Forstanderskifte og fred igen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forstanderskifte og fred igen"

Transkript

1 Forstanderskifte og fred igen Aksel Lauridsens første tid Ansættelsen Mod slutringen af 1943 stod bestyrelsen for den nye selvejende institution over for at skulle finde en løsning på forstanderproblemet; man var enige om, at det ikke kurne udskydes længere. Man slog stillingen op i dagspressen, og det resulterede i seks ansøgninger fra en frimenighedspræst og fem højskolelærere. Blandt de sidstnævnte var tidligere lærer ved Gerlev Gymnastikhøjskole Richard Syberg, som kom over for at se på forholdene. Han blev velvilligt modtaget af formanden for repræsentantskabet Jørgen Andersery men det blev foreholdt ham, at man helst ville have en landbrugskyndig, nu hvor der hørte landbrug til skolen. Det kunne han ikke opfylde; han var uddannet carrd. polit., men havde ingen forstand på landbrugl. Af de øvrige ansøgere udvalgte man to til at komme over at tale ved et offentligt møde ijanuar På grund at at den ene blev syg, blev det dog til to møder, det sidste for en mindre, indbudt kreds. I mellemtiden var der imidlertid indløbet et tilbud fra en lærer på Vestbirk Højskole, Aksel Lauridsen, som naturligt gav anledning til, at man skrev til Frode Aagaard for at få en udtalelse. På et bestyrelsesmøde den 29. januar, hvor man forud havde haft det nær,nte møde med den sidste ansøger, forelå der endnu ikke noget fra Frode Aagaard, så mal enedes om en ung lærer fra Ask Højskole, "saafremt ikke Aagaards Brev var af en saadan Art, at man maatte overveje Muligheden af ogsaa at se Lauridsen herovre". Da Aagaards brev dukkede op, var det imidlertid en stærk opfordring til bestyrelsen om at antage Lauridsen, og han blev derfor også samrnen med sin kone, Kristine, indbudt til et møde med en indbudt kreds den 7. februar. Indtrykket af dem var det allerbedste, hedder det, og da det endvidere var sådan, at statskonsulent Novrup havde ytret betænkelighed ved at indstille den anden til godkendelse, på grund af hans meget unge alder, enedes man hurtigt om at antage Lauridsen. Det blev enstemmigt godkendt af repræsentantskabet. Aksel og Kristine Lauridsen Aksel Lauridsen2 blev født 28. august 1909 i Oksbøl i Vestjylland. Han var landmandssøn og fik sin skolegang i Al Friskole hos den senere ret kendte højskolemand Kr. Kolding. Som ung arbejdede han selv med landbrug, og i vinteren var han elev på Ryslinge Højskole, hvor han sandsynligvis gennemgik uddarulelsen til delingsfører (g;nnnastikleder). Aret efter - fra 1/ n130/ var han lærer på St. Restrup Husmandsskole, hvor han underviste i gl,rnnastik og sang, og måske også i andet. På et elevbillede af sommerholdet optræder han side om side med sin senere kone, som imens var stuepige hos forstander Balle. På det tidspunkt havde han bestemt sig til at blive lærer og fik som forberedelse til det særundervisning i historie af Aksel Lauridsen Kr. Kolding, der da var blevet lærer på husmandsskolen. Ti1 gengæld passe- de han Koldings have. I de følgende to år tog han den 2-årige lærerud- dannelse på Elbæk Lærerskole i nærheden af Hor- sens, hvorfra ikke så få lærere i de frie skoler dengang fik deres uddannelse. Vinteren var han lærer på Vinding Højsko- le. Umiddelbart derefter - fra 1. april blev han 211

2 lærer på Heming Friskole, og to år senere - fra 1. maj blev han leder af den. Han sluttede på Herning Friskole i foråret Fra november samme år blev han lærer på Vestbirk Højskole, men det blev altså kun til den samme vinter, hvorefter han så kom til Bornholms HØjskole. sagt langt enklere. Med den nye struktur blev der derimod skabt en dobbelt-økonomi, som næppe altid har været problemfri at håndtere. En skole i krise Hans kone, Kristine, født Jørgensen, blev født 7'1,. november Hun var datter af en skræddermester i Lunde i Vesfiylland, kun ca. 15 km fra Lauridsens hjemsogn. Hun blev uddannet håndarbejdslærerinde fra Askov Højskole og gennemgik også et tilskærerkursus. Sommeren Kristine Lauridsen 1935 var hun ansat som lærerinde på Askov. De blev gift i foråret 1936, og i hele deres tid på Herning Friskole var hun også ansat der med 16 ugentlige timer. Et par vintre havde hun også undervisning på Herning Ungdomsskole. De havde io døire, da de kom til Bornholm. Senere kom der en søn og yderligere to døtre til. Ansættelsesformen Hvomår der blev sluttet kontrakt med Lauridsen og hvilken form, den fik, fremgår ikke direkte af forhandlingsprotokollen. Af forskellige detalter fremgår det dog tydeligt nok, at det blev en kombination af ansættelse med fast løn og forpagtning. Som omtalt i sidste kapitel ønskede ministeriet forpagtningen begrænset til kun at gælde kostforplejningen og landbruget, og sådan blev det. Derfor blev ikke bare forpagtningsafgiften for "Godset", men også prisfastsættelse for kostdage for såvel lærere som elever centrale spørgsmål for bestyrelsen. For at godkende kontrakten betingede ministeriet sig dog, at prisen, som forstanderen modtog af institutionen for kostforplejningen, aldrig måtte overstige den af Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler fastsatte. For denne pris, som for fastsattes til 2,50 kr. pr kostdag, skulle forstanderen foruden maden alholde alle udgifter til brændsel, pigeløn og andre udgifter ved kosiforplejningen. Herunder hørte, forstår man, også service, bestik og andre løse remedier. Alt større og fast inventar henhørte derimod under institutionen. Før overgangen til selvejende institution, hvor forpagtningen omfattede hele skolen, var tingene selv- Aksel og Kristine Lauridsen tiltrådte officielt den 1. april, men det blev dog den f. inden de nåede hertil og et par dage senere inden de kunne flytte ind. Det er neeppe for meget sagt, at det var en skole i dyb krise, de overtog. I "Bornholmernes Land", som udkom samme år, skriver Andreas Hansen i en artikel om højskolen bl.a. om dette: "Der er nu antaget en 34-årig Lærer ved Vestbirk Højskole, Aksel Lauridsen. Han er foreløbig et ubeskrevet Blad. Lad os haabe, at han er "den rette Mand", at han og hans Hustru kan komrne saadan paa Bølgelængde med Bomholmerne, at de kan se det som deres Livsopgave at føre Bornholms Højskole frelst gennem Brændingen og ind i smult Vand..." Udtalelsen om "den rette Mand" viser noget om, hvor meget betydning denne forestilling endnu havde. At der egentlig var mange tegn på, at tiden var blevet en anden, lukkede man tilsyneladende øinene for. Nok var det krisetid, og man var nede i en bølgedal, men det lader til, at mange alligevel følte sig sikre på, at en dag ville det gå fremad igen, om ikke før så når krigen forhåbentlig inden længe var forbi. Sådan noget lignende ser det i hvert fald ud til at have tegnei sig for Lauridsen og hans kone, og de tog fai med frisk mod. Lærere og andre ansatte Vilhelm Rasmussen3 kom med Lauridsen til Bornholms Højskole. De havde kendt hinanden i flere år, havde læst sammen og senere flere gange været på kursus sammen. Han blev født 16 / I årene havde han været lærer på Staby Efterskole og derefter i vinteren på Rønshoved Højskole. På Bornholms Høiskole underviste han i verdenshistorie, dansk, Vilhelm Rasmussen regning, geografi og som noget nyt kunsthistorie. En tidligere elev har fortalt, at han også selv malede i sin fritid. 272

3 TREDIE DEL BORNHOLMS HØJSKOLELIV 17. KAPITEL På det første sommerhold 1944 traf Vilhelm Rasmussen sin senere kone, Gerda Brandt Kofoda fra Brandtsgård, Bodilsker På sommerskolen 1945 havde hun undervisning i håndarbejde. Vinteren derefter var hun elev på Snoghøj Højskole, som dengang var gymnastikhøjskole for kvinder, og i april 1946 blev de gift og bosat i "Hytten". Han fortsatte som lærer frem til efteråret 7947, hvor de blev ansat på Vivild Efierskole. I1950 oprettede de Sjælsølund Efterskole i Nordsjælland. Inga Thygesens var Iærerinde den første sommer. Hun blev født og var uddannet gymnastik- og håndarbejdslærerinde. Hun havde i årene om sommeren været lærerinde på Odder Højskole og om vinteren håndarbeidskonsulent i Ribe Amt. Efter sommerskolen 1944 blev hun lærerinde på et pigehiem på Fi'n. I 1950 blev hun gift med en svensker ved navn Franzdn og bosat i Stockholm. Anna Nørgaard, der som tidligere omtalt havde været med til at bygge husholdningsafdelingen op, medvirkede også i sommeren I korte perioder på de første sommerskoler medvirkede også Lauridsens søster, Gudrun Lauridsen, København. Hun var uddannet sygeplejerske og underviste i sundhedslaere. Fra vinteren nævnes, at løjtnant Johannes Miiller havde overtaget gymnastikken, mens landbrugskonsulenterne Hans Peder Andersen, Aksel Juel Nielsen og Christen Christensen havde regning og landbrugsfag. De havde alle medvirket tidligere i Gamborg Nielsens tid. Ny lærerinde på sommerskolen 1945 blev Else Katborg5. Hun nåede dog ikke frem før til juni på grund af et stærk engagement i modstandsbevægelsen, men så tog hun også fat med energi og foretag somhed, hedder det. Hun blev født 1918 og uddannet som leererinde i både husholdning, håndarbejde og gymnastik fra henholdsvis "Ankerhus" og Snoghøj Gymnastikhøjskole. Hun havde to somre v eret lærerinde på Vejstrup Ungdomsskole og ellers husholdningskonsulent. På Bornholms Højskole havde hun husholdning, håndarbejde, sundhedslære og gymnastik. Hun var også lærerinde sommeren 1946, hvorefter hun tog på årskursus på Statens Gymnastikinstitut. Endelig skal nævnes, at Andreas Hansen som sædvanlig medvirkede med nogle få foredrag. Somrnerskolen 1944 Lauridsens tiltræden blev naturligvis markeret ved det traditionelle åbningsmøde, som blev holdt den 5. maj, og her udtalte han i forbindelse med sin velkomst, "at mit Maal for Skolegerningen kunde udtrykkes med Christen Kolds Ord: at give de unge Troen paa Guds Kærlighed og Danmarks Lykke. Den Ungdom, der skal bære Danmark ind i de nye Tider, skal være vaagen, - men først og sidst skal de lære at bøje sig for Aandslivet som den største Magt". Derefter blev der holdt foredrag af Vilhelm Rasmussen og af Lauridsen selv Der var mødt 13 elever på dette førsie sommerhold, men 6n måtte snart ud at arbejde igen, så de blev 12 det meste af sorruneren. Ligesom Gamborg Nielsen havde indført året før, var kurset berammet til 4 måneder. Som det er fremgået var lærerne denne første sommer Lauridsen og hans kone, Vilhelm Rasmussen, Inga Thygesen og Anna Nørgaard. Undervisningen Undervisningen blev i alt væsentligt tihettelagt efter det traditionelle mønster Dog fremgår det tydeligt, at skolen nu havde et skolekøkken, som naturligvis skulle udnyttes. Fagfordelingen var følgende (med angivelse af ugentligt timetal samt - hvor det er muligt - den pågældende lærers initialer): Nordens historie,4 t., AL; verdenshistorie, 2 t., VH; kirkehistorie, 1 t., AL; kunsthistorie, 1 time hver anden uge, VH; samfundslære, 1 t., AL; sundhedslære, 1 i., IT; litteratur, 3 t., AL & VH; dansk, 4 t.; regning, 3 t.; geografi, 1 t. VH; husholdning, 10 t. AN; håndarbejde 81/z t.,1t; sang2 t.; gymnastik, 6 t., hvoraf 1 var folkedans, IT. Det gennemsnitlige ugentlige timetal har været omkring 46. Med hensyn til de enkelte emner inden for fagene fulgte man i langt det meste også nøje den fastlagte tradition. En ny iing var dog kunsthistorien, men det var selvsagt meget begrænset, hvad der kunne nås med 1 time hver anden uge. I litteratur ser det ud til, at man i hovedsagen har koncentreret sig om nogle enkelte værker, f. eks. Biømsons "En glad gut", 5 t. Paludan-Miillers "Adam Homo", 11 t., Henrik Ibsens "Brand" og "Peer Gynt", 5 i., Jakob Knudsens "Den gamle Præst", 5 t. Ud over disse har de haft en række andre emner med 1 eller 2 timer. Blandt disse kan nævnes: Islandsk digtning i nytiden, G. Gunnarson: Borgslægiens historie, Selma Lagerkif: Gøsta Berlings saga, Hans Kirk: Fiskerne, Nis Petersen: Sandalmagernes gade, Kaj Munk og enkelte andre ting. Feriekurser, udfl ugter m.v. Foruden det almindelige højskolekursus på fire måneder blev der i sommerens løb afholdt tre såkaldte feriekurser, formentlig af en uges varighed. Sidst i 213

4 TREDIE DEL BORNHOLMS HØJSKOLELIV 17. KAPITEL juni var det for unge piger,35 i alt, så da var skolen fyldt. Det hedder, at arbejdet var lagt sådan tilrette, at de gled ind i skoleplanen samrnen med eleverne, og hvad der kunne være blevet til uro og forstyrrelse i arbejdet, blev i stedet et frisk pust med liv og humør, som de frydede sig over Få dage efter var der et tilsvarende kursus for husmødre, som også blev vellykket. Lidt senere igen - i midten afiuli - var der så feriekursus for unge mænd. Der var indrettet sovepladser i "Hytten", 23 i alt, men det blev kun til 16 deltagere. De havde været noget spændt på, hvordan det skulle gå, men det blev nogle stilfærdige og gode dage, hedder det. Om deltagerne i disse feriekurser var bornholmere eller folk ovrefra, nævnes der desværre ikke noget om, men i betragtning af, at det var krigstid, er det nok mest sandsynligt, at det var bornholmere. Det sidste kursus for unge mænd skulle have været gentaget i september, men det måtte aflyses på grund af for ringe tilslutning. Tiods den fortsatte krigstid, var sommerpigerne på en del udflugter. Den første gik til Rønne, hvor de beså forskellige virksomheder og museet. Derefter nævnes der besøg i seks af elevernes hjem, hvoraf flere blev kombineret besøg på forskellige seværdigheder, Dueodde, Snogebæk (med røgede sild) og Balka på 6n tur, Paradisbakkerne og Randkløveskår på to andre. Mod slutningen hen i august tog de på en to-dages tur til Nordbornholm, som formede sig lidt specielt. De tog først med toget til Rønne, hvor Andreas Hansen stødte til. Så gik turen videre med rutebil til Hasle, hvor de beså kullejeme. Derefter gik de om bord i ruteskibet "Carl" og sejlede langs kysten til Allinge. Derfra til vandrehjemmet "Sjøljen", hvor de spiste. Om aftenen besøg på Hammershus, hvor Andreas Hansen førte dem rundt og fortalte om fæstningens historie. Senere på aftenen samvær på vandrehjemmet med sang og fortælling. Næste morgen tog de efter morgenmaden af sted til fods til Allinge, hvor der blev provianteret, derefter videre til Sandkås, hvor frokost blev indtaget i en hyggelig have. Her tog de så afsked med Andreas Hansen og fortsatte derefter traveturen til RØ og Gudhjem. Undervejs badede de i Salenebugten. Fra Gudhjem tog de så toget hjem til skolen. Man overvejede, om tiderne var til at holde fest som slutning på sommeren, men besluttede sig for det. Der havde hver mandag sommeren igemem været folkedans på skolen, og alle, der havde været med udefra, blev inviteret med til festen. Desuden blev elevernes søskende inviteret - og eventuelle kærester med ring(!), men dem var der ingen af. Det hedder, at det blev en god fest med mange gæster og godthumør. Der var kort forinden kommet en ny hest på "Godset", kaldet Klaus, og under festen blev der opført et lille spil med den som "hovedperson". Det havde man moret sig meget over, Andre kurser Efter sommerskolens slutning måtte et fagligt kursus for bygmestre aflyses, fordi lærere ovrefra, som skulle have medvirket, ikke turde rejse til Bornholm af frygt for ikke at kume komme hjem igen. I september holdt man endvidere et månedskursus for unge piger i husholdning og kjolesyning. Det var først og fremmest et fagligt kursus, men Lauridsen nævner, at "vi kunde nu ikke samle en Flok unge Piger paa en dansk Højskole, uden at samles om noget af det egentlige i Højskolen". En deltager, Grethe Aagesen, Knudsker, har om det sidstnævnte fortalt, at han bl.a. gennemgik Sigrid Undsets "Kristin Lavransdatter". Det blev en uforglemmelig oplevelse for dem. Men osså Vilhelm Rasmussens timer i verdenshistorie, hvor han især havde lagt vægt på de store linier, havde været meget givende. Vinterskolen Efter alt dette stod vinterskolen for døren. Og nu lader det til, at det var blevet kendf, at der var skåt en forandring på skolen. Det blev til 24 elevet en særdeles pæn fremgang. Men helt tilfreds var Lauridsen ikke. Der havde været 31 indmeldte først i oktobet men da tiden nærmede sig, kom der udmeldelser fra nogle ovrefra og mere uventet også fra nogle bornnolmere. Skolemæssigt blev det, så vidt man kan forstå, en helt normal vinter, hvor der blev arbejdet godt og solidt. Undervisningen fulgte også her det fastlagte mønster med højskolefag som det væsentlige og landbrugsfag i et vist antal timer nogle eftermiddage. Men man var fortsat "under krigens skygge", og det satte sit præg på mange ting. Der var f.eks. problemer med at holde de sædvanlige møder på grund af indskrænket toggang, men ved nytårsmødet, som det lykkedes at gennemføre, mindedes de Kaj Munk. Ellers prøvede de at følge med i krigens gang. Hver dag samledes en flok lyttende elever og lærere om radioapparatet i Lauridsens stue og bagefter stregede de stillingerne ind på kortet. Den tyske modoffensiv i Belgien skyggede i nogen tid for håbet om en snarlig slutning på krigery rnen selv om det snart igen gik fremad for de allierede, var der nok af andet, der kastede skygger - især henrettelserne blandt danske. Et par gange fik skolen også besøg af tyskeme med henblik på benyttelse af skolen til "andet formåi", men det blev heldigvis undgået. 214

5 Under disse omstændigheder blev det også diskuteret om man burde holde en rigtig elevfest. Det blev man dog enige om at gøre, og så inviterede man pigerne fra sommeren før samt deres søstre og eventuelle kærester (med ring) til spisning den 11. marts kl. 16. Derefter festede man med dans i en smukt Dvntet sal til kl. 21, og sluttede derefter af med ka{fe-og sang. Ugen efter var der det sædvanlige elevmøde med generalforsamling og ugen efter igen forældremøde med gymnastikopvisning af eleverne og opleesning og sang og musik af nogle af lærerne. Et par dage efter var "en god og rig vinter" så til ende. Befrielsen - og sommerskolen 1945 Efter den sædvanlige omgang rengøring, kalkning o.a. i april, begyndte så den næste sommerskole den 3. maj Og den fik unægtelig en ekstraordinær og meget gl edelig optakt. Det var bestemt, at der skulle være åbningsmøde søndag den 6. maj, men allerede fredag middag anedes det, at kapitulationen kunne komme inden søndag, og ganske karakteristisk for Lauridsen bemærker han, at så gjaldt det om at få ordnet det sådan, at der kunne blive mulighed for at fejre befrielsen. Derfor samledes de nogle stykker for at tale sammen om det, medens de naturligvis hørte radio fra B.B.C. Og allerede samme aften kom så den bekendte meddelelse fra London. En af eleverne, Gudrun Dam fra Smedegård i Nylars, har senere fortalt, at Lauridsen og lærer "Rass"(Vilhelm Rasmussen) kom springende ud til dem og fortalte det - helt ovenud glade. Det blev naturligvis feiret på behørig-vis. Dagen efter, lørdag, var de alle til gudstjeneste i A Kirke, der var fyldt til sidste plads. Om lidt af dette lader vi Lauridsen fortæ11e: "...oppe i Korbuen var ophængt et deilig stort Dannebrogsflag. På trinene op til Koret under Korsflaget sad og stod Sommerpigeme. - For mig blev det mere end et lndtryk; det blev et Ønske hos mig, at dette bil- Pigeholfut befielsessommeren Nr. 3 fra aenstre i forreste række lærerinde Else Katborg. Derefter familien Lauridsen og efter dem lærcr Vilhelm Rasmussen. Ved siden af ham hans forloaede, Gerda Brandt Kofod fra Brandtsgård i Bodilsker, som haudc aæret elea året før. Hendes yngre søster Gudrun aar elet denne sommer. Hun står som nr. 1 lrn aenstre i bageste række. Hun aar dzn yngste af i alt sek søstre, som blea eleuer på Bornholms Højskole. 215

6 lede der maatte blive som et Symbol paa det nye Danmark, som vi nu skulde bygge: Dansk Ungdom i Kirkens Kor under Korsflaget". Dagen efter, søndag den 6. maj, hejstes flagei og derefter var der kirkegang igen. Og om eftermiddagen var der et stort møde på skolen, iil hvilket elevforeningens repræsentanter havde hjulpet med at få indbydelser udbredt over hele øen. En lang række mænd var blevet bedt om at tale. Det var følgende: pastor Andreas Hansen, pastor Thorsager, Akirkeby, skolens bestyrelsesmedlemmer, Vilmer Juul Nielsen, Holger Brandt Kofod og Paul Ipsen; desuden mejeribestyrer Holger Haahr, Bøsthøj Mejeri, folketingsmand H. C. Koefoed, Markeregård, Poulsker, landstingsmand Johannes Larsen, Akirkeby, og endelig Vilhelm Rasmussen og Aksel Lauridsen selv Af Lauridsens tale er et uddrag gengivei i årsskriftet. Vi tager et par udpluk: "...den tunge Sorgens Dag og Dagene derefter kom for de fleste danske til at betyde en inderlig Vækkelse til Forstaaelse af, at Danmarks Sag er vor Sag, og Danmarks Skæbne er vor Skæbne... Med Oplevelsen af Folkefællesskabet som noget stærkt og bindende gaar vi ind til vor genvundne Frihed med Tak og Tro. Gud give saa, at den onde Tid har lutret os, saa vi ikke har lidt og mistet forgæves. Maatte vi have lært at føle Ansvar baade for vore egne Handlinger og for vort Folks. Maatte vi ogsaa nu ret forstaa, at... vi er eet Folk, der vil bygge sammen paa vort fælles Hjem: Danmark. - At Skel mellem By og Land - Arbejder og Arbejdsgiver - Gaardmand og Husmand nu virkelig maa udviskes. Maatte vi gaa ind til den ny Tid med Ansvarsfølelse... Vi har med Gru set et Folks - det tyske Folks - Fornedrelse.., Hvor er alting blevet forenklet for os. Vi forstaar nu bedre end før, at Mennesket kun kan leve værdigt Menneskeliv i Lyset fra Kristus. Vort gamle Flag - Dannebrog - har vi lært at føle større Ærbødighed for... Rundt i de nordiske Lande hænger i Højskolernes Festsale de nordiske Flag. De bærer alle Korsets Tegn i Dugen. Dette Tegn er Symbolet paa den stærkeste aandelige Virkelighed. Dette Symbol maa nu holdes saa højt som aldrig før". Allerede dagen efter blev de imidlertid revet ud af den glade feststemning, da de russiske bomber ved middagsiid faldt over Rønne og Neksø og blev efterfulgt af et endnu større bombardement dagen efter igen, tirsdag den 8. maj. Under de urolige dage, der fulgte efter d tte, turde de ikke taget ansvaret for at fortseette skolen umiddelbart, så pigeme blev sendt hiem i nogle dage. Mandag den 14. maj var der faldet så meget ro over tingene, at de tog fatpå det egentlige skolearbejde. Da var en fynsk pige omsider også ankommet. Hun havde været med på rutebåden "Østersøen", da den flygtede til Sverige. Da hun så ankom til Rønne, blev hun evakueret til Vestermarie, og først derefter nåede hun frem til bestemmelsesstedet - efter 12 dage undervejs. Nu kunne man så omsider holde højskole igen under normale, fredelige tilstande, og det er forståeligt, at denne somrnerskole bliver betegnet som noget helt særligt. Den havde også vundet rimelig god tilslutning, 21 i alt. I sit almindelige forløb formede denne sommerskole sig dog som så mange andre med det samme skolearbelde, de samme møder osv Men med de sædvanlige cykelture var det problematisk, da mange cykler efter krigsårenes mangel på dæk og andre reservedele var i en elendig forfatning. De nåede dog at komme til Neksø på grundlovsdagen, hvorefter de var gæster på Brandtsgård i Bodilsker, hvorfra den yngste datter var elev. Der indløb adskillige andre invitationer til besøg i elevhjem, men en del måtte de af tidnød sige nej tak til. De var også på udflugt til Rønne, men den store udflugt til Nordbornholm blev opgrvet. Så nærmede slutningen sig. Man holdt afslutningsfest den 28. august, og da det samtidig var Lauridsens fødselsdag, forstår man, at lejligheden blev benyiiet til ikke mindst også at fejre den. Foredragsholdere ved de offentlige møder Midsommermødet 1944: Lauridsen og Andreas Hansen Efterårsmødet; statskonsulent Johannes Novrup, højskolelærerne Holger Kjær og Poul Engberg, begge Askov pastor Hjorth Lange. Åbningsmødet for vinterskolen: Pastor Thorsager, Akirkeby, og Lauridsen: Ei rids af højskolens historie i anledning af 100 års jubilæet. Adventsmødet: Vilhelm Rasmussen, Højskolen, og pastor Løvgreen, Nylars. Derefter intet offentligt møde før det omtalte befrielsesmøde. Midsommermødet 1945: Pastor Eller. Varde, og dr. Jens Kruse, Askov A{sluttende bemærkninger Med skildringen af pigeskolen i befrielsessomrneren 1945 vil jeg som bebudet i de indledende bemærkninger slutte den detaljerede beretning om de bornholmske højskolers historie. 216

7 Med erindringen om den meget siemningsfulde skildring fra_ den 5. maj af sommerpigerne under korsflaget i A Kirkes kor, kunne man ønske, at for- Iøbet videre frem var blevet, som den nye situation gav forhåbninger om og tiltro til. Men sådan kom det ikke til at gå for Bornholrns Høiskole. Allerede den følgende vinter sank elevtallet til 16, sommeren 1946 til 12 for i vinteren atnå den absolutte bundrekord med kun 6 elever. I 10-året begyndende med vinterskolen var der i alt 243 elever, hvilket giver et gennemsnit på 12. Som tidligere påpeget var det under den lovrnæssige minimumsgrænse, men der blev givet dispensation i en lang række år. Af de 243 elever var 104 mænd og 139 piger, heraf 26 på vinterholdene. Af bornholmske elever var der 70 mænd og 38 piger, mens der ovrefra var 34 mænd og 101 piger. Gennemsnittet for bomholmske elever pr. år var således henholdsvis 7 og 4, og dette sammen med de meget små elevtal i øvrigt er baggrunden for mit synspunkt om, at skolens rolle som lokal skole reelt var udspillet i og for så vidt længe havde været på vej hen imod det. For ai få skolen til at overleve måtte der derfor skaffes elever andetsteds fra. Det lykkedes til en vis grad, hvad der afspejler sig i antallet af piger ovrefra. Antallet var imidlertid ikke nær stort nok til at give en bæredygtig økonomi. Derfor måtte indtjeningen suppleres med alle mulige ardre aktiviteter, men alligevel blev det i mange år en lang, sej kamp for at holde skolen oven vande. Situationen var imidlertid ikke helt særegen for Bornholms Højskole. Også mange andre højskoler måtte i tiden efter 2. verdenskrig gennem en langvarig omstillingsproces, som til tider nok har været temmelig problemfyldt. På landsplan havde det samlede årlige elevtal fra det absolutte højdepunkt på godt 8000 omkring 1920 vist en jaevnt faldende tendens til ca omkring På dette niveau holdt det sig i krigsårene, men lige efter krigens ophør dykkede det til ca De unge fra de traditionelle "højskolekredse" kom ikke i nær det samme antal som tidligere, og derfor måtte højskoleme til at gå nye veje for at få unge fra andre samfundsgrupper til at komrne, naturligt nok især fra den stærkt stigende bybefolkning. Et væsentligt initiativ i den forbindelse var oprettelsen af landselevforeningen i 1949 og Højskolernes Sekretariat under denne året efter. I takt med, at eleverne fra de traditionelle kredse blev væsentligt færre, forsvandt også muligheden for at satse på en lokalt område. Det havde i udpræget grad været gældende for Bornholms Højskole, men synes dog også langt frem i tiden at have været en væsentlig del af elevgrundlaget for en del andre højskoler. I den nye situation måtte alle højskolerne søge at fungere med hele landet som potentielt "marked", og over for det kunne ikke alle være lige heldigt stillede. For Bornholms Højskole, der unægtelig ligger i en yderkant af landet, måtte det uvægerligt give særlige problemer, og derfor kan det ikke undre, at kampen for et nyt eksistensgrurdlag måtte blive s:erlig smertefuld her. Som anført andetsteds ligger denne omstillingsproces dog uden for denne bogs rammer, bl.a. fordi den naturligt hører hjemrne samrnen med den seneste tids udvikling. Dei håber jeg at kunne levere en skildring af senere. 217

Aksel Lauridsens første tid 1944-45

Aksel Lauridsens første tid 1944-45 Kapitel 17 Ansættelsen Forstanderskifte og fred igen Aksel Lauridsens første tid 1944-45 Mod slutningen af 1943 stod bestyrelsen for den nye selvejende institution over for at skulle finde en løsning på

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang Nørremarkskirken Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang 2016-2017 Kom-sammeneftermiddage Torsdag den 25. august kl. 14.30 Mit liv med musik Musiker og klaverstemmer, Ole-Peter Jørgensen Vejle Ole-Peter

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer Skåne - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid Danske Senior Agronomer Kursus på Den Internationale Højskole 4. august - 10. august 2013 Kære Danske Senior Agronomer Det er en stor glæde at byde

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang Nørremarkskirken Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang 2015-2016 Kom-sammeneftermiddage Torsdag den 27. august kl. 14.30 Cuba en rejse tilbage i tiden Kordegn Bente Munk, Vejle Cuba er et spændende

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby

Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby Grundlovs-ege og andre særlige minde-egetræer i Aakirkeby Livet må leves forfra, men skal i reglen læres bagfra var noget af det væsentlige i Søren Kirkegårds tankegang, og sådan kan man også opfatte kendskabet

Læs mere

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014 Sommerkursus 2014 29. juni 5. juli 2014 Musik og Teaterhøjskolen vil summe af livsglæde, musik, udendørsaktiviteter, foredrag og hyggeligt samvær for dig, som har lyst til at være en del af et fællesskab

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tråde i Trine Kræn s liv

Tråde i Trine Kræn s liv EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske Brugerbladet Udgives af Brugerrådet Atkærcenteret. Februar, April, Juni, August, Oktober, December Har du noget, du gerne vil have, bladet skal skrive om, så kontakt: Peter på tlf. 35 11 04 15 Brugerbladet

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen Den sidste søndag i efterårsferien. Frokost bagefter. Det er blevet

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ 2008. Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl. 13.45. Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ 2008. Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl. 13.45. Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13. DAMSØGAARD Alle hverdage Avislæsning kl. 11.45 i stuen Gymnastikken kl. 9.00-12.30 Fællesgymnastik i kælderen kl. 10.30 11.00 Terapien kl. 9.00-15.30 POSTEN NR. 5 MAJ 2008 (kig ind i terapien og få en

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum Holbæk Inner Wheel havde den glæde, at vi fra borgmesteren modtog invitation til, på selve jubilæumsdagen den 19.marts kl. 12, at gæste Holbæk gl. Rådhus. Borgmester

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Generalforsamling Årsberetning 2015.

Generalforsamling Årsberetning 2015. Generalforsamling Årsberetning 2015. Det første år. Det var så mit første hele kalender år som valgmenighedspræst. En ny titel for mig. Først var jeg folkekirkepræst, så vikarpræst, så sydslesvig præst,

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Medlemsblad for EDR Horsens Afdeling, Gasvej 21, 2. sal, 8700 Horsens Pr. 1/2-2005: Kildegade 8-10, 8700 Horsens 3 Nytårshilsen Indhold 4 Nye lokaler, Kildegade 8-10

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Hører du når der bliver banket på din dør?

Hører du når der bliver banket på din dør? Hører du når der bliver banket på din dør? Prædiken til søndag den 18. oktober 2015 også kaldet for 20.søndag efter trinitatis. Af præst Kristine S. Hestbech Teksten jeg prædiker over er: Dette hellige

Læs mere