Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)

Transkript

1 Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S. Projektet er bestilt og betalt af Farmfood A/S, Havnevej 73, 9670 Løgstør. Materiale og metoder Farmfood A/S leverede i perioden fra 17. oktober 2005 til 11. januar 2006 prøver af enkeltdelene fjerkræblod, -tarme, -benmasse, -fødder, -hoveder og -fjer, der anvendes i fjerkræbiprodukt. Blod blev leveret både som blod opbevaret 8 timer på køl samt blod opbevaret 8 timer ved 22 C. På baggrund af det oplyste om gennemsnitlig levering til Farmfood (tabel 1) og aminosyreanalyserne, er det teoretiske indhold af aminosyrer (g/16gn) i fjerkræbiproduktet beregnet. Tabel 1. Oplyst levering af råvarer til Farmfood A/S fra fjerkræslagterierne Råvaredel fra fjerkræ Procent af levering Hoveder 11,3 Fødder 16,0 Fjer 1) 27,3 Tarme 23,5 Blod 11,9 Skrog, halse 10,0 1) Fjerene er tilsat vand for at gøre dem pumpbare. Resultater Kemisk sammensætning Produkterne varierer både med hensyn til tørstofindhold og tørstoffets sammensætning (tabel 2). I tarme udgør fedt en større andel af tørstof end protein, mens protein i de øvrige prøver udgør den største del af tørstoffet. I tarme kan indholdet af råkulhydrat beregnes til 8,6% af tørstof (ikke vist). Med en iblanding af tarme på 23,5 % (tabel 1), svarer det til at indholdet af råkulhydrat i det færdige fjerkræbiprodukt vil være ca. 0,5%, hvilket ikke er usædvanligt (Hejlesen 2002a & 2002b). I tabel 2 er analyseværdierne for de 2 prøver af blod vist som et gennemsnit, da der kun var marginale forskel på dem. Det gjaldt både indholdet af tørstof, protein, fedt og aske, samt indholdet af aminosyrer pr. 16 g N. 1

2 Tabel 2. Kemisk sammensætning i enkeltdelene, der indgår i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S. Hoveder Fødder Fjer Tarme Blod 1) Benmasse Tørstof, Procent 25,9 36,9 31,7 24,5 7,6 41,8 Procent af tørstof Råprotein (N * 6,25) Råfedt Råaske Aminosyrer, % af råprotein Alanin Arginin Asparaginsyre Cystin Glutaminsyre Glycin Histidin Hydroxyprolin Isoleucin Leucin Lysin Methionin Ornithin Phenylalanin Prolin Serin Threonin Tryptofan Tyrosin Valin 54,8 32,0 13,5 6,34 6,77 7,52 1,34 12,27 10,36 2,25 4,16 3,99 6,51 6,47 1,98 4,01 6,95 4,48 3,82 0,92 3,28 4,84 50,4 33,1 15,4 8,16 8,02 6,67 0,62 11,07 18,08 1,42 8,48 2,46 4,46 4,68 1,29 0,14 2,84 10,85 3,64 2,71 0,33 1,85 3,61 95,4 5,9 3,2 4,18 7,41 6,96 7,84 10,75 7,46 0,78 0,00 5,77 8,39 2,24 0,63 0,24 4,90 10,99 12,53 0,63 2,99 9,16 41,2 45,7 4,1 5,72 6,42 9,29 1,47 12,79 6,26 2,47 1,06 7,67 7,14 2,40 0,29 4,01 5,91 4,75 4,74 1,42 4,13 5,70 81,6 3,9 13,2 6,60 5,60 9,45 2,23 11,48 3,78 4,63 0,00 4,41 10,01 8,10 1,57 0,18 5,62 4,67 4,95 5,06 1,77 4,00 7,28 50,0 11,5 42,8 6,88 6,70 6,54 0,59 10,13 14,70 2,13 6,57 2,39 4,37 4,25 1,29 0,15 2,44 8,54 3,23 2,86 0,42 1,88 3,44 Essentielle af total, % 47,0 33,9 51,3 53,5 59,6 36,7 1) Værdierne er gennemsnit fra 2 prøver. Aminosyrer i enkeltdelene Indholdet af aminosyrer (% af råprotein) afspejler varetypen. Hoveder, fødder og benmasse indeholder således en markant højere mængde af bindevævsaminosyren hydroxyprolin end de øvrige prøver. I fødder og benmasse er indholdet af cystin det laveste, mens indholdet af prolin er blandt de højeste værdier. Blod har et højt indhold af leucin, men indeholder også en væsentlig del isoleucin, fordi det er helblod. Typisk for fjer, har de i forhold til de øvrige prøver, et højere indhold (% af råprotein) af cystin, valin, serin og til dels prolin, mens de har et lavere indhold af lysin, methionin og alanin. Indholdet af cystin er i denne prøve markant højere end normalt for fjer. Årsagen er, at fjerene ikke havde været procesbehandlet (hydrolyseret). Hydrolysering reducere fjerenes indhold af cystin, idet der dannes lanthionin samt muligvis svovlbrinte (hydrogensulfid). Hvor meget det angivne indhold i tabel 2 (7,84% af råprotein) er højere, end efter 2

3 en hydrolysering, vil afhænge af konditionerne. Resultater fra et tidligere forsøg (Hejlesen 2003) stemmer rimelig overens med værdier fra litteraturen for fjermel. Det kan derfor antages at cystinindholdet i fjer efter hydrolysering vil være omkring 5 % af råprotein. Methionin er den aminosyre, der oftest er den begrænsende ved optimeringen af minkfoderblandinger i henhold til gældende norm for vækstperioden. Blod har det laveste indhold (0,95 g/kg vare), mens de øvrige prøver har et noget højere, og ikke væsentlig forskellig indhold (hoveder: 2,81; fødder: 2,40; fjer: 1,91; tarme: 2,42; benmasse: 2,70 g/kg vare). Fordøjeligheden af methionin må dog forventes af varierer mellem prøverne. Fx var fordøjeligheden af methionin i fjer 72% (Hejlesen 2003), mens den i det færdige produkt var 79% (Hejlesen 2002a, 2002b, 2004). Dermed har fordøjeligheden af methionin i den del af disse færdigprodukter, der ikke var fjer, været højere end 79%. Indholdet af essentielle aminosyrer i procent af totalindhold af aminosyrer var højest i blod, mens det var lavest i fødder (tabel 2). Teoretisk indhold af aminosyrer i fjerkræbiprodukt Bortset fra cystin stemmer det teoretiske indhold af de enkelte aminosyrer (g/16gn) (tabel 3) i store træk overens med indholdet i fjerkræbiproduktet undersøgt i både F289 (Hejlesen 2006) og F254 (Hejlesen 2004). For cystin stemmer det teoretiske indhold også overens med indholdet i fjerkræbiprodukt undersøgt i F289, mens det er væsentlig højere end i fjerkræbiprodukt undersøgt i F254. Det kunne betyde, at fjerdelen i fjerkræbiproduktet i F289 ikke har været hydrolyseret så kraftigt som i F254, idet rå fjer har et højere indhold af cystin end hydrolyserede fjer, som beskrevet ovenfor. Baseret på oplysningerne fra producenten blev fjerene til fjerkræbiproduktet undersøgt i F254 tryksteriliseret ved 133 C i 20 minutter og derefter igen tryksteriliseret ved 133 C i 20 minutter sammen med bløddelen. Fjerene til fjerkræbiproduktet undersøgt i F289 blev kun tryksteriliseret ved 133 C i 10 minutter og derefter kogt ved 103 C i 20 minutter sammen med bløddelen. Om det er denne forskel i procesbehandling der har bevirket en forskel i indholdet af cystin i fjerkræbiproduktet er udelukkende spekulativ, men det ville kunne undersøges. I hvilken udstrækning hydrolyseringen har indflydelse på fordøjeligheden af råprotein i fjer hos mink er der ikke fundet beskrivelser af. Men for fjerkræ er det beskrevet, at både procestryk (Latshaw, 1990) og procestid (Papadopoulos et al, 1986) virker modsatrettet på cystinindholdet og råproteintilgængeligheden, målt som pepsin fordøjelighed og NaOH-opløselighed. Når procestryk eller tid stiger, falder indholdet af cystin i fjer, samtidig med af råproteintilgængeligheden stiger. Tilsvarende resultater blev fundet af Moritz & Latshaw (2001) og Wang & Parsons (1997), også for fjerkræ. 3

4 Tabel 3. Teoretisk indhold af aminosyrer (g/16gn) i et fjerkræbiprodukt sammensat i henhold til den gennemsnitlige levering af enkeltdele til Farmfood A/S, samt resultater fra 2 fordøjelighedsforsøg (F254 & F289) med fjerkræbiprodukter fra Farmfood A/S. Aminosyrer, % af råprotein Alanin Arginin Asparaginsyre Cystin Glutaminsyre Glycin Histidin Hydroxyprolin Isoleucin Leucin Lysin Methionin Ornithin Phenylalanin Prolin Serin Threonin Tryptofan Tyrosin Valin Teori F254 F289 5,3 7,0 7,2 4,3 1) 11,3 9,3 1,3 2,1 4,5 7,0 3,9 1,1 0,2 4,0 9,2 8,1 4,1 0,7 2,8 5,37 6,79 7,58 2,75 11,71 8,80 2,08 2,69 4,59 7,55 4,82 1,44 4,51 8,20 7,52 4,32 0,89 3,59 5,24 7,08 7,91 4,29 11,72 8,07 1,92 1,19 8,16 4,73 1,33 4,72 7,91 8,49 4,76 0,91 3,77 7,43 6,7 6,75 1) Hvis indholdet af cystin i de undersøgte fjer havde været ca. 5,0, som det kan antages at være i hydrolyserede fjer, så ville det teoretiske indholdet af cystin i et fjerkræbiprodukt være ca. 2,9 % af råprotein. Referencer Latshaw, J.D., Quality of feather meal as affected by feather processing conditions. Poultry Science, 69, Mortiz J.S. & J.D. Latshaw Indicators of Nutritional Value of Hydrolyzed Feather Meal. Poultry Science, 80, Papadopoulos M.C., A. R. El Boushy, A.E. Roodbeen and E.H. Ketekaars Effects of processing time and moisture content on amino acid composition and nitrogen characteristics of feather meal. Animal Feed Science and Technology, 14, Hejlesen C. 2002a. Rapport for fordøjelighedsforsøg med fjerkræaffald fra Danpo til mink (F128). Rapport fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed. Hejlesen C. 2002b. Rapport for fordøjelighedsforsøg med fjerkræaffald fra Danpo til mink (F147). Rapport fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed. Hejlesen C Rapport for fordøjelighedsforsøg med mink (Mustela vison). LT fjerkræ uden fjer (F199), LT fjerkræ med fjer (F200) og hydrolyseret fjer (F201). Rapport fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Hejlesen C Rapport for fordøjelighedsforsøg med mink (Mustela vison). Fjerkræaffald (F254). Rapport fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. Hejlesen C Rapport for fordøjelighedsforsøg med mink (Mustela vison). Fjerkræbiprodukt, kategori II og kategori III (F288 og F289). Rapport fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter. 4

5 Wang X. & C.M. Parsons Effects of Processing Systems on Protein Quality of Feather Meals and Hog Hair Meals. Poultry Science, 76, *************** 22/03/06 Carsten Hejlesen 5