resultater & nye mål Landsbestyrelsens skriftlige beretning for 2009.

Transkript

1 resultater & nye mål Landsbestyrelsens skriftlige beretning for 2009.

2 RESULTATER & NYE MÅL Landsbestyrelsens skriftlige beretning for 2009 Redigeringen er afsluttet den 12. oktober Beretningen kan hentes i PDF format på SDS' hjemmeside, hvor eventuelle rettelser ligeledes vil være at finde. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt. Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Toldbodgade 19B, Postboks 69, 1003 København K sds@sdsnet.dk

3 INDHOLDSFORTEGNELSE I RESULTATER OG NYE MÅL 3 II ET FÆLLESSKAB I UDVIKLING 5 II UDFORDRENDE OG MED INDFLYDELSE 8 IV I SAMARBEJDE MED ANDRE 19

4 I» RESULTATER OG NYE MÅL SDS BLEV STIFTET DEN 20. JANUAR 2007, OG PÅ DE MINDRE END TRE ÅR DER ER GÅET SIDEN DA, HAR SDS NÅET MERE END DE FLESTE HAVDE FORVENTET. SDS ER BLEVET EN RESPEKTERET STUDENTERORGANISATION, OG VI HAR NÅET MANGE RESULTATER. MEN VI HAR ENDNU MANGE UDFORDRINGER FORAN OS. ÅRSMØDE '09 BLIVER PÅ FLE- RE MÅDER SKELSÆTTENDE, OG VI SKAL SÆTTE OS NYE KLARE MÅL. Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) blev stiftet i Odense den 20. januar 2007, og den 6-8. november 2009 afholdes SDS' tredje årsmøde. Fra starten satte vi ambitiøse mål, og vi har på de knap tre år opnået mange resultater vi har nået mere end de fleste havde forventet. Vi har aktivt og offensivt udfordret de politiske dagsordener, vi har sat vores egne og vi har inspireret andre til at sætte nye har ikke været en undtagelse. Organisationen er blevet udviklet yderligere, og SDS har aktivt påvirket de politiske dagsordener, som bl.a. udarbejdelsen af en national strategi for velfærdsuddannelserne, 2 kommissioners forslag om at forringe de studerendes vilkår og meget mere. Og vi har udviklet nye medlemstilbud, der gør et medlemskab endnu mere attraktivt for de socialrådgiverstuderende har været et godt år for SDS, men det har også været travlt og hårdt. Foråret var præget af, at et forretningsudvalgsmedlem skrev bachelor, mens et andet var i uddannelsespraktik. Men selv det kunne ikke afholde SDS fra at gennemføre en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af uddannelsen og i samarbejde med de øvrige elev- og studenterorganisationer, udarbejde et forslag til en uddannelsesfinanslov. På årsmøde 2009 skal der for første gang vælges en ny formand for SDS, og kort før årsmødet påbegyndes et arbejde med at revidere socialrådgiveruddannelsen. Derfor skal vi bruge årsmødet til at sætte nye klare mål for organisation og uddannelse. Rigtig god læselyst, Mads Samsing, Lisbet Bylov Falgren, Mie Ryborg-Larsen, Formand Næstformand Organisationssekretær

5 Du behøver ikke, at vente 3½ år på at gøre en forskel. Jeg har fået mere ud af min uddannelse ved at være medlem og aktiv i SDS. Karin Hansen, 26 år 5. semesterstuderende i Esbjerg

6 II» ET FÆLLESSKAB I UDVIKLING SDS BLEV ETABLERET I JANUAR 2007, OG ORGANISATIONEN ER SIDEN BLEVET STADIG MERE KONSOLIDERET OG MODNET. ALLE LED AF ORGANISATIONEN ER STYRKET, OG DER ER UDVIKLET NYE MEDLEMSTILBUD. MEN MEDLEMSTALLET ER FALDET, OG DET ER NØDVENDIGT MED EN FORSTÆRKET INDSATS I FORHOLD TIL REKRUTTERINGEN AF NYE MEDLEMMER OG NYE AKTIVE MEDLEMMER. Rekrutteringsarbejdet skal have høj prioritet Fra 2007 til 2008 oplevede SDS et fald i antallet af medlemmer, og fra den 1. oktober 2008, hvor SDS havde 1865 medlemmer, til den 1. oktober 2009, er antallet af medlemmer faldet med 14%, så SDS per 1. oktober 2009 havde 1596 medlemmer. I det forgangne år har vi haft stor fokus på rekrutteringsarbejdet, men der er fortsat behov for en særlig indsats, for at få vendt udviklingen. Jo mindre en andel af de socialrådgiverstuderende, SDS organiserer, desto svagere er mandatet, ligesom det også har økonomiske konsekvenser, da SDS' økonomi afhænger af medlemstallet. Hvis medlemstallet fortsætter med at falde kan det blive et politisk og økonomisk problem. Det er derfor bidende nødvendigt, at vi gør en ekstra indsats for at vende udviklingen og øge medlemstal og organisationsprocent. Det er et fælles ansvar, og lokalbestyrelserne spiller en betydelig rolle på det punkt. 5 Nye tilbud til medlemmerne SDS har i 2009 udvidet viften af medlemstilbud med et praktikkorps. Det er sket på baggrund af praktikundersøgelsen fra 2008, og formålet er at styrke de studerendes retssikkerhed ved eventuelle problemer i uddannelsespraktikforløbet. Langt de fleste studerende er tilfredse med praktikforløbet, men det hænder, at studerende har spørgsmål, som de ikke føler de kan gå til deres vejleder eller den tilknyttede underviser med, og det hænder, at praktikforløbet går så skævt, at der må afholdes et møde mellem den studerende, praktikvejlederen og uddannelsesinstitutionen, hvor den studerende måske ønsker at have en bisidder med. I begge tilfælde kan medlemmer nu få hjælp af praktikkorpset, der udgøres af nuværende og tidligere medlemmer af SDS, der alle har været på kursus i reglerne om praktikken og bisidderrollen. Studiestartskampagne I december 2008 blev indmeldelsespjecerne genoptrykt og sendt til uddannelsesstederne, så de var klar til februaroptaget af nye studerende. Der blev dog ikke gennemført nogen større studiestartskampagne i februar, men næstformand Lisbet Bylov Falgren besøgte flere af uddannelsesstederne. Derimod blev der i foråret lagt mange kræfter i, sammen med Dansk Socialrådgiverforening, at udvikle et samlet studiestartskoncept, nye materialer som blokke og kuglepenne m.v. til sommeroptaget. Studiestartskampagnen startede den 7. september Århus og blev afsluttet i Aalborg den september. I den periode besøgte formand Mads Samsing og næstformand Lisbet Bylov Falgren alle udbud af socialrådgiveruddannelsen. Med undtagelse af i Rønne og Aalborg var SDS tilstede på uddannelsesstedet hele dagen. De fleste steder var Dansk Socialrådgiverforening også repræsenteret.

7 Der blev holdt oplæg for de nye studerende på alle uddannelsesstederne, uddelt masser af materialer, og der blev talt med både medlemmer og ikke-medlemmer. Hvor mange nye medlemmer, kampagnen har givet, er endnu uklart, men der er indleveret i omegnen af 150 indmeldelsesblanketter til DS, og dertil kommer, at en del formodes at have meldt sig ind via hjemmesiden. Der er dog flere, der har bemærket, at de, der melder sig ind via hjemmesiden efter fire uger endnu ikke har hørt noget, ligesom flere af de indleverede indmeldelsesblanketter ikke var registreret per 1. oktober. Studiestartskampagnen skal nu evalueres og konceptet udvikles, og det skal i den forbindelse drøftes nærmere, hvordan lokalbestyrelserne kan følge op på de introduktionsarrangementer, der afholdes, evt. i form af foredrag eller andre faglige arrangementer. Lokale afdelinger på 9 ud af 10 udbudssteder SDS har lokalafdelinger på 9 ud af 10 uddannelsessteder. Kun på det nye udbudssted i Roskilde, der har haft første optag i september i år, er der endnu ikke afholdt en generalforsamling, men det arbejdes der på. Aktivitetsniveauet i lokalbestyrelserne er meget svingende, og i året, der er gået, har der været stor udskiftning blandt de aktive. Det er meget typisk for studenterorganisationer. I Holstebro gik lokalbestyrelsen i januar i de lokale medier for at sætte fokus på den store mangel på praktikpladser. På det tidspunkt, kort før praktikstart, stod godt 1/3 af de studerende uden en praktikplads. Det gav stor omtale i de lokale medier, og det førte til, at de sidste praktikpladser kom i hus. Lokalbestyrelsen i Esbjerg har taget initiativ til at oprette backup-grupper, der har til formål at sikre løbende dialog om de problemstillinger, der optager de studerende, så lokalbestyrelsens arbejde kvalificeres. Erfaringerne er endnu begrænsede, men der er et stort potentiale i arbejdsformen. 6 Forårstræf og studenterpolitisk grundkursus I 2007 var der en intern organisationsdebat i SDS, der blandt andet førte til, at der skulle afholdes et forårsseminar for aktive i lokalbestyrelserne. Det blev afholdt for første gang i 2008, og gentaget i I 2009 med fokus på de faglige og sociale miljøer på uddannelsesstederne og rekruttering af medlemmer og aktive. Lørdag den 18. april blev der i samarbejde med den nystartede kursusvirksomhed Aftryk.org afholdt et studenterpolitisk grundkursus primært for medlemmer af Landsbestyrelsen. Formålet var at give deltagerne mere indsigt i studenterpolitik og værktøjer til at øve indflydelse. Der var stor tilfredshed blandt deltagerne, og det skal overvejes, om der igen skal afholdes et tilsvarende kursus. Regionsbestyrelsesrepræsentationen skal styrkes SDS har to repræsentanter i hver af DS' tre regionsbestyrelser. Det er en vigtig repræsentation, men der er udfordringer forbundet med den. For det første er det svært at sidde som studenterrepræsentant i en regionsbestyrelse, hvor dagsordenen ofte er præget af forholdene på arbejdspladser og tillidsrepræsentanternes vilkår. Det er spændende, men det er svært at byde ind. For det andet er der nu mindst tre lokalafdelinger i hver af de tre regioner, men kun to pladser i regionsbestyrelsen.

8 Der er derfor behov for at gøre en indsats i forhold til regionsbestyrelsesrepræsentanterne. De skal have bedre mulighed for at dele viden og erfaringer på tværs af regionerne, og de skal have bedre muligheder for at have kontakt til baglandet i hele regionen på tværs af uddannelsessteder. Ny og skarp visuel identitet På Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskabsmøde blev et forslag om at ændre navn til Socialrådgiverforeningen eller Socialrådgiverne forkastet. Men navneændringen var blot en del af et større arbejde med at modernisere foreningens udtryk, og til trods for, at navneændringen ikke blevet vedtaget, har DS fået et nyt grafisk udtryk, og herunder et nyt logo. Med udsigt til det, besluttede SDS' landsbestyrelse i efteråret 2008, at SDS skulle følge med, når DS fik nyt logo, og samtidig gennemarbejde den grafiske profil. Landsbestyrelsen nedsatte et udvalg til at identificere de værdier, den grafiske profil skulle bygge på. Værdierne blev godkendt på landsbestyrelsesmødet i februar. SDS er et fællesskab i bevægelse. Vi er udfordrende og inspirerende, og er derfor i udvikling og har indflydelse. Med udgangspunkt i værdierne blev der udarbejdet en ny grafisk profil med nyt logo, nye skrifttyper, nye farver og grundelementer. Den nye grafiske profil blev taget i brug i april, hvor den nye hjemmeside også blev offentliggjort. Der er også udarbejdet logoer til hver enkelt lokalafdeling. 7 Hele organisationen benytter nu et fælles grafisk udtryk, der gør det tydeligt, når SDS er afsenderen på et notat, en pjece eller andet, uanset om det er nationalt eller lokalt. Tilmed letter det arbejdet med at udarbejde plakater, pjecer og meget andet, og den nye visuelle identitet er på den måde ressourcebesparende. Nye værktøjer til aktive SDS har i 2009 gjort yderligere tiltag til at få styr på økonomien, så de økonomiske ressourcer arbejder for medlemmerne, og for at gøre det stadig lettere at være kasserer i SDS. Derfor er der udarbejdet nye kassererark, der gør det lettere for kassererne i lokalbestyrelserne at holde styr på lokalafdelingens økonomi, og nye kassererpjecer, så nye kasserer hurtigt kan tilegne sig den nødvendige viden. Der er desuden udarbejdet et udkast til lokale arbejdsprogrammer, som lokalbestyrelserne kan anvende til at sætte konkrete mål for det lokale arbejde. Enkelte lokalbestyrelser har taget det i anvendelse. De aktive har længe efterspurgt et intranet. Der er nu udviklet et intranet, der har været i funktion siden august. Intranettet er endnu ikke færdigudviklet, og der vil løbende ske forbedringer af det. Men der er nu skabt en platform for løbende debat og udveksling af viden og erfaringer.

9 III» UDFORDRENDE OG MED INDFLYDELSE SDS ER EN FORHOLDSVIS LILLE STUDENTERORGANISATION, MEN EN ORGANISATION MED STOR INDFLYDELSE VI FORMÅR AT SÆTTE OG PÅVIRKE POLITISKE DAGSORDE- NER. DET GØR VI LOKALT OG PÅ LANDSPLAN - ALENE OG I SAMARBEJDE MED ANDRE. Socialrådgivere skaber social forandring Tirsdag den 17. marts markerede SDS for andet år i træk World Social Work Day. Det er en international mærkedag, der er fastlagt af den internationale organisation for socialarbejdere IFSW. Det globale tema i år var Social Work and Social Development, og SDS fastlagde det danske tema til Socialrådgivere skaber social forandring og brugte anledningen til at sætte fokus på socialrådgivernes mission, der lyder Socialrådgivere forebygger og løser sociale problemer med mennesket i centrum. Vi arbejder for social forandring og sætter den socialfaglige dagsorden. Derigennem understøtter vi sammenhængskraften i samfundet Der blev i år afholdt arrangementer på flere uddannelsessteder end i I år var der således arrangementer i både København, Odense, Esbjerg, Århus og Aalborg, og medlemmerne fra Aabenraa deltog i arrangementet i Esbjerg. 8 På World Social Work Day 2009 var auditoriet fyldt på socialrådgiveruddannelsen i Odense, hvor to fra Kompetencecenter for Prostitution lagde op til debat, og hvor SF-formand Villy Sønvdal efterfølgende kom forbi. Den 3. tirsdag i marts måned 2010 gentages successen. Her sætter SDS fokus på fattigdom i anledning af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

10 Det er fortsat svært at skaffe praktikpladser I december 2008 og januar 2009 gik SDS' lokalbestyrelser i Odense og Holstebro i de lokale medier for at sætte fokus på problemerne med at fremskaffe det fornødne antal uddannelsespraktikpladser. For både i Odense og Holstebro var praktikpladserne en mangelvare. De studerendes aktiviteter i Odense og Holstebro nåede helt ind i Folketinget, hvor undervisningsminister Bertel Haarder blev bedt om en kommentar. Han slap dog let om det, da de sidste pladser heldigvis kom i hus. Det er en uforholdsmæssigt ressourcekrævende opgave for uddannelsesinstitutionerne, at fremskaffe det fornødne antal praktikpladser til de studerende. Det har det været i mange år. Det fremgik af evalueringsrapporten fra 2001, hvor Danmarks Evalueringsinstitut evaluerede socialrådgiveruddannelsen, og det fremgik af SDS' praktikundersøgelse Pulsen på praktikken fra SDS har derfor arbejdet for at få forpligtet aftagerne til at stille det tilstrækkelige antal egnede praktikpladser til rådighed, som det gælder for stort set alle andre velfærdsuddannelser, men stadig uden held. Det er dog lykkedes at få Undervisningsministeriet til at tage initiativ til en dialog med uddannelsesinstitutionerne om problemstillingen. 9 Partnerskabsaftaler og studieunits Undervisningsministeriets dialog med uddannelsesinstitutionerne er indtil videre resulteret i et arbejde for at etablere partnerskabsaftaler mellem uddannelsesinstitutionerne og aftagerne primært kommunerne. SDS støtter dette arbejde, men tvivler fortsat på effekten af det. Desuden drøftes det nu, om uddannelsespraktikken kan tilrettelægges på andre måder end i dag, f.eks. som studieunits, hvor flere studerende er i praktik samme sted. SDS støtter forsøg med det, blandt andet fordi der er gode erfaringer med det på sygeplejerskeuddannelsen. Studieunits fremmer også peer-to-peer-learning, hvor studerende støtter hinanden, diskuterer teori, kobler teori og praksis og lærer af hinanden. Det er dog en klar forudsætning, at den enkelte studerende ikke får mindre vejledning. Der skal uddannes flere praktikvejledere En ny undersøgelse fra AKF, der blev offentliggjort den 29. september, viser, at der er store forskelle på de uddannelsesmæssige og teoretiske kvalifikationer blandt praktikvejlederne, og det er et punkt, som har stor betydning for de studerendes udbytte af praktikken. Derfor er det også nødvendigt at flere praktikvejledere får en praktikvejlederuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriet koster det 20 mio. kr. at uddanne 500 praktikvejledere, hvilket dækker alle omkostninger inkl. vikardækning. 33% af de studerende mener ikke, at deres praktikvejleder havde tilstrækkelig kendskab til teorien på uddannelsen, og 30% mener ikke, at deres praktikvejleder bidrog til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. SDS 2009: Socialrådgiveruddannelsen, s. 24

11 Flere vil opdage, forebygge og løse sociale problemer studerende fik den 30. juli tilbud om optagelse på socialrådgiveruddannelsen. Det er en fremgang på 11% i forhold til Søgningen er steget med 18% og antallet af uddannelsessøgende med socialrådgiveruddannelsen som 1. prioritet er steget med 19%. Det sker efter nogle år med faldende søgning, hvor optaget dog er øget, fordi antallet af studiepladser og udbudssteder er øget. Den faldende søgning i 2008 kunne delvist begrundes med de gunstige forhold på arbejdsmarkedet. Nu skal der arbejdes ihærdigt for at sikre, at søgningen ikke falder igen, når krisen slutter og økonomien vender. Uddannelsen fører til et fremtidigt spændende arbejdsliv 92 % Uddannelsen fører til mange forskellige beskæftigelsesmuligheder 81 % Uddannelsen giver gode muligheder for videreuddannelse 73 % Uddannelsen indeholder både teori og praktik 63 % Top 4 grunde til at søge socialrådgiveruddannelsen. Tallet angiver hvor mange procent af de studerende, der angiver at begrundelsen af stor betydning for deres uddannelsesvalg. Endnu et nyt udbud Per 1. september 2009 udbydes socialrådgiveruddannelsen også i Roskilde, hvilket synes at være populært der er optaget et hold mere end forventet. 10 At det nye udbud under University College Sjælland, der også udbyder socialrådgiveruddannelsen i Nykøbing Falster, blev placeret i Roskilde, var dog ellers ikke SDS' ønske. Vi er meget tilfredse med, at der er kommet endnu et udbud af uddannelsen, men vi havde dog hellere set det lagt i Holbæk. Et nyt udbud i Roskilde betyder nemlig en skarp konkurrence om studerende og om praktikpladser mellem University College Sjælland og Professionshøjskolen Metropol, der udbyder socialrådgiveruddannelsen i København. Den problemstilling skal diskuteres hurtigst muligt for vi står med problemerne allerede i foråret, når der skal findes praksisstudiepladser til de nye studerende. University College Sjælland har behændigt oprettet udbuddet uden om akkrediteringssystemet, hvorfor der ikke har været en ekstern vurdering af, om det er muligt. Der er derfor stor risiko for, at studerende i Roskilde og København kommer i klemme, hvilket ingen er tjent med.

12 Fokus på gennemførsel Det er bemærkelsesværdigt, at hele 36% af de socialrådgiverstuderende på et tidspunkt i løbet af deres studie, har overvejet at afbryde deres uddannelsesforløb. Kun 80% af de studerende, der starter på socialrådgiveruddannelsen, gennemfører uddannelsen. Og hele 36% af de studerende har på et tidspunkt overvejet af afbryde deres uddannelsesforløb. Gennemførselsprocenten ligger højere på socialrådgiveruddannelsen end på en del andre velfærdsuddannelser. Men andelen af studerende, der på et tidspunkt i løbet af uddannelsen har overvejet afbrud ligger også i den høje ende. Andel af studerende, der Overvejet afbrud Ikke overvejet afbrud Forskel er utilfredse med undervisernes evne til at gøre stoffet vedkommende og interessant mener der er et godt fagligt fællesskab på uddannelsesstedet mange gange eller flere gange har oplevet, at undervisning er aflyst uden erstatnings-undervisning SDS 2009: Socialrådgiveruddannelsen, s. 12. Tallene er angivet i procent. Det er primært de yngre studerende, der har overvejet afbrud. Der er behov for et særligt fokus og en særlig indsats for at sikre en højere gennemførsel på uddannelsen. Alle skal have internationalt udsyn I København og Århus udbydes også de internationale/interkulturelle linjer af socialrådgiveruddannelsen. Mange studerende på linjerne oplever, at der ikke er overensstemmelse mellem deres forventninger til uddannelsens indhold og deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og det de møder. Hverken uddannelsesforløbet eller de reelle beskæftigelsesmuligheder afviger nemlig betydeligt fra den klassiske linje. Gennem de senere år er der kommet et stadigt større fokus på internationalisering af de videregående uddannelser, blandt andet som følge af en række internationale aftaler om samordning af uddannelsessystemer og studentermobilitet. Landsbestyrelsen har i år diskuteret internationalisering af socialrådgiveruddannelsen, og ønsker, at alle socialrådgiverstuderende skal have internationalt udsyn. Det sociale felt og de sociale problemer kan ikke alene forstås ud fra et isoleret nationalt perspektiv. Derved ændres rammerne og handlemulighederne i det sociale arbejde og for socialrådgiveren. Det er derfor nødvendigt, at alle socialrådgivere igennem uddannelsen har opnået viden og færdigheder, som kvalificerer dem til at virke i et globaliseret samfund, og gør dem i stand til at styrke og udvikle socialrådgiverens særlige faglighed i overensstemmelse med internationale tendenser og påvirkninger.

13 De studerendes økonomi under pres I 2009 har ikke bare én men to kommissioner afgivet anbefalinger, der hvis de blev fulgt og realiseret ville få store negative konsekvenser for de studerendes økonomi. I februar var det Skattekommissionen og i august var det Arbejdsmarkedskommissionen. Fra er der opbygget et efterslæb på SU'en på 12% i forhold til løn- og prisudviklingen. Skattekommissionen Skattekommissionen kom med forslag til en samlet skattereform, der vurderes til at kunne øge arbejdsstyrken med personer, og styrke de offentlige finanser med 7 mia. kr. Blandt forslagene var et loft på 4 års SU til studerende på lange videregående uddannelser. Det er ikke en idé, der er groet i min have, var meldingen fra flere folketingsmedlemmer. Andre benævnte det en blomst, men den rette betegnelse var måske snarere ukrudt. Godt og vel ¼ af de studerende på velfærdsuddannelserne som socialrådgiveruddannelsen har et forløb på en anden videregående uddannelse bag sig. Hvis Skattekommissionens forslag blev realiseret, ville de ikke have tilstrækkelig med SU til at gennemføre en 3½ år lang professionsbacheloruddannelse. Samtidig viser undersøgelser, at dårlig økonomi spiller en væsentlig rolle i forhold til frafald. Der opstod dog hurtigt tvivl om, hvad det egentlig var, Skattekommissionen foreslog også blandt kommissionens egne medlemmer. Ville de kun ramme de lange videregående uddannelser? I hvilket omfang ville det berøre studerende på socialrådgiveruddannelsen og de øvrige velfærdsuddannelser? Skulle en studerende have SU til to bacheloruddannelser, men ikke til en kandidatuddannelse? Det var meget uklart, hvad de ville. Det var derimod ikke uklart, hvad elev- og studenterorganisationerne ville: forslaget skulle af bordet. SDS og de øvrige elev- og studenterorganisationerne var hurtige til at finde sammen, og lagde gennem stormøder på uddannelsessteder og i medierne pres på politikerne, for at forslaget skulle tages af bordet og det blev det. 12 Arbejdsmarkedskommissionen I august 2009 offentliggjorde Arbejdsmarkedskommissionen sine forslag til hvordan arbejdsstyrken kan øges, og hvordan de offentlige finanser kan styrkes med 14 mia. kr. om året. Igen var en del af forslaget, at forringe de studerendes vilkår. Denne gang var det ikke kun SU'en, der var i spil, men også dimittendernes dagpengeret, der skulle gøres betinget af mindst ét års a-kassemedlemskab under uddannelsen. Allerede inden kommissionen offentliggjorde sit forslag, blev det dog skudt ned af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med henvisning til den aktuelle økonomiske krise. Men vi skal være opmærksomme på, hvad der sker med kommissionens forslag, når økonomien igen vender, og arbejdsmarkedsreformerne kommer på dagsordenen. Både i forhold til dimittendernes dagpengeret og de studerendes økonomi. For mens Skattekommissionens forslag ville betyde en reduktion af SU-rammen, så er det ikke tilfældet med Arbejdsmarkedskommissionens forslag, og politikerne kan derfor være mere tilbøjelige til at forfølge idéen, uanset, at det er en dårlig idé.

14 SPOT PÅ STRATEGI FOR VELFÆRDSUDDANNELSERNE DEN 30. APRIL 2009 PRÆSENTEREDE KOMMUNERNES LANDSFORENING, DANSKE RE- GIONER, PROFESSIONSHØJSKOLERNES REKTORKOLLEGIUM OG HOVEDORGANISATIO- NEN FTF EN FÆLLES STRATEGI FOR VELFÆRDSUDDANNELSERNE. SDS HAVDE VÆRET MED I ARBEJDET, OG SDS' FORMAND MADS SAMSING VAR I PANELET, DA DE 8 ANBEFA- LINGER OG MERE END 50 KONREKTE FORSLAG I STRATEGIEN BLEV PRÆSENTERET. Det er et stort og påtrængende problem, at der mangler kvalificeret arbejdskraft til en række helt centrale velfærdsområder inden for bl.a. sundhed, undervisning, det pædagogiske felt og det sociale område Fra forordet til den nationale strategi for velfærdsuddannelserne Den nationale strategi for velfærdsuddannelserne indeholder i alt 8 anbefalinger og mere end 50 konkrete forslag fordelt på tre overordnede indsatsområder: Vejen ind til uddannelserne, bedre og mere praksisnære uddannelser samt høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats. 13 I forbindelse med udarbejdelsen af den nationale strategi blev der i januar og februar 2009 afholdt tre temamøder med oplæg og debatter om de tre overordnede indsatsområder. SDS' formand Mads Samsing deltog i de tre temamøder, hvor DS og de lærerstuderendes, de pædagogstuderendes og de sygeplejestuderendes studenterorganisationer også var repræsenteret. Et påtrængende problem Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor en række helt centrale velfærdsområder. Det gælder også på det sociale område, hvor den store mangel på socialrådgivere har negative konsekvenser for borgerne. Pædagog- og læreruddannelserne er landets største uddannelser, og sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen ligger også i top 10. Men i en årrække har søgningen til uddannelserne været vigende og frafaldet har været for højt. At søgningen og optaget er øget i 2009 løser ikke problemerne, og der er fortsat brug for en indsats for at sikre fortsat fremgang i optaget, for at sikre øget gennemførsel og for at øge kvaliteten i uddannelserne. Med etableringen af professionshøjskolerne, der overtog udbuddet af velfærdsuddannelserne i januar 2008, er der skabt en institutionel ramme, der rummer et stort potentiale. Men lovgivning gør det ikke alene, og fusionerne er sket på trods af de dårlige økonomiske rammevilkår. For at gøre uddannelserne mere attraktive og sikre øget gennemførsel, er er behov for en prioriteret indsats, der rækker flere år frem i tiden. Det er nødvendigt for at løse det påtrængende problem med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

15 Den brede vifte af initiativer skal realiseres En effektiv national strategi kræver en bred vifte af initiativer, og det kræver, at alle interessenter tager ansvar og bidrager til at realisere initiativerne. Blandt de initiativer, der foreslås realiseret i den nationale strategi, kan nævnes Synliggørelse af velfærdsuddannelser og professioner som vej til identitet, faglighed, udfordrende job og udviklingsmuligheder. Samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne styrkes. Der skal arbejdes målrettet med redskaber, der mindsker frafald, herunder med indsatser for et bedre studiemiljø. Professionshøjskolernes videncenterfunktion og udviklingsbasering opprioriteres, så omsætning af den nyeste viden fra forskning og praksis til uddannelserne reelt muliggøres. Flere af de mange forslag i strategien kræver hverken lovændringer, bekendtgørelsesændringer eller bedre økonomi, og bør derfor umiddelbart kunne realiseres. Men der er også en række forslag, der forudsætter, at professionshøjskolernes økonomi forbedres betragteligt med varige og substantielle midler, og nogle uddannelser kan med fordel tilrettelægges på anden vis ved ændringer i studieordningerne det gælder blandt andet socialrådgiveruddannelsen. Ved præsentationen af strategien gav undervisningsminister Bertel Haarder og uddannelsesordførerne udtryk for, at professionshøjskolerne skal prioriteres i forbindelse med efterårets forhandlinger om globaliseringsmidlerne 14 Selvom strategien er national skal de fleste forslag implementeres lokalt på uddannelsesstederne. SDS har et medansvar for, at det sker. Og SDS skal gå aktivt ind i arbejdet med realiseringen af initiativerne, så det sker på den bedst mulige måde. Den nationale strategi for velfærdsuddannelserne indeholder konkrete initiativer og forslag til, hvordan flere studerende gennemfører en velfærdsuddannelse. Nu skal de realiseres. Det er et fælles ansvar.

16 SPOT PÅ KVALITETEN I UDDANNELSEN DE SOCIALRÅDGIVERSTUDERENDE ER ALT I ALT TILFREDSE MED UDDANNELSEN, MEN DER ER EN RÆKKE FORHOLD, DER SKAL RETTES OP PÅ. DET VISER DEN KVALITETSUN- DERSØGELSE, SOM SDS GENNEMFØRTE I FORÅRET UNDERSØGELSEN ER GEN- NEMFØRT SOM EN DEL AF ET STØRRE KVALITETS- OG UDVIKLINGSPROJEKT, DER OGSÅ INDEBÆRER AT OMSÆTTE DE 6 STRATEGISKE MÅL I SOCIALRÅDGIVERNES PROFES- SIONSSTRATEGI TIL MÅL FOR UDDANNELSEN. På årsmødet i november 2008 blev det besluttet, at SDS i 2009 skulle have fokus på kvaliteten i socialrådgiveruddannelsen. Landsbestyrelsen iværksatte derfor et omfattende kvalitets- og udviklingsprojekt, der afsluttes i forbindelse med årsmøde Som led i projektet er der i foråret gennemført en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af socialrådgiveruddannelsen som helhed, uddannelsens enkeltelementer samt de sociale og faglige miljøer. 454 studerende besvarede spørgeskemaet og der blev gennemført to fokusgruppeinterviews med to kvalitetspaneler. På baggrund af undersøgelsen blev der udarbejdet en rapport, der blev offentliggjort den 9. juli. 15 Generel tilfredshed med socialrådgiveruddannelsen Alt i alt er de studerende tilfredse med socialrådgiveruddannelsen, men der er en række forhold, det er vigtigt at få gjort noget ved, og det er bemærkelsesværdigt, at hele 36% af de socialrådgiverstuderende på et tidspunkt i løbet af deres studie, har overvejet af afbryde deres uddannelsesforløb. I forbindelse med undersøgelsen er der foretaget en sammenligning af dimittend- og aftagerundersøgelser fra 2001 og fra Undersøgelserne fra 2001 blev gennemført som led i den evaluering af socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne, som Danmarks Evalueringsinstitut gennemførte. Der blev dengang udtrykt kritik fra aftagerside af dimittendernes forvaltningsmæssige kompetencer. På baggrund af evalueringen blev der afgivet en række anbefalinger for at imødekomme aftagerkritikken. Flere af anbefalingerne blev indarbejdet i den nuværende bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen, der trådte i kraft i sommeren Uddannelsesinstitutionerne har langt fra i tilfredsstillende grad gennemført dimittend- og aftagerundersøgelser i de senere år, men de få, der trods alt er gennemført, viser en tilsvarende kritik som i Koordinering mellem underviserne. Det er et kæmpe problem. Det er så stort et problem, så underviserne faktisk selv nogle gange står og siger 'Vi snakker ikke sammen. Vi har hvert vores område, og det er synd for jer' 2. semesterstuderende fra København Meget tyder på, at nogle af de væsentlige ændringer i uddannelsen bekendtgørelsen fra 2002 lagde op til, ikke er blevet tilstrækkeligt implementeret. Det halter med at koordinere undervisningen og gøre fagområdet socialt arbejde til kernen, og de studerendes faglige udbytte af praksisstudiet kunne være bedre. SDS har på baggrund af undersøgelsen afgivet en række anbefalinger til forbedringer af uddannelsen. Anbefalingerne vil blive inddraget i det arbejde med at revidere uddannelsen, der starter i uge 43.

17 78% af de socialrådgiverstuderende mener, at uddannelsen giver dem en god ballast til den fremtidige professionsudøvelse. Kun 6% er uenige. Pædagogiske tiltag skal øge sammenhængen mellem teori og praksis I det sidste års tid er der fremsat en række forslag om mere praktik, andre former for praktik og kombination af job og uddannelse med henblik på at øge sammenhængen mellem teori og praksis. SDS advarer mod at reducere dette til et strukturelt spørgsmål, og anbefaler, at sammenhængen øges med pædagogiske tiltag. Der bør desuden undervises i studieteknik med henblik på at øge de studerendes forståelse for, hvordan de tilegner sig praktiske færdigheder ift. f.eks. journalskrivning, opslag i lovkompleks etc., gennem såvel undervisning som forberedelse til undervisning. Desuden henvises til anbefalingerne i praktikundersøgelsen Pulsen på praktikken fra Et bedre praksisstudie De studerendes udbytte af praksisstudiet er meget afhængigt af, hvor de er i praksisstudie. Der er således behov for at uddannelsesinstitutioner såvel som kommunerne prioriterer praksisstudiet højt med henblik på at øge de studerendes forståelse for den kommunale forvaltning som politisk, økonomisk og juridisk ramme om socialt arbejde. Bedre og bredere tværprofessionelle forløb Etableringen af professionshøjskolerne rummer mulighed for, at der kan tilrettelægges bedre og ikke mindst bredere tværprofessionelle forløb med andre uddannelsesretninger. Oftest tilrettelægges disse forløb alene med pædagoguddannelsen, hvilket er for snævert i forhold til socialrådgivernes praksisfelt. 16 Større indflydelse og bedre fordybelsesmuligheder De studerende skal have mere indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse samt bedre mulighed for fordybelse, for derigennem at tilegne sig mere specialiserede kompetencer indenfor deres interesseområder. Bedre fordybelsesmuligheder kan med fordel kombineres med valgfri tværprofessionelle forløb samt feltstudier. Stærkere sociale og faglige studiemiljøer Ledelserne skal prioritere de sociale og faglige studiemiljøer på uddannelsesstederne. Det er vigtigt at understøtte initiativer fra studerende og undervisere, men et godt socialt og fagligt studiemiljø skal ikke være afhængigt af ildsjæle. Hvilke konkrete initiativer, der er nødvendige varierer fra uddannelsessted til uddannelsessted, men må nødvendigvis afspejle sig i målrettede prioriteringer, herunder økonomiske prioriteringer, samt i undervisernes arbejdstidsaftaler.

18 Uddannelserne fattes penge 3,1 mia. kr. Så stort er investeringsbehovet i uddannelsessektoren. Det nåede SDS sammen med de øvrige elev- og studenterorganisationer frem til i forbindelse med udarbejdelsen af en uddannelsesfinanslov, der blev præsenteret den 18. maj. Og så er investeringer i renovation af folkeskolerne ikke talt med. Professionsbacheloruddannelserne skal løftes med 240 mio. kr. uden at medregne midler til udviklingsarbejde, der alene løber op i 500 mio. kr. om året ifølge Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Siden 2001 er der opbygget et efterslæb på professionsbacheloruddannelsernes taxametre på ca. 8%. Det svarer til 170 mio. kr. De 240 mio. kr. fordeler sig med 170 mio. kr. til et taxameterløft, 50 mio. kr. til investeringer i studiemiljøet samt 20 mio. kr. til uddannelse af praktikvejledere. Der er vel at mærke ikke tale om et engangsbeløb, men om et varigt løft. Konsekvenserne af uddannelsesinstitutionernes udsultede økonomi kan mærkes på uddannelserne. Socialrådgiveruddannelsernes økonomi er ikke blevet bedre efter etableringen af professionshøjskolerne tværtimod. At økonomien er blevet dårligere, efter at professionshøjskolerne har overtaget udbuddet af socialrådgiveruddannelsen (med undtagelse af i Aalborg) er dog ikke ensbetydedende med, at den nye institutionsstruktur er en dårlig ide. SDS har støttet etableringen af de nye institutioner, der rummer store muligheder for et kvalitetsløft. Men det kræver, at institutionerne får en bedre økonomi. 17 Finansloven for 2010 og globaliseringsforhandlingerne Regeringens forslag til finansloven for 2010 blev fremlagt den 25. august. Forslaget, der udviser et forventet resultat på minus 86 mia. kr. på de offentlige finanser i 2010, er hverken fugl eller fisk på uddannelsesområdet. Det indeholder samlet set ingen markante forringelser, men heller ikke de nødvendige investeringer. Meget afhænger dog af, hvad der bliver resultatet af efterårets forhandlinger om globaliseringsmidlerne. Resultatet kan lige vel blive et løft som en forringelse af velfærdsuddannelserne. For 500 mio. kr. årligt gør vi gode uddannelser bedre og mere attraktive, og vi højner kvaliteten i den offentlige såvel som den private sektor til glæde for borgere, professionsudøvere og politikere. Så er 500 mio. kr. pludselig ikke så meget Mads Samsing, debatindlæg i Jyllands-Posten den 10. august 2009 om nødvendigheden af investeringer i professionshøjskolernes vidensarbejde. Fremtidig finansiering af uddannelserne I august besluttede MVU organisationerne, der foruden SDS tæller de lærerstuderendes, de pædagogstuderendes og de sygeplejestuderendes studenterorganisationer, at arbejde med forslag til ændringer af den nuværende finansieringsmodel for professionsbacheloruddannelserne. Ligeledes har flere andre organisationer m.v. kastet sig over finansieringsmodellen, og flere politikere på Christiansborg har vist interesse for forslag til ændringer. Det bliver et tema på Landsbestyrelsens møde den oktober. Den videre proces for arbejdet skal efterfølgende drøftes på et møde i MVU netværket, der er det primære formelle samarbejdsforum for MVU organisationerne, den 13. oktober.

19 100 studerende til Socialrådgiverdage Den september mødtes ca. 830 socialrådgivere og -studerende til Dansk Socialrådgiverforenings Socialrådgiverdage Et stort fagligt arrangement over to dage med konferencer, workshops, med oplægsholdere fra ind- og udland, og meget mere. Belært af erfaringerne fra 2007 var planlægningen centraliseret, og det gav resultater i form af et højere deltagerantal og et arrangement, der gled bedre end forrige år. Medlemmer af SDS kunne deltage for 100 kr., og så var alt betalt. Og der var helt booket op. De studerende, der deltog, overnattede i Odense natten mellem mandag og tirsdag. Det blev udnyttet til at gennemføre et cafearrangement om udviklingsperspektiver for socialrådgiveruddannelsen, som godt og vel 70 studerende deltog i. Socialrådgiverstudenterstillinger I efteråret 2008 gennemførte SDS en undersøgelse af hvor mange socialrådgiverstuderende, der er ansat i stillinger med samme ansvar og kompetence som færdiguddannede socialrådgivere. På baggrund af undersøgelsen vurderer SDS, at det er op mod 100. SDS har siden den stiftende generalforsamling i januar 2007 arbejdet for, at der oprettes en særlig type studenterstillinger: socialrådgiverstudenterstillinger. I september 2008 offentliggjorde SDS et forslag til en stillingsdefinition og et tilhørende vejledende funktionskatalog. Forslaget blev sendt til de 98 kommuner, og det er blevet taget godt imod. SDS modtog flere henvendelser, der kort fortalt lød: Det er en rigtig god ide. Hvordan gør vi, og hvad koster de? Og der er i flere kommuner ansat socialrådgiverstuderende på de vilkår, som SDS har foreslået. 18 DS støtter op om Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderendes (SDS) arbejde for, at der oprettes særligt regulerede socialrådgiverstudenterstillinger, og DS vil arbejde for, at socialrådgiverstudenterstillingerne bliver omfattet af DS' overenskomster Fra udtalelse fra Dansk Socialrådgiverforenings Repræsentantskab den november 2008 På årsmødet i 2008 blev det besluttet at arbejde videre med udviklingen af socialrådgiverstudenterstillingerne med et særligt fokus på overenskomstdækningen af stillinger, samt en udvidelse af det vejledende funktionskatalog. På forslag fra SDS besluttede Dansk Socialrådgiverforenings Repræsentantskab, at DS skal støtte SDS' arbejde, og arbejde for at overenskomstdække stillingerne, der p.t. er omfattet af HK's overenskomst for kontor- og IT-personale. SDS har desuden forsøgt at nedsætte en udviklergruppe, der skulle arbejde med udviklingen af det vejledende funktionskatalog. Det lykkedes desværre ikke i løbet af første halvår, og det har desværre ikke været ressourcemæssigt muligt at nedsætte udviklergruppen i andet halvår, hvorfor arbejdet med studenterstillingerne er sat i bero. Udviklingen af socialrådgiverstudenterstillingerne er dog ikke lagt på hylden, og SDS' bud på særlige studenterstillinger omtales som et eksempel i en erfaringsundersøgelse, der på opdrag fra Undervisningsministeriet gennemføres af Professionshøjskolen UCC.

20 IV» I SAMARBEJDE MED ANDRE FOR AT SÆTTE OG PÅVIRKE POLITISKE DAGSORDENER, OG FOR AT INDFRI DE POLITI- SKE MÅLSÆTNINGER, SAMARBEJDER SDS MED EN LANG RÆKKE ANDRE ORGANISATIO- NER OG INTERESSENTER. DET GÆLDER EKSEMPELVIS POLITIKERNE PÅ CHRISTIANS- BORG PÅ TVÆRS AF PARTISKEL, ANDRE ELEV- OG STUDENTERORGANISATIONER, REK- TORER M.V. OG IKKE MINDST MED DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING. Samarbejdet med DS vigtigt og godt, men ikke altid let SDS er en del af Dansk Socialrådgiverforening, og SDS har et tæt samarbejde med DS' politikere og sekretariatsmedarbejdere både centralt og regionalt. SDS' formand og næstformand er begge medlemmer af DS' hovedbestyrelse, og SDS har to repræsentanter i hver af DS' tre regionsbestyrelser. Dertil kommer repræsentanter i udvalg og arbejdsgrupper, som bl.a. resolutionsudvalgene om professionsstrategi og professionsetik. 19 Samarbejdet med DS er generelt godt og velfungerende. I særdeleshed er samarbejdet med socialfaglig afdeling og ikke mindst DS' faglige sekretær på uddannelsesområdet velfungerende. Men vi er ikke tilfredse på alle punkter. Vi hører ofte, at vi skal gøre mere ud af, at forklare medlemmerne, at SDS er en del af DS. Det gør vi gerne. Men vi forventer også, at DS gør noget ud af den fortælling. Men det sker sjældent. Vi er særligt utilfredse med den manglende omtale af SDS' aktiviteter i fagbladet Socialrådgiveren, og fagbladets dækning af uddannelsesområdet i det hele taget. Eksempelvis er SDS' kvalitetsundersøgelse, der blev offentliggjort den 9. juli, ikke blevet omtalt med ét ord. Dertil kommer, at fagbladets dækning af uddannelsesområdet er stærkt centreret om udbuddet i København. SDS fik det hele igennem DS' øverst besluttende myndighed er Repræsentantskabet, der mødes hvert andet år i lige år, senest den november SDS har 8 fuldgyldige medlemmer af Repræsentantskabet. På SDS' årsmøde i november 2008 blev der vedtaget en række forslag, som de 8 repræsentanter skulle arbejde for blev vedtaget på repræsentantskabsmødet. Det lykkedes til fulde, og alle forslagene blev vedtaget. Inden repræsentantskabsmødet var der særlig tvivl om ét forslag, der gik på, at et medlem af SDS' forretningsudvalg skal kunne sidde valgperioden ud, uanset om vedkommende dimitterer fra uddannelsen i mellemtiden. DS' hovedbestyrelse havde vendt sig mod forslaget, men Repræsentantskabet vedtog det det endte tilmed med, at Hovedbestyrelsen vendte på en tallerken og tilsluttede sig forslaget.