DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K."

Transkript

1 19. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den polytekniske Læreanslall A. 11. Christensen (ansv.) REDAKTION: 4rntmand P. Chr. v. Stemann. i Kontorchef i Ministeriei for offentlige Arbejder S. Garde Ekspedition: Klosterstrçde 23, København IC. Ctr Nr 6 December Redaktion: Østervoidgade 6 C, Opg. G., KØbenhavn IC. Palæ 6670.

2 Bitugi anit rfjæl.e(le Vejmatericiler Granit- Phønix Staalslagger - skærver - Phønix Vejjære - - Tjæreemulsion Tarmex Aktieselskabet,,Phanix Vejen Dansk Vejmaterialefabrik AfS Frederikssund Aktieselskabet,,Phønix Kolding Havn Københavns Vejmaterialelabr. AIS Herlev Fyns Vejmaterialeiabrik AIS Odense Aktieselskabet,,Phenix Hobro Havn

3 i Trollhättan ingenjörsex. vid Chalmers tekn. inst. nyd. för väg- och vattenbyggnad, Ingenjör vid Gatu- och vikgförvaltningen i Gdteborg ; platsledare vid Södra Sveriges statsarbeten i Karlshamn ; vbgkonsulent i Blekinge län ; vägingcnjör i Blekinge Lin 1/ / 1941 samt sedan den 1/ viigingenjör i Malmöhus Ian Ledamot av Svenska viigføreningens styrelse, ledamot av styrelsen i Nordiska vbgtekniska fdrbundets svenska avdel i Danmark, Eng rung, ordf. i statens viigingenjörers forening. Studieresor 1942 Ekspedition: Elosterstrædc 23, København IC. Ctr Nr 6 jprofessor ved den polylekniske Læreanstalt A. R. Christensen (ansv.) DANSK VEJTIDSSKRIFT December Redaktion: Østervoidgade 0 C, Opg. G., KØbenhavn IC. Palæ Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. land och Tyskland. R1.DAk7IOIt:i Amtmand I. Chr. v. Stemann. A WOLTER T MANNERFELT, född den 1O/ Efter elevpraktik vid statens vattenfallsverks anlhggningar

4 216 l)ansk VEJTIDSSKHIFT 1942 FORHANDLINGERNE OM VEJLOVSBETÆNKNINGEN PAA AMTSRAADSFORENINGENS DELEGERETMQDE I NYKQBING F. DEN 22. AUGUST Indledende Foredrag: Landstingsmand ill. C. Korsgaard: Høj tærede Ministere, ærede Delegerede, mine Damer og Herrer! Den Vej Iovsbetænkning, som jeg skal have den Ære at indlede en Diskussion om, er underskrevet i December Maaned 1941, og har siden været omtalt nogle Gange ved Foredrag i Radioen, i IngeniØrforeningen, ved Sogneraadsfor eningernes Delegeret-MØde, og sanvidt jeg ved ogsaa i nogle lokale Sogneraadsforeninger. Det er imidlertid første Gang, den foreligger til Omtale for Amtsraadenes kompetente Forsamling, og det er vel ret naturligt, at jeg, der har været Amtsraadsforeningens Repræsen tant i Udvalget, har faaet til Opgave at forelægge den og redegøre for det, jeg er gaaet med til. Den nugældende Vejlov er fra 1867, og altsaa ikke noget helt Barn, men jeg maa indrømme, at der gennem Aarene og navnlig siden , hvor Motorafgifterne begyndte at indbringe de store Beløb, er foretaget adskillige Ændringer og Tilføjelser. Det har for skellige Steder været drøftet, om de mange Penge blev rigtigt an vendt, og om det ikke var bedre, at en Centralmyndighed havde Pen gene til Raadighed, san der paa den Maade kunde blive mere Ens artethed i Vejbygningen og bedre Anvendelse af Pengene. I (let hele taget har man ment, at Hovedvejene skulde lægges ind under fa stere Former, baade med Hensyn til Linieføring, Nvbygning, Be lægning og Vedligeholdelse. Saadanne Ændringer har været drøftet adskillige Steder, navnlig i Ingeniør- og Motorkredse. Et stort an lagt Møde i Ingeniørforeningen i 1935 synes dog at give Udtryk for, at det gennem Aarene prøvede og i saa mange Henseender heldige lokale Vejstyre burde bibeholdes i den Udstrækning, som Hensynet til Helheden gjorde det muligt. Jeg for mit Vedkommende er sær deles tilfreds med denne Udtalelse, da jeg afgjort synes, at Vejbyg ningen og Vejvedligeholdelsen i videst muligt Omfang bør blive ude i Kommunerne. Der har efter min Mening været udført fortrinlige Vejarbejder i Kommunerne i Aarene siden Ogsaa den snævreste Administration har været noget delt, saa det er forstaaeligt, at man indenfor Regeringen og Ministeriet for offent lige Arbejder ved forskellige Lejligheder har søgt at faa en Ændring i den bestaaende Vejlov, en Samling af de forskellige Love og en større Forenkling af selve Administrationen. Det Udvalg, jeg her skal gøre Rede for, er ikke det første, der har

5 1942 FORENEDE TIDSSKRIFTER.S FORLAG Als KØBENHAVN K VEJTIDSSKRIFT DANSK 19. AARGANG

6

7 sten Saxild Christensen Stemann I. Hæfte. Side Side Side Professor, Dr. techn. Alfred Ldt Længdeprofil (fortsættes). Af Landevej enes K ø reba nebel æg- Side Tividberg Side Side Side køn 131 Vejes og Gaders Tværprofil. Af Oluf Malthe Borch, med af Civilingeniør Børge Ifansen J3ivejenes Korebanehelægninger INDHOEDSFORTEGNELSE Dæklag. Af Direktør, Civil Professor Kolbj ørn I-leje og hans af Ler som Bindemiddel til Aktieselskabet Dansk Svovlsyre og Superphosphat-Fahrik Januar 1942 Omlægning af Gaden langs Ka nalen fra Stormhroen til Bør sen i København Motorafgifterne i Finansaaret Vejes, Gaders og Jernbaners ninger pr. 1. April 1941 pr. 1. April 1941 Fra Ministerierne 4 Fra Domstolene 12 Indhold af Tidsskrifter Dannia rk. Af Civilingeniør Ib Vejes Kapacitet. Af Civilinge niør C. 0. Nielsen Fra andre Tidsskrifter. Ved Ci vilingenier A. 0. Bohn Længdeprofil (fortsat fra Side 89 29). Af Civilingeniør Børge Hansen 114 Fra Domstolene Fra Ministerierne i Finansaaret Hæfte. Side sluttende Bemærkninger af Civilingenior 1-I. H. Havn 132 Vejes, Gaders og Jernbaners Længdeprofil. Af Civilingeniør Hæfte Hæfte. Oversigt over Fordelingen af Forskud paa Motorafgift m. v. Amtmand, Kammerherre Chri Muligheder for Nyttigggørelsen ingeniør Ingvard Pedersen Ler som Vejbefæstelsesmiddel i nye Bog: Vej- og Jernbane bygging. Af Professor A. B. Betænkningen om et nyt Vej- Professor Kolbjørn Heje Civilingeniør Nils Wibeck styre.af Amtmantl P. Chr. v. Vejes, Gaders og.jernbaners

8 Børge Hansen, med afslutten de Bemærkninger af Civilinge niør H. FT. Ravn (fortsat fra Side 121) 149 Lerbeton. Af Civilingeniør Thure F. Krarup 163 Ler som Vejbefæstelsesmiddel i Danmark. Af Civilingeniør A. V. Christensen 167 Fra Domstolene 169 Fra Ministerierne 170 Indhold af Tidsskrifter 171 Motorafgiften i Finansaaret 1941/ Amtsvejinspektør 5. Ellert Vejes og Gaders Tværprofil. AT Oluf Malthe Borch. Med af sluttende Bemærkninger af Civilingeniør 1-I. TT. Ravn. (Fortsat fra Side 149) 174 Side Vejingeniør A XV T Mannerfelt 214 Forhandlingerne om Vejlovsbe tænkningen paa Amtsraads foreningens Delegeretmøde i Nykøbing F. den 22. August Lerbeton som Vejbefæstelses middel i Danmark. Af Civil ingeniør Ib Flvidberg Hæfte. Side Hæfte. Lerbeton, stabiliserede Veje o. 1. Af Civilingeniør P. Sletting Litteratur Kursus for Vejmænd Fra Ministerierne Side Side Oversigt over Fordelingen af Motorafgift ni. v. i Finans aaret Fra Domstolene 248 Fra Ministerierne 249 Gengashiler til Snerydning. Af Amtsvejinspektør Ejnar Kærn 251 Indhold af Tidsskrifter 252

9 1942 DANSK VEJTIDSSKRIFT 217 været nedsat til Udarbejdelse af Ændringer i den bestaaende Vejlov. Allerede i 1933 blev der nedsat en Kommission, der skulde søge at skaffe mere ensartede Forhold. Den bestod af 23 Medlemmer, hvoraf 4 var Politikere, 4 Banefolk, 4 Motorfolk, 4 kommunale Re præsentanter, blandt de resterende 7 fandtes blandt andre nogle ininisterielle Embedsmænd. Hvor længe og hvor intensivt dette Ud valg arbejdede, skal jeg ikke udtale mig om, men Resultatet var kummerligt. Man kunde ikke blive enig, saa der blev ikke afgivet nogen egentlig Betænkning i hvert Fald blev den afgivne Betænk ning aldrig offentliggjort. Jeg maa desværre bekende, at Udvalget af 1940 heller ikke afgav en enstemmig Betænkning. Der er sagt om Kommissionen af 1933, at Grunden til at Enighed ikke kunde op naas, var, at den bestod af for mange Politikere. Man bestemte der for, at Vejudvalget af 1940 skulde være forholdsvis lille, og at der ikke skulde indvælges Repræsentanter for de politiske Partier. Der imod kom der i Udvalget til at sidde Repræsentanter for de forskel lige Kommunegrupper. Disse Komrniinegrupper valgte Rigsdags mænd som deres Repræsentanter, saa jeg kan ikke se, at der paa dette Punkt er nogen Forskel mellem de to Kommissioner. De 4 Rigsdagsmænd i Udvalget af 1940 var ganske vist ikke udpeget af Partierne og havde derfor ikke noget Ansvar over for disse, men de havde Ansvar overfor de forskellige Kommunegrupper, de var valgt af, og jeg kan ikke se rettere, end at de hver især gjorde deres bed ste for at skaffe de forskellige Kommunegrupper det bedst mulige Resultat af de Arbejder, som Udvalget skulde beskæftige sig med. Udvalget blev nedsat i Juli Maaned 1940 med Ingeniør Knud Høj gaard som Formand. Det skulde være et hurtigt arbejdende Ud valg, og det var Meningen, at Arbejdet skulde tilendebringes ved Juletid 1940, men Betænkningen blev som nævnt først underskrevet i December Efterhaanden kom Udvalget til at bestaa af 16 Medlemmer, saa heller ikke i den Henseende afveg det meget fra 1933-Kommissionen. Der var dog den store Forskel paa de to Ud valg, at mens der i 1933-Kommissionen var 8 Repræsentanter for Baner og Biler, var der i Udvalget af 1940 kun 1 Repræsentant for Motororganisationerne og ingen for Banerne. Udvalget af 1940 be stod, da det sluttede sit Arbejde, af 5 Repræsentanter for de forskel lige Kommunegrupper: Amtsraadsfo reningen, Sogneraadsforenin gerne, Købstadforeningen, Fællesorganisationen af Landkominuner med bymæssig Bebyggelse og KØbenhavn, 6 Repræsentanter for de forskellige Ministerier, 3 Ingeniører, i Repræsentant for Politiet og som nævnt i Repræsentant for Motororganisationerne. Udvalget opdagede snart, at Arbejdet var meget mere omfattende, end man først havde regnet med. Efterhaanden som Arbejdet med den ny Vejlov skred frem, blev vi klar over, at der var ikke saa fan

10 218 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1942 Love og Bestemmelser, som vedrørte Vejvæsenet helt eller delvis. Vi blev klare over, at Vejlovgivningen sorterede under 4-5 Ministe rier, og at selve den centrale Vej administration var delt i 2 Faktorer, nemlig Overvejinspektoratet og Ministeriets Vej kontor. En saadan Deling af Administrationen er ikke altid lige heldig, og jeg tvivler om, at den i alle Tilfælde har ført til en heldig og rationel Ordning af de foreliggende Spørgsmaal. I Udvalgets første Møde førtes en Generaldebat, hvor Retnings linierne for Arbejdet skulde fastlægges, og hvor der fra Formandens Side blev gjort rede for, hvad man havde tænkt sig. Formanden op lyste, at det var Tanken, at en Del af Landevejene skulde overgaa til Staten som Statsveje, at der skulde oprettes et Generaldirektorat til Ledelse af Vejvæsenet, og endelig at Amterne skulde overtage km af de sognekommunale Veje. Jeg bekender, at jeg fra første Færd vendte mig imod Statsvejene og imod Generaldirektoratet, men erklærede mig som Amtsraads foreningens Repræsentant indforstaaet mcd, at Amterne skulde over tage en Del af Kommunernes Veje mod et Vederlag, fastsat pan en saadan Maade, at Amterne ikke skulde lide Tab. Jeg gjorde mig straks til Talsmand for, at en Omordning af vort Vejvæsen ikke maatte medføre en Stigning af Amtsskatterne, der daarligst kunde taale en saadan, fordi Amterne kun har Ejendomsskatterne som ene ste Kilde at øse af. Det Standpunkt, jeg indtog ved Udvalgsarbejdets Begyndelse, blev jeg stanende paa, og det glæder mig at kunne sige, at den foreliggende Betænkning i ikke ringe Grad har taget Hensyn til de Ønsker, jeg fremsatte allerede pan det første Møde. Det første Møde resulterede i Nedsættelsen af et Arbejdsudvalg, som gik i Gang med en nærmere Udformning af de Ændringer, der var tænkt gennemført, og efter ca. 3 Maaneders Forløb indkaldtes til et nyt Møde, hvor følgende 4 Lovforslag blev forelagt: Forslag til Lov om Vejvæsenet, Forslag til Lov om Oprettelse af et Generaldirektorat for Vejvæsenet m. v., Forslag til Lov om Ændring af Motorafgiftsloven og Forslag til Lov om Ændring af Lov om Snekastning. Om disse Lovforslag samlede Udvalgets Arbejde sig i den kom mende Tid. Da Enighed ikke kunde opnaas om de forskellige Lov forslag, gik man den sædvanlige Vej og indkaldte Ændringsforslag. Sogneraadsforeningernes Repræsentant og jeg blev enige om, at vi san vidt muligt vilde holde sammen og søge i Forening at udarbejde Ændringsforslag. Naar jeg i de kommende Minutter nogle Gange siger»vi<, mener jeg dermed Sogneraadsforeningernes Repræsen

11 1942 DANSK VEJTIDSSKRIFT 219 tant og jeg. Det at os udarbejdede Ændringsforslag blev tilsendt Ud valgets Formand og sendtes samtidig ud til Amterne, for at man dér kunde være à jour med, hvad jeg fra min Side var gaaet ind for. Jeg skal meddele, at jeg selvfølgelig fra Tid til anden har drøftet for skellige SpØrgsmaal med Amtsraadsforeriingens Bestyrelse. De af Sogneraaclsforeningernes Repræsentant og mig stillede Ændrings forslag fik Karakter af selvstændige Forslag, og det er mig en Glæde at kunne sige, at disse Forslag efter min Mening bai faaet en ikke ringe Indflydelse paa de endelige Forslag. Jeg skal dog erkende, at vi ved Udarbejdelsen af disse Ændringsforslag havde særdeles god Støtte af to af Ministeriets Embedsmænd, som var tilforordnede Ud valget, d Herrer Ekspeditionssekretær Nyborg og Ingeniør Larsen, og endelig af endnu en 3die Embedsmand, cand, jur. Højgaard Niel sen. Disse 3 Herrer var stillet til Mindretallenes Raadighed ved Ud arbejdelsen af Ændringsforslag. Jeg skal nu i meget store Træk gennemgaa de forskellige Lovfor slag, og det vil være forstaaeligt, at jeg i særlig Grad hæfter mig ved de Ting, som har Interesse for Amtskommunerne, Styrclsesloveiz. Som allerede nævnt var der til Ledelsen af Landets Vejvæsen fore slaael. et Generaldirektorat. Dette ændredes senere til et Direktorat, men el i den foreliggende Flertalsbetænkning kaldt et Departement. I Departementet skal der efter vort Forslag være 2 nogenlunde ligestillede Topfigui er, nemlig Depai [ementschefen og Souschefen. Grunden til at vi har foreslaaet 2 nogenlunde ligestillede Chefer er, at vi mener, at der er 2 Afdelinger indenfor \Tejvæsenet, den tek niske og den juridiske, som hver maa have sin Chef, og som efter vor Mening hver især skal kunne bestride Departementschefpladsen. Det er ikke i selve Forslaget nævnt, at Chefen skal være IngeniØr, eller at han skal være Jurist, men det er nævnt, at hvis Chefen er Ingeniør, skal Souschefen være Jurist, og omvendt, saaledes at baade Jura og Teknik er repræsenteret i Departementets Øverste Ledelse. At der foruden disse skal være en Del Embedsmænd i Departemen tet, er en Selvfølge. Af andre vigtige Ting i Styrelsesloven er Oprettelsen af et Vej i aad. Ogsaa om dette Instrument har der i Udvalget været meget stor Diskussion, IfØlge Flertalsforslaget skal Vejraadet bestaa af 10 Medlemmer, nemlig Departementsehefen og Sousehefen, 2 indstil lede af Amtsraadsforeningen, 2 af KØbstadforeningen, 2 af de sam virkende Sogneraadsforeninger, 1 af Organisationerne af MotorkØ rende og endelig i af Dansk Ingeniørforening. Sogneraadsforenin gernes Repræsentant og jeg har foreslaaet den samme Sammensæt ning blot med Udeladelse af Repræsentanten for Dansk Ingeniør 9

12 220 DANSK VEJTIDSSKRIFT 19!2 forening, da det ikke rigtigt er gaaet op for os, hvilken Adkomst D. I. F. har til at være repræsenteret i dette Vejraad. Endelig er der i Stvrelsesloven foreslaaet oprettet et Vcjlobora torium, som selvfølgelig skal ledes af sagkyndige Folk. Vejloven. Jeg vil gerne forudskikke den Bemærkning, at vi i Qjeblikket har Ca km Landeveje og ca km Sogneveje. Ifølge det første Udkast til Vejlov skulde der være km Statsveje og km Amtsveje, idet der skulde overgaa km Sogneveje til Amterne. Som Følge heraf skulde Sognekommunerne i Fremtiden ingen Andel have i Motorafgifterne. Da dette ikke kunde gennem føres, ændrede man fra Arbejdsudvalgets Side Tallene til km Statsveje, km Amtsveje og km Sogneveje. Til Gen gæld skulde Sognekommunerne have en vis Andel i Motorafgifterne. Da heller ikke dette kunde gennemføres, forlod man Statsvej ene i egentlig Forstand og lod Amterne beholde de km, der var tænkt som Statsveje. Selve Vedligeholdelsesarbej det skulde udføres af Amterne, men Generaldirektoratet skulde have en meget stor Indflydelse baade med Hensyn til Anlæg og Vedligeholdelse. Heller ikke dette kunde vi gaa med til, og det endte da med, at Amterne, ifølge Betænkningen, beholder sine Veje og yderligere faar km Sogneveje, mens de km Sogneveje bliver hos Sognekom munerne. Den eneste Forandring, der efter Forslaget sker for de nuværende Amtsvejes Vedkommende, er,at de Amtsveje, som i Øjeblikket ligger paa Bykommunernes Grund, i Fremtiden skal vedligeholdes og administreres af Bykommunerne i Stedet for som nu af Amtskommunerne. Vejene tænkes efter Forslaget delt i forskellige Kategorier: Ho vedlandeveje, og Landeveje af 1. og 2. KlasseS Hovedlandeveje bliver nogenlunde de Hovedveje, vi har nu, Landeveje af I. Kl. maaske den resterende Del af de nuværende Landeveje, og Landeveje af 2. Kl. de ny Veje, som skal overtages fra Sognekommunerne. Bi vejene skal paa samme Maade inddeles i 1. og 2. Kl., og endelig skal der for Byernes Vedkommende findes Hovedlandevej sgader, Landevejsgader og Bygader. Selve Opdelingen kan maaske nok tæn kes at komme til at spille nogen Rolle, idet der findes visse Be føjelser for Ministeren, som er forskellige, alt eftersom det drejer sig om Hovedlandeveje, Landeveje, Hovedlandevejsgader eller Lan devejsgader. 12 i Forslaget er en for Amternes meget vigtig Paragraf. Den bestemmer, at Kommunerne skal yde Amterne en Godtgørelse for de Veje, Amterne skal overtage. Hvis Enighed om Vilkaarene for Overtagelsen ikke kan opnaas, skal disse afgøres af Vejraadet. Det

13 dette 1942 DANSK VEJTIDSSKRIFT 221 vil sige, at Vej raadet, navnlig i den første Tid, hvis Forslaget bliver ophøjet til Lov, faar en ikke ringe Indflydelse, idet man sikkert ikke alle Vegne kan tale sig til rette om Godtgørelsen til Amterne, Det er fra anden Side udtalt, at Kommunerne ikke skulde betale ret meget, fordi Amterne ved Tildelingen af Motorafgifterne faar saa meget mere end Kommunerne, men Amterne vil dog aldrig igennem Motorafgifterne kunne fan Dækning for de Udgifter, de faai til Vedligeholdelse af de km Veje. de skal overtage. Det er derfor min Opfattelse, at Amterne hat Krav paa en vis Godt gørelse for Overtagelsen af (le km Sogneveje. I Bemærknin gerne til Paragrafen er dci gjort nærmere rede for, hvad der skal ydes Godtgørelse for, ligesom det anføres, at der maa tages Hensyn til den Tilstand, Vejene befinder sig i. Amterne skal 1Jan samme Maade yde Byerne en Godtgørelse for de Kilometer Landeveje, som Byerne skal overtage, men i den Be taling fragaar det Bidrag, som Købstaden hidtil hai betalt til Am tet for Vedligeholdelse, det saakaldte Hartkornsbidrag. Hvis Enighed ikke opnaas mellem Købstad og Amt, skal Vejraadet træffe den endelige Afgørelse med Hensyn til Beløbets StØrrelse. 15 i Vejloven angaar de Beføjelser, som Ministeren faar. Mi nisteren fører efter Forslaget Tilsyn med Vejenes Vedligeholdelse, hvad enten det er Hovedlandeveje, eller Landeveje af 1. og 2. Klasse, og Ministeren kan, hvis man ikke fra Amternes Side retter sig efter de givne Direktiver, lade Arbejdet udføi e for vedkom mende Amtsfonds Regning. Nu vil jeg ikke ti o, at det ret ofte, eller nogensinde, kommer dertil, men jeg synes ikke, der er noget urimeligt i, at dci er en saadan Magtfaktor, som kan gribe ind og lade Arbejdet udføre pan Amtsfondens Regning, hvis Amtet ikke holder sine Veje i en forsvarlig Stand. I samme Forbindelse skal nævnes, at hvis en Kommune ikke retter sig efter de Paalæg, Am tet giver den, kan Amtsraadet gribe ind og lade Arbejdet udføre for Sognekommunens Regning. Endvidere bestemmer Ministeren, hvilke Veje der skal anlægges. Tidligere fik en Amtskommune som Regel Tilskud til Anlæg af en ny Vej. Det vil den ogsaa faa nu. Som Forholdene er nu, ind sender Amterne Ansøgning om Tilskud til Vejkontoret, og samtidig med Bevillingen af dette Tilskud, har Vejkontoret føi t Tilsyn med, hvordan Vejen blev udført, gennemgaaet Projekterne, og i mange Tilfælde forlangt Ændringer. Saa i denne Bestemmelse er der for saavidt ingen Udvidelse af Beføjelserne. Det ny i Bestemmelsen er,, at Ministeren, ganske vist efter Forhandling med Amtsi aadet, kan paabyde Anlæg af ny Hovedveje, selvfølgelig vil der da være at yde Tilskud af Vejfonden er ansat til 85 %. Det kan have sin praktiske Betydning i visse Tilfælde. Hvis man f. Eks. paa

14 hvis 222 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1942 tænker Anlæg af en gennemgaaende Vej gennem flere Amter, og et enkelt Amt maaske ikke er interesseret i Vejen og gør Ind sigelse, kan Ministeren gribe ind og bestemme, at det paagældende Amt skal bære sin Andel i Byrden. Denne Bestemmelse gælder dog kun, hvor der er Tale om Hovedlandeveje. Hvor Talen er om Lan deveje af 1. og 2. Kl., skal Ministeren have Vejraadets Tilslutning for at kunne paabyde Anlæg af nye Veje. Der har fra visse Sider været anket over, at de Beføjelser, Ministeren faar, er for store. Jeg er som nævnt gaaet med hertil, for vil man et ensartet og godt Vejnet, og vil man undgaa Statsveje, kan jeg ikke se rettere, end at Ministeren maa have en vis Myndighed. Jeg tror, at Ministeren i de fleste Tilfælde vil kvie sig ved at bruge sin Myndighed. Han vil sikkert søge at tale sig til rette med Amtskommunerne, og jeg tror, det vil lykkes. Gælder (let ny sognekommunale Veje, kan Mi nisteren efter Amtsraadets Indstilling og med Vejraadets Tilslut ning give Paabud om saadanne Vejes Anlæg. 23 angaar Expropriationsbestemmelserne. Mødets Deltagere vil maaske huske, at der paa Amtsraadsforeningens Delegeretmøde i 1938 meget stærkt 1)1ev udtalt Ønske om Ændringer i de bestaa ende Expropriationsregler. De Regler, som Udvalget af 1940 er blevet enige om, svarer nogenlunde til de Ønsker, man dengang fremkom med. Efter Forslaget skal der i hvert Amt oprettes en fast Taxationskommission Amtet er stort maaske to. Hver Taxationskommission bestaar af 2 af Ministeren for offentlige Ar bejder beskikkede Taxatorer med Suppleanter. De paagældende udnævnes blandt 6 af vedkommende Amtsraad indstillede Personer. I Taxationskommissionens Møder deltager uden Stemmeret en af vedkommende Amtsraad udpeget Landinspektør. Man søger herved at gøre Taxationerne saa ensartede som muligt, samtidig med at man har søgt at bevare Taxationsmedlemmernes faste Forbindelse med Amtet. Der foreslaas 5 Overtaxationskommissioner for hele Landet. Hver Overtaxationskommission, hvis Omraade omfatter 5 Amter, bestaar af 6 Medlemmer, hvoraf Ministeren for offentlige Arbejder udpeger 5 Medlemmer med Suppleanter efter Indstilling fra Amterne, saaledes at der i Kommissionen bliver et Medlem med Suppleant fra hvert Amt indenfor Omraadet. Formand skal være en Embedsmand indenfor Vej departementet, ogsaa udpeget af Mi nisteren. Hvor meget Overtaxationskommissionerne vil faa at be stille, tør jeg ikke have nogen Mening om, men jeg kunde tænke mig, at det i første Omgang blev en Del. Denne Sammensætning af Taxations- og Overtaxationskommis sioner kan give og vil antagelig give langt mere Ensartethed i Er statningsbestemmelserne end Tilfældet er nu. Tænker man sig en Kreds pan 5 Amter, og dér ligger det vel ret nær, at jeg tænker

15 lokalt Præg. Denne Lov er ret ny, men til Trods herfor er der foreslaaet visse væsentlige Ændringer. Efter den nugældende Lov kan Amter og Kommuner lade Snekastningen udføre ved lejet Mandskab, hvis Betaling delvis afholdes af Vej fonden. Bestemmelsen har medført en ikke ringe Udgift for denne, idet Amternes Udgifter til Snekast ning i 1939/40 var oppe paa ca. 2,8 Mill. Kr., Kommunernes ea. 7,6 Mill. Kr. Endelig har Pligtarbejdet udgjort ca. 7,7 Mill. Kr., saaledes at Snekastningsudgifterne i Landkommunerne i 1939/40 har været oppe paa ca. 18 Mill. Kr. Hvis Byernes Snekastningsud gifter medregnes, ligger Tallet paa ca. 21 Mill. Kr. Efter det sam lede Udvalgs Mening er det Udgifter, som man skal søge at be terialer ikke alene skal betales for Materialerne, men ogsaa for den Parkeringspladser og Materialplndser. Endelig er der i Forslaget indført den ny Bestemmelse, at der ved Expropriation af Vejma med i Erstatningsberegningen. Ejeren kan, saafremt den tilbageblevne som ligger daarligt for Ejeren. Disse søger man da paa bedst mulig Maade at afhænde til andre. Endvidere kan der exproprieres til Endvidere kan der efter Forslaget exproprieres afskaarne Hjørner, forlange hele sin Ejendom exproprieret af Kommunalbestyrelsen. Del af Ejendommen maatte være saa lille eller saaledes beliggende, at den ikke hensigtsmæssigt kan benyttes til selvstændigt Brug, en betryggende og ensartet Vurdering af de forskellige Ting, som vil falde ind under Kommissionens Omraade, og dog bevare noget som Ejendommen eventuelt faar ved Anlæg af ny Veje, skal tages Af nyt indenfor selve Taxationerne er, at den forøgede Værdi, bliver saa ensartede som muligt. Fra første Færd havde man ønsket en enkelt eller maaske to Overtaxationskommissioner for hele Lan Randers Amt. Naar Formændene for de 5 Kommissioner bliver Embedsmænd indenfor Administrationen, vil ogsaa de kunne tale sammen og gøre sit til, at Taxationerne i de 5 forskellige Kredse det, men Flertallet har ment, at den her nævnte Maade vilde give ikke have mere De skal heller ikke have mere for Ulemper end disse betinger. Endelig er det afgjort min Mening, at man saavidt muligt skal behandles ens, hvad enten man bor i Thisted eller i paa den nordjydske Kreds, som eventuelt kommer til at bestaa af af en Mand fra hvert Amt, vil de Erstatninger, der gives rundt i Amterne, blive langt mere ensartede end de er nu. Det er ikke min Mening, at de Folk, som skal afgive Jord til det offentlige, skal have mindre Erstatning end Jorden er værd, men de skal heller Thisted, Aalborg, Hjørring, Viborg og Randers Amter, sammensat 1942 DANSK VEJTIDSSKRIFT 223 Skade, man gør i Jorden. Snekastningsloven.

16 udrede Afstaaelsessumrnen for Vejene til Amtet, da denne derved bliver mindre. Sneskærme har efter min Opfattelse virket særdeles godt; vi har i Kraft af dem kunnet anvende Snervdningsmaskiner i langt højere Grad, end jeg [roede, det var muligt, før vi fik det pi Øve[. 2)Jolorafgiflsloven. De BelØb, der har været til Raadighed til Fordeling til Amts-, Sogne- og Bykommunerne, har været stærkt svingende gennem 224 DANSK VEJTIDSSEH1FT 1942 grænse mest muligt, for de BelØb, der ofres pan Snekastning, kom mer jo kun de vejkørende tilgode i (le Dage Sneen ligger, og kan saaledes ikke siges at være givet tid til varigt Formaal. Sogneraads foreningernes Repræsentant og jeg har i Betænkningen forebeholdt os vor Stilling, idet vi har ment, at der kunde foretages yderligere Besparelser. Efter Flertalsindstillingen skal Snekastningsucigifterne i Fremtiden holdes udenfor de egentlige Vejudgifter. Amtskom munerne skal have 70 % af deres Udgifter til Snekastning re funderet, herunder Udgifterne til Sneskærme og Snerydningsma teriel. Der tales ikke om, at Arbejdet skal betales efter en vis Norm, men man maa søge fra Amtets Side at faa Arbejdet udført pan den billigst mulige Maade for derved at bevare saa mange Penge som muligt i Mortorpuljen. Sognekomnuinerne skal til selve Sne kastningen pan Bivejene have 30 % og til Sneskærme og Sne rydningsmateriel 50 %. UdfØres Snekastningen som Pligtarbejde, Værdi denne godtgøres der 15 % af Værdien af dette Arbejde fastsættes af Ministeren for offentlige Arbejder. Da man indførte Snekastning ved lejet Mandskab, var tiet den almindelige Opfattelse, at (ler vilde blive bestilt meget mere, end der var bestilt før. Jeg tror ikke, at denne Opfattelse har vist sig at holde stik. Sogneraadsforeningernes Repræsentant og jeg er af den Formening, at man i langt højere Grad end Tilfældet har været under den nuværende Snekastningslov, hør søge at faa Pligtarbej det sat i HØjsædet, saa iler bliver flere Penge til egentlige Vejarbejder. Hvor mange af os var ikke sidste Vinter lykkelig over, at der var noget Snekastningsarbejde, noget Pligtarbejde, vi kunde sætte vort Mandskab til, for ellers vilde det i den lange Snevinter, da vi var færdige med Tærskningen, have været umuligt at skaffe Arbejde til Mandskabet. At Kommunerne i nogen Grad har ladet og forhaabentlig i Fremtiden vil lade Arbejdet udføre som Pligt arbejde, vil bevirke, at der bruges færre Penge af den Pulje, vi har, og haaber at kunne Øse af til egentlige Vej arbejder. Jeg kunde for mit Vedkommende endda tænke mig at gaa san vidt, at Kom munerne fik Pligt til ikke alene at udføre deres eget Snerydnings arbejde, men ogsaa Snerydningsarbejdet pan Landeveje af 2. Klasse som Pligtarbejde. Det vilde gøre det lettere for Kommunerne at

17 gaar har 1942 DANSK VEJT1DSSKRIFT 225 Aarene. Jeg skal nævne, at 4/9 af det Beløb, som indkommer over 33 Mill. til Vej fonden, og at Motorafgifterne har indbragt følgende BelØb til Kommunerne: 1938/39: 44,5 Mill. Kr., 1939/40: 49,6 Mill. Kr., 1940/41: 30 Mill. Kr. og 1941/42: 8,7 Mill. Kr. Inden for Amtskommunerne virker Arbejderne jo paa langt Sigt, saa det er forstaaeligt, at man i de Amter, der stod i Forskud med store Arbejder, har kigget noget langt, da Motorafgifternes Indtægtsbeløb gik ned til en halv Snes Millioner Kroner eller derunder, og de kommer vel paa indeværende Aars Regnskab endnu længere ned. De I3elØb, (ler har været til Raadighecl, har fordelt sig som følger: Af Vrgt og l3enzinafgift Af Omsn tnings a gift Amterne Kommunerne 34,5 42,5 KØbstæderne 8 8 KØbenhavn 5 5 Frederiksberg 1,5 1,5 Vej fonden 1 0 Beløbene fordeles til Amts- og Sognekommunerne i Forhold til hver enkelt Kommunes regnskabsmæssige Vejudgifter, for Amtskommunernes Vedkommende i Forhold til de sidste 6 Aar, og for Sognekommunernes Vedkommende i Forhold til de sidste 3 Aar, saa det er navnlig for Amtskommunerne, al (lisse Vejudgifter paa meget langt Sigt trækker Penge hjem. I de regnskabsmæssige Ud gifter maa medregnes hele Udgiften ved Arbejder, der udføres med Tilskud af \Tejfonden, saaledes at der til disse Arbejder faas Til skud saavel af Vej fonden som gennem de direkte Andele i Motor afgifterne. Da Tilskud til Vej fonden ydes med 50 % af Udgifterne, kunde man indenfor Amterne i de Aar, hvor (ler var op til 50 Mill. Kr. i Puljen til Fordeling, udføre Vejarbejder, uden at de i Virke ligheden kostede Amterne en rød Øre, ja, enkelte Amter kunde maaske endda have en Fortjeneste ved at lade Arbejdet udføre. Det er saaledes ikke mærkeligt, at der har været Kapløb om disse 50 %. Dette Kapløb og denne maaske i nogle Tilfælde forcerede Vejbygning og jeg kan sige for vort Vedkommende maaske for cerede l3robygning medført, at Amterne i nogle Aar havde meget store Udgifter, og vilde have medført, at vi, hvis der i Aar ikke havde været mere end 8,7 Mill, til Raadighed, vilde have været meget daarligt kørende, og være kommet til at udrede et meget stort Beløb af Amtsfondens egne Midler til de Broer, som vi har faaet bygget gennem de senere Aar. Men takket være Ministeren for offentlige Arbejder fik Kommunerne stillet 30 Mill. Kr. til Raa dighed, og efter Anmodning af de haardt trængte Amtskomnniner

18 her 226 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1942 vilde Sognekommunerne ikke være med har Ministeren nu velvilligst stillet 40 Mill. Kr. til Raadighed, saa forhaabentlig slipper Amterne nogenlunde over de store Udgifter, som de er ført nd i. Jeg kan ikke andet end takke Ministeren for denne Velvilje, for var disse Penge ikke stillet til Raadighed, vilde det efter min Mening for de Amter, hvor man havde været længst ude, eller jeg kan vende det om og sige mest fremme med Udbygning af Vej nettet, og for vort Vedkommende med Bygning af Broer, have været helt Ødelæggende for Økonomien. Det ny Forslag bygger paa noget fast, idet der altid skal være 50 Mill. Kr. til Raadighed. Man tør ikke udsætte Kommunerne for, at Motorafgifterne en skønne Dag svigter, som Tilfældet er nu, saa der ingen Penge bliver til Raadighed til Vejvedligeholdelse. Det vilde medføre en stor ekstra Skatteudskrivning, og naar man i Amterne kun har den ene Faktor, Ejendomsskatterne, at slaa paa, vilde det efter min Mening virke urimeligt. Man er derfor fra alle Sider i Udvalget gaaet ind for, at der fra Finansministerens Side skal stil les 50 Mill. Kr. til Raadighed, hvoraf de en. 40 Mill, skal være til Raadighed for Kommunerne til Fordeling efter Regler, som jeg se nere skal komme ind pan. Endelig vil man efter det ny Forslag bort fra det 50 % s Tilskud af Vejfonden, idet det er en urimelig Ord ning, der let leder Folk til at udføre Arbejder, der er mindre Brug for. I Flertalsbetænkningen foreslaas derfor, at Vej fondstilskudet i Fremtiden skal være 85 %, de 15 % skal Kommunerne selv betale. Saadanne Arbejder hviler i sig selv, og kan ikke medregnes i Kom munernes samlede Vejudgifter. Kommunerne kan saaledes selv af gøre, om de vil betale de 15 % og faa Arbejdet udført. Ganske vist kan de risikere, at \Iinisteren paabyder Anlæget, og i saa Tilfælde synes de 85 % Tilskud fra Vejfonden muligvis for lavt ansat. Det er et Forhold, som ret indgaaende har været drøftet indenfor Ud valget, men man blev staaende ved denne Procentsats, idet man hævdede, at hvis man forhøjede Procentsatsen for paabudte Ar bejder, vilde Kommunerne benytte sig heraf og vente med Anlæget, til Paabudet kom. De 85 % Tilskud gælder altsaa baade frivillig og paabudt UdfØrelse. Jeg synes, at de 85 % er et retfærdigt Tal, idet man maa huske, at Vej fonden i de første Aar ikke faar ret mange Penge tit Fordeling, og navnlig maa man huske, at de Penge, der bliver til Fordeling, ikke strækker saa langt som de gør nu, da Vejfonden giver 85 % mod før 50 %. Paa den anden Side er der mange Kommuner, der gerne vil have Arbejder udført. Det viser Forholdene i Øjeblikket, da der er stillet ekstra Millioner til Raa dighed; der er mange flere AnsØgninger, end der er Penge til. San ledes tror jeg ogsaa, det vil blive i Fremtiden, selv om Kommunerne skal betale de 15 % selv. Navnlig tror jeg, det vil blive Tilfældet

19 teresseret i. over i til Vejlængde det skulde ikke komme Jyderne til Skade / stæder i det foregaaende Finansaar indbetalte Afgift af inciregi strerede MotorkØretØjer og kun 1/3 i Forhold til hver Amiskom mulles Vej udgifter i de sidste 3 Finansaar. For Sognekommunernes Vedkommende er Maximum 50 %, der fordeles med 1/3 i Forhold til Vejlængde, 1/3 i Forhold til Indbvggerantal og 1/3 i Forhold til hver Sognekommunes Vejudgifter i de sidste 3 Finansaar. Efter denne Fordelingsform vil hverken Amts- eller Sognekommunerne, og navnlig ikke Amtskommunerne, være saa interesseret i at faa af Amtets Vejudgifter. Selve Fordelingen foregaar ikke som nu efter 6 Aars regnskahsmæssige Udgifter, men fordeles med i Forhold Laani eller ligilende, som innatte være ydet af Staten, og, naar saa Kr. gaar Beløbet i første Omgang til Afbetaling pan ForskudsbelØb, fordeles med 50 %. til Vejfonden, 5 % til Udligningsfonden og gaar forlods 60 % til Vejfonden, og bliver BelØbet over 70 Mill. 45 % til Kommunegrupperne. Bliver Beløbet over 60 Mill. Kr., i Udvalget, af Flertallet var sat ned fra 1 /2 til i %, uden at dette er foreslaaet ændret af Mindretallet. Endvidere skal nævnes, at det 50 Mill. Kr., tilføje, at Frederiksberg Kommune, der ingen Repræsentant havde til Administration, til Lillebæltsbroen m. m., 4 Mill. Kr. til Afvik lingsfonden, og et BelØb til Udligningsfonden, saaledes at man reg KØbstadkomrnunerne 8 %, Københavns Kommune 4,5 % og Frede Det en Amtskommune tilfaldende Beløb maa ikke overstige 85 % riksberg Kommune i %, altsaa en ikke ringe Forandring fra de Tilskudsprocenter, der eksisterer i Dag. Mindretallet foreslaar: Til fra den Betragtning, at det er Arbejder, som Kommunerne er uin ner med, at der skulde blive Ca. 40 Mill. Kr. til Fordeling til Korn skaffe Arbejde til deres Folk end Amtskommunerne. Amtskommu munerne Af dette BelØb skal Vejfonden ifølge Flertalsforslaget Af de 50 Mill. Kr., der er stillet til Raadighed, gaar forlods Beløb nerne som saadan har jo ingen arbejdsløse, san jeg er tilbøjelig til at mene, at man godt for Sognekommunernes Vedkommende Til Viaduktarbejder gives 95 % til selve Brokonstruktionen, ud have 22,5 %, Amtskommunerne 44 %, Sognekommunerne 20 %, Vejfonden 19 %, til Amtskommunerne 32 %, til Sognekommunerne indenfor Sognekommunerne, der er anderledes interesseret i at 28 %, til KØbstadkommunerne 12 %, til Københavns Kommune 8 % og tit Frederiksberg Kommune i %. For en Ordens Skyld maa jeg 1942 DANSK VEJTIDSSKRIFT 227 Forhold til den i hver Amtskommune og de i denne beliggende KØb danne Beløb er betalt, med en stadig stigende Procentandel til Vejfonden og en stadig mindre Andel til Kommunerne. kunde have sat Tilskudsprocenten noget ned. Beløb, som Motorafgifterne maatte indbringe

20 For selve Vejlovens Vedkommende foreslaar Mindretnllet, at de Kommuner med bymæssig Bebyggelse, som har det tekniske Appa rat i Orden, skal have Lov til at overtage de paa disse Kommuners Grund liggende Amtsveje, altsaa en yderligere Decentralisation af vort Vejvæsen. Det har man fra Flerlallets Side ikke ment at kunne gaa med til. 228 DANSK VEJTIDSSKI{IFT 1942 Arbejder udført, som de hidtil har været, fordi disse Udgifter ikke i Fremtiden trækker nær saa mange Penge hjem. I Snekastningsloven har man fra Mindretallets Side Ønsket, at BortkØrsel af Sne skulde kunne falde ind under Udgifterne til Sne Hvorvidt disse Fordelingsfaktorer er rigtige, kan diskuteres. Vejlængden og den regnskabsmæssige Udgift tror jeg vil være et ret færdigt Grundlag, hvorimod jeg er bange for, at den Tredjedel, der hviler paa de i Amtskommunen med KØbstæder indregistrerede Mo torkøretøjer, ikke er ganske retfærdig. I Viborg Amt f. Eks. ligger der udenfor Amtsgrænsen ret store Byer: Hobro, Randers og Silke borg, og man vil i Viborg Amt ikke have nogen Fordel af de Motorkøretøjer, der er indregistreret der, men man kan ikke tænke sig andet end, at MotorkØretØjer fra Hobro, Aalborg, Randers og Silke borg i høj Grad kører paa Viborg Amts Landevejsnet. Det er muligt, at det havde været bedre at beregne denne Tredjedel i Forhold til Indhyggerantal, men det er en af de Ting, man vel kan tale sig til rette om i det Udvalg, der formodentlig bliver nedsat, hvis Forslaget bliver forelagt Rigsdagen i den Skikkelse, det har nu. Endelig er der tænkt oprettet en Afviklingsfond, saaledes at de Amts- og Sognekommuner, som i de sidste Aar har haft store Ud gifter, og som derfor regner med, at disse Udgifter i de kommende 6 8 Aar skulde trække mange Penge hjem, af denne Afviklings fond skulde kunne faa Tilskud, saa de er garanteret ikke at faa min dre efter de nye Regler, end de vilde have faaet efter de gamle. Til Slut skal jeg omtale nogle af de Ændringer, som er stillet af Mindretallet, der bestod af Repræsentanten for hhv. KØbstadforenin gen, Fællesorganisa tionen af Kommuner med bymæssig Bebyggelse, Københavns Kommune, Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Mindretallet vilde i Slyrelsesloven have gennemført, at hver Amtskommunes Vejvæsen skulde forestaas af en Amtsingeniør, der skul de have teknisk videnskabelig Uddannelse. Sogneraadsforeningernes Repræsentant og jeg har ment, at dette SpØrgsmaal maatte overlades til Amts- og Sognekommunernes egen Afgørelse. Mindretallet vilde have haade et Vejraad og et Vejnævn. I \Tej raadet, som de kalder Vejnævnet, foreslaar de Repræsentanten for Motororganisationerne erstattet med en Repræsentant for Indenrigs ministeriet.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT 16. AARGANG. FORLAG Als FORENEDE TIDSSKRIFTERS KØBENHAVN K.

DANSK VEJTIDSSKRIFT 16. AARGANG. FORLAG Als FORENEDE TIDSSKRIFTERS KØBENHAVN K. . DANSK VEJTIDSSKRIFT REDAKTION: Professor ued den polytekniske Læreans talt A. R. Christensen (anw.). Amtmand P. Chr. u. Stemann. Kontorchef I Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. August Redaktion:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling. Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 248 Danmarks tekniske Højskole 1937 38. II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1937 38. Regler for Optagelse af polytekniske Eksaminander. Under 24. Juni 1938 tilskrev Højskolen

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Kapitel I. Almindelige Bestemmelser.

Kapitel I. Almindelige Bestemmelser. Lov nr. 337 af 21. September 1939 angende Tilvejebringelse af Befordringsmidler til Brug for Krigsmagten og ved Beskyttelsen af Civilbefolkningen mod Følgerne af Luftangreb Kapitel I. Almindelige Bestemmelser.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen.

Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen. Dato 7. november 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/14172-2 Side 1/5 Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceaftale vedrørende private fællesveje Statsforvaltningens

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. KØBENHAVN FOR VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920.

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. KØBENHAVN FOR VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920. LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN. VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920. KØBENHAVN FR. G. KNUDTZONS BOGTRYKKERI (i n d e h a v e r : o s c a r e n e v o l d s e n ) 886 1921

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds.

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds. U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsraadsreds. Aar 1943, Mandag den 22.November afsagde Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt i Sagen om Fredning af Humlebæk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

R ØDOVRE K OMMUNE. Side 2 af 8

R ØDOVRE K OMMUNE. Side 2 af 8 Side 2 af 8 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Det fælleskommunale samarbejdes navn er Vestbad. Vestbads faste ejendom er beliggende Nykær 26, 2605 Brøndby, på matr. Nr. 6 k Brøndbyøster by, Brøndbyøster og 8

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

LOVE FOR DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENING.

LOVE FOR DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENING. LOVE FOR DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENING. VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920, REVIDERET DEN 3. AUGUST 1929 PAA GENERALFORSAMLINGEN I MARIBO. SILKEBORG EMIL STECHERS BOGTRYKKERI

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Vedtægter. for. Center for Regional- og Turismeforskning. Godkendt af Bornholms Kommunalbestyrelse, den. Navn og hjemsted

Vedtægter. for. Center for Regional- og Turismeforskning. Godkendt af Bornholms Kommunalbestyrelse, den. Navn og hjemsted Vedtægter for Center for Regional- og Turismeforskning Godkendt af Bornholms Kommunalbestyrelse, den Navn og hjemsted 1 Center for Regional- og Turismeforskning er en selvejende forsknings- og udviklingsinstitution

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. juni 2011 10/16469 Lovligheden af ændring af ordning om renholdelse og vintervedligeholdelse Vejdirektoratet har behandlet klage af 16. marts 2011 fra A over

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere