CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER"

Transkript

1 Titel Indeksering Forfattergruppe Tidlig identificering ved hjælp af selvvurderingsskema af palliative problemer og symptomer hos borgere > 65 år i det kommunale sundhedsvæsen, som lever med livstruende sygdom (kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kræft og/eller kronisk hjertesvigt). Hovedsøgeord: Kommunikation Indeks søgeord: Palliativ Primær sektoren Kræft KOL Kronisk hjertesvigt Behovsvurdering Identifikation Arbejdsgruppe: Ingelise Bøggild Jensen, sygeplejerske, Palliativ Indsats i Gentofte Kommune, Ingrid Lysholdt, sygeplejefaglig udviklingskonsulent, M.LP., Sundhed og Omsorg, Århus Kommune, Lene Møller Schear Mikkelsen, fysioterapeut, Træningscenter Møllebo, Lyngby-Taarbæk kommune, (udtrådt af arbejdsgruppen d. 1/1-2013) Lis Andersen, sygeplejerske, leder af sygeplejegruppen i Valby, Københavns Kommune, Louise Laursen, ergoterapeut, faglig vejleder i hverdagsrehabilitering, Træningscenter indre by og Østerbro, København Kommune, Marianne Christiansen, sygeplejerske, cand.scient. biologi, deltid fordelt mellem Roskilde kommune og Hospice Sjælland, Rikke Jørgensen, fysio- og ergoterapeut, terapifaglig vejleder, Træningscenter indre by og Østerbro, Københavns Kommune, Tovholder og kontaktperson: 1

2 Lene Herlev Vindeløv, sygeplejerske og MPH, konsulent, DSR, tlf Eksterne konsulenter: Maiken Bang Hansen, Bispebjerg Hospital, Palliativ Medicinsk afd., Forskningsenheden / Center for kliniske Retningslinjer, Har foretaget systematisk litteratursøgning og hjulpet med metodevurdering samt sammenskrivning af retningslinjen. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.cfkr.dk) Dato Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Bedømmelse Lægmandsresume Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Formålet med retningslinjen er, at anbefale et redskab til tidlig systematisk identificering af palliative problemer og symptomer hos patienter på > 65 år i det kommunale sundhedsvæsen, der lever med livstruende kræft, KOL og/eller kronisk hjertesvigt, således at palliativ indsats kan tilbydes patienter med behov herfor allerede tidligt i det palliative forløb. Retningslinjen anbefaler brug af selvvurderingsskemaet EORTC QLQ-C15-PAL i det kommunale sundhedsvæsen til at identificere palliative problemer og symptomer hos patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og kronisk hjertesvigt. (42, 50-52) (III) C (se bilag 6 for EORTC QLQ-C15-PAL skemaet). EORTC QLQ-C15 PAL er relevant at anvende, når den livstruende sygdomsdiagnose er stillet, ved forværring af 2

3 sygdommen, ved sektorovergang samt ved andre væsentlige begivenheder (eksempelvis ved ændringer i den sociale situation eller flytning til plejebolig). Dette er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tidspunkter for anvendelse af et systematisk redskab til afdækning af palliative behov (problemer og symptomer). Det er vigtigt at understrege, at selvvurderingsskemaet EORTC QLQ-C15 PAL udelukkende har til formål at identificere problemer og symptomer, og således ikke er handlingsanvisende. På baggrund af fundene vurderer og iværksætter de sundhedsprofessionelle (sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter) i det kommunale sundhedsvæsen, i samarbejde med praktiserende læge, konkrete indsatser i dialog med patienten og de pårørende. Det er vigtigt at overveje tiltag til at afhjælpe patientens symptomer, hvis patienten i skemaet har afkrydset i kategorien en del eller meget ud for et eller flere symptomer. Det er sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, der kan vejlede patienten i udfyldelse af skemaet, og efterfølgende indsamler dette. Målgruppe Baggrund Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter i det kommunale sundhedsvæsen, der arbejder med patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og/eller kronisk hjertesvigt. Mange danskere lever med livstruende kræft, kronisk hjertesvigt og KOL (1-6). I 2010 levede ca mennesker således med kræft (1), og det skønnes, at lever med KOL, heraf er ca i medicinsk behandling og har KOL i svær eller meget svær grad (4-6). I en opgørelse fra Hjerteforeningen estimeres det, at ca danskere lever med kronisk hjertesvigt, hvoraf ca har mange symptomer (3). Sundhedsstyrelsen påpeger at sundhedsprofessionelle allerede tidligt i et patientforløb med livstruende sygdom bør være opmærksomme på, om patienten kan have palliative behov (7). Ifølge WHO er formålet med palliativ indsats: 3

4 at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art (7). Palliativ indsats inddeles i basal og specialiseret indsats, afhængigt af, hvor indsatsen foregår, og afhængigt af kompleksiteten af de palliative problemer og symptomer (7) (se definitioner s. 10). Det palliative forløb inddeles i en tidlig, sen og terminal fase (8-9) (se definitioner s. 10). Tidlig palliative indsats kan igangsættes allerede når der er stillet en livstruende diagnose (9). Problemer og symptomer blandt patienter med KOL, kronisk hjertesvigt og kræft En stor andel patienter med KOL, kronisk hjertesvigt og kræft oplever symptomer i forbindelse med deres sygdom (10-18) og mange oplever disse i moderat til svær grad (10-11, 13-14, 16). Mange af disse symptomer er udbredt blandt både KOL, kronisk hjertesvigt og kræftpatienter (10-18) (se skema nedenfor). Andel med symptomer Symptomer Kræft KOL Kronisk hjertesvigt Åndenød % (10,12,14-15,17) Smerte % (10,12,14-15,17) Søvnbesvær % (14-15,17) Følt sig svag % (16) Savnet appetit % (10,12,14-15) Kvalme 4-68 % (10,11,17) Forstoppelse 9-65 % (14,17) % (10-11,15-16,18) % (10-11,15-16,18) % (15-16,18) 75 % (16) 9-40 % (10-11,15-16) 4 % (10,18) % (18) % (10-11,16,18) % (10-11,16,18) % (16,18) 85 % (16) % (10-11,16) 2-48 % (10,18) % (18) Træthed % % % 4

5 (fatigue) Deprimeret 9-77 % (10,12,17) (10,12,14,17) (10-11,16,18) (10-11,16,18) % (10,12,18) 6-59 % (10-11,18) Utilstrækkelig lindring af palliative problemer og symptomer I et dansk studie af patienter med fremskreden kræft ønskede % af de patienter, der ikke modtog indsatser til afhjælpning af symptomer (fx fatigue og kvalme), faktisk at modtage hjælp. Desuden fandt man, at % af de patienter, der modtog hjælp, syntes at hjælpen var utilstrækkelig (19). Tilsvarende er der i andre studier fundet uafhjulpne palliative problemer og symptomer hos patienter med kronisk hjertesvigt og KOL (10-11). Ikke ensartet palliativ indsats på tværs af Danmark Palliativt Videncenters (PAVIs) kortlægning af den palliative indsats i den kommunale pleje peger på, at der er en stor variation i den kommunale palliative indsats. Kortlægningen viser, at under halvdelen af landets kommuner har udarbejdet lokale nedskrevne retningslinjer for den palliative indsats. Dette betyder, at kommunernes fokus på den palliative indsats er forskellig (20). Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) kan hjælpe til at skabe en mere ensartet kvalitet i den palliative indsats på tværs af Danmark. DDKM anvendes i dag på hospitalerne, men det forventes, at kommunerne indenfor en kort tidshorisont også skal leve op til DDKM s standarder om palliation (21). Udarbejdelse af en landsdækkende klinisk retningslinje med anbefalinger om identifikation af palliative problemer og symptomer kan hjælpe til at opfylde DDKM s standarder om palliation: Symptomlindring og Livskvalitet (21) (se bilag 1). Patient- og pårørende perspektiv Flere studier har fundet, at palliativ indsats har positiv effekt på patienter og pårørende (22-27). Et studie fandt således, at ægtefæller til 5

6 lungekræftpatienter i den terminale fase var mindre belastede, når en onkologisk gruppe var tilknyttet plejen i hjemmet, sammenlignet med ægtefæller til patienter, der modtog vanlig indsats (22). Et andet studie har fundet, at både patienter og pårørende oplevede øget tryghed ved tilknytning til en palliativ udefunktion (23). Et tredje studie har fundet, at kræftpatienter oplevede signifikant mindre kvalme/opkast, smerte og dyspnø efter at de blev tilknyttet en palliativ hospitalsenhed (24). Et fjerde studie fandt højere livskvalitet blandt kræftpatienter i eget hjem, der modtog palliativ indsats, sammenlignet med patienter, der ikke modtog en palliativ indsats (25). Dette er i god overensstemmelse med resultater fra et femte studie, der fandt, at tilknytning til et palliativt team reducerede angst og dyspnø blandt patienterne og gav dem øget velvære (26). Et sjette studie har fundet, at det er relevant at yde palliativ indsats på et tidligere tidspunkt end i den sidste del af patientens liv. Studiet fandt således, at lungekræftpatienter med metastaser, der modtog tidlig palliativ indsats, havde en signifikant bedre livskvalitet (P=0,03) og længere median overlevelse (P=0,02) end patienter, der ikke modtog palliativ indsats (27). KOL patienter lever ofte i mange år med de svære symptomer og har både fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer, som kan hæmme deres sociale liv og påvirke hele familien. De oplever, at det er svært at få hverdagen til at fungere og kan ikke overskue at bevæge sig udenfor hjemmet. Endvidere kan de opleve skyldfølelse, ensomhed, uforudsigelighed og manglende kontrol over eget liv samt angst for døden og for fremtiden (28). Patienter med kronisk hjertesvigt kan ligeledes opleve fysiske symptomer og begrænsninger, psykiske problemer pga. deres sygdom, social isolation og eksistentielle bekymringer (29). Identificering af palliative problemer og symptomer Ifølge Sundhedsstyrelsen bør den palliative indsats igangsættes tidligt i patientforløbet, ikke først når den 6

7 kurative behandling af grundsygdommen er opgivet. En forudsætning for at de sundhedsprofessionelle kan iværksætte palliativ indsats er, at patientens palliative problemer og symptomer identificeres (7). Tidligere studier har fundet at patientens symptomer i højere grad identificeres ved brug af redskaber til at identificere symptomer (30-31). Et studie har således fundet, at brug af et redskab (symptomtjekliste) i gennemsnit identificerede 8 gange så mange symptomer som patienterne fortalte (30) mens et andet studie har fundet, at det mediane antal symptomer identificerede, var 10 gange højere ved brug af en tjekliste end når patienter mundtligt fortalte om deres symptomer (31). I de to studier var det selvudviklede og ikke-validerede symptomtjeklister man anvendte. I 2011 har Sundhedsstyrelsen bl.a. anbefalet, at der anvendes redskaber til behovsvurdering og at disse er validerede: Regioner og kommuner bør sikre, at der hos patienter med livstruende sygdom foretages en behovsvurdering ift. palliative behov. Behovsvurderingen foretages, når diagnosen stilles, ved forværring af sygdommen, ved sektorovergang samt ved andre væsentlige begivenheder (eksempelvis ved ændringer i den sociale situation) Der bør udarbejdes redskaber til brug for behovsvurderingen dette arbejde bør forankres nationalt Det bør tilstræbes, at der anvendes validerede redskaber til behovsvurdering og uddybende udredning (7). Sundhedsstyrelsen understreger, at der er et påtrængende behov for afdækning af, hvordan behovsvurdering bedst foretages, herunder hvilke redskaber, der fungerer bedst, og om der er behov for supplerende spørgeskemaer (32-34). Sundhedsstyrelsen fremhæver endvidere, at behovsvurderingen er en del af den bredere dialog med patienten og således ikke kan stå alene (33). Der findes flere redskaber til identificering af palliative problemer og symptomer (32-34). I dag anvender 7

8 palliative afdelinger på specialiseret niveau EORTC QLQ- C15-PAL til behovsvurdering ved eventuel opstart af specialiseret palliativ indsats (32). En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen peger på EORTC QLQ-C15-PAL som et af flere mulige redskaber til overordnet behovsvurdering ved rehabilitering og palliation af patienter med kræft på sygehuse, i kommuner og almen praksis (32-33). Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppes forslag til anvendelsen af behovsvurderingen er ikke baseret på systematisk litteratursøgning, men alene på arbejdsgruppemedlemmernes erfaringer og viden (33). Denne kliniske retningslinje er baseret på en systematisk litteratursøgning til at afdække evidensen for om anvendelse af et redskab i højere grad end intet redskab kan identificere palliative problemer og symptomer hos patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og/eller kronisk hjertesvigt i det kommunale sundhedsvæsen. Redskaber til at identificere palliative problemer og symptomer En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen har peget på en række mulige redskaber til vurdering af rehabiliteringseller palliative behov. De understreger at det er vigtigt at vælge et valideret redskab med en vis udbredelse (32-34). Der peges på følgende mulige redskaber: EORTC QLQ-C30 EORTC QLQ-C15-PAL ESAS Distress thermometer Supportive Care Needs Survey (SCNS-SF34) Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) Three-Levels-of-Needs-Questionnaire (3LNQ) The Canadian Occupational Performance Measure (COPM) Guide til samtale med mennesker med kronisk sygdom. Vi har i denne kliniske retningslinje ikke fundet nedenstående seks redskaber relevante pga.: Distress Thermometer kun afdækker specifikke problemer (praktiske, følelsesmæssige, fysiske problemer mv.) ved ja/nej svar og skemaet er kun valideret i mindre grad Supportive Care Needs Survey (SCNS-SF34) ikke 8

9 findes i en dansk version HADS-skemaet vurderer kun psykosociale symptomer og problemer (angst og depression). Da en bredere behovsvurdering foretrækkes, tages dette skema ikke i betragtning. 3LNQ tager udgangspunkt og supplere EORTC QLQ- C30 og er kun delvist valideret og kun anvendt i begrænset omfang COPM er et ergoterapeutisk redskab udviklet til at afdække rehabiliteringsbehov uafhængigt af diagnose - ikke til at afdække palliative behov Guide til samtale med mennesker med kronisk sygdom anses af udviklerne af skemaet for bedst egnet som baggrundsmateriale til udvikling af andre redskaber i kronikerindsatsen. Desuden er redskabet ikke udviklet til at vurdere behov blandt palliative patienter (32-35). De resterende tre skemaer er EORTC-QLQ-C30, EORTC- QLQ-C15-PAL og ESAS. EORTC-QLQ-C30, EORTC-QLQ- C15-PAL og ESAS er alle validerede skemaer (32-34). EORTC-QLQ-C30 er det mest udbredte skema til at vurdere behov blandt kræftpatienter. Skemaet er valideret i adskillige studier (32-33, 36-41). Skemaet er bl.a. valideret i et dansk studie fra 1997, hvor patienters selvregistrerede udsagn på EORTC-QLQ-C30 blev sammenlignet med det patienten udtrykte i efterfølgende interviews, hvor patienten blev spurgt om de samme spørgsmål som i spørgeskemaet. I studiet var der en høj overensstemmelse mellem patientens svar på EORTC- QLQ-C30 og interview svarene som observatørerne nedskrev (median kappa=0,85, mellem 0,49 og 100,0) (41). EORTC-QLQ-C15-PAL er valideret op mod EORTC-QLQ- C30 i et dansk studie blandt palliative kræftpatienter. I studiet fandt man en høj korrelation mellem QLQ-C30 skalaer og tilsvarende EORTC QLQ-C15-PAL skalaer (87 % - 97 %) og EORTC QLQ-C15-PAL skalaernes evne til at prædikere tilsvarende EORTC QLQ-C30 score var gode (kappaværdier: 0,66-0,88) (42). I et spansk studie, hvor 83 patienter med uhelbredelig kræft udfyldte EORTC-QLQ- C15-PAL, har man desuden fundet at EORTC-QLQ-C15- PAL havde en god konvergent og diskriminant validitet 9

10 (43). ESAS er det mest anvendte skema internationalt til at vurdere palliative behov (problemer og symptomer) og skemaet er valideret i mange studier, dog i forskellige udgaver, da ESAS ikke kun findes i én udgave (44-46). Et studie fra USA med 60 patienter fra en palliativ afdeling undersøgte bl.a. ESAS specificitet, sensitivitet og præcision, hvor patientens selvregistrerede besvarelse på ESAS blev sammenlignet med deres besvarelse efter eventuelle misforståelser af ESAS skalaerne var blevet afklaret sammen med en læge (gold standard). Når en score på 1 eller mere blev defineret som et symptom var sensitiviteten på 86,4-100 % og specificiteten på 44,4-100 % afhængigt af symptom mens præcisionen var på 81,5-100 %. Når en score på 4 eller mere blev defineret som et symptom var sensitiviteten på 66,7-100 % og specificiteten på 63,3-95,6 % afhængigt af symptom mens præcisionen var på 73,6-90,7 %. Overensstemmelsen mellem patientens første svar og svaret efter evt. afklaring på fortolkning af ESAS skalaerne lå på % (47). I et canadisk studie sammenlignede man 400 patientens numeriske score (skala på 1-10) med deres ikke-numeriske symptombelastning dvs. intet, mildt, moderat eller alvorligt symptom (gold standard). Man fandt at et alvorligt symptom (7+ symptomscore) gav en sensitivitet på % afhængigt af symptom og en specificitet på 69,4-100 %. Et moderat/alvorligt symptom (4+ symptomscore) havde en sensitivitet på 89,0-95,1 % og specificitet på 53,0-93,0 % mens en anden definition på et moderat/alvorligt symptom (5+ symptomscore) havde en sensitivitet på 78,7-86,8 % og specificitet på 69,1-95,2 % (48). De 3 skemaer kan således betragtes som værende valide. Når dette er slået fast er det relevant at vurdere om disse (og eventuelt andre valide redskaber) har en effekt dvs. om de kan identificere flere palliative problemer og symptomer end når de ikke anvendes. Patientgruppen: Patienter med livstruende kræft, KOL eller kronisk hjertesvigt > 65 år i det kommunale sundhedsvæsen. 10

11 Afgrænsning: Denne kliniske retningslinje vedrører identificering af palliative problemer og symptomer i den basale palliative indsats, der varetages i kommunerne. Dette udelukker dog ikke, at retningslinjens anbefaling også kan anvendes i sekundærsektoren på sygehuse og i den specialiserede indsats. Formålet med retningslinjen er at øge sandsynligheden for at symptomer identificeres så tidligt som muligt i den palliative fase, og efterfølgende løbende igennem hele patientforløbet. Det er desuden vigtigt at understrege, at retningslinjen alene handler om at identificere symptomer og således ikke afdækker, hvad der skal gøres for at afhjælpe eventuelle symptomer. På baggrund af de identificerede problemer og symptomer vurderer og iværksætter de sundhedsprofessionelle (sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter) i det kommunale sundhedsvæsen, i samarbejde med praktiserende læge, konkrete indsatser i dialog med patienten og de pårørende. Men igangsættelse af tiltag er som nævnt ikke en del af det denne retningslinje behandler. Definitioner: EORTC QLQ-C15-PAL (European Organization for Research and Treatment of Cancer - Quality of Life Questinaire C15-PAL): Et valideret vurderingsredskab til tidlig opsporing af palliative behov (problemer og symptomer) hos borgere/patienter med livstruende sygdom. C15 PAL består af 15 spørgsmål om borgerens palliative problemer og symptomer. Se bilag 1. Borgere eller patienter bruges synonymt Palliative behov: Behov for lindrende pleje, behandling og rehabilitering til at afhjælpe problemer og symptomer relateret til den livstruende sygdom eller behandlingen af denne i alle palliative faser. Livstruende sygdom: I retningslinjen defineres livstruende syg som at have fået stillet diagnosen KOL, kronisk 11

12 hjertesvigt eller kræft. Kronisk hjertesvigt: En betegnelse for tegn og symptomer på, at hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen. Basal og specialiseret palliativ indsats: Palliativ indsats inddeles i basal og specialiseret indsats. Den basale palliative indsats omfatter indsatsen på sygehuse, kommuner og almen praksis. Den specialiserede palliative indsats omfatter indsatsen fra palliative teams, palliative afdelinger og hospice og retter sig mod patienter med komplekse palliative behov (problemer og symptomer), hvor behovene ikke kan varetages på det basale niveau (7). Faser i palliativ indsats: De tre faser i det palliative forløb er ifølge Dalgaard et al. (8): Tidlig palliativ fase: kan strække sig over flere år, hvor patienten typisk vil være i en livsforlængende, rehabiliterende og eventuelt helbredende behandling. Sen palliativ fase: varer typisk måneder, hvor en aktiv sygdomsrettet behandling er ophørt. Lindrende behandling og pleje gives. Terminal fase: kan strække sig over dage eller uger, hvor patienten er døende. Den tidlige palliative indsats er ofte en del af anden behandling og kan iværksættes fra diagnosetidspunktet. For patienter, der bliver helbredt, afsluttes den palliative indsats på dette tidspunkt. For patienter, der ikke bliver helbredt, kan der opstå flere og nye palliative behov, som der er brug for en palliativ indsats overfor. For patienter, der nærmer sig døden, vil målet med den palliative indsats være en så god livsafslutning som muligt for både patient og pårørende. Efter patientens død består eventuel palliativ indsats i støtte til de efterladte (9). Formål Formålet med retningslinjen er, at anbefale et redskab til tidlig systematisk identificering af palliative problemer og symptomer hos patienter > 65 år i det kommunale sundhedsvæsen, der lever med livstruende kræft, KOL og/eller kronisk hjertesvigt, således at palliativ indsats kan tilbydes patienter med behov herfor allerede tidligt i 12

13 det palliative forløb. Metode Fokuseret spørgsmål: Hvilken evidens er der for, at systematisk anvendelse af et behovsvurderingsredskab bedre kan identificere palliative behov (problemer og symptomer) blandt borgere >65 år med livstruende kræft, KOL og/eller kronisk hjertesvigt, sammenlignet med ingen brug af redskab? Søgestrategi Søgetermer Søgetermer er afgrænset og udvalgt i forhold til det fokuserede spørgsmål. Søgetermerne er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra PubMed databasen. Søgning i øvrige databaser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH-termerne. Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning i databaserne fremgår af bilag 2. MeSH-Termer fra PubMed ("Primary Health Care"[Mesh] OR Nursing Homes [MeSH Terms] OR home care [MeSH Terms] ) AND ("Palliative Care[Mesh] OR Terminal Care [MeSH Terms] ) AND ("Outcome Assessment (Health Care)[Mesh] OR "Needs Assessment[Mesh] OR "Geriatric Assessment[Mesh] ) Databaser Der er blevet foretaget systematisk søgning i følgende databaser: PubMed EMBASE COCHRANE CINAHL Psycinfo SveMed. Afgrænsninger Litteratursøgningerne er ikke afgrænset på sprog, alder 13

14 eller andet. Tidspunkt for litteratursøgning Litteratursøgningerne blev foretaget i oktober til december 2012 og september Udvælgelse af litteratur Efter søgeprocessen blev de enkelte databasers søgelister med abstrakts udskrevet. Udvælgelsen af fuldtekstartikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af titler og abstrakts med afsæt i det fokuserede spørgsmål. Udvælgelsen er foretaget af to personer fra arbejdsgruppen. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Kriterier for inklusion af studier: Evidensniveau: Der er udvalgt studier med højest mulig evidens. Da der ikke er meget litteratur på området, har det været nødvendigt at inkludere undersøgelser med lavere evidensniveau Patientgruppen: Studier omhandlende patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og/eller kronisk hjertesvigt Intervention: Studier, der undersøger om patienter med palliative behov (problemer og symptomer) i højere grad får deres behov identificeret ved systematisk brug af et valideret behovsvurderingsredskab i forhold til ingen brug af behovsvurderingsredskab Behovsvurderingsredskaber der som minimum afdækker fysiske og psykiske behov hos patienten. Kriterier for eksklusion: Undersøgelser af ringe metodisk kvalitet og studier, der ikke opfylder inklusionskriterierne. Supplerende søgninger Da der ikke fremkom relevant litteratur ved at søge på ovenstående søgetermer blev der foretaget en fritekstsøgning i PubMed på sætningen: identifying palliative needs. Der blev også foretaget supplerende søgninger i PubMed på følgende skemaer i kombination med andre søgetermer (se bilag 2): 14

15 EORTC QLQ-C15-PAL EORTC QLQ-C30 ESAS. Yderligere blev der søgt bredt på: "Heart Failure"[Mesh] AND "Needs Assessment"[Mesh] "Heart Failure"[Mesh] AND psychometric and symptom "Pulmonary Disease, Chronic Obstructive"[Mesh] AND "Needs Assessment"[Mesh] "Pulmonary Disease, Chronic Obstructive"[Mesh] AND psychometric and symptom Dette blev gjort for at finde relevante redskaber til at identificere problemer og symptomer blandt patienter med henholdsvis kronisk hjertesvigt og KOL. Herved blev der fundet følgende redskaber: kansas city cardiomyopathy questionnaire memorial symptom assessment scale Minnesota Living with Heart Failure questionnaire Chronic Heart Failure Questionnaire Quality of Life Questionnaire for Severe Heart Failure Left Ventricular Dysfunction questionnaire Chronic Respiratory Disease Questionnaire Breathing Problems Questionnaire St. George's Respiratory Questionnaire COPD Assessment Test Clinical Questionnaire Der blev søgt på disse redskaber i kombination med andre søgetermer (se bilag 2) for at finde studier, der undersøgte om et af disse redskaber var bedre til at identificere problemer og symptomer end når redskaberne ikke blev anvendt. Der blev i alt udvalgt 4 studier (se bilag 3 for flowchart over funden og udvalgt litteratur). Vurdering af litteratur Den udvalgte litteratur er vurderet ved hjælp af checklister fra Sekretariatet for Referenceprogrammers (SfR) (49). Se bilag 4 og 5 for evidenstabel og tjeklister på udvalgt litteratur. Alle artikler er kritisk kvalitetsvurderet af mindst to medlemmer af 15

16 arbejdsgruppen. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Litteraturgennemgang I et amerikansk deskriptivt opfølgningsstudie med 118 patienter med uhelbredelig kræft indlagt på akut palliativ afdeling var formålet at undersøge, om sygeplejerskens kliniske vurdering var i overensstemmelse med patientoplevede symptomer/problemer (50) (III). På 1. og 3. indlæggelsesdag udfyldte patienterne ESASskemaet. En sygeplejerske vurderede ligeledes på 1. og 3. indlæggelsesdag patientens fysiske og psykiske belastning (50) (III). I undersøgelsen fandt man, at der på 1. indlæggelsesdag ikke var en signifikant korrelation mellem den sygeplejerske-vurderede fysiske og psykiske belastning hos patienten og de patientoplevede symptomer/problemer. På 3. indlæggelsesdag var den sygeplejerske-vurderede fysiske belastning signifikant korreleret med patientvurderet smerte (r=0,32, p=0,001) og patientvurderet fysisk lidelsesscore (r=0,22, p = 0,02). Den sygeplejevurderede psykiske lidelse var på 3. dag signifikant korreleret med patientvurderet angst (r=0,30, p=0,001). I undersøgelsen konkluderes det, at der ikke er god overensstemmelse mellem patienternes og sygeplejerskernes vurdering. Det vurderes derfor relevant at anvende validerede symptomvurderingsskemaer til at supplere sygeplejerskens kliniske vurdering (50) (III). I et deskriptivt dansk studie med 58 patienter med uhelbredelig kræft indlagt på palliativ afdeling var formålet at afklare, hvor stor en andel af de symptomer/problemer, som patienterne oplevede, blev identificeret af personalet og registreret i lægejournalen (51) (III). På 1. indlæggelsesdag optog lægen en journal, der havde fokus på at afdække patientens palliative behov. På 1. eller 2. indlæggelsesdag udfyldte patienten tre forskellige behovsvurderingsskemaer (EORTC QLQ-C30, ESAS og HADS). Efterfølgende blev det registreret, om der var 16

17 overensstemmelse mellem patienternes svar i de tre skemaer og de symptomer/problemer, der var dokumenteret i lægejournalen (51) (III). Undersøgelsen fandt, at de fleste patientoplevede store eller forholdsvis store symptomer/problemer ofte ikke var angivet i lægejournalen. Andelen af symptomer/problemer, der blev registreret i journalen, varierede med symptomet/problemet. Lægens registrering i forhold til patientens selvvurderede symptomer/problemer viser fx, at lægen registrerede smerte hos 96%/98% af patienterne med selvvurderet (ifølge behovsvurderingsskemaerne EORTC QLQ-30/ESAS) betydelig smerte, kvalme/opkast hos 46%/52% af patienterne med selvvurderet betydelig kvalme, manglende appetit hos 44%/51% af patienter med selvvurderet betydelig manglende appetit, dyspnø hos 40%/42% patienter med selvvurderet betydelig dyspnø (51) (III). Undersøgelsen konkluderede således, at der i lægejournalen ikke blev registreret så mange symptomer/problemer, som patienterne angav i behovsvurderingsskemaerne. Det konkluderedes desuden, at lægens vurdering af patientens behov muligvis kan have gavn af at blive suppleret med systematiske behovsvurderingsredskaber (51) (III). I et andet deskriptivt dansk studie indgik 56 patienter med uhelbredelig kræft indlagt på palliativ afdeling. Studiet havde til formål at finde ud af, hvor stor en andel af de behov (symptomer/problemer), som patienter med uhelbredelig kræft oplevede, faktisk også blev registreret i sygeplejerskejournalen (52) (III). På 1. indlæggelsesdag optog sygeplejersken en journal, der havde fokus på at afdække patientens palliative behov. På 1. eller 2. indlæggelsesdag blev patientoplevede behov vurderet ved, at patienterne udfyldte tre forskellige behovsvurderingsskemaer (EORTC QLQ-C30, ESAS og HADS). Efterfølgende blev det registreret, om der var overensstemmelse mellem patienternes svar i de tre 17

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering Forfattergruppe Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere > 65 år med livstruende sygdom (kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kræft og/eller

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb

Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Den kliniske retningslinje

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark

Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark Mette Raunkiær, Karen Tind Nielsen, Christel Nøhr Kronborg Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark om udvikling af den kommunale palliative indsats Mette Raunkiær, ph.d., cand. scient.soc.,

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft Bilag TF-147 Version: 9. december 2011. Der kan efter nævnte dato indarbejdes få justeringer i forløbsprogrammet - wordformatering rettet fra 8. dec. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del afsamlet

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter

Palliativ indsats til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter Palliativ indsats til KOL-patienter Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter kolofon Palliativ indsats til KOL-patienter En deskriptiv undersøgelse af danske KOL-patienters sygdomsforløb og behov

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere