GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPERNE"

Transkript

1 GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPERNE 1 JULI 2009

2 GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPEN "STUDIER" Studierne set fra den enkelte Studierne er set fra den enkelte elev eller deltager at forstå som den halvdel af DmM's skoleflade, der studeres som lærerstyret enkeltundervisning. Enkeltundervisning betyder, at det er den enkelte, der i udgangspunktet bestemmer, hvilke opgaver indenfor hvilke fag, han eller hun vil løse i studietiden. Lærerstyret betyder, at det er lærerne på skolen eller uddannelsesinstitutionen, der producerer og iværksætter indhold og udvalg af fag og opgaver - og at læreren retter, kommenterer og diskuterer den enkeltes opgaver og resultater, samt gennemdrøfter status og nye planer med eleven løbende. Ofte vil den enkelte være i gang med et helt særligt skoleår - eller en særlig uddannelse - hvortil der som et minimum hører helt igennem definerede opgaver og et defineret pensum. Derudover vil den enkelte også - via eget ønske og med hjælp fra et omfattende katalog over de øvrige faglige muligheder - kunne studere andet end det, der lige hører til det faste "indtræk". Det er en af de store fordele ved DmM, at så meget stof med så mange fortegn og variationer er tilgængeligt for den enkelte. Studierne lige på sigtekornet - fag og indhold Studier er en hovedhjørnesten i DmM's skoleflade. Studiernes indhold er al den viden, der helt traditionelt hører til i skole og uddannelse. Desuden indeholder studierne i selve sin grundtænkning Meget Mere Viden end en traditionel skoleflade. 2

3 Studiernes viden er tilgængelig i DmM ikke blot indenfor rammerne af de almindelige og gammelkendte skolefag: Dansk, regning, engelsk, tysk, samfundslære, biologi, geografi, historie, idræt, musik - og mange flere. Men også og ikke mindst indenfor helt særlige fag, som er skabt sammen med DmM's metode. Disse særlige fag er skabt både bredt og tillige specifikt med tanke på de mennesker, der bruger DmM, og med tanke på den situation, disse mennesker står i. Mange forskellige skoleformer og uddannelser og mange forskellige mennesker bruger DmM. Nogle er børn, andre teenagere, andre igen voksne. Nogle er fra Danmark, andre fra USA, andre fra Mozambique. Nogle er i gang med at reparere på, at de har fået for lidt grundviden ind under vesten i deres tidligere skoleliv, andre har brug for at opdyrke felter, som ligger udenfor deres alders- og klassetrin. Nogle ved lige, hvad de gerne vil lære, andre tror ikke, at de i det hele taget ønsker eller for den sags skyld KAN lære noget. Nogle interesserer sig særligt for dykning, andre for hestesport, andre igen for at gøre godt for andre mennesker. Nogle er ved at uddanne sig maritimt, andre er ved at uddanne sig til lærere, andre igen til rådgivere for mennesker, der er HIV positive. Nogle har brug for specialundervisning i dansk og regning, andre er helt vilde med de fag, der handler om alt det levende og om kloden og hele universet. Nogle uddanner sig til at arbejde for udvikling i ulande, andre forbereder som en del af deres skolegang rejser for at lære generelt og menneskeligt om livsbetingelser andre steder i verden. Nogle går efter at skaffe sig viden og erfaring gennem teoretisk indlæring, andre er helt igennem praktisk interesserede og engagerede. 3

4 Således er DmM folket en livlig og forskelligartet bande. Og således er der, med tanke på og retning i forhold til alle disse forskelligartede mennesker, skabt en lang række "nye" fag, som befolker og livliggør DmM udover de almindelige skolefag, som vi kender fra de fleste skoler. Det er maritime fag; fag om kloden; om mennesket i alle sine aspekter; fag om universet; om videnskabens landevindinger; om heste, bangebukse og udfordringer; læreruddannelsesfag; fag om udvikling og om at gøre godt; fag om lande og om rejsekunst; fag om HIV/AIDS og om, hvad man gør praktisk for at bekæmpe det; fag på dansk, engelsk, tysk, fransk og portugisisk; rekreative fag; fag om samarbejde og retning i verden og for den enkelte; praktiske og teoretiske fag; aktionsfag - og mange, mange flere fag og flere slags fag. Således er viden i DmM formuleret i mange fag, i mange sammenhænge, på mange niveauer. Hver person arbejder med en bestemt database, der er på skolens server - men man kan vælge en række flere og helt særlige muligheder for ind på sin computer og derfor ind i sit hoved at få alt muligt mellem himmel og jord, som man særligt har brug for, særligt har lyst til, ønsker at gøre mere ved, osv. Det er en af de store fordele ved DmM - man behøver ikke løbe tør for spændende sager at kaste sig over, og man risikerer ikke at stå overfor den samlede mængde af skolebøger og synes, at de alle er kedelige. Tværtimod, der er altid nye vidder at gå imod. I princippet og i praksis kan alle få adgang til alle disse fag via katalog om dem, som er tilgængeligt både på papir og digitalt. Studierne - en særlig arbejdsmetode, der udvikler mennesker Nævneværdigt i forbindelse med Studierne som uddannelsesmæssig kategori er, at Studiernes struktur, indretning og krav om arbejdsmetoder er udviklende for mennesker i alle aldre og af alle slags. Her fremstår DmM's i sandhed MODERNE opfattelser tydeligt og sætter tidligere tiders skoleideer og -tanker, også de mest ualmindelige og nytænkte af dem, i et klart relief. 4

5 DmM's moderne sider: Det er en integreret faktor i den måde, studierne er tilrettelagt på, at mennesker dels får mulighed for at tage fat indlæringsmæssigt der, hvor de er mest engagerede og motiverede, og hvor de selv er mest optaget af at tage fat - og dels at de i processen med at løse opgaverne lærer sig ikke blot opgavernes konkrete indhold, men lærer sig at LÆRE: At sætte sig mål, at operere med størrelser og sætte disse i forhold til hinanden, at planlægge, at regne den ud, at omgås tid, strukturer, beslutninger, og krav som naturlige elementer i indlæringsprocessen. Dette kan også siges med en helt anden hovedsætning: Den enkelte kommer gennem processen til at tage et eget og afgørende ansvar for at lære noget og for hvad der læres - en evne, som vil være mennesket til gavn livet igennem. I denne proces anbringes hjernen, bevidstheden, intellektets forståelse af menneskets konkrete situation på en central plads i indlæringen, og DmM udnytter så at sige menneskets egen hjernes og sjæls fortrin til at sætte tempo, fart og farve på interesse, energi, evnen til at tage til sig, overveje og bearbejde - og får således stor slagkraft i forhold til udviklingen af mennesket, ikke blot af dets intellektuelle kræfter, men også af dets generelle livsmod og -erfaring, og af dets handlingsberedskab, ikke mindst ved at skærpe erfaringen med og tilliden til, at det kan betale sig at sætte sig noget for, at tænke sig om, at nyde og lære, at være gesvindt, ubyrokratisk og interesseret i sagens indhold og ikke dens eventuelle intriger. Det er bare om at tage for sig af retterne i DmM's Studier! Det bliver man vidende af og dygtig af. 5

6 GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPEN "KURSER" Skolens forstander og lærere er vært for Kurserne i DmM's flade. De fylder 1/4 af tiden i skolefladen. Kurserne er det i DmM, der mest ligner mest SKOLE - men som alligevel på tværgående og væsentlig vis trækker sine ganske utraditionelle spor i skolehverdagen. Det er i kurserne, vi møder læreren på slap line. Kurserne er ikke først og fremmest faglige i traditionel forstand eller i skoleagtig - med stort S - forstand. De tager i langt højere grad sigte på at binde skolehverdagen med alle dens forskellige mennesker og elementer sammen, og satser ydermere på at binde skolens mennesker sammen med større og perspektivfyldte begivenheder i verden som sådan. I kurserne bliver alle skolens parter mindet om, at vi alle er her sammen af gode grunde, og at der er store og interessante spørgsmål på dagsordenen for menneskeheden og verden generelt, overalt i verden, hver eneste dag, for alle mennesker og for hvert eneste menneske. Kurserne er med til at sørge for, at hverdagens gøremål ikke bliver for små eller for åndløse. Kurserne betyder, at man hele tiden forsynes med ny inspiration, hører om ny og ikke kendte fænomener, kommer til at interessere sig for noget, man aldrig havde hørt om tidligere, får flere og andre spørgsmål end de gængse at tumle med og kommer til at se sig selv som en integreret og organisk del af verdens og livets mest livlige, bevægelige og påvirkelige elementer. Kurserne ER lærerne. Og forstanderen. Igennem kurserne udtrykker lærerne og forstanderen sine personer. Kurserne bliver således til alt det, som lærerne og forstanderen ER. Kurserne præsenterer nyt. Kurserne engagerer. Kurserne satser på forståelse. Kurserne trækker skyldige frem ved vingebenet. Kurserne afslører utrolige tal. Kurserne kaster lys på det, der før lå i mørke 6

7 eller halvmørke. Kurserne provokerer. Kurserne fremsætter hypoteser. Kurserne priser det levende. Kurserne viser i praksis, hvordan hjernen går i opløsning af rusgifte. Kurserne er udtryk for skolens ambitioner med sig selv, med deltagere og med fremtiden. Kurserne udtrykker sig utvetydigt om nogle af de spørgsmål, hvor mennesker ellers er vaklende. Kurserne afgør. Kurserne inddrager. Kurserne får det bedste frem. Kurserne sprudler. Kurserne kalder på latteren. Kurserne sætter punktum. Den åbenlyse indholdsmæssige kvalitet i skolefladen finder klart og kollektivt udtryk i Kurserne. Mange og gode og udfordrende Kurser på programmet, gennemført med høj faneføring, borger for skolens generelle kvalitet. Hvis Kurserne på skolen i en periode bliver svigtet, fordi både forstander, lærere og elever synes, at de har for meget at lave, eller at noget andet er vigtigere, eller at nu er vi lige i gang med... eller andre altid dårlige undskyldninger - så lider alle derunder, fordi det på næsten umærkelig, men alligevel manifest, vis med det samme vil spores i og falde tilbage på den samlede respekt for Skolen og dens gerninger hos alle dens forskellige mennesker. Kurserne er derfor en målestok for alt andet på skolen. Både elever og lærere kan faktisk rent praktisk bruge denne målestok til at konstatere, når noget er galt - og i øvrigt også til lynhurtigt at rette op på situationen igen, blot ved at forbedre og skærpe afholdelsen af gode, interessante kurser. Kurserne er, hvor lærerne gør noget ekstraordinært ud af det. Det hele ligner ikke bare leverpostej. Kurserne er derudover også den inspiration, som alle skolens elever har brug for i forhold til med mod, styrke og energi at give sig i kast med de øvrige elementer i DmM's skoleflade. Med gode Kurser, hvor der sker meget, og hvor alle er engagerede og med, får eleverne inspiration til, hvordan de konkret kan udføre deres egne studieopgaver, så hver ny opgave ikke bliver snydt ud af næsen på den gamle opgave. Desuden får eleverne også via Kurserne ideer og indgangsvinkler til, hvordan de udfører deres Fællesoplevelser og Egne Oplevelser, hvilke Frie Oplevelser, de vil diske op med for sig selv, og hvordan de bruger deres SP-tid. Det er de kollektivt baserede, alment interessante og engagerende situationer 7

8 i kurserne, der eksemplificerer, illustrerer, giver ideer, tydeliggør, - så alle kan gå tilbage og gøre det samme eller noget lignende i andre sammenhænge. Så man ved, at tingene skal betyde noget - og ikke gå sporløst eller ligegyldigt hen over scenen. Og så kan ingen komme til at tage fejl af noget, der er teknisk og byrokratisk og noget, der har nerve og indhold. 8

9 GENERELLE OVERORDNEDE INTRODUK- TIONER TIL OPLEVELSERNE I DmM er Oplevelser et FAG. Mange mennesker vil umiddelbart mene, at oplevelser på ingen måde kan være et FAG. Og den almindelige opfattelse er, at oplevelser og skole i det hele taget ikke rigtig har noget med hinanden at gøre. Skolen er til for at lære mennesker noget, og oplevelser har noget at gøre med livet udenfor skolen. Men som sagt er det IKKE sådan med og i DmM. I DmM's skoleflade har oplevelserne hele vejen igennem haft en klar plads - ligesom oplevelser jo i øvrigt har det for alle mennesker livet igennem og i alle sammenhænge. Oplevelserne har altid i DmM udgjort ca. en fjerdel af hele skolefladen. Oplevelser bidrager i høj grad til, at man bliver klogere. De beriger skolens hverdag og indgår som et DmM hovedelement i uddannelsen på linie med Studier og Kurser. Oplevelser er et enestående element i, at det hele tiden og hver dag er inspirerende at gå i skole. Men helt afgørende vigtigt i denne sammenhæng er, at ikke blot har oplevelserne en klar plads, hvilket er usædvanligt i en skole, men oplevelserne er i DmM udviklet til at blive et FAG - på linie med dansk, matematik, samfundslære og alle andre skolefag. Det betyder, at oplevelserne er blevet defineret indenfor en bred og professionel ramme, og er en del af en klar disciplin, hvor der er faglige elementer og helt klare kvalitetskrav, ligesom i alle øvrige SKOLEFAG. Dette er revolutionerende. Det er USET i andre skoler - verden over. Det er interessant! Som man kan se i dette program, så er Oplevelserne som element og fag i DmM på linie med Studier og Kurser, opdelt i 3 fag, som hver især er forskellige. Det er: 9

10 1. Fællesoplevelser 2. Egne oplevelser 3. Fri oplevelser OM OPLEVELSER GENERELT Mennesket oplever hele tiden, men registrerer ikke altid oplevelserne - og gør sig heller ikke altid klart, hvordan de er blevet klogere af dem, eller hvordan de vil bruge dem. Således er det at bearbejde sine egne oplevelser og gøre sig klart, hvad man får ud af dem, i høj grad med som et at de solide og faglige elementer, der hører til at danne et menneske. Det er ikke altid, man man når at gøre sig klart, hvad oplevelserne betyder, mens de foregår. Først og fremmest er oplevelser faktisk det, der hele tiden vælder ned over en, fra livets egne kilder. F. eks.: * Når man bliver kiste-glad, fordi man skal spille hovedrollen i teaterstykket * Når man opdager, at man kan finde ud af at skifte en pakning eller skrive på en computer * Når man bliver skrækslagen over en situation, men alligevel klarer den * Når man prøver noget helt nyt, som kommer helt bag på en * Når man oplever natur som EET STORT foretagende - og oplever sig selv som en del af det * Når man skal over grænsen og bilen bliver stoppet - og man tror, at man aldrig kommer ind i det land, det drejer sig om, og som man havde glædet sig til... * Når ens hold vinder fodboldkampen * Når man hører andre mennesker tale inderligt om noget, man 10

11 også selv er interesseret i * Når man opdager, at man kan tjene penge * Når man lærer at stave rigtigt eller opdager, at matematik er ikke engang svært * Når man holder foredrag om noget, man går op i - og fanger en forsamling * Når man finder ud af, at det faktisk er en dårlig ide at bruge sit liv og sin krop til at ryge hash * Når man ser en hel flok aber på vej op af skrænten * Når man på rejse som chaufførvagt ser solen stå op over Ardennerbjergene * Når man en sen aften ser månen næsten fuld - og bestemmer sig til, at nu vil man forstå det med faserne * Når man møder mennesker, der kommer en imøde og giver sig til at øse af deres erfaringer * Når man kommer til at grine, så man er ved at revne Sådanne oplevelser har man livet igennem - og man bliver hele tiden klogere af dem. Måske registrerer man direkte, hvad man lærer af dem. Måske ikke. Ofte tænker man ikke nærmere over det. Men oplevelserne vil sætte sig spor i ens fremtidige handlinger. Nogle af ens oplevelser tror man ikke, at man bearbejder. Det er bl. a. fordi, oplevelserne først med DmM er blevet til et egentlig fag. Derfor er man ikke i udgangspunktet trænet i at gøre sig oplevelserne klart - eller i at gøre sig klart, at ved at bearbejde oplevelserne kan man opføre sig klogere og få mere ud af verden og menneskene omkring sig. Under alle omstændigheder - lige meget om man ved det eller ej - registreres oplevelserne og afsætter den ene eller den anden adfærd. So "the smart thing to do" er at gøre sig oplevelserne til et FAG, og således klart bestemme sig til, som et af dets faglige elementer, hvordan det skal indvirke på 11

12 ens liv. Det betyder, når man ser nærmere efter, at oplevelserne faktisk er - og derfor også skal gøres til - et FAG - på linie med andre FAG, man skal lære. Her nævner vi nogle helt banale eksempler på oplevelser, mennesker får - ofte uden at gøre sig dem klart. og uden at bruge dem til at det hele bliver bedre. De oplevelser, vi her nævner, har forbindelse med en række af dagligdagens genkommende elementer: * At vågne til en ny dag. Det gør man hver dag. Men mange mennesker får ikke brugt denne genkommende oplevelse til at sørge for, at dagen lige netop går i gang på den allerbedste måde HVER DAG. * At blive hunde-sulten. Det gør man også hver dag. Og man reagerer ved at spise. Uden at tænke på, at hele appetitspørgsmålet og fødevare-spørgsmålet måske har brug for "management" - så man spiser det rigtige, det sunde, det, der betyder, at man lever til man er 100, og har det godt dag efter dag hele livet igennem. Og så måltiderne f. eks. kan blive gode samlingspunkter i ens liv med andre mennesker. * At blive afvist af andre mennesker. Det sker desværre ikke så sjældent, selv om det måske ikke er hver dag. Man reagerer så - f. eks. ved at blive ked af det, eller ved at komme op at skændes. Hvis man skulle bruge oplevelsen til sin egen dannelse, skulle man måske snarere tænke sig frem til, hvad problemet er - og så løse det, f. eks. ved at prøve sig frem med en ny henvendelsesform, eller lignende. * At komme for sent til alt det, man skal i løbet af en dag. Det sker for en del mennesker. Hvis man finder sig i det, bliver det blot ved. Hvis man giver sig til at tænke sagen igennem og bearbejde, hvordan man helst vil have det - så er der en stor chance for, at man finder ud af, at man VIL komme til tiden i stedet. Oplevelser er ikke bare nogle, man passivt FÅR. At bruge og bearbejde sine oplevelser er noget, man kan lære. Det er det, der sker 12

13 i DmM skolefladen. Det er derfor, at Oplevelserne er blevet til et FAG. Her kommer man som en del af sin uddannelse til at arbejde med sine konkrete oplevelser og herigennem at arbejde med at bearbejde og tydeliggøre betydningen af oplevelserne. Det kan man roligt tage lige så håndfast på som de øvrige fag indenfor Studier og som Kurserne - der er ingen tvivl om, at denne FAGLIGE del af skolefladen får en mindst lige så afgørende betydning for ens liv og for den kapacitet, man udvikler til at leve livet og få noget ud af det. DmMs grundlæggende flade blev skabt i 1995 og er nyskabt i I denne forbindelse har oplevelserne fået et nyt "indtræk". Det består fortsat af Fællesoplevelser og Egne Oplevelser - men disse to elementer er, som nævnt her, endeligt blevet til egentlige FAG, hvor skolen har defineret meget mere tydeligt, hvad man skal opleve inden for hvilke områder. Det vil sige, at her har vi 2 fag: Faget Fællesoplevelser og faget Egne Oplevelser. Desuden er endnu et nyt oplevelsesfag føjet til: Fri oplevelser. Det er her, hver enkelt elev selv boltrer sig. På egen boldgade. Med egne inspirationer. I egen interesse. Men med klar inspiration fra de rammer, der er udstukket fra FAGENE Fællesoplevelser og Egne Oplevelser. Således FRI på denne baggrund!!! Point-mæssigt skal man have 1/3 af sine oplevelsespoint i faget Fællesoplevelser, 1/3 i faget Egne Oplevelser og 1/3 i faget Frie Oplevelser. Det gælder som regler for OPLEVELSERNE i deres nuværende skikkelse, at man kan føje opgaver til indenfor hvert af de eksisterende afsnit - men ikke tage nogle ud. Desuden opfordrer vi direkte til at skolen, en klassen, en læreren, eleverne føjer 5 egne afsnit til - eller skifte 5 af de eksisterende ud med de egne afsnit - både i fagene Fællesoplevelser og Egne Oplevelser. På denne måde fastholder vi fagets bredde og tilføjer de specifikke faktorer og elementer, som vil forbedre det hele i den konkrete situation. Det siger sig selv, at de 5 ny afsnit, skal leve op til den samme kvalitet som faget gør i øvrigt. 13

14 FÆLLESOPLEVELSER Fællesoplevelsesfaget er udformet på ganske samme måde som Studier - med titel, ordlyd, introduktion, instruks og tilhørende filer. 1/3 af oplevelsespointene skal hentes indenfor Fællesoplevelser. Det er fastsat, hvor mange point man kan få ved at løse hver af de angivne fællesoplevelser. Fællesoplevelsesfaget dækker en række af de oplevelser, som dag- og kostskolelivet byder på. Med dette fag er der rig lejlighed til som en del af programmets flade at bearbejde og udvinde viden og forståelse fra disse oplevelser. Afsnittene "Sommerteater og Nytårskoncert" og "OL og Sportstævner" giver lejlighed til at gøre noget ekstraordinært ud af disse årets mega-begivenheder, der omfatter mange og forskelligartede oplevelser - og som programmæssigt er indrettet med nogle størrelsesmæssige, strukturmæssige og massemæssige forhold, der betyder at hverken begivenhederne eller de deraf følgende oplevelser bliver "almindelige". Afsnittene "Weekend tur med klassen", "Klassens ansvar på skolen" og "Rejseerfaringer og forståelser" tager fuldt og helt deres udgangspunkt i det fællesskab, som klassen er. Herfra udgår kræfterne og her indkasseres fornøjelserne. Det er vigtigt, at disse oplevelser styrker det primære kontaktnet, som enhver elev eller deltager har i klassens øvrige medlemmer og i læreren - og som er centralt for, at skolen opfylder sin mission, ikke kun for lærdommen, men også for livet og de daglige fornøjelser. Afsnittet "Kalenderens Højtider og Mærkedage" tager sig af de oplevelser, som befolker kalenderen året igennem. Her sker det ene og det andet, og det er med til at give lugt og farve, at markere, at varsle, at sætte af fra, at skærpe forventningerne til. Og her kan alle tilføje flere opgaver, så selv det mest specifikke på skolen, i klassen, hos den enkelte elev dækkes ind. Afsnittene "Hele skolens overlevelses- og naturtur", "DmM-aktion på skolen", "Byggeweekender som højdepunkter", "Kulturelle ar- 14

15 rangementer for mange mennesker" og "At agitere for og samle penge og andet ind til et godt formål" er først og fremmest inspireret af skolens mange fælles-begivenheder for alle på skolen - elever, lærere, forstander, forældre og venner, kredsen omkring skolen, andre gæster. Disse begivenheder udgør lyspunkter i skolens uge- og årskalender, og dertil kræver de overvejelse, planlægning og forberedelse og har som budskab, at det kan betale sig at organisere begivenheder i en sådan størrelse, at alle oplever noget nyt, får udrettet og prøvet noget nyt, morer sig i nye omgivelser, selv er med til at lave skolens undervisning, gør et stykke praktisk arbejde af betydning for alle, inviterer mange mennesker til at få glæde af skolen på mange måder, gør godt for andre mennesker - og meget mere. Afsnittene "Den Internationale Verdens daglige begivenheder", "Organiserede naturoplevelser sammen med hinanden" og "At beskæftige sig fælles med fremtiden" er fællesoplevelser som alt efter omstændighederne finder sted i klassen, i mindre og uformelle grupper af elever og på skolen som sådan i forskellige formationer. Skolen, læreren, klassen og den enkelte elev bør som en del af det overflødighedshorn, som fællesoplevelserne er, vælge at tilføje 5 nye afsnit til Fællesoplevelsesfaget, som passer helt til den foreliggende situation og til menneskene, der er blandet ind. Ligeledes kan der helt umiddelbart tilføjes flere oplevelser indenfor fagets enkelte afsnit. EGNE OPLEVELSER Faget Egne Oplevelser er en anden sag (- end Fællesoplevelsesfaget!). Faget Egne Oplevelser har ikke en titel - men kun en ordlyd! Faget Egne Oplevelser har ikke en introduktion og en instruks - men en instruktion! Vel at mærke ikke en instruktion til hver eneste opgave, men en instruktion til hver af de 12 afsnit, som faget har. Fordi Egne Oplevelser er Egne. Det er de oplevelser, det enkelte menneske selv har - og ikke dem, man får i flok. 15

16 Samtidig er Egne Oplevelser et FAG: Noget, man kan styre, tilrettelægge, lære af - og således noget, man kan bruge bevidst og klarhjernet til at gå fremad i sit eget liv og i sin forståelse af, hvad livet og verden går ud på. Derfor angiver skolen i dette fag - via afsnittene med deres instruktion og via de enkelte oplevelsers ordlyd - rammerne og mulighederne for de Egne Oplevelser, der kan tælle med point som en del af DmM's skoleflade. Det er oplevelser, som fremmer livsforandrende adfærd - Life Transformation Experiences. Det er oplevelser, der medtager de højeste tinder og de dybeste gruber. Det er oplevelser af universet, naturen og alt levende - og en selv som en del heraf. Det er oplevelser af noget overraskende eller overvældende, der kan give pludselig indsigt eller ny inspiration. Det er oplevelser af det helt nye og uprøvede - der sætter retning på ens erfaringer og åbner nye døre. Det er oplevelser af, at det kan lade sig gøre at slå den kedsommelighed, som desværre ofte sætter sig spor i menneskelivet, når det leves for "normalt". Det er oplevelser af mennesker, der har betydet noget for en. Det er oplevelser af nogle af de interessante ting, der sker i verden på vores klode. Det er oplevelser at at være med, at have travlt, at deltage i noget, der er noget værd. Det er oplevelser af at skifte en dårlig holdning ud med en meget bedre. Og det er oplevelser, der giver større og bedre fornemmelse af Tiden - en af menneskets vigtigste produktive kræfter. Det er i det hele taget oplevelsen af at være blevet avet, opdraget, af skolen, af lærerne, af kammeraterne, og også af verden, af virkeligheden, af menneskenes betingelser, eller måske oftest af livet selv med alle dets indtrængende krav og opfordringer. Som skolefag går Egne Oplevelser ud på, at man lærer at identificere disse oplevelser, udtrykke sig om dem og at bruge denne proces til at inddrage dem konstruktivt i ens videre liv. 1/3 af hver elevs oplevelsespoint skal hentes indenfor faget Egne Oplevelser. Det er fastsat, hvor mange point man kan få ved at løse hver af de angivne Egne Oplevelser. Den enkelte elev bør overveje, om det vil lukke nye døre op at til- 16

17 føje nye og andre afsnit til faget Egne Oplevelser ud fra de særlige individuelle omstændigheder og nødvendigheder - således af de Egne Oplevelser bliver et præcist redskab for den enkelte person i sin vej fremad i livet. En mulighed er også at tilføje flere opgaver indenfor de eksisterende afsnit. FRI OPLEVELSER 1/3 af oplevelsespointene tager du indenfor faget Frie Oplevelser. Når du går på jagt efter Fri Oplevelser, så står alle døre åbne. Måske ved du umiddelbart, hvad du vil tage fat i - for du har mange oplevelser på lager. Men måske ved du ikke helt... Du kan tage fat i forbindelse med noget, der nyligt har betydet meget for dig. Du kan tage fat i dine egne hovedinteresser. Du kan bruge de film, du har set. Det, du har læst noget om. Det, der hændte forleden, da du var i byen. Det, der netop nu sker på skolen eller i din familie. Det der står for døren i dit liv og dine undersøgelser herom. Du kan tage fat i små episoder med stor betydning eller i større episoder med markant eller forandrende betydning eller med en lille, meget specifik betydning af stor værdi. Du kan rode dig mere ind i noget, du i forvejen har stor interesse i. Eller du kan rode dig ud af noget, du alligevel ikke når det kommer til stykket, har interesser i. Du kan finde på oplevelser, f. eks. at finde ud af, hvad du selv og andre mennesker egentlig griner af og derigennem påføre dig selv nogle uventede oplevelser. Og meget mere... Grundlæggende set er oplevelser noget, der har med liv og glade dage at gøre. Som betyder, at livet nydes i alle sine aspekter. Som ikke begrænser, men lukker op, som viser vej og kalder på de store følelser og de gennemgribende perspektiver. Og som gør noget ved din person, som ingen lærebog nogensinde kunne gøre - heller ikke selv om det er spændende at gå i skole med DmM. 17

18 Dine Fri Oplevelser kan starte med, at du gør dig klart, at det ikke er nok at have oplevet noget. Det, du har oplevet og vil fortælle om, skal også have en vis bonitet, en vis kvalitet, et indhold, en hensigt, en retning. Det vil sige, at du skal kunne redegøre for, hvad du har fået ud af oplevelsen, hvad du har lært, hvad det kan føre til, og du skal øve dig i at vurdere, hvilken betydning oplevelsen har haft for dig og tillige får for dig i fremtiden. Indenfor faget Fri Oplevelser kan du blive god til selv at opsøge Oplevelser - i det faktiske at opspore dem. Du kan bruge fagene Fællesoplevelser og Egne Oplevelser til at få godt fat i, hvad Oplevelser er og hvad de kræver - og så kan du gå om bord i de Fri Oplevelser, som kræver noget mere og noget andet af dig, fordi du selv skal starte forfra med at gøre dig dem klart. I faget Frie Oplevelser er det dig selv, der definerer Oplevelsen. Du skal herunder skabe: Oplevelsens Titel Varighed af Oplevelsen - herunder begrundet forslag til det pointtal, du mener du skal have for den færdige opgave...og så ellers skrive løs Desuden kan du vælge at lave et produkt om Oplevelsen - f. eks. en pjece, en lille udstilling, en fotoserie, en planche, et forældrebrev eller lignende. Dette er noget, du gør frivilligt. Du kan medtage dit produkt i din argumentation for, hvor mange point, du foreslår, at du skal have for den færdige Oplevelse. Når du har lavet dette, sender du Oplevelsen til læreren. 18

19 FAGET FÆLLESOPLEVELSER Dette fag er nøjagtig ligesom alle de øvrige og kendte fag i DmM i Studier. Det vil sige, at faget er forsynet med titel, ordlyd, introduktion, instruks og filer. Der er 15 afsnit, hvilket er rigeligt. Hver skole, klasse og lærer/elev kan udskifte eller tilføje 5 af disse afsnit med afsnit, som skolen, klassen, læreren, eleven selv producerer - dog således, at det nyproducerede har et kvalitetsmæssigt niveau, der svarer til de 15 her præsenterede. På den måde er der plads til lokale variationer i rig mængde. De 15 afsnit er: 1. Sommerteater og Nytårskoncert 2. Week-end tur med klassen 3. Klassens ansvar på skolen 4. Kalenderens højtider og mærkedage 5. OL og Sportsstævner 6. Hele skolens eksamens- og afslutningsuge 7. DmM-aktion på skolen 8. Bygge-weekender som højdepunkter 9. Kulturelle arrangementer for mange mennesker 10. Rejseerfaringer og -forståelser 11. At agitere og samle penge og andet ind til et godt formål 12. Klassemøder, fællesmøder og andre møder 13. Den internationale verdens daglige begivenheder 14. At beskæftige sig fælles med fremtiden 15. Klassens organiserede naturoplevelser 19

20 INSTRUKTIONER TIL FAGET EGNE OPLEVELSER Generel instruktion/noter til afsnittene: 1. DET FORANDREDE MIT LIV - OG JEG GJORDE OGSÅ MIT TIL FOR- ANDRINGEN! Mennesker kommer livet igennem ud for oplevelser, der forandrer dets liv - eller oplevelser på hvis baggrund, mennesket selv forandrer sit liv. Det kan ske indenfor rammerne af noget, som er ganske velkendt - men hvor der bare sker noget helt andet end det sædvanlige, det forventede eller det ligefremme. Det kan også ske i helt nye sammenhænge - men grundlæggende set bestå af det samme, nemlig noget, som ikke er kompatibelt, kun vanskeligt lader sig passe ind i det hele, sådan som det ser ud "normalt", eller som direkte skaber modsætninger, strid, ubalancer og turbulens. Hvordan end oplevelsen kommer til en eller opsøges, kan den have og få den virkning på mennesket, at man bringes til at genoverveje nogle af de grundlæggende værdier og tage nye beslutninger om sit eget liv, og om hvordan man vil handle. Grundlæggende set er det, at man hele tiden og livet igennem får den slags oplevelser, en virksom faktor i en hvilken som helst grundlæggende forandring for enkeltmennesket og for menneskers samvirke. Det kan få en selv til at tage skeen i egen hånd, reagere på den nye situation og tage nye beslutninger, indrette sit liv anderledes, sætte andre boller på suppen. Det er tydeligt, at forandringerne ikke kun eller alene sker på grund af de udefra kommende udviklinger - men i høj grad finder sted i et samvirke mellem en selv og den påførte forandring, udtrykt i den måde, man reagerer på forandringen på. I denne krydsild skabes nye skæbner og nye betingelser for livet og dets retning. Her er opskrevet nogle af de ydre faktorer, som kan komme til at danne baggrund for uventede oplevelser, og derfor danne baggrund for, at den enkelte får stukket sig en ny retning ud og begynder at gå efter andre stjerner end dem, der ellers tidligere var 20

DmM Den moderne Metode

DmM Den moderne Metode DmM Den moderne Metode På Småskolen Søgårdhus undervises vore elever efter DmM Den moderne Metode. En metode, hvor eleven sættes i fokus og trænes til at styres af sin egen drivkraft og nysgerrighed hen

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer 53 Will you follow? - Udaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 53 Will you follow? Introduktion til denne Ud-aften I aften skal vi hænge flødeboller op i træerne og sige tak for, at vi har en dejlig by - og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

DmM, Den moderne Metodefastlæggelse, er den metode, der danner grundlag for arbejdet på Skolecenteret i Bogense

DmM, Den moderne Metodefastlæggelse, er den metode, der danner grundlag for arbejdet på Skolecenteret i Bogense DmM, Den moderne Metodefastlæggelse, er den metode, der danner grundlag for arbejdet på Skolecenteret i Bogense Meget kort fortalt er skolefladen i DmM delt op i tre elementer: Studier, Kurser og Oplevelser.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Til Herrens tjeneste -4

Til Herrens tjeneste -4 Til Herrens tjeneste -4 Indsigt som gave fra Helligånden (kende ånder, visdomsord og kundskabsord). Mål: At vide, at Helligånden giver os indsigt, visdom og kundskab som gaver. Disse gaver hjælper os til

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere