Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse"

Transkript

1 Evaluering af Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse Et 2½-årigt udviklingsprojekt i Vordingborg Kommune Tredje og afsluttende rapport Maj 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Baggrund og Læsevejledning 4 1. Afholdte tema- og fordybelsesdage 5 Evaluering af tema- og fordybelsesdage 5 Fremtidig indsats 6 2. Case om netværk om forældresamarbejde 7 Udsatte børn 7 Om at møde forældrene 8 Netværkets fremtid 9 Fortsat indsats Procesbestyrernes rolle i projektet 12 Kompetente procesbestyrere 12 Procesbestyrernes fremtidige rolle 14 Indsatsen fremover 15 Konklusion og anbefalinger 16 Litteraturhenvisninger 17 Bilag 1: Evaluering af pædagogisk dag den 8. november Kommentarer til temadagens program 18 Bilag 2: Evaluering af temadag den 16. april Kommentarer til temadagens program 32 2

3 FORORD Denne rapport formidler resultaterne af en ekstern evaluering af udviklingsprojektet "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse", som blev afsluttet 1. maj Projektledelsen har udarbejdet en præcis og afgrænset beskrivelse af indholdet på projektets hjemmeside under overskriften Den gode historie. Her kan interesserede også hente en overskuelig og informativ folder om projektets baggrund, formål og hovedtemaer. Nærværende rapport indeholder resultater af den tredje og afsluttende del af evalueringen. De to første rapporter kan hentes på projektets hjemmeside under overskriften Evaluering af projektet. Evalueringen har været tilrettelagt og gennemført med henblik på at give anbefalinger, mens projektet blev gennemført, samt at give anbefalinger om opfølgning på projektet. Målgruppen for evalueringen omfatter initiativtagere til projektet, som er Vordingborg Kommune, Familiestyrelsen, som har støttet projektet økonomisk, og andre med interesse for pædagogisk omstilling af dagtilbud. Sidst men ikke mindst omfatter målgruppen projektledelsen og de deltagende ledere og øvrige medarbejdere i dagtilbud i kommunen. En stor tak til alle involverede parter for tilbagemeldinger, uden hvilke denne rapport ikke havde været mulig. En særlig tak til projektleder Jan Duvander for et eksemplarisk samarbejde gennem hele forløbet. Jeg værdsætter i høj grad at have haft mulighed for at gennemføre denne eksterne evaluering af et relevant og succesfuldt projekt og modtager gerne eventuelle kommentarer eller spørgsmål til rapporten. Maj 2009 Bent B. Andresen DPU 3

4 BAGGRUND OG LÆSEVEJLEDNING Hensigten i denne evaluering er at vurdere projektets værdi i forhold til de opstillede mål. Rammerne for den eksterne evaluering er nærmere omtalt i Første delrapport. I ansøgningen om det 2½-årige udviklingsprojekt beskrives de overordnede mål som er gengivet i boks 1. Boks 1. Uddrag af målet med projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Kvantitative mål: Etablering af ledernetværksgrupper Uddannelse af interne supervisorer Etablering af institutionsnetværk (tværinstitutionelle faglige fællesskaber) Denne rapport omfatter tre kapitler om evaluering af: afholdte tema- og fordybelsesdage arbejdet i netværk af ledere og souschefer procesbestyrernes uddannelse og indsats. Desuden indeholder den anbefalinger til indsatsen fremover. 4

5 1. AFHOLDTE TEMA- OG FORDYBELSESDAGE I projektets indledende fase blev der etableret fem netværk af ledere og souschefer i pædagogiske dagtilbud. Disse netværk har herefter været ramme om refleksion og udveksling af erfaringer og kan betragtes som et særdeles værdifuldt resultat af projektet. Som led i projektet har der været afholdt fem arrangementer, hvor netværkene har fremlagt resultater af deres arbejde for andre netværk og i nogle tilfælde hele det pædagogiske personale i dagtilbud for 3-6-årige i Vordingborg Kommune. Overordnet set har hensigten været at udmønte den sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik i Vordingborg Kommune, som blev vedtaget i Hensigten har endvidere været fortsat at sætte fokus på institutionernes rummelighed overfor udsatte børn. Hensigten har særligt været, at medarbejderne inden for dagtilbudsområdet udvikler kendskab til et fælles pædagogisk værdigrundlag i arbejdet med og for børn. En kronologisk oversigt over de afholdte arrangementer findes i boks 2. Boks 2. Oversigt over fælles arrangementer Dato Overordnet tema Resultater af evaluering november 2006 Projekt Kvalitet i dagtilbud Første delrapport 12. maj 2007 Ord om den gode institution Første delrapport 17. januar 2008 Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner Delrapport om Fokus på udsatte børn 8. november 2008 Det gode læringsmiljø Bilag april 2009 Det personlige lederskab, som sikrer trivsel i en hektisk hverdag Bilag 2 Evaluering af tema- og fordybelsesdage Indholdet på de afholdte arrangementer har både været selve projektarbejdet og faglige og pædagogiske temaer, eksempelvis udsatte børn. Evalueringen af af de tre første arrangementer er omtalt i første og anden delrapport (se boks 2). Evalueringen af de to sidste arrangementer er omtalt i nærværende rapport. Det fremgår, at den næstsidste temadag om Det gode læringsmiljø i høj grad eller i meget høj grad var relevant for deltagernes praksis (se bilag 1 til denne rapport). Det fremgår også, at dagen har ansporet til refleksion og at over halvdelen af deltagerne mener, at de har udviklet ny viden på dagen. Det fremgår endvidere, at det afsluttende arrangement om Det personlige lederskab, som sikrer trivsel i en hektisk hverdag, i høj grad eller i meget høj grad har været relevant for deltagernes praksis (se bilag 2). Dagen har i høj eller meget høj grad ansporet deltagerne til refleksion. Endvidere har de i høj eller meget høj grad udviklet viden om: forandringspsykologi de primære intelligenser, der skal i spil i lederskabet meditation som en særdeles effektiv måde til at skabe mental ro og fokus på handlekraft som en særlig form for intelligens. Dermed har deltagerne haft stort udbytte af de fem arrangementer, som er blevet afholdt som led i projektet med henblik på at styrke samhørigheden og kvaliteten af den pædagogiske praksis i dagtilbud for 3-6-årige i Vordingborg Kommune. Alle arrangementer er blevet positivt evalueret af deltagerne, som i nogle tilfælde har været ledere/souschefer og i andre hele det pædagogiske personale i dagtilbuddene. De afholdte temadage/fordybelsesdage er blevet organiseret af projektledelsen, som herved kan se tilbage på en vellykket indsats. 5

6 Fremtidig indsats På baggrund af den positive evaluering har styregruppen for projektet i marts 2009 anbefalet at fortsætte med at arrangere disse dage og afholde dem i samarbejde med Fagsekretariatet for Pædagogik. Det fremgår af evalueringen af projektforløbet, at der i høj grad er belæg for denne anbefaling om fremover at afholde: to årlige leder-/souschefdage og én pædagogisk dag for alle medarbejdere. 6

7 2. CASE OM NETVÆRK OM FORÆLDRESAMARBEJDE I hvert netværk er der omkring et dusin ledere/souschefer. Erfaringer med disse netværk er generelt positiv. De kollegiale netværk har afholdt regelmæssige møder i projektperioden. Hvert netværk har valgt et indsatsområde, som de har arbejde intensivt med i denne periode. De valgte temaer er: forældresamarbejde, det gode læringsmiljø (to netværk), relationsarbejde og kost, natur og motion. Efter aftale med projektledelsen er der gennemført interview med netværket om forældresamarbejde, og arbejdet i dette netværk er fulgt i hele projektperioden. Uddrag af et interview om de positive erfaringer i dette netværk, som blev gennemført den 26. marts 2008, er gengivet i boks 3. Boks 3. Arbejdet i netværk om forældresamarbejde Kernen er dels tid og rum til refleksion, dels at leder og souschef kommer ud sammen. Vigtigt for souscheferne, at de får set andre ledere og souschefer at det er legalt at komme af sted sammen. Når man har personalemøder, er man to til at informere og lave refleksionsøvelser med personalet, efter at begge har prøvet det i netværkene. Det er en fordel, at begge har prøvet at lave dem forinden, og at man er af sted to fra hver institution, men det er svært. Det er alt i alt meget nyttigt, at souscheferne er med, men det kan ikke undgå at give nogle problemer på institutionerne. Der er ikke noget, der dækker det ind, fordi souscheferne jo også er stuepædagoger. Netværket er dannet på baggrund af interessen, dvs. ikke bare sammenblanding af kommuner, men med udgangspunkt i interesser for forældresamarbejde. Overordnet kunne man godt have ønsket sig, at kommunerne var blevet blandet lidt mere. Netværket om forældresamarbejde dækker kun to ud af fire kommuner. Det skyldes emnevalget. Emnevalget var en god måde at danne netværk på, men der var ikke så mange med første prioritet til emnet forældresamarbejde. Derfor kom der nogle med, som har dette emne som anden prioritet. Det var godt, at der var et emne til at starte med, for det er svært, hvis man ikke har noget konkret, når man skal danne netværk. Man har lavet refleksionsøvelser, hvor man sætter sig i en af forældrenes sted prøvet at være i nogle andre roller, end man er vant til. Man kan komme lidt i tvivl, om og i hvilket omfang man stadigvæk skal holde fokus på temaet forældresamarbejde? Man kan f.eks. hurtigt få flyttet fokus, når der kommer refleksionsøvelser ind. I starten lavede netværket øvelser, hvor man kom til at lære hinanden at kende. Det kom til at handle om, hvordan man håndterer forskellige ting som ledere. Man har haft et netværk af ledere før, men der er nyt at have et lukket forum, hvor alt kan drøftes. Netværket brugte i starten meget tid til at lave institutionsrunder, dvs. videndeling om, hvordan man har gjort/gør i andre børnehaver. Procesbestyrerne er kommet ind med refleksionsøvelser, og man kan inspirere hinanden og give idéer til efterfølgelse på andre institutioner. Udsatte børn Formålet med netværkene er som nævnt at sætte yderligere fokus på udsatte børn. I den første tid var der ikke mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af institutionerne (boks 4), men det blev muligt på et senere tidspunkt. Boks 4. Arbejdet med udsatte børn Netværket har været meget omkring relationer i forhold til forældre såvel som børn og bl.a. lavet rollespil. Det handler lidt om udsatte børn om hvordan man møder både børn og forældre. Man har haft udsatte børn oppe i personalegruppen i de enkelte institutioner og har talt om, hvordan man arbejder med temaet. Har også haft det på dagsordenen i bestyrelsen, hvordan man laver børnemiljøvurderinger (BMV), som alle jo arbejder med. En del af forældresamarbejdet handler derudover om at inkludere alle børn og forældre på en god måde. Hvor meget skal de informeres, hvordan kan man informere dem, hvad kan gå skævt i forhold til at informere? 7

8 Forældrene kan også være sårbare. Netværket har beskæftiget sig lidt med bestyrelse, og drøftet, hvordan man kan yde en indsats for at få bestyrelsen med til at involvere forældre. Heri indgår også de sårbare forældre hvordan får man dem med til møder? Mange forældre har meget svært ved at læse man er nødt til at skrive i korte sætninger. Der er relativt mange sårbare børn i én bestemt institution. Det er på grund af beliggenheden. De søger hinanden. Et par forældre kan være lidt barske. Man har drøftet, hvad man stiller op. Hvad er det vigtigste i hverdagen: informationsniveauet eller relationerne? Hvornår skal man sige fra som pædagog, når man møder overfusende forældre? Hvornår er nok nok? Mange forældre er i stand til at gå ind på hjemmesiden og kigge, men andre forældre vil ikke gøre det. Man har været inden på, hvilke arrangementer, man holder for at trække forældre og bedsteforældre til. Man har fået videndelt mere, end man lige er klar over. Netværket om forældresamarbejde har efterfølgende lavet en udstilling om forældresamarbejde og arbejdet med sårbare børn. Endvidere har det arbejdet med gode fortællinger om vellykket samspil mellem pædagoger og forældre. Det har bl.a. formidlet sin viden på en temadag for medarbejdere i pædagogiske dagtilbud, som blev afholdt den 8. november 2008 (boks 5). Boks. 5. Program for formidling og refleksion i netværk Kl : Vi skal se et klip på ca. 20 min. fra filmen Anerkendende samtale. Herefter bliver der tid til at gå rundt på vores seks spændende udstillinger og blive inspireret i sit arbejde med forældresamarbejde/ sårbare børn. Der vil ved hver udstilling stå en leder/souschef som svarer på evt. spørgsmål. KL : Vi skal arbejde med en refleksionsmodel som hedder den gode historie. Der bliver seks grupper, se bilag. Alle i hver gruppe fortæller en god historie, i kort form for hinanden. Historierne skal tage udgangspunkt i forældresamarbejde eller i arbejdet omkring vores sårbare børn/familier og belyse hvordan vi opbygger tilliden hos forældrene så vi får banet vejen for den svære samtale. Der vil være leder/souschef tilknyttet alle grupperne. Om at møde forældrene Nogle fortællinger fra arrangementet den 8. november 2008 er gengivet i boks 6. Boks 6. Gode historier om forældresamarbejde En pædagog fortalte historien om et møde, hun og en kollega havde haft i Vuggestuen med et forældrepar til en lille pige, som skulle starte i institutionen. Pigen var handicappet og forældrene havde haft en samtale i en anden institution, hvor tilbagemeldingen havde været, at man ikke kunne modtage pigen pga. hendes handicap. Pædagogen og kollegaen havde været lyttende, imødekommende og udstrålet ro. Forældrene havde i løbet af samtalen slappet af og givet udtryk for deres glæde over at være blevet mødt positivt. Samarbejdet var forløbet godt al den tid pigen gik i Vuggestuen. Der var også eksempler på, hvordan personalet var gået ind og havde hjulpet familien i overlevering til børnehave. En anden pædagog fortalte om en mor, som i starten af pædagogens ansættelse i institutionen havde negligeret hende. Det var kun de øvrige ansatte fra stuen, moderen omtalte til sit barn, og hvis pædagogen var alene på stuen, sagde moderen til barnet, at hun måtte bede om hjælp, når der kom nogle voksne på stuen. De første dage syntes pædagogen det var forståeligt, at moderen ikke viste hende tillid, men da det fortsatte over en måned, greb hun fat i moderen og fortalte, hvad det gjorde ved hende at blive negligeret og efter dette var hun fuldt med i moderens bevidsthed som omsorgsgiver for barnet. Lis fortalte om forældreparret, som havde meget svært ved at forholde sig til, at deres søn var hyperaktiv og havde en pude med små kugler, som gjorde det muligt for ham at sidde stille. Puden var i børnehaven, men når pæd. huskede ham på at have den med hjem i weekenden, blev de forlegne og ville ikke have den med, hvis de skulle i byen. Der kom en længere periode, hvor pædagogerne i ord og handling viste, at de holdt af drengen, og at det var en naturlig og god ting, at han havde denne pude. Pludselig vendte det for forældrene, som nu som det naturligste tager puden med hjem og med, når de skal ud og besøge venner og familie. 8

9 Kirsten talte om vigtigheden af at give udtryk for det fælles mål, vi som pædagoger har sammen med forældrene, nemlig barnets trivsel. Når det er udtalt, er der ikke så meget at være i tvivl om i samarbejdet. Vi ved, hvor vi har hinanden. Kirsten fortalte om en dreng, som for nylig har sluppet bleen og som stadig tisser i bukserne meget ofte. Moderen var kommet hen til Kirsten og havde ud ad mundvigen begyndt at tale om problemet. Kirsten havde beroliget hende med en besked om at: nu gør vi bare helt, som vi har aftalt. De havde tidligere talt om, at der ikke skal være fokus på de våde bukser. Dette havde gjort moderen glad og parat til at tage tørnen i en længere periode uden at se det som et problem. Helle fortalte om sit samarbejde med en far, som i starten af Helles tid i børnehaven havde været meget lukket over for hende. Det var det faste personale på stuen, der talte i faderens bevidsthed. En dag hvor det var Helle, der var tæt på hans datter i afhentningssituationen, måtte han alligevel have kontakt, og da Helle fortalte lidt om sine erfaringer andre steder fra, slappede han af og var beroliget over at hun alligevel ikke var helt grøn, som han åbenbart havde antaget. Efter dette lille samspil var den gode kontakt etableret, og nu er samarbejdet helt naturligt. Karen fortalte om et forældrepar som generelt har lavstatus. Karen havde besluttet sig for at skabe den gode kontakt og valgte bevidst ved flere lejligheder at give dem positiv særstatus. Bruge meget tid på at snakke med dem om deres datter også i sammenhænge, hvor der var andre forældre, der signalerede, at de gerne ville i dialog. Hun valgte bevidst at fastholde samtalen og være lyttende. Forældrene nyder at blive lyttet til og den svære samtale er lettere at komme hen til, når trygheden er opbygget. På baggrund af disse fortællinger har deltagerne i netværket om forældresamarbejde overvejet, hvad de kan lære af disse historier. En sammenfatning af læren herfra er gengivet i boks 7. Boks 7. Virkemidler i samspillet med forældrene Gavnlige virkemidler: møde forældrene positivt være tillidsskabende udvise faglighed have velvilje være ærlige tage initiativ tage ansvar for samarbejdet vende det negative positivt være fordomsfri være professionelle være tålmodige fortælle positive ting fra hverdagen gå i dialog gensidig respekt være tydelig positiv særbehandling arbejde sammen om målet, barnets trivsel Netværkets fremtid Deltagerne har en række forslag til, hvordan samarbejdet i netværkene kan foregå fremover. Nogle af disse forslag er gengivet i boks 8. Boks 8. Arbejdet i netværket fremover Netværksmøder står ikke alene. Fremover kan man evt. mødes på anden måde end fysisk; der foregår jo allerede en del erfaringsudveksling via andre kanaler. Man mødes f.eks. i andre fora og taler selvfølgelig også i telefon sammen. Det er ikke strengt nødvendigt, at man mødes så ofte, som man har gjort. Det kan godt være færre gange, f.eks. 9

10 hver anden måned, når man har lært hinanden at kende og man ved, hvor man kan søge forskellige informationer. Netværket er et legalt forum til at inspirere hinanden. Man kan f.eks. samle en idémappe mappe med idéer til refleksionsøvelser som kan bruges i de enkelte børnehaver. Det kan være, men er ikke altid noget, som kommer fra procesbestyrerne. Bagefter er det op til hver enkelt børnehave at afgøre, om den vil tage en metode eller refleksionsøvelse til sig. Hvis en børnehave har fundet en god model, er det ikke nødvendigt, at en anden børnehave skal bruge tid på at udvikle dette. Skemaer til tre-måneders-samtaler og "Barnets bog" har man delt erfaringer om. Det samme gælder erfaringer med at informere forældrene. Netværkene kan også bidrage til udmøntning af Vordingborg Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik ved at være høringspartner i spørgsmål vedr. udmøntningen af denne politik i pædagogiske dagtilbud (boks 9). Boks 9. Fordele ved netværket Lederne kan føle sig presset i nogle situationer, og det er fint at have et netværk, hvor man kan få luft og blive bakket op, når der er noget man undrer sig over. Man kan komme med alt møget, men netværket prøver altid at være konstruktive i slutningen, så det ikke ender i sortsyn, men så man får energi af at være sammen bliver dygtigere og får udviklet praksis omkring forældresamarbejdet. Det er ikke en brokkekultur; man gør altid noget ved det. Ved en bestemt lejlighed endte man f.eks. med at skrive et brev om, hvad der kunne være anderledes. På længere sigt kan netværket udvikle sig som høringspartner, der påtager sig at melde tilbage til forvaltningen på spørgsmål om udvikling og organisering af pædagogiske praksis generelt og i forhold til udsatte børn. I 2009 har netværket holdt tre møder. På møderne har det bl.a. drøftet og arbejdet med de temaer og problemstillinger, som gengivet i boks 10. Boks 10. Fokusområder i netværk i Tema Tid til andet arbejde m.m. Tidskrævende børn/familier Refleksionsøvelse Fremtidigt netværk Problemstilling Hvordan gør man i de forskellige institutioner? Hvad stiller man op, når man har børn/familier, som er meget tidskrævende, og man ikke kan få ekstra tid bevilget? Betydningsfulde oplevelser med udgangspunkt i konkrete begivenheder Hvordan/hvad skal det fremtidige netværk bruges til? Indhold og muligheder Fortsat indsats På baggrund af de positive erfaringer anbefaler styregruppen for projektet at fortsætte de eksisterende netværk for ledere og souschefer. Anbefalingen er baseret på indtryk fra medarbejderudviklingssamtaler, tilbagemeldinger fra de nuværende netværk,samt den eksterne evaluering. Det forventes, at projektets metoder/modeller fortsat er en integreret del af samarbejdet for at understøtte den pædagogiske udvikling og arbejdsglæden blandt medarbejderne i pædagogiske dagtilbud. Styregruppen anbefaler, at indhold og rammer for indsatsen i de kollegiale netværk fremover bliver som gengivet i boks 11. Boks 11. Anbefalet indhold og rammer for netværk af lederne og souschefer Der finder viden- og erfaringsdeling sted og opsamling af lokale projekter blandt alle netværk. Opgaver fra fagsekretariater sendes til debat i netværk for at kvalificere dialogen på leder/souschefmøder. Netværkene medvirker ved evalueringer - politiske mål, interviews, statusrapport. Der gives sparring på ledelse. Hvert netværk afholder minimum 6 møder årligt. Tidsforbrug aftales i netværket. Hvert netværk har en fast tovholder, der er kontaktperson til fagsekretariatet, sikrer at der udarbejdes handleplaner, dagsorden og referater både til internt brug for mødedeltagere samt orientering til fagsekretariatet. Fagsekretariatet evaluerer efter 1 år, herunder netværkenes størrelse, nye netværk m.v. 10

11 Samarbejdet på tværs af institutionerne medvirker til at styrke refleksionskulturen på institutionerne. Forskningen har identificeret to forskellige former for refleksion (Schön 2001). Den ene form finder f.eks. sted, når pædagogiske medarbejdere i dagtilbud giver deres hidtidige praksis en eftertanke. I en travl hverdag er der normalt relativt lidt tid til at komme i dybden og analysere den hidtidige praksis indgående i samarbejde med kollegaer. Det er der derimod ved den anden type refleksion, som foregår i faglige fora, som har tid til refleksion. Netværk af ledere og souschefer er etableret med særligt henblik på at fremme denne form for refleksion. Indsatsen følger hermed op på Vordingborg Kommunes intention om, at 25 % af tiden til forberedelse skal have karakter af refleksion. Evalueringen af indsatsen i projektperioden er positiv uden forbehold, og det anbefales at fortsætte dialogen i de etablerede netværk som foreslået af projektets styregruppe. 11

12 4. PROCESBESTYRERNES ROLLE I PROJEKTET Som led i projektet er der afholdt uddannelsesdage for interne supervisorer, såkaldte procesbestyrere. Hensigten er at stimulere arbejdet i de fem netværk af ledere/souschefer. Procesbestyrerne kan f.eks. medvirke til, at netværkene udvikler ejerskab, afklarer mål, afstemmer personlige forventninger og skaber tillid og tilhør i gruppen. Erfaringer fra andre projekter viser, at det er en udfordring (Strandgaard et al. 1996). Den kan overvindes, hvis supervisorer medvirker til at afklare forventninger og skabe tillid og tilhør i gruppen. Procesbestyrerne kan bidrage til at stimulere dialog og erfaringsudveksling og sikre, at alle deltager aktivt. De kan også hjælpe netværkene med at sætte mål for deres arbejde, lære af erfaring og fejre deres succeser. I det følgende præsenteres resultaterne af evalueringen af procesbestyrernes uddannelsesforløb og erfaringerne med deres virke i netværkene. Kompetente procesbestyrere Erfaringer med uddannelsen som procesbestyrer er afdækket via et fokusgruppeinterview, som blev gennemført den 25. marts Deltagerne blev først bedt om at beskrive deres udbytte af uddannelsen som procesbestyrer, dvs. hvad den omfatter, og om den ruster dem til at støtte netværkene. Svarene er gengivet i boks 12. Det fremgår, at uddannelsen har levet op til forventningerne, og at deltagerne har haft et godt udbytte heraf. Boks 12. Udbytte af uddannelsen som procesbestyrer. En kombination af kursus og supervision har været vigtig indtil nu. Uddannelsen har givet mange metoder, som kan findes frem. Jeg har fået meget med om, hvad det vil sige at være procesbestyrer: Man skal være lydhør ikke blot være den, der har det faste mål. Gruppen har en proces kørende, som man understøtter. Man har fået nogle gode redskaber til det. Refleksionsaktiviteterne er meget brugbare. De er faktisk lige til at "smide i armene" på netværkene med ganske få tilpasninger. De kan bruges som katalog. Man kan slå op i "kogebogen" og se, hvad man kan bruge. Det er svært at huske alle metoderne, men de er skrevet ned, så man kan bruge dem alligevel. På kurset kom man i dybden med dem, prøvede at arbejde med dem og reflekterede over dem: hvad de gør ved den enkelte. Jeg fik noget hver gang enten ny teori eller refleksionsøvelser. Det hang meget sammen med det, som det skulle bruges til. Instruktøren, Sune, havde et fint program, som han justerede. Han brugte sine pauser meget konstruktivt. Ved projektets start var det hensigten at tilknytte én procesbestyrer til hvert af de fem netværk, men antallet blev senere øget til to. Derfor blev der uddannet flere procesbestyrere og tilknytte makkerpar af procesbestyrere til hvert netværk. Begrundelserne for at gøre det er gengivet i boks 13. Boks 13. Erfaringer med makkerpar af procesbestyrere Det er en god idé. Hvis en har været væk nogle gange, så er der ikke kommet nogen derud. Man kan dele erfaringerne med sin makker. Det er godt at være to om at dele ansvaret for gruppen. Det bliver nemmere. Det giver også en anden autoritet, når man kommer to. Hvis man er enige om, hvad gruppen skal afprøve, er man mere modig. Det kan dog være en udfordring i starten, at makkerne ikke bruger hinanden godt nok. Nogle gange har makkerne 12

13 først fået talt sammen dagen før. Det er en øvelse, som kræver lidt tid, før resultaterne viser sig. Hvis makkerskabet ikke er nok, har man brug for en fagprofessionel, hvortil der var åben adgang. Supervisionen har fungeret godt. Den har mest bestået i at henvende sig til projektlederen eller trække på den ansvarlige for deres uddannelsesforløb. På sigt vil det være godt at mødes f.eks. hver anden måned. I nogle tilfælde kunne man godt være alene, men det kræver mere også tidsmæssigt. Procesbestyrerne har også vurderet, om der er noget, de savner i uddannelsen som procesbestyrere. Det fremgår, at de er blevet inspireret til at søge yderligere viden om en række emner (se boks 14). Boks 14. Yderligere elementer i uddannelsen som procesbestyrer Der kunne måske være en undervisningsdag, hvor indholdet er ledelse. Der kunne også være en uddybning om aktiv lytning og papirer til uddeling herom. Der kan også komme noget mere undervisningsteknik, dvs. om at stille sig op og sige og gøre noget foran en forsamling. Det er en udfordring, at kollegaerne skal se procesbestyrerne i en anden rolle, og det kan være svært at stå op og skulle gøre noget selv om man kun er 12 i gruppen. Det vil være godt at få nogle fif til det. Det har måske været berørt, men det vil være godt at få mere psykologisk, undervisningspædagogisk viden om, hvad man gør, når der er nogle deltagere, der modarbejder. Hvis man skal se lidt firkantet på det, har procesbestyrerne fået nogle værktøjer til brug, når det går godt, men mangler noget, når det ikke går så godt. På interviewtidspunktet var der flere uddannelsesdage tilbage, og procesbestyrerne nævner også, at der afholdes to kursusdage i juni 2008 og er planer om yderligere dage i 2009, hvor de "kan tænke nyt". Forslagene til yderligere elementer i uddannelsen tyder på, at procesbestyrerne ønsker at bliver bedre rustet til at bryde isen i netværkene. Det fremgår af svarene i boks 15. Boks 15. Om at bryde isen i netværk Hvis et netværk sidder med paraderne oppe, kan man gøre meget, uden at det bliver en succes. Hvis gruppen er klar, er det en helt anden sag. Det er underligt at sidde med voksne mennesker, der siger: det vil vi ikke. Man er et forstyrrende element i deres verden. De føler sig forstyrret af, at der kom nogen, der skulle tilføre noget andet. Nogle af de ting, procesbestyrerne er kommet med, har skubbet på, så gruppen er blevet mere klar. Nogle af refleksionsmetoderne har været med til at bryde isen. Gruppen er f.eks. blevet velvillige, og det er lykkedes at nedbryde isen". Generelt er der positive erfaringer med at være ude i netværk, men: "paratheden i netværkene har betydet meget for, hvordan det er gået. Hvis nogle i netværket laver "sabotage", hvad gør man ved så? Opskriften kunne have været endnu mere klar". Procesbestyrerne har også reflekteret over deres egen indsats i netværkene (se boks 16). Det fremgår, at forløbet også har været en læreproces for dem. Boks 16. Er der noget procesbestyrerne ville have gjort anderledes? Man kan altid, når man kigger tilbage, tænke: der ville jeg gerne have været bedre forberedt eller tolket tingene på en anden måde. Det er også en proces. Man er nødt til at kaste sig ud i det. Den aktive lytning har særligt været en udfordring. Bolden har ligget hos netværksgruppen. Der er store forventninger, men man vil helst læne sig lidt tilbage og se, hvor folk er henne - en underlig dobbelt-afventen. Grupperne venter på at få "gaver". Nu må procesbestyreren da gøre noget, er forventningen. Både procesbestyrere og netværk var usikre: hvordan skal vi komme videre? Man vidste ikke nok om det. Det var 13

14 et par gange i starten, hvor det var svært at holde sig tilbage. Det har været nyt for alle parter. Er efterhånden blevet bedre til at være afventende. Kan/tør lade grupperne snakke. Procesbestyrere understreger, at det er vigtigt at undgå, at de bliver "en del af gruppen" (boks 17). De skal ikke skal løse problemer i netværkene, men har mulighed for at hjælpe med refleksionsøvelser. Resten af indsatsen må netværkene selv klare. Boks 17. Procesbestyrere er ikke en del af gruppen I nogle tilfælde kan det være en fordel, at procesbestyrerne kun kommer to timer, så de ikke bliver en del af gruppen og går med på gruppeprocesserne". Fidusen er ikke at være med i problematikken, men at stille de frække spørgsmål. Man skal ikke blive en del af gruppen. Hvis det sker, kan man bytte rundt. Procesbestyrerne kan evt. rokere i netværkene af ledere og souschefer. Procesbestyrernes fremtidige rolle Det er den generelle opfattelse, at ordningen med procesbestyrere har kørt fint i projektperioden. Generelt anbefaler de, at ordningen føres videre. Den korte begrundelse er, at "det kan man nemt". Flere begrundelser er gengivet i boks 18. Boks 18. Ordningen med procesbestyrer er langtidsholdbar Der er masser af arbejde. Noget af det kan forankres på institutionsplan, hvor procesbestyrerne kan fungere sammen med medarbejderne i de enkelte børnehaver. Procesbestyrerne er kommunens billigste konsulenter. De er meget billige, men meget dygtige. Vi kan nogle ting, som vi godt vil videreføre også i forhold til andre faggrupper, som har behov for at få sat nogle refleksionsøvelser i gang. Procesbestyrerne har fået mange ting med i bagagen. Har afprøvet det hos pædagoger, men også hos dagplejerne. Det kunne bruges i mange sammenhænge. Vi er gode til at italesætte nogle ting hvis vejvæsnet kunne bruge procesbestyrerne, kunne det også være en mulighed. Det kan være svært at blive ved med at være to procesbestyrere i hvert netværk. Spørgsmålet om en eventuel videreførelse af ordningen er blevet drøftet på et møde med styregruppen den 4. juni Nogle stikord fra mødet er gengivet i boks 19. Boks 19. Er det realistisk at fortsætte med procesbestyrere? Procesbestyrerne kan sørge for, at det er en proces og ikke bare en kaffeklub. Ellers er der en risiko for, at det bliver en sladderklub, hvor man mødes og har ondt af sig selv. Procesbestyrerne kan både være med til at styrke refleksionerne og få alle deltagerne i netværket på banen. Hvis det får lov og går sin egen gang, kan der være nogen, som ikke siger noget. Procesbestyrerrollen er også vigtig, hvis et netværk "ryger i brokkassen". Det kan godt arbejde uden procesbestyrere, men det fungerer godt, når de spørger: "Hvordan kan man bruge noget konstruktivt?" Procesbestyrelsen kan fremover også have en rolle på P-møder i de enkelte børnehaver. Der vil være noget forberedelse, men det vil være værdifuldt, hvis der opstår behov for support eller supplement ved løsning af en opgave. Mange er ret dygtige til deres job, og i stedet for oplægsholdere udefra, kan lederne trække på en kollega, der kan sit håndværk som procesbestyrer. Procesbestyreren kan f.eks. samle op efter et P-møde og "skrive på tavlen" under mødet. Imens kan lederen tage en anden rolle end den sædvanlige. Hun behøver f.eks. ikke være ordstyrer, når der er en 14

15 procesbestyrer til stede. Herved kan der opstå en ny form for kommunikation, hvor tingene bliver italesat på en anden måde end hidtil. Det fremgår, at procesbestyrerne både kan stimulere møderne i ledernetværkene, og bidrage til at udvikle refleksionskulturen i de enkelte institutioner. Indsatsen fremover Fremover kan procesbestyrerne medvirke ved udmøntning af Vordingborg Kommunes Børne-, ungeog familiepolitik. De kan fremme pædagogiske refleksioner i netværk af ledere/souschefer på dagtilbudsområdet, såvel som andre områder. De kan f.eks. også medvirke ved P-møder i de enkelte dagtilbud, hvis ledelsen vurderer, at det er relevant. Endvidere kan de sætte fokus på udsatte børns miljø og formidle gode fortællinger om succeser med at anerkende mangfoldigheden i børnehøjde. Styregruppen for projektet anbefaler, at procesbestyrere fortsætter deres virksomhed efter projektets afslutning. De anbefalede rammer er gengivet i boks 20. Boks 20. Anbefalet ramme for procesbestyrernes virksomhed Procesbestyrere mødes seks gange årligt for sparring Der afholdes mindst to uddannelsesdage årligt for procesbestyrere Hvis der bliver behov for at supplere gruppen af procesbestyrere, får ledere og souschefer tilbud om at komme på relevant uddannelse. Endvidere anbefales det, at procesbestyrerne deltager i netværksmøder (boks 21). Boks 21. Anbefalet indsats for procesbestyrere Netværkene rekvirerer procesbestyrere efter ønske Procesbestyrerne skaber sammenhæng mellem leder-/souschefmøder og netværk, hvilket indebærer, at fagsekretariaterne kan have behov for at procesbestyrerne deltager på netværksmøder ved bestemte opgaver. Tilskuddet til projektet blev i 2007 begrundet med, at det kunne bidrage til at øge ledelseskompetencer i børnehaver, medarbejdernes engagement og arbejdsglæde samt rummelighed over for udsatte børn. Det er korrekt, idet procesbestyrerne har gjort en forskel på alle tre punkter. 15

16 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Evalueringen viser, at alle arrangementer og arbejdet i netværk og procesbestyrernes indsats har haft stor værdi, og at projektet har opfyldt sine mål. I projektperioden er der også udviklet en informativ hjemmeside, som kan udbygges og videreføres som led i Vordingborg Kommunes bestræbelser på at styrke refleksion i kommunens dagtilbud (Vordingborg Kommune 2008). Det anbefales at videreføre centrale dele af projektets aktiviteter efter den formelle afslutning den 1. maj Det er begrundet i, at de fortsat kan medvirke til at realisere visionerne i Den Sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik. Andre projekter f.eks. på skoleområdet kan lære af projektets tiltag for at udmønte politikken. I stedet for at opfatte disse tiltag som afsluttede, kan de opfattes som langtidsholdbare elementer i de pædagogiske dagtilbuds udvikling. Helt konkret anbefales det at videreføre netværk af ledere og souschefer, som styrker erfaringsudveksling og gensidig inspiration i børnehaver, og intern supervision foretaget af procesbestyrerne, som er uddannet og begyndt at virke i projektperioden. Endvidere anbefales det at fortsætte med at afholde leder/souschefdage og pædagogisk dag for alle medarbejdere i pædagogiske dagtilbud. Projektet startede kort efter dannelsen af den nye Vordingborg Kommune, og det har skabt en tradition for erfaringsudveksling og refleksion, som fortsat kan bidrage til at udvikle af samhørighed, kvalitet og fælles visioner på dagtilbudsområdet. 16

17 LITTERATURHENVISNINGER Andresen, B. B. (2008). Evaluering af Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse - et 2½-årigt udviklingsprojekt i Vordingborg Kommune. Første delrapport. Lokaliseret på www: Andresen, B. B. (2008). Evaluering af Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse - et 2½-årigt udviklingsprojekt i Vordingborg Kommune. Anden delrapport. Lokaliseret på www: Schön, D. A. (2001). Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Århus: Klim. Strandgaard, V. et al. (1996). Det samarbejdende menneske teambuilding for den lærende organisation. København: IF/Scandinavian Training Centre. 2. udgave. Vordingborg Kommune (2008). Vordingborg Kommunes Dagtilbud. Vordingborg: Fagsekretariatet for Pædagogik. 17

18 BILAG 1: EVALUERING AF PÆDAGOGISK DAG DEN 8. NOVEMBER 2008 Deltagernes generelle vurdering af værdien af den pædagogiske dag er gengivet i tabel 1. Tabel 1. I meget høj grad eller i høj grad Delvist I ringe grad eller i meget ringe grad Har den pædagogiske dag, som helhed, været 86 % 13,5 % 0,5 % relevant for din praksis? Har dagen ansporet dig til refleksion? 74,5 % 23,5 % 2 % Er du blevet tilført ny viden i dag? 54,5 % 42 % 3,5 % Har de fysiske rammer været tilfredsstillende? 76 % 22,5 % 1,5 % Kommentarer til temadagens program Kan dagen medvirke til at forandre din praksis? Nej, men det har været en god dag. Ja, refleksion er vejen til forandring. Nej. Måske. Måske. Muligvis. Øh nogen betydning vil Henrik Knoops oplæg altid sætte synd vi ikke fik tid til at reflektere over det bagefter! Gør det allerede eller prøver på det. Blive ekstra opmærksom på reserverede folk der er med til at gøre en forskel. Det bekræfter mig i, at det vi gør i vores institution, er et godt arbejde. Nej. Ja, måske. Ikke meget, men lidt. 18

19 Ja/nej. Delvist. Er blevet inspireret. Nej, men bekræftet mig i, at vi nu er på rette vej. Måske! Ja, der kan ske nye tiltag i børnehaven. Nej. Nej, men arbejde videre med det vi har gang i. Drengene som jægere! Nej ikke umiddelbart. Jae... Det gør den allerede og det er meget positivt. Projektet er med til at gøre en forskel. Nej ikke rigtig. Bekræftigelse af hvor vigtig refleksion er. Helt bestemt. Nej.? Nej. Hvis ja, Hvordan? Blive ved med at tro på at det vi er i gang med hjælper. Især vil jeg kigge på de fysiske rammer i vores inst. i forhold til udsatte børn. Udveksle ideer. Jeg har fået nogle redskaber til, hvordan jeg kan være mere opmærksom på børnene. 19

20 Tænke over nogle af de ting/vaner man gør/har som er mindre gode. Ja, ny inspiration, ny viden vi kan bruge i vores institution. Bruge mind map. Være mere bevidst omkring de 8 samspilstemaer. Ved at have skabt fokus igen på den anerkendende tilgang til andre mennesker og at få større tiltro til vores faglighed. Når man hører hvordan andre gør. Der er flere ting fra Netværksgruppen, som jeg fremover vil tænke over/bruge. Det oplæg med Stefan var super godt. Måtte godt have været lidt længere. Hans Henriks oplæg gav ideer til min ledelse af personalegr. og forældregr. Ja, det vil tiden vise. Ved fælles oplevelser af andres praksis. Og ja, Stefans oplæg kan være med til at forandre praksis overfor nogle udsatte børn. Et forvirrende oplæg, men der var lige et par guldkorn. Man har fået nogle gode ideer. Jeg kunne tænke mig at prøve nye aktiviteter. Tiden i netværket har givet meget. Med nye erfaringer man har erhvervet som kan inddrages i hverdagene. Mange brugbare ideer med tanke for videreuddannelse. Stof til eftertanke, tid til refleksion, der kan udmunde i at forandre praksis i fællesskab med kolleger. Ved at tage det bedste af de mange nye indtryk. Tilbage til den optalte gruppe. / Ekstra resume og opmærksomhed. Har fået en masse gode input som kan bruges hjemme. Jeg har fået tilført ny inspiration til hverdagen og er blevet påvirket af ting, som jeg måske glemmer lidt i en travl hverdag. Man har fået vendt nogle problemstillinger og emner med de andre institutioner. At jeg reflekterer over oplæggene. Blive endnu bedre til at fokusere på Den gode historie samt udbygge refleksionsmetoder. Reflektere. Omtanke/omsorg. Ja, vores vidensdeling har givet ideer til konkrete ændringer, sat mange tanker i gang. Inspiration til at gøre noget mere/andet/nyt. Vidensdeling. Ikke forandre, men at få opdateret/opsummere viden! Ja - husk rummelighed. At man som pædagog tit glemmer de relationer ment som noget man bare gør uden at tænke over, hvor stor betydning, det har for samarbejdet mellem forældre/pædagog. Ved at bruge nogle af de brugte refleksionsmodeller. Vi får en videndeling med de øvrige institutioner vi kender nogle vi kan henvende os til. Mere opmærksom på de udsatte børn og de mange områder, hvor vi kan støtte. Godt at høre hvad og hvordan man gør andre steder. Udveksle ideer og tanker. 20

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Ørnesten Dato for tilsyn:21.11.11 Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Deltagere ved tilsynet: Camilla pæd. Mette bestyrelsesformand og Thyra Hoier

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Evalueringen er udsendt pr. brev i juni 12 og efterfølgende tastet elektronisk i Survey Xact. Der er sendt brev

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering heraf? Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Ja Ja, Nogenlunde Har hele personalegruppen kendskab til børn- og Nogenlunde

Læs mere

2. Hvad synes du om det afsluttende foredrag med Lars Christiansen?

2. Hvad synes du om det afsluttende foredrag med Lars Christiansen? MED-Hovedudvalget 2014 12 04 Bilag 10 Resultat fra mini-evaluering af Arbejdsmiljøkonferencen. I bjælkerne i billederne er oplyst den andel i % af det samlede antal svar som har tilkendegivet svaret. I

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83 Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede pladser

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovlyhuset Dato: D. 23. august 2012, kl.10.30-13.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution KVLs Børnehus Adresse Rolighedsvej 23D Leder Mette Munk Hansen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 36 Normerede pladser

Læs mere

Mere anerkendelse - giver robuste børn og engagerede voksne

Mere anerkendelse - giver robuste børn og engagerede voksne Mere anerkendelse - giver robuste børn og engagerede voksne Et udviklingsprojekt i dagtilbudsområdet Frederikshavn Syd Projektbeskrivelse Dagtilbudsområde Frederikshavn Syd 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik. Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Årsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde

Årsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde FriisInnovation SUNDHED OG TRIVSEL I FÆLLESSKABER Årsberetninger juni 2013 Skolernes sundhedsfremmearbejde skoleåret 2012-13 Hjerting Skole Horne-Tistrup Skolerne Næsbjerg Skole Sønderrisskolen Ølgod Skole

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse

Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse Evaluering af Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse Et 2½-årigt udviklingsprojekt i Vordingborg Kommune Første delrapport Juli 2007 INDHOLD Forord...3 1. Evalueringsramme...4 2. Projektets relevans...7

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Forældre evaluering 2015

Forældre evaluering 2015 Forældre evaluering 2015 Hvordan har det været at have sin daglige gang i Børnehaven Toftebo. En glæde at se hvor glad ens barn er hver eneste dag i Toftebo. Alle voksne kender ens barn, det gør forældrene

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere