TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning"

Transkript

1 TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

2 Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013

3 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning Indhold 1. Indledning og baggrund 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Redegørelse 5. Rammebestemmelser 6. Kort Tilhørende dokumenter Klimatilpasningsplan, herunder Indsatskatalog Indsatsbeskrivelser 1. Indledning og baggrund Danmark, og dermed også Kalundborg Kommune bliver i fremtiden ramt af flere og kraftigere skybrud og stormfloder. Klimaændringerne er en realitet, og en væsentlig del af den globale opvarmning skyldes menneskelig aktivitet. Det er derfor nødvendigt med flere typer tiltag. Klimaforandringerne er menneskeskabte, og der er derfor mulighed for at påvirke forandringerne ved at udlede færre drivhusgasser. Samtidig er det nødvendigt for Kalundborg Kommunen at sikre de nuværende værdier samt forebygge problemer ved, at udviklingen allerede i dag tager hensyn til fremtidens klima. I Planstrategi for Kalundborg Kommune 2011 er klima og energi ét af tre tværgående temaer. Kommunalbestyrelsen vil sætte mål for klimatilpasning, der er tilstrækkelige til at imødegå de udfordringer, klimaforandringen forårsager i Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommune er ikke udpeget af staten som særligt risikoområde (område med risiko for ekstreme oversvømmelser). Selvom vores kommune ikke er udpeget som et af de steder i landet, hvor faren for oversvømmelse er størst, så vurderer Kommunalbestyrelsen, at der er behov for en lokal og langsigtet klimatilpasningsplan. Kommunalbestyrelsen har tidligere vedtaget en Klimaplan der skal understøtte arbejdet med at nedbringe udledningen af drivhusgasser og implementering af denne er i gang. Andet ben er denne Klimatilpasningsplan, som skal bidrage til at sikre en målrettet indsats for at forebygge og afbøde skadesvirkningerne af klimaforandringerne. Kalundborg Kommune Side 1 Tillæg nr. 1

4 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Borgertopmøde Sammen med Teknologirådet gennemførte Kalundborg Kommune et borgertopmøde om klimatilpasning i Borgertopmødet var en del af et EU-projekt kaldet BaltCICA, som løb i perioden Temaet for EU-projektet var klimatilpasning i Østersøområdet. Formålet med borgertopmødet var at indhente borgernes holdninger til klimatilpasning og bruge resultatet i det videre arbejde med Klimatilpasningsplanen. 350 borgere mødtes for at drøfte klimatilpasning og tilkendegive deres meninger ved elektronisk afstemning. Resultaterne fra borgertopmødet har dannet input til specielt værdikortlægningen i denne plan. Materialet til borgertopmødet samt afstemningsresultaterne kan ses på kommunens hjemmeside. Statslig vejledning Staten har også fokus på klimatilpasning. Regeringen og KL har i forbindelse med budgetforhandlingerne 2013 vedtaget, at kommunerne skal lave en klimatilpasningsplan inden udgangen af Der er desuden udgivet en vejledning i udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Klimatilpasningsplanen for Kalundborg Kommune omfatter tre dele: Dette kommuneplantillæg som består af: Revision af Kommuneplanens hovedstruktur ang. klima, herunder de overordnede mål for klimatilpasning. Udpegning af indsatsområder og retningslinjer for fremtidig planlægning, med tilhørende redegørelse. Nye generelle rammebestemmelser for klimatilpasning. Den samlende klimatilpasningsplan som dels kan læses selvstændigt, dels udgør baggrundsdokumentet for dette kommuneplantillæg. Som en del af Klimatilpasningsplanen findes Indsatskataloget med tiltag til realisering af planen. Indsatsbeskrivelser for de udpegede, geografiske Indsatsområder. Tiltag til realisering af klimasikring beskrives for fysisk afgrænsede områder. Miljøscreening I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget er der foretaget en screening efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Konklusionen på screeningen er, at planforslaget på Kalundborg Kommune Side 2 Tillæg nr. 1

5 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan baggrund af screeningen ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor det ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Screeningen har været udsendt i høring hos de berørte myndigheder, i perioden 30. september til 15. oktober Der er indkommet høringssvar fra DN Kalundborg. Høringssvaret ændrer ikke afgørelsen om ikke at foretage en miljøvurdering. 2. Overordnede mål Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan tilføjer følgende mål til afsnittet Vision og Udvikling - Bæredygtig Udvikling Klima og Energi. Redegørelsen erstatter eksisterende tekst ang. Klimatilpasning i afsnittet Vision og Udvikling - Bæredygtig Udvikling Klima og Energi Redegørelse. Vision og Udvikling Bæredygtig Udvikling Klima og Energi Mål Redegørelse Det er kommunalbestyrelsens mål at: Imødegå fremtidens klimaændringer mest hensigtsmæssigt Forebygge og afbøde skadesvirkningerne af øgede nedbørsmængder og stigende havvandsstand Arbejde med klimatilpasning på tværs af sektorer i et langsigtet perspektiv Skabe merværdi for klimatilpasningsløsninger hvor muligt Sikre kommunens særlige værdier for fremtiden Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Klimaændringerne er en realitet, og en væsentlig del af den globale opvarmning skyldes menneskelig aktivitet. Der er behov for en indsats på to fronter for at imødegå virkningen af menneskeskabte klimaforandringer. På den ene side skal vi nedbringe udledningen af drivhusgasser, og på den anden side er der behov for initiativer, der bevirker, at samfundet tilpasser sig klimaændringerne. Klimaændringerne gør, at vi bliver nødt til at tilpasse os de kommende årtiers stadig kraftigere nedbør og havenes højere vandstand. Det vi planlægger for og bygger i dag vil ofte stadigvæk stå om 50 år. Derfor er det vigtigt, at vi tænker klimatilpasning ind i vores planlægning, så vi er forberedte på fremtidens klima. Herved sikrer vi en bæredygtig udvikling af vores kommune, hvor smarte, Kalundborg Kommune Side 3 Tillæg nr. 1

6 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan tværsektorielle løsninger hindrer, at vi sender en omkostning videre til fremtiden, som er billigere at løse i dag. Samtidig er der steder i kommunen, hvor tidligere tiders planlægning har betydet, at der er områder, som er udsatte i tilfælde af stormflod og ekstremnedbør. Her er det vigtigt med en plan for om, hvornår og hvordan disse områder skal sikres og af hvem. Vi vil arbejde for at sikre de områder, der er mest udsatte, og hvor værdierne er størst, først. Samtidig vil vi understøtte de borgere der, gerne i fællesskab, selv tager initiativ til at sikre deres ejendomme og værdier. For at imødegå fremtidens klimaændringer mest hensigtsmæssigt skal indsatsen målrettes og prioriteres, så kommunens særlige værdier bevares - gerne på en måde der skaber en merværdi for de områder, der sikres. Der vil være områder i kommunen, hvor det er borgernes eget ansvar at sikre sig (se yderligere i Klimatilpasningsplanen), og der kan opstå hændelser, det er for dyrt at sikre imod. Planen kan derfor også bruges af den enkelte borger til at klarlægge, om der er behov for egne klimasikringsinitiativer, og som grundlag for beredskabsplanlægningen for de hændelser, der ligger ud over de hændelser, kommunen vil sikre for. Klimascenarierne IPPC, FNs klimapanel, udarbejder rapporter over fremtidens forventede klima baseret på forskellige scenariemodeller, der er afhængige af hastigheden af omstillingen til vedvarende energi, befolkningsvækst og økonomisk vækst. Staten anbefaler, at der for perioden frem til 2050 tages udgangspunkt i A1B-scenariet, der er et middelscenario. Nedbør Der ses allerede i dag en stigning i årsnedbøren, en tendens der vil fortsætte især om vinteren. Somrene er vanskeligere at forudsige, men de vil sandsynligvis blive præget af længere, tørre perioder samtidig med, at der vil blive kraftigere skybrud. Som gennemsnit forventes årsmiddelnedbøren at stige med ca. 7 % frem mod I 2100 forventes årsmiddelnedbøren at være vokset med ca. 14 %. Havvandsstand I 2050 forventes havspejlet omkring Danmark at stige med 0,3 m (± 0,2 m) i forhold til i dag. Frem mod år 2100 forventes havspejlet omkring Danmark at stige med 0,8 m (± 0,6 m) i forhold til i dag. Lægges der hertil en stormflod som den der ramte Kalundborg kommune i 2006 (af Kystdirektoratet defineret som en 100-års hændelse), vil samme stormflod betyde at vandet på sit højeste vil komme til at stå 2,4 m (± 0,6 m) ved en 100-års hændelse i 2100 (tabel 1). Kalundborg Kommune Side 4 Tillæg nr. 1

7 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan År Min / max stigning i havvandsstand Tabel 1: Oversigt over forventet stigning i havvandstand samt stormflodshøjder i dag, i 2050 og i 2100 (alle værdier er i cm) Min/max med 20-års hændelse stormflod Min/max med 50-års hændelse stormflod Min/max med 100- års hændelse stormflod I dag Retningslinjer Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan tilføjer følgende mål og retningslinjer til afsnit Natur og Landskab - Natur og Kultur - Klimatilpasning. Retningslinjekort kan ses under punkt 6. By og Landskab Natur og Kultur - Klimatilpasning Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: Risikoen for oversvømmelse fra hav, ekstremregn og opstigende grundvand indtænkes i kommende planer og projekter Risikoen for en 100-års stormflods- eller regnhændelse i år 2050 som minimum lægges til grund for fremtidig planlægning Indsatser prioriteres med udgangspunkt i risikokortlægningen og under hensyntagen til kommunens særlige værdier og sammenhæng til andre planer og projekter Klimatilpasningsløsninger er medvirkende til at både byer og det åbne land tilføres nye kvaliteter Samarbejde med borgere og erhvervslivet om at sikre udsatte områder Vurdere behovet for initiativer, der øger vidensniveauet for klimatilpasning løbende frem mod næste kommuneplan. Udarbejde et kommuneplantillæg for Kalundborg by når oversvømmelseskort fra spildevandssystemet foreligger. Retningslinjer Havvand OVERSVØMMELSESOMRÅDER fremgår af temaet Oversvømmelsesområder på kort 6.12.a. OVERSVØMMELSES- OMRÅDER dækker arealer under 1.9 m i direkte tilknytning til havet, der kan stå under vand ved en 100-års stormflodshændelse i Inden for OVERSVØMMELSESOMRÅDE skal der ved ændret arealanvendelse samt nybyggeri og anlæg vurderes, om der er behov Kalundborg Kommune Side 5 Tillæg nr. 1

8 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området KLIMATILPASNINGSZONEN fremgår af temaet Klimatilpasningszonen på kort 6.12.a og dækker alle arealer i direkte tilknytning til havet, som ligger under kote 3. Inden for KLIMATILPASNINGSZONEN skal der i den fremtidig planlægning tages hensyn til, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området. Nedbør REGNVANDSOMRÅDER fremgår af temaet Regnvandsområder på kort 6.12.b-e. I REGNVANDSOMRÅDER kan det forventes, at der vil stå vand på terræn fra spildevandssystemet ved en 100-års regnhændelse i Inden for REGNVANDSOMRÅDER skal der ved ændret arealanvendelse samt ved nybyggeri og anlæg vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området BLUESPOTS fremgår af temaet Bluespots på kort 6.12.f, og omfatter lavninger, hvori regnvand potentielt kan samles. Indenfor BLUESPOTS skal der ved ændret arealanvendelse samt nybyggeri og anlæg vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området. Indsatsområder INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING er de områder som prioriteres med udgangspunkt i risikokortlægningen og under hensyntagen til kommunens særlige værdier og sammenhæng til andre planer. INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING ses på kort 6.12.g og omfatter områder, der oversvømmes pga. stigende havvandsstand og skybrud: Indsatsområder i forbindelse med stigende havvandstand: 1.1a, b og c - Kalundborg By Reersø Vesterlyng / Omegnens fritidshaveforening Bjerge Sydstrand / Ornum Dalby Strand Sejerø Indsatsområder i forbindelse med skybrud: Høng, nordlig del Gørlev, centrale del Gørlev Kirkevangen Indre Svebølle Industriområde Svebølle 2.12 Ubby-Jerslev, Søndergade/Engårdsvej Kalundborg Kommune Side 6 Tillæg nr. 1

9 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Ved ny planlægning eller ved ændret arealanvendelse indenfor INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING, skal der tages hensyn til Indsatsbeskrivelserne, herunder til mulighederne for at realisere klimatilpasningsløsninger De udpegede INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING skal lægges til grund for prioriteringerne i spildevandsplanen. Klimatilpasningsplan Indsatskataloget i Klimatilpasningsplanen lægges til grund for realisering af Klimatilpasningsplanen. Se desuden Kommuneplanens generelle rammebestemmelser for klimatilpasning. 4. Redegørelse Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan tilføjer følgende redegørelse til afsnit Landskab og Natur - Natur og Kultur Klimatilpasning Redegørelse. Indledning Klima og klimatilpasning har været et tværgående emne i kommuneplanen siden 2009, hvor arbejdet med en klima- og energiplan blev igangsat. Kalundborg Kommune arbejder i dag med klima og energi indenfor fire områder: CO2-reduktion Strategisk energiplanlægning Klimatilpasning Innovation og arbejdspladser Der er også fokus på klimatilpasning fra statslig side. Senest har Regeringen og KL i forbindelse med budgetforhandlingerne 2013 vedtaget, at kommunerne skal lave en klimatilpasningsplan inden udgangen af Til at understøtte kommunernes arbejde har staten oprettet en hjemmeside hvor borgere, erhvervsliv og kommuner kan få hjælp til klimatilpasning. Der er også udarbejdet en vejledning i klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, der specificerer kravene til klimatilpasningsplanerne. Der er indholdsmæssige krav til klimatilpasningsplanen. Det betyder, at Klimatilpasningsplanen skal indeholde en risikokortlægning samt en beskrivelse af den kommunale indsats for klimatilpasning. Vejledningen sætter specielt fokus på forebyggelse af skader fra vand (havvandsstigning, nedbør, grundvand etc.). Det vil sige, at der ikke Kalundborg Kommune Side 7 Tillæg nr. 1

10 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan er krav om, at planen skal indeholde andre klimatilpasningsrelaterede emner så som varme, sundhed, forstyrrelse af biodiversitet mv. Retningslinjernes betydning Retningslinjerne betyder, at områder der risikerer at blive oversvømmet ved en 100 års regn- eller stormflodshændelse i år 2050 er kortlagt, og at risikoen skal indgå i den fremtidige planlægning. Ved at udpege disse områder i kommuneplanen sikrer kommunen, at nyt byggeri i videst muligt omfang sikres mod klimaforandringer. For at sikre mod stigende havvandsstand og flere ekstremregnshændelser fastlægger retningslinje , 3 og 4 at man ved byggeri og ændret anvendelse skal vurdere risikoen for oversvømmelse i områder som liggere lavere end 1.9 m over nuværende havvandsstand, inden for Bluespots og i områder, der oversvømmes ved en 100-års regnhændelse i I denne vurdering skal bl.a. indgå anlæggenes levetid. Meget byggeri vil have en levetid på mere end 40 år, hvorfor det er relevant at sikre at eventuelt byggeri placeres højt eller på andre måder sikres mod oversvømmelse. Udover at udpegningen kan sikre det enkelte byggeri, kan udpegningen ligeledes benyttes til at reservere arealer til opstuvning af vand. Lavninger kan eksempelvis ud over at udgøre en risiko for oversvømmelse af byggeri også udgøre et potentielt område til opstuvning af vand ved skybrud. Retningslinje fastlægger, at der ved ny planlægning skal tages hensyn til risikoen for oversvømmelse i en zone på op til 3 meter over nuværende havniveau. Tre meter svarer til en 100-års stormflodshændelse i 2100, med den værst tænkelige permanente stigning i havvandstand. Nye byområder må forventes at eksistere i mere end 100 år, hvorfor det er afgørende at områder i Klimatilpasningszonen kun inddrages til byformål, såfremt det sikres, at de ikke i fremtiden er i fare for at blive oversvømmet. I retningslinje udpeges INDSATSOMRÅDER FOR KLIMA- TILPASNING og fastlægger at Indsatsbeskrivelserne og Indsatskataloget i Klimatilpasningsplanen skal lægges til grund for ny planlægning. Dermed sikres, at klimatilpasningsløsninger for de enkelte områder fremadrettet indgår i planlægningen. Løsninger kan både være at sikre mod, at vandet trænger ind på et areal, men i lige så høj grad at sikre, at der er plads til opstuvning af vand på arealet. I Indsatsbeskrivelserne er beskrevet en række løsningsforslag til at minimere risikoen for oversvømmelse i INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING. Indsatskataloget lister en bred række indsatser Kalundborg Kommune Side 8 Tillæg nr. 1

11 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan til realisering af Klimatilpasningsplanen. Retningslinjerne , 6 og 8 bliver dermed handlingsorienterede, idet der listes en række konkrete forslag til klimasikring og hvordan Kalundborg Kommune kan arbejde med klimasikring fremover. Definition og oprindelse Indsatsområder Retningslinje udpeger INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING. Da ikke alle oversvømmelsestruede områder kan sikres indenfor planperioden har det været nødvendig at prioritere indsatsen ud fra følgende kriterier: 1. Risiko for oversvømmelse 2. Ejendomsværdi 3. Kommunens særlige værdier 4. Sammenhæng til andre planer og projekter Kalundborg Forsyning A/S er forpligtet til at sikre, at der ikke står vand på terræn i forhold til det til en hver tid gældende serviceniveau (pt. en 5-års regnhændelse). Forpligtelsen gælder for nye kloakledninger. Dvs. at der kan være kloakerede områder der er dimensioneret iht. daværende gældende krav, som muligvis ikke er de samme krav som nu. I hovedparten af indsatsområder i forbindelse med skybrud vil det være Kalundborg Forsyning A/S, der realiserer indsatserne til sikring mod oversvømmelse som følge af skybrud. Indsatsområderne, der relaterer sig til skybrud, er derfor afgrænset med afsæt i kloakoplande. Indsatsområderne for stigende havvandsstand er afgrænsede med udgangspunkt i, hvor en fælles løsning kunne give mening geografisk. Oversvømmelseskort Nedbør Kalundborg Forsyning A/S har kortlagt sandsynligheden for oversvømmelser fra spildevandssystemet som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg i forbindelse med ekstremnedbør for Høng, Gørlev, Ubby-Jerslev og Svebølle (Kalundborg følger i 2014). Kortene viser en estimeret nedbørshændelse i år 2050 og der er udarbejdet kort for 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års nedbørshændelser. I fælleskloakerede områder vil vandet bestå af kloakvand, i separatkloakerede områder af regnvand fra regnvandsledningen. For at supplere oversvømmelseskortene stiller Staten en hydrologisk højdemodel, til rådighed der viser hvor lavningerne i terrænet findes de såkaldte Bluespots. Herved kan man få et overblik over, hvor vandet samler sig. Om der rent faktisk samles vand i længere tid i disse lavninger afhænger af drænforhold og jordbundstype og selvfølgelig af regnens intensitet og varighed. Kalundborg Kommune Side 9 Tillæg nr. 1

12 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kortet viser derfor ikke, om der er et reelt problem i det pågældende område, men det kan give en pejling af, hvor der kan være behov for at undersøge området nærmere, fx i forbindelse med kommende planlægning. Oversvømmelseskort Havvandsstandstigning Stigningen i havvandstand er kortlagt for forskellige niveauer. Til udarbejdelse af risikokortet for havvandsstand er benyttet oversvømmelseskort for henholdsvis en 5-, 10-, 20-, 50- og en 100- års hændelse i 2050 svarende til en havvandstand på henholdsvis 150 cm, 160 cm, 170 cm, 180 cm og 190 cm over normal daglig vande i Med disse højder anvendes samme hændelsessandsynlighed til grund for risikokortlægningen som benyttet for oversvømmelseskortene for nedbør. Værdikort Oversvømmelseskortene viser hvilke områder, der kan blive oversvømmede ved bestemte hændelser. Ved at vide hvor kommunens værdier er koncentreret, er det muligt at prioritere indsatsen mod risikoen for oversvømmelse. Kalundborg Kommune har derfor udarbejdet et værdikort (se eksempel, kort 6.12.h) til brug for prioriteringen baseret på bygningsværdi. Der er udarbejdet værdikort for de områder, som er truet af oversvømmelse fra havet og optrængning fra spildevandssystemet. Risikokort og prioritering af indsatser Værdikortet lægges sammen med oversvømmelseskort for at skabe ét risikokort (se kort 6.12.i), der danner grundlag for den overordnede prioritering. Risikokortet vægter som hovedregel områder, der trues af regnvand højere end områder, der trues af havvandstandstigning kombineret med en stormflod. Dette skyldes at oversvømmelser fra havet, fx i Kalundborg, først opleves, idet vandet overstiger kajkanten. Dette sker først ved 170 cm, hvilket svarer til en 20-års hændelse i Det kortet viser er med andre ord, at sandsynligheden for at blive ramt af oversvømmelse som følge af skybrud er meget større end sandsynligheden for at blive ramt af oversvømmelse som følge af stormflod. Ved en stormflod hvor vandet står over kajkanten, vil der til gengæld være store områder der oversvømmes. Dvs. at en 20-års stormflodhændelse forårsager skader på langt flere bygninger end en 20-års regnhændelse. Kalundborg Kommune Side 10 Tillæg nr. 1

13 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasningsplanen lægger - ud over risikokortet - også kommunens særlige værdier samt sammenhæng til andre planer og projekter til grund for den endelige prioritering af indsatsområderne. De særlige værdier er defineret som følgende: Naturbeskyttelsesområder Kulturmiljø Fredede bygninger Strategisk infrastruktur Virksomheder inden for miljøklasse 4-7 Tekniske anlæg Større offentlige bygninger De første tre værdier knytter sig til kommunens rolle som myndighed med ansvar for de pågældende områder. Sikring af disse områder medvirker til at sikre områder, der tjener en større almen interesse. De efterfølgende tre værdier har ligeledes et større almen interessesigte, fx arbejdspladser. De har dog også en beredskabsmæssig betydning evt. oversvømmelse af de pågældende områder vil dels begrænse muligheden for at komme til og fra områderne, dels kan oversvømmelse af visse typer af risikovirksomheder give større forureningsmæssige problemer, der skal håndteres i en beredskabssituation. Endeligt har sikring af større offentlige bygninger også en beredskabsmæssig betydning, i og med at det er vigtigt at have et sted at evakuere folk til, hvis en krisesituation skulle opstå og samtidig har kommunen som ejer også en interesse i at sikre egne investeringer. Med sammenhæng til andre planer og projekter tænkes primært på den kommende spildevandsplan. Her vil Klimatilpasningsplanens prioritering danne grundlag for indsatserne i den kommende spildevandsplanperiode. Indsatserne er derfor også prioriterede efter, om hvorvidt områderne allerede i dag er separatkloakerede, eller om de er fælleskloakerede, da der for den enkelte borger er stor forskel på om det er kloakvand eller regnvand huset oversvømmes med. Sammenhæng til andre planer og projekter kan også betyde, at det sikres at der klimatilpasses, når der alligevel skal ske forandringer i et område. Arbejdet for den nye Havnepark i Kalundborg er et eksempel herpå; at klimatilpasning og sikring mod stormflod tænkes ind i design og udformning af et kommende havneparkanlæg. De i retningslinje identificerede indsatsområder er ikke prioriteret indbyrdes. Kalundborg Kommune Side 11 Tillæg nr. 1

14 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Behov for planlægning i kommende planperiode Der er ikke udpeget indsatsområder for øget nedbør for Kalundborg by. Disse vil blive udpeget i forbindelse med et kommuneplantillæg når Kalundborg Forsyning A/S oversvømmelseskort for nedbør for Kalundborg by foreligger i Det vurderes i forbindelse med næste kommuneplanrevision om ny viden, kortlægning eller realisering af indsatsområderne giver anledning til revision af retningslinjerne. Baggrund for mål Målene er dannet på baggrund af resultaterne på borgertopmødet, Kommunalbestyrelsens vision samt statslige udmeldinger. Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan erstatter følgende om spildevand og klima i afsnit Natur og Landskab Indvinding og forsyning. By og Landskab Natur og Kultur Spildevand - Redegørelse Højere temperaturer, øget vinternedbør og mindre sommernedbør, som vil falde sjældnere, men mere voldsomt, vil få betydning for afledning af nedbør og spildevand. Spidsbelastninger af afløbssystemerne forekommer, når der falder store nedbørsmængder i løbet af kort tid. Kraftigere nedbør vil øge spidsbelastningen og når et kloaksystem ikke kan klare en spidsbelastning, vil lavtliggende arealer (inklusive bebyggede arealer) oversvømmes, og urenset spildevand kan løbe ud i vandmiljøet. Som en del af Klimatilpasningsplanen, er der udarbejdet kort, der viser hvor der kan opstå oversvømmelser som følge af evt. kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg. Kortene vil sammen med kort over havvandsstigning, blive brugt til at prioritere indsatsen for klimatilpasningstiltag i kommunen. 5. Rammebestemmelser Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan erstatter eksisterende afsnit om klimatilpasning i Rammer for Lokalplanlægning - Generelle Rammebestemmelser Klima og Bæredygtighed. Kort kan ses under punkt 6. Rammer for Lokalplanlægning Generelle Rammebestemmelser Klima og Bæredygtighed Kalundborg Kommune Side 12 Tillæg nr. 1

15 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning Klimatilpasning kan benyttes som planlægningsmæssig begrundelse i lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen vil derfor være et vigtigt værktøj i den løbende klimasikring af kommunen enten ved at indarbejde klimatilpasning i de kommende lokalplaner eller ved at udarbejde temalokalplaner med klimatilpasning som tema. På denne måde kan klimatilpasning indarbejdes i områder, hvor der ellers ikke udarbejdes nye lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelse af Klimatilpasningsplanen er der udpeget en Klimatilpasningszone, Bluespots, Oversvømmelsesområder og Regnvandsområder, hvor der fremadrettet kan være risiko for oversvømmelse. Disse udpegninger skal sikre, at den fremtidige udvikling tilpasses eller mindsker risikoen for oversvømmelse. Det er altså ikke forbudszoner, men områder hvor lokalplanlægningen skal tage højde for oversvømmelsesrisikoen. KLIMATILPASNINGSZONEN fremgår af temaet Klimatilpasningszonen på kort 6.12.a og dækker alle arealer i direkte tilknytning til havet, som ligger under kote 3. Inden for KLIMATILPASNINGSZONEN skal der i forbindelse med lokalplanlægningen vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området. Det er i den forbindelse vigtigt ikke kun at vurdere effekten af klimatilpasningstiltag for lokalplanområdet, men også at inddrage hensynet til naboarealer og bagvedliggende arealer, hvor oversvømmelsesrisikoen kan reduceres ved tiltag i lokalplanområdet. Der vil samtidig også være områder indenfor klimatilpasningszonen, hvor det ikke er nødvendigt at reservere plads til klimatilpasningstiltag, fordi de mest oplagte løsninger ligger udenfor lokalplanens afgrænsning. Tiltag i KLIMATILPASNINGSZONEN kan fx være arealreservationer, der sikrer mulighed for at etablere diger eller andre tiltag til sikring mod havvandsstigning. OVERSVØMMELSESOMRÅDER fremgår af temaet Oversvømmelsesområder på kort 6.12.a. OVERSVØMMELSESOMRÅDER dækker arealer under 1.9 m i direkte tilknytning til havet, der kan stå under vand ved en 100-års stormflodshændelse i Inden for OVERSVØMMELSESOMRÅDER skal der i forbindelse med lokalplanlægningen vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området. Mulige tiltag kan omfatte at sikre der er plads til vandet og ikke nødvendigvis undgå vandet. REGNVANDSOMRÅDER fremgår af temaet Regnvandsområder på kort 6.12.b-e. I REGNVANDSOMRÅDER kan det forventes, at der vil stå vand på terræn fra spildevandssystemet ved en 100-års regnhændelse i Inden for REGNVANDSOMRÅDER skal der i forbindelse med lokalplanlægningen vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i Kalundborg Kommune Side 13 Tillæg nr. 1

16 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan området. Mulige tiltag kan betyde at sikre der er plads til vandet og ikke nødvendigvis undgå vandet. BLUESPOTS er lavninger, hvori vandet potentielt kan samles, og fremgår af temaet Bluespots på kort 6.12.f. Indenfor BLUESPOTS skal der i forbindelse med lokalplanlægningen vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området. I lokalplanlægningen eller ved ændret arealanvendelse indenfor INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING, skal der tages hensyn til indsatsbeskrivelserne, og til mulighederne for at realisere klimatilpasningsløsninger. INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING ses på kortet 6.12.g. Ny bebyggelse skal opføres minimum i sokkelkote 2 m, med mindre særlige forhold taler for en lavere sokkelkote. På udsatte steder, herunder i Klimatilpasningszone, Oversvømmelsesområder, Regnvandsområder, Bluespots og Lavbundsområder kan der stilles krav om højere sokkelkote med mindre oversvømmelsesrisikoen kan reduceres på anden vis. Ved anlæggelse af ny, og vedligehold af eksisterende, infrastruktur, herunder veje og havneanlæg, kan disse indgå i en klimatilpasningsløsning, fx ved at hæve vejkanten/kajkanten så bagvedliggende mere sårbare arealer beskyttes. Nye tekniske anlæg, som fx højvandsdige eller regnvandsbassiner, skal i videst muligt omfang udformes til flere funktioner og indrettes, så de kan indgå som et naturmæssigt eller rekreativt element i området. Se desuden retningslinjer og redegørelse i afsnittet om klimatilpasning. Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan fjerner følgende bestemmelse fra Generelle Rammebestemmelser Klima og Bæredygtighed i afsnit om byggeri. Byggeri Ny bebyggelse skal placeres uden for lavbundsområde og minimum i sokkelkote 2 m, ved udsatte steder evt. højere. Kalundborg Kommune Side 14 Tillæg nr. 1

17 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kort Kort 6.12.a Oversvømmelsesområder (blå) og Klimatilpasningszonen (grå) Kalundborg Kommune Side 15 Tillæg nr. 1

18 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kort 6.12.b Regnvandsområder i Høng Kalundborg Kommune Side 16 Tillæg nr. 1

19 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kort 6.12.c Regnvandsområder i Gørlev Kalundborg Kommune Side 17 Tillæg nr. 1

20 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kort 6.12.d Regnvandsområder i Svebølle Kalundborg Kommune Side 18 Tillæg nr. 1

21 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kort 6.12.e Regnvandsområder i Ubby-Jerslev Kalundborg Kommune Side 19 Tillæg nr. 1

22 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kort 6.12.f udsnit af Bluespot kort. Det fulde kort kan ses på Kalundborg Kommune Side 20 Tillæg nr. 1

23 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kort 6.12.g Indsatsområder Kalundborg Kommune Side 21 Tillæg nr. 1

24 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kort 6.12.h Eksempel på værdikort Kalundborg Kommune Side 22 Tillæg nr. 1

25 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan Kort 6.12.i Eksempel på risikokort Kalundborg Kommune Side 23 Tillæg nr. 1

26

27

28 Teknik og Miljø Team Plan og Byg Holbækvej 141B 4400 Kalundborg

29 TEKNIK OG MILJØ Klimatilpasningsplan

30 Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013

31 Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord... 3 Kapitel 1: Klimatilpasningsplanens mål og opbygning... 4 Mål... 4 Klimascenarier... 4 Planens indhold og struktur... 5 Kapitel 2: Øget havvandsstand udfordringer og løsninger... 8 Højere vandstand Højere vandstand og stormflod Kapitel 3: Ændringer i nedbørsmønsteret udfordringer og løsninger Oversvømmelser fra kloaksystemet Høng Gørlev Svebølle Ubby-Jerslev Kalundborg Oversvømmelser som ikke skyldes kloaksystemet Kapitel 4: Indsatsområder Værdikort og risikokort Udpegning af indsatsområder Kapitel 5: Handlemuligheder Lodsejernes muligheder Planlægning og projekter Sikring af indsatsområder Klimatilpasningstiltag Finansiering Kapitel 6: Udfordringerne emneopdelt Veje og havne Kritiske veje Udsatte veje og havne Veje som mulighed Jernbaner Grundvand/Drikkevand Naturbeskyttelse Jordbrug Beredskab Kalundborg Kommune 1

32 Grønne områder, legepladser mv Kulturmiljø Kommunale ejendomme Kapitel 7: Baggrund for planen, klimascenarier og kortlægning Baggrund for planen Klima- og energiplan BaltCICA Vejledning i klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Klimascenarier og kortlægning Temperatur Nedbør Havvandstand Grundvand Værdikort og risikokort Kapitel 8: Indsatskatalog Tilhørende dokument: Bilag 1 Indsatsbeskrivelser. Kalundborg Kommune 2

33 Borgmesterens forord Vi får i fremtiden et varmere og vådere vejr med øget hyppighed og intensitet af ekstreme vejrbegivenheder. Klimaændringerne er en realitet, som vi må forholde os til. For at imødegå klimaforandringerne er der behov for en indsats på to fronter: på den ene side skal vi nedbringe udledningen af drivhusgasser, og på den anden side er der behov for initiativer, der bevirker, at samfundet tilpasser sig klimaændringerne. Kommunalbestyrelsen har tidligere vedtaget en klimaplan, der skal understøtte arbejdet med at nedbringe udledningen af drivhusgasser, og implementering af denne er i gang. Her præsenterer vi nu det andet ben: klimatilpasningsplanen, som skal bidrage til at sikre en målrettet indsats for at forebygge og afbøde skadesvirkningerne af klimaforandringerne. Klimatilpasningsplanen har et trefoldigt sigte: For det første er klimatilpasningsplanen et redskab til den enkelte lodsejer. I får nu stillet kort til rådighed, der giver mulighed for at risikovurdere jeres egen ejendom og tage stilling til, om der evt. er behov for klimatilpasningstiltag der sikrer ejendommen bedre. De bedste klimatilpasningsløsninger er de løsninger, hvor klimatilpasning kun er en del af det samlede projekt; det andet sigte er derfor, at benytte klimatilpasningsplanens kortlægning af oversvømmelsesrisikoen til at klarlægge, hvor problemerne kan opstå, så vi fra start kan sammentænke klimatilpasning med anden planlægning og andre projekter. Nye legepladser og grønne områder kan fx indrettes, så de medvirker både til at forsinke vand og udnytte vandet som et rekreativt element. Kantsten på veje kan hæves, så vandet ikke løber ind i haver, og ved større anlægsprojekter bør det sikres, at disse understøtter en klimasikring, hvor der er behov herfor. For det tredje udpeger planen de indsatsområder, som vi i Kommunalbestyrelsen vil arbejde målrettet på at sikre stigende mod havvandsstand og øget nedbør i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, borgere og lodsejere. Vi håber, at I vil tage godt imod vores plan og bruge den, så vi i fællesskab sikrer, at Kalundborg Kommune også i fremtiden er et godt (og tørt) sted at bo og leve. Martin Damm Borgmester Kalundborg Kommune 3

34 Kapitel 1: Klimatilpasningsplanens mål og opbygning Kalundborg Kommune har igennem længere tid arbejdet med klima og klimatilpasning. Denne plan har samlet den viden, der er skabt indtil nu, samtidig med at den danner grundlaget for det fremtidige arbejde med klimatilpasning. Planens primære sigte har været at kortlægge den fremtidige potentielle oversvømmelsesrisiko fra nedbør, hav og grundvand for at kunne skabe et kvalificeret grundlag at planlægge ud fra, så vi kan klimatilpasse og sikre fremtidigt byggeri. Samtidig identificerer planen en række indsatsområder, hvor enten risikoen for oversvømmelse er meget stor, eller hvor værdierne på spil er så høje, at det er nødvendigt at yde en indsats nu, så områderne er sikrede for fremtiden. Ansvaret for klimatilpasning påhviler grundlæggende den enkelte grundejer, som derfor ikke kan forvente, at kommunen sikrer dennes ejendom. Kommunen er selvfølgelig ansvarlig for at sikre egne ejendomme, men må som udgangspunkt ikke gå ind og beskytte enkeltmands ejendom (jf. kommunalfuldmagten). Dog må kommunen gerne tage initiativ til at klimasikre områder, hvis dette tjener en større almen interesse (fx forbedring af rekreative interesser, sikring af infrastruktur, naturgenopretning ol.). At et område er udpeget som indsatsområde i planen betyder derfor ikke, at kommunen nødvendigvis vil sikre disse områder alene, men at den i samarbejde med berørte lodsejere vil medvirke til at udarbejde planer for mulige løsningsforslag. Mål Kommunalbestyrelsen har fastsat en række mål for klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål at: Imødegå fremtidens klimaændringer mest hensigtsmæssigt Forebygge og afbøde skadesvirkningerne af øgede nedbørsmængder og stigende havvandsstand Arbejde med klimatilpasning på tværs af sektorer i et langsigtet perspektiv Skabe merværdi for klimatilpasningsløsninger hvor muligt Sikre kommunens særlige værdier for fremtiden I overensstemmelse med kommunens vision, lægger målene derfor op til en helhedsorienteret klimatilpasningsstrategi, hvor samarbejde på tværs af offentlig og privat sektor og med frivillige på lokalt niveau er et vigtigt middel til at sikre, at Kalundborg kommune også i fremtiden er godt rustet mod klimaudfordringerne. På den måde medvirker klimatilpasningsplanen til at støtte Kommunalbestyrelsens vision om, at det fortsat er attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i Kalundborg kommune. Klimascenarier IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), FNs klimapanel, udarbejder rapporter over fremtidens forventede klima baseret på forskellige scenariemodeller, der er afhængige af hastigheden af omstillingen til vedvarende energi, befolkningsvækst og økonomisk vækst. Staten anbefaler, at der for perioden frem til 2050 tages udgangspunkt i A1B-scenariet, der er et middelscenario. Dette scenarie lægges derfor til grund for denne klimatilpasningsplan. Da IPPCs nye klimarapport ( ) ved klimatilpasningsplanens udarbejdelse endnu ikke er færdigudkommet, tages udgangspunkt scenariefremskrivningen i 2007-rapporten. Kalundborg Kommune 4

35 Hjemmesiden indeholder de seneste officielle bud på klimaændringerne i Danmark og talværdierne, der ligger bag statens anbefalinger for klimatilpasning. Denne klimatilpasningsplan bygger på, at det i fremtiden bliver varmere, der kommer mere intensiv nedbør (ekstremregn), og havet stiger op til 0,8m frem mod Konsekvenserne af varmere temperatur behandles ikke i denne plan. For en nærmere beskrivelse af parametrene bag det valgte klimascenarie for Kalundborg Kommune henvises til kapitel 7. Planens indhold og struktur Klimatilpasningsplanen for Kalundborg Kommune omfatter tre dele: Denne klimatilpasningsplan, som dels kan læses selvstændigt, dels udgør baggrundsdokumentet for kommuneplantillægget. Som en del af Klimatilpasningsplanen findes Indsatskataloget kapitel 8 der indeholder forslag til indsatser som Kalundborg Kommune kan realisere for at tilpasse til klimaforandringerne. Indsatsbeskrivelser bilag 1 for de udpegede geografiske indsatsområder. Tiltag til realisering af klimasikring beskrives for fysisk afgrænsede områder. Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan : Klimatilpasning. Tillægget består af: o Revision af Kommuneplanens hovedstruktur ang. klima, herunder de overordnede mål for klimatilpasning. o Udpegning af indsatsområder og retningslinjer for fremtidig planlægning med tilhørende redegørelse. o Nye generelle rammebestemmelser for klimatilpasning. Klimatilpasningsplanen gennemgår de udfordringer, der er i forbindelse med stigende og mere intensiv nedbør og øget havvand. Den fastlægger kriterierne for udpegningen af geografiske indsatsområder samt oplister en række tiltag, der kan iværksættes for at klimatilpasse Kalundborg kommune. Klimatilpasningsplanen følger kommuneplanens et 12-årige sigte. Planen vil blive revideret efter behov, fx når tiltag har medvirket til at sikre truede områder, eller når ny viden giver anledning til at revurdere risikobilledet. Kommuneplantillægget sætter rammerne for kommende planlægning og byggeri i udsatte områder, samt indskriver de udpegede geografiske indsatsområder i en kommuneplanretningslinje, som foreskrevet i den statslige vejledning. Strukturen i denne klimatilpasningsplan er som følger: Kapitel 2: Gennemgår overordnet konklusionerne fra kortlægningen af oversvømmelsesrisikoen for øget nedbør, dels i kommunens centerbyer (Høng, Gørlev, Ubby- Jerslev og Svebølle), dels for de oversvømmelser, der ikke skyldes spildevand. Der skitseres løsningsmodeller for, hvordan udvalgte områder kan klimasikres/tilpasses. Kapitel 3: Gennemgår overordnet konklusionerne fra kortlægningen af oversvømmelsesrisikoen for stigende havvandstand. Der skitseres løsningsmodeller for, hvordan udvalgte områder kan klimasikres/tilpasses. Kalundborg Kommune 5

36 For kapitel 2 og 3 gælder, at Kommunalbestyrelsens mål om at skabe merværdi for, klimatilpasningsløsninger hvor muligt, vil blive illustreret gennem en række eksempler på mulige projekter. Disse eksempler er tænkt som inspiration, og Kommunalbestyrelsen har derfor ikke truffet beslutning om, hvorvidt de beskrevne projekter skal gennemføres. Kapitel 4: Udpeger kommunens geografiske indsatsområder. Dette sker ud fra oversvømmelseskortene, der er præsenteret i de ovenstående kapitler og et værdikort for kommunen. Disse kort danner tilsammen et risikokort, der er udgangspunktet for udpegningen. Kapitel 5: Ser på de handlemuligheder der er, for at risikoen for oversvømmelse eller omfanget af skader ved oversvømmelse reduceres. Kapitel 6: Ser på klimatilpasning tematisk med udgangspunkt i nogle af kommunens administrationsområder, så der skabes et overblik over de udfordringer og opgaver, som fx vejområdet, beredskabet mv. sidder med. Kapitel 7: Er et baggrundskapitel for dem, der vil vide mere om planens forudsætninger. Først gives en uddybning af hvad der er gået forud for tilblivelsen af denne klimatilpasningsplan. Derefter uddybes indholdet og usikkerhederne omring det valgte klimascenarie og den kortlægning af nedbør, havvandstand mv. der er fortaget i forbindelse med planen. Endelig uddybes værdikortlægningen og risikokortlægningen. Kapitel 8: Er indsatskataloget for klimatilpasningsplanen. Her er oplistet en række forslag til handlinger, der medvirker til, at Kalundborg kommune er godt sikret mod klimaforandringerne. Visning af kort: Klimatilpasningsplanen indeholder eksempler på de kort, der er udarbejdet i forbindelse med planen, og som danner grundlag for udpegningen af indsatsområder og forslag til handlinger i indsatskataloget. Planens kort kan ses på kommunens kortportal ( hvor det også vil være muligt at zoome ned og se fx oversvømmelsesrisikoen for den enkelte ejendom. Kalundborg Kommune 6

37 Tabel 1 Oversigt over de klimatilpasningsrelaterede kort der ligger på kommunens kortportal ( De første seks vil ligge under fanebladet kommuneplan, de næste 9 under fanebladet klima. Kortets navn Kalundborg Kommuneplan Indsatsområder for klimatilpasning Oversvømmelsesområder Regnvandsområder Bluespots Klimatilpasningszonen Lavbundsarealer Klima Kortet viser Områder som prioriteres med udgangspunkt i risikokortlægningen og under hensyntagen til kommunens særlige værdier og sammenhæng til andre planer. Arealer under kote 1.9 m i direkte tilknytning til havet, der kan stå under vand ved en 100-års stormflodshændelse i Arealer hvor det kan forventes, at der vil stå vand på terræn fra kloaksystemet ved en 100-års regnhændelse i Lavninger i landskabet hvor vand kan samles. Alle arealer i direkte tilknytning til havet, som ligger under kote 3 Udpegningen af lavbundsarealer der kan genoprettes som vådområder. Havstigning 0,80 meter Forventet stigning i havvandstand i Havstigning 1,60 meter Stormflodshøjde for en 100-års stormflod i dag. Havstigning 1,90 meter Forventet stormflodshøjde i Havstigning 2,40 meter Forventet stormflodshøjde i års regnhændelse 10-års regnhændelse 5-års regnhændelse Risikokort for havstigning Risikokort for nedbør Hvor vandet står op af kloaksystemet når det overbelastes i tilfælde af en 100-års regnhændelse. Hvor vandet står op af kloaksystemet når det overbelastes i tilfælde af en 10-års regnhændelse. Hvor vandet står op af kloaksystemet når det overbelastes i tilfælde af en 5-års regnhændelse. Kombination af oversvømmelseskort for stigning i havvandstand og værdikort. Kombination af oversvømmelseskort for øget nedbør og værdikort. Kalundborg Kommune 7

38 Kapitel 2: Øget havvandsstand udfordringer og løsninger Klimaændringerne betyder, at havvandstanden i fremtiden vil stige. I 2050 forventes havet at stige med 0,3 m (± 0,2 m) i forhold til i dag. Frem mod år 2100 forventes havet at stige 0,8 m (± 0,6 m) i forhold til i dag. Problemerne i forbindelse med stigning i havvandstand opstår primært i stormflodssituationer, hvor vandet ved en 100-års stormflodshændelse (en hændelse som i 2006) på grund af den forventede højere havvandsstand forventes at stå i en højde af 1,9 m i 2050 og 2,4 m i Allerede i 2006 opstod der store skader som følge af stormfloden, disse vil forværres i fremtiden i takt med at vandet stiger. Stigningen i havvandstand er kortlagt for forskellige niveauer. På kommunens digitale kortside vises kortene for en 100-års stormflodshændelse i dag (1,6 m), i 2050 (1,9 m) og i 2100 (2,4 m), samt et kort over den forventede permanente havvandsstand i 2100 (0,8 m). Kortene viser den maksimale udbredelse af vandet ved en sådan hændelse. Jo højere vandstand, jo længe skal vandet bevæge sig før de viste områder er dækkede. Udbredelsen afhænger derfor i høj grad, af hvor lang tid det tager, før vandet trækker sig tilbage. Kortet over en 100-års stormflodshændelse i dag viser de områder, der allerede har oplevet problemer med stormflod, sidst i forbindelse med stormen i I perioden fra 1991 til 2009 var Kalundborg Kommune således den kommune i Danmark med tredjeflest anmeldte stormflodsskader. Gisseløre ved stormfloden i Kalundborg Kommune 8

39 Nedenstående liste viser de områder, der vil blive berørt af en 100-års stormflod et givent år. Nogle bliver berørt allerede i dag, og andre vil blive berørt i fremtiden (angivet i parentes): Kalundborg By (2013) Reersø (2013) Vesterlyng/Havnsø (2013) Sommerhusområderne langs Storebæltskysten (flere områder allerede i 2013) Tissø og Nedre Halleby Å (2050, Ornum og Bjerge Sydstrand allerede i 2013) Saltbæk Vig (2050) Sejerø (2100) En indsats for at beskytte de fleste af ovenstående områder vil derfor ikke kun være en sikring for fremtiden, men vil også afhjælpe allerede kendte problemer, der kun forværres ved en stigning i havvandsstand. For oversvømmelser fra hav gælder, at ansvaret for sikring primært påhviler den enkelte grundejer, med mindre der er overordnede almene interesser på spil. Kommunen har ikke mulighed for at finansiere anlæg og andre sikringsløsninger pga. kommunalfuldmagten, der skal sikre at alle borgere stilles lige. Dette betyder ikke, at kommunen ikke kan medvirke mere eller mindre aktivt til at sikre, at områder beskyttes eller tilpasses. Fx kan kommunen gå ind og understøtte de borgere, der i fællesskab vil tage initiativ til at sikre deres egne værdier, fx ved at låne penge ud til finansiering af et skitseprojekt, til at bistå borgerne i deres dialog med Kystdirektoratet og til at afholde borgermøder mv. Kommunen kan også indgå i medfinansiering af anlæg, hvis kommunen er grundejer, eller der er overordnede interesser/ansvar på spil. Eksempelvis hvis der løber en kommunal vej foran truede ejendomme, eller hvis arbejdspladser, kulturmiljøer eller rekreative interesser er truede. Hensynet til naturbeskyttelse, såsom naturgenopretning og vandløbsrestaurering, er også et redskab kommunen kan bringe i spil, hvis et område skal klimatilpasses. Endelig kan kortlægningen bidrage til, at der også gennem planlægningen kan ske en langsom tilpasning til den forventede øgede havvandsstand, fx ved at reservere arealer til sikringsanlæg i lokalplaner samt at stille krav om højden på sokkelkoter mv. Nedenfor beskrives de udfordringer Kalundborg kommune står overfor i forhold til stigende havvandstand og risiko for stormflod overordnet. De områder der er listet ovenfor beskrives nærmere i indsatsbeskrivelserne bilag 1, hvor de mulige løsningsmodeller angives. Der henvises også til baggrundsmaterialet for Borgertopmødet i 2011 på kommunens hjemmeside. Overordnet kan disse løsningsmodeller inddeles i hhv. sikring og tilpasning. Hvor der er store ejendomsværdier på spil, er det oplagt at arbejde med sikring, i hvert fald på kort sigt. I andre områder hvor der er begrænset bebyggelse, eller hvor naturværdierne er afhængig af en dynamisk udvikling i forhold til havet (fx strandenge), er tilpasningsløsninger at foretrække. Her kan gives rum til at havet kan brede sig ind i landet, så de åbne kyster bevares på flest mulige strækninger. Kalundborg Kommune 9

40 Højere vandstand I et fremtidigt scenarie hvor havet om 100 år kan stå 0,8 m over niveauet i dag, er der kun få strukturer, der vil blive berørt. Mest påvirket er adgangsvejen til Reersø (se figur 1), der ved en sådan havvandsstand vil være mere eller mindre konstant oversvømmet. Ligeledes vil Lyngvej (Havnsø-Vesterlyng) stå under vand. Figur 1 Reersø: Områder der forventes at være permanent dækket af hav i 2100 (markeret med blå) I lystbådehavne og langs kysten vil flere bade/bådebroer og andre søværts strukturer stå under vand. Da langt de fleste af de strukturer ikke har så lang en levetid og løbende udskiftes, forventes det, at disse kan tilpasses klimaændringerne løbende. De områder der påvirkes mest af en højere havvandstand, er kommunens strandenge, hvoraf flere er fredede eller natura2000 områder fx Flasken og Gisseløre. En del af disse vil stå permanent oversvømmede om 100. Hvis disse arealer skal sikres, er det allerede nu nødvendigt at undersøge, om der er plads til at strandengene kan trække sig tilbage i landskabet, og i så fald sikre at fremtidig arealanvendelse i de områder ikke hindrer, at denne tilbagetrækning kan finde sted. Udover den tabte natur vil en permanent stigning i havvandstand også presse det kystnære grundvandsspejl højere op. Herved, kan der fx ske indtrængning af saltvand i kystnære drikkevandsboringer. I lavtliggende kystnære områder kan grundvandet presses op til terræn. Ornum, Bjerge Sydstrand og Dalby Strand er fx områder der i fremtiden kan forventes at være påvirkede af dette. Afstrømningen fra kommunens vandløb vil også påvirkes af den ændrede havvandsstand. Specielt områderne omkring Nedre Halleby Å er udsat for oversvømmelse, da den nuværende højdeforskel fra Tissø til havet kun er 1,5 m. Bluespot kortet (se kapitel 3) viser, at der er flere tidligere moseområder i tilknytning til Nedre Halleby Å vandsystem, hvor vandet kan samle sig ved skybrud. Når en øget havvandstand vil påvirke afstrømningen fra vandløb må det forventes, at det bliver sværere at dræne nærliggende områder for vand. Når det kystnære Kalundborg Kommune 10

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Forslag til Klimatilpasningsplan

TEKNIK OG MILJØ. Forslag til Klimatilpasningsplan TEKNIK OG MILJØ Forslag til Klimatilpasningsplan Forslag til Klimatilspasningsplan for Kalundborg Kommune Udarbejdet af Teknik og Miljø 2013 Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

PLAN, BY OG MILJØ. Klimatilpasningsplan

PLAN, BY OG MILJØ. Klimatilpasningsplan PLAN, BY OG MILJØ Klimatilpasningsplan Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2013 med tilføjelse af "Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By" 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Forslag til klimatilpasningsplan

Forslag til klimatilpasningsplan TEKNIK OG MILJØ Forslag til klimatilpasningsplan Bilag 1: Indsatsbeskrivelser Udarbejdet af Teknik og Miljø 2013 Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE Kommuneplantillæg nr. 5 Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune Forord Denne plan integrerer Ærø Kommunes Klimatilpasningsplan, i Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune. - En vejledning, der fortæller,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan Team Plan og Byudvikling Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 20. februar 2015 Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST

Læs mere

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Kommuneplantillæg nr. 4 Klimatilpasning FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Forslag juni 2014 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2015

Klimatilpasningsplan 2015 FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9

Læs mere

Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1/13 Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planforslaget til Klimatilpasningsplanen og den tilhørende Indsatsplan 2014-2018 er omfattet

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning Strategi for klimatilpasning 2012-2016 Forslag Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki...

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Teknisk anlæg ved Højrupvej i Højrup Tillæg nr 23 til Kommuneplan 2013 - Forslag august 2017 1 Offentlighedsperiode FORNYET OFFENTLIG HØRING Da området er ændret som

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 AUGUST 2016 KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 KLIMATILPASNINGSPLAN 2016 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af to dele; et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag

Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 28. april 2014 Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Klimatilpasning. Louise Grøndahl Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af

Læs mere

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Skema til projektafgrænsning

Skema til projektafgrænsning Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Kommuneplantillæg for klimatilpasning Projektansvarlig: TRI (Rune) Miljøvurdering er påbegyndt:25. juni 2017 Miljøvurdering er afsluttet: 30. august 2017 Kommuneplantillægget

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger

Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger Det er kommunalbestyrelsens mål De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger om stigende havvandstand har medført et krav fra regeringen om, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner,

Læs mere