Årsmøde i Genbrug til Syd november 2013

Transkript

1 1 Årsmøde i Genbrug til Syd november 2013 Tema om status og planer efter DMR-U s overtagelse af GTS i 2013 Oplæg v. Anne Charlton Christensen (ACC), Fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for Humanitær indsats, Civilsamfund og Personelbistand Kapacitetsundersøgelserne af Genbrug til Syd og valg af ny værtsorganisation ACC skitserede udviklingen af GTS siden reviewet i 2011, hvor anbefalingen lød, at fokus skulle være mere orienteret omkring civilsamfundsstrategien. DMR-U overtog værtsskabet i januar 2013, bl.a. grundet deres styrke som paraplyorganisation. ACC vurderede at det går godt med det nye værtsskab, og ser positivt på det øgede fokus på kapacitetsudvikling og langvarige partnerskaber. Udenrigsministeriet valgte at skære kraftigt i bevillingen i 2013 til 7,5 mio kr. Alt tyder på at bevillingen øges til 10 mio. kr i 2014 afhængig af finansloven. Ny civilsamfundspolitik på vej ACC orienterede om den nye civilsamfundspolitik, hvor grundpillen vil være en rettighedsbaseret tilgang. Der er udarbejdet et konceptpapir fra UM s side, der er blevet diskuteret med relevante partnere bl.a. i forbindelse med civilsamfundstræffet i oktober. Den nye civilsamfundspolitik ligger klar første kvartal af Der lægges ikke op til dramatiske ændringer af strategien, men den nye Civilsamfundsstrategi kommer med forslag til opstramninger bl.a. følgende: - Fastholde den brede vifte af støtteformer - Fastholde de hidtidige kerneprincipper: partnerskaber, kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed - Støtte til innovative partnerskaber, som kan rumme den dynamiske udvikling i mange u-lande - Opfordre til, at de danske organisationer formulerer deres specifikke bidrag deres tillægs værdi Oplæg v. Lars Udsholt, Sekretariatsleder i DMR-U LU fortalte, at antallet og mangfoldigheden af GTS brugerne er en værdi ved ordningen. Mangfoldigheden skal rummes inden for de bureaukratiske rammer, der ligger fast for at sikre, at alle bliver behandlet ens. Ordningen har skiftet karakter og er under forandring, og DMR-U skal tage højde for, at alt ikke kan forandres med det samme. Spørgsmål og kommentarer: Der blev spurgt hvor mange af de 7,5 mio der bliver brugt på rejser, administration etc. LU svarede, at 7% går til administration jf. UMs retningslinjer og at ca DKK dækker lønninger, rådgivning og tilsynsrejser. Der blev spurgt, om GTS tager det med i betragtningen, at de små foreninger der arbejder frivilligt ikke har ressourcer til at afsætte midler til det bredere arbejde, som der nu kræves i GTS. LU svarede, at Vi hører gerne fra jer hvordan I forventer at gribe sagen an. Del gerne korte, virkelighedsnære beretninger fra arbejdet.

2 2 Vi har et ønske om at tingene skal bevæge sig en retning, men at resultater ikke skal ske fra den ene dag til den anden En række af jer har mulighed for at lave udviklingsprojekter i tilknytning til jeres forsendelser, og vi anbefaler i den forbindelse, at søge CISU om midler GTS bevillingen kan ikke bruges til lønudgifter, men LU opfordrede til, at bruge projektrejsen til at drøfte partnerskabet Der blev spurgt, om der er taget højde for arbejde i skrøbelige stater i vejledningen og om den humanitære bevilling vil komme igen. LU svarede, at vi skæver til dette og slækker lidt på kravene, men det ændrer ikke ved, at vi ikke længere kan give humanitære bevillinger og at denne ikke kommer igen. Der blev spurgt, om der kan bevilges midler til vedligeholdelse af udstyr, hvortil LU svarede, at dette ikke er muligt. Men GTS kan støtte, at dér sendes reservedele, som bl.a. er at finde på renoveringsværkstederne. Der blev spurgt hvor mange midler der var i udsigt fra UM, hvortil LU skitserede, at MS modtog 17 mio. kr. i 2012 til GTS, i 2013 blev der afsat 7,5 mio. kr. med en tillægsbevilling på 2,5 mio. kr., og fra og med 2014 forventes 10 mio. kr. om året til GTS I og med der er så stor økonomisk risiko ved at sende containere, blev der opfordret til at oprette en mindre pulje som de mindre organisationer kan søge, hvis de ender med store udgifter. LU pointerede, at det bliver sværere at søge om midler til at dække uforudsete udgifter nu hvor der er færre midler til rådighed. Der blev spurgt om renoveringsværkstederne også har syd partnere. LU svarede, at 1,5 mio. går til værkstederne, og at værksteder bruger en lille del af bevillingen på at sende. Fra og med 2014 vil RV skulle søge om en forsendelse på lige vilkår som alle andre Tema om frivilligt ulandsarbejde Oplæg v. Robert Hinnerskov, Generalsekretær i ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation Gruppearbejde om frivilligt arbejde i de danske u-landsforeninger: Hvordan bevarer vores foreninger identiteten? - Tænke mere strategisk fremadrettet med det brugte udstyr - Mere bureaukrati kan udfordre kapacitet i gruppen - Identitet ændres ved nye krav pas på at identitet ikke ændres drastisk! Tid til omstilling - Styrker de nye krav vores identitet? Ja, fordi vi skal være mere tydelige i det arbejde vi og syd partner udfører - Fastholde og synliggøre forenings mål - Vigtigt med et overordnet mål så nye frivillige hurtigt får dette præsenterer - Åbenhed - Fokus på sagen - Ligeværdighed, velorganiseret - Loyal overfor identitet bliv ved med at gentage det overfor os selv - Vigtigt med faste rammer

3 3 Hvordan bliver vi effektive? - Tid skrider, når man ikke er sikker på at modtage en container - Der forventes mere i forhold de nye krav, hvilket kan gøre os mere effektive. Det kan dog også medføre, at man brænder ud - Intranet hvor man kan udveksle erfaringer er en måde at blive effektive på - Offentliggøre projektrejser så man kan lære af hinanden fx ved at lægge dem på hjemmesiden - Kontinuitet i foreningen - Styrke kommunikation internt og eksternt - Professionelt bestyrelsesarbejde, effektivisere arbejdsgange - Søg viden man mangler - Alle er professionelle bruger professionelle kompetencer i det frivillige arbejder - Engagement er drivkraften for effektivitet - Anerkendende kultur - Kende lovgivning / rammerne for ens arbejde Hvordan bliver vi attraktive? - Være tydelige i forhold til opfølgning af forsendelsen - Fokus på den gode historie - Arrangere turistrejser til det givne land - Begrunde hvorfor lige præcis ens egen forening skal have støtte - Fortæl det til hinanden - Vi skal være attraktive for alle (overfor nye frivillige, givere, syd partner, og overfor at modtage ting) Tema om kapacitetsopbygning og udvikling af partnerskabet Oplæg v. Ulrik Jacobsen, Projektkonsulent i DMR-U UJA opfordrede til at bruge de lokale partnere så meget som muligt i forbindelsen med ansøgningen. Vejledningen vil blive oversat til engelsk, så de også har adgang til denne. Erfaringen er, at mange at syd partnere (SP) kun ser på de danske organisationer som dem, der sender containere. SP skal have større ansvar for det udsendte udstyr sikre vedligeholdelse. SP skal kunne lave en beskrivelse og vurdering af målgruppen, sætte sig og følge nogle mål, have administrative procedurer, og folkelig forankring. Tendens til, at SP arbejder isoleret i forhold til andre ngo er i området, knytte sig til nationale netværk. Gruppearbejde om kapacitetsopbygning af Syd-partneren og udvikling af partnerskabet: - Besøg af den lokale partner i Danmark, så de ser hvordan vi arbejder, giver tid til samtale - Blev spurgt, om projektrejsen kan bruges til at invitere partneren til Danmark så de kan være med til at pakke containeren. Det kan den ikke, men oplysningsaktiviteten kan bruges til at invitere den lokale partner til Danmark. - Udvikling er langsigtet, vi kan derfor ikke forvente resultater med det samme - Tal om, hvordan en bestyrelse kan opbygges og fungere - Skab kontakt til myndighederne - Forsendelsen har ledt til, at man nu har søgt om en CISU bevilling

4 4 - Udstyr kan give anledning til at styrke SP ved, at de får viden og renomme og dermed mulighed for at påvirke lokalsamfundet - Udstyr kan føre til træning af den lokale partner som dermed kan sprede denne viden - Folkelig forankring handler om samarbejde med de organisationer, der er i området det handler ikke kun om at modtage udstyr og penge fra Danmark - Forventninger fra SP: Kapacitetsopbygning, forsendelsen skal følges ad med teknisk assistance, vedligeholdelse, så udstyret kan bruges. - Den danske organisation skal kunne fundraise, organisere og lære fra sig - Forventninger til SP: Gensidig forståelse, et langvarigt samarbejde betyder, at man kender hinanden og viden dermed ikke går tabt Tema om renoveringsværkstederne Oplæg v. renoveringsværkstederne Præsentation af renoveringsværkstederne Hvad kan renoveringsværkstederne tilbyde? Hvad skal i som brugere være opmærksom på? Spørgsmål og kommentarer til renoveringsværkstederne (RV): RV opfordrede til at melde tilbage til RV om, hvordan forsendelsen er forløbet. RV har brug for denne tilbagemelding for at kunne melde det tilbage til dem der giver udstyr, og dem der arbejder med renoveringen. Opfordrer til, at bruge computergruppen i Holbæk til at oplære SP i, hvordan computerne bruges. Der blev desuden talt om, hvad man gør ved computere når de har udtjent deres tid et tilbagevendende emne på årsmødet. Der blev udtrykt utilfredshed med styresystemet UBUNTU, da folk ikke bruger det, men da Microsoft er for dyrt er denne den eneste mulighed. LU stadfæstede at man ikke må sende tøj (kun uniformer, sportstøj), som det fremgår af vejledningen for GTS, og fordi det kan det kan give problemer i forhold til den enkelte forsendelse. RV opfordrede til at søge på indenrigsministeriet i de enkelte lande om hvad man må sende det til enkelte land. Nogle spurgte om der lå lister fra de enkelte RV så de kan se hvad de har liggende, dette var ikke tilfældet. LU forklarede at grundet de manglende midler ophobes udstyr på RV, men at det også er muligt, at bruge RV til at sende containere af sted med egne midler. Afslutningsvis blev der udtrykt stor taknemmelighed for det arbejde RV laver.

5 5 Tema om oplysningsarbejde Resultater og diskussion af undersøgelsen af oplysningsarbejdet i regi af GTS ved Bent Nicolajsen Opsamling på gruppearbejde: Hvad karakteriserer det gode oplysningsarbejde i GTS eksempler og kendetegn? - Personlige historier - Fortællinger direkte fra Syd, fx når SP er på besøg - Bruge personlige fortællinger, fx fra ung i Syd til ung i Nord - Kan være med til både at hverve og fastholde medlemmer - Sociale medier - Formålet er at berøre og bevæge - Skabe forbindelse mellem Nord og Syd - Nå ud til forskellige grupper i samfundet - Oplysning er også samvær - Levende foredrag - Rejsebeskrivelser indlevelse - Engagement, information - Formidle hele processen fra indsamling til modtagelse af forsendelsen - Vær aktivt opsøgende til politikere, virksomheder, journalister - Partner i Nord udvikler sig også Vi bliver rige af at give - Udveksling af kultur - Transformation - Foredrag i lokale skoler, foreninger, børnehaver Hvordan ser det oplysningsarbejde, som vi gerne vil lave, ud? - GTS bevilling i sig selv kan være en blå stempling af organisationens arbejde - Helt konkret information om brugerne - Mere sociale medier, hjemmeside - Udnytte GTS hjemmeside og fortælle gode historier der, vise man er en del af et større netværk - Ambassadører - Kulturel udveksling - Samarbejde mellem foreninger om oplysningsarbejde fx hvis man arbejder i samme land - Så frø i en tidlig alder fx i skolerne så de bliver bevidst om den globale verden - Fysisk samvær / møde er meget vigtigt Hvad skal der til, for at vi kan lave det oplysningsarbejde, vi ønsker os? - Professionel hjælp til at skrive den gode historie fra DMR-U - Drag netværket ind når der laves en god historie budskab når bredere - Hægte sig op på andre begivenheder i landet og bruge det som anledning til at fortælle deres historier - Brug eksisterende netværk og udvid netværket, fx Lions Club, Rotary italesæt det gode arbejde - Drag netværket ind, når der laves en god historie budskabet når bredere ud - Være loyal mod historien - Tænk over målgruppen - Udvikle et større samlet oplysningsarbejde som GTS - så både GTS og grupperne bliver brandet

6 6 - DMR-U kan opfordre til at få de gode historier så de kan lægges ud på hjemmesiden - DMR-U: erfaringsbank, vejledning - Ny tænkning - Lave en kommunikationsstrategi hav fokus på det budskab, der sendes ud, og fortolkningsrammen - Mere samarbejde mellem RV og brugerne - Samarbejde med MultiCenter Syd om assistance til oplysningsaktiviteter - RV opfordrer til at sende fotos og historier tilbage til RV, som de kan videreformidle til deres netværk - GTS kunne lave en oplysningsfestival kulturelle dage Hvad vil vi selv gøre for at fremme mere og bedre oplysningsarbejde? Forventninger til DMR-U. - Koncerter - Ambassadører - Brug DMR-U som netværk - Se udad, og udvikle en kommunikationsstrategi - Lave et forum for erfaringsudveksling - Tjekliste/barfodsmanual i forhold til oplysningsarbejde - Information om projektrejser på hjemmesiden - Afklare, hvem er det vi laver oplysning for? - Hæve budgetloftet for oplysningsaktiviteter - Workshop om formidling (fx på næste årsmøde) - Vil gerne have genindført en tidligere oplysningsfond som lå under MS - Gøre opmærksom på andre fonde, som man kan søge - GTS hjemmesiden kan bruges som et debatforum