Ret til et liv uden vold. Venskabsforeningen Amigos de El Doradito

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside Mindre udviklingsprojekt Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Ret til et liv uden vold Venskabsforeningen Amigos de El Doradito Fundemuni Land(e): Nicaragua Projektstart-dato: 1/ Ansøgt beløb fra Projektpuljen: Kr ,22 Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Udenrigsministeriet)? Projektslut-dato: 1/ Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) Kr ,11 [X] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Landets BNI per indbygger: 1080 $ Antal måneder: 24 Faseopdeling er der tale om: [+] A. Et nyt projekt, som ikke tidligere har fået støtte? [ ] B. En ny fase af et projekt, som tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen, Danida eller andre)? [ ] C. Første fase af et projekt, som tænkes efterfulgt af flere faser? Resumé (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet har til formål at styrke kvinders rettigheder og sundhed herunder retten til et liv uden vold og til selvbestemmelse over egen seksualitet og reproduktion. Dette skal ske ved at igangsætte en proces, som over tid kan bryde den onde spiral, som volden reproduceres i. Projektet retter sig mod kvinder, mænd og unge på landet i Murra kommune i departementet Nueva Segovia i det nordlige Nicaragua. Her er vold udbredt i de fattige og isolerede familier, hvor den påvirker hele familien og hindrer mange kvinder i at tage aktivt del i samfundslivet. Partnerorganisationen Fundemuni har specialiseret sig i arbejdet med forebyggelse af vold i denne del af landet - dog ikke i Murra før i 2009, hvor Venskabsforeningen finansierede enkelte workshops om emnet. Herværende projekt sigter på at arbejde med flere problemstillinger relateret til vold. Dette gennem en række workshops, der inkluderer begge køn, oprettelsen af selvhjælpsgrupper og afholdelse af events, der behandler problemet. 14/ Dato Frøstrup Sted Ansvarlig person (underskrift) Mie Buus, formand for Venskabsforeningen Amigos de El Doradito Ansvarlig person og position (blokbogstaver) 1

2 2. Ansøgningstekst A Samarbejdspartnerne A1 Den danske ansøgende organisations historie, formål og erfaringer Venskabsforeningen Amigos de El Doradito blev stiftet i juni 2008, og har for nuværende 61 medlemmer, der er bosat over hele Danmark, men fortrinsvis i Jylland. Det er en almennyttig forening, der har Murra Kommune i det nordlige Nicaragua som arbejdsområde. En del af medlemmerne har på forskellig vis tidligere været engageret i udviklingsarbejde og aktiviteter i Nicaragua. Foreningens formål: At arbejde for kontakt og venskab mellem danskere og lokalbefolkning i Murra i Nicaragua. At formidle kendskab om lokalbefolkningens situation til danskerne. At formidle videnoverførsel. At støtte en række sociale formål gennem aktiviteter og projekter i samarbejde med lokale partnere, herunder byrådet og repræsentanter fra de lokale distrikter, bondeorganisationen UNAG, kvindeorganisationer og lign. I Danmark arbejdes der primært med oplysningsarbejde via foredrag, arrangementer og dialog på arbejdspladserne. Netop dialogen på arbejdspladserne har bredt viden ud til mange. En del af oplysningsaktiviteterne er foregået i samarbejde med Finca El*Doradito ApS. (se web-side: som er en danskejet social virksomhed med fokus på bæredygtig kaffeproduktion, der engagerede sig i Murra i Venskabsforeningen udsprang af Finca El*Doradito ApS. med det formål at styrke den sociale tilknytning til området og hjælpe befolkningen ud af fattigdommen gennem videnoverførsel. En af foreningens styrker er, at medlemmerne dækker mange forskellige faggrupper og dermed videnstilgang: antropolog, lærere, landmænd og kaffekyndige, ornitolog, sygeplejerske, direktør, jurist, arkitekt, og mange flere. A2 Samarbejdspartnerens historie, formål og erfaringer Den lokale samarbejdspartner er Fundemuni (Fundacion para la Promocion y Desarollo de las Mujeres y la Niñez Blanca Arauz ). Fundemuni har hovedkvarter i byen Ocotal, der ligger i departementet Nueva Segovia i det nordlige Nicaragua. Fundemuni er en almennyttig organisation, der fortrinsvis arbejder i Nueva Segovia med det formål at øge kvinders og unges deltagelse i egen sociale, økonomiske og kulturelle udvikling. Fundemuni blev stiftet den 30. november 1995 (bilag 1: Organigrama Fundemuni). Organisationen består af ca. 20 medlemmer og staben, inklusive bestyrelsen på 7 medlemmer. Øverste myndighed er generalforsamlingen. Organisationen bygger i sit arbejde på principper som gennemsigtighed, ærlighed, ansvar, medinddragelse, solidaritet, respekt og lighed mellem køn. Fundemunis relation til projektets deltagere hviler på mere end 13 år erfaring i Nueva Segovia med udviklingsaktiviteter, hvor målgruppen har bestået af landsbyledere, svage grupper, medlemmer af politiet, formynderiet for kvinder og børn, det kommunale udviklingsråd, lærere, sundhedspersonale og ungdomsnetværk. Fundemuni arbejdet med programmer: 1) Aktiviteter, der fremmer sundhed relateret til køn og reproduktion, 2) bevidsthedsfremmende processer, der fokuserer på køn og personlig udvikling, deltagelse i samfundsdebatten og forebyggelse af vold, 3) uddannelse af personer, som tager sig af voldsofre, 4) støtte til undervisning om overgangen fra barn til ung, 5) psykologstøtte og juridisk rådgivning. Organisationens strategi i forhold til arbejdet har som teoretisk fundament den sociale konstruktion af virkeligheden. Denne tillægger individet mulighed for gennem personlig erkendelse at ændre 2

3 sociale handlinger og i sidste ende selve jeget og personligheden. Fundemuni arbejder med workshops, hvor personlige beretninger, fysiske øvelser og rollespil er væsentlige dele af indholdet. Organisationen deltager i adskillige råd og netværk nationale såvel som internationale der arbejder med problematikker relateret til kvinder, vold og udvikling (bilag 2: Participación en redes de organizaciones de mujeres y/o desarollo nacionales e internacionales). Fundemuni har stor erfaring i at arbejde med internationale organisationer (bilag 3: Proyectos ). Fundemuni har ligeledes erfaring i samarbejde med danske organisationer og med den danske ambassade. Organisationen har arbejdet tæt sammen med MS, der udstationerede Anna Mattsson som kooperant i organisationen i en periode på 3 år fra Hun bor og arbejder i Nicaragua og fungerer som Venskabsforeningens repræsentant i samarbejdet med Fundemuni og andre projekter i Murra. Her vil vi gerne også indskrive den lokale institution Casa Materna, Murra. Casa Materna er tænkt som en vigtig lokal strategisk medspiller i forhold til formidling af viden og legitimitet til projektet samt medvirken til den praktiske udførelse af projektets aktiviteter. Casa Materna nyder stor anseelse og goodwill i Murra. De arbejder i Murra Kommune, servicerer 54 landsbyer og kommer i kontakt med ca. 800 familier. De har tæt kontakt og intim kendskab til familierne, hvilket betyder at de får en vigtig tillidsskabende funktion i projektet. Casa Materna har ikke for nuværende juridisk status eller tilstrækkelig kapacitet til at indtræde som en formel projektpartner; men forventningen er, at den med tiden ved hjælp af kapacitering kan få en mere fremtrædende position i samarbejdet. Casa Materna er oprettet af bondeorganisationen UNAG i UNAG har tilknytning til det sandinistiske parti; men institutionen samarbejder med alle uden at skelne til politisk eller religiøst tilhørsforhold. Den har en stab af frivillige bestående af leder Rosa Ochoa Iglesias, sygeplejerske Gioconda Fajardo Ruiz samt en kontordame. Stedet fungerer som en form for jordmoderklinik/fødecenter fortrinsvis for unge mødre med sociale problemer og/eller komplikationer i forbindelse med graviditet og forestående fødsel. Ifølge Casa Materna har de fleste kvinder, der kommer til stedet, været udsat for vold. De drejer sig hovedsageligt om voldtægt, hustruvold og manglende forsørgelse fra mandens side. På Casa Materna opmuntrer man kvinderne til at foretage en anmeldelse; men erfaringerne er langt fra positive (Bilag 4: Interview Gioconda Fajardo Ruiz, 2009). Institutionens drift afhænger af midler fra UNAG, som bl.a. er blevet støttet af et irsk projekt gennem de sidste 2 år. For at understøtte Casa Maternas virke har projektet støttet oprettelsen af en lille butik til salg af babytøj og artikler til småbørn. A3 Erfaringer fra tidligere samarbejde Flere af bestyrelsesmedlemmerne fra Venskabsforeningen har lokalkendskab til Murra Kommune fra adskillige besøg og møder tilbage fra Foreningens lokalkendskab er endvidere styrket gennem de tidligere nævnte aktiviteter og projekter. I forhold til sektorfaglig viden har en del af foreningens medlemmer viden og erfaring med udviklingsarbejde med kvinder i Nicaragua, enkelte endvidere udviklingsarbejde med kvinder i Afrika. Endvidere er der medlemmer, som har viden og erfaring om uddannelse og sundhed i Danmark. Foreningens relation til partnerorganisationen er godt et år gammel, dog har medlem Anna Mattsson indgående kendskab i kraft af ansættelse i Fundemuni gennem Mellemfolkeligt Samvirke, ligesom foreningens formand har kendt foreningen og flere af stabsmedlemmerne i kraft af tidligere udviklingsarbejde i Nicaragua. Endelig kvalificeres relationen mellem Venskabsforeningen og Fundemuni af det fælles projekt Proceso de capacitación a mujeres y hombres líderes de El Doradito Murra udført i 2009 (bilag 5: Proyecto Amigos del Doradito). Fundemuni arbejder med lokale promotorer, som bliver uddannet og får en lille løn. De samarbejder med Fundemunis professionelle stab ude i landsbyerne for at komme så tæt på deres målgruppe som muligt. Det er en metode som gør, at organisationen kommer helt ud på landet og får opbyget et tæt og fortroligt forhold til målgruppen. Fundemuni har tidligere i 1997 arbejdet i Murra; men har ikke lokal repræsentation eller kontor i kommunen. Dengang havde organisationen et projekt om seksualoplysning. Organisationen er flere 3

4 gange af politikere i kommunen blevet opfordret til at vende tilbage og arbejde i kommunen igen; men på grund af manglede finansiering har det ikke været muligt at vende tilbage. Venskabsforeningen Amigos de El Doradito ser således dette projekt som en mulighed for at videreføre et arbejde, som der både er udtrykt behov for og ønske om gennem et samarbejde med Fundemuni. Det er foreningens forventning, at samarbejdet vil styrke Fundemunis rolle som civilsamfundsorganisation og udbrede/styrke dens rækkevidde som fortaler for kvinders rettigheder over egen krop og reproduktion. B Projektanalyse B1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Projektet er lokaliseret i Murra Kommune, som ligger i departementet Nueva Segovia i det nordlige Nicaragua tæt ved grænsen til Honduras. Murra Kommune er 479 km 2 stor og er den næststørste af de 11 kommuner, der udgør departementet Nueva Segovia. Kommunens største by er Murra, der ligger 296 km fra landets hovedstad Managua. Den seneste folketælling stammer fra 2008 og angiver et indbyggertal på personer (ifølge MINSA). Murra Kommune består af enkelte større landsbyer og et stort antal (ca. 60) mindre lokalsamfund bredt ud på landet. Manglende infrastruktur og dårlige veje bidrager til den isolation og marginalisering, der præger disse samfund på landet. Murra Kommune er kategoriseret som en kommune med høj fattigdom, hvor 67% af befolkningen lever i ekstrem fattigdom ifølge kommunens egne data fra Caracterización Murra Den mest almindelige økonomiske aktivitet i Murra Kommune er landbrug. De fleste bønder er små eller mellemstore producenter. Hovedafgrøderne er majs og bønner til eget forbrug. Derudover bliver der dyrket kaffe, som en salgsafgrøde. Kvinderne er engagerede i landbrugsproduktionen hovedsageligt i forarbejdning af høsten, køkkenhaver og opdræt af husdyr, som er en vigtig økonomisk aktivitet i mange familier. Langt hovedparten af kvinderne er beskæftiget i hjemmet, hvor husarbejdet og pasning af børnene beslaglægger størstedelen af deres tid. Generelt er uddannelsesniveauet ringe, og størstedelen af befolkningen har kun grundskoleuddannelse. Analfabetismen blandt voksne kvinder er høj, ca. 40%, og størst i de mindre og fjerne landsbyer ifølge kommunens egne data fra Caracterización Murra Hvis man ser særskilt på kvinder mellem 14 og 29 år, er der 34,2%, der ikke kan læse og skrive. Den generelle sundhedstilstand i kommunen er dårlig. Størstedelen af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand, og boligerne er dårlige, ligesom der mangler latriner til mange boliger på landet. Den dårlige sundhed hænger i høj grad sammen med forurening på grund af manglende affaldshåndtering. Kommunen har ringe dækning af klinikker og sundhedspersonale, hvilket påvirker hele familien, men i særlig grad kvinder og børn. Alvorlige diarresygdomme og parasitsygdomme påvirker frem for alt spædbørn. Der findes ikke opgørelse over børnedødeligheden i kommunen, men ud fra en forundersøgelse, som Venskabsforeningen foretog i 2008 i samarbejde med lokalbefolkningen, er børnedødeligheden høj. Ifølge oplysninger fra Casa Materna, den lokale jordmoderklinik, er der mange kvinder, som dør i barselseng. Stedet råder over 6 senge; men behovet er langt større. I 2008 modtog Casa Materna 160 kvinder, hvoraf de 109 fødte på stedet. I 2008 havde Casa Materna en belægning på 1686 dage i alt. Svangerskabsforebyggelse er ikke velset af mange ægtemænd. De mange fødsler slider på kvinderne, der i tilgift ofte lider af sygdomme relateret til svangerskab og fødsler. Mange kvinder lider af respiratoriske sygdomme, der hænger sammen med brugen af brændekomfur med åben ild uden aftræk af røg gennem skorsten. Sociale og kulturelle mønstre betyder, at kvinderne på landet gennemgår adskillige svangerskaber og børnefødsler, og i Nicaragua er abort forbudt. For mange kvinder spiller troen og kirken en stor rolle. Da kirken er imod børnebegrænsning, spiller dette også ind på det store børnetal på landet. Egentlig er Murra Kommune på mange måder et velorganiseret samfund; helt ned på landsbyniveau findes forskellige organisationer. Men i mange tilfælde fungerer disse som parallelle organisationer; 4

5 dvs. at de har samme formål, men fungerer efter forskellig politisk eller institutionel opbygning. Blandt de vigtigste organisationer er de kirkelige/religiøse og bondeorganisationen UNAG. Projektets hovedindsats ligger indenfor kvinders ret til et sundt liv. Et helt og meningsfuldt liv uden vold i familien for volden rammer ofte både kvinden og børnene, som kvinden traditionelt har ansvaret for. Et liv, hvor kvinden har ret til at bestemme over sin egen seksualitet uden at risikere overgreb og voldtægt fra mandens side. Ligeledes handler projektet om kvindens ret til at bestemme om og hvornår, hun vil have børn, samt retten til forsørgelse af sig selv og børnene. Vold i familien er et stort sundhedsproblem, dels på grund af de fysiske skader, den medfører, og dels fordi vold også er skadelig for udfoldelse af de muligheder, som ligger i personen, da det påvirker personligheden. Voldsramte kvinder mangler overskud og ressourcer i hverdagen og mange rammes af psykiske problemer. Vold under graviditet er skyld i aborter eller komplicerede fødsler, og børn kan være født med skader. Voldtægt og andre overgreb, der både kan ske indenfor ægteskabets rammer eller forekomme på andre måder, er naturligvis et alvorligt sundhedsproblem, ligesom i de tilfælde, hvor der forekommer incest. Med til billedet af vold som et sundhedsproblem hører også, når kvinder og børn efterlades i en situation uden tilstrækkelig forsørgelse, eller hvor volden skaber brudte familier, usikre forhold og livsbetingelser. Vold i familien er et stort sundhedsproblem i Nicaragua. I begyndelsen af 1990erne blev der skabt en enhed indenfor det nationale politi, der arbejder med voldsramte kvinder. Ifølge nicaraguansk lovgivning har kvinder og mænd lige rettigheder; men i virkelighedens verden er det anderledes. 48 procent af de nicaraguanske kvinder har været udsat for fysisk og psykisk vold (trusler eller lignende). I 2008 døde 65 kvinder af hustruvold, og hele anmeldelser på seksuel, psykisk og fysisk vold mod kvinder og piger blev indgivet samme år. I 2009 blev 68 kvinder og 11 piger under 6 år dræbt ifølge La Red de Mujeres contra la Violencia de Nicaragua. Ifølge data fra 2007 fra Retsmedicinsk Institut rapporteredes tilfælde af vold i familien hvoraf de 49,27% svarer til vold i parforhold, 46,19% er anden vold i familien og de 4,54% er vold mod børn. Ifølge Endesa har 21% af de kvinder i Nicaragua, som blev skadet af vold, modtaget behandling. Af de rapporterede tilfælde af vold i løbet af det sidste år har 66% angivet, at de har søgt hjælp ved en instans. De forskellige kvindeorganisationer har i mange år haft vold i familien på deres agenda; men på det seneste er det også en sag, nicaraguanske mænd har taget op, bl.a. gennem et pilotprojekt i 2009; Uden vold er vi bedre mænd i morgen, der bliver implementeret af Sammenslutningen for Mænd mod Vold. Vold i familien er ligeledes et velkendt problem i departementet Nueva Segovia. Her har organisationen Fundemuni i høj grad bidraget til at dokumentere og rejse emnet i offentligheden, så der er skabt større bevågenhed omkring problemet også fra politisk side. Men der mangler forholdsregler i form af f.eks. sundheds- eller undervisningsprogrammer, der behandler emnet. I 2008 gennemførte Fundemuni workshops med dette tema med deltagelse af 10 lokalsamfund i Murra Kommune. Disse workshops viste klart, at vold i familien også er udbredt i kommunen. Endvidere blev de mange udtryk og aspekter ved den vold, der udøves mod kvinder og børn indenfor familiens rammer, dokumentet. I meget få tilfælde bliver volden anmeldt, og der bliver rejst sigtelse. Det kan kun lade sig gøre i Ocotal, hvor man finder de retslige instanser, hvorfor kvinder i Murra i høj grad er hindret i at få dømt de mænd, der har udøvet volden. Ifølge Comisaria de la Mujer y la Niñez de Nueva Segovia blev der i andet halvår af 2009 registreret 543 tilfælde af vold i familien. Her udgjorde vold mod unge kvinder mellem 13 og 25 år 68%. Ifølge FN s udviklingsprogram UNDP er 25% af de unge kvinder på landet i Nicaragua mellem 15 og 19 år allerede mødre eller har været gravide en gang. Det gør denne befolkningsgruppe ekstra sårbar i situationer med vold i familien. De mange tidlige graviditeter ikke alle med de unge pigers fulde accept udgør i det hele taget et stort sundhedsproblem i Murra ifølge Casa Materna. 5

6 B 2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Venskabsforeningens arbejde startede i efteråret 2008 med en katastrofeindsamling til Murra by på grund af en ekstraordinær situation fremkaldt af kraftige og vedvarende regnskyl. Disse regnskyl foranledigede alvorlige ødelæggelser af boliger, det lokale hospital og adgangsvejen til byen. Medlemmer af foreningen afholdt en måned efter et sonderende formøde med lokale stakeholders i området for at afdække mulighederne for et samarbejde omkring mindre udviklingsprojekter. Forsamlingen valgte 3 personer til Comité de Enlace, der sammen med en dansk tovholder fungerer som et kommunikationsled mellem foreningen i DK og befolkningen i Murra. Comité de Enlace har siden fungeret i forbindelse med realiseringen af flere mindre projekter finansieret af Venskabsforeningen, f.eks. brugt babytøj til salg i jordmodercentret, syning af gaveposer til salg af kaffe i DK samt støtte med brugte computere og etablering af en internetcafé drevet af Grupo de Adolescentes, Murra. Arbejdet med disse mindre projekter har givet foreningen et godt lokalkendskab og kontakter til flere af de foreninger og organisationer, der opererer i Murra. Foreningen realiserede i foråret 2009 en forundersøgelse, der skulle afdække problemer, behov og potentialer i kommunen. Analysen blev foretaget som en egenanalyse med deltagelse af de forskellige sektorer og befolkningsgrupper i Murra gennem viden- og erfaringsdeling på workshops. Gruppen identificerede udfordringer og nåede frem til nogle anbefalinger. Høj prioritet fik projekter, der har til formål at hjælpe unge samt kvinder og børn. Vold blev identificeret som et udbredt problem i regionen. Det viste sig hurtigt, at der ikke var nogen organisation på lokalt niveau, der matchede vore mål og havde tilstrækkelig kapacitet til at gennemføre et internationalt udviklingsprojekt. Venskabsforeningen tog derfor kontakt til organisationen Fundemuni i Ocotal, som arbejder med undertrykkelse af rettigheder, som relaterer sig til køn, seksualitet og reproduktion i hele departementet Nueva Segovia, som Murra hører under. Der blev formuleret et mindre projekt med det dobbelte formål at undersøge mulighederne for partnerskab mellem de to foreninger samt mulighederne for at arbejde med problematikker som vold i familien i Murra Kommune. Projektet blev realiseret gennem afholdelse af to workshops af tre dages varighed i efteråret 2009 (bilag 6: Memoria taller de miniproyecto amigos/as del Doradito, Murra ) I januar 2010 foretog Venskabsforeningens næstformand Inger Marie Just i samarbejde med Anna Mattsson en evaluering af ovennævnte projekt, hvor der bl.a. blev optaget flere interviews med deltagerne. Inger Marie Just deltog ligeledes i en række workshops ledet af Fundemuni i andre samfund i Nueva Segovia. Hun fik her et godt kendskab til de metoder og arbejdsredskaber, som Fundemuni bruger i arbejdet med emner relateret til vold. En viden og erfaring, der spiller ind på valg at strategi til herværende projekt. Ovennævnte projekt afklarede begge formål, og herværende projekt er blevet forberedt på baggrund heraf samt diskuteret efterfølgende på møder i Venskabsforeningen og på generalforsamlingen i april Der har været holdt tre møder i Nicaragua vedrørende projektet mellem Anna Mattsson, der repræsenterer Venskabsforeningen, og lederen af Fundemuni Bertha Flores. En skitse med et foreløbigt projektindhold er blevet diskuteret med Bertha Flores. Endvidere har der været direkte kommunikation via mellem Venskabsforeningen og Bertha Flores. To møder er blevet afholdt i Murra i Comité de Enlace, hvor projektet er blevet diskuteret. Der er blevet indsamlet forskellige informationer under forberedelsen fra både Fundemuni og Casa Materna. Informationer fra et tidligere offentligt møde med de forskellige stakeholders i Murra heriblandt borgmesteren og repræsentanter fra kommuneadministrationen har resulteret i en kopi af kommunens egne data på sundhed, uddannelse, boligsituation osv., som er stillet til rådighed for Venskabsforeningen til denne ansøgning. De lokale myndigheder er således indforstået med udførelsen af projektet. I november-december 2010 gennemførtes en undersøgelse som led i Afsluttende Projektformulering. Her blev partnerorganisationen Fundemuni, den lokale institution Casa 6

7 Materna samt repræsentanter for målgruppen inddraget i processen omkring den konkrete udformning af projektet, som beskrevet i den fremsendte rapport. B3 Problemanalyse. Vold i familien har mange årsager, og der er uden tvivl flere måder at angribe problemet på. Projektet postulerer ikke at være i stand til at udrydde vold i familien; men det kan igangsætte en proces, der styrker kvindernes selvværd og handlekraft, sætter dem i stand til at dele problemet med andre, åbner for viden med hensyn til lovgivning på området og dermed bryder den onde cirkel, der reproducerer vold i familien. Volden er den enkeltes problem. På grund af Murra Kommunes afsidesliggende og marginaliserede position er livet på landet på mange måder stillestående. Sociale og kulturelle forhold udfordres ikke, som det gør i større byer, hvor information og udveksling af nye ideer forekommer i højere grad. De mange småsamfund og enkelte gårde betyder, at familierne lever ret isolerede uden den store kontakt med andre samfund. Hvad der sker i familien indenfor hjemmets fire vægge anses for hørende til privatsfæren og forbliver derfor udenfor den sociale kontrol, som landsbyfællesskabet ellers udøver. Selvom vold anses for at være et problem, der hører ind under privatlivet, optræder det alligevel nu i stigende grad på kommunernes agenda, selvom det kun er toppen af isbjerget, der kommer til syne. Volden skyldes sociale og strukturelle forhold. Fattigdommen er uden tvivl medvirkende årsag til den udbredte vold, der finder sted i familierne, hvor forventningen er, at manden er i stand til at forsørge familien. Manglende muligheder og ressourcer og udsigter til en bedre tilværelse fører til frustrationer, der igen påvirker relationerne mellem kønnene og fremmer et miljø, hvor vold ofte forekommer. De seneste års økonomiske krise har også i Murra skabt forhold, der bevirker en udvandring fra området i søgen efter arbejde og bedre levevilkår andre steder i landet. Det har presset familien som institution. Et stigende antal familier splittes, hvor enlige mødre eller børn anbragt hos bedsteforældre er blevet resultatet. Volden er tabuiseret. Vold er et tabu og omgærdet med tavshed. Kvinderne skammer sig over at være udsat for vold og tier med det. Derfor kan volden, der ofte begynder i det små, eskalere, få et større omfang og gå ud over både børn, unge og voksne kvinder i familien. Volden har rod i kulturelle forhold machismoen. Vold i familien hænger i høj grad sammen med den mandsdominerede kultur den såkaldte machismo, der er udbredt ikke kun i Nicaragua, men i hele Mellemamerika. Den aggressivitet, der er en del af dette mandeideal, og forestillingen om kvindens underkastelse kommer i pressede situationer til udtryk i en voldelig adfærd over for kvinder og børn i familierne. Vold er kulturelt set accepteret, og mønsteret reproduceres til næste generation. Med til opfattelsen af mandens overordnede stilling hører også forestillingen om hans ret til kvindens krop og seksualitet, herunder hans ret til at bestemme om og hvornår, de skal have børn. Evnen til at producere børn er et meget direkte udtryk for mandens seksuelle formåen; derfor vil mange nicaraguanske mænd gerne have flere børn. Volden en følge af manglende viden og adgang til politi og retsvæsen. Det er ikke fordi nicaraguansk lov tillader vold; men de færreste både kvinder og mænd på landet kender loven tilstrækkelig godt til at vide, hvad den siger om vold. Kvinderne har slet ikke så stort kendskab til loven, at de kender deres rettigheder i tilstrækkelig omfang, og de ved heller ikke nok om, hvordan de skal forholde sig, og hvor de skal gå hen med deres klage. Det lokale politi har også for ringe kendskab til loven eller er måske af andre grunde utilbøjelig til at tage en henvendelse alvorligt og tage aktion herpå. De ved måske heller ikke tilstrækkeligt om, hvordan man bør forholde sig i sådan en ømtålelig situation. Hertil kommer problemer med adgang til at føre sit problem frem for politi og domstole, der vanskeliggøres af store afstande. C Projektbeskrivelse 7

8 C1 Målgruppe og deltagere. Projektets primære målgruppe udgør 561 kvinder og mænd, unge som ældre, fra de udvalgte 12 landsbysamfund. Der kan være tale om nogle få overlap: dvs. personer, der går igen i nogle enkelte undervisningsforløb. Projektets primære målgruppe er først og fremmest de familier, hvor vold ofte forekommer. Disse familier er ofte fattige og marginaliserede både socialt og geografisk. Som beskrevet i analysen er vold i familien et udbredt fænomen, der har bund i såvel sociale som kulturelle årsager. Derfor rettes indsatsen mod både kvinder, mænd og unge med det formål at ændre adfærdsmønstre og forebygge vold. Herunder undervisning rettet direkte mod mænd i en ny maskulinitet til erstatning for den gamle macho-identitet. Men også undervisning i rettigheder samt de led i sundheds- og retssystemet, hvor voldsramte har muligheder for at henvende sig og søge hjælp og støtte. Disse instanser sundhedspersonale, politi og retsvæsen udgør også en del af den primære målgruppe. De mangler tilstrækkelig viden, motivation og kapacitet til at imødekomme og behandle henvendelser fra voldsramte. Derfor indeholder projektet en komponent, der imødekommer dette behov, bl.a. gennem undervisning i brug af internettet i informationssøgning og opdatering i relevant viden om emnet. En del af målgruppen er de mange kvinder ofte meget unge der kommer til Casa Materna for at få hjælp til fødslen. For nogles vedkommende er graviditeten ufrivillig og resultatet af voldtægt i eller udenfor ægteskab. De har ofte lang ventetid, som det er oplagt at bruge til at forberede dem og deres mænd til fødsel, moderskab, undervisning i børns sundhed og ernæring samt svangerskabsforebyggelse. I weekenden får en del af dem besøg af mænd og kærester, og derfor er der mulighed for at sætte ind med undervisning på Casa Materna. Staben på Casa Materna har udtrykt et stort ønske om at udnytte disse muligheder til undervisning; men på grund af manglende ressourcer har det ikke før kunne lade sig gøre. Projektets sekundære målgruppe er resten af befolkningen i de 12 udvalgte landsbysamfund, hvor der afholdes events, møder og fora. Partnerorganisationens legitimitet i forhold til målgruppen knytter sig delvist til samarbejdet med Casa Materna; men hænger dog også direkte sammen med erfaring i undervisning af målgruppen gennem det miniprojekt, der blev udført i 2009, samt et projekt der ligger længere tilbage. Fundemuni har af økonomiske årsager således kun arbejdet kortvarigt i Murra Kommune, men med god tilslutning til de afholdte workshops. De blev af både deltagerne og staben på Casa Materna opfordret til at fortsætte arbejdet. Organisationen blev af borgmesteren inviteret til at komme tilbage, hvis det var muligt. Deres legitimitet i forhold til målgruppen kan ses i en bredere sammenhæng med arbejdet med fattige voldsramte kvinder i andre kommuner i Nueva Segovia. C2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Overordnet mål Projektmålsætninger At projektet bidrager til skabelsen af et samfund uden vold, hvor der frigøres ressourcer til at en bredere del af befolkningen i Murra Kommune kan agere aktivt i at forbedre deres egen situation. Projektmål 1 At der i mindst 8 af de 12 deltagende landsbysamfund hver er dannet mindst 1 selvhjælpsgruppe, hvis brugere har motivation til at forblive i gruppen og støtte hinanden Succeskriterier / indikatorer 1.1. At der i løbet af det første projektår er dannet selvhjælpsgrupper i 3-4 af de deltagende landsbysamfund At der ved projektets afslutning i 8 ud af de 12 deltagende landsbyer er fungerende selvhjælpsgrupper, der mødes jævnligt for 8

9 Projektmål 2 Projektmål 3 psykisk, kulturelt og økonomisk, og hermed medvirke til at deres selvværd og handlekraft styrkes. At det lokale sundhedspersonale samt det lokale politi i Murra samt yderligere 3 af de øvrige deltagende landsbysamfund (4 i alt) er blevet uddannet i Guiden til hjælp ved retsinstanserne og dermed besidder kompetencer til at behandle og forebygge voldsproblemer. Hertil hører kompetencer i brugen af internettet til informationssøgning og erfaringsudveksling. At der med udgangspunkt i Casa Materna i Murra er mindst 30 promotorer (mænd og kvinder) fra hele projektområdet, der har modtaget specialundervisning, så de kan agere i forhold til forebyggelse og anmeldelse af vold. gensidig støtte og videreudvikling samt for at hjælpe nye medlemmer At der i minimum 5 af de 8 oprettede selvhjælpsgrupper ved projektets afslutning er brugere af grupperne, som er i stand til at virke som inspiratorer til oprettelse af nye grupper i andre landsbyer, dels ved deltagelse i workshops, dels som støttepersoner ved nye gruppedannelser At deltagerne i workshops om vold og menneskerettigheder som afslutning på kurserne udarbejder materialer, som viser, at de har kendskab til de retsinstanser, de kan henvende sig til for at få hjælp At et flertal af de voldsramte kvinder udtrykker tilfredshed med politi og retssystemets behandling af deres sag At kursusdeltagerne, der udgør led i Guiden til hjælp ved retsinstanserne, som afslutning på kurset får en case, som de skal løse i overensstemmelse med det, de lærte i Guiden At der i minimum 5 af de 12 landsbyer, hvor der er uddannet promotorer, er promotorer, der er i stand til og villige til at medvirke i workshops og kurser som medundervisere i andre dele af kommunen At personalet på Casa Materna afholder møder/kursusdage regelmæssigt omkring forebyggende spørgsmål for både kvinder og mænd At Casa Materna har undervist mindst 90 gravide kvinder i sundhed og hygiejne i løbet af det første projektår At andelen af meget unge gravide piger, der kommer til Casa Materna, er begyndt at falde ved projektets afslutning. C3 Resultater (outputs) og aktiviteter Resultater (Outputs) 1.1. Generel styrkelse af den enkeltes selvtillid og viden samt styrkelse af kapaciteten til at forstå og bruge de kommunale retsinstanser, der behandler vold. Aktiviteter Dannelse af 8 selvhjælpsgrupper i de 12 deltagende landsbyer med min. 12 deltagere i hver workshops á 2 dage om vold og voldens konsekvenser med fokus på køn og rettigheder 9

10 afholdes i 4 af de12 udvalgte landsbyer i Murra Kommune med deltagelse af 30 kvinder, mænd og unge af begge køn. - 4 workshops á 2 dage med fokus på de juridiske rettigheder for at forebygge, sanktionere og udrydde volden afholdes i 4 af de udvalgte12 landsbyer i Murra Kommune med deltagelse af 30 kvinder, mænd og unge af begge køn workshops á 2 dage med fokus på de voldsramte med deltagelse af 20 personer fra de led, der udgør guiden til hjælp ved retsinstanserne. Workshops finder sted i de landsbyer, hvor den relevante repræsentation forefindes workshops á 2 dage om mandighed med deltagelse af 25 mænd hver gang, og som er repræsentativt udvalgt fra de 12 landsbysamfund i Murra Kommune Forberedelse, erfaringsopsamling og opfølgning ved alle workshops Styrkelse af civilsamfundet og lighed mellem kønnene Styrkelse af uddannelses- og vidensniveauet omkring sex og reproduktion Afholdelse af 6 forskellige arrangementer i 6 forskellige landsbysamfund i Murra Kommune med en estimeret deltagelse af 100 personer pr. gang fra lokalsamfundet (mænd, kvinder og børn), som kan samles om f.eks. piñatas, processioner o. lign Afholdelse af 2 fora med deltagelse af 60 personer pr. gang fra lokalsamfundene i Murra Kommune Afholdelse af 2 møder internt blandt repræsentanter fra hele målgruppen i Murra Kommune Afholdelse af 2 møder mellem repræsentanter fra målgruppen og autoriteterne fra lokalsamfundene i Murra Kommune - med deltagelse af 45 personer hver gang kursusrække på 10 sessioner i brugen af computer og internet for det lokale sundhedspersonale og politi i Murra Kommune. 15 personer i alt Rejse- og opholdsudgifter for internetcafé-ansvarlig i Murra, samt betaling for brug af internetcafé Vedligehold af software Afholdelse af 24 kursusforløb i hygiejne og sundhed (graviditet, barnets udvikling og pasning) på Casa Materna, Murra, for gravide kvinder og deres mænd á 10

11 2 dages varighed. 15 deltagere pr. kursus Rejse- og opholdsudgifter for frivillige arbejdere ved Casa Materna, Murra Erfaringsopsamling og opfølgning på brugere af Casa Materna, Murra Kursusbeviser til kursusdeltagerne Indkøb af lærebøger til kursusdeltagerne Offentliggørelse Radiospots i Murra Kommune C4 Strategi: Hvordan vil projektets blive gennemført? Projektets vigtigste indsats gælder bekæmpelsen af vold gennem dannelsen af selvhjælpsgrupper, undervisning og identifikation af promotorer, der kan føre arbejdet videre ude i samfundene. Arbejde varetages fortrinsvis af Fundemuni med hjælp fra den frivillige stab på Casa Materna. Selvhjælpsgrupper. Projektets strategi hviler først og fremmest på dannelsen af selvhjælpsgrupper. Viden og erfaring med vold deles med andre i samme situationen, hvilket resulterer i en mere gennemgribende og vedholdende forandring i de sociale mønstre, der forårsager og accepterer vold. Undervisning på workshops. Undervisningen giver nogle redskaber, der resulterer i større viden om rettigheder og praktisk viden i brug af de relevante myndigheder og instanser. Der gives workshops med et indhold rettet mod mænd, der handler om en ny maskulinitet. Dette fører til en større bevidsthed og viden blandt mændene og gør op med den dominerende macho-bevidshed. Der opereres ligeledes med workshops, hvor der gives undervisning i mere strategiske uddannelsesforløb for sundhedspersonale, politi og personer i retsvæsnet. Disse nøglepersoner opnår således bestemte kompetencer bl.a. vedrørende behandling af voldsramte personer. Hertil behøves et særligt input i form af indkøb af tre computere til brug ved undervisning i informationssøgning på internettet, samt en udgift til vedligeholdelse af materiel og lokale samt rejsegodtgørelse og ophold til den ansvarlige for internetcafeen. Ligeledes opereres der med workshops givet af Fundemuni på Casa Materna med deltagelse af de gravide kvinder og deres mænd. Dette resulterer i, at disse kvinder og mænd opnår større indsigt i problematikker, der relaterer sig til sundhed i forbindelse med graviditet, fødsel og forebyggelse af svangerskab m.m. Kapacitering af staben på Casa Materna. Den frivillige stab på Casa Materna kapaciteres sideløbende hermed, ved at de i praksis assisterer Fundemuni i afholdelsen af workshops, så de kan følge op på undervisningen ved opsøgende arbejde i samfundene. Hertil behøves input for transport og ophold, når der udføres funktioner i forbindelse med opfølgen på workshops i samfundene. Promotorer. Blandt de gravide kvinder og deres mænd identificeres der frivillige promotorer, som gennem deres arbejde er med til at påvirke nedbrydning af sociale undertrykkende og voldelige mønstre og promovere nye mønstre, der handler om ligestilling mellem kønnene. Styrkelse af kapacitet og rolle i forhold til civilsamfundet. Både den lokale samarbejdspartner Fundemuni og institutionen Casa Materna får styrket deres kapacitet gennem projektet. Projektet styrker Fundemunis kapacitet og rolle som en del af civilsamfundet, bl.a. fordi organisationen udvinder sit engagement til Murra Kommune, som er et 11

12 område, hvor der er få større civilorganisationer repræsenteret, og de organisationer som findes, har hel lokal udbredelse. Casa Materna bliver gennem kapacitering opgraderet i viden og virke, hvilket bevirker at de bliver bedre til at udføre det arbejde og de funktioner de varetager; men de bliver også i stand til at udføre mere specialiserede opgaver og udøve fortalervirksomhed i forhold til forebyggelse af vold i familien. Målgruppen bliver styrket på viden, selvtillid og handlemuligheder, så den kan spille en mere aktiv rolle i forhold til indflydelse på egen tilværelse; men også i forhold til deltagelse i samfundslivet ved at der frigøres ressourcer og initiativ, der før hæmmedes på grund af vold. En række lokale promotorer bliver kapaciteret, så de kan spille en rolle i civilsamfundet i forhold til at promovere nye handlemåder og brud med gamle forestillinger om kønsroller og macho-identitet. Lige deltagelse af kvinder og mænd. Projektet retter sig både mod kvinder, mænd og unge. Fundemuni har udviklet en strategi, der sikrer at både mænd og kvinder deltager i workshops. Mange af de voldsramte er kvinder, og disse får udbytte i form af øget viden og selvtillid samt redskaber i form af viden om, hvor de konkret kan henvende sig, hvis de udsættes for vold. Mændene får udbytte i form af viden om alternativer til gamle mønstre og til en identifikation, der fører til voldsudøvelse. Exit-strategi. Projektet er blevet forberedt, planlagt og organiseret i samarbejde med Fundemuni, Casa Materna og repræsentanter for målgruppen. Alle parter er således vidende om projektets forløb fra begyndelse til afslutning. Alle har dog også givet udtryk for, at man ønsker projektet overført til andre landsbyer i Murra Kommune. Bæredygtighed. Projektets bæredygtighed sikres gennem dannelsen af selvhjælpsgrupper og kapacitering af frivillige promotorer, der viderefører og udvider indsatsen til andre landsbysamfund. Nyt projekt. Projektet planlægges til udførelse i 12 af kommunens 64 landsbyer. Selv med den afsmittende effekt via dannelsen af selvhjælpsgrupper og udbredelsen af promotorer til andre landsbyer i kommunen, kan man forestille sig, at der er behov for at applikere et lignende projekt på andre landsbyer i kommunen. Her må disse samfunds karakteristika og behov naturligvis inddrages og tages i betragtning i en kommende projektbeskrivelse. Et nyt projekt vil selvfølgelig afhænge af de erfaringer, der høstes undervejs i udførelsen af det aktuelle projekt, ligesom disse erfaringer tages i betragtning ved planlægningen af et kommende projekt. C5 Forudsætninger og risici Projektet forudsætter et godt samarbejde mellem partnerorganisationen Fundemuni og institutionen Casa Materna, Murra. Fundemuni og Casa Materna supplerer hinanden udmærket, idet deres styrker ligger på forskellige felter: Fundemunis på det faglige og undervisningsmæssige, og Casa Maternas på lokal viden, accept og legitimitet. Samarbejdet blev dog allerede afprøvet i det miniprojekt, der blev gennemført i efteråret 2009, hvor det fungerede med godt resultat. Casa Materna har en lille stab, der er dedikerede til det arbejde, de udfører. Forudsætningen er, at projektet formår at støtte op om Casa Maternas frivillige. Dannelsen af selvhjælpsgrupper er en forudsætning for, at projektet lykkes. Deltagerne ved miniprojektet i 2009 fremhævede netop et ønske om opstart af selvhjælpsgrupper. Det er vigtigt at de dannede selvhjælpsgrupper fungerer godt. Derfor er en opfølgen på indsatsen ude i landsbyerne nødvendig. Også her er forudsætningen, at projektet formår at støtte op om Casa Maternas frivillige. En anden forudsætning for, at projektet lykkes, er at de rigtige personer bliver udvalgt og ansat til at udføre aktiviteterne. Fundemuni råder over et veluddannet personale, bestående af bl.a. advokater, psykologer og socialarbejdere, og har således de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Der har i de senere år været en del politisk ustabilitet og polarisering i Nicaragua også til dels i regionen. Og selvom det ikke umiddelbart ser ud til at ville have negativ indflydelse på 12

13 gennemførelsen af projektet, kan der ved ændrede politiske forhold opstå situationer, som kan forhindre eller forsinke en gennemførelse er et valgår i Nicaragua, hvilket kan forårsage et politisk skifte i kommunen. Der er dog ikke noget, der tyder på, at nogle af de politiske partier, der er repræsenteret i Murra Kommune, har noget imod projektet. Tværtimod har begge sider tilkendegivet deres støtte. Vores samarbejdspartner har ikke noget partipolitisk tilhørsforhold, og de arbejder med alle, der deler organisationens målsætninger. Fundemuni har stor erfaring i at manøvrere i et felt, der til tider præges af skiftende politiske partier. De arbejder i kommuner med såvel liberal som sandinistisk styre. Der har været visse samarbejdsvanskeligheder mellem Fundemuni og bondeorganisationen UNAG på regionalt plan, og den lokale afdeling af UNAG i Murra har udtrykt ønske om, at projektet arbejder i landsbyer tilknyttet UNAG. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt noget der tyder på, at det vil udvikle sig til et problem. Forskellige religiøse observanser kan skabe interne konflikter og forhindre et godt samarbejde. Naturkatastrofer kan sætte udviklingen i stå og ændre deltagernes fokus fra langsigtet til kortsigtet overlevelse, men kan også afskære afsides liggende landsbyer fra resten af regionen og landet. Dårlige veje kan i regntiden forsinke udførelsen af projektets aktiviteter. D. Projektorganisering og opfølgning D1 Ansvars- og opgavefordeling i projektgennemførelsen Venskabsforeningen er ansvarlig for projektets udførelse og allokerer de økonomiske midler; men foreningen bidrager også med viden om Murra Kommune som følge af flere års tilstedeværelse i området samt en forundersøgelse udført i Foreningen bidrager ligeledes med lokale kontakter til stakeholders og civilsamfundsorganisationer, der opererer i området. Venskabsforeningen kan via netværk og ressourcepersoner tilknyttet foreningen bidrage med en generel viden om vold. Fundemuni har ansvaret for driften af projektet og den praktiske implementering, der udføres i samarbejde med Casa Materna i Murra. Fundemuni bidrager til projektet med mange års erfaring i udviklingsarbejde, specifikt i arbejdet med temaer relateret til vold i familien og kvinders ret til at bestemme over egen reproduktion. De har en stor national kontaktflade til andre nicaraguanske aktører, der opererer i feltet. Organisationen bidrager først og fremmest med stor specifik lokal viden om emnet og mange års erfaring med at arbejde i Nueva Segovia. De har løbende udviklet metodologi og redskaber til brug i undervisning. I Venskabsforeningen er der sammensat en mindre baggrundsgruppe bestående af bestyrelsesmedlemmerne formand Mie Buus, sekretær Kirsten Hansen og kasserer Søren Sommer, som er ansvarlig for gennemførelsen af projektet. Til gruppen er tilknyttet Anna Mattsson, foreningens repræsentant i Nicaragua. Ligeledes er der fra Fundemunis side udpeget en projektgruppe bestående af direktør Bertha Flores, administrator Yovira Merlo og psykolog lic. Maria Auxilidora Hurtado. Til denne gruppe tilknyttes leder Rosa Ochoa, Casa Materna, for at sikre at denne institution også føler ejerskab og ansvarlighed for opnåelsen af målene for projektet. Der er etableret kontakt og samarbejde mellem personerne i de to projektgrupper gennem den undersøgelse, der udførtes i forbindelse med den afsluttende projektformulering. Af fordele ved, at projektet varetages i samarbejde mellem Venskabsforeningen og Fundemuni, kan nævnes: For Fundemunis vedkommende inddrages et nyt område, som de kun sporadisk har dækket før. Der har været interesse både fra Fundemunis side og fra Murra Kommunes side; men på grund af manglende økonomiske ressourcer har det ikke før været muligt. For Venskabsforeningens vedkommende udgør samarbejdet med Fundemuni en mulighed for at agere i forhold til et stort socialt problem, der kun lader sig nærme gennem stor følsomhed og den professionelle viden og erfaring, som Fundemuni besidder. 13

14 D2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Fundemuni er den dagligt ansvarlige for gennemførelsen af projektet. Projektet bliver gennemført under Fundemunis projektafdeling, og ansatte i projektet er ansat af Fundemuni til at gennemføre de aktiviteter, der er indeholdt i projektet. Anna Mattsson er løbende kontakt mellem Fundemuni og Venskabsforeningen Amigos de El Doradito. Monitorering 1. Fundemuni fremsender kvartalsmæssige rapporter om projektets fremskridt. Disse skal sammenholdes med projektbeskrivelsens aktiviteter og mål beskrevet ud fra de means of verification, som er beskrevet i afsnit C.2. Herudover skal det også være en økonomisk afrapportering og status. 2. Rapporterne gennemgås af baggrundsgruppen i Danmark. Kommentarer og spørgsmål herfra giver anledning til et møde mellem de projektansvarlige i Fundemuni og Anna Mattsson. 3. Her tages operative beslutninger til projektets gennemførelse, og en tilfredsstillende opfølgning på kommentarerne og spørgsmålene fra Danmark giver anledning til udbetaling af midler til det følgende kvartal. Den kvartalsmæssige rapportering og opfølgning på rapporteringen skal foregå inden for den samme kalendermåned. Den kvartalsmæssige rapportering har karakter at en kvalificeret status og skal initiere fremadrettede og konsensusprægede handlinger. Vi forestiller os Skype-konferencer mellem baggrundsgruppen i Danmark og Anna Mattsson, men også mellem baggrundsgruppen i Danmark og Fundemunis projektansvarlige (dog altid med deltagelse af Anna Mattsson). Evaluering Vi har planlagt en evaluering midt i projektet, samt en evaluering integreret i afslutningen af projektet. Midtvejsevalueringen foretages med hjælp fra en ekstern, national evaluator. Den eksterne evaluator foretager en kvalitativ analyse af projektets fremskridt og arbejdsform gennem interviews med målgruppe, eksterne samarbejdspartnere/relationer og projektorganisationen. Resultaterne præsenteres i en workshop, hvor repræsentanter fra de samme grupper samt venskabsforeningen i Danmark deltager. Resultaterne diskuteres og der laves en plan for, hvilke ændringer der skal ske i den resterende projektperiode. E. Folkelig forankring og oplysning E1 Den danske organisations folkelige forankring Venskabsforeningen Amigos de El Doradito har 61 medlemmer. Medlemmerne er bosat over hele Danmark, men fortrinsvis i Jylland. Enkelte er bosat i Nicaragua. I Danmark er det primært bestyrelsen, som laver oplysningsarbejde via foredrag, arrangementer og dialog på arbejdspladserne. Netop dialogen på arbejdspladserne har bredt viden ud til mange og givet et godt økonomisk bidrag til indsamlingen i forbindelse med den økonomiske nødhjælp, der blev sendt til Nicaragua i efteråret Foreningen udsender 2 gange om året et nyhedsbrev til medlemmerne. Foreningen har holdt flere foredrag i Midt- og Nordjylland. Der blev i forbindelse med Kaffens dag i november 2009 lavet et arrangement på Cafe Kridt i Åbenrå med mulighed for at snakke med folk om kaffebøndernes leve- og arbejdsvilkår i Murra, Nicaragua. Venskabsforeningen har arrangeret kaffeudskænkning og snak ved nicaraguansk musikarrangement i Skanderborg. Deltagelse i radioprogram i Radio Midt- og Vestjylland om kaffebønders vilkår i Murra, Nicaragua. 14

15 I Nicaragua er der flere frivillige end betalende medlemmer. Der er stor interesse for foreningens arbejde og ønske om at deltage i udviklingen i samfundet i Murra. Et af foreningens mindre projekter i Murra, en internetcafé, er netop ved at blive gjort klar med frivillig arbejdskraft. En af foreningens medlemmer, som er bosat i Nicaragua, er tovholder på projektet. En af foreningens styrker er, at medlemmerne dækker mange forskellige faggrupper og dermed videnstilgang: antropolog, lærere, landmænd og kaffekyndige, ornitolog, sygeplejerske, direktør, jurist, arkitekt, og mange flere. Flere kollegaer indenfor sundhedsområdet har vist interesse for arbejdet, og ønsker at komme over og deltage som frivillige. E2 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Det planlægges at tilbyde foredrag om sociale forhold på landet i Nicaragua til oplysningsforbundene AOF og LOF samt eksempelvis Y s Men s Club. Disse foredrag vil fortrinsvis blive tilbudt foreninger i Jylland. Der planlægge at udarbejde en folder med information om projektet. Der planlægges at oprette en projekthjemmeside, hvor der informeres bredt om projekt, aktiviteter og forløb, både til foreningens medlemmer samt til offentligheden. Der blev i løbet af undersøgelsen til afsluttende projektformulering taget mange fotos og små videoklip, som skal bruges til information på hjemmesiden, ligesom den billedmæssigt bliver opdateret løbende med fotos taget af Fundemunis stab under aktiviteterne. 15

16 3. Budgetresumé Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen valuta ,22 d.kr ,22 d.kr Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta ,49 US$ Angiv anvendt kurs Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen 5,5 d.kr Hovedbudgetlinier: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter , ,50 2. Investeringer 8.250, ,00 3. Udsendte medarbejdere 0,00 0,00 4. Lokale medarbejdere 0,00 0,00 5. Lokal administration , ,14 6. Projekttilsyn , ,00 7. Evaluering , ,00 8. Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) 6.307, ,31 9. Budgetmargin (maks 10%, min 6% af 1-8) , , Projektudgifter ialt (1-9) , , Revision i Danmark 8.000, , Subtotal ( ) , , Administration i Danmark (maks 7% af 12) , , Total , ,22 16

17 4. Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Venskabsforeningen Amigos de El Doradito Højstrupvej 9, 7741 Frøstrup Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons Mie Buus Samarbejdspartner i syd Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. Fundación para la Promoción y Desarrollo de las Mujeres y la Niñéz Blanca Arauz (Fundemuni) Instituto Nacional de Segovia 2 cuadras al sur y 1 ½ al oeste, Ocotal, Nueva Segovia Nicaragua fundemuni@turbonett.com.ni 17

18 5. Bilag OBLIGATORISKE BILAG: a) organisationens vedtægter, b) seneste årsberetning, c) senest reviderede årsregnskab, d) liste med navne på bestyrelsesmedlemmer og e) liste over organisationens Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen og Projektpuljen) inden for de sidste 5 år. Angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode. Supplerende bilag (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: 1 Organigrama Fundemuni 2 Participación en redes de organizaciones de mujeres y/o desarollo nacionales e internacionales 3 Proyectos Interview Gioconda Fajardo Ruiz, Proyecto Amigos del Doradito 6 bilag 6: Memoria taller de miniproyecto amigos amigas del Doradito, Murra