DMstud.bladet. Dansk universitet i Kina. s Når studerende bliver fædre. Hvad har Sander gang i? To mandlige studerende gik på barsel på SU.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DMstud.bladet. Dansk universitet i Kina. s. 4-9. Når studerende bliver fædre. Hvad har Sander gang i? To mandlige studerende gik på barsel på SU."

Transkript

1 DMstud.bladet Hvad har Sander gang i? Når studerende bliver fædre Frihed under ansvar nr. 4. maj 2008 DM frygter bundlinjeuniversiteter i Kina. To mandlige studerende gik på barsel på SU. Kritisk blik på universitetsaviser. s. 8 s.10 s. 12 Dansk universitet i Kina s. 4-9

2 2 kort Gruppeeksamen lider nyt nederlag DMstud.bladet DM Nimbusparken Frederiksberg Telefon Et forslag om at genindføre gruppeeksamen på landets universiteter er blevet nedstemt af et flertal i Folketinget bestående af regeringen og Dansk Folkeparti. Forslaget var stillet af Socialdemokraterne sammen med de Radikale, SF, Enhedslisten og Ny Alliance. Men regeringen står fast på kravet om individuel eksamination, og Bertel Haarder gentog under behandlingen af forslaget en gammel henvisning til Yvonne i Olsen Banden: Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor man må svare for sig selv, ikke mindst på arbejdsmarkedet, tilføjede undervisningsministeren. Dog kan det hertil nævnes, at både Dansk Industri og Dansk Erhverv ønsker gruppeeksamen tilbage. Venstre-kvinden Malou Aamund stemte mod forslaget, til trods for at hun selv var med til at fremsætte det på det tidspunkt dog som medlem af Ny Alliance. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvarshavende) Thomas Bøttcher (redaktør) Fra DM Studerende: Marie Rørdam Fenger Hans Schmidt-Nielsen Skribenter: Maj Carboni Eva Tingkær Thomas Bøttcher Forside: Scanpix Layout, produktion og tryk: Datagraf Oplag: ISSN: Annoncer: DG Media as Gammeltorv København K Telefon Næste nummer af DMstud.bladet udkommer 27. august. DM Studerende er sektoren for studerende læs mere på Forældre plager universiteter Foto: Polfoto Universiteterne oplever i stigende grad, at emsige forældre til studerende blander sig i de unges studieliv. Studiechef på Aarhus Universitet Eva Teilmann har flere gange været nødsaget til at sende forældre til studerende uden for døren ved samtaler, fordi forældrene svarede på de unges vegne, skriver JyskeVestkysten. Forældreindblandingen er vokset mærkbart. Det bliver sværere og sværere at nå de studerende, fordi forældrene ordner det hele. Mange unge træffer ikke deres eget studievalg og har ikke ansvaret. Det er overtaget af de effektive helikopterforældre, fortæller Eva Teilmann, studiechef på Aarhus Universitet. Hun mener, at forældrene må lære at give slip på deres voksne børn. I USA, hvor fænomenet er mere udbredt, har universiteter og endog virksomheder indført politikker for, hvordan man tackler helikopterforældre. Herhjemme er det ikke så grelt endnu, men Eva Teilmann forudser, at universiteterne fremover må indrette sig på den omsiggribende forældreindblanding.

3 vi mener 3 Studier giver mønsterbrydere depressioner Det er ikke altid lige sjovt at være studerende. Skal man tro en ny britisk undersøgelse, kan det ligefrem være forbundet med helbredsmæssige risici at tage en universitetsuddannelse, især hvis man er kvinde og kommer fra de laveste socialgrupper. Sandsynligheden er således 44 pct. for, at kvinder med denne baggrund udvikler en depression som 30-årige. Der er til gengæld kun 20 pct. risiko for, at kvinder fra de højere socialgrupper udvikler depressioner, hvis de læser på universitetet, viser undersøgelsen, der er omtalt i Campus på Aarhus Universitet. TUTOR 2008 DM tilbyder hvert semester en lang række tilbud og aktiviteter for medlemmerne. I forbindelse med studiestarten 2008 tager vi gerne ud til nye studerende og præsenterer DM s tilbud, fx faglige arrangementer, studieforsikringen m.m. I særlige tilfælde sponsorerer vi gerne fx tutortrøjer eller lign. Hvis du derfor skal være tutor eller rusvejleder og vil være med til at styrke DM, er du meget velkommen til at skrive en mail til eller ringe på DMstud.netværk KøbeNHavN & RoSKilde Netværkskoordinator er DMstud.bladet Stine DMstud.bladet Tornemand, DMstud.bladet DMstud.bladet som kan træffes på ÅRHuS Netværkskoordinator er Mark Hording, som kan træffes på aalborg Hvis du læser på AAU og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Hans Schmidt-Nielsen, formand for DMstud., på for at høre nærmere. odense Hvis du læser på Syddansk Universitet og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Hans Schmidt- Nielsen, formand for DMstud., på for at høre nærmere. Studenterdemokrati Hvil i fred Det er i disse måneder 40 år siden, at ungdomsoprøret for alvor begyndte på Københavns Universitet og universitetsverdenen ændrede sig for altid...eller hvad? Hvis man skal tro indslag i aviser og tv, så ånder alting fryd og gammen, mens vi fejrer 40-årsdagen for besættelsen af Psykologisk Laboratorium. De studerende nyder i dag stor medbestemmelse på deres uddannelsessteder, og ingen har nogen grund til at klage over det Sanderske universitet. Men sandheden er nærmere, at forholdene i dag er værre end de har været i 40 år! Efter indførelsen af universitetsloven i 2003 er de studerendes medbestemmelse stykke for stykke blevet fjernet, og den ligelige repræsentation, som var et af de fornemmeste resultater af 1968 er blevet undergravet. Der er ikke nogen grund til at fejre 40-årsdagen for 1968, da det ligesåvel kunne være mærkedagen for, hvad der er mistet i løbet af de sidste få år. Derfor går DM og DM studerende ind for en gennemgående ændring af universitetsloven i Regeringen har selv lagt op til en revision, men vi frygter, at vi blot kommer til at opleve kosmetiske ændringer. Efter de sidste 5 år har vi brug for at se på, hvad loven har medført, og hvilke resultater den reelt har skabt. Udover betalingsuddannelser, bundlinjetænkning og topstyring kan studentermedbestemmelse virke helt banal. Men det er en nødvendig sten i fundamentet i et velfungerende dansk uddannelsessystem. Lad os håbe og tro på det bedste måske kan vi i 2018 fejre 1968 og mene det denne gang! Hans Schmidt-Nielsen Formand, DM Studerende

4 4 Helge Sander vil bygge et dansk universitet i beijing. Men hvordan står det egentlig til på de kinesiske universiteter 18 år efter massakren på studenterbevægelsen på den Himmelske Freds Plads? Vejen til Kina Der er sket meget i Kina siden Deng Xiaoping indledte sine reformer. Her besøger Arnold Swarzenegger Tsinghua Universitetet i Beijing.

5 af THomAS BøTTcHer Foto ScAnPiX 5 Kinas hårde kurs overfor Tibet og fængslingen af politiske aktivister forud for De Olympiske Lege i Beijing har øget Vestens fokus på menneskerettighedssituationen i Kina. Amnesty International fortæller om flere overgreb og fængslinger end tidligere, mens Human Rights Watch melder om en vækst i husarrester uden forudgående retslige procedurer. Samtidig har myndighederne strammet det censurapparat, der overvåger, filtrerer og blokerer udvekslingen af informationer. I dette klima, hvor omverdenen har diskuteret muligheden for boykot af OL s åbningsceremoni, har videnskabsminister Helge Sander (V) i relativ ubemærkethed præsenteret sin Kina-strategi. Strategien indeholder bud på et tættere samarbejde med Kina omkring forskning, uddannelse og innovation. Mest bemærkelsesværdigt er forslaget om at etablere et dansk universitet i Beijing. Universitetet skal ifølge strategien have både danske og kinesiske forskere og studerende og etableres som et konsortium mellem danske universiteter og et kinesisk partneruniversitet. det KoMMuNiStiSKe KoNtRolaPPaRat Den 114 sider lange rapport nævner kun menneskerettighederne i fem linjer. Her står der også kort, at universitetssamarbejdet skal tage hensyn til grundlæggende principper om forskerfrihed. Men giver det overhovedet mening at lege med tanken om et dansk universitet i det kommunistiske etpartisystem? Vil studerende og forskere kunne lære og forske frit? Skal man tro en af de få artikler, der har været offentliggjort herhjemme om emnet, er chancerne yderst små. Den amerikanske forsker Carsten A. Holz, der selv har arbejdet på et universitet i Hongkong, har i en kronik i Politiken redegjort for, hvordan han sammen med andre (unavngivne) ikke-kinesiske kolleger bevidst eller ubevidst underlagde sig kommunistpartiets kontrol. De spørgsmål, udenlandske forskere stiller i deres undersøgelser, er ifølge Holz nøje afgrænsede af, hvad det enerådige kommunistparti finder acceptabelt. Følger man som forsker ikke denne selvcensur-logik, sætter man sin fremtid i Kina over styr. For som Kinaforsker er man dybt afhængig af samarbejdsrelationer, og dem kan de kinesiske magthavere med lethed blokere for, hævder Holz. Faktisk bør man ikke betragte kinesiske universiteter som universiteter, og de burde heller ikke være med i internationale rankings af universiteter, for de har ikke akademisk frihed, siger Holz til DMstud.bladet. Det er selvsagt ikke kun udlændinge, der risikerer at falde i unåde. Den kinesiske økonom Qinglian He har i stil med Holz beskrevet, hvordan kontrollen med intellektuelle i Kina er baseret på frivilligt samarbejde. Samarbejdende og politisk loyale forskere belønnes med lønforhøjelser og forfremmelser, hævder Qinglian He, mens kritiske forskere risikerer at blive fyret. Qinglian He er selv blevet fyret for sin kritik af styret og bor i dag i USA. FoRbløFFeNde MuligHedeR Ifølge Clemens Stubbe Østergaard, lektor og Kinaekspert ved Aarhus Universitet, skal de to forskers udsagn dog tages med et gran salt. Qinglian He er et af de få eksempler på, at man godt kan blive smidt ud af Kina, hvis man går tilstrækkelig hårdt op mod ledelsen. Og det gjorde hun virkelig med kniven i hånden og til et punkt, hvor de ikke længere betragtede hende som akademiker, men som politisk modstander. Omvendt er det, Holz siger gæsteforskere, decideret ude i hampen. Ifølge Clemens Stubbe Østergaard er der i modsætning til Holz og Hes beskrivelser bredde rammer for, hvad man som forsker kan beskæftige sig med i Kina så længe man holder sig fra det,» udenlandske universiteter FloKKeS om KiNa Som så meget andet i Kina er uddannelsessystemet under hastig forandring. Mens de første universiteter blev etableret i 1930 erne, er der i dag omkring Alene fra 1997 til 2005 er antallet af universitetsstuderende femdoblet fra 3,2 mio. til 15,6 mio. Den eksplosive vækst ventes at fortsætte, og ifølge et kinesisk estimat vil der være behov for at etablere yderligere 800 universiteter i løbet af de næste 15 år. Forklaringen skal findes i landets massive økonomiske vækst og fremkomsten af en middelklasse, der er villig til at betale for uddannelse. En række udenlandske universiteter og uddannelsesudbydere opererer i dag i Kina. Danske universiteter hovedsageligt i form af forsknings- og udvekslingssamarbejde, mens fx Niels Brock udbyder uddannelsesprogrammer i Kina i samarbejde med kinesiske universiteter. Især amerikanske og engelske universiteter har etableret sig i Kina. Texas University udbyder uddannelser i fire kinesiske byer, og overskuddet går blandt andet til finansiering af forskning og stipendiater til studerende. University of Nottingham har bygget et campus i Zhejiang-provinsen til 210 mio. kroner, hvor engelske, kinesiske og internationale ansatte underviser ca studerende. De akademiske grader udstedes af universitetet i Nottingham. Udenlandske universiteter, der får lov til at anlægge filialer i Kina, skal dog ifølge Cronicle of Higher Education acceptere, at halvdelen af ledelsen skal være kinesisk, samt at alle administrative ledere med ansvar for at ansætte personale skal være kinesere.

6 6 Det er forbløffende hvad studerende og forskere kan sige i dagens Kina, mener clemens Stubbe østergaadm, Kina-ekspert ved Aarhus Universitet. Foto: Polfoto. han kalder de tre tabuer i kinesisk politik: At modtage penge fra udlandet til politisk virksomhed, direkte kritik af navngivne personer og deres politik og landsdækkende politik uden om partiet. Men derudover kan man også som forsker sige de mest forbløffende ting i den offentlige diskussion. For nylig var der eksempelvis en kinesisk forsker, der i et amerikansk tidsskrift karakteriserede den kinesiske ledelse som en sammensværgelse af politiske og økonomiske eliter, der rager til sig på bekostning af arbejdere og bønder. Og mine kolleger på Peking Universitet har på baggrund af deres forskning publiceret nogle virkelig spændende ideer om, hvordan man kan demokratisere Kina, siger Clemens Stubbe Østergaard. De modstridende opfattelser af vilkårene på de kinesiske universiteter svarer lidt til, om man hælder til, at glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. Det siger journalisten Flemming Ytzen, der i mange år har dækket Kina for Politiken. Vi taler om et mangeårigt totalitært system, som er under gradvis åbning. Der, hvor filmen knækker for Holz og mange andre, er, at de uden videre anvender vestlige normer på et system, der er under stadig forandring. Men hvis man ser reformerne i Kina som en lang bevægelse, er det mirakuløst, hvad der kan lade sig gøre i dag, siger Flemming Ytzen. ModSatte glidebaner Siden Deng Xiaoping indledte reformerne i Kina i slutningen af 1970 erne, har det politiske system i stigende grad lagt vægt på input fra forskning, og det er en udbredt opfattelse, at fornyelser i det kinesiske samfund skal komme fra universiteter og tænketanke. Samtidig har magtapparatet for længst indset, at frie rammer er nødvendige for at sikre innovation, siger Clemens Stubbe Østergaard. Kineserne er også på vej væk fra det stats- eller politikerdominerede universitetssystem, som vi i Danmark er på vej hen imod. Sindelagskontrol er ikke et problem de kinesiske studerende er sultne efter viden meget mere end danske studerende, siger professor i aalborg, der har undervist studerende på et af Kinas absolutte eliteuniversiteter. Selvfølgelig skal man etablere et dansk universitet i Kina. Sådan lyder den uforbeholdne opbakning til Helge Sanders forslag om et dansk universitet i Beijing fra en professor ved Aalborg Universitet, der selv har undervist i den kinesiske hovedstad. Bengt-Åke Lundvall var gennem tre år gæsteprofessor ved Tsinghua Universitet, hvor han underviste i innovation. Universitetet har en særstilling som en af Kinas absolutte eliteinstitutioner. Det er her, de politiske topledere rekrutteres, og det er sværere i hvert fald statistisk set at blive optaget på Tsinghua end på universiteter som Harvard og Cambridge. Censur så Bengt-Åke Lundvall ikke meget af, men til gengæld oplevede han nogle mærkelige pensumsammensætninger. På den ene side foregik der en lidt primitiv form for indoktrinering og indføring i tekster af Marx og Mao som et slags politisk grundskoling, mens de studerende på den anden side også skulle læse amerikanske, nyklassiske liberalister af værste skuffe. Det synes jeg var lidt mærkeligt. Det risikerer at føre til ekstremt forenklede økonomistiske tilgange til samfundsproblemer. Bengt Åke-Lundvall havde dog ikke indtryk af, at de ideologiske øvelser gjorde særlig stort indtryk på de kinesiske studerende. De blev mest opfattet som et slags konfirmationsritual, der blot skulle overstås. Et måske langt større problem end censur er den ældgamle konfucianske tradition for lærdom, der stadig er dybt rodfæstet i det kinesiske uddannelsessystem, mener Bengt Åke-Lundvall. For at du kunne blive topembedsmand, skulle du studere og gennem nogle nationale konkurrencer, men det hele foregik på en meget autoritær og reproducerende måde, hvor du i din udvikling skulle tilegne dig næsten præcis samme egenskaber som din læremester. Først herefter kunne du begynde at tænke selvstændigt. Det ser man stadig i det kinesiske uddannelsessystem i dag, hvor der er alt for lidt rum til kreativ, kritisk tænkning, siger han. For at sætte skub i den kritiske indstilling blandt de studerende underviste Bengt Åke-Lundvall i problemorienteret projektarbejde og belønnede studerende, der stillede kritiske spørgsmål i stedet for bare

7 7 Det er måske også meget sigende, at den ansvarlige minister for universiteterne ikke selv er medlem af kommunistpartiet. Han er til gengæld tidligere universitetsrektor, hvilket jo ikke er tosset. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og der er fortsat grænser for, hvad studerende og forskere kan beskæftige sig med. Et af de helt store tabuer er fx begivenhederne i juni 1989, hvor flere hundrede studerende fra universiteter i Beijing-området, der demonstrerede for demokratiske reformer, blev mejet ned af militæret på Den Himmelske Freds Plads. Det betyder dog ikke, at der ikke forskes i dette og lignende emner. Men resultaterne gemmes foreløbig til bedre tider, fastslår Clemens Stubbe Østergaard, og diskussioner blandt studerende og forskere om følsomme emner holdes inden for de akademiske cirkler. Den canadiske forsker Daniel A. Bell, der siden 2004 har undervist på Tsinghua Universitet, har fx berettet, hvordan han fik et avisindlæg om statssuverænitet censureret, men at avisredaktøren samtidig beklagende tilbød ham at få det trykt ucensureret i et akademisk tidsskrift. genialt MeN Hvad Med FRiHedeN? Hatla Thelle, Kinaekspert og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, kan ligesom Clemens Stubbe Østergaard ikke genkende det skræmmebillede, der er tegnet af Holz og Quinglian He. Ligesom i Danmark er der screeningsmekanismer og en form for kontrol via fx bevillingssystemet. Der føres også meget tilsyn med især vestlige forskeres adgang til kildematerialer, og kinesiske forskere skal overholde regler og søge tilladelser, hvis de vil samarbejde med udenlandske forskere. Men ofte lader de bare være med at søge tilladelserne og samarbejder alligevel. Om udsigten til et dansk universitet i Kina siger hun: Hvis forudsætningen er, at man skal lave et helt frit universitet i Kina, så kan man godt glemme det. Jeg kan ikke forestille mig, at man bare kan få lov til at forske i hvad som helst, for det kinesiske undervisningsministerium har en masse regler, ligesom rektor eller vicerektor sikkert skulle være kinesisk. Man ville sikkert kunne lave spændende og nyttig forskning, men ikke helt uden statslig indblanding. Clemens Stubbe Østergaard kalder tanken om et dansk universitet i Kina genial. Det er jo dyrt at lave et universitet, men hvis man var villig til at betale, kunne det få virkelig stor betydning, for kineserne er meget interesserede i den skandinaviske samfundsmodel. Og når de amerikanske universiteter har afdelinger derude, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke også skulle have det.» at lære udenad og reproducere de officielle kilder. gruppeeksamen tilladt i KiNa Der er ingen tvivl om, at en del af mine studerende vil havne i det kinesiske bureaukrati, og de vil måske have en lidt anden forståelse, end de ellers ville have haft. Jeg tror, det er sådan, vi kan være med til at forandre det kinesiske system, og ikke gennem politisk boykot. Derfor bør man også bygge et dansk universitet i Kina, mener han. Vi skal komme med det, som er vores styrke, både hvad angår demokratisk deltagelse og i forhold til vores problemorienterede undervisningstradition. Desværre er vores egen regering ikke er særlig entusiastisk her. Jeg afholdt fx gruppeeksaminer i Kina, og det er jo forbudt i Danmark. Ifølge Bengt Åke-Lundvall er de kinesiske studerende i grunden ikke meget anderledes end de danske rent bortset fra, at de kinesiske er mere sultne efter viden og forståelse. Og dog er alt anderledes i Kina. Problemet er ikke, at folk ikke må sige, hvad de tænker. Problemet er, at de fleste tænker for lidt. Deng Xiaoping sagde, at det var godt for landet at arbejde hårdt og blive rig. Ja, det var moralsk ikke bare forsvarligt, men også ønskeligt. Det skabte en grov materialisme, som blev understreget af, at man hidtil har fravalgt velfærdsstaten fx skal man betale for både uddannelse og sygepleje. Så de fleste unge mennesker tænker primært på, hvordan de kan klare sig selv og tjene mange penge, og ikke så meget på, om de er enige i, hvad der foregår på det politiske niveau. For de fattige kinesere er dette fokus endnu mere udbredt. Der er mange selvmord på de kinesiske universiteter. Det skyldes, at fattige forældre satser alle deres sparepenge på, at deres børn får en universitetsuddannelse. Presset på disse studerende er enormt, for hvis det så ikke lykkes, er det en katastrofe uden lige. Så igen kan man sige, at censur og sindelagskontrol ikke nødvendigvis er det værste problem i det kinesiske uddannelsessystem. Bengt Åke-Lundvall mener, at der på visse punkter er mere rum for fritænkning i Kina end i Danmark. Det gælder fx gruppeeksamen. Foto: Scanpix.

8 8 Foto ScAnPiX Dm s formand, ingrid Stage, og Dm Studerendes Hans Schmidt-nielsen er begge tilhængere af et dansk universitet i Kina, men ikke for enhver pris. Billedet der stammer fra en forelæsning om homoseksualitet på Fudan Universitet i Shanghai i emnet var bandlyst fra universiteterne indtil for få år siden. Før da blev homoseksualitet stadig blev betragtet som en sindssygdom. Hvad har Sander gang i? det lyder flot og fyrsteligt med et dansk universitet i Kina. Men dm Studerendes formand frygter, at Helge Sander fokuserer på et rent bundlinje-universitet, der skal gafle kinesiske studerende fra amerikanske og engelske konkurrenter. Da Helge Sander under sin Kinatur i efteråret fik ideen til et dansk universitet i Beijing, var han tæt mandsopdækket af repræsentanter for dansk erhvervsliv, herunder Dansk Erhverv og Danmarks Eksportråd. Delegationens sammensætning fik DM Studerendes formand til at frygte for videnskabsministerens hensigter med universitetet en bekymring, der ikke er blevet mindre, efter at han har læst Videnskabsministeriets Kina-strategi. Her står der blandt andet, at uddannelsernes relevans skal sikres gennem inddragelse af dansk og kinesisk erhvervsliv. Universitetet er overordnet en god ide, som, hvis den udføres fornuftigt, kan lette danske studerendes adgang til et studieophold i Kina. Men jeg synes, det er lidt foruroligende, at det ikke noget sted er nævnt, hvad det er for nogle værdier, man tager med. Det virker, som om det nemt kan komme til at foregå på erhvervsli-

9 9 vets præmisser, og at det bliver et rent bundlinje-universitet, siger Hans Schmidt-Nielsen. uni SKal SiKRe bredere HoRiSoNt DM s formand, Ingrid Stage, har ry for at være en stor tilhænger af internationalt samarbejde. Og både Danmark og Kina kan få meget ud af et universitetssamarbejde, tror hun. Men ligesom Hans Schmidt-Nielsen er hun bange for, at videnskabsministeren mest tænker på at erobre markedsandele nærmere bestemt at blande sig i konkurrencen om kinesiske studerende, som især engelske og amerikanske universiteter har kastet sig ud i. Jeg tror ikke, man skal koble sig på det her bare for at få del i kagen og konkurrere med andre. Vi skal gøre det for at give studerende og forskere mulighed for at lære en anden kultur at kende indefra for at sikre, at de får en bredere horisont. Og så er der spørgsmålet om finansieringen. Det er dyrt at etablere et universitet, og Helge Sander har endnu ikke løftet sløret for, hvor pengene skal komme fra. Han har nævnt finansloven , men afvist at sætte et beløb på. Hans Schmidt-Nielsen er bange for, at regningen havner hos universiteterne, der i forvejen er pressede af en stram økonomi. Foreløbig er det tanken, at universitetet skal udbyde uddannelser på bachelor-, kandidat-, og ph.d.-niveau, og at de studerende skal undervises af både danske, internationale og kinesiske forskere. Hvad de formelle rammer skal være for universitetet, der altså skal operere i den kommunistiske etpartistat, nævner Kinastrategien ikke noget om. Også det finder Hans Schmidt-Nielsen problematisk. Først og fremmet frygter han, at Helge Sander vil bruge universitetsloven fra 2003 som lovgrundlag. Hvis vi skal være i Kina, skal der være helt frie rammer for studerende og forskere. Derfor vil det være højest kritisabelt, hvis man baserer det på den danske universitetslov, hvor eksempelvis studielederen kan bestemme, hvad der skal forskes i, og hvor der også står, at forskningen skal tilpasses de strategiske forskningsområder, som universitetet har nedsat. dansk lov giver PaRadoKSeR Loven kan med andre ord bruges som et våben mod den frie forskning, og derfor kan man havne i den paradoksale situation, at kinesiske forskere mister deres forskningsfrihed ikke på grund af kinesisk censur eller kommunistpartiets kontrol med intellektuelle, men på grund af dansk lovgivning. Eller som Ingrid Stage siger: Der kan være mange gode grunde til at tage til Kina, men ikke nødvendigvis på grund af danske værdier om demokrati og individuelle rettigheder, for dem er der ikke mange tilbage af på det Sanderske Universitet. Men jeg synes da bestemt, at vi skal give andre indblik i den traditionelle danske uddannelseskultur med ligeværdighed og gensidigt ansvar for uddannelsen mellem studerende og lærere. Så kan vi måske også fastholde den lidt længere herhjemme. Den eneste, der i Folketinget har stillet spørgsmål til videnskabsministerens Kina-kurs, er Enhedslistens Per Clausen. Han kritiserede, at de to forskningsaftaler, Kina og Danmark underskrev sidste år, ikke inddrog spørgsmål om fri meningsudveksling og forskningsfrihed. Men det gør netop den nye Kina-strategi, svarede Sander. Men det er påfaldende, at omtalen kun fylder fem linjer i en 114 sider lang rapport, mener Per Clausen. Vi bestræber os på at have en kritisk dialog med Kina, men så skal det også have en reel betydning, når vi samarbejder. Det vil sige, at der skal være forskningsfrihed. Men man kan godt være bekymret for, at de fem linjer bare er der for at legitimere projektet, og hvor man hurtigt får en situation, hvor kineserne tænker nå ja, de fem linjer skal jo være der, men når det så er sagt, så er det business as usual, siger Per Clausen. dansk universitet i KiNa Efter amerikansk og engelsk forbillede vil videnskabsminister Helge Sander (V) bygge et dansk universitet i Beijing. Universitet skal ifølge ministeren udbyde betalingsuddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau og sikre en langt større udveksling af forskere og studerende mellem Kina og Danmark, end tilfældet er i dag. Uddannelsernes relevans skal ifølge strategien sikres gennem inddragelse af dansk og kinesisk erhvervsliv. Helge Sander forestiller sig, at universitetet kan etableres som et konsortium af danske universiteter eller i et partnerskab med et kinesisk universitet og med både danske og kinesiske undervisere og forskere blandt de ansatte. Universitetet er et af virkemidlerne i regeringens Kina-strategi, der skal understøtte dansk-kinesisk uddannelses-, forsknings- og innovationssamarbejde.

10 10 af maj carboni Foto: STeFAn KAi nielsen Troels er generelt godt tilfreds med den økonomiske støtte, studerende får, når de bliver forældre. Vi lever ikke som fyrster, men vi mangler ikke noget, siger han. Der er i hvert fald råd til nogle gode sandaler til sønnen niels. Fordel at få barn under studiet Kan det lade sig gøre at få bleskift og studium til at gå op i en højere enhed? ja, siger to mænd, der har været på barsel på Su. det er faktisk en fordel at få barn, mens man læser. Man er mere fleksibel, og ingen rynker på næsen over, at mænd i en periode holder pause fra karrieren for at trille ture med barnevognen. SÅ Meget FÅR StudeReNde Med børn Barsel: 5007 kr. før skat og omkring 4350 kr. efter skat. Derudover et SU-lån på kr. Man kan vælge at få udbetalt det dobbelte beløb (dobbeltklip), men så bliver længden af barslen tilsvarende forkortet. I hvor lang tid? 18 måneder, hvoraf de seks er forbeholdt faren, hvis han også er studerende. Tillæg til forældre efter orlov: kr. før skat om måneden til enlige forældre. 715 kr. om måneden før skat, hvis begge forældre er studerende. Derudover kommer rabat på institutionsplads, forhøjet boligstøtte, hvis man bor til leje, og mulighed for at tjene kroner ekstra pr. barn om året uden at blive trukket i SU. Klokken er to fredag eftermiddag. Troels har hentet sin søn Niels på halvandet år tidligt fra vuggestuen og har taget ham med ud for at købe nye sandaler. De tager sig god tid. Troels har ikke travlt. Det er en af fordelene ved at få barn, mens man læser. Den større fleksibilitet og frihed som studerende betyder, at man kan få bedre tid til sit barn og mere ro i hverdagen, siger Troels Clausen, der ud over at være far læser human fysiologi og biologi på Københavns Universitet. Studielivet giver blandt andet både Troels og hans kone mulighed for at blive hjemme med deres søn i halve dage og i stedet læse om aftenen eller i weekenden, hvis de har lyst til det. Det er oplagt at få barn som studerende også for mænd, mener studievejleder på Syddansk Universitet Rune Mastrup Lauridsen. Som mand er det en unik mulighed for at tage en lang barsel. Det kan være sværere, når man først kommer ud på arbejdsmarkedet, siger han. Rune tog selv et halvt års barsel, da han blev far under studierne. Det anbefaler han andre mandlige studerende at gøre, hvis de har lyst. en dejlig tid PÅ barsel Troels Clausen taler også varmt om den tid, hvor han skiftede bøgerne ud med sutteflaske og bleskift. Da sønnen Niels blev født, tog han to en halv måneds barsel sammen med sin kone, der læser psykologi. Troels var i gang med sit speciale, men det kunne godt lade sig gøre at holde en lille pause. Hans specialemakker tog et andet kursus i mellemtiden, og med muligheden for at få dobbelt SU-klip kunne det også hænge sammen økonomisk. Det var en stor fordel, at vi begge to kunne være hjemme med Niels i starten. Det ville nok ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg var bundet op af en fast stilling med de normale to ugers barsel. Det var en stor aflastning for min kone og en dejlig tid, hvor vi kunne være sammen alle tre, fortæller Troels. Da han startede på specialet igen, tog konen endnu et halvt års barsel. Da hun skulle tilbage til studierne, ventede de stadig på plads i den vuggestue, som de havde udset sig til Niels. En af Troels venner, der havde fået barn på samme tid, gjorde ham opmærksom på muligheden for at blive privat dagplejer i en periode. Så det gjorde han. De to venner valgte at dele en dagplejestilling mellem sig, så de skiftedes til at passe begge børn 2-3 dage om ugen. På den måde fik de hver en halv løn fra kommunen. Troels havde forskellige småjob ved siden af, men ofte valgte de to venner at bruge dagen sammen med deres børn. De tog i legestue, Zoologisk Have, i svømmehallen eller gik en tur med barnevognen. Det var enormt hyggeligt. Det var dejligt at komme ned i tempo og lade de små ting i hverdagen komme i centrum. Hvis vi for eksempel gik en tur ned til søen for at

11 11 fodre ænder, så var det den store ting den dag, fortæller Troels. FoRdel FoR KaRRieReN I alt har Troels gået seks en halv måned hjemme med sin søn. Det mener han har haft stor betydning for deres forhold. Jeg har haft muligheden for at lære Niels rigtig godt at kende helt fra starten, så jeg er kommet meget tæt på ham, siger Troels. Mange frygter måske, at det kan have indflydelse på ens studium og karakterer at skulle tage sig af et barn, men det har Troels ikke oplevet på nogen måde. Tværtimod mener han, at det kan være en fordel at have fået barn, når man skal til at søge job. Man bliver utrolig effektiv af at få et barn. Når der skal læses, så gør man det koncentreret, og man finder ud af, at man sagtens kan gå til eksamen, selvom barnet er sygt, og man ikke får sovet om natten, siger han. Det er også Rune Mastrup Lauridsens erfaring som studievejleder. Vi oplever, at folk, der har børn, er bedre til at disponere deres tid, siger han. På studievejledningen oplever de heller ikke, at studerende med børn bliver forsinket i deres studie ud over den tid, som de har haft barsel. Rune Mastrup Lauridsen mener også, at det kan have en positiv betydning for kvinders karriere at blive mor, før man skal ud og finde fast arbejde. Vi hører om arbejdsgivere, der ser det som problematisk at ansætte kvinder omkring de 30, der endnu ikke har fået børn. Så ved de godt, at risikoen for, at de snart skal på barsel, er forholdsvis stor, siger studievejlederen. PlaNlæg dit StudieFoRløb Generelt oplever studievejledningen på SDU ingen problemer for studerende med børn. Rune Mastrup Lauridsen anbefaler dog, at man i god tid forsøger at lægge en studieplan, når man har fundet ud af, at man venter sig. Måske skal man gå på barsel midt i et semester og kan ikke nå at gå til eksamen. Eller også udbydes det kursus, man mangler, ikke på det semester, hvor man kommer tilbage fra barsel. Derfor er det en god idé at opsøge sin studievejleder, mener han. I fællesskab kan man som regel finde en løsning på det meste, er Rune Mastrup Lauridsens erfaring. Nogle vælger for eksempel at sysle med en lille opgave derhjemme under barslen, mens andre har brug for ekstra tid til en skriftlig eksamen, fordi man er højgravid og skal på toilettet hele tiden. Det kan være helt fint at lave en meget optimistisk plan, så længe man indstiller sig på, at planen kan gå fløjten. Både under graviditeten og når man er blevet forældre, vil man opleve, at der er andet end ens egen lyst og vilje, der dikterer mulighederne, siger Rune Mastrup Lauridsen.

12 12 Frihed under Mediespalter emmer i øjeblikket af debat om ytrings- og pressefrihed. Hvordan ser det ud på universitetsmedier? Her er der redaktionel frihed, men (stort) Ja, vi er frie men. Sådan lyder det fra redaktører på Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København (CBS). Her har bladene et erklæret mål om at være uafhængige eller være redigeret efter journalistiske kriterier, men der er en grænse for, hvor hårdt historierne kan bide. Der er en grænse for, hvor meget man bider den hånd, der fodrer en. Der er en usynlig grænse for, hvad man kan gøre med sin journalistik, siger Richard Bisgaard, som er redaktør på Universitetsavisen på Københavns Universitet. Han og redaktionen på Universitetsavisen forsøger dog at skubbe til grænsen med et frihedsbrev i hånden. Og avisen får ros af ansatte for at vise tænder til tider. På Aarhus Universitet og CBS i København har man ikke deciderede frihedsbreve, men et erklæret mål om at redigere bladene efter journalistiske kriterier. Vi har stor pressefrihed, men vi er også en medarbejderavis på godt og ondt. Derfor er det en illusion at tro, at man kan være 100 procent uafhængig, når man er 100 procent økonomisk afhængig af universitetet. Omvendt kan man lige så godt lukke avisen, hvis medarbejderne og de studerende føler, at avisen er ledelsens forlængede arm, siger Anders Correll, redaktør på CAMPUS, Aarhus Universitets avis. SelvceNSuR På CBS-avisen, Kræmmerhuset, er redaktionen i princippet fuldstændig fri, men i praksis er det et organisationsblad, der skriver om kolleger, forklarer redaktør Bjørn Hyldkrog. Derfor bliver der taget nogle hensyn. For eksempel får kilder citater til gennemsyn. lasse jensen, vært på Mennesker og Medier på P1, spidder og roser her et lille udvalg af universitets- og studentermedier. HiPPocaMPuS Ruc S uafhængige blad nr. 10, maj 2008 RUCs uafhængige universitetsmagasin Hippocampus 5 articles in English Find them in the magazine and read them on the internet Alt om budgetsagen: Ansvaret er (også) politisk Ingen kan forklare underskuddet Anmeldelse af Trekroner Grillhouse HippoCampus har mest spræl. De har også den bedste historie at lege med: en alvorlig krise, der påkalder sig stor journalistisk opmærksomhed (en budgetsag, hvor fyringer var varslet for at finde 15 millioner kroner, red.). Det synes jeg, at de gør udmærket. Modparten kommer til orde i et interview med universitetsdirektøren, og de kommer godt rundt om historien. Man fornemmer, det er professionelt, det er sat professionelt op og har ikke det glade aktivist-præg det kunne sagtens være gået over gevind. Budgetsagen universitetsavisen KøbeNHavNS universitetsavis nr. 6, 2. maj 2008 Pernille mangler flere hænder De administrative medarbejdere kæmper for at nå deres arbejde. For få ansatte, for korte tidsfrister og for dårlige chefer sender folk hjem med stress Læs side 6-7 Fra sort til grøn samvittighed Først Anders Fogh Rasmussen, så Shell. Hvorfor skal fortidens miljøsyndere skiftes til at vaske forureningen af hænderne fra KU s talerstol, spørger Greenpeace Læs side 8 Universitetsavisen NUMMER 6 2. MAJ Det er rent hykleri når Københavns Universitet fejrer studenteroprøret under overskriften Kravet er medbestemmelse, mens man er inde i den mest massive afdemokratisering i Danmarkhistorien, lyder kritikken fra nutidens studenteroprørere Læs side 5, debat side 17 og kronik side REBOOT 68 Både dansk and English, please Hvordan sikres at institutter og fakulteter efterlever strategien om undervisning på både dansk og engelsk? Strid om parallelsproglighed på KU Side 11, 12 og 13 Den er i samme klasse som CAMPUS på Århus. Det er smukt, sobert, sagligt og pænt uden at være prangende. I forhold til CAMPUS er Universitetsavisen lidt foran. Det er meget professionelt arbejde, man kan se, at de gør meget ud af alt fra opsætning til redigering. Den har en rimelig bredde og er let at læse. Det er godt at læse om ungdomsoprøret underligt, ingen af de andre tager fat i det.

13 af eva TingKær 13 ansvar De bliver hørt, men dikterer ikke avisen, siger Bjørn Hyldkrog, der indimellem må tage nogle ture med ledelsen i kølvandet på kritiske historier. Jeg kunne godt ønske mig, at der var en større forståelse i praksis for konsekvensen af at have en redaktionelt uafhængig avis i organisationen. Det kunne betyde, at der ikke opstår skuffelser, og at jeg ikke bliver konfronteret med følelsesstyrede reaktioner, men i stedet med en professionel forståelse, siger han. CAMPUS i Aarhus trykkede i november 2006 på den ømme tå, der hedder universitetsansattes ytringsfrihed. Og undersøgelsen viste, at de ansatte censurerer sig selv. Helga Mathiassen på HippoCampus på RUC oplever, den er meget udtalt på RUC. Det sætter også nogle grænser for journalistikken, men det er uundgåeligt, mener Bjørn Hyldkrog: Vi er ikke Politiken, vi er mere i stil med en intern medarbejderavis på Politiken. Der læser du ikke artikler om Politikens direktions beslutninger, dem læser du om i Berlingske Tidende. Hvis folk skal kritisere arbejdsgivere, tænker de sig grundigt om alle steder. andre universitetsmedier Syddansk Universitet, Odense har et officielt blad Ny Viden, der i princippet også har frit råderum. Men bladet behandler ikke interne forhold. Det redaktionelle formål er at fortælle om universitetets forskning til resten af Danmark. RUCNyt, RUC s officielle blad, bliver til af frivillige kræfter. Universitetets kommunikationschef er ansvarshavende redaktør. Studerende Mai Christensen er redaktør og har en redaktionel linje om at fortælle om forskning og begivenheder på universitetet.» campus aarhus universitets avis nr. 8, 5. maj 2008 Universitetsranglister vokser i både antal og indflydelse. Forskere konsulterer dem, hvis de overvejer at søge et job på et udenlandsk universitet. Universiteterne bruger dem i deres markedsføring og til at sætte strategiske mål. Studerende kigger på dem, inden de beslutter sig for, hvilket universitetet de skal søge ind på, og store virksomheder skeler til dem, når de ansætter nyuddannede. Det sker på trods af, at ranglisterne har alvorlige metodologiske begrænsninger. En ny engelsk undersøgelse antyder, at nogle ranglister mere måler det, der kan måles, i stedet for at måle det, der tæller, mens andre ranglister bare ikke måler godt nok. På Aarhus Universitet siger flere ledere, at de ikke lægger vægt på universitetsranglister. Jeg opfatter ranglister som rene mediestunts, som overvejende er til benefice for journalister og i øvrigt til almindelig underholdning. Jeg bekymrer mig overhovedet ikke om dem, siger Svend Hylleberg, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Men hvad er det for indikatorer, der måles på, og hvordan vægtes de i de enkelte rankings? Findes der i det hele taget et sæt indikatorer, der objektivt og indiskutabelt kan måle universiteters performance? Den er også sober, saglig og professionel. Men den har karakter af at være en virksomhedsavis. Man kan ikke være i tvivl om, at her er Aarhus Universitets officielle avis. Der er artikler om bestyrelsens planer og om rankings af universiteter og så et lille åndehul om en kapsejlads. I det nummer, jeg har set, har jeg ikke læst noget, der fik mit pis i kog. RucNyt Ruc S officielle blad nr. 12, 28. maj 2008 Information og debat fra Roskilde Universitetscenter apr maj 2008 Besøg fra Vietnam Regnskabet officielt i plus Brug din stemme Det minder mig om DR s gamle personaleblad DRåben. Man læste det kun for at finde ud af, hvem der var blevet ansat eller fyret, og hvem der havde runde fødselsdage. Resten var uendeligt tamt og havde intet med den virkelighed at gøre, som medarbejdere og ledelse befandt sig i. I modsætning til det gamle DRåben, er RUCNyt professionelt layoutet. Hovedbudskabet er: Hvor er vi dygtige: Vi har fået regnskabet i plus, vi er verdensberømte i Vietnam og Japan. Ingen spræl, ingen kritisk journalistik rent medløb.

14 14 Tre skarpe til HippoCampus en ny vagthund Hippocampus opstod i efteråret 2006 i protest mod censur i RucNyt. Målet var at blive et samlingspunkt og være kritisk vagthund over for ledelsen. Hvordan kan man det uden at få nye blinde vinkler? Helga Mathiassen fra Hippocampus-redaktionen svarer. Når I er opstået i protest, hvordan undgår I at være nogle, der bare er sure og overser egne blinde vinkler? For det første har vi en debatsektion, der er åben for alle. Vores hjemmeside er også åben, og vi har bragt uredigerede indlæg fra universitetsdirektøren. Faren for en blind vinkel er ikke større end på alle mulige andre medier. Vi er en åben redaktion, hvor alle kan komme. Og vi er en blandet redaktion, der diskuterer, hvordan vi dækker en sag på RUC. Derudover har vi en modpol i form af ledelsens nyhedsbrev og RUCNyt, der bringer stof fra bestyrelsens vinkel. Så det er ikke, fordi den del mangler talerør. Men når man hele tiden har en kritisk vinkel på ledelsen, hvordan undgår man så at blive talerør for internt fnidder? For nylig har vi haft budgetsagen (en sag, hvor fyringer var varslet for at finde 15 millioner kroner, red.), og 30 fyringer er en alvorlig sag det kan man ikke kalde internt fnidder. Ud over det, skal man ikke være bange for, at debatten bliver præget af fnidder, for de ansatte knokler. Samtidig tør mange ikke ytre deres kritik offentligt, så når nogle gør det, er det virkelig, fordi de mener det. HippoCampus har i øvrigt ikke et erklæret mål om at kritisere ledelsen. HippoCampus har en kritisk vinkel på alt, der trænger til at blive kigget efter i sømmene. Jeg går ud fra, at I bruger rigtig meget tid på HippoCampus. Står indsatsen mål med effekten af bladet? I perioder op til deadline bruger vi alle aftener på en hel uge. Frokostpauserne går også med det. Eller vi må pjække fra forelæsning for at lave et interview. Det er en stor opgave, men også noget, vi brænder for. Det er det værd. Vi får meget positiv feedback fra folk især når sager har været oppe at vende. Så HippoCampus er et vigtigt bidrag i debatten. HiPPocaMPuS HiStoRie KoRt HippoCampus opstod som protest over, at RUC s officielle personaleblad RUCNyt i august 2006 afviste at trykke to debatindlæg fra en studerende. Indlæggene rettede kritik mod rektor for manglende demokrati på RUC og kvaliteten af uddannelserne. Første nummer af HippoCampus udkom marts I maj 2008 udkom HippoCampus for 12. gang oplaget er på For nylig i forbindelse med varslede fyringer på RUC klikkede ansatte og studerende sig ind på hjemmesiden over et par uger for at følge debatten. HippoCampus finansieres af bidrag fra forskellige foreninger, organisationer og enkeltpersoner. agenda de StudeReNdeS blad PÅ aalborg universitet april 2008 De studerendes blad på Aalborg Universitet APRIL 2008 DISKRET SPEEDDATING PÅ AAU // ER DU EN PRETTYBOY? TEST // NORDKRAFT DEN NYE KENNEDY ARKADEN? Her er vi i en helt anden boldgade. Man har en fornemmelse af, at sex spiller en meget stor rolle. Der er ikke mindre end fire artikler om dating at få noget på den dumme. Og så er der en reportage om de studerendes frisør. AGENDA Jeg ved ikke om, de øver sig på at lave Tjeck Magazine? Jeg savner en universitær vinkel, der går ud over, at her er en masse unge mennesker samlet. RuSt de StudeReNdeS blad PÅ Sdu, odense maj 2008 RUSTMaj 2008 Rust minder på mange måder om Agenda, der er meget ungdomsstof om film og musik. Rust er en lille smule mere journalistisk. Men kritikken bliver ofte rettet længere ud end universitetet for eksempel er der en historie om ændring af adgangskrav, hvor videnskabsministeren står for skud. Der er dog en artikel med en selvkritisk vinkel om, at danske studerende er hjemmefødninger og slet ikke er så globale, som de gerne vil give indtryk af at være.

15 af jørgen carlsen idehistoriker og ForSTAnDer den skarpe 15 For TeSTrUP HøjSKoLe Er dit studie et surt show? Det kan forekomme ironisk, at ordet studie kommer af det latinske studium, som betyder iver, interesse, lyst. I hvert fald er der en hel del studerende, der oplever tingene fra en anden kant. Langt de fleste videregående uddannelser må notere alarmerende store frafaldsprocenter. De studerende giver simpelt hen op enten fordi de har lyst til noget andet, eller simpelt hen fordi de bare har tabt lysten. Selv mange af dem, der standhaftigt bider sig fast i deres studium, kender til den ulyst, der opstår, når lærelysten lægges i spændetrøjen og forvandles til en pligt: projektrapporter, skriftlig og mundtlig eksamen, specialekontrakt med vejlederen og i baggrunden SU-klippene, der ubønhørligt minder én om, at man er på nedtælling. Nogle kan dette pligtaspekt antage så store dimensioner, at man mister den lyst og glæde, som oprindeligt fik én til at påbegynde studiet. Man føler, at man sidder i saksen og får en slags krampe i eksistensen. Denne frustration har i langt de fleste tilfælde intet med den studerendes evner og forudsætninger at gøre. Alle kender eksempler på, at højtbegavede studerende løber ind i specialemuren og går kold i stedet for at komme videre med deres studium. Og deres liv. Er man derhenne eller på vej ud i en sådan situation kan et højskoleophold være en hjælp til at komme videre. Ikke som en udvej, men som en genvej til at finde tilbage til lærelysten. Netop fordi højskolen er et tvangfrit læringsmiljø eksamensfri zone kan den enkelte uden ydre pres besinde sig på, hvad det er, man gerne vil i stedet for hele tiden at være blokeret af alt det, man skal. Der findes mange solstrålehistorier om studerende, der har genvundet læselysten efter et højskoleophold og taget fat på studierne med fornyede kræfter. Her er en af dem: En biologistuderende var kørt fast i sit speciale. Han havde i umådelig lang ting studeret en speciel flueart i alle dens afskygninger. Men fluerne var blevet en plage for ham. Han var ved at bukke under for præstationspresset i forbindelse med specialet. Han havde simpelt hen fået fluer på hjernen og kørte i månedsvis i tomgang. Han valgte så at tage 4 måneder på Testrup Højskole. Med i bagagen havde han sin bedstefars bulede saxofon, som havde ligget på loftet i masser af år. Han kastede sig ud i undervisningen, samværet og højskolelivet i det hele taget og lærte at traktere saxofonen nogenlunde. Nogen Charlie Parker blev han bestemt ikke. I fire måneder truttede han løs og skænkede praktisk taget ikke sine fluer en tanke. Og nu kommer så det lille mirakel: Da han vendte tilbage til universitetet efter højskoleopholdet, var der sket noget med ham. Han følte sig fuld af energi og gåpåmod. Batterierne var ganske enkelt blevet ladet op. I løbet af ganske få måneder fik han ekspederet sit speciale, tog senere en ph.d. og nyder nu almindelig anseelse i fagkredse for sin viden på det pågældende område. Lysten kom tilbage i højsædet, og ordet studium genvandt sin oprindelige betydning. Se, det var en rigtig solstrålehistorie. Oven i købet en historie fra det virkelige liv. At tage på højskole var en beslutning, han selv havde taget. Havde han rådført sig med en studievejleder forinden, var han formodentlig blevet talt fra ideen. Studievejlederne er nemlig bastet og bundet til kun at tænke i formelle meriteringsbaner. De er selv en del af det sure show.

16 UDgiVerADreSSereT maskinel magasinpost id-nr: AL HenVenDeLSe, Dm, TeL: af THomAS BøTTcHer Poul-Pot er Poul Holms øgenavn på ruc en henvisning til fortiden i Kommunistisk Arbejderparti KAP og hans hastigt gennemførte reformer på ruc. Den rigtige Pol Pot havde et problem med folk med briller. Poul Holm har nu afsløret, at han har et problem med studenterpolitisk aktive studerende. RUC-rektor sylter studenterpolitikere Rektor Poul Holm vil ikke høre, hvad studerende, der er involveret i studenterpolitisk arbejde, synes om deres uddannelse, fremgår det af intern Rucmail. en hån mod Ruc s demokratiske strukturer, siger studenterråd. Rektor Poul Holm vil gerne have de studerende på RUC i tale for at høre, hvad de synes om deres uddannelser. Men ikke de studerende, der bruger en stor del af deres fritid på at sætte sig ind i RUC s organisering gennem deres arbejde i studienævn, Akademisk Råd og studenterpolitiske foreninger, fremgår det af en intern RUC-mail. I mailen, der er sendt til RUC s studievejledere af rektorsekretariatet, står der: Helt konkret vil Poul gerne tale med studerende, der ikke er involveret i studenterpolitisk arbejde, men alene er brugere af RUC s uddannelser, om de uddannelser, de læser. Hvad synes de om de uddannelser, de går på: kvalitet, struktur og organisering. Næstformanden for Studenterrådet på RUC kalder mailen en hån mod demokratiet på RUC. Den viser, at rektor helt bevidst vælger at ignorere de demokratiske strukturer og de studerende i studienævnene og Akademisk Råd, der bruger deres tid på at lytte til deres medstuderende for at arbejde for at forbedre kvaliteten, strukturen og organiseringen af RUC s uddannelser, siger Kristine Bak Nielsen. Hun finder det positivt, at Poul Holm overhovedet tager initiativ til at lytte til de studerende, men uforståeligt, at studenterpolitisk aktive studerende skal udelukkes. Desværre er det ikke nyt, siger Kristine Bak Nielsen. Det er ikke første gang, at vi har følt os overset i Akademisk Råd. Og studienævnene har også længe været underprioriteret. I december blev Poul Holm i et åbent brev kritiseret for have reduceret inddragelsen af personale og studerende dramatisk og for i stigende grad at have reduceret møderne i Akademisk Råd til orienteringer.

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Referat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00

Referat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00 100 Referat Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00 Følgende bestyrelsesmedlemmer deltog i mødet: Formand Jørn Pedersen Britt Salomonsen Erik Jepsen Gitte Skare Ole Kjær Brian Stein

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE Du er akademiker. Du har knoklet dig til viden og udviklet dig til unik, kvalificeret arbejdskraft. En værdifuld ressource, der vil bruges og selv yder en indsats for, at det

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Bestyrelsesmøde. Dagsorden og bilag. Indhold 20-05-2009 18:00 21:30 RUC. Studenterrådet v. Roskilde Universitet. Dagsorden... 2

Bestyrelsesmøde. Dagsorden og bilag. Indhold 20-05-2009 18:00 21:30 RUC. Studenterrådet v. Roskilde Universitet. Dagsorden... 2 Bestyrelsesmøde Dagsorden og bilag 20-05-2009 18:00 21:30 RUC Studenterrådet v. Roskilde Universitet Indhold Dagsorden... 2 Bilag 1: Ranking hot or not!... 4 Bilag 2: DSF... 5 Bilag 3: Mødeplan... 6 Bilag

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lek to r L is e Ly ngbye, S tu diele der for Mast er i Jo ur n a l i st i k Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drøm om fremtiden og kom i 1sid0er MÅL Styrk dit liv med Chris MacDonald Drøm om fremtiden og kom i mål Vi er de eneste levende

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov En pjece til mænd om barsel Far på barsel Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov 1 Kære Helt konkret mener HK, at 12 uger af barselsorloven skal øremærkes til fædre. 2

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere