GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPERNE

Transkript

1 GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPERNE 1 JULI 2009

2 GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPEN "STUDIER" Studierne set fra den enkelte Studierne er set fra den enkelte elev eller deltager at forstå som den halvdel af DmM's skoleflade, der studeres som lærerstyret enkeltundervisning. Enkeltundervisning betyder, at det er den enkelte, der i udgangspunktet bestemmer, hvilke opgaver indenfor hvilke fag, han eller hun vil løse i studietiden. Lærerstyret betyder, at det er lærerne på skolen eller uddannelsesinstitutionen, der producerer og iværksætter indhold og udvalg af fag og opgaver - og at læreren retter, kommenterer og diskuterer den enkeltes opgaver og resultater, samt gennemdrøfter status og nye planer med eleven løbende. Ofte vil den enkelte være i gang med et helt særligt skoleår - eller en særlig uddannelse - hvortil der som et minimum hører helt igennem definerede opgaver og et defineret pensum. Derudover vil den enkelte også - via eget ønske og med hjælp fra et omfattende katalog over de øvrige faglige muligheder - kunne studere andet end det, der lige hører til det faste "indtræk". Det er en af de store fordele ved DmM, at så meget stof med så mange fortegn og variationer er tilgængeligt for den enkelte. Studierne lige på sigtekornet - fag og indhold Studier er en hovedhjørnesten i DmM's skoleflade. Studiernes indhold er al den viden, der helt traditionelt hører til i skole og uddannelse. Desuden indeholder studierne i selve sin grundtænkning Meget Mere Viden end en traditionel skoleflade. 2

3 Studiernes viden er tilgængelig i DmM ikke blot indenfor rammerne af de almindelige og gammelkendte skolefag: Dansk, regning, engelsk, tysk, samfundslære, biologi, geografi, historie, idræt, musik - og mange flere. Men også og ikke mindst indenfor helt særlige fag, som er skabt sammen med DmM's metode. Disse særlige fag er skabt både bredt og tillige specifikt med tanke på de mennesker, der bruger DmM, og med tanke på den situation, disse mennesker står i. Mange forskellige skoleformer og uddannelser og mange forskellige mennesker bruger DmM. Nogle er børn, andre teenagere, andre igen voksne. Nogle er fra Danmark, andre fra USA, andre fra Mozambique. Nogle er i gang med at reparere på, at de har fået for lidt grundviden ind under vesten i deres tidligere skoleliv, andre har brug for at opdyrke felter, som ligger udenfor deres alders- og klassetrin. Nogle ved lige, hvad de gerne vil lære, andre tror ikke, at de i det hele taget ønsker eller for den sags skyld KAN lære noget. Nogle interesserer sig særligt for dykning, andre for hestesport, andre igen for at gøre godt for andre mennesker. Nogle er ved at uddanne sig maritimt, andre er ved at uddanne sig til lærere, andre igen til rådgivere for mennesker, der er HIV positive. Nogle har brug for specialundervisning i dansk og regning, andre er helt vilde med de fag, der handler om alt det levende og om kloden og hele universet. Nogle uddanner sig til at arbejde for udvikling i ulande, andre forbereder som en del af deres skolegang rejser for at lære generelt og menneskeligt om livsbetingelser andre steder i verden. Nogle går efter at skaffe sig viden og erfaring gennem teoretisk indlæring, andre er helt igennem praktisk interesserede og engagerede. 3

4 Således er DmM folket en livlig og forskelligartet bande. Og således er der, med tanke på og retning i forhold til alle disse forskelligartede mennesker, skabt en lang række "nye" fag, som befolker og livliggør DmM udover de almindelige skolefag, som vi kender fra de fleste skoler. Det er maritime fag; fag om kloden; om mennesket i alle sine aspekter; fag om universet; om videnskabens landevindinger; om heste, bangebukse og udfordringer; læreruddannelsesfag; fag om udvikling og om at gøre godt; fag om lande og om rejsekunst; fag om HIV/AIDS og om, hvad man gør praktisk for at bekæmpe det; fag på dansk, engelsk, tysk, fransk og portugisisk; rekreative fag; fag om samarbejde og retning i verden og for den enkelte; praktiske og teoretiske fag; aktionsfag - og mange, mange flere fag og flere slags fag. Således er viden i DmM formuleret i mange fag, i mange sammenhænge, på mange niveauer. Hver person arbejder med en bestemt database, der er på skolens server - men man kan vælge en række flere og helt særlige muligheder for ind på sin computer og derfor ind i sit hoved at få alt muligt mellem himmel og jord, som man særligt har brug for, særligt har lyst til, ønsker at gøre mere ved, osv. Det er en af de store fordele ved DmM - man behøver ikke løbe tør for spændende sager at kaste sig over, og man risikerer ikke at stå overfor den samlede mængde af skolebøger og synes, at de alle er kedelige. Tværtimod, der er altid nye vidder at gå imod. I princippet og i praksis kan alle få adgang til alle disse fag via katalog om dem, som er tilgængeligt både på papir og digitalt. Studierne - en særlig arbejdsmetode, der udvikler mennesker Nævneværdigt i forbindelse med Studierne som uddannelsesmæssig kategori er, at Studiernes struktur, indretning og krav om arbejdsmetoder er udviklende for mennesker i alle aldre og af alle slags. Her fremstår DmM's i sandhed MODERNE opfattelser tydeligt og sætter tidligere tiders skoleideer og -tanker, også de mest ualmindelige og nytænkte af dem, i et klart relief. 4

5 DmM's moderne sider: Det er en integreret faktor i den måde, studierne er tilrettelagt på, at mennesker dels får mulighed for at tage fat indlæringsmæssigt der, hvor de er mest engagerede og motiverede, og hvor de selv er mest optaget af at tage fat - og dels at de i processen med at løse opgaverne lærer sig ikke blot opgavernes konkrete indhold, men lærer sig at LÆRE: At sætte sig mål, at operere med størrelser og sætte disse i forhold til hinanden, at planlægge, at regne den ud, at omgås tid, strukturer, beslutninger, og krav som naturlige elementer i indlæringsprocessen. Dette kan også siges med en helt anden hovedsætning: Den enkelte kommer gennem processen til at tage et eget og afgørende ansvar for at lære noget og for hvad der læres - en evne, som vil være mennesket til gavn livet igennem. I denne proces anbringes hjernen, bevidstheden, intellektets forståelse af menneskets konkrete situation på en central plads i indlæringen, og DmM udnytter så at sige menneskets egen hjernes og sjæls fortrin til at sætte tempo, fart og farve på interesse, energi, evnen til at tage til sig, overveje og bearbejde - og får således stor slagkraft i forhold til udviklingen af mennesket, ikke blot af dets intellektuelle kræfter, men også af dets generelle livsmod og -erfaring, og af dets handlingsberedskab, ikke mindst ved at skærpe erfaringen med og tilliden til, at det kan betale sig at sætte sig noget for, at tænke sig om, at nyde og lære, at være gesvindt, ubyrokratisk og interesseret i sagens indhold og ikke dens eventuelle intriger. Det er bare om at tage for sig af retterne i DmM's Studier! Det bliver man vidende af og dygtig af. 5

6 GENEREL INTRODUKTION TIL KNAPPEN "KURSER" Skolens forstander og lærere er vært for Kurserne i DmM's flade. De fylder 1/4 af tiden i skolefladen. Kurserne er det i DmM, der mest ligner mest SKOLE - men som alligevel på tværgående og væsentlig vis trækker sine ganske utraditionelle spor i skolehverdagen. Det er i kurserne, vi møder læreren på slap line. Kurserne er ikke først og fremmest faglige i traditionel forstand eller i skoleagtig - med stort S - forstand. De tager i langt højere grad sigte på at binde skolehverdagen med alle dens forskellige mennesker og elementer sammen, og satser ydermere på at binde skolens mennesker sammen med større og perspektivfyldte begivenheder i verden som sådan. I kurserne bliver alle skolens parter mindet om, at vi alle er her sammen af gode grunde, og at der er store og interessante spørgsmål på dagsordenen for menneskeheden og verden generelt, overalt i verden, hver eneste dag, for alle mennesker og for hvert eneste menneske. Kurserne er med til at sørge for, at hverdagens gøremål ikke bliver for små eller for åndløse. Kurserne betyder, at man hele tiden forsynes med ny inspiration, hører om ny og ikke kendte fænomener, kommer til at interessere sig for noget, man aldrig havde hørt om tidligere, får flere og andre spørgsmål end de gængse at tumle med og kommer til at se sig selv som en integreret og organisk del af verdens og livets mest livlige, bevægelige og påvirkelige elementer. Kurserne ER lærerne. Og forstanderen. Igennem kurserne udtrykker lærerne og forstanderen sine personer. Kurserne bliver således til alt det, som lærerne og forstanderen ER. Kurserne præsenterer nyt. Kurserne engagerer. Kurserne satser på forståelse. Kurserne trækker skyldige frem ved vingebenet. Kurserne afslører utrolige tal. Kurserne kaster lys på det, der før lå i mørke 6

7 eller halvmørke. Kurserne provokerer. Kurserne fremsætter hypoteser. Kurserne priser det levende. Kurserne viser i praksis, hvordan hjernen går i opløsning af rusgifte. Kurserne er udtryk for skolens ambitioner med sig selv, med deltagere og med fremtiden. Kurserne udtrykker sig utvetydigt om nogle af de spørgsmål, hvor mennesker ellers er vaklende. Kurserne afgør. Kurserne inddrager. Kurserne får det bedste frem. Kurserne sprudler. Kurserne kalder på latteren. Kurserne sætter punktum. Den åbenlyse indholdsmæssige kvalitet i skolefladen finder klart og kollektivt udtryk i Kurserne. Mange og gode og udfordrende Kurser på programmet, gennemført med høj faneføring, borger for skolens generelle kvalitet. Hvis Kurserne på skolen i en periode bliver svigtet, fordi både forstander, lærere og elever synes, at de har for meget at lave, eller at noget andet er vigtigere, eller at nu er vi lige i gang med... eller andre altid dårlige undskyldninger - så lider alle derunder, fordi det på næsten umærkelig, men alligevel manifest, vis med det samme vil spores i og falde tilbage på den samlede respekt for Skolen og dens gerninger hos alle dens forskellige mennesker. Kurserne er derfor en målestok for alt andet på skolen. Både elever og lærere kan faktisk rent praktisk bruge denne målestok til at konstatere, når noget er galt - og i øvrigt også til lynhurtigt at rette op på situationen igen, blot ved at forbedre og skærpe afholdelsen af gode, interessante kurser. Kurserne er, hvor lærerne gør noget ekstraordinært ud af det. Det hele ligner ikke bare leverpostej. Kurserne er derudover også den inspiration, som alle skolens elever har brug for i forhold til med mod, styrke og energi at give sig i kast med de øvrige elementer i DmM's skoleflade. Med gode Kurser, hvor der sker meget, og hvor alle er engagerede og med, får eleverne inspiration til, hvordan de konkret kan udføre deres egne studieopgaver, så hver ny opgave ikke bliver snydt ud af næsen på den gamle opgave. Desuden får eleverne også via Kurserne ideer og indgangsvinkler til, hvordan de udfører deres Fællesoplevelser og Egne Oplevelser, hvilke Frie Oplevelser, de vil diske op med for sig selv, og hvordan de bruger deres SP-tid. Det er de kollektivt baserede, alment interessante og engagerende situationer 7

8 i kurserne, der eksemplificerer, illustrerer, giver ideer, tydeliggør, - så alle kan gå tilbage og gøre det samme eller noget lignende i andre sammenhænge. Så man ved, at tingene skal betyde noget - og ikke gå sporløst eller ligegyldigt hen over scenen. Og så kan ingen komme til at tage fejl af noget, der er teknisk og byrokratisk og noget, der har nerve og indhold. 8

9 GENERELLE OVERORDNEDE INTRODUK- TIONER TIL OPLEVELSERNE I DmM er Oplevelser et FAG. Mange mennesker vil umiddelbart mene, at oplevelser på ingen måde kan være et FAG. Og den almindelige opfattelse er, at oplevelser og skole i det hele taget ikke rigtig har noget med hinanden at gøre. Skolen er til for at lære mennesker noget, og oplevelser har noget at gøre med livet udenfor skolen. Men som sagt er det IKKE sådan med og i DmM. I DmM's skoleflade har oplevelserne hele vejen igennem haft en klar plads - ligesom oplevelser jo i øvrigt har det for alle mennesker livet igennem og i alle sammenhænge. Oplevelserne har altid i DmM udgjort ca. en fjerdel af hele skolefladen. Oplevelser bidrager i høj grad til, at man bliver klogere. De beriger skolens hverdag og indgår som et DmM hovedelement i uddannelsen på linie med Studier og Kurser. Oplevelser er et enestående element i, at det hele tiden og hver dag er inspirerende at gå i skole. Men helt afgørende vigtigt i denne sammenhæng er, at ikke blot har oplevelserne en klar plads, hvilket er usædvanligt i en skole, men oplevelserne er i DmM udviklet til at blive et FAG - på linie med dansk, matematik, samfundslære og alle andre skolefag. Det betyder, at oplevelserne er blevet defineret indenfor en bred og professionel ramme, og er en del af en klar disciplin, hvor der er faglige elementer og helt klare kvalitetskrav, ligesom i alle øvrige SKOLEFAG. Dette er revolutionerende. Det er USET i andre skoler - verden over. Det er interessant! Som man kan se i dette program, så er Oplevelserne som element og fag i DmM på linie med Studier og Kurser, opdelt i 3 fag, som hver især er forskellige. Det er: 9

10 1. Fællesoplevelser 2. Egne oplevelser 3. Fri oplevelser OM OPLEVELSER GENERELT Mennesket oplever hele tiden, men registrerer ikke altid oplevelserne - og gør sig heller ikke altid klart, hvordan de er blevet klogere af dem, eller hvordan de vil bruge dem. Således er det at bearbejde sine egne oplevelser og gøre sig klart, hvad man får ud af dem, i høj grad med som et at de solide og faglige elementer, der hører til at danne et menneske. Det er ikke altid, man man når at gøre sig klart, hvad oplevelserne betyder, mens de foregår. Først og fremmest er oplevelser faktisk det, der hele tiden vælder ned over en, fra livets egne kilder. F. eks.: * Når man bliver kiste-glad, fordi man skal spille hovedrollen i teaterstykket * Når man opdager, at man kan finde ud af at skifte en pakning eller skrive på en computer * Når man bliver skrækslagen over en situation, men alligevel klarer den * Når man prøver noget helt nyt, som kommer helt bag på en * Når man oplever natur som EET STORT foretagende - og oplever sig selv som en del af det * Når man skal over grænsen og bilen bliver stoppet - og man tror, at man aldrig kommer ind i det land, det drejer sig om, og som man havde glædet sig til... * Når ens hold vinder fodboldkampen * Når man hører andre mennesker tale inderligt om noget, man 10

11 også selv er interesseret i * Når man opdager, at man kan tjene penge * Når man lærer at stave rigtigt eller opdager, at matematik er ikke engang svært * Når man holder foredrag om noget, man går op i - og fanger en forsamling * Når man finder ud af, at det faktisk er en dårlig ide at bruge sit liv og sin krop til at ryge hash * Når man ser en hel flok aber på vej op af skrænten * Når man på rejse som chaufførvagt ser solen stå op over Ardennerbjergene * Når man en sen aften ser månen næsten fuld - og bestemmer sig til, at nu vil man forstå det med faserne * Når man møder mennesker, der kommer en imøde og giver sig til at øse af deres erfaringer * Når man kommer til at grine, så man er ved at revne Sådanne oplevelser har man livet igennem - og man bliver hele tiden klogere af dem. Måske registrerer man direkte, hvad man lærer af dem. Måske ikke. Ofte tænker man ikke nærmere over det. Men oplevelserne vil sætte sig spor i ens fremtidige handlinger. Nogle af ens oplevelser tror man ikke, at man bearbejder. Det er bl. a. fordi, oplevelserne først med DmM er blevet til et egentlig fag. Derfor er man ikke i udgangspunktet trænet i at gøre sig oplevelserne klart - eller i at gøre sig klart, at ved at bearbejde oplevelserne kan man opføre sig klogere og få mere ud af verden og menneskene omkring sig. Under alle omstændigheder - lige meget om man ved det eller ej - registreres oplevelserne og afsætter den ene eller den anden adfærd. So "the smart thing to do" er at gøre sig oplevelserne til et FAG, og således klart bestemme sig til, som et af dets faglige elementer, hvordan det skal indvirke på 11

12 ens liv. Det betyder, når man ser nærmere efter, at oplevelserne faktisk er - og derfor også skal gøres til - et FAG - på linie med andre FAG, man skal lære. Her nævner vi nogle helt banale eksempler på oplevelser, mennesker får - ofte uden at gøre sig dem klart. og uden at bruge dem til at det hele bliver bedre. De oplevelser, vi her nævner, har forbindelse med en række af dagligdagens genkommende elementer: * At vågne til en ny dag. Det gør man hver dag. Men mange mennesker får ikke brugt denne genkommende oplevelse til at sørge for, at dagen lige netop går i gang på den allerbedste måde HVER DAG. * At blive hunde-sulten. Det gør man også hver dag. Og man reagerer ved at spise. Uden at tænke på, at hele appetitspørgsmålet og fødevare-spørgsmålet måske har brug for "management" - så man spiser det rigtige, det sunde, det, der betyder, at man lever til man er 100, og har det godt dag efter dag hele livet igennem. Og så måltiderne f. eks. kan blive gode samlingspunkter i ens liv med andre mennesker. * At blive afvist af andre mennesker. Det sker desværre ikke så sjældent, selv om det måske ikke er hver dag. Man reagerer så - f. eks. ved at blive ked af det, eller ved at komme op at skændes. Hvis man skulle bruge oplevelsen til sin egen dannelse, skulle man måske snarere tænke sig frem til, hvad problemet er - og så løse det, f. eks. ved at prøve sig frem med en ny henvendelsesform, eller lignende. * At komme for sent til alt det, man skal i løbet af en dag. Det sker for en del mennesker. Hvis man finder sig i det, bliver det blot ved. Hvis man giver sig til at tænke sagen igennem og bearbejde, hvordan man helst vil have det - så er der en stor chance for, at man finder ud af, at man VIL komme til tiden i stedet. Oplevelser er ikke bare nogle, man passivt FÅR. At bruge og bearbejde sine oplevelser er noget, man kan lære. Det er det, der sker 12

13 i DmM skolefladen. Det er derfor, at Oplevelserne er blevet til et FAG. Her kommer man som en del af sin uddannelse til at arbejde med sine konkrete oplevelser og herigennem at arbejde med at bearbejde og tydeliggøre betydningen af oplevelserne. Det kan man roligt tage lige så håndfast på som de øvrige fag indenfor Studier og som Kurserne - der er ingen tvivl om, at denne FAGLIGE del af skolefladen får en mindst lige så afgørende betydning for ens liv og for den kapacitet, man udvikler til at leve livet og få noget ud af det. DmMs grundlæggende flade blev skabt i 1995 og er nyskabt i I denne forbindelse har oplevelserne fået et nyt "indtræk". Det består fortsat af Fællesoplevelser og Egne Oplevelser - men disse to elementer er, som nævnt her, endeligt blevet til egentlige FAG, hvor skolen har defineret meget mere tydeligt, hvad man skal opleve inden for hvilke områder. Det vil sige, at her har vi 2 fag: Faget Fællesoplevelser og faget Egne Oplevelser. Desuden er endnu et nyt oplevelsesfag føjet til: Fri oplevelser. Det er her, hver enkelt elev selv boltrer sig. På egen boldgade. Med egne inspirationer. I egen interesse. Men med klar inspiration fra de rammer, der er udstukket fra FAGENE Fællesoplevelser og Egne Oplevelser. Således FRI på denne baggrund!!! Point-mæssigt skal man have 1/3 af sine oplevelsespoint i faget Fællesoplevelser, 1/3 i faget Egne Oplevelser og 1/3 i faget Frie Oplevelser. Det gælder som regler for OPLEVELSERNE i deres nuværende skikkelse, at man kan føje opgaver til indenfor hvert af de eksisterende afsnit - men ikke tage nogle ud. Desuden opfordrer vi direkte til at skolen, en klassen, en læreren, eleverne føjer 5 egne afsnit til - eller skifte 5 af de eksisterende ud med de egne afsnit - både i fagene Fællesoplevelser og Egne Oplevelser. På denne måde fastholder vi fagets bredde og tilføjer de specifikke faktorer og elementer, som vil forbedre det hele i den konkrete situation. Det siger sig selv, at de 5 ny afsnit, skal leve op til den samme kvalitet som faget gør i øvrigt. 13

14 FÆLLESOPLEVELSER Fællesoplevelsesfaget er udformet på ganske samme måde som Studier - med titel, ordlyd, introduktion, instruks og tilhørende filer. 1/3 af oplevelsespointene skal hentes indenfor Fællesoplevelser. Det er fastsat, hvor mange point man kan få ved at løse hver af de angivne fællesoplevelser. Fællesoplevelsesfaget dækker en række af de oplevelser, som dag- og kostskolelivet byder på. Med dette fag er der rig lejlighed til som en del af programmets flade at bearbejde og udvinde viden og forståelse fra disse oplevelser. Afsnittene "Sommerteater og Nytårskoncert" og "OL og Sportstævner" giver lejlighed til at gøre noget ekstraordinært ud af disse årets mega-begivenheder, der omfatter mange og forskelligartede oplevelser - og som programmæssigt er indrettet med nogle størrelsesmæssige, strukturmæssige og massemæssige forhold, der betyder at hverken begivenhederne eller de deraf følgende oplevelser bliver "almindelige". Afsnittene "Weekend tur med klassen", "Klassens ansvar på skolen" og "Rejseerfaringer og forståelser" tager fuldt og helt deres udgangspunkt i det fællesskab, som klassen er. Herfra udgår kræfterne og her indkasseres fornøjelserne. Det er vigtigt, at disse oplevelser styrker det primære kontaktnet, som enhver elev eller deltager har i klassens øvrige medlemmer og i læreren - og som er centralt for, at skolen opfylder sin mission, ikke kun for lærdommen, men også for livet og de daglige fornøjelser. Afsnittet "Kalenderens Højtider og Mærkedage" tager sig af de oplevelser, som befolker kalenderen året igennem. Her sker det ene og det andet, og det er med til at give lugt og farve, at markere, at varsle, at sætte af fra, at skærpe forventningerne til. Og her kan alle tilføje flere opgaver, så selv det mest specifikke på skolen, i klassen, hos den enkelte elev dækkes ind. Afsnittene "Hele skolens overlevelses- og naturtur", "DmM-aktion på skolen", "Byggeweekender som højdepunkter", "Kulturelle ar- 14

15 rangementer for mange mennesker" og "At agitere for og samle penge og andet ind til et godt formål" er først og fremmest inspireret af skolens mange fælles-begivenheder for alle på skolen - elever, lærere, forstander, forældre og venner, kredsen omkring skolen, andre gæster. Disse begivenheder udgør lyspunkter i skolens uge- og årskalender, og dertil kræver de overvejelse, planlægning og forberedelse og har som budskab, at det kan betale sig at organisere begivenheder i en sådan størrelse, at alle oplever noget nyt, får udrettet og prøvet noget nyt, morer sig i nye omgivelser, selv er med til at lave skolens undervisning, gør et stykke praktisk arbejde af betydning for alle, inviterer mange mennesker til at få glæde af skolen på mange måder, gør godt for andre mennesker - og meget mere. Afsnittene "Den Internationale Verdens daglige begivenheder", "Organiserede naturoplevelser sammen med hinanden" og "At beskæftige sig fælles med fremtiden" er fællesoplevelser som alt efter omstændighederne finder sted i klassen, i mindre og uformelle grupper af elever og på skolen som sådan i forskellige formationer. Skolen, læreren, klassen og den enkelte elev bør som en del af det overflødighedshorn, som fællesoplevelserne er, vælge at tilføje 5 nye afsnit til Fællesoplevelsesfaget, som passer helt til den foreliggende situation og til menneskene, der er blandet ind. Ligeledes kan der helt umiddelbart tilføjes flere oplevelser indenfor fagets enkelte afsnit. EGNE OPLEVELSER Faget Egne Oplevelser er en anden sag (- end Fællesoplevelsesfaget!). Faget Egne Oplevelser har ikke en titel - men kun en ordlyd! Faget Egne Oplevelser har ikke en introduktion og en instruks - men en instruktion! Vel at mærke ikke en instruktion til hver eneste opgave, men en instruktion til hver af de 12 afsnit, som faget har. Fordi Egne Oplevelser er Egne. Det er de oplevelser, det enkelte menneske selv har - og ikke dem, man får i flok. 15

16 Samtidig er Egne Oplevelser et FAG: Noget, man kan styre, tilrettelægge, lære af - og således noget, man kan bruge bevidst og klarhjernet til at gå fremad i sit eget liv og i sin forståelse af, hvad livet og verden går ud på. Derfor angiver skolen i dette fag - via afsnittene med deres instruktion og via de enkelte oplevelsers ordlyd - rammerne og mulighederne for de Egne Oplevelser, der kan tælle med point som en del af DmM's skoleflade. Det er oplevelser, som fremmer livsforandrende adfærd - Life Transformation Experiences. Det er oplevelser, der medtager de højeste tinder og de dybeste gruber. Det er oplevelser af universet, naturen og alt levende - og en selv som en del heraf. Det er oplevelser af noget overraskende eller overvældende, der kan give pludselig indsigt eller ny inspiration. Det er oplevelser af det helt nye og uprøvede - der sætter retning på ens erfaringer og åbner nye døre. Det er oplevelser af, at det kan lade sig gøre at slå den kedsommelighed, som desværre ofte sætter sig spor i menneskelivet, når det leves for "normalt". Det er oplevelser af mennesker, der har betydet noget for en. Det er oplevelser af nogle af de interessante ting, der sker i verden på vores klode. Det er oplevelser at at være med, at have travlt, at deltage i noget, der er noget værd. Det er oplevelser af at skifte en dårlig holdning ud med en meget bedre. Og det er oplevelser, der giver større og bedre fornemmelse af Tiden - en af menneskets vigtigste produktive kræfter. Det er i det hele taget oplevelsen af at være blevet avet, opdraget, af skolen, af lærerne, af kammeraterne, og også af verden, af virkeligheden, af menneskenes betingelser, eller måske oftest af livet selv med alle dets indtrængende krav og opfordringer. Som skolefag går Egne Oplevelser ud på, at man lærer at identificere disse oplevelser, udtrykke sig om dem og at bruge denne proces til at inddrage dem konstruktivt i ens videre liv. 1/3 af hver elevs oplevelsespoint skal hentes indenfor faget Egne Oplevelser. Det er fastsat, hvor mange point man kan få ved at løse hver af de angivne Egne Oplevelser. Den enkelte elev bør overveje, om det vil lukke nye døre op at til- 16

17 føje nye og andre afsnit til faget Egne Oplevelser ud fra de særlige individuelle omstændigheder og nødvendigheder - således af de Egne Oplevelser bliver et præcist redskab for den enkelte person i sin vej fremad i livet. En mulighed er også at tilføje flere opgaver indenfor de eksisterende afsnit. FRI OPLEVELSER 1/3 af oplevelsespointene tager du indenfor faget Frie Oplevelser. Når du går på jagt efter Fri Oplevelser, så står alle døre åbne. Måske ved du umiddelbart, hvad du vil tage fat i - for du har mange oplevelser på lager. Men måske ved du ikke helt... Du kan tage fat i forbindelse med noget, der nyligt har betydet meget for dig. Du kan tage fat i dine egne hovedinteresser. Du kan bruge de film, du har set. Det, du har læst noget om. Det, der hændte forleden, da du var i byen. Det, der netop nu sker på skolen eller i din familie. Det der står for døren i dit liv og dine undersøgelser herom. Du kan tage fat i små episoder med stor betydning eller i større episoder med markant eller forandrende betydning eller med en lille, meget specifik betydning af stor værdi. Du kan rode dig mere ind i noget, du i forvejen har stor interesse i. Eller du kan rode dig ud af noget, du alligevel ikke når det kommer til stykket, har interesser i. Du kan finde på oplevelser, f. eks. at finde ud af, hvad du selv og andre mennesker egentlig griner af og derigennem påføre dig selv nogle uventede oplevelser. Og meget mere... Grundlæggende set er oplevelser noget, der har med liv og glade dage at gøre. Som betyder, at livet nydes i alle sine aspekter. Som ikke begrænser, men lukker op, som viser vej og kalder på de store følelser og de gennemgribende perspektiver. Og som gør noget ved din person, som ingen lærebog nogensinde kunne gøre - heller ikke selv om det er spændende at gå i skole med DmM. 17

18 Dine Fri Oplevelser kan starte med, at du gør dig klart, at det ikke er nok at have oplevet noget. Det, du har oplevet og vil fortælle om, skal også have en vis bonitet, en vis kvalitet, et indhold, en hensigt, en retning. Det vil sige, at du skal kunne redegøre for, hvad du har fået ud af oplevelsen, hvad du har lært, hvad det kan føre til, og du skal øve dig i at vurdere, hvilken betydning oplevelsen har haft for dig og tillige får for dig i fremtiden. Indenfor faget Fri Oplevelser kan du blive god til selv at opsøge Oplevelser - i det faktiske at opspore dem. Du kan bruge fagene Fællesoplevelser og Egne Oplevelser til at få godt fat i, hvad Oplevelser er og hvad de kræver - og så kan du gå om bord i de Fri Oplevelser, som kræver noget mere og noget andet af dig, fordi du selv skal starte forfra med at gøre dig dem klart. I faget Frie Oplevelser er det dig selv, der definerer Oplevelsen. Du skal herunder skabe: Oplevelsens Titel Varighed af Oplevelsen - herunder begrundet forslag til det pointtal, du mener du skal have for den færdige opgave...og så ellers skrive løs Desuden kan du vælge at lave et produkt om Oplevelsen - f. eks. en pjece, en lille udstilling, en fotoserie, en planche, et forældrebrev eller lignende. Dette er noget, du gør frivilligt. Du kan medtage dit produkt i din argumentation for, hvor mange point, du foreslår, at du skal have for den færdige Oplevelse. Når du har lavet dette, sender du Oplevelsen til læreren. 18

19 FAGET FÆLLESOPLEVELSER Dette fag er nøjagtig ligesom alle de øvrige og kendte fag i DmM i Studier. Det vil sige, at faget er forsynet med titel, ordlyd, introduktion, instruks og filer. Der er 15 afsnit, hvilket er rigeligt. Hver skole, klasse og lærer/elev kan udskifte eller tilføje 5 af disse afsnit med afsnit, som skolen, klassen, læreren, eleven selv producerer - dog således, at det nyproducerede har et kvalitetsmæssigt niveau, der svarer til de 15 her præsenterede. På den måde er der plads til lokale variationer i rig mængde. De 15 afsnit er: 1. Sommerteater og Nytårskoncert 2. Week-end tur med klassen 3. Klassens ansvar på skolen 4. Kalenderens højtider og mærkedage 5. OL og Sportsstævner 6. Hele skolens eksamens- og afslutningsuge 7. DmM-aktion på skolen 8. Bygge-weekender som højdepunkter 9. Kulturelle arrangementer for mange mennesker 10. Rejseerfaringer og -forståelser 11. At agitere og samle penge og andet ind til et godt formål 12. Klassemøder, fællesmøder og andre møder 13. Den internationale verdens daglige begivenheder 14. At beskæftige sig fælles med fremtiden 15. Klassens organiserede naturoplevelser 19

20 INSTRUKTIONER TIL FAGET EGNE OPLEVELSER Generel instruktion/noter til afsnittene: 1. DET FORANDREDE MIT LIV - OG JEG GJORDE OGSÅ MIT TIL FOR- ANDRINGEN! Mennesker kommer livet igennem ud for oplevelser, der forandrer dets liv - eller oplevelser på hvis baggrund, mennesket selv forandrer sit liv. Det kan ske indenfor rammerne af noget, som er ganske velkendt - men hvor der bare sker noget helt andet end det sædvanlige, det forventede eller det ligefremme. Det kan også ske i helt nye sammenhænge - men grundlæggende set bestå af det samme, nemlig noget, som ikke er kompatibelt, kun vanskeligt lader sig passe ind i det hele, sådan som det ser ud "normalt", eller som direkte skaber modsætninger, strid, ubalancer og turbulens. Hvordan end oplevelsen kommer til en eller opsøges, kan den have og få den virkning på mennesket, at man bringes til at genoverveje nogle af de grundlæggende værdier og tage nye beslutninger om sit eget liv, og om hvordan man vil handle. Grundlæggende set er det, at man hele tiden og livet igennem får den slags oplevelser, en virksom faktor i en hvilken som helst grundlæggende forandring for enkeltmennesket og for menneskers samvirke. Det kan få en selv til at tage skeen i egen hånd, reagere på den nye situation og tage nye beslutninger, indrette sit liv anderledes, sætte andre boller på suppen. Det er tydeligt, at forandringerne ikke kun eller alene sker på grund af de udefra kommende udviklinger - men i høj grad finder sted i et samvirke mellem en selv og den påførte forandring, udtrykt i den måde, man reagerer på forandringen på. I denne krydsild skabes nye skæbner og nye betingelser for livet og dets retning. Her er opskrevet nogle af de ydre faktorer, som kan komme til at danne baggrund for uventede oplevelser, og derfor danne baggrund for, at den enkelte får stukket sig en ny retning ud og begynder at gå efter andre stjerner end dem, der ellers tidligere var 20