GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPERNE"

Transkript

1 GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPERNE 1 JULI 2009

2 GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPEN "STUDIER" Studierne set fra den enkelte Studierne er set fra den enkelte elev eller deltager at forstå som den halvdel af DmM's skoleflade, der studeres som lærerstyret enkeltundervisning. Enkeltundervisning betyder, at det er den enkelte, der i udgangspunktet bestemmer, hvilke opgaver indenfor hvilke fag, han eller hun vil løse i studietiden. Lærerstyret betyder, at det er lærerne på skolen eller uddannelsesinstitutionen, der producerer og iværksætter indhold og udvalg af fag og opgaver - og at læreren retter, kommenterer og diskuterer den enkeltes opgaver og resultater, samt gennemdrøfter status og nye planer med eleven løbende. Ofte vil den enkelte være i gang med et helt særligt skoleår - eller en særlig uddannelse - hvortil der som et minimum hører helt igennem definerede opgaver og et defineret pensum. Derudover vil den enkelte også - via eget ønske og med hjælp fra et omfattende katalog over de øvrige faglige muligheder - kunne studere andet end det, der lige hører til det faste "indtræk". Det er en af de store fordele ved DmM, at så meget stof med så mange fortegn og variationer er tilgængeligt for den enkelte. Studierne lige på sigtekornet - fag og indhold Studier er en hovedhjørnesten i DmM's skoleflade. Studiernes indhold er al den viden, der helt traditionelt hører til i skole og uddannelse. Desuden indeholder studierne i selve sin grundtænkning Meget Mere Viden end en traditionel skoleflade. 2

3 Studiernes viden er tilgængelig i DmM ikke blot indenfor rammerne af de almindelige og gammelkendte skolefag: Dansk, regning, engelsk, tysk, samfundslære, biologi, geografi, historie, idræt, musik - og mange flere. Men også og ikke mindst indenfor helt særlige fag, som er skabt sammen med DmM's metode. Disse særlige fag er skabt både bredt og tillige specifikt med tanke på de mennesker, der bruger DmM, og med tanke på den situation, disse mennesker står i. Mange forskellige skoleformer og uddannelser og mange forskellige mennesker bruger DmM. Nogle er børn, andre teenagere, andre igen voksne. Nogle er fra Danmark, andre fra USA, andre fra Mozambique. Nogle er i gang med at reparere på, at de har fået for lidt grundviden ind under vesten i deres tidligere skoleliv, andre har brug for at opdyrke felter, som ligger udenfor deres alders- og klassetrin. Nogle ved lige, hvad de gerne vil lære, andre tror ikke, at de i det hele taget ønsker eller for den sags skyld KAN lære noget. Nogle interesserer sig særligt for dykning, andre for hestesport, andre igen for at gøre godt for andre mennesker. Nogle er ved at uddanne sig maritimt, andre er ved at uddanne sig til lærere, andre igen til rådgivere for mennesker, der er HIV positive. Nogle har brug for specialundervisning i dansk og regning, andre er helt vilde med de fag, der handler om alt det levende og om kloden og hele universet. Nogle uddanner sig til at arbejde for udvikling i ulande, andre forbereder som en del af deres skolegang rejser for at lære generelt og menneskeligt om livsbetingelser andre steder i verden. Nogle går efter at skaffe sig viden og erfaring gennem teoretisk indlæring, andre er helt igennem praktisk interesserede og engagerede. 3

4 Således er DmM folket en livlig og forskelligartet bande. Og således er der, med tanke på og retning i forhold til alle disse forskelligartede mennesker, skabt en lang række "nye" fag, som befolker og livliggør DmM udover de almindelige skolefag, som vi kender fra de fleste skoler. Det er maritime fag; fag om kloden; om mennesket i alle sine aspekter; fag om universet; om videnskabens landevindinger; om heste, bangebukse og udfordringer; læreruddannelsesfag; fag om udvikling og om at gøre godt; fag om lande og om rejsekunst; fag om HIV/AIDS og om, hvad man gør praktisk for at bekæmpe det; fag på dansk, engelsk, tysk, fransk og portugisisk; rekreative fag; fag om samarbejde og retning i verden og for den enkelte; praktiske og teoretiske fag; aktionsfag - og mange, mange flere fag og flere slags fag. Således er viden i DmM formuleret i mange fag, i mange sammenhænge, på mange niveauer. Hver person arbejder med en bestemt database, der er på skolens server - men man kan vælge en række flere og helt særlige muligheder for ind på sin computer og derfor ind i sit hoved at få alt muligt mellem himmel og jord, som man særligt har brug for, særligt har lyst til, ønsker at gøre mere ved, osv. Det er en af de store fordele ved DmM - man behøver ikke løbe tør for spændende sager at kaste sig over, og man risikerer ikke at stå overfor den samlede mængde af skolebøger og synes, at de alle er kedelige. Tværtimod, der er altid nye vidder at gå imod. I princippet og i praksis kan alle få adgang til alle disse fag via katalog om dem, som er tilgængeligt både på papir og digitalt. Studierne - en særlig arbejdsmetode, der udvikler mennesker Nævneværdigt i forbindelse med Studierne som uddannelsesmæssig kategori er, at Studiernes struktur, indretning og krav om arbejdsmetoder er udviklende for mennesker i alle aldre og af alle slags. Her fremstår DmM's i sandhed MODERNE opfattelser tydeligt og sætter tidligere tiders skoleideer og -tanker, også de mest ualmindelige og nytænkte af dem, i et klart relief. 4

5 DmM's moderne sider: Det er en integreret faktor i den måde, studierne er tilrettelagt på, at mennesker dels får mulighed for at tage fat indlæringsmæssigt der, hvor de er mest engagerede og motiverede, og hvor de selv er mest optaget af at tage fat - og dels at de i processen med at løse opgaverne lærer sig ikke blot opgavernes konkrete indhold, men lærer sig at LÆRE: At sætte sig mål, at operere med størrelser og sætte disse i forhold til hinanden, at planlægge, at regne den ud, at omgås tid, strukturer, beslutninger, og krav som naturlige elementer i indlæringsprocessen. Dette kan også siges med en helt anden hovedsætning: Den enkelte kommer gennem processen til at tage et eget og afgørende ansvar for at lære noget og for hvad der læres - en evne, som vil være mennesket til gavn livet igennem. I denne proces anbringes hjernen, bevidstheden, intellektets forståelse af menneskets konkrete situation på en central plads i indlæringen, og DmM udnytter så at sige menneskets egen hjernes og sjæls fortrin til at sætte tempo, fart og farve på interesse, energi, evnen til at tage til sig, overveje og bearbejde - og får således stor slagkraft i forhold til udviklingen af mennesket, ikke blot af dets intellektuelle kræfter, men også af dets generelle livsmod og -erfaring, og af dets handlingsberedskab, ikke mindst ved at skærpe erfaringen med og tilliden til, at det kan betale sig at sætte sig noget for, at tænke sig om, at nyde og lære, at være gesvindt, ubyrokratisk og interesseret i sagens indhold og ikke dens eventuelle intriger. Det er bare om at tage for sig af retterne i DmM's Studier! Det bliver man vidende af og dygtig af. 5

6 GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPEN "KURSER" Skolens forstander og lærere er vært for Kurserne i DmM's flade. De fylder 1/4 af tiden i skolefladen. Kurserne er det i DmM, der mest ligner mest SKOLE - men som alligevel på tværgående og væsentlig vis trækker sine ganske utraditionelle spor i skolehverdagen. Det er i kurserne, vi møder læreren på slap line. Kurserne er ikke først og fremmest faglige i traditionel forstand eller i skoleagtig - med stort S - forstand. De tager i langt højere grad sigte på at binde skolehverdagen med alle dens forskellige mennesker og elementer sammen, og satser ydermere på at binde skolens mennesker sammen med større og perspektivfyldte begivenheder i verden som sådan. I kurserne bliver alle skolens parter mindet om, at vi alle er her sammen af gode grunde, og at der er store og interessante spørgsmål på dagsordenen for menneskeheden og verden generelt, overalt i verden, hver eneste dag, for alle mennesker og for hvert eneste menneske. Kurserne er med til at sørge for, at hverdagens gøremål ikke bliver for små eller for åndløse. Kurserne betyder, at man hele tiden forsynes med ny inspiration, hører om ny og ikke kendte fænomener, kommer til at interessere sig for noget, man aldrig havde hørt om tidligere, får flere og andre spørgsmål end de gængse at tumle med og kommer til at se sig selv som en integreret og organisk del af verdens og livets mest livlige, bevægelige og påvirkelige elementer. Kurserne ER lærerne. Og forstanderen. Igennem kurserne udtrykker lærerne og forstanderen sine personer. Kurserne bliver således til alt det, som lærerne og forstanderen ER. Kurserne præsenterer nyt. Kurserne engagerer. Kurserne satser på forståelse. Kurserne trækker skyldige frem ved vingebenet. Kurserne afslører utrolige tal. Kurserne kaster lys på det, der før lå i mørke 6

7 eller halvmørke. Kurserne provokerer. Kurserne fremsætter hypoteser. Kurserne priser det levende. Kurserne viser i praksis, hvordan hjernen går i opløsning af rusgifte. Kurserne er udtryk for skolens ambitioner med sig selv, med deltagere og med fremtiden. Kurserne udtrykker sig utvetydigt om nogle af de spørgsmål, hvor mennesker ellers er vaklende. Kurserne afgør. Kurserne inddrager. Kurserne får det bedste frem. Kurserne sprudler. Kurserne kalder på latteren. Kurserne sætter punktum. Den åbenlyse indholdsmæssige kvalitet i skolefladen finder klart og kollektivt udtryk i Kurserne. Mange og gode og udfordrende Kurser på programmet, gennemført med høj faneføring, borger for skolens generelle kvalitet. Hvis Kurserne på skolen i en periode bliver svigtet, fordi både forstander, lærere og elever synes, at de har for meget at lave, eller at noget andet er vigtigere, eller at nu er vi lige i gang med... eller andre altid dårlige undskyldninger - så lider alle derunder, fordi det på næsten umærkelig, men alligevel manifest, vis med det samme vil spores i og falde tilbage på den samlede respekt for Skolen og dens gerninger hos alle dens forskellige mennesker. Kurserne er derfor en målestok for alt andet på skolen. Både elever og lærere kan faktisk rent praktisk bruge denne målestok til at konstatere, når noget er galt - og i øvrigt også til lynhurtigt at rette op på situationen igen, blot ved at forbedre og skærpe afholdelsen af gode, interessante kurser. Kurserne er, hvor lærerne gør noget ekstraordinært ud af det. Det hele ligner ikke bare leverpostej. Kurserne er derudover også den inspiration, som alle skolens elever har brug for i forhold til med mod, styrke og energi at give sig i kast med de øvrige elementer i DmM's skoleflade. Med gode Kurser, hvor der sker meget, og hvor alle er engagerede og med, får eleverne inspiration til, hvordan de konkret kan udføre deres egne studieopgaver, så hver ny opgave ikke bliver snydt ud af næsen på den gamle opgave. Desuden får eleverne også via Kurserne ideer og indgangsvinkler til, hvordan de udfører deres Fællesoplevelser og Egne Oplevelser, hvilke Frie Oplevelser, de vil diske op med for sig selv, og hvordan de bruger deres SP-tid. Det er de kollektivt baserede, alment interessante og engagerende situationer 7

8 i kurserne, der eksemplificerer, illustrerer, giver ideer, tydeliggør, - så alle kan gå tilbage og gøre det samme eller noget lignende i andre sammenhænge. Så man ved, at tingene skal betyde noget - og ikke gå sporløst eller ligegyldigt hen over scenen. Og så kan ingen komme til at tage fejl af noget, der er teknisk og byrokratisk og noget, der har nerve og indhold. 8

9 GENERELLE OVERORDNEDE INTRODUK- TIONER TIL OPLEVELSERNE I DmM er Oplevelser et FAG. Mange mennesker vil umiddelbart mene, at oplevelser på ingen måde kan være et FAG. Og den almindelige opfattelse er, at oplevelser og skole i det hele taget ikke rigtig har noget med hinanden at gøre. Skolen er til for at lære mennesker noget, og oplevelser har noget at gøre med livet udenfor skolen. Men som sagt er det IKKE sådan med og i DmM. I DmM's skoleflade har oplevelserne hele vejen igennem haft en klar plads - ligesom oplevelser jo i øvrigt har det for alle mennesker livet igennem og i alle sammenhænge. Oplevelserne har altid i DmM udgjort ca. en fjerdel af hele skolefladen. Oplevelser bidrager i høj grad til, at man bliver klogere. De beriger skolens hverdag og indgår som et DmM hovedelement i uddannelsen på linie med Studier og Kurser. Oplevelser er et enestående element i, at det hele tiden og hver dag er inspirerende at gå i skole. Men helt afgørende vigtigt i denne sammenhæng er, at ikke blot har oplevelserne en klar plads, hvilket er usædvanligt i en skole, men oplevelserne er i DmM udviklet til at blive et FAG - på linie med dansk, matematik, samfundslære og alle andre skolefag. Det betyder, at oplevelserne er blevet defineret indenfor en bred og professionel ramme, og er en del af en klar disciplin, hvor der er faglige elementer og helt klare kvalitetskrav, ligesom i alle øvrige SKOLEFAG. Dette er revolutionerende. Det er USET i andre skoler - verden over. Det er interessant! Som man kan se i dette program, så er Oplevelserne som element og fag i DmM på linie med Studier og Kurser, opdelt i 3 fag, som hver især er forskellige. Det er: 9

10 1. Fællesoplevelser 2. Egne oplevelser 3. Fri oplevelser OM OPLEVELSER GENERELT Mennesket oplever hele tiden, men registrerer ikke altid oplevelserne - og gør sig heller ikke altid klart, hvordan de er blevet klogere af dem, eller hvordan de vil bruge dem. Således er det at bearbejde sine egne oplevelser og gøre sig klart, hvad man får ud af dem, i høj grad med som et at de solide og faglige elementer, der hører til at danne et menneske. Det er ikke altid, man man når at gøre sig klart, hvad oplevelserne betyder, mens de foregår. Først og fremmest er oplevelser faktisk det, der hele tiden vælder ned over en, fra livets egne kilder. F. eks.: * Når man bliver kiste-glad, fordi man skal spille hovedrollen i teaterstykket * Når man opdager, at man kan finde ud af at skifte en pakning eller skrive på en computer * Når man bliver skrækslagen over en situation, men alligevel klarer den * Når man prøver noget helt nyt, som kommer helt bag på en * Når man oplever natur som EET STORT foretagende - og oplever sig selv som en del af det * Når man skal over grænsen og bilen bliver stoppet - og man tror, at man aldrig kommer ind i det land, det drejer sig om, og som man havde glædet sig til... * Når ens hold vinder fodboldkampen * Når man hører andre mennesker tale inderligt om noget, man 10

11 også selv er interesseret i * Når man opdager, at man kan tjene penge * Når man lærer at stave rigtigt eller opdager, at matematik er ikke engang svært * Når man holder foredrag om noget, man går op i - og fanger en forsamling * Når man finder ud af, at det faktisk er en dårlig ide at bruge sit liv og sin krop til at ryge hash * Når man ser en hel flok aber på vej op af skrænten * Når man på rejse som chaufførvagt ser solen stå op over Ardennerbjergene * Når man en sen aften ser månen næsten fuld - og bestemmer sig til, at nu vil man forstå det med faserne * Når man møder mennesker, der kommer en imøde og giver sig til at øse af deres erfaringer * Når man kommer til at grine, så man er ved at revne Sådanne oplevelser har man livet igennem - og man bliver hele tiden klogere af dem. Måske registrerer man direkte, hvad man lærer af dem. Måske ikke. Ofte tænker man ikke nærmere over det. Men oplevelserne vil sætte sig spor i ens fremtidige handlinger. Nogle af ens oplevelser tror man ikke, at man bearbejder. Det er bl. a. fordi, oplevelserne først med DmM er blevet til et egentlig fag. Derfor er man ikke i udgangspunktet trænet i at gøre sig oplevelserne klart - eller i at gøre sig klart, at ved at bearbejde oplevelserne kan man opføre sig klogere og få mere ud af verden og menneskene omkring sig. Under alle omstændigheder - lige meget om man ved det eller ej - registreres oplevelserne og afsætter den ene eller den anden adfærd. So "the smart thing to do" er at gøre sig oplevelserne til et FAG, og således klart bestemme sig til, som et af dets faglige elementer, hvordan det skal indvirke på 11

12 ens liv. Det betyder, når man ser nærmere efter, at oplevelserne faktisk er - og derfor også skal gøres til - et FAG - på linie med andre FAG, man skal lære. Her nævner vi nogle helt banale eksempler på oplevelser, mennesker får - ofte uden at gøre sig dem klart. og uden at bruge dem til at det hele bliver bedre. De oplevelser, vi her nævner, har forbindelse med en række af dagligdagens genkommende elementer: * At vågne til en ny dag. Det gør man hver dag. Men mange mennesker får ikke brugt denne genkommende oplevelse til at sørge for, at dagen lige netop går i gang på den allerbedste måde HVER DAG. * At blive hunde-sulten. Det gør man også hver dag. Og man reagerer ved at spise. Uden at tænke på, at hele appetitspørgsmålet og fødevare-spørgsmålet måske har brug for "management" - så man spiser det rigtige, det sunde, det, der betyder, at man lever til man er 100, og har det godt dag efter dag hele livet igennem. Og så måltiderne f. eks. kan blive gode samlingspunkter i ens liv med andre mennesker. * At blive afvist af andre mennesker. Det sker desværre ikke så sjældent, selv om det måske ikke er hver dag. Man reagerer så - f. eks. ved at blive ked af det, eller ved at komme op at skændes. Hvis man skulle bruge oplevelsen til sin egen dannelse, skulle man måske snarere tænke sig frem til, hvad problemet er - og så løse det, f. eks. ved at prøve sig frem med en ny henvendelsesform, eller lignende. * At komme for sent til alt det, man skal i løbet af en dag. Det sker for en del mennesker. Hvis man finder sig i det, bliver det blot ved. Hvis man giver sig til at tænke sagen igennem og bearbejde, hvordan man helst vil have det - så er der en stor chance for, at man finder ud af, at man VIL komme til tiden i stedet. Oplevelser er ikke bare nogle, man passivt FÅR. At bruge og bearbejde sine oplevelser er noget, man kan lære. Det er det, der sker 12

13 i DmM skolefladen. Det er derfor, at Oplevelserne er blevet til et FAG. Her kommer man som en del af sin uddannelse til at arbejde med sine konkrete oplevelser og herigennem at arbejde med at bearbejde og tydeliggøre betydningen af oplevelserne. Det kan man roligt tage lige så håndfast på som de øvrige fag indenfor Studier og som Kurserne - der er ingen tvivl om, at denne FAGLIGE del af skolefladen får en mindst lige så afgørende betydning for ens liv og for den kapacitet, man udvikler til at leve livet og få noget ud af det. DmMs grundlæggende flade blev skabt i 1995 og er nyskabt i I denne forbindelse har oplevelserne fået et nyt "indtræk". Det består fortsat af Fællesoplevelser og Egne Oplevelser - men disse to elementer er, som nævnt her, endeligt blevet til egentlige FAG, hvor skolen har defineret meget mere tydeligt, hvad man skal opleve inden for hvilke områder. Det vil sige, at her har vi 2 fag: Faget Fællesoplevelser og faget Egne Oplevelser. Desuden er endnu et nyt oplevelsesfag føjet til: Fri oplevelser. Det er her, hver enkelt elev selv boltrer sig. På egen boldgade. Med egne inspirationer. I egen interesse. Men med klar inspiration fra de rammer, der er udstukket fra FAGENE Fællesoplevelser og Egne Oplevelser. Således FRI på denne baggrund!!! Point-mæssigt skal man have 1/3 af sine oplevelsespoint i faget Fællesoplevelser, 1/3 i faget Egne Oplevelser og 1/3 i faget Frie Oplevelser. Det gælder som regler for OPLEVELSERNE i deres nuværende skikkelse, at man kan føje opgaver til indenfor hvert af de eksisterende afsnit - men ikke tage nogle ud. Desuden opfordrer vi direkte til at skolen, en klassen, en læreren, eleverne føjer 5 egne afsnit til - eller skifte 5 af de eksisterende ud med de egne afsnit - både i fagene Fællesoplevelser og Egne Oplevelser. På denne måde fastholder vi fagets bredde og tilføjer de specifikke faktorer og elementer, som vil forbedre det hele i den konkrete situation. Det siger sig selv, at de 5 ny afsnit, skal leve op til den samme kvalitet som faget gør i øvrigt. 13

14 FÆLLESOPLEVELSER Fællesoplevelsesfaget er udformet på ganske samme måde som Studier - med titel, ordlyd, introduktion, instruks og tilhørende filer. 1/3 af oplevelsespointene skal hentes indenfor Fællesoplevelser. Det er fastsat, hvor mange point man kan få ved at løse hver af de angivne fællesoplevelser. Fællesoplevelsesfaget dækker en række af de oplevelser, som dag- og kostskolelivet byder på. Med dette fag er der rig lejlighed til som en del af programmets flade at bearbejde og udvinde viden og forståelse fra disse oplevelser. Afsnittene "Sommerteater og Nytårskoncert" og "OL og Sportstævner" giver lejlighed til at gøre noget ekstraordinært ud af disse årets mega-begivenheder, der omfatter mange og forskelligartede oplevelser - og som programmæssigt er indrettet med nogle størrelsesmæssige, strukturmæssige og massemæssige forhold, der betyder at hverken begivenhederne eller de deraf følgende oplevelser bliver "almindelige". Afsnittene "Weekend tur med klassen", "Klassens ansvar på skolen" og "Rejseerfaringer og forståelser" tager fuldt og helt deres udgangspunkt i det fællesskab, som klassen er. Herfra udgår kræfterne og her indkasseres fornøjelserne. Det er vigtigt, at disse oplevelser styrker det primære kontaktnet, som enhver elev eller deltager har i klassens øvrige medlemmer og i læreren - og som er centralt for, at skolen opfylder sin mission, ikke kun for lærdommen, men også for livet og de daglige fornøjelser. Afsnittet "Kalenderens Højtider og Mærkedage" tager sig af de oplevelser, som befolker kalenderen året igennem. Her sker det ene og det andet, og det er med til at give lugt og farve, at markere, at varsle, at sætte af fra, at skærpe forventningerne til. Og her kan alle tilføje flere opgaver, så selv det mest specifikke på skolen, i klassen, hos den enkelte elev dækkes ind. Afsnittene "Hele skolens overlevelses- og naturtur", "DmM-aktion på skolen", "Byggeweekender som højdepunkter", "Kulturelle ar- 14

15 rangementer for mange mennesker" og "At agitere for og samle penge og andet ind til et godt formål" er først og fremmest inspireret af skolens mange fælles-begivenheder for alle på skolen - elever, lærere, forstander, forældre og venner, kredsen omkring skolen, andre gæster. Disse begivenheder udgør lyspunkter i skolens uge- og årskalender, og dertil kræver de overvejelse, planlægning og forberedelse og har som budskab, at det kan betale sig at organisere begivenheder i en sådan størrelse, at alle oplever noget nyt, får udrettet og prøvet noget nyt, morer sig i nye omgivelser, selv er med til at lave skolens undervisning, gør et stykke praktisk arbejde af betydning for alle, inviterer mange mennesker til at få glæde af skolen på mange måder, gør godt for andre mennesker - og meget mere. Afsnittene "Den Internationale Verdens daglige begivenheder", "Organiserede naturoplevelser sammen med hinanden" og "At beskæftige sig fælles med fremtiden" er fællesoplevelser som alt efter omstændighederne finder sted i klassen, i mindre og uformelle grupper af elever og på skolen som sådan i forskellige formationer. Skolen, læreren, klassen og den enkelte elev bør som en del af det overflødighedshorn, som fællesoplevelserne er, vælge at tilføje 5 nye afsnit til Fællesoplevelsesfaget, som passer helt til den foreliggende situation og til menneskene, der er blandet ind. Ligeledes kan der helt umiddelbart tilføjes flere oplevelser indenfor fagets enkelte afsnit. EGNE OPLEVELSER Faget Egne Oplevelser er en anden sag (- end Fællesoplevelsesfaget!). Faget Egne Oplevelser har ikke en titel - men kun en ordlyd! Faget Egne Oplevelser har ikke en introduktion og en instruks - men en instruktion! Vel at mærke ikke en instruktion til hver eneste opgave, men en instruktion til hver af de 12 afsnit, som faget har. Fordi Egne Oplevelser er Egne. Det er de oplevelser, det enkelte menneske selv har - og ikke dem, man får i flok. 15

16 Samtidig er Egne Oplevelser et FAG: Noget, man kan styre, tilrettelægge, lære af - og således noget, man kan bruge bevidst og klarhjernet til at gå fremad i sit eget liv og i sin forståelse af, hvad livet og verden går ud på. Derfor angiver skolen i dette fag - via afsnittene med deres instruktion og via de enkelte oplevelsers ordlyd - rammerne og mulighederne for de Egne Oplevelser, der kan tælle med point som en del af DmM's skoleflade. Det er oplevelser, som fremmer livsforandrende adfærd - Life Transformation Experiences. Det er oplevelser, der medtager de højeste tinder og de dybeste gruber. Det er oplevelser af universet, naturen og alt levende - og en selv som en del heraf. Det er oplevelser af noget overraskende eller overvældende, der kan give pludselig indsigt eller ny inspiration. Det er oplevelser af det helt nye og uprøvede - der sætter retning på ens erfaringer og åbner nye døre. Det er oplevelser af, at det kan lade sig gøre at slå den kedsommelighed, som desværre ofte sætter sig spor i menneskelivet, når det leves for "normalt". Det er oplevelser af mennesker, der har betydet noget for en. Det er oplevelser af nogle af de interessante ting, der sker i verden på vores klode. Det er oplevelser at at være med, at have travlt, at deltage i noget, der er noget værd. Det er oplevelser af at skifte en dårlig holdning ud med en meget bedre. Og det er oplevelser, der giver større og bedre fornemmelse af Tiden - en af menneskets vigtigste produktive kræfter. Det er i det hele taget oplevelsen af at være blevet avet, opdraget, af skolen, af lærerne, af kammeraterne, og også af verden, af virkeligheden, af menneskenes betingelser, eller måske oftest af livet selv med alle dets indtrængende krav og opfordringer. Som skolefag går Egne Oplevelser ud på, at man lærer at identificere disse oplevelser, udtrykke sig om dem og at bruge denne proces til at inddrage dem konstruktivt i ens videre liv. 1/3 af hver elevs oplevelsespoint skal hentes indenfor faget Egne Oplevelser. Det er fastsat, hvor mange point man kan få ved at løse hver af de angivne Egne Oplevelser. Den enkelte elev bør overveje, om det vil lukke nye døre op at til- 16

17 føje nye og andre afsnit til faget Egne Oplevelser ud fra de særlige individuelle omstændigheder og nødvendigheder - således af de Egne Oplevelser bliver et præcist redskab for den enkelte person i sin vej fremad i livet. En mulighed er også at tilføje flere opgaver indenfor de eksisterende afsnit. FRI OPLEVELSER 1/3 af oplevelsespointene tager du indenfor faget Frie Oplevelser. Når du går på jagt efter Fri Oplevelser, så står alle døre åbne. Måske ved du umiddelbart, hvad du vil tage fat i - for du har mange oplevelser på lager. Men måske ved du ikke helt... Du kan tage fat i forbindelse med noget, der nyligt har betydet meget for dig. Du kan tage fat i dine egne hovedinteresser. Du kan bruge de film, du har set. Det, du har læst noget om. Det, der hændte forleden, da du var i byen. Det, der netop nu sker på skolen eller i din familie. Det der står for døren i dit liv og dine undersøgelser herom. Du kan tage fat i små episoder med stor betydning eller i større episoder med markant eller forandrende betydning eller med en lille, meget specifik betydning af stor værdi. Du kan rode dig mere ind i noget, du i forvejen har stor interesse i. Eller du kan rode dig ud af noget, du alligevel ikke når det kommer til stykket, har interesser i. Du kan finde på oplevelser, f. eks. at finde ud af, hvad du selv og andre mennesker egentlig griner af og derigennem påføre dig selv nogle uventede oplevelser. Og meget mere... Grundlæggende set er oplevelser noget, der har med liv og glade dage at gøre. Som betyder, at livet nydes i alle sine aspekter. Som ikke begrænser, men lukker op, som viser vej og kalder på de store følelser og de gennemgribende perspektiver. Og som gør noget ved din person, som ingen lærebog nogensinde kunne gøre - heller ikke selv om det er spændende at gå i skole med DmM. 17

18 Dine Fri Oplevelser kan starte med, at du gør dig klart, at det ikke er nok at have oplevet noget. Det, du har oplevet og vil fortælle om, skal også have en vis bonitet, en vis kvalitet, et indhold, en hensigt, en retning. Det vil sige, at du skal kunne redegøre for, hvad du har fået ud af oplevelsen, hvad du har lært, hvad det kan føre til, og du skal øve dig i at vurdere, hvilken betydning oplevelsen har haft for dig og tillige får for dig i fremtiden. Indenfor faget Fri Oplevelser kan du blive god til selv at opsøge Oplevelser - i det faktiske at opspore dem. Du kan bruge fagene Fællesoplevelser og Egne Oplevelser til at få godt fat i, hvad Oplevelser er og hvad de kræver - og så kan du gå om bord i de Fri Oplevelser, som kræver noget mere og noget andet af dig, fordi du selv skal starte forfra med at gøre dig dem klart. I faget Frie Oplevelser er det dig selv, der definerer Oplevelsen. Du skal herunder skabe: Oplevelsens Titel Varighed af Oplevelsen - herunder begrundet forslag til det pointtal, du mener du skal have for den færdige opgave...og så ellers skrive løs Desuden kan du vælge at lave et produkt om Oplevelsen - f. eks. en pjece, en lille udstilling, en fotoserie, en planche, et forældrebrev eller lignende. Dette er noget, du gør frivilligt. Du kan medtage dit produkt i din argumentation for, hvor mange point, du foreslår, at du skal have for den færdige Oplevelse. Når du har lavet dette, sender du Oplevelsen til læreren. 18

19 FAGET FÆLLESOPLEVELSER Dette fag er nøjagtig ligesom alle de øvrige og kendte fag i DmM i Studier. Det vil sige, at faget er forsynet med titel, ordlyd, introduktion, instruks og filer. Der er 15 afsnit, hvilket er rigeligt. Hver skole, klasse og lærer/elev kan udskifte eller tilføje 5 af disse afsnit med afsnit, som skolen, klassen, læreren, eleven selv producerer - dog således, at det nyproducerede har et kvalitetsmæssigt niveau, der svarer til de 15 her præsenterede. På den måde er der plads til lokale variationer i rig mængde. De 15 afsnit er: 1. Sommerteater og Nytårskoncert 2. Week-end tur med klassen 3. Klassens ansvar på skolen 4. Kalenderens højtider og mærkedage 5. OL og Sportsstævner 6. Hele skolens eksamens- og afslutningsuge 7. DmM-aktion på skolen 8. Bygge-weekender som højdepunkter 9. Kulturelle arrangementer for mange mennesker 10. Rejseerfaringer og -forståelser 11. At agitere og samle penge og andet ind til et godt formål 12. Klassemøder, fællesmøder og andre møder 13. Den internationale verdens daglige begivenheder 14. At beskæftige sig fælles med fremtiden 15. Klassens organiserede naturoplevelser 19

20 INSTRUKTIONER TIL FAGET EGNE OPLEVELSER Generel instruktion/noter til afsnittene: 1. DET FORANDREDE MIT LIV - OG JEG GJORDE OGSÅ MIT TIL FOR- ANDRINGEN! Mennesker kommer livet igennem ud for oplevelser, der forandrer dets liv - eller oplevelser på hvis baggrund, mennesket selv forandrer sit liv. Det kan ske indenfor rammerne af noget, som er ganske velkendt - men hvor der bare sker noget helt andet end det sædvanlige, det forventede eller det ligefremme. Det kan også ske i helt nye sammenhænge - men grundlæggende set bestå af det samme, nemlig noget, som ikke er kompatibelt, kun vanskeligt lader sig passe ind i det hele, sådan som det ser ud "normalt", eller som direkte skaber modsætninger, strid, ubalancer og turbulens. Hvordan end oplevelsen kommer til en eller opsøges, kan den have og få den virkning på mennesket, at man bringes til at genoverveje nogle af de grundlæggende værdier og tage nye beslutninger om sit eget liv, og om hvordan man vil handle. Grundlæggende set er det, at man hele tiden og livet igennem får den slags oplevelser, en virksom faktor i en hvilken som helst grundlæggende forandring for enkeltmennesket og for menneskers samvirke. Det kan få en selv til at tage skeen i egen hånd, reagere på den nye situation og tage nye beslutninger, indrette sit liv anderledes, sætte andre boller på suppen. Det er tydeligt, at forandringerne ikke kun eller alene sker på grund af de udefra kommende udviklinger - men i høj grad finder sted i et samvirke mellem en selv og den påførte forandring, udtrykt i den måde, man reagerer på forandringen på. I denne krydsild skabes nye skæbner og nye betingelser for livet og dets retning. Her er opskrevet nogle af de ydre faktorer, som kan komme til at danne baggrund for uventede oplevelser, og derfor danne baggrund for, at den enkelte får stukket sig en ny retning ud og begynder at gå efter andre stjerner end dem, der ellers tidligere var 20

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere