j\orges Indslwfier med de eldre,\unw.

Transkript

1 j\orges Indslwfier med de eldre,\unw. Uclgivne for Det Norske Historiske Kildeskriftfond vod Sophaas Ehagge. _.-::"t'::.'-- B"g Christiania. A. \Y. Rroggers Bogi,r'ykkeli. 1893

2 Hedemarkens Amt. 4, n'onnaas, Litnratur. O. Rygh og S. Bugge i Aarldger f. nord. OIdh. 18?8 S. 59_?2. moil Tegning paa Plade 1. - O. Rygh i,,aarsberetuing,, for 1g??, S. 14. _ Undset i iaar_ b6ger( 1880 S Stephens: The Old-Northern Runic Monuments, V"f. fff lib8a;, S. 33, , 391, 394 (S. 101 Tegning). - F. Bnrg,,Runeuinschriften., lfseoyd. fai, O. Monteliug;,,Runornas llder i Nortlen,, i Svonska Fornminnesf<irening"o, ila"uitt, 18:de heftet, stockholm 1887 (efier Foredrag hordt ved philologmddet i s,o"inot- rsse;, S, 29 f., 35 f. - Wimmer nruneuschrifts (18S?), S. 122 anm. t, rct, rcl, ZOS, Zti anm. 1, 304.,,N. f'. K. Yitterhets Historie och Atrtiqyitets Akatlemiens Handlirgar 11: B. Om Runeiuclskrifterne paa Rbk-Steueu i Ostergiittand og paa Fouuaas_spzenden fra Rendalen i Norge. Af Sophus Bugge, Stockholm, 1888(,. Dette Skrift er endn* ihke udkomuetl men 6 Ark deraf er, da dette Ark laegges under pressen, hykte. Skdftet er en Omarbeidelse af en rncltreclelsestale holdt ved Akademiets Mpde i stockrrolm 2. Juni lggb; Forordet er undertegnet: Christiania, Okiober' 188?. S. Bugge i Arkiv f. nord. tr'ilot. VIII (Luud 1891), S. 18, 24, A2. -_,. Orundlag for Behantllingen og uogryereu. Undersogelse af Originalen ved prof. O. Rygh Teoninger. Do her paa pl. III neddelte Tegnioger, cler gjengive Sprenden og dens Iudskrift i fulil Maalestok, er en paa Sten mecl enkelte B,ettelser efter Origiualeu udfpri Gjengivelse af de Tegninger, som fdrst er udgivne i Aarbdger 1g?g og derefierlos Stephens R'un. Mon. clichde er med det kgl. uord. oldskriftsselskabs Tilladelse taget af den dette tilhprende Kobberplade. i

3 IIEDEMtrRKENS AMT. t-) 4. FONNA.IS. Om den paa pl. III afbildede Sp:ende har prof O. gende Rygh Oplysninger meddett (ifr. mig fol_ den. udforligerj Merldeleis" l-,*tr"o.",gr8),,,spanden, der i Universrtetets Oldsagsamling har No. g1b4, ved opbrydning er funden af Nvtan4 lg?? i hen]mgcl 1 fi"r; ir;;;", paa Rendaten Fonlaas Sogn, i Rendalen prrestegjeld, ol'e i oil;;l;". ;;ter ved Sigende Fundet paa, rydec{e at intet her havde varet en Grav, "tt". ut ityt tut vaeret overhovedet nedlagt i Jorden havde mecl Hensigt. Det er forreret tit Su_Urrg"r. Eier, Proprieter af Halvor Gaarclens T. Tronnes. Det er af Solv og veier 21b.re Gr. Dets Stor.relse af og den Dimeusioner i originarens vil storrerse sees.clforte Afb'd'i";.--;;"" firkantede "o*r"i -forbuldne stobt i to Overstykke stykker, for det sig; Stykkerrlu Irurr" fra spandeboilens ved Hj:elp af owe en Rod udskycrende pracle, sori" iu. o*"u, Overstykkets skudt ind Bagside urder og f este.t il demre ved "r, No*i".'-nur.rre hvorved Nagle de er to Dele nu borte, ere losnede fra hinauden. lur.1i".t" I)el gyldi af og Forsiden danner ornamenter, er for-.dgaae'de ti.u ny"u-oirrur, selvo 'dlbrte stobningen, en rerief ved ved udkanteme t dels i gl"nnumbrl,,lt erb"i,ln. hoiede De Ribber, starkt som begrrense. op- og de forslijellige partier, Solv.afclele- ere og have af indlagte uforgyldt Langclestriber af Niello. Du-t- ir.aerstu, Parti aflang_firkantedo af Overstvkket er en Gutdptade, der er naglet ii Srior,lr.U_, paaloddede og Ornamenter prydet med af Guldffligrar. f"" a"r"-r, A,riaplade er langsefter anbragt 3 runde Indfatningsrammer af girla, tclfylcite med n i"""", af midterste, hvilke der dog har den vanet noget stone end de to andre, nu mangler.. d:":r_ Disse Stene Rammer dakke ligesaamange ]1t Nagler, af hvilke cte to holdt ycle.ste G.Jdpladen have fast_ og den micrterste r.orat slp*rrau,r, io- inr" "u*r",.., _- luu Bagsideu mangler Naaleu og dlns Skecte, an" loddet.yr."" at til have Spa:nden, v eret og Charnieret er afbrudt "rrlil',rr;; paa Hoiden. spanden tilhorer en verbekjendt Type, der "".Jir"o, Europa over en stor og forekommer Der af sarlig,hyppig i N";;". ;";,.j;". nu norske nelrem Exemplarer, 60 og?0 dels af S kom::rende fariationer,, ;r.x;,,'"j:""i1*#: rfrj ;',*-:f"11".t*",:# J). I Mellemeuropa henfores de tif 0"" *""." lel af tideu (den Folkevarrdrings- merovingiske Tid); i Shaudiuarrj"l, tn,,il;l;;.jernalderen,, e. Chr.). (J00_g00 Denne Tidsbestemnelse, son er given "ff"r"i" "la Spardernes Udstyr, bekraftes trorm og fuldkonmen ved de Gjenstande, som trelles i i Tilfalde, Folge med hvori dem de tilhore rid karakrerisrisk" e:"",i,"a jl'"t""";'i. t:iltii:lrr*, l;t:":"j #ff j] tj4)e fuods clen indbyrdes overensstemmerse i clet store nr'o*.n skjelligheder,uu bestemte i rorm Tor- og ornamentik, at man maa vere furdt berettiget at de fleste til at af dem srutte, ere arbeirlede i det Lar:id eller del iorraorlrruoa", f'rudno, og hvor specielt de giver ere det foreliggende Er"-pla, ;;, ;dt.yt *_ur., at det sikhert er blevet til indenfor de skandinaviske Laniles Gr.:"lser. Vit giore et Forsog ilt::ff.t.1:y::ffi:'.t:l:";;j"ru1:,.,il?;'j:* og Ornamentmotiver ero mindre eucl alnindetigt f;";r*;;", og paa cten anden

4 4. FONNAT.S. 52 HEDEMARKENS AIIIT. Side paa, at Spanden viser os Typen i sin ftlde Udvikling i err af dens almindelige skandinaviske Tormer. Med Hensyl til Findestedet kan bemarkes, at det tilhorer en Egn, der er paafaldende fattig paa F**d I'ra hele den aldre Jernalder. Fra hele den ovre Del af Glommens Dal, oveufor Elveus Boining ved Kongsvinger, kjendes nemlig fomden Fundet fra Fonnaas krrn to aldre Jemalders T.nd, medens der i hele Dalforet helt op til de' overste Der af Re'dalen er overrlod af Gravfund fra den yngre Jernalder. Af de 'revnte to Fund er del ene Jigesom tr'onlaasfundet tmffet hoit oppe i Dalen, paa Lomues i ytre Rendaleu; det er et Vaabenfund, der artagelig maa vare adskillig reldre end det fra Fonnaas. Det andet er en enkelt sovdspids fra Dalens nedre Del (Grue i Solor),,. Paa den glatte Bagside af Fonnaas-spandens firkantede Overstykke er 4 Rader med lltner af den langere R,akke indridsede metl en Naal eller et lignende Redskab. Jeg betegler Raderue paa folgende lfaade: Raden langs efter, som er.til hoire for Boilens Roci, naar man ser -liadens Runer med Toppene opad; kalder jeg Il,ad 4. Af de to korte Rader, som er ridsetle paa tvars rnod Rad 4, katder jeg den overste Rad 2; den anden, der er lige under Rad 2, kalder jeg Rad 1. Den langere Rad, som paa de* a'de'sicre af Bsilens Rod er ridset i samme Retnilg som Rad 1 og 2 og uuder disse, kalder jeg Rad 3. Grunden til, ai jeg saaledes fordeler Tallene 1_4, vil vise sis af det fojgerrde. I Rad 4 er llunerne skrevne I?a venstre mod hoire; omvendt i Rad 2, 1,3. ved ru'e-rndskrifte' har vi seet, at de {brskjelrige riader af samrne rnclskrift kan gaa i forskjellige Retni'ger. r Racl 4 er Rr*errre oventil og neclentil begr:ensede af en ret Streg. Om saada.ne Rammestreger se -Wimmer Ii.'enschrift S. 169 f r de ov'ige Rader er RLrnerne ikke og har de ikke v'et i'desruttede af noeen Ramme. Nogle horizontale Streger under nad 1 og 2 er vistnok betydningslfse. Jeg skal gjennerngaa RLrnerne 6n for 6n. Jeg lmser dem alle puu."*" Ifaade som i mit Toredrag i 1885 og ned Undtagelse af Rune 5 i nad 3 saaledes som jeg har lest dem i,,aar.boger,. 18?8. R,ad 1. Rune 1 q. Forekonmer ogsaa som nune Z og Rune 6 i Rad B. Paa de to sidstnaer.'ute Steder har Runerr e' nere kantet Form. De to Dele, af hvilko Runen bestaar, berrare hirranden oveltil ved Rune 1 i nacl 1 og Rune 2 i Rad 3, men ikke ved R. 6 i Rad 3. Det sidste -Wimmer er det oprindeligere Iorhold, og (Runenschr. 122 Anm.) betragter den Omstandighed, at Siregerne lobe s&rrutren, som et rent Tilfalde, fremkaldt ved Runeristere's Uagtscmhed. Dog har Runen for e paa Vadstena-Bracteatel r), paa Opedal-stenen og i England eu luklet r) At ilen lulkodo Form ikke med.wimmer s. '6 her alene er at forkrare af rronsyr til Rummet, visor Runens Foru paa, Opodal-StoDon,

5 DC Forrn. Runens tr'orm paa Tonnaas-Spenden har udviklet sig af den eldre, af to undertiden lidt afrundede Vinkler bestaae'de lonr:, som i uvese'dige Variationer forekommer i Indskrifter fra Torsbjarg lfose og fra Yiemose. Om tr ormerne for 4 jfr. Wimmer Runenschrift S. 115 f., sanmenliguet med mine Bemerkninger her foran S. 37 og i det folgende ved Opedal-Stenel. Miri Tydniug i det folgende vil udelukke Muligheden af at lese Rulen paa Fomraas-spanden som j. Rune 2 l. Skraastregen begynder ganske lidt nedelfor der rette Stavs Top. Ru.ne B s. Vmsentlig samme Form har s som ll,rue 4 i Rad 3, ligeledes som Rune 3 i Rad 2, hvor llunen dog er lidt l:engere. Ruue? i Rad 3, Rune 10 i Raci 3 og Rune 3 i Rad 4 kan ikke vare forskjellige herfra, uagtet disse Tegn er kortere. Derfor maa ogsaa disse lases som s og kau ikke forstaaes som Skilletegn, saameget miudre som lignende Skilletegl ikke ellers kan paavises. Runernes Anordning og fndskriftens Indhold godigjor ligeledes, som jeg i det folgetde skal soge at vise, at vi paa de her n:evnte 6 Steder maa lese Rulen s, ikke et Skilletegn. Tegnet her paa Spanden, tavnlig som det er ridset ved Rune 3 i Rad 2, har vasentlig samme Form som den mangekantede s-rune paa Ilovelel og Spanden fra Viemose og paa Sprenden fra Himlingoie i Danmark og som den bugtede s-rurre paa Krogsta-stenen i Upland. Men jeg har i ingen anden Indskrift fundet s-rrmen saa Liclen som i Fonnaas-Indskriften. Rune 4 t k. Den aldste tr'orm for k er <, som vecl Ondreining er bleven til ^ i Indskrifien paa Bracteat Nr. 71 Steph. Ved Tilfoielse af en Stav er derved opstaaet l i Indskriften fra Lindholm, paa Kragehul-spydstageu og i Worms Rtnecalender, samt i Bindertne for ka paa Bracteat Nr. 18 Sieph. og Nr. 19 Sieph.; ogsaa paa en engelsk Mynt (Wimmer Rrurenschr. S. 87). Tegnet t med den relte Stav vendt nedad findes foruden paa Fonnaas-Sp;enden ogsaa paa Bjorketorp-Stenen, paa Stento{ta-Stenen og i Indskriften fra Forde samt paa Brac-reat Nr. 6 Sieph. og Nr. 55 Steph.r) Paa Varnum-Stenen er Sidestavene lidt krumme: t. Af I er clen kortere Iiunerakkes Form f opstaaet2). Tormen < maa lenge haye v:eret brugt samticlig med flere deraf afledede Former og har sandsynlig endnu varet i Brug ialfald ved Aar For.men I opstod sandsynlig derved, at Formen,r sluttede sig til den rette Stav afn i Binderuno for ka. Formen t synes i Norderr at v:ere opstaaet i 6te Aarhunclred. Rune 5 l, sadvanlig Form. Rune 6 n. J. er senere Form for ]. IIin yngre Form findes tidligst i en Binderune for an paa Spydstagen fra Kragehul }Iose (Steph. III, 133), rnedens den sa,mtidige Lindholm-Indskrift i samme Navn har ];l skrevet fra venstre mod hoire. Derrrast forekommer den yngre Form f 3 Gange paa Varnum-steteu (som 6n Qe.ng har tr'ormen I i Ordet runoa), alle 3 Gange efter a og deraf 1 Gang, Iigesom i Kragehul-Indskriften, i Binderune for an. -Wimrner, som frenhever dette (Runenscbrift S. 129), sluiier vistnok med rette, at Forme'{ iidtigst br.gtes, hvor Runerne t) \ Paa Sracteat Nr, 17 Steph. forekommer Tegnet y 4 Gange, uden at dets sproglige Betydning lailer sig bestemme, vod Siden af det io GaDge skrevne Tegn 1. Det er maaskd tilf:el<ligt og betydningslost, at on Indskrift med de kortere Rek}es Runer hos Dybock 8vo Nr.54 har y for k. J1!, Wimmor Runonechr, S, 206.

6 54 4. FONNAAS, HEDENA.RKENS AI{T. F A blev skrerrne sammen med 6n IIoveclstav.. En saadan Forandring af Bistavenes Stilling, hvorved de kom til at verde nedad istedelfor opad, kurde ikhe fremkalde ForveksJing med nogen anden Rune og er ersa,rtet mecl den Forandring af Bi stavenes Stilling, som forekommer ved Former af k-ruuen Y og A. Se mere herom ved Indskrifterne fra By og Aa,rstad. Formen J synes at holde sig ved Siden a,f { lesten saalange, som den laengere Rakkes Skrift holder sig; thi den aldre af disse Former forekommer endnu paa Stenene fra By, Istaby og Bjcirketorp. Den sidstnavnte Ildskrift er vistnok den yngste, i hvilken Y: n findes. Ruren n forehommer ofte i Bracteat'Indskrifter og har der altid tr'ormeu {; Bracteaten fra Sogndal (Nr. 41 b Steph.) danner ikke herfra nogen sikker Undtagelse. Formen L: n forekommer i folgende Indskrifter med den kengere Rakkes Rtner, foruden cle ovenfor nalvnte: paa Sientofta-Stenen, paa Rdk-Stenen og paa en lideu Sten fra Valby veil Kjobenhavn (-Wimmer Runeuschrift S. 7?). Derhos findes deune Form i nogle Indskrifter, som vise Blanding af langere og kortere Iiekkes Runer: paa Yatn-Stenen i Trondhjems Siift, paa Rii,fsal-Stenen i Baahuslen og paa Trerslev-Stenen i Sjallancl. Formen I er for n bleven enegjaldende, som det synes, onlring Aar 700; jfr. Wimmer Runenschr. S R,ad 2. Rure 1 w. Sadvanlig Fonn. Rune 2. Den rette Stav str;ekker sig ktn hoist ubetvdejig ovenfor det Punkt, hvor de to Skraastreger mt,rdes. Det er deribl samme ll,une som Runo 4 i Rad 1 og betegner k (ikke n), nedens Spirnderrs Indskri{t for n to Gange har }. Rurre 3 s. Rune 4 h, sredvaulig {orm. Rune 5 u, s:edvanlig Forn. Rad 3. Rune 1 i. Nedad mod hoire gaar fra den rette Stavs Top en Streg, som sikkert har vist sig at vare en senere tilf;:ldig Riclse. Rune 2 q. Rune 3 n. Rtne 4 s. Rune 5. Naar R'uren veniles orn ved Skrivuing fra venstre rnod hoiro har den Fornen!. Vrcsentlig den samnte lfonn, mel med ihke afbrudt Hovedstav, har en Rune af den ltelgere Rrckke paa Rcik-Stelerr og paa -Worms Runecalencler: p. Tr. Sander har forst (Hvem var Sigtrd Fafirersbarie? Stochholn 1883) last denne Rune paa Rcik-Stenen som a. Jeg gjengiver Iiurerr ved A. Salder har seet, at den Del af Rtjk-Ililskriften j som er shleven ned den lugele Rrekkes Rurer, begynder mecl h K X P P{ srgwm, det samme Orcl, der paa Roh-Steleu lred der kortere Rrekkes Runer er skt:evel, sahum- Deite, som jeg opiog, Iorte mig iil clen i nit tr'oredrag 1885 frernsatte Tydning af den med derr larrgere Rrekkes Runer skrevne Indskrift paa Rdk-Stenen og af Fornaas-Sp:erideus Indskrifi, hvor jeg l:csle fi som n. Saa har ogsaa Sander (efter privat Neddelelse) sicleu hesn liutreu paa Iorrnaas-Spaenden. Jeg har allerede i mit Foredrag opfattet I og p som tr'ormer af Runen ara, ar\). 'Wimmer (Runenschrift S. 127, 385), som ikke r:evrrer Sanrl.r, lteser ligeledes paa Rdk-Stenen sagwm og opfatter ff paa Foluaas-Spnr:rilerr sotn en Form af Runen j-ara ellet ara, :u'del' at sige noget om ders sproglige Betyduing i Indskriften. Han mener, at Runens Form paa Fomraas-Sprenderr er opstaaet ved Torandring a{ l, som drd er skrevet i anclre Indslo'ifter med del la:ugere Rakkes liuner. 1) Tidligero (Aarlager 187S S.?0) havde jeg heri seet ffonne.* af p.

7 .---4 HEDErdARKErrts b5 4, FONNAAS' L'tT' ;"--".t"-* B"qd'i"g':1t-t?":* $ffi: **..:'l-;t: r""ni* ffji3"t*""'"li'i;'e ''l"h':"** r*- B'une e b; so mere herom i detrois"::" ":T,ti",""r.o*",,au ":'i j"'*:]*l-i""t) "} Hflil. Un"r" "g lp'ltleligere Rune 1i R.d: o*t*f;#"'il:th:::';il,; Forr'" for e M omtrpnl' som! olnl, D:".u^1,"^-'*. n*.o opsiaael 1,ilru-ldrg veu Naglen gaar opover mod n'"""'""'lto"" t"fo"*ff-i""i1*"il'"'""u","'" D'"t ur t"i'" n:l*:':" straks iit veustre ror betydrurrg'los Streg' som ikko sees paa DeI af den u""o berores til venstxe :1-"*"*t-"^1:.r""*'*Ifi{*,:'-}jjiij#;{**{*m:H:":"" 'Jl-,tl;":ffi ;1, J:t,l$,tJff,; uje'' B etvd''i''g', Runs 4' ot" d"; t"""""*' ""';*5'skraaner nedad noget mod t"**#q*$#f;h=1;e f:ff i*t${,*;il'j tji.lll"th"i:t"-fl tffl'**;; sy-'es at kunru "er Det er da sandsvnrigt' " ;;:;;; di's" "r"g" t:59"ili;"tt 1"fftt:f::""T:; ;itjn."'*"i"i',?:*;n*::;:"{'{r:li:::: dfuo"o, ho' d e to B eu o" o ""i'i' "'"*'il:*n, Tl".1;: Ji-".illlT",- i;- Bad 4' Ru:re """"1'JJJ'J;; i;*-l:1*i':1"f;iil:l''"1:" *,-#f l*frffiif''-;'::'r+qr*"$- +k**; 3" il'nt "$*n* i-'t#lt"l"'l:-": *T.ffi :{:*r*x'rl ;:r;tff r};*"';;i.;:;m#,ttn;;ilhs:##l* j'e*:::u Sp:enden er, ligesom Paz a{ b-ru::en' '- -- r --^^1.-d f",r;et. at det samme er Tilf:eldet paa Jeg har ved personlig Undersogelse n*o:':-ut' r;o"rutffi st"o""*j,,ir""ll;"5aspa;i;::l#r: *JTi"t;"ff $::'fr?;"";;"d er b i bnrutn 'k rnr'o sidestav:'n ffiff";'t"o.,.aour.ig" Form er tilfaldig ligesom ved do tre folgeude Runer' _ n --^ e I R.nrre 9 t er noget mindre end de andro Rune 6 d. Rurre? u. Rune 8 l,' t"* t,,;"" :" svag (paa Tegningon ror Iiuner. tr'ra den rette Stavs Basis skraaner en ut

8 4. FONNAA6. 56 starkt fremtradende) Streg opad til hoire. Jeg tror nu, at Wimmer (Runenschr. S. 212 A$r.) har Rot, naar han betegner denne Streg, ligesorn den lignende Streg paa h i samme Rad, for tilfaldig og betydningslos. Stephens's Opfatning af denne og den folgende Rtne er vilkaarlig' Rune 10, der i det hele ikke er meget' tydelig, har en Kvist, som fra deu rette Stav, der synes at skj:ere Rammesiregen oventil, et godt Stykke nedenlbr Toppen gaar nedad mocl hoire, dog saaledes at den, ligesom ved Rtne 8, ikke er samrnenhangende rned den rette St'av' Kvisten er ved Rune 10 noget kortere og mindre tydelig end ved Rune 8, hvilket dog kan have sin Grund deri, at Kvisten er lige vecl Randen. Jeg laser dog her l, medens Prof. Rygh snarest holder Kvisten for en betydningslos Streg. Om logle svage Rids mellem Rune 9 og Rune 10 skal jeg tale i det folgende. Iiuuerre i de 4 Rader gjengiver jeg altsaa paa folgende Maade: 1. qlsklr 2. wkshu 3. iqnsrqsrbse 4. ihspidultl Endelig er paa tvmrs mod Boilels Rod mellem Rad 1 og 3 indridset den enkelte Rune 4 a, som velile'- siu Top mod Toppole af Rrureme i Rad 3. Ders overste Kvist s;mes at vere lidt leengere eld paa Tegnhgeu i,,aarboger" og at fbrt' s:ettes helt ilrld til clen rette Stav. Dens nederste Kvist synes at vare lidt hoiere oppe encl paa Teglingen. Denne Rule er Lidet tydelig, men synes dog sikker. B,unerne er ridsede med flne, mel tildels rele og tydelige Trak. Dog har i endel Runer Naalen gjort to eller tre Streger t*:t ved hinandel istedenfor du Streg. Lidet tydelig er derl for sig selv skrovne a-rune. Ogsaa sidste Rune i Rad 4 trzeder svagt frem. Pladel har mange tilfaldige eller betydningslose Streger, som tildels gjor Lasningen af Runerle nrindre let' At Rad 1, 2, 3 er indridsede af sarnr:te Haand, synes utvivlsomt. Men ogsaa Rad 4 er efter mh Mening indridset af samme Haand og til samme Tid som de 3 ovrige Iiader. Ikke alene har Runeridsene i sin Almindelighed den samme Karakter; men at samme Mand har ridset alle Rader, finder jeg godtgjori ved Ligheden mellem Rtne 3 i Racl 4 (s) og Rune? samt Rure 10 i Rad 3. I dei folgende skal jeg soge at godtgjore, at ogsaa Indskriftens Indhold og Runernes Anordning viser, at hele Sp:endels Indshrift er ridset samtidig af samme Mand' Stephens (IIl 106) erklarer det for en Feiltagelse, at jeg mellem Linje 1 og Linje 3 paa tvrers mod Roilens Rod har lmst Runen { a' Han paastaar:,.der er intot saaclant Bogstav; Iiuneristeren har blot provet sil Naal". Jeg dele:r ilke denne Opfaining. Til mine Bemerkninger om denne Rune ovenfor skal jeg her foie folgende. Naar man taller sammen llunerne i Raderne 1 og 2' der staa sarrmen, saa faar man 11 Rnner. Rad 3 indeholder 11 Runer. Rad 4 indeholder derimod 10 Runer; men naar man taller 4 a med, saa faar man ogsaa her 11 Runer' Dette Talforhold synes ikke at vmre tilfaldigt, og det bestyrker min Menbg, at vi her har Runen 4 a. At Runeristeren med Vilje har ordnet Indskriften saaledes, at der blev 3 Grtpper hver paa 11 Rruer, stottes vecl analoge Tilfrelde. Paa (Trykt 25 September 1891.)

9 r"!{edtl!!arkells amf. Bagsiclen af Rdk-stenen Jindes 4 eller 5 Rader, hver paa 24 Tegrr' Disse Rader har enten Iluner af den largere R:ekke paa 2'tr Rtner eller er skrevne paa andel Maade, afvigende fra den i Hovediudskriften brtgte ligefremme Skrivenaade med den kortsre Raekkes Runer. Ogsaa paa Rijk-stelerr syres llalforholclet at maatte vrcre tilsigtot. Den Overensstemmelse mellem Fonuaas-Ildskrifterr og Rilk-Tndskriften, som viser sig deri, at Rtneristeren har arbragt et fbrud beregnet Antal Runer og det samme Antal i flere R'ader, er Deppe tiif':eldig' da tr'olnaas-indskriften i Tegoei for e viser serligt Sta:glskab ned den Del af lidk-iudskrif'ten' som er skrerien med den lengere R:ekkes Runer' I Ingelstad-Iudskrifteir (R'unverser L35)' der horer til samme Type som deu Del af Rcik-Indskrifteu' der er skreveu med derr kortere Rakkes Runer, har hver af de to R'ader 13 Runer' At vi paa Fonnaas-spanden skal lese Rtlen 4 a' filder jeg liemdeles bestyrket ved Indskriftens Ildhold. Det ovenfor begrtndede Talfolhold stotter ligeledes deli Opfatning' hvortil Tegnenes Torm hal fort nig, at Tegl 3 i R'ad 1, 'Iegn 4, Tegn? og Tegl 10 i RJ 3 sanit Tegn 3 i Racl 4 er R'urren s, ihke Skilletegn Dette vi1 ogsaa blive klart af Indskriftels Indhold. Indskriftel ka,n ikke helt ideruem ilcle]rolcle orcl, son er skrevue fuldstnldig og ligetil. Dette viser sig f' Ex af ll'unesanmeustillirgen qsrbs i R'ad 3' - I min Afhaudling i ',Aarboger' 18?8 S'?1 sr'rgie jeg at gjore det sardsynligt, at Indskriftel bestaar af sfterkt folkortede Ord' mel jeg udtalte dengatg' "t iug ill" forstod deu. Forst ved Lmslilgen af Rtle 5 i Rad 3 som A laaedo lug fiu- til en Tolkning af Indskrifieu, son jeg nedclelte i mit Foredrag i Siochholm 2den Jud Den her i det folgeucle meilclelte Tolkni}]g afviger clerfra vresentlig kun vecl Rruerrre wkshu i Racl 21)' Raderrrel.2,sirrdeholdeikkeorclskrevrrefrrlclstmrrclig.Derimodhar Ratl 4 Bogstavforbindelser, som karr tdtales (dog saaledes' at forkortet Skrivemaade tydelig er anvendt ved Slutliugerr, hvis denne rigtig er Lest ltl) Det' er,l"rfo, puu Forhaand sairdsynligt, at Skrivemaaden i Rad 4 er nogenluude 1irlclsimndig- og at denne Rad vil vpre lettest at tolke' Jeg begyndel derfor he'- med den, uden derfor endru at afgjore loget on' hvorvidt deu bor ]eses forst liad 4 har jeg last ihspidultl. LpseviforarrdemeRadRunena,dererskter'euforsigselvpaatYEls mod Boilens Rod, men saaledes at den er verrclt op og ued i Torhold til de audre paa tvars skrevne nuner, da bliver cleue Del af Indshriften forstaaelig' a tager jeg sammen med ih til et Ord aih "eier" : got' ai'14 orord' /l' ags. fth, f""fya"" ai findes hel bevaret foran h ligesom i faihido Eiualig' der i B"etydliug svarer til ororsk /rda. I)erirnod har Aasum-Bracteaterr (steph. Nr. 96) fatr eller iatri, der er graphisk forkortet for 'lfahidoz) I derue Ordform syues Stephers giver en Tollning af Iudskri ftetr, som ieg holder dol tbl. rtnodvondiqt ai imodcgna' Af d.en attiqfer jeg kun, at qtsr r Rad i l*""",;rrgt"l' og forst&aes sorn,,engelsk" (Norn' "-. t"-.1,.*ti "i fr og q i Ida'11forklares sorn Slrtnirgon &f et Ord pat -itg i Nom Bg m' ;t;r'"";a; ;i;*'19 i har r'dsk'ilter, som e'.' forva'skeilc Gjengivelser af en og sa'mmo i"jjiift p"" en iabt Braoteat, som syues at have havt fahido' Noleos Inalsluift r msd ds 'oldre R'ui r' I

10 4. FONNA-I,S. 58 altsaa ai forar h al vare gaaet over til d for Aar 600. I Ordformen for,,eier(, s;mes ai paa Grund af forskjellig Betoning at l:ave holdt sig noget langere. Paa Bracteaten Nr. 55 Steph, leser jeg aihek,,eier jeg". Meu i Upsala-Oksens Indskrift, som jeg henforer til 8de Aarh., lteser jeg ah,,,eter" (a skrevet f). I den st:erke Pr:eteritumform aih mangler Voka1 lydret i Uillyden, ligesom i Formerne for 3dje Persol warait Istaby, glf Stentofta og i For:ren for lste Person unnam Reistad. h i aih tdtaltes vel eldnt paa Founaas-Tndskrifteus Ticl som en tonlos gutttral Spirant (tydsk ri.). Andet Ord er spidul. Det viser sig alisaa, at min Formodning, at $ her har vpret rrdtall p. ikke 0. er rig'ig. Allerede den OmsftencLighed, at spidul folger nmiddelbart efter aih,,eier,,, vrekker cler: Formoduiirg, at det betegrel den Gjerstand som eies, Fibulaeu paa hvilken ll,unerne er iudridsede. spidul, hvori jeg ser et Stbstantiv i Accus. Eutal, er efter en i Runeskrift brugclig graphisk Eiendommelighed skrevet istedenfor *spindul. Der sarnme graphiske Eiendomnelighed forekommer i kunimudiu paa Tjnrko-Bracteater, d. e. Kunimuncl:iu, og i tada- i der reldre Torvik-Indskrift, hvilket jeg ligesom Btrg (Runeninschr. S. 135) opfatter som Zarzd,a-. Den samme graphisko Eieldommelighed er s:erlvallig i Ilclskrifter med den yugre Rakkes Runer: den forekommer saaledes allerede i Scilvesborg-Ildskriftens asaaal, tdlall -mund,. Et torskjellig Betegnelsesmaade finde vi i clet ufuldstrendige... undn paa Bracteateu Nr. 82 Steph. spidul, d. e. spindul, maa her betyde,,naal, fibtla". Det er efter min Formodning et Ord, der er vandret ind tcleufra. Jeg gjenflrder det i oldhoityilsk spinulu, spenula, speruruula, spenola,,a"crs, acus criralis, spinter, fibrrla", spinlen,,frb:ulae" (clnibns feminarum pectus oriratur) Graff VI, 348 {:, mht. spenel f.,,stecknadel", spentlel,,morile, spinter", nedertydsk ryendclr). Dette tydske Ord er laant fra lat. spnula, }avortll ogsaa flere ronanske Ord (frausk ipingle Knappenaal, for +espinle, o. fl.) hore. Den nordiske Form spintlul er maaske opstaaet under Indflydelse af et forskjelligt og egte germalsk Orrl: ags. s2izi1 lsaa skrevet omkr...lar 700), spi.nl eller spindel, Dal. spintlle, spinle, ohl. spinclel, spinnel f., der belyder Ten (paa Latin fusus), derr spidse Piud, hvorour Traader oprulles i Spiudingen. At dette hjemligo Ord kunde paavirke det fiemmede, havde sin naturlige Gruncl ikke blot i begge Ords Formlighed, men ogsaa, deri, at begge Gjenstande,,Ten" og,,naai" var smale og spidse. Det rl, som frndes baade i urnord. spi?rdul og i tydsk slsmdel, er opstaaet paa deu Maade, at d blev iudsktdt mellem z og l, hvor disse Consonauter stod umidclelbart sammen. Saaledes blev ags. splzle, Dat. af spinel, t;tl spintlle, Jfr. onorsk t) \Iht. spenakle, hai, spenatlcl,,stochr:rilel" ei traevirhet af tydsk -lladel rrlht. ni,lde. Do }'et n@vnte tyalske Ord kan ikke stamme 1ra bohrr'. spinadla,,spadge, Ilaftel", der er afledot af qrlaati, hirkeslav. sipinati lfi.lte samnen. saalecles som ogsaa Prof, Vilh. Thomsen mener. Mcd urette antager Grrr,lll an oift. rpimia er et oprindelig germausk Oril og er besl@gtot ]il].ed gaspan (spinterr fibulationen), /iaspad (monile). Persson,,Wurzelerweitemng( S. 191 antrger, at o}.f, tpc ctkr er egte germansk og sta&r i Aflydsforhold. lil7a,j", s?ina.

11 HEDEII{ARKENS AI1T FONNIAS. Eindrin'i at Einri'6a', gr. dvepd6 af dvpo6 og lign. ved Analogi overfortes dette d til Iormer, hvor der efter n fulgte en Vokal, som i ags. syindel, ruuord. spizdul. Accusativformen spidul er opstaaet af r-ldre,t sltindula. I Accusativ sg. m. og Nomin.-Accus. sg. n. af a-stammer har -a holdt sig i Udlyden i de fleste Incl_ skrifter med clen l:engere llakkes R*'er. Saaledes i staina Tune, hlaiwa Bo, horna Guldhornet. Endn. rstaby-stener har Acc.s. hlriwurafa, hvor a betegner et red.- ceret a, en Halvlyd af a. Fonnaas-spanden giver os det eldste hidiil kiendte Exenpel paa, al -o, er faldt bort i Accus. af et Nomen, ligesom i Ildskr.ifter mecl den kortere Rakkes Runer (f Ex. allerede i gsrat' paa Gimso_stenel). Jeg ser ingen Gmnd til at antage spidul for en graphisk Forkortning af Erintlula. Tbt i iuge' af de 4 Rader paa sparden er en R'ne i et ords sl'tnine udeladt. Desuden vise baade Runeformer og Sprogformel overhor-ed, at Fonnaasl rndskriften horer til de seneste af den, cler er skrevne lcreltkkende mecr den langere Raokkes Runer, og da kan det ikke v:ere paafaldende, at -a i Enden af Accusativformen i den er faldt bort. Vi skal se, at ogsaa a foran Nominativsmerket n mangler i Indskrifiens Sprogform, ligesom paa Steuele fta Tstaby og Stentofta. Efter spidur syles at vere skrevet fl. Dette er det eneste ord i denne Rad, ved hvitket vi maa artage en for Tilfreldet forkortet Skivenaade; thi spidul er skrevet for spindul ifolge en i Runeskrift sredvanlig Betegrelse al Lyd.en nd,. tf tpnker jeg mig udialt lel, opstaaet af r,tila. Jeg finrler den et Adiectiv i Accus. sg. neutr., som horer til spidul, og jeg oversaetter spier,dul tal ved,,clen gode Naal,,. Dette Adjectiv gjenfindes i ags. til, god, heusigtsmassig. I cler gotiske Bibelover_ sattelse forekornmer denne Stamme sammensat med praffxet ga_: gd,hl,s, passende (ejxalp06, eiioeto6); frerndeles i sammensatnir:rg en unrilamalsks 'besiudig og i srrbstantivet til, tydsk Z'ieI. Uderr Prmffxet ga- forekoraner Acljectir.et i den gotisko Runeindskrift paa Spydspidsen fra Kovel i Volhyr:iierr (Herming Nr. 1) : tilarids, der er et Mandsnavn i Nomin., som i Wulfilas Sprogform efter min Formodning vilde lyde atilaraps, : ags. Titred (ovenfor S. 15). Til Adjectivstammen horer ogsaa oldhoitydske Navne Zluard, og flere. Nogle tydske Sammensmtrxrger (Ziti,nunit og fl.) vise en fra lila- forskjellig Stamrne; jfr. Ilennhg (Die cleutschen Runendenkm. S. 4). Deite Adjeciiv er paa et eneste Sted bevaret i del norrone Litelatur, nemlig i Lokasenna 38, hvor Loke siger il Ty: {ft hunni,r aktregi bercr, tilt med tuebn,,dt har aldrig kurnet beere goclt (d. e. brirrge Enighed, lorug tit veie) rirellem to,,. Fra samme Adjeciiv stammer onorsk 6titi Skad.e. Den substantivisk brugte Intet_ kjonsform af dot her omhandlede Adjeciiv er enten fra Gotisk eller fra urnordisk gaaet over i Finsk: lila factlias, opportunitas, o. s. v. (Thomsel Derr gotiske sprog_ klasses iudflydelse paa den finske, S. 153), Hvis Udtaleformen har vaeret lel, har e deri vanet opstaaet af i ved Indflydelse af a i en arlilre Form,j,lila; jfr. olorsk sela..af,,sila, Men Formen til, med i overlort fra andre Boiningsformer, er sproglig mu]rg'j. 1) Mellem ile to sidste Runer i Ra.den, som ieg har l@si t og l, skimtes nogle Streger, som er svagero oud Stregerne i Runerne t og t, men soro sitkert - r ridsede, Hvorledes disso Ridg.,iri:tiltrt:-

12 60 HEDEiI'.RKENS.AMT. tol har ikke Intetkjonserdelsen -t, som i historisk Nordisk er noclvendig ved Nom.-Acc,s. i rnietkjon Eutal af Adjectiver. t r er en derfra forskjelrig, ved Adjectiver rnere oprindelig I'tetkjorrsfo.m, der gjenfindes i Gotisk og andre besragtede Sprog, f. Ex. i den gotiske Bibeloversa:ttelse llarc. rv, Bg: uis mi,bil,, et slort HavbLik; Ilarc. IX, 2: fairguni hauh, et hoil Fjre1d. Denne Form af Intetkion har i Nordisk ikke hotclt sig med adjectivisk Brrg; men Substantiver som dj&p Dyb, full tyldf Beger, sirr Saar, der et damrede af Adjectiver., viso, at den engang har v:eret nordisk. t l er opstaaet af en :eldre Torm,i tela som spidul af ns2tinduta. Men i tel er a i udlyden sv''det i en tosta'erses Forn, hvis forsto staverso er hort r urnordiske rndskri{ter forekomme flere Exempler paa denne tr'ormation af Adjectivemes Nom.*Accts. Ental Iutetkjon; saaledes agala paa Kragehul_Spydstagen. Dette har jeg i min Tolkrring, som blev oplasi i Christiania Victenskabs_ selskab 1877, afdelt som et Ord og tolket : got. agl aioyp6vt). Udtrykket spidul t l,,den gode Naal. er ligear.tet med Udtrykket i den olddanske Indskrift med den kortere Iieekl<es Rrurer paa en Kam fra Lincoln i England (Steph. Run. Morr. I,22J): hamb l;ofan hiari t'orfastr,,kam god (d. e. donne gode Kam) gjorde Torfast,,. Jeg opfatter her med Stephens kiari somprateritun, der noiagtig sk'lde have vibret shrevei l;iarpi, tht andre Opfatrrir.rger synes ikke at give brngelig Mening. Ieofan strarer her i Betyc[ing til Foruaas_spandens tal og det er ligesom tel et Adjectiv, der i ubeslemt Torm er sat efter Nawet paa Gjenstanden. Ogsaa i Oiclnorsk er den ubestente tr orm af Acljectivei, ofte brugi, hvor vi vilde brnge d-en bestemte, og sat efter Substattivet, f. Ilx. Hym.23: orm eil.r/(tan, \glur:nd. 2: fadmi lj6sum. Err Lignende Anvendelse af Ailjectivet,,god,,, men i bestemt Form, om Gjelslander:, paa hvilken Rnnerne er ridsede, synes at lbrekomme i Indskriftel paa en ru tabt Rirrg fra Ringsaker, Iledemarken, Norge: peser (las lnsar el)er, med Birideruue for ar, pessar) hurpir ger[n porpr a stuf, m hari,y*: S"lo (,,de gode Ringe"), hvor gulo sy\res at v:ere graphisk Omsatning ror gow. Eieren maa ligesaavel som Fabricanten kunno fremhipve den Godhed, paa hvilken han ridser Runeme. Gjenstands At spidul i urnordisk er I'teikjonsord, er paafaldencre, cla det tilsvarende tydske Ord er Hurkjonsor.d ligesom tat. sytinula, hvorfra det stadlmer. spidul. skal opfattes, vover jeg ikle rned sikkerhecl at sige. For mine oino saa ile saaleclos ucl, at de mulig kun.e clanne R.nen ry e staven i siclste RuDe maatte da have vreret benyttei som hoire Stav af o. Den fbruilsatie v_erstre St&v af o et ikke parallel rned Staven i t, ten skra.ner rnere *edail rnoil venstrel den srije'er hoire Kvist af t, De skrurstreger. "orn ved lasningen e rnaatte oplhttes sou forbindende de to Stayo af e, }egyndo iedenfor de to Staves Toppe, Den Skraastr:eg, som skraaner neal moil venstre, Jregyider saa langt til hoire, at den skjerer staven af r, og den fortspttes et siykke nedad efie" at have -oit tle[ Skraastrcg, som skraaler nedad trod hoite, Ilvis n:evnte Forudsaetning var ristis. maatte e-iiunen vpre sat inal her bagofter, da hele Rader alloreile var "i,i"*l- "g i"? ma,atto meal Flid veere gjort svagere enal ale omsiaaerile Runer. l{en ;eg gjeutag'e", ui ieg iltet sikket -nygt tor sige om Ridsene mellem de to sidsie ll,u:ror i Raden. 1-i opfatter ilisse Rids som letydningslose. I) Forual agat. I@sor jeg jah ^for,,og,,. Derimoil forbinder Wimmer (Bunenschr, S, 126) hagala til ot Ord.

13 F HEDE}IARKENS ''IV(T. 61 *qtindulu, slnes at maatte v ere blevet Intetkjonsord ved hdflydelse af et hjernligt Ord, der har havt enteu en narliggerde Form eller en narliggerde Beivdning; men jeg formaar ikke at paavise, ]x'ilket Ord dette har vreretr)' - Nuu, Torrnurs-Indskrifien har spidul af eldle spitt'clula' mer- ved Siden deraf aih, saa taler dette irnod den af Brate (ii'ldre Vestmanlalagens ljudlii'ra S. 15 f) udtalte, men af mig (Arkiv IV, 134) beki;ernpede Mening' at Grundlbrmen for oldisl. ad,,helligdom" 't'nika fotsl hlev til "zi'ta Deite urodbevises ogsaa a{ andre Kjenctsgjeerninger' som jeg her ikke skal navne' DadeneneRrrneaiForbinde]senedR,rrrretneiRad4aihspidu t (d.e. fel) betyder,,eier den gode Naal", saa maa Eierens Navn vare angivet i Indskriftens Tv:errader (Rad 1' 2,3). ITvauaderneerordeneskrevrrestzerkiforkortet.I)adetilhoreetSprog, som vi kun meget ufuldstendig kjerrde, tol vi ikke verte med Sikherhed at klrrrne i ethvert Tilfalde paar'-ise, hvorledes disse folkortet skrevne Ord skal lieses og overseettes. Hvad ieg i clet fr'rlgeude fremsatter, skal overhoved betegles som et Forsog. Til at ffnde Tviprradernes R'tekhefolge og sproglige Betydning har vi Vei ledning i Runen I n. Derrlre findes vistnok ikke aliid (se f Ex By-Iudskriften)' men dog od"o Sammedigning ofiest i Errden af Ord og forekommer rravnlig hyppig sorn Nominativsmerke. Nu ender clen nederste af d.e to korte Tvarrader (Rad 1,1: 4lskln urerl -n' Vi tor da paa Forhaand antage det fol saldsylligl, at ogsa& et Ortl ender med -kln og at rri i qtat t* har det sogte Navu paa Eiereu i Nominativ' forkortet skrevet' Duo lunge Tvarrad (Rad 3) begyuder rnecl iqn Det ligger paa Forhaaricl u:ermest heri at finde den samme Afledringseudelse sorir i holtiqan paa Guldhornet' El dette rigtigt, saa kan den nederste af de to korte Tvrprrader (Rad 1) ikke la:ses umiddelbart foran rlen lange Tvzerrad (Rad 3), heller ikke kar mar libse deu lange Tvanrad foran de to korte Tvprrader' Forst naa man derfor lalse den nederste af de to korte sammerstaaenc'le Tvrcrrader (R'ad 1), derpaa deu oversie af disse (Rad 2), og saa der lange Tvarrad (Rad 3)' Det forekommer ogsaa ellers, at den nederste af to sammeustaaende horizontale Rader skal lreses foral deu overste. Saa]ecles f. Ex i folgende Indskrifter med den kortere Rpkkes Runer: paa Starrgelalid-Stenel i Stavauger Amt; paa en Sten fra Klepp paa J;ederen; paa Vorrlingborg-stetreu i Sjrullald efter min Ltes-,riog. I Rurlv"rser 66 shal af 3 satnmenslaaelde Rader deu mellemste lases fnrst' derpaa den ovorste og sidst cler uedelste' Det er, som allerede sagt, paa Torhaaud k1art, at Skriften i Tv:erraderne (Rad 1, 2, 3) er sterki forkortet og at rravrrlig rnange Yohalel ikke er beteguecle' tr'orkortet Skrivemaade lbrekomner i marige liurreindsklifter' Son Veileiluilg henviser jeg her uavnlig til den med den yngre Rarkkes Iiunel skrevue Indskrit't r) NeDDe et til onorsk tubti n. eller onorsk Dtca n. svarenclo Ord. Jeg fo._ualsat'tel, at '[ei ' i;;;;;. ii M;;;;;"i 'g tit I'i"to"i"t Nordisk) fandtes Intetkiorsord paa -zrlq-ttl For Adiectivers Vedkonmende kan dotte ikko botvivles'

14 4. FONNTAS. HEDEM'.RKENS.A.iVrT. 111 "** 1"":n _i Jyltand (Thorsen Jyltands Iiunemindesm. Nr. Z;.Wimmer uprisc. phi1ol. ad Madvigium p. Z1B-2lg): h,ribng : lttttbi : hriutntbfsi aft: ttibrukmlusin r)et forekommer m. (A,t rid.;, ;;;;;il: ;x;1111fl ;:lj:";'li:?3:::l:ff,--e,se med c s ii, v e Iwibng (u)h tulti ; k1 ri1p)u.:_ ttubll)!(t)si oft :,tib(t)rut,. n(tt l,?t( D sin(q),,revna og Tnbbe (e1ler: fov"l dorau airl U*"t ", elter Viborg sin Moder,,. At den forste Rune af e& her er udeladt, ku" "r;r;"r.ligr.es med, at den forste Rune af afla untlertiden ik lrnlaerisi;n"*;;-;ii;:jff::l'""""".;j\::k;#:rl?";g:; i. Euer skat man d+yii.; h@)ri(l)u? t) i e"ti*r"iffieu og Consonanttegn er udeladte, baa<te VokalteEn men irrgensteds to Rurer i Trak, thi vi kan ved r'ldstendig forudsatl, skrivning "ild';;;; #r}il,,j:il".;;" t utr og pusi(ror aldre Jeg har i det foreeaaende sogt at gjore det sandsynligt, at Lasningen af Tvarlinjerne pau Fonnua.-spa:r:"-:o;l,l"#"a" -"u"qiirn og at vi heri maa sogo il1liil"t#1t3'llitrft;ttt i Nomi.ati"rl ro.r.o*,''.r"**. Antage vi n', at vi uaryrae q r"rr " ii ;;;;;:*#""r;"r,*;"13 fff U,;J#i:l;k-",:: ofte i det 8de, gite og i0d" Au.}._ar"a i fyi.ifr"a,'1""** so Frirsremann. Jeg skvtder prof. Konrad ^i;;;;;;;ysning, ved - Miinchpn hed,er I Engelsclnl hittoen. Ogsaa ellers vise per i det Salzburgske; ar et Sred rat rndskririer oou"u,...t"*,"j.-u'j,1ffi,:#ril.:t_:"";1l""#:l:::"ffi;:1ff - ''*" Personnar.re ikke er i Brrrg ihisrorisk nordis! Sr,"^- Navnet Angilaskalhn, oht. Engitsmtl, b"t.g";;;;;", Skatk. ';;; sin d. Oprinilelse e. en Svend eller,,en angetsk Tjener uf,re."f";, t. sammensat tydsk ", andet Navn, nem)ig med scallr (illte _wa-rscath aarh.), i;j;horder som forste Led at dei betycler,,;il;# ;;,in ^", ouu,,angler,, ;:l'iit"? iji;iiilli;;fl 311 rii neroerne ;"^*;,T";i, K:.i,J,*I;tr:::"::l ;:;T ij'l"ff::: sydtydske og nordtydske Navne. Det...u_,rr"rrruttl Gange N""" som SirZf, Navn i gammel forekommer Tid flere i Danmark, er paa lrerslev-stenen G;;;#i Tydskland. (Srephens Na'ret Itr, 142) (,Slri//cs), ;""";, der ;;". naermest shwlks, er ndtali opstaaet Shgtrhs af islal,,4 i: 375). lt. eot;i"i, Ogsaa irrurrai,gafdk som Appeltativ (fsl. er ss. shalltn I, tialg _ il"u"t,ib;iu* Det ftrdes i Betydningen, o" nordiske Sprog.,,Svend,, ktur t H;;;. ;.";;;. ir',1oo**u. Udg. S. 2?Z), r) Wimmers afvig.ende ForkJarir E ktatt ugtl);(r) bljer ut.tlit,t)l t;t.iurttkt l#i::,,"#:yffi?ifi jj"yf,"",;::"*ffi j,,;;%:;j:ffi -;.ffi $"l::*mr

15 v I tlog her mulig bevaret fra et ikke nordisk DiEt. Senere er Ordei ({ Ex. i Marskalk) indfort udenfra. Nameformen paa Fonnaas-Sp:enden udfylder jeg af fralgende Gruncle ikke til Angilaskalhan med a foran Nominativsmerkei a: 1) I Iudskrifteu finder jeg ellers overalt det Princip iagitaget, at der ikke er.deladt mer e'd eu R.'e ad Gangen. 2) I det foregaaende har jeg sogt at gjore det sandsynligt, at spidul paa Fon:raas-Spenden betegler Udtalens qinctut, lkke spi,dula- Mer at a larirger holcit sig i Udlyden i Accus. af a-stammer end foran Nomiuativsmarket n, maa sluttes deraf, at Istaby-Stenen har hrriwulafa ved Siden af hapuwulafr. B) tr'ouuaas- Indskriften staar i Runeforrner n ruest ved Indskrifterue fra steutofta og Bj6rketorp i Bleking. Da nu a i disse er faldt bort jbran Nomiirativsmarket n, er der ingen Grund til at vente, at det skulde have holdt sig i Follaas-hdskriftens Sprog. Men som fsrste Sammensptningsled har Stentofta-stenen heramr-, Bjdrketorp-Steuen haerama-, well-, hvortil vel ogsaa upambn- bol regles. Derfor udfylder jeg i Fon:raas-Iudsl<r.i ltett aqi,laskaike, ikke a4clsknl/rn. Allerede i det foregaaeude er det beuierket, at vi efter qlskln d. e.,4292- Inshalhn maa, lase den overste af de to korte,l.varrader og saa den lange Tverrad. Den sidste beg;mder med i4n. Det er allerede sagt, at dette sar:ldsynlig er Slutningen af et Ord, der er dannet som holtiqar paa Guldhornet. Det ligger clerfor nelmest at prove paa at l:ese sammen til 6t Ord wkshuiqn. Dette, der synes at vano skrevet forkortet efter samme Priucip som Na'itet Angilasl;alfta i Iiad l, hurde da angive, httis Son -Angilaskalka'tar, og vare afledet af et sammensat Mandslavn. -huiqn kunde man da tpnke sig udfyldt iil -hugi4n, saa at mau her ffk en Afledning af et sammensat Mandsnavn paa -fuugitt. I flere tydske Mardsuavne danner -hugi sidsta Led. Samme sidste Led indeholdes i iluhtt LiIj (Bautit 392) d. e. ILI(h)u.gr, en sjaolden Sideforrn til det sadvanlige Navu lllzryi. Disse Navne hore lll oldn. hugr,,hu, Sind, Mod", der i Ulnord. maa have lydt ';'httgin. Dog kulde m.an ved overuremte Forudsatning paa tr'onlaas-spirldeu ogsaa tenke paa at udfylde -huraiqn, da sammensatte Navne. hvis sidste Lecl er -fu?2, forekomme i Oldtydsk og Oldengelsk. Men ved at lase wkshuiqr sammel son et Patronymicum, har det vaeret mig umutigi at finde nogen rimelig Forklarilg for forste Lecl wks-, hvordan jeg saa end udfylder dette r). Jeg foroslaar derfor nu at opfatte wks og huiqn som to forskjellige Ord. wks kan da udfyldes til wakrs, Genetiv af }laudsnanet wakran, der forekommer 1) Man ka,n ikl<e uillylde wccksrc- og lbrbinde itette med mlrt. uahs, pehre,,lrr.as, skarp,,. Dette tor ikke med Kluge Stammbilcl. S 180, 181..lbrbindes lrecl gr. o{1i6, der ikke hrr Digammai Tremlyden, men som horer sammen meal oxpl(, Heller ikke tor oahr, som Fick i Bezzent. Beitr. XII, 161 yil, forbindes med gr. 9o d( os lal, con-1)ezrxts. IIht, arnlrs er ed yngro liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiorm af oht, kwas : oldl. lonss, got. *i?0.rss (hvoraf /rrua,raba). ags. iarzs. Ior Manclsnavnot,fahimut &l'da.s i elclre Tid Il?r'.Lerrot (Xleichelbeck hist. Fris., 8de og 9do Aarh.), senere Wasmot. Tll oht, lzod"' svarer regehet rrht. arns. Deue I'orm er bleven foranfuot til toalrs ved Indflydelse af salr,,lang Xniv", der eller sil Betyclnirg oftc naatto uevnes i liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiorbindelso mei[ xcda (walwa' clanne cirr,schmsal$ Tristan af Gotliied af Strass-

16 4. FONN,AAS. ti4 HEDEM.4.RKENS A]!1T. paa Reistad-stenen, hvortil jeg om dette Nav'hen'iser. Den elclre Genetivform er a wakras (ii. Bo- og Yalsfjord-rtdskrifterne); me' da o foran Nominativsmarrket -n er svundet i tr omaas-indskriftens Sprogform, maa mar antage, at a her ligeledes er sr'-undet foran dei i udlyd siaaeude -s i Genetiv. paa Stentofta-steue. formoder jeg Genetiven wel[rlduds. At Genetiven Wal;rs, de,- folger efter et Marrds'avn i Nomi'ativ, skulde i jteurt prosaisk Udtryksmaade rrdel noget styrencle Ord af Betydlingel,,Son,,knnne betyde,,wakrs Son,,, lader sig, saavidt jeg s6r, ikhe af uordisk Sprog godtgjore. Der{or soger jeg nu i huiqn ikke et rfilnavn, rnen et forkortet skrevet Appellativ, hvoraf wks d. e. Wol;rs er styret. Jeg fbreslaar. at udfylcle trui4n iii irusiqa. Dette betegner her efter min Formodning Iluskarl, d. e. el fri Mand, som er i en rrovdfugs Tjeneste og bor i ri.s lios han. r en versifice'et Ramse i snorra Edda ed. AM. I, 560 forekommer innfulsingar, sandsyulig ned Betydr.ring af,,iius_ karle". Dette forholder sig til 6g.9iqe, som olorsk in rzrlro tt tll (1r6ft, ag s. innueonrl LiI ueonr\ incniht,l cniltt. Med forskjellig Betydning bruges ofris. lar?sizg, mntydsk hitsink. Dette betegner,,e' Borrle" (tr'orstaucleren for e' ra'drig rrusholdning), det samme son i ofris. ogsaa beteg'es ved httsherr. I old'orsk forehommer -FIrsirar oftere som Navn; ligesaa olft. Ilisinc (i Baieru i gde og gcte Aarh.). enu Ugo"r.i" Maade gaar oldn. httskurl over til at bmges som persomravn_ Om u i husiqr betegler Udtalens u eller y, karr Skriften ikke vise. At u i deu la'gere R;ekkes R.*eslirift kar:r beteg'e udtare's y, r,iser barutn Bj0rketorp, der forndsatter den omlydte udtaieform br!tt;. om andre spor af oulyd i de mj de reldre Rurer skrevue Ildskr.ilter shal jeg i det folgencle tale. Ligesorn Runeristereu her efter mil Fornodning er beteguet som wok,s husiqn,,yakrs H*skarl", saaledes er i valsfjord-rrdskrifte' R.'eristeren betesret som en a'de'ilands pewan,,tje'er". Ligesom i Fo''aas-r.dskriften de' siyircde Gonetiv gaar for'd for det styre'de ord, saaledes vil vi fi'de samme ordstillins i By-Irldskri iteu. I Rad 3 folger e{ter i4n {'orst s og derpaa p a. Jeg for.binder sa til et ord : oldr. sir ',de'". om Betyd'i'ge' af r skal jeg tale mer.e i det foleencle. sr,,den" maa bestemme et Adjectiv i Nomi'atir', som staar i Appositio't liandsnav''el Angilaskallc,t. Dette Adjeciiv {iirder jeg i de tilbagestaae*de Ruuer 4srbse, som jeg udfylder til dqisarbcs/ce (srrarere end til iqes). Dette {orklarer jeg som deu bestemte Form i Nom. sg. masc. af et Adjectiv, hvis t svarende ubestente burg 9028). Til lorandringen af zoas raads kau ileu -til O$stEndighed have bidraget, at man i anilre Dialekter udtalte utassen for warben, tes ror,rnrs o.'s. v., saa {it sirs i dem clannecle Rin meil ar.r. Ileller ikke tor mad i wks paa Foruaas_Sp:enileD soge rz,aisa- som l.orste letl af t til otrorsk taa,,voks" svarenile C)rd; thi dette passer ikke sorn led af Navne. Antagelsen af tlajlsa- meil Beiydningen,,yelist(! vilde formelt neppe have til_ strakkelig Ststte i mht. hirwalu Sene, lti;uuahs H.l-. st og vikle fra Betydningens Side ikko vpro neget tilliedsstille'do. I'locl alle clisse oplatnirger taler des.den -ks i wks, istede'ibr hvilket rnau de (t'oars 4(.ra i senor-o isr. rlsrr.r.., r'a,r:.i i svcnskc) sluiale vedte hs. Endelig tor man i wks neple soge et l.or.ste Lerl -lltd,:istr-. der neppe vildo have tilstreekkeiig sproglig Stotte. (1'rJl.t 2i si!tcdlber 1811.)

17 t NORGES INDSKRIFTER,ED DE. LDRE RUNER. FL. III. FonnaasSpenden,

18 65 Torm har vr:rcn *ingisarbishn Dette Adjectiv er ved S.ffixet -islia da'*et af et Stedsnarm, hvis Stanme har veret i,ingisarb- (ve1 suarere -a,tbn e-rrd -arbija). Jeg overs&tter altsaa:,,angelskalk... fra Ingesarv,,r) sa i4csarbis/ce er med Hensy' ti1 de' br.gte Artiker ensartet med gotiske Udtryk som ahma sa ueih,a,del hellige Aand., hairdeis sa gorla o. s. v., med angelsaksiske soo' magilhiid se micrtt. Heraf syires det at maarte sluttes, at erzz eller lizrz i oldrrorske Udtryk som s(t enn fr(lni ormr, ormi peint enrmt, frina er senere, specielt nordisk Tilfoielse. I folgende Vers: ok s(r, enn htmshi Sig. lg, b bgnt, pau en blidu Oddr. 8, B oj pann snn ltrita Ghv. 16, 17 vil Sievers i Pa'l-Bra.'e Beitr. vi,836, for at faa rigtigt l{et.r'r, stryge sr?, 1a,, Fann. Hvis det overhoved er nodvendigt her at stryge et Ord, kan cler vare sporgsmaal, om lkke enn, en l\er er komnet se'ere til. trfer i clet islaur:lske Literatursprog er det k.' i so' Tid, at rnair firrder skrevet udtryk sovr sh risasti rtra.lr (.ode'- inn). Adjectiver paa -s/rr i bestenrf l'o'u for'eko'rme i Norclisl< ofte sorr Tilnavne, f. Ex. Shef,ll hauhrktlshi, Asdis en bareyslr.t, lljgrn hinn enski. Endelsen -e i ingisarbishe afviger fra -a, der el. cle. E*delse, som i I'tl_ skrifter med den eldre Rakkes Rruer r-egelret forekommer 1br Nom. sg. masc. af z-stammer, men stemmer derimod overerrs med Fornel i historisk Nordisk. Endelsen -a i Nomin. sg. m. af z-stanmer fole)igger i talrige Exemplel fr.a Danmark, mer er ogsaa, kjerrdi fra Sverige og I'ra Nor.ge (bl. a. wiwila Vebhurgsues). Den ffndes ikke blot 'ed S.bstarrtiver, me' ogsaa 'ecl Ailjectiver i bestemt l.orn, {. Ex. fauauisa Bracteat Nr. 57 Sieph. Derimod er cler ikkc Spor ai' Xrdelsel -e i Nornin. sg. m. af n_stammer forend i qsrbse paa Fouiaas-spiuclel, og dcrures Iuclskri{t har liele graphishe og sproglige Eie'dommeligheder, son vise, :rt dc'horer til de se.este af ile lucl_ skrifter, som *deluhkerrde er shrev'e 'rccl de' l.:uge'c Iinkkes R.rier. C)gsaa e' anden Indskrift ned den l:engere Rekhes Ruucl har el Norninativ sg. paa _e af en az-stamme, nemlig Bjdr.ketorp-Indskriftel, lrvor daude er. : olclu. drnr,li.l merr denne Indskrift syles &t vaere nogel ylgre encl Fourraas-spcrrdeus. Efter det foregaaende maa vi antage. at Nolrinativ sg. af' z_starnncr af Hankjon overalt i Nordeu i det zelclste Ruucsprog kurr havrle Elcielsen _a. ilike -e. Naar dette forholder sig saa, er vi irr.rdte til at autage. at rlen yugre Eltlelse _e el en (i?cle Aarh. indtraadt) Forardri'g af derr ardre -a. Arcrcles paa samrnc l'laaclc forholder -e i den historisk-nordiske tr'orrn sysler sig til a i runord. swestar Daa opedal-stene'. Jeg formoder, at.'rord. a i begge T ficrd" Lrer.rltalt sorn- et hail a, der na:nnede sig til c. I begge Tilfrelde maa uruold. a vere opstaaet af fiellesgerm. langt e. Meu at Nominativ-Endelsen -a af masc.rine ra-stammer paa clen Tid, da hidskrifter'c 1) Da,jeg forsi kom iil denle Opfatning, vi<lste ieg enclnu ikkc, at dcr. virlielig ffntles ct Steilstravn,rlngesarv,,. Norges Indlkrifter med ale el,lre Runor.

19 4. FONNAIS. 66 IIEDE]!I.{R(ENS AMA. blev skrevne, var kort, slutter jeg af SkAii,rrg-Indskliften i Sijdermanland, afdeler hvor jeg hariqa eleugan. kort a 1). Her betegrrer efter uril llening { a langt a, F a d""i*oi gjarder u. at opll'ss Na.ret pair det Sted, hvor spaenclens horte lijenme Eiermand Det Stedsna,v., hvoraf' Acljeitive r ingisar:isk-e' er afledet, og nrdeholder er sammensat som sidste Led,,Arv,, i Four:reu nlb,. D"t u0rds Boining dog for hdskrifterrs lader sig Sprog ilike besterule efter clet ir"i.n"a"a" det har Adjectiv, sandsynlig men velet eri o_stanme. Det horer,,nrra_"r, _u,t onorsk aalr,,arv", glsv. arf ctg rer.f m, u., cleru:est:s.o1,r.nd onorsk eryli, paa orrorsk,1,une-ste'en ar/r Jigesom arbl,a. glsv. arf, al kal betyde Jordeie'i;;,.o_ Deraf ei.terrades er Ordets i A:v. Brug som a,ndet Lecl i samrirensatr" a;;r;"""" Fritzlers at fbrklare. 2det Jfr. urrg., _ordbog, og A. Erdmarrn,,uber die Heimat der nnd Algelu" den S. Namen b? f. saadanrre ured,,arv,, sanmersatte Stec{snavne trfalgde ffndes sarnlede i talrig paa tre Steder i Nolclerr: 1) i Lom, Guclbranasdalen; 3) paa 2) Gotlarrd. i Dalame; Meu spi.edt fbrcliomirie cte ogsaa ;;;r;" i Sverige2). tr'r,tste Led af Stedsua reiret, uraa o,.."t Mu,,a,uo.'',',';:.'ifl:;::iJ_'ll;,:1,:_^ff;,:*"i:, '\Ingis. "_uu I nederste Lirrje paa lr'erslev_stene' i Sjrelf;r; tor". og ihis vi liar (ikke da der ikr), Gerietiv af samrne Navn,,r,Itzgzr.yr,". -tt. of o=ru afledet og.at ved forholde Suffixet sig til det ellers fbr"k,rrr.rrre'in,.r,unrk" _Uarrdrr.u,nt ottr.ttsk Yilir fngi til som Vili, Guhtir tll Gytai, olilsv. balir lelter baler.y Lilj. busin 1006 Lilj. iil 5I fll bali, B6si, se Bernlrlrlnirgerne tii Rruver.ser- - S.,0,,g. I,,,fngin er ligesom i Ingi tal:t et z, soul n.' b"varj ; orror"u frrrjri. d,,. onrrrru slial jeg Navnestamme tale mere uirdel Aa'r'stacl-rucrsrrriftel. net, it u -urrgt"" rnaa efte, ng vel {brklares i rngtn, 'ed hrdflydelse af,besl;egtede tr ormer, i irriu.n, tyarnt bort. Auden var faldt Stavelses yokal paa ror'raas-rrrdskri*errs,.,0,",t:j:1;j,:",i:; Tii]i""i:,""i}lJ'f;f;:-;;; tr'rzrste Led ai'de steclsrav'e, som e'ile paa _art, damres otte Mandsnavn, af en Genetiv og i Sverige afet firrdes et Stedsrra.rr., d'n".yr,". il; det vaere sanure ialfald som sproglig ilet, hvoraf Adjectir_e t qsrbse ingisarb*ir lrl u"r_"r.-spanden afledet. I Diplon. Datecarl. er Nr. ti68 (Aar i+ss, O;lirlut;,,.u,n"nf,) -rose,,nrgu*xsom liggher fi?l:::"il.t:il]:::.**-t".;^.:::*'1,,. r rv1 (laarc7er ryz re"" tilkong G-rstav ' f;t5::iji*llf#ij;i:*fll:t.l,,fngesar.frcet, liggia,ncles "dj Te;;;;;;;ffr#*r originar) srerges lil,"'{i** rigesom jeg, at.rnorcr. -a *i[rxff :i,;.;1 t.,-'*ii{teit""".,* **i:,,,,:." *l:ftii',}i*litt i Nomin. armas- i,::u:" q'q1t;y:i?'*fl i.li1}.,fl:j,li,''l*f:"-"*:,j:ilh" _,.* u::lirl il\,i!'ox;iil*dest:rvelsc' l..r.t sv.tc,ii,'",'o"..r.'u'i'aui-iluirae, at cler indogerm. ittt m ru;gmu*li j;xll:,i1''i.' 1rJ?ti, #lji+ft,fi r) Saaledes i _Ifehirgland. I RLurverser Nr-.?1 har.jgg sogt at vise, a

20 HEDEMARKENS AMT. or bergzlagen"' Endnu i Rosenbergs Geografiskt-statistiskt handrexikon rifver sverige (stockholm 1882) opfores rngarfsbo som Navl paa eu Gaard i tr'aru Laudsforsamrnlg, Kopparbergs Tinglag og sogn, samt rrgarfshytkm son Navl paa e. J3y i skedvi Sogn i Kopparbergs Leu. Men Stedsnavnet lincles ihke blot i Dalame. Ogsaa en By i Bergsjd Sogu, Gefleborgs Len, Helsingeland, heder etter Roselberg Jzgesarftom. I Norge kan derimod dette Steclsnavn ikke paavises nogensteds. Da det med Sikkerbed vides, at man har givet flere encl dt Sted Nar.rret,,Ingesarv,, (som dog ikke overalt behover at vaii gammelt eller af samme Oprindelse) og da endn' flere steder tidligere ka. hari baaret dette Navn, lacler det sig ikke med Yished sige, hvor det sted, som paa Tib*laen er D vnt som dens Eiermands Hjemsted, har rigget. Fib.raen er f.'cr-e. i ovre Rendaren i det norske Landskab Osterdalen. Rendalens prastegjald grenser mod (lst til Sii,rla pastorat i Dalarne, der for Begivenheclerne i 1644 og folgende Aar horte 'nder Elverum Praestegjald i norsk Osterclalenr). Fra Osterdaleri har i lang?icl gaaet Ride_ Klowei og ind i Idre og Sii,rna2). Skoweien herfra tit Elfvedal r Dalame, som i gamle Dage vistnok har: varet liclet befmrdet, regrer lliilphels (Dagbok S. 221 f.) iil g svenske Mil. Herefter ligger det, som jeg tror., ner at tanku paa, at tribulaens Eier hs.r wmret frn I)ol.rn6, 'vo,- Nd,,,-r,,r,,g1,"d-\-., lo.ol,or!,ror., otre'rintilntd 1i.a dot nordlige Sverige. Endnu har jeg ikke besvaret det Sporgsmaal, hvilken Lad cler skal lreses fsrst. Men Moningen bliver.urrrlrru, ur,tun vi begynde,den nect aih spidul fl (og derefter lmse Rad 1,2,3) eller mecl 4lskln (og duruftl"" l*.".ltad Z, 3,4). Man kan maaskd finde det naturligt, at skrivereu frr.t,kor,r" have skrevet ordene fuldt ud og at han, naar han k'n tildels har anven.t Forkort'i'g, skulde have anvendt denne langer ud i Indskriften. Til Stotie herfor kunde rian henvise til Brekke_ Stenen, hvis forste Ord i hver af de to Liujer er skrevet helt ud, medens der siclen i Indskriften er anvendt lorkortuing. Syltaxen forbyder heller ihke at laese verbet tars : aih spinrtul til, Angilaslnlkn o. s. v. Men den Maade, - hvorpaa_inclskrifteu er anbragt paa Sp:Enden, synes mig at gjore det nodvendigi at lese Racieme i fi. gelde nmkkelntee: qlskln wkshu iqnse4srbse a Forst herved brt""t u"rn"j"jl'j] forkrarligr, hvorfor de' ene ri.ne 4 a er for Boitens_Rocl.r.",1 Topp",. :i:"",*t^"l :r-*.:, Ti:*" venclr mort Topperr Runeme a,f i Rad 3. Dette er efter min Formodniug g*,if V"ff"a"i;; * ffi;; a forer, saaledes *tt,".,i:1tt_rtq".*y:.f,_-au'"" "";,;";.;;;;;; fta Rad 3 (iqasrqsrbse) tit Rad 4 (ihspidutfl). Og rraar det her serlig er Rllne_ r) 9: "gl"1ig-y. Nietson om Idre og Sarna i Norsk hist. Tidskr. Jfr. Krat'r-Beskrivetse III S. 19b_228. ) over NorgJ i 1cl"i.t. rszq,l";i;iiir'*:,"*rok o, s. v. (Westere. l?62). rjlver S, 241. eu resa