Skamlingsbanken. Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844.
|
|
- Marianne Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skamlingsbanken Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli I 1842 besluttede en forsamling nordslesvigske (sønderjyske) bønder at højtideligholde det kongelige sprogreskript, som var blevet vedtaget d. 14. maj 1840, og som gjorde dansk til rets- og forvaltningssprog de steder, hvor kirkesproget var dansk. Kort før jul sammen år havde bl.a. Peter Hiort-Lorentzen i provokation afholdt tale på dansk i Stænderforsamlingen i Rendsburg (hvor tysk var forvaltningssprog). Disse to begivenheder førte til, at en forsamling dansksindede nordslesvigske bønder med Møller Hans Iver Staal og gårdejer Laurids Skau i spidsen ved aktietegning købte 7 tdr. land på Skamlingsbanken. Formålet var dels at højtideligholde det kongelige sprogreskript, dels at markere deres politiske standpunkt i forhold til det slesvigholstenske spørgsmål. Den første sprogfest afholdtes d. 18. maj 1843 på Skamlingsbanken og med omkring 6000 deltagere blev dette et af de største folkemøder i Sønderjylland. Den anden sprogfest blev afholdt den 4. juli 1844 som et protestmøde mod det kongelige patent af 29. marts 1844, der pålagde alle at tale tysk i stændersalen med mindre talerne ikke kunne sproget. Ved denne lejlighed deltog omkring 9000 mennesker fra hele landet, heriblandt Grundtvig, Orla
2 Lehmann, Carl Ploug og Goldschmidt. Også de efterfølgende møder var karakteriseret ved den politiske dagsorden og det store fremmøde, der efterhånden også talte folk fra Norge og Sverige. Med Treårskrigens udbrud i 1848 stoppede sprogfesterne på Skamlingsbanken. Området beholdt dog sin nationale status og var stadig et yndet udflugtsmål. I 1868 opførte Skamlingsbankeselskabet et traktørsted (senere restauration) på Skamlingsbanken. I årene efter blev Skamlingsbanken mødested for en lang række nationale foreninger, herunder bl.a. Højskoleforeninger ligesom der blev afholdt missionsmøder på stedet. I 1919 afholdtes på banken en (uofficiel) genforeningsfest med ca deltagere og i 1934 afholdt Det unge Grænseværn sit første årsmøde på stedet med omkring deltagere. I 1945 fandt det største møde på Skamlingsbanken sted. Dette møde, som modstandsbevægelsen havde arrangeret, blev afholdt i anledning af krigsafslutningen og fremmødet talte mellem og deltagere. Der var indtil da blevet afholdt 149 større folkemøder på Skamlingsbanken. I 1998 startedes en ny tradition på Skamlingsbanken med den årlige operafest, hvor Det Kongelige Teater viser eksempler fra den kommende sæsons program. Nærmeste adresse: Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, 6093 Sjølund. Beskrivelse: Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken. Litteratur: Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, Petersen, Jakob: Skamlingsbanken København, 1943.
3 Skamlingsbankestøtten Foto: Peter D. Jensen Efter Treårskrigen etableredes en monumentkomité med Orla Lehmann som formand. Formålet med komitéen var at indsamle midler til et mindesmærke for General Bülow i Fredericia, men da landsindsamlingen indbragte omkring 9000 daler, var der endvidere mulighed for at rejse mindesmærker over flere af krigens fremtrædende personer. Således blev der på initiativ fra formanden rejst et monument på Skamlingsbanken for den danske Sags borgerlige Forkæmpere (Orla Lehmann). Monumentet, kaldet Skamlingsbankestøtten, er en granitstøtte rejst af 25 sten med en højde på 16 meter. Støtten blev rejst i oktober 1863 og har følgende inskription: Mod Øst Mod Nord Mod Vest Mod Syd Minde Om den Danske sags Forkæmpere I Slesvig Nis Lorenzen Lilholt P. Hiort-Lorenzen Haderslev C. Jaspersen Angel T. Hoyer-Jensen Bov A.G. Fabricius Humptrup C. Paulsen W. Abrahamsom Slesvig Reist 1863 P.C. Koch Haderslev F. Fischer Aabenraa C. Manicus L. Skau E. Pontoppidan Als C.H. Overbeck Flensborg H. Nissen Hammelev C. Flor H.J. Staal Taarning
4 Ekernførde C. Wimpfen Flensborg Sommersted H. Kryger Bevtoft Under den tyske besættelsen i 1864 sprængte preusserne støtten og solgte stenene på auktion. Ved denne lejlighed købte to af egnens folk alle stenene og gemte dem indtil støtten igen kunne rejses i maj Ved denne lejlighed tilføjedes endnu en inskription: Sprængt af Preusserne 21. marts 1864 Reist igjen i mai 1866 Området ved Skamlingsbanken blev en del af det danske rige efter 1864, idet et antal kongelige enklaver i Sønderjylland blev ombyttet til 8 sogne syd for Kolding, bl.a. Vejstrup Sogn, hvor Skamlingsbanken ligger. Nærmeste adresse: Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund Beskrivelse: Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken. Litteratur: Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, Petersen, Jakob: Skamlingsbanken København, 1943.
5 Talerstolen Foto: Peter D. Jensen I 60-året for det første møde på Skamlingsbanken i 1843 rejstes en talerstol til minde herom. Afsløringen fandt sted ved Sankt Hansmødet den 24. juni 1903 og indviedes ved denne lejlighed af præsten i Vonsild, Johannes Clausen. Kunstneren var Lorenz Frølich, som gennem ord og billeder havde forsøgt at gengive den åndelige kamp for modersmålet i Sønderjylland. Kampestenen, som talerstolen er lavet af, blev hugget af billedhugger Niels Larsen Stevns. På talerstolens forside er to løver, Sønderjyllands gamle våbenbillede, kronet af det danske rigsvåbens ni hjerter. Derudover er Thors hammer Mjølner afbilledet fordi den kun anvendtes i den gode sags tjeneste - og i denne to fisk som symbol på kristendommens sejr over hedenskaben. Lærken optræder ligeledes på talerstolen, fordi den var et tegn på folkesangens dragende magt. Den store sten til højre for talerstolen har følgende Grundtvig citat Ordet Det er guddomsunderværket, det er folke-kendemærket På stene ved siden af er indhugget det drikkehorn, som Hiort-Lorenzen havde modtaget fordi han vedblev at tale dansk. Desuden er følgende inskription:
6 18. maj 1843 P. Hiort-Lorenzen Han vedblev at tale dansk Laurids Skau, Drewsen Den første sten til venstre har indhugget navnene på talerne ved det andet møde: 4. juli N.F.S. Grundtvig. Orla Lehmann. Carl Ploug. M. Goldschmidt. Efter pastor Clausens død i 1908 lod De samvirkende sønderjyske Foreninger følgende inskription indhugge i den fjerde sten til venstre for talerstolen: Johannes Clausen D.S.S.F Tak! Nærmeste adresse: Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund Beskrivelse: Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken. Litteratur: Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, Petersen, Jakob: Skamlingsbanken København, 1943.
7 Mindesten for Grundtvig Foto: Peter D. Jensen Ved et stævne af nordiske højskoleforstandere og højskolelærere i 1883 besluttedes det at rejse et mindesmærke for N.S.F. Grundtvig på Skamlingsbanken. Afsløringen fandt sted ved en privat fest d. 4. juli 1884 på 40 årsdagen for Grundtvigs tale på Skamlingsbanken. Mindestenen har følgende inskription: Nikolai Frederik Severing Grundtvigs Minde 4. juli juli 1884 Svenske og Folkhöiskoler reiste denne Sten N.S.F. Grundtvig ( ) var uddannet præst, men fungerede også som forfatter, salmedigter, historiker, politiker og foredragsholder. Han blev i sin samtid kendt for sit opgør med den undervisningstradition, der var, både på Det Teologiske Fakultet, men også indenfor grund- og latinskolerne. Grundtvigs syn på kirken var, at denne var en menneskeskabt konstruktion, som havde eksisteret siden apostlenes dage. Dette vakte bred debat blandt de teologisk uddannede og da Grundtvig i 1826 anklagede en teologisk professor: H.N. Clausen for falsk lære, blev Grundtvig dømt til livsvarig censur i en injuriesag. I 1837 løstes han dog fra censuren som følge af en lempelse
8 af de gældende bestemmelser. Grundtvig havde med dette angreb på professor Clausen fået en lang række unge, teologisk uddannede tilhængere, hvilket affødte den efterfølgende grundtvigianisme. Grundtvig var også en kritiker af den sorte skole, som han selv havde oplevet på latinskolen i Århus. Derfor udgav han pædagogiske skrifter, der vendte sig mod den praktiserede strenge undervisning. Han anerkendte desuden de folkelige dialekter og den udannede befolknings tro og ikke mindst overtro. Flere af hans digte hylder modersmålet, bl.a.: Moders Navn er en himmelsk Pris og han sympatiserede i vid udstrækning med de nationalliberales oprør. Hans tilknytning til de nationalliberale var dog ikke ubegrænset, fordi han blandt denne gruppe fornemmede en svigtende sans for almuens tarv. Nærmeste adresse: Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund Beskrivelse: Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken. Litteratur: Dansk Biografisk Leksikon Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, Petersen, Jakob: Skamlingsbanken København, 1943.
9 Mindesmærke for Laurids Skau Foto: Peter D. Jensen På 50års dagen for det første møde på Skamlingsbanken afsløredes en obelisk til minde om Laurids Skau, der havde talt ved mødet. På denne dag var samlet omkring 7000 deltagere og afsløringstalen blev holdt af Gustav Johannsen. Obelisken var udført af billedhugger Petersen, Haderslev med en H.V. Bissens bronzemedalje af Skau. På mindesmærket er indhugget Grundtvigs vers skrevet efter det første møde i 1844: Ordet lød som Tordenbrag, rulled over Skoven, ramte og som Tordenslag, kasted Glans paa Voven, tændte Baal i Kæmpefavn, tændte Skamlingsbankens Bavn med de klare Luer Laurids Skau Pedersen ( ) var af sønderjysk bondeslægt og drev en smule landbrug ved siden af sit politiske engagement i det slesvigske spørgsmål. Hans politiske karriere tog fart i 1839, da han sendte et langt brev til C. Flor. Dette blev begyndelsen på et samarbejde mellem Flor og Skau, da Flor skrev flere af de taler, som Laurids Skau holdt bl.a. ved Skamlingsbankemøderne. I 1849 blev han valgt til Folketinget for Brædstrupkredsen, Skanderborg Amt og i 1851 blev han udpeget til medlem af notabelforsamlingen i Flensborg. Under Carl Moltkes regering blev han 1852 udnævnt til amtsforvalter for Haderslev vestamt, fordi han i modsætning til mange andre tidligere folkeledere i Slesvig stod sig godt med det konservative styre. Med denne udnævnelse overgik han til embedsstanden, hvilket han formåede at håndtere, på trods af kritik både fra de erfarne embedsmænd og fra bondestanden valgtes han til stænderdeputeret for Haderslev 3.
10 landdistrikt og genvalgtes 1854 og Fra var Laurids Skau også kongevalgt rigsråd. Skau udgav i de sidste år af hans liv enkelte publikationer herunder bl.a. et værk om Hans Nissen Hammelef (1857) og om Peter Hiort Lorenzen. Sidstnævnte blev udgivet posthumt I 1862 ramtes Laurids Skau af tuberkulose og efter lang tids sygdom døde han tre uger efter Dybbøls fald Nærmeste adresse: Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund Beskrivelse: Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken. Litteratur: Dansk Biografisk Leksikon. Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, Petersen, Jakob: Skamlingsbanken København, 1943.
11 Mindesten for Th. Regenburg Foto: Peter D. Jensen Mindestenen for Th. Regenburg blev afsløret d. 2. september 1897 til minde om hans indsats for at indføre dansk kirke- og skolesprog. Th. Regenburg var departementschef og senere direktør i det slesvigske ministerium og havde her ydet indflydelse på ordningen af kirke- og skolevæsenet i Sønderjylland. Mindestøtten er en granitobelisk med portrætmedaljon af L.V. Pacht og følgende inskription: Mod vest: Mod nord: Mod øst: Mod syd: Theodor august Jes Regenburg f. 20/ d. 7/ Danmarks trofaste Søn Departementschef i Ministeriet for Slesvig. Senere Stiftamtmand i Aarhus Stift Danskhedens kraftige Støtte Theodor August Jes Regensburg ( ) blev student fra Sorø Akademiet 1835 og 1841 juridisk kandidat. Herefter var han volontør i danske kancelli og privatsekretær hos P.C. Stemann. I 1850 blev Regenburg af Tillisch (minister for Slesvig) sat til at bestyre samtlige sønderjyske kirke-, skole- og undervisningssager. Dermed havde han fået den ressort, som han varetog uafbrudt til Sønderjyllands afståelse 30. oktober Regenburg oprettede i forbindelse med sit virke i det slesvigske ministerium et rustkammer bestående af hele litteraturen vedrørende det slesvigske spørgsmål. Dette betød, at der for eftertidens historikere var rig mulighed for at beskrive forskellige forhold omkring Slesvig i denne periode.
12 Nærmeste adresse: Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund Beskrivelse: Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken. Litteratur: Dansk Biografisk Leksikon Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, Petersen, Jakob: Skamlingsbanken København, 1943.
13 Mindesmærke for Mourits Mørk Hansen Foto: Peter D. Jensen Den 30. juni 1899 afsløredes et mindesmærke for Mourits Mørk Hansen på Skamlingsbanken. Forud for afsløringen var en del debat, fordi mindesmærket mindede om et gravmæle, og flere udtrykte derfor frygt for, at Skamlingsbanken skulle blive en kirkegård uden døde. Mørk Hansen havde som medlem af stænderforsamlingen været en ihærdig talsmand for den sønderjyske sag. Hans engagement førte til at han efter krigen 1864 blev forvist fra Sønderjylland af preusserne. Mindesmærket er udført i lysegråt bornholmsk granit efter tegning af sønnen arkitekt J. Mørk Hansen. Portrætmedaljonen er udført af Anne Marie Carl Nielsen. Mindesmærket er halvrundt og øverst ligger en opslået bog, hvis tekst lyder: Vi tro, derfor taler vi Inskriptionen over portrætmedaljonen lyder: Vaar og Høst skal Haabets Sag aldrig blandt os glemmes Og under billedet er indgraveret følgende: Til Minde om den sønderjyske Sags ihærdige Talsmand Mourits Mørk Hansen. Tak for trofast Arbejde
14 På bagsiden stå endvidere skrevet: Rejst af D.S.S. F [De samvirkende sønderjydske Foreninger] 1899 Mouritz Mørk Hansen ( ) blev student fra Nykøbing Falster 1835 og cand.teol indtil 1844 var han beskæftiget i København med historiske og teologiske studier og undervisning, hvorefter han blev hjælpepræst i Nykøbing Falster blev han kateket sst., og i 1848 valgtes han til den grundlovgivende rigsdag for Maribo Amts 5. kreds (han søgte aldrig valg til den ordinære Rigsdag) blev han sognepræst til Feldsted ved Åbenrå, hvorefter hans hovedfokus var ved Sønderjylland. Han var i Sønderjylland dybt engageret i det slesvigske spørgsmål og blev derfor 1859 medlem af den slesvigske stænderforsamling, valgt af gejstligheden i 1. distrikt. I stænderforsamlingen talte han det danske mindretals sag. Hans politiske orientering førte til at han under krigen 1864 flere gange blev arresteret af tyskerne og den 23. juli 1864 blev han tilmed afskediget. Han blev efterfølgende ansat i de sønderjydske sogne (syd for Kolding), som forblev danske ved fredsslutningen blev han valgt som repræsentant i rigsrådets folketing og 1866 blev han sognepræst i Vonsild og Dalby. Nærmeste adresse: Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund Beskrivelse: Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken. Litteratur: Dansk Biografisk Leksikon Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, Petersen, Jakob: Skamlingsbanken København, 1943.
15 Mindesmærke for Christian Flor Foto: Peter D. Jensen Den 14. juli 1912 afsløredes et mindesmærke på Skamlingsbanken for Christian Flor. Den Sønderjydske Centralforvaltning var blevet opmærksom på, at Professor Flors grav på Garnisons Kirkegård var blevet forsømt, og af denne grund sikrede foreningen sig graven og fik bragt den i orden. Foreningen sørgede derefter for, at der blev rejst et mindesmærke på Skamlingsbanken for Christian Flor, fordi han havde rejst og ledet Danskhedens Kamp i Sønderjylland indtil Desuden havde Flor oprettet Højskolen i Rødding i På mindestenen er en portrætmedaljon, hvorunder følgende er indgraveret: Christian Flor Derefter er på et bronzeskjold et vers af Carl Ploug: Vort Modersmaal han elsked hun var hans Ungdomsbrud. For hende Ret og Ære at værge drog han ud. Hvor mest hun blev forhaanet og trampet under Fod han hendes Ros forkyndte med frit og frejdigt Mod. C. Ploug.
16 Under bronzeskjoldet står desuden: Rejst af Sønderjydsk Centralforvaltning MCMXII. Kunstneren bag såvel mindesten som medaljon og bronzeskjold er ukendt. Christian Flor ( ) blev student i 1809 og teologisk kandidat I årene herefter virkede Flor som præst bl.a. i Tølløse og Ågerup sogn. Da der i 1825 blev et lektorat ledigt ved universitetet i Kiel skrev Flor skyndsomt en disputats, blev dr.phil. og underviste herefter i dansk litteratur og sprog ved universitetet Kiel. Her blev han inspireret af Grundtvigs syn på kirken og historien og hørte til blandt tidens grundtvigianere. Politisk var Flor knyttet til de danske nationalliberale, og han inspirerede flere førende personer indenfor den nationale bevægelse, herunder bl.a. P. Hiort- Lorenzen. Flor skrev desuden de tre første taler, som Laurids Skau holdt ved sprogfesterne på Skamlingsbanken, 1843, 44 og 45. I samme periode lykkedes det Flor at oprette en folkehøjskole i Grundtvigs ånd i Rødding den 7. november I løbet af Treårskrigen og krigen 1864 var Flor dels tilknyttet højskolen i Rødding, dels aktiv i de politiske bevægelser i Sønderjylland. Da Højskolen i Rødding blev lukket som følge af krigen 1864 skaffede Flor midler til at oprette en ny ved Askov, nord for den nye grænse. Flor var desuden formand for Dannevirke-foreningen (af 1861) og en for tiden typisk repræsentant for den akademiske nationalromantik. Nærmeste adresse: Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund Beskrivelse: Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken. Litteratur: Dansk Biografisk Leksikon. Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, Petersen, Jakob: Skamlingsbanken København, 1943.
17 Mindesmærke for Peder Skau Foto: Peter D. Jensen Mindesmærket for Peder Skau, Laurids Skaus bror, blev afsløret den 21. juli 1921 og er det sidste af mindesmærkerne for enkeltpersoner på Skamlingsbanken. Peder Skau skulle med dette mindesmærke hædres for sin indsats for danskheden i Sønderjylland. Han deltog bl.a. i de nationale foreningers oprettelse og var medlem af både Sprogforeningens og Vælgerforeningens bestyrelse. Mindesmærket er en buste, der hviler på en granitsøjle. Busten er udført af billedhugger Carl Martin Hansen. Inskriptionen på søjlens forside er: Peder Skau Ret og Sandhed På bagsiden er indskrevet: Rest af D.S.S. D [De samvirkende sønderjyske Foreninger] Peder Skau ( ) var landmand og politiker i Sønderjylland. Han var Laurids Skaus yngre bror og oplevede derfor det nationale røre i Sønderjylland på nærmeste hold. Han var desuden elev på det første hold på Rødding Højskole, som blev oprettet af Christian Flor Kontakten med Flor betød at Laurids Skau blev en del af den nationalliberale bevægelse i Sønderjylland. Skaus bidrag bestod i en lang række tillidshverv. Da amtsrådet blev oprettet 1858, blev Skau valgt som medlem og fortsatte medlemsskabet indtil han blev over 80 år. Da han 1868 blev valgt til medlem af
18 provinslanddagen i Rendsborg hævdede han Nordslesvigs (Sønderjyllands) særstilling og interesser i en lang årrække. Ud over deltagelsen i de nationale foreningers oprettelse, var Skau medlem af de 47s deputation og var her med til at sætte den politiske kurs i forhold til sønderjydernes kamp for bevarelse af deres nationalitet. Nærmeste adresse: Restaurant Skamlingsbanken Skamlingvejen 123, Sønder Bjert 6093 Sjølund Beskrivelse: Adgang til området fra P-plads ved Restaurant Skamlingsbanken. Litteratur: Dansk Biografisk Leksikon. Eliassen, P & Schrøder, Harald: Skamlingsbanken. Kolding, Petersen, Jakob: Skamlingsbanken København, 1943.
19 Klokkestablen ved Skamlingsbanken Efter befrielsen afholdt Modstandsbevægelsens Region III den 21. maj 1945 en frihedsfest på Skamlingsbanken, der samlede mere end mennesker. For de penge, der indkom ved salg af programmer, købte Modstandsbevægelsen et stykke jord, der stødte op til Højskamling. Det skulle bruges til placering af et mindesmærke for Modstandskampens faldne. Arkitekterne Poul Hauge og Ole Kornerup Bang blev inspireret af de klokkestabler, der står ved mange sønderjydske kirker. De skabte en klokkestabel i beton. I stablen hænger fem malmklokker afstemt til at spille de første takter af prins Jørgens march med efterfølgende bedeslag BBC s kaldesignal til Danmark under krigen. Den største klokke har denne indskrift: Landsmænd, lyt til Klokkens Klang Stands en Stund jer travle Gang Bed med Klokkens Bedeslag. Husk dens Stemme aldrig glemme. Klokkespillet lyder hver dag i sommerhalvåret kl. 12, kl. 15 og kl. 18. Under klokkestablen er placeret fire ølandssten i korsform. De tre bærer navnene på de 82 faldne i regionen, den fjerde indeholder vers forfattet af digteren Poul Sørensen. Mindesmærket blev indviet den 2. maj Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland og Kolding Kommune lægger hvert år den 5. maj kranse ved monumentet. Nærmeste adresse: Skamlingsbanken, Skamlingvej 76, Christiansfeld
BILAG I : SKAMLINGSBANKEN ET HISTORISK RIDS Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d.
BILAG I : SKAMLINGSBANKEN ET HISTORISK RIDS Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d. Højdedraget Skamlingsbanken i Vejstrup sogn sydøst for Kolding lå i hertugdømmet Sønderjylland frem til 1864, hvor Vejstrup
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mereFREDERIK VI S MINDE SKANDERBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIK VI S MINDE SKANDERBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 23.04.2014 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand Høyer Journalnummer: 2014 7.82.07/746 0001 Kommune: Skanderborg
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereHISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND. Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen og Poul Kurstein: Omkring nytår udkommer:
HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND henleder opmærksomheden på sine nye publikationer, hvoraf følgende er udsendt i 1964: Peder H. Smidt: Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs merePå sporet af julen og Grundtvig
December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereHAANDBOG I DET NORDSLESVIGSKE SPØRGSMAALS HISTORIE
HAANDBOG I DET NORDSLESVIGSKE SPØRGSMAALS HISTORIE DOKUMENTER AKTSTYKKER KORT OG STATISTISKE OPLYSNINGER VEDRØRENDE SØNDERJYLLAND UDGIVET AF DE SAMVIRKENDE SØNDERJYDSKE FORENINGER REDIGERET AF FRANZ v.
Læs mereKunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia
Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Mål Målene med at læse teksten og tage på tur med museet er, at I skal: Lære noget om Fredericias historie Lære at se efter spor efter Fredericias historie
Læs mereGenforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster
Genforeningssten fra på Lolland - Falster En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i. Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved
Læs mereSELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE
SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereDe øvrige efterladte fik først længe efter underretning om fundet af deres pårørende, og. at de var blevet begravet på Aarestrup Kirkegård.
En englænder lægger krans på sin fars grav - med 66 års forsinkelse Skrevet maj 2013 af Niels Nørgaard Nielsen, der var vært for Ann og Colin Jordan fra 8. til 11. maj 2013. Ann, født Emery, er datter
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereNymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899
Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mere1864 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereHØNG GYMNASIUM 1913-2015
HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereRektor Monrad og arkitekt Tage Corfitzen under det store byggeri i 1968
Rektor Monrad og arkitekt Tage Corfitzen under det store byggeri i 1968 Høng Gymnasium set fra Møllevej efter afslutningen af det store byggeri i 1968. Huset i midten med skorstenen er den tidligere møbelforretning
Læs mereAnton Frederik Lauritzen.
Anton Frederik Lauritzen. Han er uvist af hvilken grund ikke optaget i præstens register over sognets faldne. På mindestenen ved kirken er han registreret som A. F. Lauritzen, død/forsvundet d. 29. juni
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereKathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig
Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,
Læs mereIstedløvens lange rejse
Istedløvens lange rejse Indledning Istedløven blev afsløret den 25. juli 1862 på Flensborgs gamle kirkegård under stor national festivitas. Det store løvemonument var skabt af billedhuggeren H.V. Bissen
Læs mereHELGENÆS: RYES SKANSER
HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mere~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j.
N&YY~ S&hy cl..2.j}-t.. /9t~:J-o E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u /1.hk..L/s t!~-7 o y o~ e/.rk.,~,~;,~ d'c::vm- /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. ~4~.-.
Læs mereLystrup kirkehøjskole Sæson Livshistorier
Lystrup kirkehøjskole Sæson 2016 2017 Livshistorier Fem foredrag arrangeret af Lystrup menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2016 2017 Livshistorien Alle mennesker har en livshistorie, som de kan fortælle
Læs mereNu faldt den! Af Helle Juhl
Nu faldt den! For 150 år siden rejstes og bortsprængtes støtten på Skamlingsbanken inden for blot seks af de mest dramatiske måneder i danmarkshistorien. Journalist og bestyrelsesmedlem i Skamlingsbankeselskabet,
Læs mereEN HILSEN TIL DANMARK
Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs merePædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk
Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereHemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.
Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de
Læs mereResume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland.
Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1931-1935 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Resume 5.6. 1931 470 betalende deltagere 5.6. 1932 571 betalende deltagere 5.6. 1933 472 betalende deltagere 5.6. 1934 437 betalende
Læs mereDette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er
Læs mereKONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereMetodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen
Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen
Læs mereBILLEDER AF LORENZ FRØLICH
BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereErnst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer
Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereBesættelsen i Kolding 1940-45
Besættelsen i Kolding 1940-45 Den 5. maj 2005 er det 60 år siden Danmark blev befriet efter fem års tysk besættelse. I dette tema kan du læse om besættelsen og befrielsen: 9. april Dagligliv Besættelsesmagten
Læs mereStudie. Åndelige gaver & tjenester
Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereArbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger
Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have
Læs mereMiddelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGrundlovsmøder i Mogenstrup Skov (af John Gravesen) Side 1 (af 15)
Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1921-1925 (af John Gravesen) Side 1 (af 15) 5.6. 1921 1909 betalende deltagere 5.6. 1922 1463 betalende deltagere 5.6. 1923 1425 betalende deltagere 5.6. 1924 1169 betalende
Læs mere(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen
21 Sophia Kalkau (f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 239 240 Et par store sorte hvælvede sten, dybsorte, så de kan blive hurtigt
Læs mereAFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense.
AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. I provinsen blev de første initiativer til stiftelsen af en Odd Fellow
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereTale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.
Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,
Læs mereFredericia Museums Venners Program 2014-2015
Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.
Læs mereMellem Bajstrup og Berlin
Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand
Læs mereVikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mereMariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10
1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereDagmarstenen i Vitten
Dagmarstenen i Vitten Næsten alle i Favrskov kommune kender Dagmarstenen, der er sat op ved den hellige kilde. Men hvorfor står stenen der, og hvem har bekostet og rejst stenen? I et højskoleblad fra 1915
Læs mereS T I F T E L S E S D O K U M E N T. 2. Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd
S T I F T E L S E S D O K U M E N T Undertegnede 1. Danske Kirkers Råd 2. Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd stifter herved et legat under navnet Det Økumeniske Studielegat med hjemsted i Frederiksberg
Læs mereJohannes T. Christensen
Johannes T. Christensen I de første årbøger for Sorø amts historiske samfund findes nogle afhandlinger, skrevet af Lars Christensen, Slagelse. Denne forfatter havde tidligere været gårdejer i Vollerup,
Læs mereSPROG OG ORD I GRÆNSELANDET
Frisisk Frisisk er det sprog, der tales af friserne i Nederlandene og Tyskland. Dt inddeles i vest-, øst og nordfrisisk. Vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederlandene, hvor godt
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mereKøbte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting.
o Forside Varde. Lange- slægten har bevæget sig fra Nordentoft over Ribe området til Varde området. Det er ikke sådan, at kilderne giver mange oplysninger om de enkelte personer. Iver Ebbesen Lange. F.
Læs mereKirken blev opført 1899.
VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereHarald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd
Harald Nielsen: Bone Falck Rønne - en pioner i folkeoplysning og mission Dansk Missionsråd Indhold Rønnes slægtstavle 10 Forord 11 Forkortelser 18 Kapitel 1: Barndom og ungdom 21 1.1 Det blev en dreng
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereGravminde for borgmester Hans Junghans, Kolding gamle kirkegård
Gravminde for borgmester Hans Junghans, Kolding gamle kirkegård Borgmester Hans Junghans var borgmester i Kolding 1759-1783. Han døde i 1818 93 år gammel. Gravmindet er af sandsten. På stenen som er tre-sidet
Læs mereDen nordiske mytologi, folkehøjskolen og livsoplysningen
293 bevidsthed om samfundet og dets muligheder, før den enkelte ved viljeshandlinger kunne påtage sig medansvar for samfundets trivsel og udvikling og dermed frivilligt påtage sig folkefællesskabet. Forfatteren
Læs merePressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereNy bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold
Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereModstand mod kvindelige præster:
Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs merePrædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:
1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:
Læs mereFrøslevlejrens Venner
Elever fra Duborg Skolen i Flensborg og Zetralschule Harrislee ved mindesmærket Harrislee Bahnhof. april 2013 Nyt fra Frøslevlejrens Venner Find os på nettet www.froeslevlejrensvenner.dk - er vor adresse
Læs mere