MSE A/S ARBEJDSPLADSBESKRIVELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MSE A/S ARBEJDSPLADSBESKRIVELSE"

Transkript

1 ARBEJDSPLADSBESKRIVELSE

2 Arbejdspladsbeskrivelse Indhold Arbejdspladsbeskrivelse... 1 Personlige værnemidler... 5 Krav til værnemidler... 5 Udlevering, betaling, vedligehold og ejerskab... 5 Arbejdsgiveren har ansvar for:... 5 De ansatte har ansvar for:... 5 Grænser for brugen... 5 Brugsanvisninger og mærkning... 5 Hjelme... 6 Høreværn... 6 Øjenværn... 7 Åndedrætsværn... 7 Beskyttelsestøj... 8 Handsker... 9 Beskyttende fodtøj Psykisk arbejdsmiljø også i bygge og anlæg Kortlægning Arbejdsmængden/tidsplanen Planlægning og information Indflydelsen på eget arbejde Samarbejdet Faglig og social opbakning (anerkendelse/værdsættelse) Åbenhed og løsninger af eventuelle konflikter Kriseberedskab Generelt Gravearbejde generelt Sikkerhed ved gravearbejde Udgravning uden afstivning Udgravning med afstivning Adgangs- og flugtveje Byggegruber Jord og kloakarbejde Forebyg ulykker og akutte skader Typiske skader i arbejdet med jord og kloak Arbejde i lukkede rum og brønde Særlige regler Vejarbejde Trafiksikkerhed Før igangsætning Skiltning Krav til synligt arbejdstøj: Opstilling af afmærkningen Under arbejdet Arbejdets afslutning Gravearbejde i nærheden af eksisterende ledningsnet Fjernvarmeledninger Elkabler Gasledninger Kommunikationsledninger Vandledninger Andre ledninger uden sikkerhedsmæssig risiko Håndgravning generelt Beskadigelse af luftledninger eller elkabler i jord Brolæggere Brug tekniske hjælpemidler Undgå støv, når I skærer og hugger sten

3 Begræns støj og vibrationer Støj Hørenedsættelse Tinnitus Lydoverfølsomhed Andre effekter Forhøjet blodtryk Organiske oplæsningsmidler Støjskader i byggebranchen Beskyttelse Høreværn Vibrationer Ansvar/pligter i udførelsesfasen Hvad kan du gøre? Beskyttelse Vibrationsdæmpende handsker og håndtag Helkropsvibrationer Helbredseffekter Reduktion af vibrationsbelastninger Sæder Dæktryk Den rigtige maskine til opgaven Indkøb/indlejning af maskiner Hvad kan du gøre? Udlægning af asfalt Entreprenøren De ansatte Tilrettelæggelse af det enkelte asfaltarbejde Krav om uddannelse Farlige stoffer og materialer Undgå at blive udsat for asfaltrøg og sundhedsskadelige dampe Brug mindre skadelige stoffer Organiske opløsningsmidler Vask af hænder Forbrændinger Kemiske Påvirkninger Forebyggelse Forebyg mulige sundhedsfarer fra kemiske stoffer ved at følge denne tjekliste: Vurdering af farlige stoffer Brugsanvisninger Grænseværdier og målinger Klassificering og mærkning Overgangsperiode R- og S-sætninger Giftige stoffer og produkter Kodenummerering Tvivlstilfælde Organiske opløsningsmidler Epoxy og isocyanater Asfalt (Bitumen) Kvartsstøv Svejse- og skærerøg Flyveaske Chromat i cement Olie- og kemikalieforurenet jord Biologiske påvirkninger Svejsning og skæring Materialer med overfladebelægninger Svejserøg Støj Uddannelse Handsker

4 Øjenværn Svejselys/svejseøjne Øjensalve Brandfare El-svejsning Når du skal svejse: Gas/autogen-svejsning MIG-svejsning Oxygen (ilt) Acetylen (gas) Lodning og flusmidler

5 Personlige værnemidler Personlige værnemidler er sikkerhedshjelme, åndedrætsværn eller lignende, der beskytter de ansatte under arbejdet. Arbejdsmiljøproblemer skal som udgangspunkt løses, hvor de opstår. Personlige værnemidler vælges først, når alt andet er forsøgt. Hvis der fx skal anvendes en lim, der indeholder opløsningsmidler, skal I undersøge: 1. Kan limen erstattes med en mindre farlig, fx vandbaseret lim. 2. Hvis nej, skal der etableres effektiv procesventilation (udsugning). 3. Kan dette ikke sikre jer effektivt mod indånding af opløsningsmidlerne, skal I også anvende egnet åndedrætsværn. Krav til værnemidler Beskyttelse: Vær opmærksom på, om værnemidlet yder den beskyttelse, som er nødvendig. Eksempel: Åndedrætsværn skal have de rigtige filtre. Støvfiltre kan fx ikke bruges, hvis man arbejder med opløsningsmidler. Gener: Værnemidlet må ikke genere mere, end det er nødvendigt for, at det kan virke. Eksempel: Ikke alle mennesker kan bruge det samme fodtøj så det er ikke nok, at der kun er én type at vælge imellem. Egnethed: Værnemidlet skal være egnet til den aktuelle arbejdsopgave. Eksempel: Hvis man arbejder, hvor der er vand fx ved eller i en udgravning, skal man bruge sikkerhedsgummistøvler og ikke sikkerhedssko. Værnemidler skal ikke have flere egenskaber, end der er behov for, da ekstra egenskaber kan medføre unødvendige gener. Udlevering, betaling, vedligehold og ejerskab Der er arbejdsgiverens ansvar og opgave, at de ansatte får udlevere t de rigtige værnemidler. En undtagelse kan være ansvar for sikkerhedsfodtøj og særligt arbejdstøj. Her kan arbejdsgiverenes organisation og fagforeningerne have aftalt, at de ansatte skal bidrage til betalingen. Hvis arbejdsgiveren betaler og ejer værnemidlerne, kan han forlange, at medarbejderen efterlader værnemidlet på arbejdsstedet ved fyraften. Arbejdsgiveren har ansvar for: At sikre, at de ansatte bruger værnemidlerne under arbejdet. At instruere i brugen af værnemidlet og sikre, at de ansatte følger instruktionerne. At forklare de ansatte om konsekvenser for sikkerhed og sundhed, hvis instruktionerne ikke bliver fulgt. De ansatte har ansvar for: At bruge værnemidlerne fra arbejdets begyndelse, til det er gjort færdigt. Det forudsætter naturligvis, at de har fået værnemidlerne udleveret og er blevet instrueret i at bruge dem. At fortælle arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er fejl eller mangler ved værnemidlerne. Grænser for brugen Der kan være gener ved at bruge et værnemiddel, hvilket kan gøre det nødvendigt at begrænse arbejdstiden fx ved at indlægge pauser. Nøgle åndedrætsværn har en fastsat grænse for, hvor længe ad gangen de må benyttes. Brugsanvisninger og mærkning Leverandøren skal sørge for, at der altid følger en brugsanvisning med ved leveringen af et personligt værnemiddel. Brugsanvisningen skal være på dansk og skrevet i et klart og forståeligt sprog. Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om: 5

6 Hvordan værnemidlet skal bruges. Opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse, reparation og desinficering. Modstandsdygtighed konstateret ved teknisk prøvning. Hvilket tilbehør, det kan bruges sammen med værnemidlet. Begrænsninger i brugen af værnemidlet. Den dag værnemidlet mister sin holdbarhed. Egnet emballage til transport af værnemidlet. Betydningen for en eventuel mærkning Alle personlige værnemidler og tilbehør skal være CE-mærket. Hjelme Er det risiko for, at det hoved kan blive skadet, skal du altid bære en beskyttelseshjelm. Risikoen kan deles op i 4 områder: 1. Materialer, værktøj eller andet, der vælter eller styrter ned. 2. Genstande, der rager ud, eller tunge materialer eller tungt udstyr, som hænger eller svinger. 3. El-ledninger, som ikke er isolerede. 4. Trange pladsforhold, der gør det vanskeligt at bevæge sig uden at støde imod. Brug altid hjelm, når der er opsat skilt om hjelmpåbud. Det er vigtigt, at hjelmen ikke vejer mere end nødvendigt. Ved arbejde i kolde omgivelser kan man bære hue under hjelmen, forsyne den med isolerende overtræk eller isolere den indvendig. Man skal bruge hjelm med hagerem, hvis der er risiko for, at hjelmen falder af fx på grund af en særlig arbejdsstilling eller blæsevejr. Brug kun udstyr, der passer til hjelmen. Det sikrer, at de beskyttende egenskaber ikke ødelægges. Hjelme, der skal bruges sammen med åndedræts-, høre- eller øjenværn, skal være egnet hertil. Tilpasning og vedligeholdelse Hjelmen skal kasseres, hvis den har revner eller har været udsat for kraftige slag eller klem. Hjelmen skal sidde fast på hovedet, og der skal være en passende sikkerhedsafstand mellem hjelmskal og hoved. Hjelmens indtræk er udsat for sved, snavs og varme og nedbrydes derfor hurtigere end hjelmskallen. Derfor skal indtrækket jævnligt kontrolleres og altid skiftes efter leverandørens anvisninger, dog senest når indtrækket viser tegn på slid. Kassér altid indtrækket, hvis du er i tvivl. Alle hjelme kan gøres rent med indtil 45 graders varmt sæbevand. Holdbarhed Hjelme må ikke males/sprøjtes eller gøres rent med opløsningsmidler, da det kan svække hjelmes styrke. Også kulde, varme, stærkt lys, fugt og sved kan svække hjelmens evne til at beskytte, hvis den bliver udsat for påvirkningen i længere tid. Det samme gælder midler, som anvendes på huden eller håret. Oplysninger om hjelmens egenskaber efter lang tids brug fås hos leverandøren. Hjelme bør ikke opbevares i sollys. Høreværn Høreværn skal være CE-mærket. Pakningen og brugsanvisningen skal bl.a. fortælle om dæmpningsværdier ved forskellige frekvenser. Det gør det muligt at vurdere, hvilke høreværn der dæmper støjen tilstrækkeligt. Et høreværn skal ikke dæmpe mest muligt for brugeren skal have mulighed for at kommunikere med omgivelserne og høre advarselssignaler. Dæmpningen skal altså ikke være større, end at brugeren fortsat skal høre, hvad der sker i omgivelserne det vil sige støjen skal dæmpes til et niveau på ca db(a). Hvis flere forskellige typer høreværn opfylder kravene, kan den enkelte medarbejder vælge det høreværn, som passer ham bedst. 6

7 Ørepropper Ørepropper kan være engangs- eller genbrugspropper. De fleste typer kan man forme og på den måde tilpasse til den enkeltes øregang. Der findes også formfaste ørepropper i forskellige typer, som fremstilles efter brugerens individuelle mål. Berør kun ørepropper med rene hænder, da snavs i øregangen kan give hudirritation og eksem. Ørekopper Ørekopper er et høreværn, som omslutter og dækker begge ører og holdes på plads af en bøjle eller et bånd, som kan tilpasses hovedet. De skal slutte tæt. Man bør regelmæssigt kontrollere tætningsringe (vulster) på ørekopperne, og man bør skifte dem ud, så snart de begynder at stivne, eller hvis de går i stykker. Man kan få ørekopper, som kan monteres på hjelme. Øjenværn Øjenværn kan være beskyttelsesbriller, ansigtsskærme eller svejsehjelm. Man skal altid bruge øjenværn, når man arbejder eller opholder sig på steder, hvor der er risiko for at blive ramt af flyvende partikler, sprøjt eller blive udsat for ætsende gasser og dampe eller skadelig stråling. Øjenværnet skal sidde fast, uden at stænger eller hovedbånd klemmer eller snærer. Hvis der er behov for et lufttæt øjenværn, skal det være behandlet, så det ikke dugger. Hvis man bruger øjenværnet sammen med åndedrætsværn eller andre personlige værnemidler, må det ikke forringe den samlede beskyttelse. Hvis det er tilfældet, skal man i stedet bruge et specielt kombiværn. Øjenværnet skal være tilstrækkelig stort og give et klart udsyn, så man kan arbejde forsvarligt. Hvis man i forvejen bruger briller, skal øjenværnet være stort nok til. at der er plads til brillerne, eller man skal bruge øjenværn med korrigerende linser. Åndedrætsværn Der findes 3 hovedtyper åndedrætsværn: 1. Filtrerende åndedrætsværn med åndedrætsmodstand. 2. Åndedrætsværn med turbofilter uden åndedrætsmodstand. 3. Luftforsynet åndedrætsværn Åndedrætsværnene af filtertyperne filtrerer indåndingsluften igennem et filter. Her findes mange forskellige typer. Luftforsynet åndedrætsværn tilfører luft fra ikke forurenede områder eller fra flasker. Denne type skal du anvende, når du skal beskyttes mod kraftig forurening, når du ikke kender sammensætningen af forureningen, eller hvis der er fare for mangel på ilt. For begge typer gælder, at du skal bruge det, fra du starter, til du afslutter arbejdet. Om du skal bruge hel- eller halvmaske afhænger af det arbejde, du skal udføre. Overvej også, om du skal bruge briller, hjelm, høreværn og lignende. Et åndedrætsværn skal slutte tæt til ansigtet. Har du fuldskæg, skal du derfor altid bruge luftforsynet åndedrætsværn eller turbomaske. Holdbarheden og beskyttelsesgraden af et åndedrætsværn afhænger helt af, at man nøje følger leverandørens brugsanvisning, som skal følge med og være skrevet på dansk. Her kan du blandt andet læse om, hvordan du bruger, opbevarer, renser, vedligeholder, reparerer og desinficerer åndedrætsværnet. Filtrerende åndedrætsværn Du kan bruge filterende åndedrætsværn mod støv og aerosoler Fordele: Fri bevægelighed Let løsning ved enkeltopgaver og arbejde på skiftende arbejdspladser Ulemper: Beskytter ikke mod alle stoffer Begrænset holdbarhed. Kan kun benyttes tre timer om dagen, hvis det belaster åndedrættet. 7

8 Filtrerende åndedrætsværn findes som engangsmasker eller hel- og halvmaske med partikelfilter, der kan udskiftes. Der findes forskellige typer filtre: Klasse P1 beskytter i begrænset omfang mod støv. Beskytter ikke mod asbestfibre og kvatsstøv. Klasse P2 beskytter mod de fleste typer sundhedsskadeligt støv. Disse filtre kan beskytte alene mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler, fx sprøjtetåger. Beskytter ikke mod bakterier og virus. Klasse P3 beskytter som klasse P2, men også mod radioaktiv støv, bakterier og virus. Støvfilter beskytter ikke mod skadelige gasser eller dampe. Mærkning Partikelfiltre (støvfiltre) er mærket P1, P2, P3 og har en hvid farvekode. Filtre, der kun beskytter mod faste partikler, skal være mærket kun til brug mod faste partikler og være mærket med S. Beskyttelsestøj Beskyttelsestøj eller beklædning er armbeskyttere, heldragter eller lignende, der fx beskytter mod kemikalier eller kulde. Hvis dragten skal beskytte mod kemikalier, er det nødvendigt at vide, hvor lang tid det tager det aktuelle kemikalie at trænge igennem dragten gennembrudstid. Det bestemmer nemlig, hvor lang tid man kan bruge den. Se efter dragtens gennembrudstid i brugsanvisningen eller på mærkningen. Eller spørg leverandøren. Vær opmærksom på, om dragten skal beskytte mod flere påvirkninger samtidig, fx kemikalier, temperatur, slitage m.v. Når man bruger motorkædesav, skal man bruge bukser med skærehæmmende indlæg, der effektivt beskytter benets forside. Ved kunde og træk er termotøj velegnet, fordi det sikrer en nogenlunde konstant temperatur inden for dragten. Ved stærk varme kan man bruge en dragt af metalliserende vævede tekstiler. Før man bruger beskyttelsestøjet, er det vigtigt at tjekke, at det er uden fejl. Skal du arbejde i trafikken eller andre steder, hvor det er vigtigt, at du bliver set, skal der anvendes advarselsbeklædning (se afsnit om vejarbejde). Klasse3: Af hensyn til den personlige sikkerhed skal personer, der er beskæftiget ved vejarbejder, og som jævnligt opholder sig udenfor afspærringen, bære synligt fluorescerende (i daglig tale kaldet selvlysende ) rødt, orange eller gult arbejdstøj, der opfylder klasse 3 i DS/EN 471:2004. Det vil sige at det fluorescerende stof skal være på mindst 0,8 m2 og de reflekterende på mindst 0,2 m2. Chauffører, der ikke forlader førerhuset under arbejdet, er dog fritaget. Klasse 3 arbejdstøj kan være: Vest (klasse 3) Jakke (klasse 3) Benklæder og vest Benklæder og jakke Kedeldragt Klasse 2: Ved stationært vejarbejde skal personer, der normalt arbejder indenfor det afspærrede område men lejlighedsvis kommer udenfor, bære synligt (fluorescerende) rød, orange eller gult arbejdstøj, der opfylder klasse 2 i DS/EN 471:2004. Det vil sige at det fluorescerende stof skal være på mindst 0,5 m2 og det reflekterende på mindst 0,13 m2. 8

9 Klasse 2 arbejdstøj kan være: Vest (klasse 2) Jakke Overall Handsker Direkte hudkontakt med skadelige stoffer kan give kontakteksem. Syrer, baser, opløsningsmidler, rengøringsmidler og skæreolie er blandt de stoffer, som oftest irriterer huden. Chromat, epoxyprodukter, konserveringsmidler og nikkel kan alle give allergi og enkelte også hudkræft. Sådan beskytter du huden: Undgå at bruge stoffer, som kan irritere huden eller fremkalde allergi. Hvis det ikke er teknisk muligt, så vælg de mindst irriterende stoffer. Undgå at huden kommer i direkte kontakt med skadelige stoffer og med arbejdstøj, der er forurenet eller gennemvædet. Undgå håndsæbe og cremer med unødvendige tilsætningsstoffer som fx parfume. Vælg produkter med fuld varedeklaration. Rens og vask ikke hænderne i stærkere midler end nødvendigt og undgå at have dem i vand i længere tid. Tag ure, ringe og smykker af, inden du går i gang med arbejdet. Hudpleje Man skal behandle tør og udpint hud med creme. Det gør huden smidig, indtil huden egne funktioner er genoprettet. Brug en creme med så få tilsætningsstoffer som muligt og undgå creme med desinfektionsmidler, da det ikke er nødvendigt på almindelige arbejdspladser. Beskyttelsescremer, også kaldet kemiske handsker, eller hudplejecreme kan ikke erstatte handsker eller andre forbyggende foranstaltninger. Valg af handsker Spørg jeres handskeleverandør om, hvilke handsker der egner sig til det arbejde, der skal udføres. Der er arbejdsgiverens ansvar, at de rigtige typer handsker kan benyttes ved arbejdets begyndelse. Det er fx vigtigt, at handsken har den rigtige størrelse. Hvis den er for lille, kan den hæmme blodets cirkulation og dens evne til at isolere mod kulde eller varme bliver mindre. Man kan bruge underhandsker af bomuld til at opsuge fugt. Beskyttelse mod kemikalier En beskyttelseshandske kan kun holde kemikalier ude et vist tidsrum, indtil kemikaliet er trængt igennem handsken. Den tid kaldes gennembrudstiden. Vær opmærksom på, at den begynder fra det første øjeblik, handsken kommer i kontakt med stoffet også selv om handsken tilsyneladende ikke ser ud til at være snavset eller forurenet. En slags handske kan have en god beskyttende virkning mod ét kemikalie, men ikke nødvendigvis mod et andet, der ligner. Vær opmærksom på, at blandinger af kemikalier nogle gange har andre egenskaber, end man skulle forvente ud fra kendskabet til de enkelte komponenters egenskaber Farlig brug af handsker I nogle situationer kan det være farligt at bruge handske. Fx ved arbejdet med roterende værktøj, hvor værktøjet risikerer at gribe handsken og trække hånden med ind. 9

10 Beskyttende fodtøj Brug sko eller støvler med stålhætte, hvis der er risiko for at få foden klemt eller skadet af genstande, der falder ned. Det kan fx være, hvor man arbejder med tunge og uhåndterlige genstande, det vil sige over kg Her skal du bruge stålhætte: Anhugning. Montagearbejde og demontagearbejde med betonelementer, forskallingsflagter og kassetter, gipsplader og el-tavler. Håndtering af kloakgods, brønde, fjernvarmerør, Leca-blokke, tagplader, døre, vinduer, køkkenelementer, hårde hvidevarer, håndvaske, wc-kummer, badekar, radiatorer, kedler til oliefyr og varmtvandsbeholdere. Opsætning og nedtagning af stillads Afsætning af kantsten og fortovsfliser. Fodtøj med værnesål skal bruges, når der er risiko for at træde på spidse eller skarpe emner, fx søm og glasskår. I bygge- og anlægsbranchen er det normalt nødvendigt med en kombination af stålhætte og værnesål. Generelt skal man vælge fodtøj ud fra forholdet på arbejdsstedet. Er der fx koldt og fugtigt, og er underlaget ujævnt, hårdt eller glat? Der er også forskel på behovet alt efter, om man har gående eller stående arbejde. Det betyder eksempelvis, at det er bedst at bruge fodtøj med en sål, der absorberer stød, og fodtøj, som sidder ordentlig fast, hvis man arbejder på ujævnt underlag, som det ofte er tilfældet på byggepladser. Beskyttende fodtøj skal også være tilpasset den enkelte ansatte og dennes behov. Skoen eller støvlen skal sidde fast og have en god pasform. Det er særligt vigtigt for fodtøj med stålnæser, som ikke kan forme sig efter foden. Det er derfor godt, hvis den ansætte har mulighed for at vælge mellem forskellige typer fodtøj, så der kan skiftes afhængig af arbejdsopgaven. Ved arbejde på stiger, trapper, armering og lignende underlag eller ved arbejde, hvor man går meget, bør der bruges værnefodtøj med en smidig sål og separat hæl. 10

11 Psykisk arbejdsmiljø også i bygge og anlæg Populært sagt kan det psykiske arbejdsmiljø være det, der gør forskellen: Føles det godt eller skidt at gå på arbejde? Et godt psykisk arbejdsmiljø og god trivsel giver energi til arbejdet, bedre samarbejde og bedre produktivitet. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø vil ofte føre til højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter stor udskiftning blandt medarbejderne og dermed lavere indtjening. For den enkelte medarbejder kan symptomer som hovedpine, muskelspændinger, søvnproblemer, nervøsitet m.v. være advarselssignaler om, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er i orden. Kortlægning For at få eventuelle problemer frem i lyset er det vigtigt at vide, hvad der gør sig gældende både blandt medarbejdere og ledere i virksomheden. Det kan gøres ved medarbejdersamtaler, på et fredagsmøde eller ved at bruge spørgeskemaundersøgelser. Alt efter virksomhedens størrelse og den måde I snakker sammen på til daglig. Arbejdsmængden/tidsplanen Arbejdsmængden skal tilpasses den arbejdskraft, der er til rådighed. Bliver arbejdsmængden for stor, går det ud over den faglige kvalitet. Det giver frustration, og er en sikker grobund for konflikter. Det er derfor vigtigt med en løbende dialog med bygherren og byggeledelsen og tidsplanerne. Planlægning og information Overordnet planlægning sikrer, at arbejdsopgaverne koordineres i en hensigtsmæssig rækkefølge, så byggeprocessen kører uden unødige afbrydelser. Sørg for, at planerne justeres efter behov, og at alle informeres om vigtige ændringer. God planlægning og løbende information har stor betydning for alle arbejdsmiljøforhold i virksomheden. Indflydelsen på eget arbejde Indflydelsen på eget arbejde og muligheden for selv at tilrettelægge arbejdsdagen er ofte det, der fremhæves som det gode ved at arbejde i byggeriet. For stramme tidsplaner vil derfor ofte medføre konflikter, fordi man bliver afhængig af andres arbejde, og de forsinkelser der opstår undervejs. Samarbejdet Samarbejde er et nøgleord. De fleste i bygge- og anlægsbranchen er afhængige af et velfungerende samarbejde på alle niveauer. Det gælder mellem kolleger i virksomheden, mellem ledere og medarbejdere, mellem forskellige fag, mellem entreprenører og rådgivere samt med leverandører, kunder m.fl. Faglig og social opbakning (anerkendelse/værdsættelse) Tonen i branchen kan være hård, men det er ikke alle, der har det godt med drillerier og den barske facon. Husk også at give hinanden opbakning både fagligt og socialt, når der er brug for det. Mulighed for et arbejdsfællesskab, en synlig ledelse og et klap på skulderen for vejudført arbejde er ikke mindst vigtigt, hvis der i virksomheden er meget alenearbejde. Åbenhed og løsninger af eventuelle konflikter Sørg for, at det er helt legalt i virksomheden åbent at sige fra. Det kan være afgørende for, at eventuelle konflikter kommer frem i lyset, inden de bliver rigtige alvorlige. Lav evt. spilleregler for, hvordan I løser konflikter. 11

12 Kriseberedskab Hvis ulykken sker i værkstedet, på pladsen eller i trafikken, er det godt at vide, hvad man skal gøre. Et kriseberedskab kan være med til at reducere skadens omfang, og det giver tryghed for alle at vide, hvad der skal gøres i krisesituationer. Generelt Erfaringerne viser, at det ofte er enkle tiltag, der skal til, for at tingene glider uden stress og konflikter. Det kan derfor være en god ide i første omgang at fokusere på nogle få forhold, der kan løses. Succes giver lyst og mod til mere. Endelig er det vigtigt at værne om det, Vi er gode til. Brug derfor også tid på at snakke om de gode oplevelser i arbejdet og i jeres indbyrdes samarbejde. 12

13 Gravearbejde generelt En erfaren person bør lede og overvåge gravearbejdet, herunder vurdere jorden beskaffenhed og tage stilling til skråningsanlæg og brug af afstivningsmateriel. Før I begynder at grave, kan det være nødvendigt at undersøge følgende hos de lokale myndigheder eller forsyningsselskaberne: Forurening i jorden fra tidligere produktion eller lossepladser. Eventuelle tidligere opgravninger i forbindelse med forsyningsledninger eller andet. Om der er installationer i jorden, I skal tage særligt hensyn til. Det kan fx være gas, el eller kommunikationsledninger. Gravetilladelse fra de kommunale myndigheder. Det kan være nødvendigt at fortage undersøgelser af jorden før igangsætning af gravearbejdet, fx om der er forurening i jorden og i hvilket omfang. Sikkerhed ved gravearbejde Sørg for at afdække jorden og brug lys i den mørke årstid. Regn, sne, frost og mørke kan have stor betydning for sikkerheden ved gravearbejde. Bag en tilsyneladende stabil jord kan der være sandårer, vandførende lag (flyd) og tidligere opgravning med løsere fyld. Desuden rummer alle skrænter risiko for sammenskridning. Tag særligt hensyn til fx sand, flyd, mose, vandåre eller højtliggende grundvandsspejl. Vær endvidere opmærksom på bygninger, konstruktioner eller træer tæt på, hvor I skal grave. I skal endvidere tage hensyn til fx tung trafik fra busser, lastbiler eller pæleramning og sprængning, der kan påvirke jordens stabilitet. Udgravning uden afstivning Det er vigtigt, at siderne ikke skrider ved en udgravning uden afstivning. Det kan I bl.a. sikre: Ved etablering af anlæg. Ved at holde siderne jævne og frie for store sten, og Ved at fjerne opgravet jord, så det ikke ligger og belaster kanterne, eller den opgravede jord kan skride ned. Som sikring mod farlig sammenskridning kan der laves et såkaldt skråningsanlæg, hvor siderne har form som trappetrin med en hældning på 1:2 (1 hen og 2 op). Ved gravedybder over 5 m skal anlægget have en hældning på 1:1. Undtagelsesvis kan det være forsvarligt at arbejde i udgravninger uden anlæg i en dybde af 1,7 m hvis det vurderes, at jorden er stabil. Dog skal der normalt fortages sikring mod sammenskridning ved arbejde i smalle udgravninger, hvor der fx skal arbejdes knæliggende. Ved gravearbejde i forbindelse med vejarbejde skal afstanden fra udgravningens kant til vejbanen som minimum vær den samme som udgravningens dybde. Udgravning med afstivning I skal afstive udgravningen, når det ikke er muligt at lave et skråningsanlæg. Det kan I gøre på flere måder: Brug klemmer, hvis I højst skal grave ned til en dybde af 2,25 m. Bag klemmerne skal der være krydsfinerplader på højkant, der rager 0,15 m op over kanten. Brug strækplanker, hvis I skal grave dybere end 2,25 m. 13

14 Eller brug en gravekasse. Den skal rage mindst 0,15 m op over kanten, når det står i bunden af udgravningen. Gravekassen skal nå helt ned i bunden af rendegraven. Ved brug af gravekasse gælder i øvrigt, at man kun må opholde sig på det areal, der er sikret af gravekassen. Desuden skal det være muligt at komme op fra gravekassen ved hjælp af en stige. Det samme gælder ved etablering af afstivning med klemmer eller strækplanker. Her færdiggøres mest muligt på terræn ved påbegyndelse af afstivningen. Herefter etableres afstivningen løbende fra terræn og fra den afstivede del af udgravningen. Skal der være rækværk langs udgravningen kanter på terræn, kan dette etableres som en del af afstivningen. Ved store gravedybder kan det være nødvendigt at etableres en spunsvæg. Adgangs- og flugtveje Ved alle udgravninger skal der være forsvarlige adgangs- og luftveje I smalle udgravninger skal der være en stige tæt ved arbejdsstedet. Byggegruber Faren for jordskred er særlig stor, når arbejdet foregår i en byggegrube, da siderne ofte skal stå i længere tid og dermed påvirkes af vejr og vind. Skrænterne skal derfor enten være afstivet eller have et skråningsanlæg, når arbejdet foregår mellem fundament og skrænt. Arbejdsarealet skal være på mindst én meters bredde (målt i knæhøjde). Bunden af byggegruben skal være plan og jævn, så der kan arbejdes forsvarligt læg evt. et lag stabilgrus. En trappe skal sikre, at man kan komme til og fra byggegruben. Den skal have gelænder på begge sider med både hånd- og knæliste. Hvis der skal transporteres værktøj på trappen, skal den være mindst 0,8 m bred. Trappen skal hælde efter formlen to stigninger og en grund = 0,60 til 0,63 m, og de enkelte trin må højest stige med 0,2 m. I byggegruber, som er spunset, opstilles et trappetårn som adgangsvej eller evt. en byggeelevator. Der skal altid være en stige tæt på arbejdssteder, som man kan bruge som luftvej mellem fundamentet og skrænten. Man må ikke falde ned i byggegruben. Opsæt markering 2 m fra kanten eller etablér rækværk. Rækværket må kun være åbent ud for trappen. 14

15 Jord og kloakarbejde Når du bruger brøndskum eller skal arbejde med overfladebehandling, reparation af betonskader mv., hvor der bruges epoxyprodukter, skal du gennemgå en særlig uddannelse af 2 dages varighed for arbejde med epoxy- og isocyanatprodukter. Hvis materialet leveres i lukket emballage, hvor risikoen for hudkontakt er minimal, skal du blot have gennemgået en særlig uddannelse af 1 dags varighed. Ulykker, tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, støj og vibrationer er de væsentligste årsager til nedslidning og arbejdsskader i forbindelse med jord- og kloakarbejde. Arbejdsulykker sker især ved fald, sammenstyrtninger og påkørsler. Nøgle få forholdsregler kan gøre risikoen for arbejdsskader og ulykker mindre. Forebyg ulykker og akutte skader ved at afdække, afstive og afmærke arbejdsstedet korrekt. Undgå tunge løft og dårlige arbejdsstillinger brug tekniske hjælpemidler. Undgå støj og vibrationer. Forebyg ulykker og akutte skader Undersøg arbejdsområdet grundigt, inden I går i gang med arbejdet. Vær særligt opmærksomme på forurenet jord og nedgravede ledninger. Sørg for korrekt afmærkning, afspærring og skiltning af arbejdsstedet, bl.a. som beskyttelse mod trafik. Afdækning og afstivning skal laves korrekt. Sørg for rækværk og passende afdækning. Grav med anlæg eller afspærring. Hold orden og ryd op så I undgår snubleulykker. Følg forskrifterne for gravearbejde. Undgå jordskred ved udgravninger til byggegruber, rør ledninger mv. Brug fx afstivning eller gravekasse. Typiske skader i arbejdet med jord og kloak Akutte skader som hold i ryggen og diskusprolaps opstår især ved løft og håndtering af større materialer. Nedslidning. Lang tids belastninger og dårlige arbejdsstillinger giver smerter og slidgigt i ryggen, armene og hænderne. Arbejdsulykker opstår især, når I bliver ramt af entreprenørmaskiner eller trafik, når udgravninger styrter sammen, og når I bruger værktøj. Forurenet jord og spildevand kan give jer lungesygdomme, eksemer, allergier og mave- og tarmsygdomme. Høreskader opstår på grund af støj fra maskiner og værktøj. Vibrationsskader i arme og hænder skyldes lang tids arbejde med vibrerende maskiner og værktøj. Arbejde i lukkede rum og brønde Før arbejdet begynder: Kontrollér om brøndsider og lejdere m.v. er intakte Eventuelle skader skal straks udbedres Brønden skal være udluftet effektivt indblæs frisk luft om nødvendigt Inden nedstigning kontrolleres om luften i brønden er ren og tilstrækkelig iltholdig. Gentag målingen, mens der arbejdes i brønde. Mål for iltindhold, svovlbrinte og eksplosionsfarlige stoffer. Personer, der arbejder i brønde, skal kunne reddes op. Brug altid løftesele og line. Linen skal være forbundet til et treben med spil eller lignende. De ansatte skal være instrueret og oplært i brugen af redningsudstyr m.v. 15

16 Er det nødvendigt at gå ned i en brønd, som ikke kan udluftes forsvarligt, gælder følgende: Brug egnet (luftforsynet) åndedrætsværn. Værktøj, redskaber, belysning og tøj skal være sikret mod gnister. Vagtmanden skal være udstyret med ekstra luftforsynet åndedrætsværn. Hvis der er eksplosionsfare, er tobaksrygning og åben ild forbudt ved brønde. Særlige regler Der gælder særlige regler for arbejde på kloakanlæg, der er taget i brug. Det kræver viden og instruktion at arbejde i kloakker. Personer, der det meste af dagen arbejder i kloakker, skal være vaccineret i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav. Brug altid det bedst egnede arbejdstøj til den konkrete opgave. Hvis tøjet bliver vådt, skal det være muligt at skifte til rent og tørt arbejdstøj. Der er sætligt krav til separat bad, omklædning, adskilt arbejdstøj/gangtøj og krav om bad efter arbejdets ophør. Den personlige hygiejne er meget vigtig, og regler for omklædning, regelmæssig håndvask og så videre skal overholdes. 16

17 Vejarbejde Det er mest sikkert helt at adskille vejarbejde fra trafikken, hvisk I arbejder på eller ved en trafikeret vej. Det kan dog ikke altid lade sig gøre, da der er flere forhold, der skal tilgodeses. Arbejde, som ikke er vejarbejde, men som udføres ved og langs veje, skal også planlægges og udføres i overensstemmelse med vejreglerne. Det gælder fx, hvis der opstilles kran, container eller andet umiddelbart op ad vejen eller delvist på denne. Enhver form for vejarbejde vil næsten altid give store eller mindre gener og farer for trafikanter og de, der arbejder ved vejen. Nøjagtig afmærkning er derfor meget vigtig og den skal justeres løbende, så respekten for afmærkningen og dermed sikkerheden er optimal. Afmærkning eller afspærringen skal passe til det konkrete vejarbejde og trafikkens hastighed og skal udformes i overensstemmelse med vejdirektoratets regler. Farvet arbejdstøj og reflekser (advarselsklæder) styrker sikkerheden, da det gør jer mere synlige for trafikanterne. Arbejdsgiveren skal tage stilling til, hvilken advarselsklasse tøjet skal have, og de fleste tilfælde vil det være nødvendigt med klasse 3 beklædning. Alle parter har et ansvar ved etablereingen af et vejarbejde. Formelt er det reglerne om byggepladser, der gælder ved vejarbejde, samt vejdirektoratets regler. De skal derfor følges, når I anmelder og udarbejder planer for sikkerhed og sundhed som led i byggepladsens indretning og drift. Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed og sikkerhed for de arbejdende mod trafikken er en vigtig del i planlægningen, da arbejderne skal kunne færdes trygt såvel ovenfor som i udgravningerne. Mange amter og kommuner har udarbejdet detaljerede krav og anvisninger for afmærkning af arbejdspladser på gader og veje. Disse skal naturligvis iagttages og overholdes: Afmærkning og afskærmning af arbejdspladser er en meget vigtig faktor i sikkerheden. Detaljerede afspærrings- og afmærkningsplaner skal indgå i planlægningen og godkendes af de lokale vejmyndigheder, inden arbejdet igangsættes. Før igangsætning Inden arbejdet igangsættes skal der udarbejdes en plan for afmærkningen. Denne plan skal i detaljer vise, hvor afmærkningen skal opstilles, og hvilke tavler, der skal bruges. Planen afleveres til vejmyndigheden (teknisk forvaltning) til godkendelse sammen med en ansøgning om grave- /rådighedstilladelse. Vejmyndigheden indhenter, om nødvendigt, godkendelse hos politiet. Når planen er godkendt (eventuelt efter rettelser) tilbageleveres den sammen med en tilladelse til arbejdets udførelse (grave- eller rådighedstilladelse). Afstand mellem arbejdssted og vej er vigtig, da vibrationer fra den forbi kørende trafik kan føre til skred i udgravningen. Skiltning Skilte og andet udstyr til afmærkning skal altid være i korrekt stand, ordenligt vedligeholdt og skal bruges rigtigt. Det er også vigtigt at vælge det rigtige materiale, der fx har den rette styrke og ikke vælter, så det kan opfylde sin funktion, selvom det er udsat for hård fysisk belastning Eksempler på afmærkningsmateriel: Kantafmærkningsplader slikkepinde. Skiltningen skal vise trafikken den rigtige vej eksemplet her skal passeres venstre om. Markeringskegler anvendes især ved vejarbejder af kortere varighed. Markeringskegler i standardstørrelse kan anvendes som længdeafspærring ved såvel stationære som bevægelige vejarbejder. Endvidere til begrænsningslinje ved bevægelige vejarbejder, dog ikke på motorveje og større veje med hurtig eller tæt trafik. 17

18 Et trafikværn er en kraftig afspærring, der kan modstå påkørsel (stålautoværn eller betonelementer, der opfylder testkravene i DS/EN ). Rød/hvide plastbånd er ikke et godkendt afmærkningsmateriel og må ikke bruges. Faste og bevægelige vejarbejder Der findes 2 typer vejarbejder: 1. Ved bevægelige vejarbejdere forstås både kørende arbejde med maskiner og kortvarigt arbejde, hvor afmærkningen ikke står natten over. 2. Stationære vejarbejder er normalt arbejder, hvor afmærkningen skal stå natten over. Arbejdsstedet skal tydeligt inddeles i arbejdsområdet og det arbejdsfri område. Et arbejdsområde er det egentlige arbejdssted og de nødvendige friarealer, færdselsarealer, rabatter m.v., hvor arbejdsredskaber, materialer og lignende er placeret. Et arbejdsfrit område findes mellem arbejdsområdet og afspærringen mod kørebanen og skal holdes fri for materiel og personer. Området må trafikeres af fodgængere og cyklister. Længdeafmærkningen anvendes til adskillelse mellem færdselsareal og arbejdsområde/arbejdsfrit område. Konkret sker det ved at etablere et friområde på mindst 1 m mellem afspærringen til kørebanen og arbejdsområdet. Her må der ikke arbejdes eller stilles materialer. Afspærring skal bestå af en tværafspærring vendt mod trafikken og en længdeafspærring mellem trafik og arbejdsplads. Der skal være en synlig markering, så friområdet kan holdes frit. Hvis det ikke er muligt at etablere et arbejdsfrit område på én m, skal der findes andre forsvarlige løsninger. Den situation opstår ofte ved lappearbejde, arbejde på heller og arbejde i vejkryds, hvor man så må vælge andre løsninger. De er beskrevet i Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. Reflekterende arbejdstøj Synligt arbejdstøj er obligatorisk for alle, der arbejder og opholder sig tæt ved og i trafikken. Krav til synligt arbejdstøj: Klasse 3 beklædning Du skal bruge klasse 3 beklædning ved vejarbejde, hvor der ikke er effektiv adskillelse til den kørende trafik, og hvor trafikken kører med almindelig hastighed. Det kan fx være: Ved redningsarbejde efter trafikuheld Hvis der opsættes/nedtages skilte og anden markering Ved arbejde i vej- og jernbanetunneller med arbejdskørsel eller uden effektiv adskillelse til den kørende trafik. Klasse 2 beklædning Du skal bruge klasse 2 beklædning, hvis du: Fører tilsyn med områder. Hvor klasse 3 beklædning er et krav, Arbejder inden for et afmærket område, men hvor risikoen på påkørsel ikke helt kan udelukkes Arbejder på områder uden effektiv adskillelse til den kørende trafik, men hvor den kørende trafik nedsætter hastigheden til et forsvarligt niveau. 18

19 Klasse 1 beklædning Du skal bruge klasse 1 beklædning, hvis du er besøgende (der bliver ledsaget) i områder med krav om klasse 2 eller 3 beklædning. Brug altid klasse 3 beklædning, hvis du er i tvivl, eller hvis behovet skifter. Ved vejarbejde bør du kun bruge enten klasse 2 eller 3. Den del af tøjet, der reflektere lyset, skal være enten gul, orange eller rød. Rengøring Dårlig eller forkert rengøring af reflekterende arbejdstøj mindsker synligheden. Det kan som regel kun ses, når tøjet bliver belyst i mørke. En nedsat effekt kan føre til alvorlige ulykker, og derfor er det vigtigt at følge producentens vejledning om rengøring og vask. Værnefodtøj Du bør bruge særligt beskyttende fodtøj, også kaldet værnefodtøj, ved alle typer vejarbejder, da der næsten altid er risiko for skader på fødder. Opstilling af afmærkningen Man starter med at sikre sig at kopi af grave/rådighedstilladelsen og den godkendte afmærkningsplan er tilstede. Det skal de være under hele arbejdet. Undtaget herfra er reparation af pludselig opstået skade f.eks. ledningsbrud, hvor arbejdet kan starte uden tilladelse og godkendt afmærkningsplan, men den nødvendige afmærkning skal være opstillet. Vejmyndighed og politi underrettes snarest muligt. Derefter kontrolleres, at alt afmærknings- og afspærringsmateriel er til stede. Etableringen er i sig selv et vejarbejde og kan sidestilles med et bevægeligt vejarbejde. Ud over den personlige afmærkning vil det ofte være hensigtsmæssigt at begynde med at anbringe en mobil afspærring som forvarsel. På mindre vej vil A39 ofte være tilstrækkelig. På steder hvor særlig farlige situationer kan opstå, anbefales det at søge politiets hjælp til færdselsregulering under opstillingen. A39 skal opsættes først, derefter ophørstavler og så resten af tavlerne. Eksisterende afmærkning/vejvisning, der ikke skal gælde under arbejdet, skal fjernes eller tildækkes effektivt. Efter opstillingen kontrolleres ved gennemkørsel, at afmærkningen inkl. forvarslingen er korrekt anbragt og letforståeligt. Om fornødent foretages rettelser. Afmærkningen skal være placeret i fuldt omfang, før arbejdet må påbegyndes. Under arbejdet Under arbejdet skal afmærkningen hele tiden være hensigtsmæssig og i orden. Afmærkningen skal kontrolleres og vedligeholdes mindst 2 gange på dage, hvor der arbejdes (mindst ved arbejdet begyndelse og ophør) og mindst 1 gang på øvrige dage. På motorveje 2 gange dagligt på alle dage. Under arbejdet kan der komme tilsyn fra vejmyndighed, politi eller Arbejdstilsyn. Tilsynet fra vejmyndighed og politi ser især efter afmærkningen, hvorimod Arbejdstilsynet især tilser forholdene inde på arbejdsområdet. I perioder, hvor der ikke arbejdes i arbejdsområde (bortset fra frokostpauser o. lign.) skal den del af afmærkningen, som ikke er nødvendig, fjernes, tildækkes eller drejes for at mindske ulemperne for trafikken og for at opretholde respekten for afmærkningen. Arbejdets afslutning Når arbejdet er færdigt skal afmærkningen straks fjernes. Nedtagningen begynder ligesom opsætningen med anbringelse af mobil afspærring eller lignende som forvarsel. Derefter fjernes afmærkningen i modsat rækkefølge af den der blev anvendt ved opsætningen. Husk også at fjerne eventuel gul afmærkning. Tilslut fjernes den mobile afspærring. Vejarbejdet meldes herefter færdigt til vejmyndigheden som angivet i grave-/rådighedstilladelsen. 19

20 Gravearbejde i nærheden af eksisterende ledningsnet Der skal indhentes ledningsoplysninger indenfor 10 meter fra opgravningsstedet. Ledningsoplysninger skal afgives skriftligt og skal forefindes på opgravningsstedet. Som alternativ hertil kan ledningsejerne dog vælge at påvise ledningerne på stedet. Inden arbejdet påbegyndes, skal installationer i jorden identificeres og kontrolleres, samt i nødvendigt omfang sikres og afmærkes tydeligt ved markering i terræn. Frilagte ledninger skal understøttes effektivt efter de enkelte ledningsejeres anvisninger. Hvor det er teknisk muligt, skal der normalt graves/tilfyldes med maskine. Hvor dette ikke er muligt, kan det håndgraves. Der må kun foretages opgravning med maskine på de steder, hvor der foreligger skriftlige ledningsoplysninger eller er sket en påvisning af ledningerne på stedet. Med mindre andet fremgår af gravetilladelsen eller ledningsoplysningerne, skal følgende forholdsregler iagttages ved maskingravning i nærheden af de enkelte ledningstyper: Fjernvarmeledninger Hvor der er dækbånd eller net, må der maskingraves til båndet eller til nettet. Hvor der ikke forefindes dækbånd eller net, må der kun maskingraves under iagttagelse af yderste forsigtighed og aldrig nærmere end 10 cm fra ledningerne. Elkabler Belægninger må almindeligvis opbrydes med maskine. Der gøres dog opmærksom på, at elkabler, hvor der tidligere har været udført jordarbejde eller foretaget afgravninger af terræn, kan ligge umiddelbart under belægningen. Elkablet lokaliseres ved hjælp af håndgravning på tværs af kablets længderetning og i den planlagte udgravnings fulde bredde og planlagte dybde. Prøvegravningerne gentages efter passende afstand. I de tilfælde, hvor der ved prøvegravning ikke konstateres kabler, kan de planlagte udgravninger uden videre foretages med maskine. Hvis der ved prøvegravningen konstateres kabler på 10 kv og derunder, kan der normalt maskingraves med en sikkerhedsafstand på min. 10 cm til det frilagte kabel. Sikkerhedsafstanden øges til 1 m ved kabler over 10 kv. Hvor der er særlige forhold, aftales med de lokale elselskab, hvor tæt der i den konkrete sag må maskingraves. Gasledninger Hvis der skal maskingraves nærmere en gasledning end 1 m, skal ledningen lokaliseres ved håndgravning, dog kan belægninger og øverste lag (ca. 30 cm) opbrydes med maskine. Når gasledningen er lokaliseret, kan der maskingraves indtil 10 cm fra ledningen. Ved opgravning i nærheden af gasledninger skal der altid være mindst 2 personer til stede samtidig, hvoraf den ene skal lokalisere med skovl og den anden betjene gravemaskinen. Hvis der skal maskingraves 1 til 2 meter fra gasledningen, er det normalt ikke nødvendigt at lokalisere gasledningen ved håndgravning. Kommunikationsledninger Belægninger må opbrydes med maskine. Derefter udføres håndgravning på tværs af splidsehul eller rende til max. dybde af udgravningen for fysisk lokalisering af ledning(erne). I de tilfælde, hvor der konstateres kommunikationsledninger, må der aldrig maskingraves nærmere end 10 cm fra ledningerne og kun under iagttagelse af den yderste forsigtighed. Resterende arbejde udføres ved håndgravning. Der gøres opmærksom på, at kommunikationsledninger kan ligge umiddelbart under belægningen i de tilfælde, hvor der er foretaget afgravninger af terræn efter etablering af ledninger. Vandledninger Belægningen og det øverste lag (ca. 80 cm) jord må opbrydes med maskine. Derefter udføres håndgravning på tværs af ledningen til max. dybde af udgravningen for fysisk lokalisering af vandledningen. I de tilfælde, hvor der konstateres vandledninger, må der ikke maskingraves nærmere ledningerne end 10 cm. Ved krydsning af vandledninger udført i støbejern, eternit og sål, kontakt da altid det pågældende vandværk før evt. undergravning af ledninger gennemføres. 20

21 Nævnte betingelser er ligeledes gældende, før retableringerne må påbegyndes, da nævnte ledninger ikke efterfølgende tåler nogen form for jordsætninger. Der gøres opmærksom på, at vandledninger kan ligge nærmere belægnings- eller jordoverfladen end ovennævnte 80 cm i de tilfælde, hvor der er foretaget afgravninger af terrænet efter nedlægning af vandledningerne. Andre ledninger uden sikkerhedsmæssig risiko Der maskingraves efter ledningsejerens anvisning. Anvisning er anført på gravetilladelsen. Håndgravning generelt Håndgravning skal generelt minimeres så meget som muligt ved brug af tekniske hjælpemidler. Hvor håndgravning ikke kan undgås skal arbejdet tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Følgende risikofaktorer bør om muligt søges minimeret: Vridning under håndgravning Foroverbøjning under håndgravning Risiko for uventet belastning f. eks. ved brug af skridsikkert fodtøj Herudover bør hver ansat ikke håndgrave mere end ca. 2-3 tons pr. dag og ikke sammenlagt over 10 tons pr. uge. Belastningerne ved håndgravning skal fordeles over flere timer. Hvis der sker uheld eller ulykker, skal arbejdsgiveren straks kontaktes. Beskadigelse af luftledninger eller elkabler i jord Hvis gravemaskinen rammer luftledninger eller elkabler i jorden, gælder følgende forholdsregler for føreren: Bliv på maskinen, indtil den er fri af ledningerne eller strømmen er afbrudt Hold alle på jorden borte fra maskinen Hvis der er nødvendigt at forlade maskinen hop af træd ikke ned fra maskinen Underret elselskabet, eventuelt ved at ringe 112 Indtil elselskabet har afbrudt forsyningen må ingen komme indenfor sikkerhedsafstanden som er: 10 m fra nedrevne højspændingsledninger 2 m fra nedrevne lavspændingsledninger 5 m fra overgravede kabler Beskadigelse med gasledninger Hvis der lugter af gas: Stands arbejdet og alle maskiner Alarmér gasselskabets driftcentral, eventuelt ved at ringe 112 Undgå brug af åben ild. Brug ikke elektriske apparater heller ikke telefon Luft ud, hvis gaslugten spores inden døre Hvis gasledningen graves over: Stands arbejdet og alle maskiner Afspær området og advar forbipasserende Alarmér gasselskabets driftcentral, eventuelt ved at ringe 112 Alarmér evt. politi og brandvæsen Forsøg ikke at reparere ledningen Undgå brug af åben ild. Brug ikke elektriske apparater heller ikke telefon Hvis gassen brænder: Red menneskeliv Alarmér gasselskabets driftcentral, eventuelt ved at ringe 112 Alarmér brandvæsenet Undgå at ilden breder sig Forsøg ikke at slukke ilden medmindre der er fare for mennesker, dyr eller bygninger 21

22 Brolæggere Tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, støv samt støj og vibrationer er de væsentligste årsager til nedslidning og arbejdsskader blandt brolæggere. Arbejdsulykker sker især ved fald, trafikuheld samt forkert brug af værktøj. Nogle få forholdsregler kan nedsætte risikoen for arbejdsskader og ulykker. Brug tekniske hjælpemidler Undgå at løfte. Kroppen belastes, når I løfter tungt eller meget. Belastningen bliver værre, når I løfter i en akavet arbejdsstilling. Brug god løfteteknik. I praksis kan I næppe helt undgå løft og tungt arbejde. Når det sker, skal I bruge en god løfteteknik, som skåner ryg og knæ. Sørg også for variation i arbejdet skift mellem tungt og lettere arbejde. Brug motordrevne hjælpemidler og vakuumløfter, fx når I lægger kørebanefliser og brug klemåg til belægningssten. En manuel fliseløfter er OK til mindre opgaver. Brug lift eller kran når I skal læsse materialer af fra en last eller arbejdsvogn. En bagsmæklift er en god løsning, som også kan bruges på små lastbiler. Undgå støv, når I skærer og hugger sten Undgå at støve. Planlæg arbejdet, så I støver og spreder støvet mindst muligt for jeres egen og kollegernes skyld. Skæring af sten og fliser skal udføres som vådskæring. Hvis det er umuligt at foretage vådskæring, skal der være afsugning på maskinen, og I skal bruge åndedrætsværn med det rigtige partikelfilter (mindst P2) Brug altid ansigtsvisir eller sikkerhedsbriller når I hugger sten, så I undgår øjenskader fra stensplinter. Begræns støj og vibrationer Begræns støjen. Vælg de maskiner, der støjer mindst. Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Brug altid høreværn, hvis I arbejder med eller i nærheden af støjende maskiner. Undgå vibrationer. Håndbetjente vibrerende værktøjer som fx slibemaskiner og el-høvle belaster arme og hænder. Brug de mest vibrationssvage værktøjer med vibrationsdæmpende håndtag. Brug fx fjernbetjent pladevibrator eller 22

23 Støj Hørenedsættelse Udsættelse for støj over 80 db(a) kan give hørenedsættelse. En hørenedsættelse er kronisk. Med alderen sker der generelt en gradvis forringelse af hørelsen. Denne proces forstærkes af arbejdsbetinget støj. Høreskader kan opstå akut efter enkelte udsættelser for meget kraftig støj, men ofte er det lang tids daglig udsættelse, der giver skaden hørelsen slides. Hvor stor risikoen for en høreskade er, afhænger i høj grad af den tid man udsættes for støjen. Høreskader kan på den måde siges at komme snigende. Det sker typisk mens man er ung, da den skadelige effekt er størst de første år, man udsættes for støj. Men ofte varer det lang tid, før man opdager, at en høreskade er under udvikling. Det skyldes, at det længe er muligt at kompensere fx ved at skrue op for tv eller radio. En høreskade påvirker ofte det toneområde, hvor tale og musik også ligger, og kan derfor få betydning for omgangen med andre mennesker. Tegn på, at en høreskade er ved at udvikle sig vil ofte være, at: det opleves som om andre mumler det bliver vanskeligt at høre en samtale, når der er baggrundsstøj, fx ved selskaber man må ofte bede om at få noget gentaget det er nødvendigt at skrue ekstra op for tv eller radio Tinnitus Tinnitus er hylen, kimen, ringen eller susen for ørene, der bl.a. kan opstå efter kraftig udsættelse for støj eller støjimpulser. For nogle bliver oplevelsen af tinnitus et alvorligt invaliderende problem. Tinnitus kan ikke måles og anerkendes normalt ikke som arbejdsbetinget lidelse. Lydoverfølsomhed Nogle mennesker udvikler også en egentlig overfølsomhed over for kraftig støj eller høje lyde. Andre effekter Ulykker Kraftig støj nedsætter opmærksomheden og gør det vanskeligt at kommunikere og høre advarselslyde, hvilket øger risikoen for ulykker. Forhøjet blodtryk Støj kan bl.a. ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk belaster organismen og kan give skader over længere tid. Organiske oplæsningsmidler Bemærk endvidere at samtidig udsættelse for organiske opløsningsmidler som toluen og trichlorethylen kan give en forstærkende virkning af støjen. Støjskader i byggebranchen De seneste år er der anmeldt stadig færre høreskader indenfor bygge- og anlægsområdet. Men støj er fortsat den næsthyppigste årsag til anmeldte arbejdsskader i branchen. Beskyttelse Høreværn Der findes flere forskellige former for høreværn og generelt er det typen der afgør hvor effektiv høreværnet dæmper Ørepropper dæmper typisk db(a) Hørekopper dæmper typisk db(a) 23

24 Derudover findes der elektroniske hørekopper, hørekopper med passive filtre og personligt tilpassede ørepropper. Elektroniske kopper har den fordel, at de først dæmper når støjen når et vist niveau (75 80 db(a)). Et høreværn skal IKKE dæmpe mest muligt for brugeren skal have mulighed for at kommunikere med omgivelserne og høre advarselssignaler. Dæmpningen skal altså ikke være større end at brugeren for4tsat kan høre hvad der sker i omgivelserne det vil sige støjen skal dæmpes til et niveau på ca db(a). Valg af høreværn Når der skal vælges høreværn, er der en række forhold, der skal tages hensyn til, herunder: Støjniveauet (nødvendig dæmpning) Støjsammensætningen (inpulsstøj, variabel støj) Kommunikation med omgivelserne Støv, varme på arbejdspladsen og eventuelle allergiske reaktioner hos brugeren. Hvor lang tid dagligt høreværnet skal anvendes (komfort) Alle høreværn skal leveres med en brugsanvisning og heraf fremgår det, hvor stor en dæmpning høreværnet giver. Dæmpningen opgives som ofte med 2 forskellige til: HML værdi Dæmpningen i db(a) ved henholdsvis Højfrekvent støj, Mellemfrekvent støj og Lavfrekvent støj. SNR værdi Simpelt tal for den gennemsnitlige dæmpning over hele frekvensområdet i db(a). 24

25 Vibrationer De første tegn på skadelig påvirkning fra hånd/arm (h/a) vibrationer er typisk snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tids belastning er der risiko for at få såkaldte hvide fingre. Hvide fingre viser sig i anfald, når der er koldt, som hvide, kolde og følelsesløse fingre. Anfald kan også opstå ved berøring af fx koldt værktøj. Hvide fingre er en invaliderende sygdom, der kan anerkendes som arbejdsbetinget. Ved en daglig vibrationsbelastning på 5 m/s2 vil 10 % få hvide fingre i løbet af ca. seks år. Ved 3 m/s2 vil 10 % få hvide fingre i løbet af ca. ti år. Risikoen for at få hvide fingre regnes for meget ringe ved en vibrationsbelastning på under 1 m/s2. Andre følger af skadelig påvirkning fra vibrationer kan være nedsat følesans og gribekraft og karpaltunnelsyndrom. Karpaltunnelsyndrom skyldes påvirkning eller afklemning af håndens midternerve. Dette kan give symptomer i form af smerter, føleforstyrrelse og dødhedsfornemmelse i håndled og underarm. Ansvar/pligter i udførelsesfasen Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren har ansvaret for at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder at: Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres på en måde så risici som følge af støj og vibrationer fjernes ved kilden eller sænkes til laveste mulige niveau. Fx kan arbejdsgiveren vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder som fjerner unødig støj og vibrationer. Ved støjbelastninger over 85 db(a) skal arbejdsgiveren straks iværksætte foranstaltninger for at nedbringe støjen. Arbejdsgiveren skal desuden sikre, at ansatte der udsættes for støjbelastninger over eller lig med 80 db(a) informeres om de risici der følger af støj. Kan støj og vibrationer ikke fjernes eller reduceres på anden vis, er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for udlevering og brug af egnede personlige værnemidler fx høreværn og vibrationsdæmpende handsker. Endelig skal arbejdsgiveren sikre, at brugsanvisninger fra leverandører af materialer og materiel er tilgængelige for de ansatte Ansatte De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed. De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Det betyder at: Ansatte skal meddele det til et medlem af sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis de bliver opmærksom på fejl eller mangler med betydning for sikkerhed og sundhed, som de ikke selv kan rette. Ansatte skal desuden bruge de tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler, der stilles til rådighed straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. Endelig bør man som ansat advare kolleger inden start af støjende maskiner. Hvad kan du gøre? I udførelsesfasen er her nogle eksempler på indsatsområder mod støj: Overvej om opgaven kan udføres med valg af en mindre belastende arbejdsproces. Sørg for at kortlægge hvor og hvornår I planlægger at udføre støjende arbejde og videregive oplysningerne til bygherres koordinator. På den måde kan I medvirke til indretning af byggepladsen, så færrest muligt generes af støjen. Vælg udstyr med lavest mulige støjniveau under hensyn til det arbejde, der skal udføres. Husk altid instruktion i korrekt anvendelse af arbejdsudstyr Udskift eller reparer straks slidt udstyr 25

26 Tænk over at I kan være flere, der samtidig bidrager til det samlede støjniveau. Lyden fra to maskiner med hver 80 db(a) giver i alt 83 db(a) og fire maskiner støjer med 86 db(a). Sørg for at der er egnede personlige værnemidler fx høreværn til rådighed og brug dem. Beskyt om nødvendigt dig selv mod støj fra andres støjkilder. Skab variation i arbejdet selv mindre støjkilder kan være skadelige hvis arbejdet foregår over en hel dag. Undgå unødig støj i forbindelse med transport og brug. Smid fx ikke med tingene. Stop maskiner og udstyr du ikke bruger Spænd emnerne fast, så de ikke rasler. Brug det rette tekniske udstyr. Hvis alt andet er afprøvet og det stadig er nødvendigt med høreværn så brug dem hele tiden. Her er nogle eksempler på indsatsområder mod vibrationer: Overvej om opgaven kan udføres med valg af en mindre belastende arbejdsproces vælg fx sprængning frem for hugning med mejsehammer Tag højde for at der kan være tidsbegrænsning på arbejde med vibrerende værktøj. (Begræns udsættelsen for vibrationer til 1-2 timer dagligt) Brug maskinophængt værktøj eller evt. fjernbetjent udstyr, hvis det er muligt Anskaf de mest vibrationssvage værktøjer med vibrationsdæmpende håndtag eller andre vibrationsdæmpende foranstaltninger. Udskift eller reparer slidt udstyr Skab variation i arbejdet selv mindre vibrationer kan være skadelige hvis arbejdet foregår over en hel dag. Overhold tidsbegrænsningerne på brugen af vibrerende værktøj til max 1-2 timer dagligt. Brug vibrationsdæmpende handsker ved arbejde med højfrekvente maskiner og værktøjer. Sørg for at holde kroppen og fingrene varme brug gerne almindelige handsker evt. med en tynd bomuldshandske indenunder. Tag snurren i hænderne og begyndende hvide fingre alvorligt. Involver fx arbejdsmiljørådgiver eller arbejdsmedicinsk Klinik og få problemerne og eventuelle skader ordentlig undersøgt. Beskyttelse Vibrationsdæmpende handsker og håndtag Vibrationsdæmpende handsker og håndtag virker kun ved frekvenser omkring 100 Hz og derover (fx vinkelsliber). Den dæmpende effekt afhænger desuden af en lang række faktorer. Det anbefales at andre løsninger prioriteres højere. 26

27 Helkropsvibrationer Helkropsvibrationer er vibrationer, der gennem gulv/fødder eller sæde/baller overføres til hele kroppen, og som medfører risiko for den ansattes sundhed og sikkerhed, navnlig lidelser i lænderyg og skader på rygsøjlen. I bygge- og anlægsbranchen findes belastninger fra helkropsvibrationer primært i forbindelse ed længere tids kørsel med entreprenørmaskiner på ujævnt underlag. Helkropsvibrationer måles i 3 retninger (x, y og z). Helbredseffekter Helkropsvibrationer kan have følgende virkninger på helbredet: Være årsag til smerter og skader især i lænderyggen, nem også i nakke og skuldre. Forstærke allerede eksisterende rygproblemer Være årsag til ubehag i kroppen. Give forstyrrelser i sanseorganer, koordineringsevne og finmotorik. Desuden findes der forskning, der viser, at udsættelse for helkorpsvibrationer støre end grænseværdien også kan skade kvinders reproduktive organer. Hvor belastende helkorpsvibrationer er for din krop afhænger også af andre faktorer. Fx kan følgende forhold virke forværrende: Lang tids siddende arbejde i en belastende kropsstilling Hyppige drejninger af rygsøjlen Behov for at se sig tilbage over skulderen Gentagne ind- og udstigninger ved dårlige adgangsforhold Løft og håndtering af tunge byrder Uventede bevægelser Kulde og træk Stress Dårlig fysisk form Der er altså sammenhæng mellem helkorpsvibrationer og andre ergonomiske belastninger, og det at være udsat for helkropsvibrationer kan derfor også være en medvirkende faktor og betyde en forøgelse af risikoen for rygproblemer og skader forårsaget af andre forhold som fx tynge løft. Reduktion af vibrationsbelastninger Underlag og betjening af maskinen køre- og arbejdsteknik Udover ujævnt underlag har hastigheden i forhold til det underlag, der køres på, en helt afgørende betydning for maskinens vibrationsniveau. Og samtidig er hastigheden en af de få parametre, hvor maskinføreren selv har en betydelig indflydelse på eget arbejdsmiljø. Svenske undersøgelser viser, at en nedsat hastighed både mindsker vibrationerne og reducerer brændstofforbruget uden at det behøver at gå ud over produktiviteten. Vibrationsniveauet kan også minimeres ved at anvende maskinen rigtigt. Målinger viser bland andet, at vibrationsniveauet fordobles, når maskinføreren undlader at bruge støttebenene på gravemaskinen. Sæder Langt de fleste maskiner er forsynet med et vibrationsdæmpende sæde. Sædet kan enten være mekanisk affjedret eller luftaffjedret. Luftaffjedrede sæder er lettere at indstille og giver den bedste vibrationsdæmpning. Sædet skal indstilles efter førerens vægt, hvis det skal dæmpe effektivt. En forkert indstilling, hvor bump får sædet til at gå i bund forøger vibrationsniveauet væsentligt. Da rygskader fra vibrationer forværres af en dårlig arbejdsstilling, er det ligeledes vigtigt, at sædet samt eventuelt andre justerbare elementer i førerkabinen, rat, betjeningshåndtag, spejle, og så videre er indstillet til dig og den arbejdsopgave, du udfører. Maskinens sæde har normalt ikke samme levetid som maskinen. Ved daglig brug af maskinen vil sædet i værste fald kun holde et par år. Efterse sædet som led i den almindelige vedligeholdelse af maskinen og udskift sædet, når det ikke virker efter hensigten. 27

28 Dæktryk Dæktrykket kan i visse situationer have betydning for vibrationsniveauet. Et lavt dæktryk vil absorbere en del stød og impulser (bump), når der køres på ujævnt terræn. Modsat kan et lavt dæktryk ved kørsel på jævn vej med høj hastighed forøge vibrationspåvirkningen. Kontroller derfor altid, at dæktrykket er i overensstemmelse med leverandørens anvisning og maskinens brug. Den rigtige maskine til opgaven Vibrationsbelastningen afhænder også af, om man har valgt den rigtige maskine til opgaven. En maskine med for lille kapacitet til jobbet vil medføre længere eksponeringstider. Dertil kommer, at små maskiner med mindre afstand mellem hjulene generelt vibrerer mere end store maskiner. Indkøb/indlejning af maskiner Generelt er maskinens affjedring naturligvis af stor betydning for vibrationerne, fx affjedring af aksler, ophæng af førerkabine, affjedret frontskovl og så videre. Man også førerens placering på maskinen har betydning. Vibrationsbelastningen nedsættes væsentligt, når føreren sidder så lavt som muligt og så tæt som uligt på maskinens midte. Desuden skal maskinen være indrettet ergonomisk korrekt. Det betyder blandt andet at der er frit udsyn til, hvad føreren skal se, samt at alle kontrol g betjeningsorganer er placeret, så de kan betjenes, uden at føreren skal vride og dreje sig i sædet. Leverandøren skal oplyse om maskinens vibrationsniveau. Disse oplysninger kan danne grundlag for den første vurdering af en eventuel risiko for en for høj vibrationsbelastning. Desværre findes der generelt ikke standarder for, under hvilke forhold maskinens vibrationer måles, fx underlag, funktion m.m. Der er derfor vigtigt at spørge leverandøren om disse oplysninger. Vibrationsniveauet, vibrationsemission, vibrationseksponering eller emissionsværdien kært barn har mange navne. Ved køb/indlejning af maskiner kan følgende spørgsmål til leverandøren hjælpe dig til at foretage en bedre vurdering af maskinens vibrationsniveau: Under hvilke arbejdsforhold er vibrationsniveauet målt (kørende, gravende, underlaget beskaffenhed m.m.). Sædets indflydelse på vibrationsniveauet (fx dæmpende egenskaber, justering m.m.). Anbefalinger om vedligehold og kontrol af maskinen (fx dæktryk, smøring m.m.). Oplysninger og anbefalinger i horhold til særlig anvendelse af maskinen (fx brug af støtteben m.m.). Hvad kan du gøre? Entreprenøren/arbejdsgiveren Arbejdsgiveren har altid ansvaret for sine medarbejderes arbejdsmiljø, og en række tiltag kan være med til at minimere vibrationsbelastningen, herunder: Købe/indleje maskiner, der er vibrationsdæmpet Købe/indleje maskiner, der passer til opgaverne med hensyn til størrelse og ydelse Instruktion af medarbejdere om køreteknik samt brug og daglig vedligehold af maskinen. Tilbyde maskinførerne et køreteknisk kursus Fastsætte normer for kørsel, fx hastighed og vedligeholdelse af køreveje Planlægge arbejdet, så kørsel på ujævnt underlag og transportafstande begrænses Maskinfører Din vibrationsbelastning afhænger meget af planlægningen af arbejdet, men en lang række forhold som har betydning for dit helbred, har du selv indflydelse på, herunder: Check maskinen før brug også sædeindstillinen og dæktrykket Afpas hastihed efter forholdene hold en lavere hastighed end hvad der føles naturligt Kør hellere lidt længere frem for at tage den korte vej over ujævnt terræn Brug maskinen rigtigt fx støtteben under gravearbejde 28

29 Udlægning af asfalt Når du arbejder med asfaltmaterialer, skal du gennemføre et 4 dages kursus, hvis der er tale om vejasfalt, og et 2 dages kursus, hvis det er arbejde med fugtisolering der indeholder bitumen. Entreprenøren Med udgangspunkt i projektmaterialet og egne erfaringer skal arbejdet planlægges og tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder at arbejdsgiveren har pligt til at sørge for at: Der samarbejdes med andre arbejdsgivere om sikkerhedsforanstaltninger, hvis der er under 11 beskæftigede. Der udarbejdes en afmærkningsplan før et vejarbejde påbegyndes. Der etableres sikkerhedsforanstaltninger mod påkørsel. Alle personer bærer synligt fluorescerende arbejdstøj (klasse 3 hvis ophold sker uden for afspærring). Der anvendes egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt og altid hvor løft og bæring indebærer fare for sikkerhed og sundhed. Der er brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler og arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer. De ansatte instrueres i, hvordan arbejdet kan udføres sikkert. Der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for arbejdet. Virksomhedens APV for asfaltarbejde tilpasses det konkrete arbejde. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de foranstaltninger som den pågældende har aftalt med bygherren for fællesområderne iværksættes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed. De ansatte har gennemført de relevante uddannelser, som arbejdet kræver, fx Sikkerhed og sundhed ved vejasfaltarbejde (arbejdsmiljøkrav) og Vejen som arbejdsplads (bygherrekrav) De ansatte De ansatte har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder at de ansatte har pligt til at: Bruge de tekniske hjælpemidler og værnemidler, som stilles til rådighed Etablere og vedligeholde sikkerhedsforanstaltninger jf. instruktionerne Tilrettelæggelse af det enkelte asfaltarbejde Før en ny arbejdsopgave igangsættes skal de ansatte instrueres af arbejdsgiveren. Der lægges særlig vægt på arbejdspladsbrugsanvisninger, kemi og anvendelse af tekniske hjælpemidler. Hvis arbejdet strækker sig over flere dage, er det en god idé, at arbejdsgiveren holder et opstartsmøde, hvor fx følgende emner gennemgås: Relevante emner fra virksomhedens APV Afmærkningsplan Plan for Sikkerhed og Sundhed (hvis en sådan skal udarbejdes) Hvem der løbende kontrollerer afmærkning og afspærringer Hvem der instruerer nye medarbejdere på arbejdspladsen Hvem der opstiller, ændrer eller fjerner skilte. Hvor der er brand- og førstehjælpsudstyr. Evt. aftaler om løbende sikkerhedsforanstaltninger. Hvis arbejdet er af kortere varighed, anbefales det, at gennemføre et kort møde, hvor I planlægger dagen arbejde, så der er styr på, hvem der gør hvad i forhold til afmærkning, skiltning og oprydning. 29

30 Krav om uddannelse Udlægning af asfalt og andre bitumenholdige produkter kræver et kursusbevis fra kurset Sikkerhed og sundhed ved vejasfaltarbejde. Kurset indgår også som en del af undervisningen på Vejasfaltøruddannelsen. Hvis du sjældent arbejder med asfaltmaterialer, kan du blive instrueret i at arbejde med asfaltmaterialer af en person, der har gennemgået kurset. Når du arbejder på trafikerede veje, er det en god ide at gennemføre kurset Vejen som arbejdsplads. Vejdirektoratet og flere kommunale vejmyndigheder kræver kursusgennemførelse forud for udstedelse af gravetilladelse eller projektopstart. Farlige stoffer og materialer. Hvad er en leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) Når en virksomhed bruger produkter, som indeholder farlige stoffer og materialer, skal der følge en leverandørbrugsanvisning med produktet. Leverandørbrugsanvisningen skal være skrevet på letforståeligt dansk. Leverandørbrugsanvisningen indeholder 16 faste punkter bl.a. om stoffernes farlighed samt, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man skal tage ved brugen af produktet. For asfaltmaterialer uden krav om sikkerhedsdatablad fra leverandøren skal der medleveres oplysninger, som sætter arbejdspladsen i stand til at lave den særlige kemiske APV. Med udgangspunkt i leverandørbrugsanvisningen og anden kendt viden skal arbejdsgiveren i samarbejde med sikkerhedsorganisationen udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning for hvert produkt, som er omfattet af asfaltreglerne eller i øvrigt indeholder farlige stoffer og materialer. En arbejdspladsbrugsanvisning kan være en brugsanvisning specielt udarbejdet til arbejdspladsen eller en leverandørbrugsanvisning suppleret med oplysninger i forhold til den konkrete brug på arbejdspladsen. Det kan også være et tillæg, som beskriver forholdene på arbejdspladsen sammen med leverandørbrugsanvisningerne. En arbejdspladsbrugsanvisning er også et godt udgangspunkt, når de ansatte skal instrueres i, hvordan arbejdet skal udføres. Undgå at blive udsat for asfaltrøg og sundhedsskadelige dampe Der kan være forskellige måder at undgå eller begrænse udsættelse for asfaltrøg og dampe, der kan være sundhedsskadelige. Det kan være: Bruge mindre skadelige stoffer (slipmidler og organiske opløsningsmidler). Sænke temperaturen på asfalt dog tilstrækkelig varm til at den kan bearbejdes. Arbejde væk fra røgfane (naturlig ventilation). Bruge mekanisk ventilation. Bruge åndedrætsværn. Vær opmærksom på, at der kan være risiko for dampe fra stenkulstjære, når der arbejdes med remix. Brug mindre skadelige stoffer Slipmidler Bruge rent vand til tromler og vibratorer eventuelt tilsat slipsæbe eller vegetabilsk olie. Til skovle og ragere anbefales vegetabilsk olie, fx rapsolie. Til rengøring af skovle, ragere og andre redskaber anbefales også vegetabilske olier. Dieselolie er et brændstof og må ikke bruges som slipmiddel eller rengøringsmiddel. Organiske opløsningsmidler Klæbning med bitumenopløsning indeholdende organiske opløsningsmidler må ikke finde sted. Hvis det er nødvendigt fx i forhold til afvikling af trafikken kan der efter høring i sikkerhedsorganisationen anvendes klæbning i perioden fra 1. oktober til 1. april. Der findes i dag teknisk egnede produkter til klæbning og OB til erstatning for produkter med organiske opløsningsmidler. 30

31 Arbejdstøj og handsker Arbejdstøj, handsker og fodtøj er personlige værnemidler, som skal bruges for at undgå hudkontakt med: Varm asfalt Flydende produkter som fx bitumenemulsion Produkter der indeholder organiske opløsningsmidler Arbejdsgiveren stiller arbejdstøj, handsker og fodtøj til rådighed. Arbejdsgiveren skal sørge for vask og vedligeholdelse, mens I har pligt til at anvende de personlige varmemidler. Arbejdstøj og handsker må ikke tages med hjem. Arbejdstøjet skal skiftes jævnligt. Hvis arbejdstøjet bliver gennemvædet, skal det skiftes med det samme. Der skal altid være et rent sæt arbejdstøj til rådighed. Da hudkontakt med bitumenemulsion og organiske opløsningsmidler kan give hudirritation og hudeksem, skal I ved arbejde med disse produkter bruge særlige beskyttelseshandsker, der er egnede til at beskytte mod hudpåvirkninger. Brug aldrig skindhandsker eller almindelige arbejdshandsker ved arbejde med disse produkter. Personlige værnemidler, som skal hindre hudkontakt på hænder med kemikalier som fx farlige asfaltmaterialer, må kun anvendes som engangshandsker. I kan med fordel bruge handskens brugsanvisning og arbejdspladsbrusanvisningen til at vurdere, om handsken er egnet til at beskytte mod de produkter, I arbejder med. For almindelige arbejdshandsker og særlige beskyttelseshandsker gælder: Tag kun handsker på rene og tørre hænder Brug langskaftede handsker, hvis der er risiko for stænk på armen. Brug inderhandsker af bomuld de opsuger sveden. Kassér forurenede handsker. Ved manuel udsprøjtning af klæber, bitumenemulsion og cutback skal der udover beskyttelseshandsker bruges, overtræksdragt, særlige gummistøvler, der kan tåle kemikalier samt øjenværn. Vask af hænder Hænder vaskes inden spisning, toiletbesøg, pauser og ved fyraften samt efter direkte hudkontakt med asfalt, klæber og andre stoffer og materialer. Forbrændinger Ved at bruge arbejdstøj undgår I også kontakt med den varme asfalt. Hvis I alligevel bliver forbrændt, skal Ifølge førstehjælpsreglerne: 1. Køl straks med VAND. Hold det forbrændte område nede i en spand vand eller hæld vand over hele tiden. 2. Bliv ved med at køle med vand også under evt. transport eller ventetid. Bliv ved med at køle indtil smerterne er væk. Det kan tage flere timer 3. Lad asfalt og tøj sidde på det forbrændte sted. Lad lægen afgøre, om det skal fjernes. 31

32 Kemiske Påvirkninger Der er kemiske stoffer og materialer overalt. Man kan møde dem som stoffer med en planlagt kemisk virkning som fx maling, fugeskum og gulvbelægning. Kemiske påvirkninger kan også stamme fra byggematerialer, hvor der er en utilsigtet kemisk virkning som fx støv fra isoleringsmaterialer, træ, beton, svejse- og lodderøg. Og i mange tilfælde kan der findes rester af fortidens synder ved nedrivnings- og renoveringsopgaver, som fx asbest, PCB, bly og forurenet jord. Det er altså ikke nok at være opmærksom på de stoffer og materialer, du selv bruger farlige stoffer og materialer findes også i eksisterende byggeri. Det vigtigste er at undgå kontakt med farlige stoffer. Dette kan ikke altid lade sig gøre. Derfor er det vigtigt at tage en række forholdsregler, både i planlægning og personlig beskyttelse. Forebyggelse Det er muligt at se, lugte eller smage mange af de kemiske påvirkninger. Man kan bl.a. se støv i luften og ofte se, lugte eller smage røg, damp og gas. Andre kemiske påvirkninger er vanskelige eller umulige at registrere. Her er man nød til at kontrollere stofferne og materialerne ved at læse etiketten og brugsanvisningen. Vær særlig opmærksom ved forureninger, hvor man ikke kan lugte eller se kemiske stoffer. Måske er der alligevel kemiske stoffer i området. Fx er kulilte dræbende uden varsel, det fine luftbårne støv fra fx asbest eller kvarts kan ikke altid ses eller mærkes. Forebyg mulige sundhedsfarer fra kemiske stoffer ved at følge denne tjekliste: Fjern stoffet og materialet fra arbejdspladsen. Erstat stoffet og materialet med et mindre farligt stof eller materiale. Isoler stoffet og materialet ved fx at indkapsle arbejdsprocessen. Etabler procesventilation, fx i form af punktudsugning. Brug personlige værnemidler. Sørg for grundig instruktion. Læs arbejdspladsbrugsanvisningen. Vurdering af farlige stoffer Man skal altid udskifte farlige stoffer og materialer med ufarlige, mindre farlige eller mindre skadelige og generende stoffer og materialer. Det har den projekterende også ansvar for. Arbejdstilsynet kan forlange dokumentation for, at det af tekniske eller økonomiske årsager ikke er muligt at erstatte et farligt stof eller materiale. Det er ikke nok, at arbejdsgiveren kan dokumentere, at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige. Hvis brugen af et erstatningsstof eller materiale samtidig medfører væsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal arbejdsgiveren lave en samlet afvejning af de tekniske eller økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn. Brugsanvisninger Leverandørbrugsanvisning Leverandøren har pligt til at forsyne de farlige stoffer og materialer med en let forståelig brugsanvisning på dansk (sikkerhedsdatablad). Denne pligt gælder også for byggemarkeder. Arbejdspladsbrugsanvisning Der skal laves en arbejdspladsbrugsanvisning, der er målrettet den konkrete brug af materialet på arbejdspladsen. Det skal ske på baggrund af leverandørens brugsanvisninger. Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal laves i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, og det er arbejdsgiverens ansvar, at de bliver lavet. Alle ansatte, som arbejder med stofferne, skal have udleveret de nyeste brugsanvisninger. Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal være der, hvor arbejdet bliver udført. 32

33 Grænseværdier og målinger Arbejdsmiljøloven indeholder grænseværdier (GV) for en række stoffer, materialer og arbedjsprocesser. Grænseværdien kan ikke bruges isoleret, men idgår i en samlet vurdering af sundhedsforholdene. Ofte bliver man udsat for flere stoffer på én gang, fx flere slags dampe fra opløsningsmidler eller svejserøg med forskellige stoffer, som hver for sig er skadelige. Her er det ikke nok at overholde grænseværdien for hvert enkelt stof, fordi den samlede virkning (kombinationsvirkningen) kan blive kraftigere. Fx opstår en kraftig virkning, når hårdt fysisk arbejde bliver kombineret med luftforurening, som støv, røg, damp eller oietåger. Man trækker vejret kraftigere ved hårdt arbejde og indåbder derfor mere af den forurenede luft. Koncentrationen af alle luftforureninger skal derfor generelt holdes så langt under GV som muligt. Er du i tvivl, så brug en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Det er ikke nok at grænseværdien er overholdt, hvis man med tekniske foranstaltninger kan begrænse forureningen yderligere. Man skal normalt etablere tekniske foranstaltninger, som svarerr til, hvad der er god praksis i branchen, eller som svarer til processer i andre brancher. Derfor er der sjældent behov for at lave målinger for luftkoncentrationer af stofferne, da de forebyggende foranstaltninger bliver lavet under alle omstændigheder. Klassificering og mærkning Farlige stoffer skal klassificeres efter Miljø- og Energiministeriets regler. Sundhedsfarlige, eksplosionsfarlige, brandfarlige eller miljøfarlige stoffer og produkter er inddelt i fareklasser og er mærket som vist på figuren nedenfor: Overgangsperiode I en overgangsperiode fra januar 2009 til juni 2015 kan man vælge mellem at mærke efter de nye regler eller efter de gamle. Det betyder, at du frem til 2015 kan støde på både de nye og de gamle symboler. 33

Kloakering-Arbejdsmiljø Opgavehæfte

Kloakering-Arbejdsmiljø Opgavehæfte Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering-Arbejdsmiljø Opgavehæfte Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk)

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej

Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Ester Jensen, COWI A/S Jordskred Hvorfor? Arbejde i udgravninger anses som risikoarbejde. Kendte risici : sammenstyrting,

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

GRAVEARBEJDE I NÆRHEDEN AF EKSISTERENDE LEDNINGSNET

GRAVEARBEJDE I NÆRHEDEN AF EKSISTERENDE LEDNINGSNET GRAVEARBEJDE I NÆRHEDEN AF EKSISTERENDE LEDNINGSNET B R A N C H E V E J L E D N I N G O M G R A V E - A R B E J D E I N Æ R H E D E N A F E K S I S T E R E N D E L E D N I N G S N E T Design af omslag:

Læs mere

AFFALDVARME AARHUS Teknik og Miljø Aarhus Kommune GRAVEARBEJDE. Sikkerhed omkring arbejde i udgravninger og rendegrave

AFFALDVARME AARHUS Teknik og Miljø Aarhus Kommune GRAVEARBEJDE. Sikkerhed omkring arbejde i udgravninger og rendegrave AFFALDVARME AARHUS Teknik og Miljø Aarhus Kommune GRAVEARBEJDE Sikkerhed omkring arbejde i udgravninger og rendegrave GRAVEARBEJDE Henvisning til relevant lovgivning, branchevejledninger mv.: Bekendtgørelse

Læs mere

Det er gravalvorligt

Det er gravalvorligt Det er gravalvorligt Vejledning til gravearbejde i nærheden af forsyningsledninger Anvisning for arbejder i nærheden af Vestforsynings ledninger Inden du skal i gang med at grave har du pligt til, at indhente

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Idræts- og sportsanlæg. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Idræts- og sportsanlæg. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Idræts- og sportsanlæg Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:29 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Åndedrætsværn. Cirkulære nr. 6, 8. december 2003.

Åndedrætsværn. Cirkulære nr. 6, 8. december 2003. Åndedrætsværn Cirkulære nr. 6, 8. december 2003. Arbejdstilsynet (AT) har udsendt At-vejledning D.5.4 om Åndedrætsværn. Vejledningen erstatter Atmeddelelse nr. 4.09.1 og informerer om reglerne for åndedrætsværn

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, 1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

2014 Museer og biografer. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Museer og biografer. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Museer og biografer Virksomhed: Afdeling: Dato: 16-10-2014 12:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Sceneteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:17 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Opførelse og nedrivning af byggeri

Opførelse og nedrivning af byggeri Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Opførelse og nedrivning af byggeri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12

Læs mere

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Politi og fængselspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:11 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Som projekterende skal du sikre, at det under byggeriet er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler ved transport og håndtering af materialer som gipsplader, døre,

Læs mere

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Bedemænd og ansatte i krematorier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:09 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Murer- og stukkatørvirksomheder

Murer- og stukkatørvirksomheder Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Murer- og stukkatørvirksomheder Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Oplæg til Vejsektionen i Dansk Byggeri, 18. november 2016

Oplæg til Vejsektionen i Dansk Byggeri, 18. november 2016 Oplæg til Vejsektionen i Dansk Byggeri, 18. november 2016 Forebyggelseskonsulent i Arbejdstilsynet Holger Delfs Emner: 1. Erfaringer fra tilsyn 2. Projekterendes, bygherrernes, entreprenørerne pligter

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Installation og reparation af maskiner og udstyr

Installation og reparation af maskiner og udstyr Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Installation og reparation af maskiner og udstyr Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

LEVERANDØR BRUGSANVISNINGER

LEVERANDØR BRUGSANVISNINGER LEVERANDØR BRUGSANVISNINGER BELÆGNINGSSTEN WWW.RC.DK Belægningssten Produkter: Dimensioner på produkterne fremgår af tabel. Betonvarer Størrelse [cm] Vægt ca. [kg] Herregårdssten 21 x 14 x 4 2,60 Herregårdssten

Læs mere

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN Generelt Der henvises til generel teknisk branchevejledning, Oplægning af tegltage, Tegl 36. Vejledningen findes på www.randerstegl.dk og www.mur-tag.dk.

Læs mere

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde Planlægning og projektering 13 Formålet med afmærkning af vejarbejde Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter

Læs mere

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER PERSONLIGE VÆRNEMIDLER PERSONLIGE VÆRNEMIDLER Hovedmenu: FILTRERENDE ÅNDEDRÆTSVÆRN FILTRERENDE ÅNDEDRÆTSVÆRN MED TURBOENHED LUFTFORSYNET ÅNDEDRÆTSVÆRN BESKYTTELSESDRAGTER HANDSKER SIKKERHEDSSKO ØJENVÆRN

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?

Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre? Arbejdsrum/kontor Opfylder lokalet Arbejdstilsynets almindelige krav til arbejdsrum (At-medd.nr. 1.01.1)? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig måde? Er loftbeklædningen hel? Er

Læs mere

4. Transportredskaber

4. Transportredskaber 4. Transportredskaber skal være indrettet og bruges efter arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser for tekniske hjælpemidler. må kun anvendes til persontransport, hvis de er indrettet dertil. Ved indkøb

Læs mere

2014 Frisører. APV-spørgeskema

2014 Frisører. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Frisører Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet og ventilation(f.eks.

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vaskerier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur(varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Ester Jensen Helle Andersen

Ester Jensen Helle Andersen Fokus på pligter for bygherre ved anlægsarbejde Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde Ester Jensen Helle Andersen 1 Hvad siger arbejdsmiljølovgivningen? Bekendtgørelse nr. 117 om Bygherrens pligter: Bygherren

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv.

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv. FEBRUAR APRIL JUNI August Fysiske forhold - Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø Enig 45 88,2% 55 96,5% 47 85,5% 48 90,6% Uenig 3 5,9% 2 3,5% 7 12,7% 5 9,4% Ikke relevant 3 5,9% 0 0,0% 1 1,8% 0

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Trampolin 512x305 cm

Trampolin 512x305 cm SIKKERHEDSANVISNINGER OG SAMLEVEJLEDNING Varenr.: 9053595 Trampolin 512x305 cm Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Trampolin, firkantet - Varenr. 9053595 Beskrivelse:

Læs mere

29-07-2014 PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

29-07-2014 PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde PLANLÆGNING OG PROJEKTERING Formålet med afmærkning af vejarbejde side 13 Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Vand, kloak og affald

Vand, kloak og affald Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Vand, kloak og affald Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring Ergonomi Støj Vibrationer - din fremtidssikring Tænker du ergonomisk? Selv små ændringer i dit arbejdsmiljø kan gøre underværker for dit helbred både i dag og i fremtiden. Læs derfor denne brochure grundigt

Læs mere

Plan for Sikkerhed og Sundhed Kidholm, Langholt byggemodning Etape 3

Plan for Sikkerhed og Sundhed Kidholm, Langholt byggemodning Etape 3 1.1 Fælles regler på pladsen Planen for byggepladsens Sikkerhed og Sundhed skal sammen med den enkelte entreprenørs arbejdspladsvurdering (APV) sikre, at alle, der er beskæftiget på byggepladsen, har et

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

GENERELT OM SIKKERHED I FORSYNINGEN. Instruktion til medarbejdere, håndværkere, konsulenter m.fl., som arbejder for Forsyningen

GENERELT OM SIKKERHED I FORSYNINGEN. Instruktion til medarbejdere, håndværkere, konsulenter m.fl., som arbejder for Forsyningen GENERELT OM SIKKERHED I FORSYNINGEN Instruktion til medarbejdere, håndværkere, konsulenter m.fl., som arbejder for Forsyningen 1 VELKOMMEN I Forsyningen står et sundt og sikkert arbejdsmiljø højt på dagsordenen.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

LEVERANDØR BRUGSANVISNINGER

LEVERANDØR BRUGSANVISNINGER LEVERANDØR BRUGSANVISNINGER KANTSTEN WWW.RC.DK Kantsten Produkter: Dimensioner på produkterne fremgår af skitser og tabel. Radius Højde Betonvarer Fortovskantsten 7/10 Serien Fortovskantsten 9/12 Serien

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde. Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere