NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, August 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, 24-25 August 2006"

Transkript

1 nvl Ä Ö Ä Fra konferencen paa Selfoss i Island August NVLKONFERANCEAVIS Tänketank om framtidens kompetenser Midtvejsseminar i Island, August 2006 Seminaret var organiseret af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) og Nordisk Tænketank om Fremtidens Kompetencer. Der var 45 deltagere fra alle de fem nordiske lande. Foruden tænketankens medlemmer kom de fleste deltagere fra institutioner for voksenuddannelse, arbejdsmarkedets parter og undervisningsministerier. kontaktforum lederskap samarbejde INDEKS indeks Program 2 Ingibjörg Guðmundsdóttir: Välkommen 3 Jón Torfi Jónasson: Some questions about adult education 3 Per Frankelius: Kompetens som värdeskapare, som konkurrenskraft 4 Tiina Hanhike: Framtidens nordiska samhälle 4 Villy Hovard Pedersen: Kompetensbegrepet: Kompetensområden och kompetensbehov 5 Gruppearbejde dag 1 6 Gruppeopdeling 7 Bengt Johannisson: Entreprenörskap och företagsamhet - kompetens för att fånga vardagen och forma framtiden 8 Robert René Hansen: Hur utvecklas kompetens i framtiden 8 Resultater fra gruppearbejde 9 Resume 15

2 Kort baggrund Seminarets disposition Seminaret var organiseret af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) og Nordisk Tænketank om Fremtidens Kompetencer. Der var 45 deltagere fra alle de fem nordiske lande. Foruden tænketankens medlemmer kom de fleste deltagere fra institutioner for voksenuddannelse, arbejdsmarkedets parter og undervisningsministerier. Arbejdet i Tænketanken tager udgangspunkt i Nordisk Ministerråds og Mandag Morgens rapport Norden som global vinderregion (link) og i fem kritiske problemstillinger, som skal fremlægges i Tænketankens visionsdokument. Hvordan ser et fremtidigt nordisk samfund og arbejdsliv ud? Hvordan ser sammenhængen mellem kompetencer og værdiskabende handlinger ud? Hvilke kompetancer må individer og organisationer have for at fungere og skabe konkurrencekraft i et sådant samfund? I hvilke systemer og strukturer kan disse kompetencer udvikles? Hvordan kan den nordiske fælles kultur udgøre en basis for en vinderstrategi, når det gælder varetagelse og udvikling af kompetencer? Formålet med seminaret var at få indspil fra væsentlige aktører omkring disse spørgsmål til det videre arbejde i Tænketanken. I løbet af forår 2007 indledes arbejdet med at sammenstille slutrapporten som skal præsenteres for Nordisk Ministerråd efter halvårsskiftet. Tænketanken planlægger også et antal forskellige aktiviteter i respektive lande for at sprede og forankre rapporten når den er færdig. Dette kan ske i form af nationale rundbordssamtaler og medvirken ved allerede planlagte nordiske og europæisk konferencer. Seminaret indledtes den 24 august med et antal inspirationsforedrag og fortsatte derefter med gruppearbejder i tre forskellige trin. Det første gruppearbejde indledtes med en brainstorming som fremfandt et stort antal nøgleord omkring tre overordnede problemstillinger: 1. Hvad kommer til at præge fremtidens samfund? 2. Hvilke kompetencer vil man behøve for at trives i dette samfund? 3. Hvilke opgaver vil voksenuddannelserne have med at hjælpe folk til at tilegne sig de nødvendige kompetencer? Alle deltagerne fik fem (eller flere) gule sedler og skrev med et ord eller begreb sine svar på spørgsmålene. Sedlerne indsamledes og blev sat op på en tavle hvor de grupperedes under nogle overskrifter. Denne brainstorming var meget frugtbar og viste hvor megen viden og kundskab der var til stede i de fire grupper. Efter at have struktureret nøgleordene i forskellige temaer fortsatte gruppearbejdet den 25 august i et andet trin omkring de temaer som var blevet højst prioriterede af seminardeltagerne. De tre prioriterede temaer som diskussionen skulle fortsætte omkring blev: Personlige kompetencer, Sociale kompetencer og Glokale kompetencer. Deltagerne blev opdelt i tre grupper som diskuterede temaerne ud fra spørgsmålet Hvordan formulerer vi kompetenceområderne således at de kan bruges til organiseret og formaliseret uddannelse? Resultatet af dette gruppearbejde blev tre nye prioriterede temaer: Empowerment, Systemer, og Samarbejde mellem forskellige aktører. Dissse temaer diskuteredes i tre nye grupper i et afsluttende gruppearbejde ud fra det overordnede spørgsmål: Fra nuet til mål hvor vil vi stå 2015? Hvilke handlinger bliver nødvendige? Hvem skal gøre hvad? Hvem har ansvaret? Forhåbningen er at rapporten skal give grundlag for fortsat policyudvikling i ministerier, arbejdsmarkedets parter og forskellige uddannelses- og læringsaktører som på sin side genererer forudsætninger for at Norden kan blive en global vinderregion. NNT Nordisk tänketank om framtidens kompetenser Arne Carlsen Harry Bjerkeng Ingegerd Green Kristín Ástgeirsdóttir Leena Jokinen Sigrún Kristín Magnúsdóttir,

3 Välkommen Ingibjörg Guåmundsdottir Seminaret startede den 24 august med velkomsttale ved Ingibjörg Elsa Gudmundsdóttir, generalsekretær for Arbejdslivets Voksenlæringscenter i Island. Some questions that face adult education today Jon Torfi Jonasson Who takes the responsibility for adult education? is a key question Jon Torfi set out with in his presentation. Den første taler var Jón Torfi Jónasson, professor ved Islands Universitet. Hans foredrag havde overskriften: Hvilke spørgsmål må stilles angående voksenuddannelse? Jon Torfi stillede mange vigtige spørgsmål, bl.a. hvilke grupper af voksne det er man vil involvere og motivere? Han præsenterede et questionaire for deltagerne hvor han spurgte, hvem det er vi taler om? Hvilken rolle skal voksenuddannelse spille? Hvorfor organiserer vi i Norden et specielt voksenuddannelsessystem? Hvem skal have ansvaret for voksenuddannelse osv.? Deltagernes svar på hans spørgsmål viste at der er delte meninger og mange svar. Hans konklusion var at disse spørgsmål må besvares, at der må findes plads til forskellige svar, at der er forskellige strukturer og systemer og at det er vigtigt at holde sig så langt som muligt fra de klicheer som karakteriserer diskursen om uddannelsespolitik. KONTAKTER forandring kunskap Se presentationen Jón Torfi Jónasson rorlighet GLOBARLI- SERING TIDSPRESS motivere FAMILIE Seven key questions about adult education RISK SOLICITY MULTIKULTUR Who are the adults? Rational? Responsibilty What type of education is of most benefit to industry LLL what does it entail? System: Is it inside or outside? Into what type of organizational sturcture shall it fit into? KRAV

4 Kompetens som värdeskapare, som konkurrenskraft Per Frankelius Næste taler var Per Frankelius, økonom fra Örebro Universitet i Sverige. Titlen på hans foredrag var: Kompetence som skaber af værdi og konkurrencekraft? Frankelius pegede på at økonomisk vækst og velfærd koster hårdt arbejde og bygger på imitation af gode eksempler og konstant forbedring. Men er det nok i vores nye globale verden? Må vi konstant tænke fornyelse og innovation? Framtidens nordiska samhälle Tiina Hanhike Næste på talerlisten var Tiina Hanhike, projektkoordinator i Finlands arbejdsministerium. Hendes foredrag handlede om: Fremtidens arbejdsliv. Hanhike beskrev det arbejde som foregår i Finlands arbejdsministerium for at forberede de forandringer man venter i de næste år. I Finland forsøger man at beskrive hvordan arbejdslivet vil se ud i fremtiden, dvs. hvilke trender man ser allerede, hvordan IKT vil forandres, hvilke nye arbejdsformer som vil opstå, hvilken slags fleksibilitet man vil have behov for og hvordan demografien vil forandres. På den måde prøver man at besvare spørgsmål om hvilke kompetencer fremtidens arbejdsliv vil have brug for. Han stillede mange spørgsmål, men han konklusion var at vi i fremtiden vil have lige så stort behov for klogskab og håndværk som for videnskab. I fremtiden vil man ikke kun have behov for teknik og produkter, men også for sociale og kulturelle områder. Vi må forberede os på at tænke på nye måder. Fremtidens kompetencer vil skabes både indenfor og udenfor universiteterne, gennem samspil mellem forskellige læringskulturer og lige meget gennem livserfaringer som bøger. Frankelius fremhævede specielt innovation og innovationskapaciteten som det som skaber konkurrencekraft i et samfund. språkkunnig analysere Se presentationen Se presentationen Tillid Tiina Hanhike struktur lederskap motivere behov Per Frankelius SOCIAL KOMPETENCE samarbejde

5 Kompetensbegrepet: Kompetensområden och kompetensbehov Villy Hovard Pedersen Den næste taler var Villy Hovard Pedersen, uddannelsesdirektør fra Undervisningsministeriet i Danmark. Hans foredragstitel var: Kompetencebegrebet: Kompetenceområder og kompetencebehov. Pedersen gav oversigt over udviklingen i uddannelsespolitikken i Danmark i de sidste årtier. Man kan sige at udviklingen er gået fra specifikke kvalifikationer til generelle og personlige kompetencer. Hans forslag er at man i fremtiden kombinerer alle de tre områder og udvikler det som man kan kalde en kompetencebalance. Tidligere adskilte systemer for folkeoplysning og arbejdsmarkedsorienteret voksenuddannelse må samles i en ny helhedsmodel. Kompetance balance som imødekommer bedst muligt det behov der er. Der skal være balance mellem udbud og efterspørgsel. Men der er marginaliseringstrusler og flaskehalse som udgør udfordringer til dem der arbejder med voksen og efteruddannelse. Hvis ikke jeg havde været spejderleder ville jeg ikke ha overlevet det første år som lærer! Villy Hovard Pedersen co-operation Højere kompetancekrav hos nyje arebejdspladser end dem der bliver nedlagt. Man må derfor hæve kompetenacerne. Brug for en stærkere voksen og efteruddannelses indsats er den løsning der skal til. Den historiske arena for formidling af information er skolen eller det formelle uddannelsessystem. Men når fokus er på kompetancer heller en kvalifikationer må man erkende at der er forskellige læringsarenaer, at man bidrager til sin kompetanceudvikling ikke kun i skolerne men også i arbejdslivet og fritidslivet. Se presentationen patience TEACHER TRAINING work based learning

6 Gruppearbejde Dag 1 pedagogik motivere SYSTEM kombinere kvalifikationer og komptenser behov SAMTALE m de lêringsbehov INDHOLD

7 Gruppe 1 Guðmunda Kristinsdóttir Arne Carlsen Erik Schmidt Mette Iversen Carola Lindholm Jón Torfi Jónasson María Guðmundsdóttir Smári Haraldsson Björg Árnadóttir Per Frankelius Kate Sevon TILPASNING GLOKAL coaching REFLEKTIVITET selvværd Gruppe 2 Ingibjörg Stefánsdóttir Villy Hovard Pedersen Per Paludan Hansen Tina Hanhike Desiree Kantola Ida Semey Helen Williamsdóttir Gray Stefán Stefánsson Hildur Friðriksdóttir Robert Rene Hansen Ingegerd Green Antra Carlsen transparency MOTIVATE flexibilitet MOD Gruppe 3 Hróbjartur Árnason Agnethe Nordentoft Henrik Hjortdal Käthe Munk Ryom Leena Jokinen Arnbjörn Ólafsson Ingibjörg Guðmundsdóttir Ólafur Grétar Kristjánsson Sigrún Kristín Magnúsdóttir Ellen Stavlund Jan Helge Svendsen Bengt Johannisson LEADERSHIP språkkunnig Tillid Gruppe 4 Björn Garðarsson Christel Schaldemose Tomas Fellman Kristín Ástgeirsdóttir Skúli Thoroddsen Eyrún Björk Valsdóttir Harry Bjerkeng Cathrine Thue Nils Friberg Annika Berkland John Gates analysere projektledelse SOCIAL KOMPETENCE samarbejde

8 Kunskap och kompetens Bengt Johannissen Fredag morgen startede med Bengt Johannissons foredrag. Han er professor ved universitetet i Växjö i Sverige: Hans foredrag handlede om: Entreprenörskab och företagsamhet komptens för att fånga vardagen och forma framtiden. Johannissons budskab var hvor vigtig entreprenørskab er og vil blive i fremtiden. Johannisson ser entreprenørskab som så vigtigt et område at der burde undervises i det i skolen som obligatorisk fag. Man skaber entreprenør økonomi ved at gå over grænserne mellem arbejdstid og fritid, privatlivet og det offentlige liv, arbejdsgiverside og arbejdsmodtagerside, formel og uformel økonomi og til sidst mellem det lokale og det globale. Glokal er et begreb som han brugte til at definere hvilke kompetencer man vil have brug for i fremtiden. Globale kompetencer er: IKT, specialist-uddannelse, formel uddannelse. Lokale kompetencer er: Sociale kompetencer, generalister, kundskab. Bengt Johannissen Han lagde stor vægt på netværk, uddannelse gennem eksperimenter og sagde at i Norden findes potentiale til stor kreativitet. Vi må finde skolens ildsjæle gennem skolering af dens ledere. Virksomhedsøkonomi bør gøres til et fag i skolen og på universitetet. Ungdommens egne interesser må mødes positivt i skolen. I læreruddannelser burde entreprenørskab være obligatorisk fag. Se presentationen Hur utvecklas kompetens i framtiden? Robert René Hansen Den sidste foredragsholder var Robert René Hansen, ungdomsrådgiver fra LO i Norge. Hans foredrag var under overskriften: Hvordan udvikles kundskab i fremtiden. I begyndelsen sagde han, at i en klasse på 30 elver vil 10 arbejde i fremtiden i virksomheder som ikke findes nu. I gennemsnit har virksomheder omkring 30 års levetid. Fremtidens arbejdskraft må være meget fleksibel. For første gang i nutidshistorien er den største indkomstkilde ikke fabrikker, men idéer, intellektuel kapital og information. Individualiseringen vokser. Robert René Hansen Kompetence eller mangel på kompetence vil have stor indflydelse på vores liv. Det nye arbejdsliv vil kræve generalister som kan forandres (omstilles), lære nyt og konstant udvikle sine kompetencer. Netværkssamarbejde bliver vigtigere og vigtigere. Arbejde for alle bliver en endnu vigtigere krav. Muligheder til deltagelse i arbejdslivet afgør om du kvalificerer dig for videre deltagelse, eller hvor hurtigt din oprindelige kompetence bliver outdated. Se presentationen

9 Resultat fra Gruppearbejde 1 Det første gruppearbejdet inledtes med en brainstorming som resulterede i et stort antal nøgleord omkring tre overordnede spørgsmål: 1. Hvad kommer til at præge fremtidens samfund? 2. Hvilke kompetencer vil man behøve for at trives i dette samfund? 3. Hvilke opgaver vil voksenuddannelserne have med at hjælpe folk til at tilegne sig de nødvendige kompetencer? RESULTATER Plancher! Spørgsmål 1. Hvad kommer til at præge fremtidens samfund? Nøgleord Globalisering. Tolerance. Ustabilitet. Fleksibilitet. Samarbejde indenfor og over grænser. Multikultur. Menneskelig mobilitet mellem lande. Nationale grænser vil forsvinde. Afspænding. Vi og dem. Glokalt liv. Aktivt demokrati. Deltagelse. Sociale kløfter vokser. Ulighed. Uro. De ældres antal vokser. Pensionspengene bliver færdige. Tidsmangel. Distance-job. Specialisering. Digitalisering. ICT. Gruppearbejde (teamworking). Højere status af uddannelse. Svage finanssystemer. Nye former af kollektiver som skaber større velfærd. Ny og forandret syn på uddannelse og arbejde. Voksende konkurrence. Balance mellem uddannelse og arbejde. Kommunikationsproblemer. Konfliktløsning. Hurtige forandringer. Information. Innovation. Omstilling. Stadig mere og ny viden. Større behov for miljøbeskyttelse. Større krav til individerne (de svage bliver marginaliserede). Flere og flere bliver ensomme og har mange familier. Fritid. Glæde. Frihed. Ud fra alle disse nøgleord valgtes følgende ud som særlig vigtige: Kompleksitet, globalisering, uoverskuelighed, uddannelse som en ny løsning og identitet., globalisering, mobilitet, forandringer, problemer vi står frem for, fleksibilitet og glæde. Det kan læses ud af denne liste, at deltagerne både ser positive og negative sider ved fremtiden. De trender der er set de sidste år fortsætter, og der bliver mange problemer som skal løses. Globalisering, fleksibilitet, multikultur, aktivt demokrati og deltagelse er nøglebegreber, som kommer til at stille større krav til individerne.

10 Spørgsmål 2. Hvilke kompetencer vil man behøve for at trives i dette samfund? Nøgleord Sprogkundskab. IKT kompetence. Faglighed. Evne til at anvende information. Tværfaglighed. Respekt for andre og evne til at arbejde med andre mennesker. Kommunikationsevne og -færdigheder. Evne til at organisere sig. Fleksibilitet. Evne til livslang læring. Empati. Selvsikkerhed. Positive tanker. Optimisme. Tilpasningsevne. Innovative kompetencer. Selvstændighed. Handlingskraft. Udholdenhed. At kunne tilpasse sig. Tolerance - forståelse og evne til at acceptere andre. At være åben og nysgerrig. At kunne lytte og se. Evne til at slappe af og hvile. Evne til samarbejde. At vide hvem man er (stærk identitet). Tryghed. Mod. At kunne have mange bolde i luften. At trives med udfordringer. Entusiasme. At forstå fremmede kulturer. At lægge vægt på sociale kompetencer. Kritisk tankegang. Aktivitet. Evne til at skaffe penge. Her blev begreberne delt op i sociale kompetencer, faglige kompetencer og personlige kompetencer, og af disse nøgleord valgtes følgende ud som særligt vigtige: Selvstændighedskompetence, at kunne tilpasse sig, opmærksomhed, mod og selvværd. Af denne liste kan man drage den konklusion at fremtiden vil kræve faglige kompetencer, men ikke mindst sociale og personlige kompetencer som hvert enkelt individ må tilegne sig for at kunne arbejde og samarbejde i fremtidens arbejdsliv. Positive kompetencer som handlingskraft, nysgerrighed og evner til at lære alt det nye fylder meget. Man skal kunne tilpasse sig fremtidens samfund. Spørgsmål 3. Hvilke opgaver vil voksenuddannelserne have med at hjælpe folk til at tilegne sig de nødvendige kompetencer? Nøgleord Nye strukturer/systemer. Fokusere på kompetenceudvikling. Skabe muligheder for voksne til at studere. Skabe den nødvendige institutionelle ramme. Kombinere kvalifikationer og kompetencer. Lægge vægt på og koordinere samarbejde i voksenuddannelse, også over grænser. Et sammenhængende uddannelsessystem. Se ind i fremtiden. Skabe tilbud. Skabe nye fora for uddannelse. Bruge de netværk som findes og skabe nye. Bygge broer mellem uddannelse og samfund. Støtte og forståelse fra samfundet. Styrke mester/svend-systemer. Skaffe penge. Samarbejdsopgaver. Skabe et kontaktforum. Nye uddannelsesformer. coaching. Vejledning. Styrke selvtillid. Dygtige vejledere. Krav på effektivitet. Omskoling til efterspurgte fagområder. Lytte/høre. Imødekomme og se de enkeltes behov. Hindre opvækst af et kompetencesamfund. God organisering. Kunne appellere. Motivation. Kommunikere. Kompetencebevidst undervisning. Sikre world class undervisning. Lægge større vægt på tværfaglighed. Fostre kritisk tankegang. Have indsigt i et komplekst samfund. Nye metoder. Åbne universiteterne. Samarbejde med arbejdslivet. Være servicebevidst. Analysere problemerne. Lægge vægt på sociale kompetencer. Refleksivitet.

11 Ud fra alle disse nøgleord valgtes følgende ud som særligt vigtige: Nye strukturer, systemer, coaching, lægge vægt på sociale kompetencer, at kunne appellere, det glokale, respekt, kunne arbejde med andre, projektledelse. Voksenuddannelsen står frem for store opgaver. Det kræver større fleksibilitet af systemerne, en bevægelse væk fra institutionerne og frem til tanken om output - til de kompetencer som enkeltpersoner har tilegnet sig på deres egne selvstændige måder. Resultat fra Gruppearbejde 2 De tre prioriterede temaer for den fortsatte diskussion blev: Personlige kompetencer, Sociale kompetencer og Glokale kompetencer. Deltagerne blev opdelt i tre grupper som diskuterede temaerne ud fra spørgsmålet Hvordan formulerer vi kompetenceområderne således at de kan bruges til organiseret og formaliseret uddannelse? Gruppe 1: Sociale kompetencer Social kompetence er et komplekst begreb, som i sig selv består af mange delkompetencer og færdigheder. I gruppen fokuseredes der især på evnen til at kunne kommunikere og at forstå forskellige kulturer. Undervisning i et multikulturelt samfund må indtage både et inside-out og et outside-in perspektiv. Social kompetence i Norden omfatter også at vi lægger stor vægt på positive værdier som demokrati, ligestilling, retfærdighed mm. For at kunne forstå og omsætte dette værdigrundlag i handling er det vigtigt at undervise i, hvilken betydning fællesskabet har haft i Norden, historisk set. Grundfundamentet i sociale kompetencer er personlig kompetence. Hvert enkelt individ må kende og forstå sig selv. Individerne bliver vigtigere i fremtiden, samtidigt med at kollektivet også må tage ansvar for at skabe forudsætninger for individerne til at udvikle sociale kompetencer. Gruppens budskab var: Vores samfund har ikke råd til, at mennesker har det dårligt. Alle skal inkluderes. Vi må styrke de demokratiske samfundsværdier. Alle har ansvar for denne opgave. Gruppe 2: Personlige kompetencer Selvstændighedskompetencer er en af de vigtigste kompetencer for personlig fremgang i fremtidens arbejdsliv. Selvstændighedskompetence kan defineres som individets evne til at tage initiativ, træffe beslutninger og tage ansvar for sin egen udvikling, både i arbejdslivet og privatlivet. For at realisere sådanne kompetencer må der fokuseres på spørgsmål om hvor godt man kender sig selv og på selvtillid. Det første skridt er at lære at analysere sine styrker og sine svagheder.

12 Individet må lære at bruge både krop og tanker til egen udvikling. Et individ med høj selvtillid og selvkundskab har større muligheder for at samarbejde og fungere sammen med andre mennesker. God selvkundskab gør det lettere at stole på og respektere andre. Gruppens resultat var at det er nødvendigt at bryde den gamle lærer-elev relation, hvis det skal være muligt at udvikle individets selvkundskab og evne til at agere selvstændigt. Læreren må være autentisk, dvs. lægge hjerte og sjæl i undervisningen. Det kræver at også læreren som individ selv må have stærk selvkundskab. Hvis læreren ikke har en sådan kundskab, kan han/hun hverken behandle eleven med respekt eller vejlede eleven i personlig udvikling. Lærerens nye rolle indebærer at læreren må tage chancer i undervisningen. Man må se eleven som en person på lige fod med en selv, et individ som man skal samarbejde med. I realiteten vil læreren lære lige så meget som eleven, hvis deres forbindelse fungerer. I stedet for ordet lærer talte gruppen om de som muliggør og vejleder. Hvis en person skal kunne vise vejen, må personen selv kende vejen. Det er nødvendigt at integrere elevernes hverdag ind i uddannelsen, hele livet, hvis den skal fungere som miljø for udvikling af selvstændigheds-kompetencer. Uddannelsens udgangspunkt må være hverdagens problemer og muligheder, således at man kan udvikle individets evne til at tage ansvar og kontrol over sit eget liv, på samme tid som man lærer sig et fag. I fremtiden kommer man også til at kræve en ny elevrolle, hvis det skal lykkes at udvikle selvstændighedskompetencer. Mange mennesker som har deltaget i voksenuddannelse kommer med gamle erindringer om hvordan skolen fungerede for dem førhen. Det er vigtigt at læreren tager det faktum alvorligt og prøver på forskellige måder at lodse individet igennem et nyt uddannelsessystem, hvor det voksne menneske kan fortsætte med at være voksen med evne til at tage beslutninger og ansvar. Det værste som kan ske er at den voksne går tilbage og bliver barn igen, blot fordi personen skal uddanne sig. Det er vigtigt at huske at forskellige mennesker lærer på forskellige måder og har brug for forskellige metoder. Vi må efteruddanne lærerne til at kunne fungere optimalt indenfor livslang læring. Gruppe 3: Glokale kompetencer Evnen til at kunne håndtere både de krav som globaliseringen stiller og de vilkår som stadig gælder i lokalsamfundet kalder vi glokal kompetence. Glokal kompetence bygger stadig på grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning og regning. Men i det glokale samfund bliver også fremmedsprog, IKT, entreprenørskab, evne til at håndtere nye teknologiske produkter og sociale færdigheder nye grundlæggende kompetencer. Som et element i glokal kompetence indgår evnen til at kunne prioritere i strømmen af krav, vilkår og udfordringer fra både det globale og det lokale. For at kunne tage vare på de globale muligheder og realisere disse lokalt kræves bevidsthed om den lokale kultur og om hvilken rolle man som individ spiller i denne. Helt afgørende bliver til sidst individernes initiativ-evne.

13 Resultat fra Gruppearbejde 3 Tre prioriterede temaer: Empowerment, Systemer og Samarbejde mellem forskellige aktører blev diskuteret i tre nye grupper i et afsluttende gruppearbejde udfra det overordnede spørgsmål: Fra nuet til mål hvor vil vi stå 2015? Hvilke handlinger bliver nødvendige? Hvem skal gøre hvad? Hvem har ansvaret? Gruppe 1: Empowerment Ansvaret er fælles, det ligger hos enkeltpersoner, arbejdslivets parter, myndigheder og uddannelsesudbydere. Enkeltpersoner må have tilgang til vejledning, og coaching kommer til at spille en stadig større rolle som en effektiv metode til selvudvikling. Virksomheder har ansvar for at stimulere sine medarbejdere, udvikle kompetencer, arbejde på at gøre selvudvikling til en del af arbejdet og livet. Det er vigtigt at der er forbilleder på arbejdspladserne, som kan motivere. Men det må myndighederne, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter også udvikle sig til at blive. Udvikling og uddannelse er fælles ansvar og må derfor også finansieres af fælles midler. Det er vigtigt at der udvikles et fælles støttesystem. Det kønsopdelte arbejdsmarked i Norden er forskelligt fra andre dele af Europa og det er vigtigt at have det i tankerne ved udviklingen. Det er mærkeligt at det mest er kvinder som videreuddanner sig - hvad bliver der af mændene? Gruppen diskuterede også om de strukturer og de institutioner som vi har i dag, kan bruges i fremtiden. Kast bort alle de strukturer sagde en af deltagerne. Vi må udvikle nye strukturer, hvis de skal fungere i fremtidens tjeneste. Det vigtigste er at lytte og se hvilke behov der findes ude i samfundet, på arbejdsmarkedet, i virksomhederne og blandt enkeltpersoner. Vi må lære os at tænke både lokalt og globalt og lægge vægt på individets behov. Gruppe 2: Systemer Svarene på spørgsmålet tog udgangspunkt i Mandag Morgens rapport (Norden som global vinderregion, se ) og dennes hovedkonklusion: at den nordiske samfundsform repræsenterer en uerkendt erhvervsøkonomisk styrke, og at de nordiske værdier i form af lighed, tillid, lav magtdistance, inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik og æstetik kan relateres til de nordiske landes erhvervsmæssige styrkepositioner. Styrkepositioner som velfærdsprodukter, innovation, ledelse baseret på processuelle styrker, bred og stærk kompetencebase, omstillingsevne, bæredygtighed og helhedssyn, arbejdsomhed, personligt ansvar og effektivitet, design og funktionalitet. Det nye er her indsigten i, at kultur og kultur-relaterede kompetencer kan være fundament for økonomisk vækst, global konkurrenceevne, velfærd, og social sammenhængskraft.

14 Svarene på spørgsmålet og dermed budskaberne fra gruppen faldt i fire hovedområder. Der må udvikles nye læringsmiljøer og læringsarenaer der kun delvis bygger på institutioner og organisationer, som vi kender dem i dag, og som kan optimere udviklingen af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer, også i relation til den kulturelle kontekst. Det formelle skolesystem, offentlige og private arbejdspladser, kan ikke alene etablere fremtidens læringsarenaer indefra der må også tages nye greb udefra. Entreprenørskab må gøres til element i en læringskultur, og nye pædagogikker udvikles, som baserer sig på viden om, hvordan nutidens mennesker bedst lærer sig det, de har brug for. Nye finansieringsformer må understøtte kompetenceudviklingen, motivationen og udviklingen af de nødvendige kompetencer. Arbejdsmarkedets parter, individernes formulering af læringsbehov og statslig politik må spille sammen på nye måder i finansieringsspørgsmålet. De nordiske lande må udvikle en egentlig innovationspolitik, som også via akkrediterings- og certificeringskrav til nye uddannelser og læringsforløb insisterer på udvikling af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer til brug i vidensamfundet og videnøkonomien. Der må udvikles et sammenhængende og transparent helheds livslang læringssystem til erstatning for tidligere uddannelsessystemer, arbejdspladslæringssystemer, folkeoplysningssystemer o.l., således at der sikres optimal fleksibilitet indenfor livslang læringssystemet, meritmuligheder og anerkendelse af realkompetencer. Gruppe 3 : Samarbejde mellem forskellige aktører Der bliver traditionelt ikke givet nok opmærksomhed til vigtige og vellykkede uddannelsesfaglige tiltag som er vellykkede netop fordi de forskellige aktører har haft gode faglige netværk. Forskellige sider ved netværksopbygning, finansiering af netværk, metoder og arenaer for samarbejde mellem aktører som traditionelt ikke har professionelt samarbejde skal udvikles. Der findes forskellige modeller for samarbejde mellem udbydere af uddannelsestjenester på den ene side og personer, virksomheder og arbejdsmarkedsinstitutioner på den anden side. Erhvervslivet må i større grad tage ansvar for voksenuddannelse. Samtidig må ressourcerne til voksenuddannelse prioriteres. HVILKE KOMPETENCER VIL MAN BEHØVE FOR AT TRIVES I DETTE SAMFUND? HVILKE KOMPETENCER VIL MAN BEHØVE FOR AT TRIVES I DETTE SAMFUND? Hur formulerar vi kompetensområden på ett satt som blir användbart i ett organiserat och formaliserat lärande? Vad förväntas jeg göra og hvad behöver jag kunna för att göra det? HVILKE OPGAVER VIL VOKSEN- UDDANNELSEN HAVE MED AT HJÆLPE FOLK AT TILEGNE SIG NØDVENDIGE KOMPETENCER? Från nu-lägë till mål 2015! Vilka handlingar krävs? Vem ska göra vad? Vem har ansvar?

15 Resume Nordisk Tænketank for Fremtidens Kompetencer takker alle deltagere for konstruktive bidrag til tænketankens videre arbejde med visionsdokumentet. Tænketanken og NVL inviterer miljøerne til at fortsætte diskussionen og give fortsatte indspil ved at kontakte tænketankens medlemmer eller skrive bidrag på NVLs Forum (link). Her følger et koncentreret resume, baseret på tænketankens opsummering af bidragene i 31 budskaber fra seminaret: Hvordan ser et fremtidigt nordisk samfund og arbejdsliv ud? Et fælles billede er, at samfund og arbejdsliv kommer til at præges af stor bevægelse, hurtige omstruktureringer og høje krav til individernes evne til kontinuerligt at udvikle evne til at agere aktivt som såvel medborger som medarbejder. Hvordan ser sammenhængen mellem kompetencer og værdiskabende handlinger ud? Seminaret bekræftede på mange forskellige måder, hvordan et højt kompetenceniveau i samfundet lægger grunden for en evne til at skabe merværdi i såvel samfundsliv som i erhvervsliv. Det fremgik tydeligt, at det dog gælder om at være nøje med at tydeliggøre, på hvilke måder forskellige kompetencer bidrager til at forskellige værdier skabes. At alt ikke handler om at skabe økonomisk værdi! De 31 hovedpunkter Fokus på de voksne Det handler om inkludering. Alle skal deltage! Kompetence går hånd i hånd med sosiale evner. Voksenuddannelse fremmer tolerance. Træne evner til at tage sosialt ansvar for at øge samfundets bærekraft. Udvikle selvstændighedskompetence, selvkendskab og selvtillid, at kunne tilpasse sig, være opmærksom og have mod og tage ansvar for sig selv. Udvikle krops- og helbredskompetencer. Evner til kritisk og reflekterende adfærd. Fremme kreativitet, entreprenørskab og innovationsevne. Træning i de nye basiskompetencer som fremmedsprog, IKT, entreprenørskab, evne til at håndtere nye teknologiske produkter og sociale færdigheder. Gennem øget fleksibilitet og mobilitet åbnes for nye karrierer i arbejdslivet Ja til nordisk identitet! Fokus på arbejdslivet En vellykket innovations- og udviklingspolitik må inkludere etablering af nye arenaer for samarbejde mellem universiteter /højskoler/fagskoler og virksomheder, men også via akkrediterings- og certificeringskrav insistere på udvikling af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer. Fremme samspillet mellem forskellige kulturer for at styrke innovationskapacitet. Der er behov for nye finansieringsformer som sikrer individuelle uddannelsesbehov i kombination med erhvervslivets behov. Der er behov for nye netværk mellem mange aktører, som varetager virksomhedernes behov for strukturelle tilpasninger og lignende behov for efteruddannelse af ansatte. Udbydere og efterspørgere af voksenoplæring må få arenaer for bedre udnyttelse af hinandens egenart God voksenundervisning modvirker udflytning af konkurrance-udsatte, lokalmarkedsbaserede virksomheder Styrkelse af IKT er avgørende for god økonomisk bærekraft Øget uddannelse i entreprenørskab skaber forståelse for at lokalmarkedsbaserede virksomheder henter fordele fra globaliseringen. Små virksomheder har allerede længe været i globale markeder. Dette er ikke tilstrækkelig observeret indenfor voksenuddannelsestilbudene.

16 Hvilke kompetancer må individer og organisationer have for at fungere og skabe konkurrencekraft i et sådant samfund? Tydeligst fremkom behovet for evne til at kunne agere selvstændigt ud fra de forhold og forudsætninger man befinner sig i, i enhver given situation. For at udvikle denne selvstændighed kræves også, at individerne udvikler god selvkundskab og høj selvfølelse. Andre afgørende kompetencer som blev fremført, var at kunne agere entreprenørielt såvel i hverdagsliv som i erhvervsliv. De 31 hovedpunkter Fokus på systemer og institutioner Udvikle et helhedsperspektiv på voksnes læring. Videreuddannelse er alles ansvar, det ligger hos enkeltpersoner, arbejdslivets parter, myndigheder og uddannelsesudbydere. Et helhedsperspektiv må integrere såvel folkeoplysning som arbejdsmarkedsuddannelser og sikre meritmuligheder og anerkendelse af realkompetencer. Skabe nye fora for uddannelse gennem øget samarbejde mellem forskellige aktører bygget på fleksibilitet. Det offentlige skolesystem, offentlige og private arbejdspladser kan ikke alene etablere fremtidens læringsarenaer indefra der må også tages nye greb udefra. Skabe entreprenør økonomi ved at gå over grænserne mellem arbejdstid og fritid, privatlivet og det offentlige liv, arbejdsgivende og arbejdsmodtagende, formel og uformel økonomi og til sidst mellem det lokale og det globale. Reducere afstanden mellem certifiserings/ akkrediteringsmiljøer og voksenoplæring. Udvikle en ny rolledeling mellom lærer og elev. Anvende coaching i stor skala. Det er behov inden for voksenpædagogiske miljøer for at varetage hensynene til tavs kundskap og opvurdere praktisk kundskap. I hvilke systemer og strukturer kan disse kompetencer udvikles? Fremtidens strukturer for kompetenceudvikling må bygge på en tværsektoriel tankegang og mobilitet. Enkle og fleksible metoder som muliggør individernes mobilitet mellem forskellige systemer må udvikles. De nye strukturer og systemer må tage udgangspunkt i og bygge videre på eksisterende kundskab i holdbare lærende organisationer har man ikke råd til at miste nogens kompetence. Hvordan kan den nordiske fælles kultur udgøre en basis for en vinderstrategi, når det gælder varetagelse og udvikling af kompetencer? Seminaret kom frem til et stærkt og samstemmende ja til, at en nordisk identitet skaber fantastiske muligheder for konkurrencekraft. Det afgørende er først og fremmest at de nordiske lande formulerer en fælles strategi og beslutter sig for at følge den. Videreudvikle metoder og pædagogiske verktøjer til brug i små grupper og baseret på viden om, hvordan mennesker bedst lærer det de har brug for. Kultur og oplevelser bliver viktigere i årene fremover. Det må få plads i voksenoplæringen. I læreruddannelserne burde entreprenørskab indrettes som obligatorisk fag. Udvikle strategier som inkluderer de grupper som står udenfor arbejdslivet. De 31 observationer ovenfor tages med i Tænketankens videre arbejde Nordisk Tænketank for Fremtidens Kompetencer takker alle deltagere for konstruktive bidrag til tænketankens videre arbejde med visionsdokumentet. Tænketanken og NVL inviterer miljøerne til at fortsætte diskussionen og give fortsatte indspil ved at kontakte tænketankens medlemmer eller skrive bidrag på NVLs Forum

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden.

Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden. Kompetence, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling i Norden. Af Arne Carlsen og Ingegerd Green, Nordisk Tænketank for Fremtidens Kompetencer. De nordiske lande må i den nærmeste fremtid sikre velfærden

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Opsamlingsresume. NVL konference 24. august 2009 - arrangører. NVL og Projekt KLAR. www.nordvux.net www.blivklar.dk

Opsamlingsresume. NVL konference 24. august 2009 - arrangører. NVL og Projekt KLAR. www.nordvux.net www.blivklar.dk Opsamlingsresume NVL konference 24. august 2009 - arrangører NVL og Projekt KLAR www.nordvux.net www.blivklar.dk konferencen blev afholdt ved Trelleborg Golfklub Slagelse på Vilcon Golfrestaurant Program

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Dikotomier, der spærrer! Færdigheder Læring Undervisning Indhold Lærer Dannelse

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Fremtiden mødesteder: Mere software tak!

Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Projekt fremtidens mødekoncepter Hidtil har forretningsmodellen for den danske mødebranche kort sagt været: Vi leverer alt det praktiske (læs: rammer og logistik)

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Lederskabelse i Børn og Unge 2014

Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Et fælles ledelsesgrundlag I Varde Kommune har vi store forventninger til lederne. Vi skal som ledere kunne arbejde relationelt, strategisk og kunne skabe resultater for

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i Fletværk Skovshoved netværk for professionel pædagogik Formålet med netværket Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i daginstitution, GFO og

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere