NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, August 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, 24-25 August 2006"

Transkript

1 nvl Ä Ö Ä Fra konferencen paa Selfoss i Island August NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, August 2006 Seminaret var organiseret af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) og Nordisk Tænketank om Fremtidens Kompetencer. Der var 45 deltagere fra alle de fem nordiske lande. Foruden tænketankens medlemmer kom de fleste deltagere fra institutioner for voksenuddannelse, arbejdsmarkedets parter og undervisningsministerier. kontaktforum lederskap samarbejde INDEKS indeks Program 2 Ingibjörg Guðmundsdóttir: Välkommen 3 Jón Torfi Jónasson: Some questions about adult education 3 Per Frankelius: Kompetens som värdeskapare, som konkurrenskraft 4 Tiina Hanhike: Framtidens nordiska samhälle 4 Villy Hovard Pedersen: Kompetensbegrepet: Kompetensområden och kompetensbehov 5 Gruppearbejde dag 1 6 Gruppeopdeling 7 Bengt Johannisson: Entreprenörskap och företagsamhet - kompetens för att fånga vardagen och forma framtiden 8 Robert René Hansen: Hur utvecklas kompetens i framtiden 8 Resultater fra gruppearbejde 9 Resume 15

2 Kort baggrund Seminarets disposition Seminaret var organiseret af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) og Nordisk Tænketank om Fremtidens Kompetencer. Der var 45 deltagere fra alle de fem nordiske lande. Foruden tænketankens medlemmer kom de fleste deltagere fra institutioner for voksenuddannelse, arbejdsmarkedets parter og undervisningsministerier. Arbejdet i Tænketanken tager udgangspunkt i Nordisk Ministerråds og Mandag Morgens rapport Norden som global vinderregion (link) og i fem kritiske problemstillinger, som skal fremlægges i Tænketankens visionsdokument. Hvordan ser et fremtidigt nordisk samfund og arbejdsliv ud? Hvordan ser sammenhængen mellem kompetencer og værdiskabende handlinger ud? Hvilke kompetancer må individer og organisationer have for at fungere og skabe konkurrencekraft i et sådant samfund? I hvilke systemer og strukturer kan disse kompetencer udvikles? Hvordan kan den nordiske fælles kultur udgøre en basis for en vinderstrategi, når det gælder varetagelse og udvikling af kompetencer? Formålet med seminaret var at få indspil fra væsentlige aktører omkring disse spørgsmål til det videre arbejde i Tænketanken. I løbet af forår 2007 indledes arbejdet med at sammenstille slutrapporten som skal præsenteres for Nordisk Ministerråd efter halvårsskiftet. Tænketanken planlægger også et antal forskellige aktiviteter i respektive lande for at sprede og forankre rapporten når den er færdig. Dette kan ske i form af nationale rundbordssamtaler og medvirken ved allerede planlagte nordiske og europæisk konferencer. Seminaret indledtes den 24 august med et antal inspirationsforedrag og fortsatte derefter med gruppearbejder i tre forskellige trin. Det første gruppearbejde indledtes med en brainstorming som fremfandt et stort antal nøgleord omkring tre overordnede problemstillinger: 1. Hvad kommer til at præge fremtidens samfund? 2. Hvilke kompetencer vil man behøve for at trives i dette samfund? 3. Hvilke opgaver vil voksenuddannelserne have med at hjælpe folk til at tilegne sig de nødvendige kompetencer? Alle deltagerne fik fem (eller flere) gule sedler og skrev med et ord eller begreb sine svar på spørgsmålene. Sedlerne indsamledes og blev sat op på en tavle hvor de grupperedes under nogle overskrifter. Denne brainstorming var meget frugtbar og viste hvor megen viden og kundskab der var til stede i de fire grupper. Efter at have struktureret nøgleordene i forskellige temaer fortsatte gruppearbejdet den 25 august i et andet trin omkring de temaer som var blevet højst prioriterede af seminardeltagerne. De tre prioriterede temaer som diskussionen skulle fortsætte omkring blev: Personlige kompetencer, Sociale kompetencer og Glokale kompetencer. Deltagerne blev opdelt i tre grupper som diskuterede temaerne ud fra spørgsmålet Hvordan formulerer vi kompetenceområderne således at de kan bruges til organiseret og formaliseret uddannelse? Resultatet af dette gruppearbejde blev tre nye prioriterede temaer: Empowerment, Systemer, og Samarbejde mellem forskellige aktører. Dissse temaer diskuteredes i tre nye grupper i et afsluttende gruppearbejde ud fra det overordnede spørgsmål: Fra nuet til mål hvor vil vi stå 2015? Hvilke handlinger bliver nødvendige? Hvem skal gøre hvad? Hvem har ansvaret? Forhåbningen er at rapporten skal give grundlag for fortsat policyudvikling i ministerier, arbejdsmarkedets parter og forskellige uddannelses- og læringsaktører som på sin side genererer forudsætninger for at Norden kan blive en global vinderregion. NNT Nordisk tänketank om framtidens kompetenser Arne Carlsen Harry Bjerkeng Ingegerd Green Kristín Ástgeirsdóttir Leena Jokinen Sigrún Kristín Magnúsdóttir,

3 Välkommen Ingibjörg Guåmundsdottir Seminaret startede den 24 august med velkomsttale ved Ingibjörg Elsa Gudmundsdóttir, generalsekretær for Arbejdslivets Voksenlæringscenter i Island. Some questions that face adult education today Jon Torfi Jonasson Who takes the responsibility for adult education? is a key question Jon Torfi set out with in his presentation. Den første taler var Jón Torfi Jónasson, professor ved Islands Universitet. Hans foredrag havde overskriften: Hvilke spørgsmål må stilles angående voksenuddannelse? Jon Torfi stillede mange vigtige spørgsmål, bl.a. hvilke grupper af voksne det er man vil involvere og motivere? Han præsenterede et questionaire for deltagerne hvor han spurgte, hvem det er vi taler om? Hvilken rolle skal voksenuddannelse spille? Hvorfor organiserer vi i Norden et specielt voksenuddannelsessystem? Hvem skal have ansvaret for voksenuddannelse osv.? Deltagernes svar på hans spørgsmål viste at der er delte meninger og mange svar. Hans konklusion var at disse spørgsmål må besvares, at der må findes plads til forskellige svar, at der er forskellige strukturer og systemer og at det er vigtigt at holde sig så langt som muligt fra de klicheer som karakteriserer diskursen om uddannelsespolitik. KONTAKTER forandring kunskap Se presentationen Jón Torfi Jónasson rorlighet GLOBARLI- SERING TIDSPRESS motivere FAMILIE Seven key questions about adult education RISK SOLICITY MULTIKULTUR Who are the adults? Rational? Responsibilty What type of education is of most benefit to industry LLL what does it entail? System: Is it inside or outside? Into what type of organizational sturcture shall it fit into? KRAV

4 Kompetens som värdeskapare, som konkurrenskraft Per Frankelius Næste taler var Per Frankelius, økonom fra Örebro Universitet i Sverige. Titlen på hans foredrag var: Kompetence som skaber af værdi og konkurrencekraft? Frankelius pegede på at økonomisk vækst og velfærd koster hårdt arbejde og bygger på imitation af gode eksempler og konstant forbedring. Men er det nok i vores nye globale verden? Må vi konstant tænke fornyelse og innovation? Framtidens nordiska samhälle Tiina Hanhike Næste på talerlisten var Tiina Hanhike, projektkoordinator i Finlands arbejdsministerium. Hendes foredrag handlede om: Fremtidens arbejdsliv. Hanhike beskrev det arbejde som foregår i Finlands arbejdsministerium for at forberede de forandringer man venter i de næste år. I Finland forsøger man at beskrive hvordan arbejdslivet vil se ud i fremtiden, dvs. hvilke trender man ser allerede, hvordan IKT vil forandres, hvilke nye arbejdsformer som vil opstå, hvilken slags fleksibilitet man vil have behov for og hvordan demografien vil forandres. På den måde prøver man at besvare spørgsmål om hvilke kompetencer fremtidens arbejdsliv vil have brug for. Han stillede mange spørgsmål, men han konklusion var at vi i fremtiden vil have lige så stort behov for klogskab og håndværk som for videnskab. I fremtiden vil man ikke kun have behov for teknik og produkter, men også for sociale og kulturelle områder. Vi må forberede os på at tænke på nye måder. Fremtidens kompetencer vil skabes både indenfor og udenfor universiteterne, gennem samspil mellem forskellige læringskulturer og lige meget gennem livserfaringer som bøger. Frankelius fremhævede specielt innovation og innovationskapaciteten som det som skaber konkurrencekraft i et samfund. språkkunnig analysere Se presentationen Se presentationen Tillid Tiina Hanhike struktur lederskap motivere behov Per Frankelius SOCIAL KOMPETENCE samarbejde

5 Kompetensbegrepet: Kompetensområden och kompetensbehov Villy Hovard Pedersen Den næste taler var Villy Hovard Pedersen, uddannelsesdirektør fra Undervisningsministeriet i Danmark. Hans foredragstitel var: Kompetencebegrebet: Kompetenceområder og kompetencebehov. Pedersen gav oversigt over udviklingen i uddannelsespolitikken i Danmark i de sidste årtier. Man kan sige at udviklingen er gået fra specifikke kvalifikationer til generelle og personlige kompetencer. Hans forslag er at man i fremtiden kombinerer alle de tre områder og udvikler det som man kan kalde en kompetencebalance. Tidligere adskilte systemer for folkeoplysning og arbejdsmarkedsorienteret voksenuddannelse må samles i en ny helhedsmodel. Kompetance balance som imødekommer bedst muligt det behov der er. Der skal være balance mellem udbud og efterspørgsel. Men der er marginaliseringstrusler og flaskehalse som udgør udfordringer til dem der arbejder med voksen og efteruddannelse. Hvis ikke jeg havde været spejderleder ville jeg ikke ha overlevet det første år som lærer! Villy Hovard Pedersen co-operation Højere kompetancekrav hos nyje arebejdspladser end dem der bliver nedlagt. Man må derfor hæve kompetenacerne. Brug for en stærkere voksen og efteruddannelses indsats er den løsning der skal til. Den historiske arena for formidling af information er skolen eller det formelle uddannelsessystem. Men når fokus er på kompetancer heller en kvalifikationer må man erkende at der er forskellige læringsarenaer, at man bidrager til sin kompetanceudvikling ikke kun i skolerne men også i arbejdslivet og fritidslivet. Se presentationen patience TEACHER TRAINING work based learning

6 Gruppearbejde Dag 1 pedagogik motivere SYSTEM kombinere kvalifikationer og komptenser behov SAMTALE m de lêringsbehov INDHOLD

7 Gruppe 1 Guðmunda Kristinsdóttir Arne Carlsen Erik Schmidt Mette Iversen Carola Lindholm Jón Torfi Jónasson María Guðmundsdóttir Smári Haraldsson Björg Árnadóttir Per Frankelius Kate Sevon TILPASNING GLOKAL coaching REFLEKTIVITET selvværd Gruppe 2 Ingibjörg Stefánsdóttir Villy Hovard Pedersen Per Paludan Hansen Tina Hanhike Desiree Kantola Ida Semey Helen Williamsdóttir Gray Stefán Stefánsson Hildur Friðriksdóttir Robert Rene Hansen Ingegerd Green Antra Carlsen transparency MOTIVATE flexibilitet MOD Gruppe 3 Hróbjartur Árnason Agnethe Nordentoft Henrik Hjortdal Käthe Munk Ryom Leena Jokinen Arnbjörn Ólafsson Ingibjörg Guðmundsdóttir Ólafur Grétar Kristjánsson Sigrún Kristín Magnúsdóttir Ellen Stavlund Jan Helge Svendsen Bengt Johannisson LEADERSHIP språkkunnig Tillid Gruppe 4 Björn Garðarsson Christel Schaldemose Tomas Fellman Kristín Ástgeirsdóttir Skúli Thoroddsen Eyrún Björk Valsdóttir Harry Bjerkeng Cathrine Thue Nils Friberg Annika Berkland John Gates analysere projektledelse SOCIAL KOMPETENCE samarbejde

8 Kunskap och kompetens Bengt Johannissen Fredag morgen startede med Bengt Johannissons foredrag. Han er professor ved universitetet i Växjö i Sverige: Hans foredrag handlede om: Entreprenörskab och företagsamhet komptens för att fånga vardagen och forma framtiden. Johannissons budskab var hvor vigtig entreprenørskab er og vil blive i fremtiden. Johannisson ser entreprenørskab som så vigtigt et område at der burde undervises i det i skolen som obligatorisk fag. Man skaber entreprenør økonomi ved at gå over grænserne mellem arbejdstid og fritid, privatlivet og det offentlige liv, arbejdsgiverside og arbejdsmodtagerside, formel og uformel økonomi og til sidst mellem det lokale og det globale. Glokal er et begreb som han brugte til at definere hvilke kompetencer man vil have brug for i fremtiden. Globale kompetencer er: IKT, specialist-uddannelse, formel uddannelse. Lokale kompetencer er: Sociale kompetencer, generalister, kundskab. Bengt Johannissen Han lagde stor vægt på netværk, uddannelse gennem eksperimenter og sagde at i Norden findes potentiale til stor kreativitet. Vi må finde skolens ildsjæle gennem skolering af dens ledere. Virksomhedsøkonomi bør gøres til et fag i skolen og på universitetet. Ungdommens egne interesser må mødes positivt i skolen. I læreruddannelser burde entreprenørskab være obligatorisk fag. Se presentationen Hur utvecklas kompetens i framtiden? Robert René Hansen Den sidste foredragsholder var Robert René Hansen, ungdomsrådgiver fra LO i Norge. Hans foredrag var under overskriften: Hvordan udvikles kundskab i fremtiden. I begyndelsen sagde han, at i en klasse på 30 elver vil 10 arbejde i fremtiden i virksomheder som ikke findes nu. I gennemsnit har virksomheder omkring 30 års levetid. Fremtidens arbejdskraft må være meget fleksibel. For første gang i nutidshistorien er den største indkomstkilde ikke fabrikker, men idéer, intellektuel kapital og information. Individualiseringen vokser. Robert René Hansen Kompetence eller mangel på kompetence vil have stor indflydelse på vores liv. Det nye arbejdsliv vil kræve generalister som kan forandres (omstilles), lære nyt og konstant udvikle sine kompetencer. Netværkssamarbejde bliver vigtigere og vigtigere. Arbejde for alle bliver en endnu vigtigere krav. Muligheder til deltagelse i arbejdslivet afgør om du kvalificerer dig for videre deltagelse, eller hvor hurtigt din oprindelige kompetence bliver outdated. Se presentationen

9 Resultat fra Gruppearbejde 1 Det første gruppearbejdet inledtes med en brainstorming som resulterede i et stort antal nøgleord omkring tre overordnede spørgsmål: 1. Hvad kommer til at præge fremtidens samfund? 2. Hvilke kompetencer vil man behøve for at trives i dette samfund? 3. Hvilke opgaver vil voksenuddannelserne have med at hjælpe folk til at tilegne sig de nødvendige kompetencer? RESULTATER Plancher! Spørgsmål 1. Hvad kommer til at præge fremtidens samfund? Nøgleord Globalisering. Tolerance. Ustabilitet. Fleksibilitet. Samarbejde indenfor og over grænser. Multikultur. Menneskelig mobilitet mellem lande. Nationale grænser vil forsvinde. Afspænding. Vi og dem. Glokalt liv. Aktivt demokrati. Deltagelse. Sociale kløfter vokser. Ulighed. Uro. De ældres antal vokser. Pensionspengene bliver færdige. Tidsmangel. Distance-job. Specialisering. Digitalisering. ICT. Gruppearbejde (teamworking). Højere status af uddannelse. Svage finanssystemer. Nye former af kollektiver som skaber større velfærd. Ny og forandret syn på uddannelse og arbejde. Voksende konkurrence. Balance mellem uddannelse og arbejde. Kommunikationsproblemer. Konfliktløsning. Hurtige forandringer. Information. Innovation. Omstilling. Stadig mere og ny viden. Større behov for miljøbeskyttelse. Større krav til individerne (de svage bliver marginaliserede). Flere og flere bliver ensomme og har mange familier. Fritid. Glæde. Frihed. Ud fra alle disse nøgleord valgtes følgende ud som særlig vigtige: Kompleksitet, globalisering, uoverskuelighed, uddannelse som en ny løsning og identitet., globalisering, mobilitet, forandringer, problemer vi står frem for, fleksibilitet og glæde. Det kan læses ud af denne liste, at deltagerne både ser positive og negative sider ved fremtiden. De trender der er set de sidste år fortsætter, og der bliver mange problemer som skal løses. Globalisering, fleksibilitet, multikultur, aktivt demokrati og deltagelse er nøglebegreber, som kommer til at stille større krav til individerne.

10 Spørgsmål 2. Hvilke kompetencer vil man behøve for at trives i dette samfund? Nøgleord Sprogkundskab. IKT kompetence. Faglighed. Evne til at anvende information. Tværfaglighed. Respekt for andre og evne til at arbejde med andre mennesker. Kommunikationsevne og -færdigheder. Evne til at organisere sig. Fleksibilitet. Evne til livslang læring. Empati. Selvsikkerhed. Positive tanker. Optimisme. Tilpasningsevne. Innovative kompetencer. Selvstændighed. Handlingskraft. Udholdenhed. At kunne tilpasse sig. Tolerance - forståelse og evne til at acceptere andre. At være åben og nysgerrig. At kunne lytte og se. Evne til at slappe af og hvile. Evne til samarbejde. At vide hvem man er (stærk identitet). Tryghed. Mod. At kunne have mange bolde i luften. At trives med udfordringer. Entusiasme. At forstå fremmede kulturer. At lægge vægt på sociale kompetencer. Kritisk tankegang. Aktivitet. Evne til at skaffe penge. Her blev begreberne delt op i sociale kompetencer, faglige kompetencer og personlige kompetencer, og af disse nøgleord valgtes følgende ud som særligt vigtige: Selvstændighedskompetence, at kunne tilpasse sig, opmærksomhed, mod og selvværd. Af denne liste kan man drage den konklusion at fremtiden vil kræve faglige kompetencer, men ikke mindst sociale og personlige kompetencer som hvert enkelt individ må tilegne sig for at kunne arbejde og samarbejde i fremtidens arbejdsliv. Positive kompetencer som handlingskraft, nysgerrighed og evner til at lære alt det nye fylder meget. Man skal kunne tilpasse sig fremtidens samfund. Spørgsmål 3. Hvilke opgaver vil voksenuddannelserne have med at hjælpe folk til at tilegne sig de nødvendige kompetencer? Nøgleord Nye strukturer/systemer. Fokusere på kompetenceudvikling. Skabe muligheder for voksne til at studere. Skabe den nødvendige institutionelle ramme. Kombinere kvalifikationer og kompetencer. Lægge vægt på og koordinere samarbejde i voksenuddannelse, også over grænser. Et sammenhængende uddannelsessystem. Se ind i fremtiden. Skabe tilbud. Skabe nye fora for uddannelse. Bruge de netværk som findes og skabe nye. Bygge broer mellem uddannelse og samfund. Støtte og forståelse fra samfundet. Styrke mester/svend-systemer. Skaffe penge. Samarbejdsopgaver. Skabe et kontaktforum. Nye uddannelsesformer. coaching. Vejledning. Styrke selvtillid. Dygtige vejledere. Krav på effektivitet. Omskoling til efterspurgte fagområder. Lytte/høre. Imødekomme og se de enkeltes behov. Hindre opvækst af et kompetencesamfund. God organisering. Kunne appellere. Motivation. Kommunikere. Kompetencebevidst undervisning. Sikre world class undervisning. Lægge større vægt på tværfaglighed. Fostre kritisk tankegang. Have indsigt i et komplekst samfund. Nye metoder. Åbne universiteterne. Samarbejde med arbejdslivet. Være servicebevidst. Analysere problemerne. Lægge vægt på sociale kompetencer. Refleksivitet.

11 Ud fra alle disse nøgleord valgtes følgende ud som særligt vigtige: Nye strukturer, systemer, coaching, lægge vægt på sociale kompetencer, at kunne appellere, det glokale, respekt, kunne arbejde med andre, projektledelse. Voksenuddannelsen står frem for store opgaver. Det kræver større fleksibilitet af systemerne, en bevægelse væk fra institutionerne og frem til tanken om output - til de kompetencer som enkeltpersoner har tilegnet sig på deres egne selvstændige måder. Resultat fra Gruppearbejde 2 De tre prioriterede temaer for den fortsatte diskussion blev: Personlige kompetencer, Sociale kompetencer og Glokale kompetencer. Deltagerne blev opdelt i tre grupper som diskuterede temaerne ud fra spørgsmålet Hvordan formulerer vi kompetenceområderne således at de kan bruges til organiseret og formaliseret uddannelse? Gruppe 1: Sociale kompetencer Social kompetence er et komplekst begreb, som i sig selv består af mange delkompetencer og færdigheder. I gruppen fokuseredes der især på evnen til at kunne kommunikere og at forstå forskellige kulturer. Undervisning i et multikulturelt samfund må indtage både et inside-out og et outside-in perspektiv. Social kompetence i Norden omfatter også at vi lægger stor vægt på positive værdier som demokrati, ligestilling, retfærdighed mm. For at kunne forstå og omsætte dette værdigrundlag i handling er det vigtigt at undervise i, hvilken betydning fællesskabet har haft i Norden, historisk set. Grundfundamentet i sociale kompetencer er personlig kompetence. Hvert enkelt individ må kende og forstå sig selv. Individerne bliver vigtigere i fremtiden, samtidigt med at kollektivet også må tage ansvar for at skabe forudsætninger for individerne til at udvikle sociale kompetencer. Gruppens budskab var: Vores samfund har ikke råd til, at mennesker har det dårligt. Alle skal inkluderes. Vi må styrke de demokratiske samfundsværdier. Alle har ansvar for denne opgave. Gruppe 2: Personlige kompetencer Selvstændighedskompetencer er en af de vigtigste kompetencer for personlig fremgang i fremtidens arbejdsliv. Selvstændighedskompetence kan defineres som individets evne til at tage initiativ, træffe beslutninger og tage ansvar for sin egen udvikling, både i arbejdslivet og privatlivet. For at realisere sådanne kompetencer må der fokuseres på spørgsmål om hvor godt man kender sig selv og på selvtillid. Det første skridt er at lære at analysere sine styrker og sine svagheder.

12 Individet må lære at bruge både krop og tanker til egen udvikling. Et individ med høj selvtillid og selvkundskab har større muligheder for at samarbejde og fungere sammen med andre mennesker. God selvkundskab gør det lettere at stole på og respektere andre. Gruppens resultat var at det er nødvendigt at bryde den gamle lærer-elev relation, hvis det skal være muligt at udvikle individets selvkundskab og evne til at agere selvstændigt. Læreren må være autentisk, dvs. lægge hjerte og sjæl i undervisningen. Det kræver at også læreren som individ selv må have stærk selvkundskab. Hvis læreren ikke har en sådan kundskab, kan han/hun hverken behandle eleven med respekt eller vejlede eleven i personlig udvikling. Lærerens nye rolle indebærer at læreren må tage chancer i undervisningen. Man må se eleven som en person på lige fod med en selv, et individ som man skal samarbejde med. I realiteten vil læreren lære lige så meget som eleven, hvis deres forbindelse fungerer. I stedet for ordet lærer talte gruppen om de som muliggør og vejleder. Hvis en person skal kunne vise vejen, må personen selv kende vejen. Det er nødvendigt at integrere elevernes hverdag ind i uddannelsen, hele livet, hvis den skal fungere som miljø for udvikling af selvstændigheds-kompetencer. Uddannelsens udgangspunkt må være hverdagens problemer og muligheder, således at man kan udvikle individets evne til at tage ansvar og kontrol over sit eget liv, på samme tid som man lærer sig et fag. I fremtiden kommer man også til at kræve en ny elevrolle, hvis det skal lykkes at udvikle selvstændighedskompetencer. Mange mennesker som har deltaget i voksenuddannelse kommer med gamle erindringer om hvordan skolen fungerede for dem førhen. Det er vigtigt at læreren tager det faktum alvorligt og prøver på forskellige måder at lodse individet igennem et nyt uddannelsessystem, hvor det voksne menneske kan fortsætte med at være voksen med evne til at tage beslutninger og ansvar. Det værste som kan ske er at den voksne går tilbage og bliver barn igen, blot fordi personen skal uddanne sig. Det er vigtigt at huske at forskellige mennesker lærer på forskellige måder og har brug for forskellige metoder. Vi må efteruddanne lærerne til at kunne fungere optimalt indenfor livslang læring. Gruppe 3: Glokale kompetencer Evnen til at kunne håndtere både de krav som globaliseringen stiller og de vilkår som stadig gælder i lokalsamfundet kalder vi glokal kompetence. Glokal kompetence bygger stadig på grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning og regning. Men i det glokale samfund bliver også fremmedsprog, IKT, entreprenørskab, evne til at håndtere nye teknologiske produkter og sociale færdigheder nye grundlæggende kompetencer. Som et element i glokal kompetence indgår evnen til at kunne prioritere i strømmen af krav, vilkår og udfordringer fra både det globale og det lokale. For at kunne tage vare på de globale muligheder og realisere disse lokalt kræves bevidsthed om den lokale kultur og om hvilken rolle man som individ spiller i denne. Helt afgørende bliver til sidst individernes initiativ-evne.

13 Resultat fra Gruppearbejde 3 Tre prioriterede temaer: Empowerment, Systemer og Samarbejde mellem forskellige aktører blev diskuteret i tre nye grupper i et afsluttende gruppearbejde udfra det overordnede spørgsmål: Fra nuet til mål hvor vil vi stå 2015? Hvilke handlinger bliver nødvendige? Hvem skal gøre hvad? Hvem har ansvaret? Gruppe 1: Empowerment Ansvaret er fælles, det ligger hos enkeltpersoner, arbejdslivets parter, myndigheder og uddannelsesudbydere. Enkeltpersoner må have tilgang til vejledning, og coaching kommer til at spille en stadig større rolle som en effektiv metode til selvudvikling. Virksomheder har ansvar for at stimulere sine medarbejdere, udvikle kompetencer, arbejde på at gøre selvudvikling til en del af arbejdet og livet. Det er vigtigt at der er forbilleder på arbejdspladserne, som kan motivere. Men det må myndighederne, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter også udvikle sig til at blive. Udvikling og uddannelse er fælles ansvar og må derfor også finansieres af fælles midler. Det er vigtigt at der udvikles et fælles støttesystem. Det kønsopdelte arbejdsmarked i Norden er forskelligt fra andre dele af Europa og det er vigtigt at have det i tankerne ved udviklingen. Det er mærkeligt at det mest er kvinder som videreuddanner sig - hvad bliver der af mændene? Gruppen diskuterede også om de strukturer og de institutioner som vi har i dag, kan bruges i fremtiden. Kast bort alle de strukturer sagde en af deltagerne. Vi må udvikle nye strukturer, hvis de skal fungere i fremtidens tjeneste. Det vigtigste er at lytte og se hvilke behov der findes ude i samfundet, på arbejdsmarkedet, i virksomhederne og blandt enkeltpersoner. Vi må lære os at tænke både lokalt og globalt og lægge vægt på individets behov. Gruppe 2: Systemer Svarene på spørgsmålet tog udgangspunkt i Mandag Morgens rapport (Norden som global vinderregion, se ) og dennes hovedkonklusion: at den nordiske samfundsform repræsenterer en uerkendt erhvervsøkonomisk styrke, og at de nordiske værdier i form af lighed, tillid, lav magtdistance, inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik og æstetik kan relateres til de nordiske landes erhvervsmæssige styrkepositioner. Styrkepositioner som velfærdsprodukter, innovation, ledelse baseret på processuelle styrker, bred og stærk kompetencebase, omstillingsevne, bæredygtighed og helhedssyn, arbejdsomhed, personligt ansvar og effektivitet, design og funktionalitet. Det nye er her indsigten i, at kultur og kultur-relaterede kompetencer kan være fundament for økonomisk vækst, global konkurrenceevne, velfærd, og social sammenhængskraft.

14 Svarene på spørgsmålet og dermed budskaberne fra gruppen faldt i fire hovedområder. Der må udvikles nye læringsmiljøer og læringsarenaer der kun delvis bygger på institutioner og organisationer, som vi kender dem i dag, og som kan optimere udviklingen af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer, også i relation til den kulturelle kontekst. Det formelle skolesystem, offentlige og private arbejdspladser, kan ikke alene etablere fremtidens læringsarenaer indefra der må også tages nye greb udefra. Entreprenørskab må gøres til element i en læringskultur, og nye pædagogikker udvikles, som baserer sig på viden om, hvordan nutidens mennesker bedst lærer sig det, de har brug for. Nye finansieringsformer må understøtte kompetenceudviklingen, motivationen og udviklingen af de nødvendige kompetencer. Arbejdsmarkedets parter, individernes formulering af læringsbehov og statslig politik må spille sammen på nye måder i finansieringsspørgsmålet. De nordiske lande må udvikle en egentlig innovationspolitik, som også via akkrediterings- og certificeringskrav til nye uddannelser og læringsforløb insisterer på udvikling af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer til brug i vidensamfundet og videnøkonomien. Der må udvikles et sammenhængende og transparent helheds livslang læringssystem til erstatning for tidligere uddannelsessystemer, arbejdspladslæringssystemer, folkeoplysningssystemer o.l., således at der sikres optimal fleksibilitet indenfor livslang læringssystemet, meritmuligheder og anerkendelse af realkompetencer. Gruppe 3 : Samarbejde mellem forskellige aktører Der bliver traditionelt ikke givet nok opmærksomhed til vigtige og vellykkede uddannelsesfaglige tiltag som er vellykkede netop fordi de forskellige aktører har haft gode faglige netværk. Forskellige sider ved netværksopbygning, finansiering af netværk, metoder og arenaer for samarbejde mellem aktører som traditionelt ikke har professionelt samarbejde skal udvikles. Der findes forskellige modeller for samarbejde mellem udbydere af uddannelsestjenester på den ene side og personer, virksomheder og arbejdsmarkedsinstitutioner på den anden side. Erhvervslivet må i større grad tage ansvar for voksenuddannelse. Samtidig må ressourcerne til voksenuddannelse prioriteres. HVILKE KOMPETENCER VIL MAN BEHØVE FOR AT TRIVES I DETTE SAMFUND? HVILKE KOMPETENCER VIL MAN BEHØVE FOR AT TRIVES I DETTE SAMFUND? Hur formulerar vi kompetensområden på ett satt som blir användbart i ett organiserat och formaliserat lärande? Vad förväntas jeg göra og hvad behöver jag kunna för att göra det? HVILKE OPGAVER VIL VOKSEN- UDDANNELSEN HAVE MED AT HJÆLPE FOLK AT TILEGNE SIG NØDVENDIGE KOMPETENCER? Från nu-lägë till mål 2015! Vilka handlingar krävs? Vem ska göra vad? Vem har ansvar?

15 Resume Nordisk Tænketank for Fremtidens Kompetencer takker alle deltagere for konstruktive bidrag til tænketankens videre arbejde med visionsdokumentet. Tænketanken og NVL inviterer miljøerne til at fortsætte diskussionen og give fortsatte indspil ved at kontakte tænketankens medlemmer eller skrive bidrag på NVLs Forum (link). Her følger et koncentreret resume, baseret på tænketankens opsummering af bidragene i 31 budskaber fra seminaret: Hvordan ser et fremtidigt nordisk samfund og arbejdsliv ud? Et fælles billede er, at samfund og arbejdsliv kommer til at præges af stor bevægelse, hurtige omstruktureringer og høje krav til individernes evne til kontinuerligt at udvikle evne til at agere aktivt som såvel medborger som medarbejder. Hvordan ser sammenhængen mellem kompetencer og værdiskabende handlinger ud? Seminaret bekræftede på mange forskellige måder, hvordan et højt kompetenceniveau i samfundet lægger grunden for en evne til at skabe merværdi i såvel samfundsliv som i erhvervsliv. Det fremgik tydeligt, at det dog gælder om at være nøje med at tydeliggøre, på hvilke måder forskellige kompetencer bidrager til at forskellige værdier skabes. At alt ikke handler om at skabe økonomisk værdi! De 31 hovedpunkter Fokus på de voksne Det handler om inkludering. Alle skal deltage! Kompetence går hånd i hånd med sosiale evner. Voksenuddannelse fremmer tolerance. Træne evner til at tage sosialt ansvar for at øge samfundets bærekraft. Udvikle selvstændighedskompetence, selvkendskab og selvtillid, at kunne tilpasse sig, være opmærksom og have mod og tage ansvar for sig selv. Udvikle krops- og helbredskompetencer. Evner til kritisk og reflekterende adfærd. Fremme kreativitet, entreprenørskab og innovationsevne. Træning i de nye basiskompetencer som fremmedsprog, IKT, entreprenørskab, evne til at håndtere nye teknologiske produkter og sociale færdigheder. Gennem øget fleksibilitet og mobilitet åbnes for nye karrierer i arbejdslivet Ja til nordisk identitet! Fokus på arbejdslivet En vellykket innovations- og udviklingspolitik må inkludere etablering af nye arenaer for samarbejde mellem universiteter /højskoler/fagskoler og virksomheder, men også via akkrediterings- og certificeringskrav insistere på udvikling af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer. Fremme samspillet mellem forskellige kulturer for at styrke innovationskapacitet. Der er behov for nye finansieringsformer som sikrer individuelle uddannelsesbehov i kombination med erhvervslivets behov. Der er behov for nye netværk mellem mange aktører, som varetager virksomhedernes behov for strukturelle tilpasninger og lignende behov for efteruddannelse af ansatte. Udbydere og efterspørgere af voksenoplæring må få arenaer for bedre udnyttelse af hinandens egenart God voksenundervisning modvirker udflytning af konkurrance-udsatte, lokalmarkedsbaserede virksomheder Styrkelse af IKT er avgørende for god økonomisk bærekraft Øget uddannelse i entreprenørskab skaber forståelse for at lokalmarkedsbaserede virksomheder henter fordele fra globaliseringen. Små virksomheder har allerede længe været i globale markeder. Dette er ikke tilstrækkelig observeret indenfor voksenuddannelsestilbudene.

16 Hvilke kompetancer må individer og organisationer have for at fungere og skabe konkurrencekraft i et sådant samfund? Tydeligst fremkom behovet for evne til at kunne agere selvstændigt ud fra de forhold og forudsætninger man befinner sig i, i enhver given situation. For at udvikle denne selvstændighed kræves også, at individerne udvikler god selvkundskab og høj selvfølelse. Andre afgørende kompetencer som blev fremført, var at kunne agere entreprenørielt såvel i hverdagsliv som i erhvervsliv. De 31 hovedpunkter Fokus på systemer og institutioner Udvikle et helhedsperspektiv på voksnes læring. Videreuddannelse er alles ansvar, det ligger hos enkeltpersoner, arbejdslivets parter, myndigheder og uddannelsesudbydere. Et helhedsperspektiv må integrere såvel folkeoplysning som arbejdsmarkedsuddannelser og sikre meritmuligheder og anerkendelse af realkompetencer. Skabe nye fora for uddannelse gennem øget samarbejde mellem forskellige aktører bygget på fleksibilitet. Det offentlige skolesystem, offentlige og private arbejdspladser kan ikke alene etablere fremtidens læringsarenaer indefra der må også tages nye greb udefra. Skabe entreprenør økonomi ved at gå over grænserne mellem arbejdstid og fritid, privatlivet og det offentlige liv, arbejdsgivende og arbejdsmodtagende, formel og uformel økonomi og til sidst mellem det lokale og det globale. Reducere afstanden mellem certifiserings/ akkrediteringsmiljøer og voksenoplæring. Udvikle en ny rolledeling mellom lærer og elev. Anvende coaching i stor skala. Det er behov inden for voksenpædagogiske miljøer for at varetage hensynene til tavs kundskap og opvurdere praktisk kundskap. I hvilke systemer og strukturer kan disse kompetencer udvikles? Fremtidens strukturer for kompetenceudvikling må bygge på en tværsektoriel tankegang og mobilitet. Enkle og fleksible metoder som muliggør individernes mobilitet mellem forskellige systemer må udvikles. De nye strukturer og systemer må tage udgangspunkt i og bygge videre på eksisterende kundskab i holdbare lærende organisationer har man ikke råd til at miste nogens kompetence. Hvordan kan den nordiske fælles kultur udgøre en basis for en vinderstrategi, når det gælder varetagelse og udvikling af kompetencer? Seminaret kom frem til et stærkt og samstemmende ja til, at en nordisk identitet skaber fantastiske muligheder for konkurrencekraft. Det afgørende er først og fremmest at de nordiske lande formulerer en fælles strategi og beslutter sig for at følge den. Videreudvikle metoder og pædagogiske verktøjer til brug i små grupper og baseret på viden om, hvordan mennesker bedst lærer det de har brug for. Kultur og oplevelser bliver viktigere i årene fremover. Det må få plads i voksenoplæringen. I læreruddannelserne burde entreprenørskab indrettes som obligatorisk fag. Udvikle strategier som inkluderer de grupper som står udenfor arbejdslivet. De 31 observationer ovenfor tages med i Tænketankens videre arbejde Nordisk Tænketank for Fremtidens Kompetencer takker alle deltagere for konstruktive bidrag til tænketankens videre arbejde med visionsdokumentet. Tænketanken og NVL inviterer miljøerne til at fortsætte diskussionen og give fortsatte indspil ved at kontakte tænketankens medlemmer eller skrive bidrag på NVLs Forum

Rapport Tænketank om fremtidens kompetencer Midtvejsseminar i Island 24.-25. august 2006 Hotel Selfoss

Rapport Tænketank om fremtidens kompetencer Midtvejsseminar i Island 24.-25. august 2006 Hotel Selfoss Rapport Tænketank om fremtidens kompetencer Midtvejsseminar i Island 24.-25. august 2006 Hotel Selfoss Kort baggrund Seminaret var organiseret af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) og Nordisk Tænketank

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer Kompetens för en global vinnarregion Møde for de nordiske samråd for folkeoplysning 11. Januar 2007, Tallinn Arne Carlsen och Ingegerd Green Hållbar välfärd i en globaliserad och digitaliserad värld.??????

Læs mere

Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem

Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem NVLs tænketank Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem DFS Kolle-Kolle konference Fredag den 2.11. 2007 Opgave: at inspirere til diskussioner Nordisk tværsektoriel tænketank nedsat januar 2006

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Livslang læring Hvad handler det om?

Livslang læring Hvad handler det om? Livslang læring Hvad handler det om? NVR NATIONAL KONFERENCE APRIL 2014 Sissel Kondrup, Institut for Psykologi og uddannelsesforskning, RUC skondrup@ruc.dk Indhold Livslang læring hvad handler det om?

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden.

Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden. Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden. Af Arne Carlsen og Ingegerd Green, Nordisk Tænketank for Fremtidens Kompetencer. De nordiske lande må i den nærmeste fremtid sikre velfærden

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2013 Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke Dansk Metals

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv VUC Århus Bestyrelsen Strategiplan 2016 Resumé PC/20/08/10 I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission Mobilitet baseret på faglig, differentieret,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere