1. Hverdagsfællesskab
|
|
- Emilie Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Hverdagsfællesskab Slut jer sammen i husmenigheder! Alt for længe har størstedelen af Guds folk og Jesu venner været et publikum på kirkebænke. Nu er tiden kommet til denne appel: Slut jer sammen i husmenigheder! Det betyder ikke, at I skal holde op med at gå til de traditionelle gudstjenester, men det betyder, at behovet for kristent fællesskab og personligt nærvær bliver tilfredsstillet. Rundt om i kirkerne og mødelokalerne er der fyldt med ensomme og skuffede kristne, men de er ikke skuffede over evangeliet, og de er glade for at være Guds børn. De får også meget ud af at deltage i møderne, men de er dybt skuffede og utilfredse, fordi de ikke er kommet ind i et virkeligt kristent fællesskab. Der går en historie om en mand, som ikke fulgte de gængse normer for opførsel i kirken. Da nogle sagde det til ham, blev han glad, for det gav ham mulighed for at hilse på dem. Den samme skuffelse og utilfredshed findes også blandt unge. Både i små og store grupper er der dybt ulykkelige unge disciple, og årsagen er den samme, at de ikke er kommet ind i det fællesskab med kammeraterne, som Jesus har lovet dem. De bliver nemt Guds publikum, når der er tale om envejskommunikation. Skuffelsen er ikke altid bevidst. De ældre går ud gennem de brede kirkedøre til orgelmusik og ser de mange andre, der taler med hinanden. De synes, det har været en god gudstjeneste på alle måder. I frikirkelige sammenhænge går de ud fra mødet og tænker på, hvor godt det har været, og de spørger sig selv om, hvor mange der mon blev frelst. Men så lidt længere henne ad gaden, 100 meter fra kirken dukker følelsen af ensomhed op, og det gælder for både folkekirkelige og frikirkelige, unge og gamle. Nogle fortrænger skuffelsen, accepterer ubevidst tilstanden og tænker: ʺKristenlivet udfolder sig i gudstjenesten, til møderne og i ungdomsgrupperne. Jeg må lade være med at tænke på, hvordan jeg har det, når jeg er hjemme, på arbejde og i skole. Sådan er det bare. Et dobbeltliv!ʺ Det er både falsk og djævelsk! Accepter ikke denne tilstand! Resigner ikke! Lad det ikke blive en sovepude! Lad ikke Satan snøre jer! Tag i stedet imod det budskab, som Gud netop i dag giver sine børn og Jesu Kristi disciple over store dele af verden inden for mange kirker og trossamfund: Slut jer sammen i husmenigheder! Bryd med den borgerlige livsstil Med dette udtryk tænker vi ikke på politikken på højrefløjen. Vi tænker på en livsstil, hvor man trækker sig tilbage til sit hus eller lejlighed, omgiver sig med dejlige ting og har til formål at have det godt. Til jer, som har valgt eller lige så stille er gledet ind i denne holdning, er der lidt stof til eftertanke: I vil jo være kristne. Men er det alligevel ikke sådan, at I foretrækker at
2 være jer selv? I har en hel del bekendte, men kun få eller ingen venner. I har et overfladisk samvær med ligesindede, og på den måde holder I andre på afstand. Ind imellem strejfer I religiøse emner, men netop kun strejfer. Er det ikke også sådan, at de ting, I ejer, er blevet meget vigtige for jer? Bil og båd, møbler og udstyr, musikanlæg og TV skal fylde op i tomheden. Forandringer både indenfor og udenfor, nyt køkken eller haveanlæg, er blevet en uundværlig del af livsstilen. Møbler er kommet i stedet for mennesker. God mad og drikke erstatter venskaber. Snak om motorer og biler fortrænger fortrolige, åndelige samtaler. Kirken og mødelokalet passer perfekt ind i dette mønster. I kan gå derhen og samtidig bevare afstanden og leve videre i isolationen. Det går endda udmærket med at deltage i studiekredse, socialt arbejde eller en kirkelig klub uden at komme et eneste menneske nærmere. Snakken går og kaffen drikkes, arbejdet gøres og informationer gives, uden at I et øjeblik behøver at træde ud af den borgerlige livsstils isolation. I, som er unge, opponerer og protesterer. Omgangsformen er for overfladisk, og I foretrækker en enklere stil og leder efter et dybt kristent fællesskab med andre kristne. Men hvor længe varer det? Prøv at tænke efter! Er en del af jer ikke kommet ind på en glidebane, der fører ind i den samme borgerlige livsstil, som jeres forældre lever i? Hvorfor? Fordi den borgerlige livsstil er så nem. Du kommer ikke i konflikt med nogen, hvis du holder dig udenfor. Du får ingen forpligtelser, som kræver åndelig kamp eller nød for andres frelse, og dermed får du mere tid til dig selv. Sådan taler Djævelen. Det er de få, han frister med alkohol, narkotika, seksuelle udskejelser og uærlighed i pengesager. De fleste af jer bliver fristet med af den pæne, respektable, borgerlige livsstil. Bryd med den og træd ud af rækkerne! Tag et opgør og bed Jesus om at måtte blive hans efterfølger. Da den hellige Frans af Assisi brød med sin far og den livsstil, han stod for, klædte han sig nøgen midt på Assisis torv. Han lagde sin smukke dragt ned foran sin fars fødder, mens biskoppen dækkede ham med sin kappe. ʺFra nu af,ʺ sagde Frans, ʺhedder det ikke længere far Bernadone, men: Fader vor, du som er i Himlene.ʺ Var det rigtigt, det han gjorde? Ja, i hans situation var det. Jesus havde kaldt ham til total fattigdom på samme måde, som han kaldte den rige unge mand, som det fortælles i NT. Det, I kan lære af dette er, at det er Guds vilje at løse jer fra bindingerne til de materielle ting. Nogle af jer bliver også nødt til at tage afstand fra forældrenes, familiens og vennernes livsstil. Det er selvfølgelig ikke mere rigtigt at bo i et grimt hus end i et smukt, og selvfølgelig kan I omgive jer med smukke ting. Men hvis I vil være Jesu efterfølgere, må holdningen helt igennem stemme overens med Jesu ord: ʺDen, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.ʺ *)
3 Ingen husmenighed uden hverdagsfællesskab Både familier og enlige bør sætte sig ned og overveje: Hvilket forhold har vi til kristne i nabolaget? Kristen er man nemlig ikke alene, men sammen med andre. Livet som discipel kan man ikke leve i isolation, men i en discipelflok. Så radikalt er det. I kan ikke have et sandt forhold til andre Guds børn på basis af et ʺhejʺ ʺgod morgenʺ ʺdejligt vejr i dagʺ. I kan ikke både isolere jer fra andre kristne i nabolaget og samtidig være kristne. Hvis I ikke kender dem, må I sørge for at komme til det. Selv om de skulle være typer, I ikke tror, I kan sammen med, må I i alle tilfælde lære dem at kende. Når det er sket, kan I måske blive enige om at være i hver jeres husmenighed, men de må ikke bare være ligegyldige for jer. Og hvis I ikke har et godt forhold til jeres kristne naboer, så må I sørge for at få det. Inviter de ubehagelige naboer hjem til jer og snak ud med dem. Gør op med hinanden og bed Gud om tilgivelse! Hvis det ikke går, så går det ikke, men I skal siger Bibelen holde fred med alle mennesker. Guds ord spørger også om, hvordan vi kan elske Gud, som vi ikke har set, når vi ikke elsker vores bror, som vi har set. I unge må ikke bare udvælge jer kammerater, som bor et eller andet sted langt væk, bare fordi I kan lide dem. I skal først og fremmest være i kontakt med andre kristne, som bor i nærheden af jer. Forældre og ældre søskende skal sørge for at børnene mødes, så de kommer til at holde af hinanden. I skal indbyde gamle brødre og søstre i Kristus og hjælpes dem ind i nabofællesskabet. Måske finder I nogle, som har levet et helt liv i den tro, at kristendom kun leves i mødelokalet og i kirken. Nu er de gamle, trætte og skrøbelige og kan sjældent komme til et møde eller en gudstjeneste. De er også lemmer på Kristi legeme, grene på det vintræ, som er Kristus, og levende sten i hans tempel. De hører ganske enkelt med i den husmenighed, I skal danne. Tag det besvær med, det giver, at få dem med i flokken. Et hverdagsfællesskab forudsætter selvfølgelig, at I bor så tæt på hinanden og har så god kontakt, at I kan fungere som en stor familie. Hvis ikke I i bogstavelig forstand taler med hinanden hver dag, så skal I i hvert fald have en god og naturlig mulighed for det. Måske kommer der nogle, som bor lidt længere væk, med i husmenigheden. Denne bror eller søster i Kristus må komme og være sammen med jer så meget som muligt. Der findes oven i købet husmenigheder, hvor de fleste er flyttet hen i nærheden af hinanden. De har solgt hus, sagt lejlighed og arbejde op og har fået nyt hus, lejlighed og arbejde dér, hvor de havde den naturligste kontakt med en husmenighed. Gør jer fri af mødekomplekset Kristne har et mødekompleks. Gør jer fri af det. Tænk mere på selve fællesskabet end på at komme sammen til møder i husmenigheden. Selvfølgelig skal I mødes. I skal have bibelstudier og samtaler, bønnemøder, fester og kærlighedsmåltider. Men I tager fejl, hvis det er det eneste, I tænker på. Gå altså ikke
4 ud til jeres kristne naboer med indbydelser til husmøder. En husmenighed består ikke af en flok kristne, som holder husmøder. Lær naboerne at kende, først og fremmest for at blive venner. Gør det fællesskab, I allerede har i Kristus, til virkelighed, og lev sammen som brødre og søstre, for det er jo det, I er. Derfor er det måske vigtigere at skifte dæk på naboens bil, fordi han ikke har håndelag til det, end at indbyde ham til bønnemøde. Eller måske endnu bedre: Bed ham om at hjælpe dig med din bil. Det er måske mere ʺåndeligtʺ at tage på skovtur med jeres kristne nabofamilie end at arrangere samtaler om Bibelen. Og det er måske heller ikke så vigtigt at få de gamle med til et fromt ældremøde og teenagerne til et ungdomsmøde i kirken. Både de unge og de gamle har mere brug for nogle at være sammen med i hverdagen. Hvis I befrier jer fra mødekomplekset, betyder det måske, at I kommer til at forenkle jeres liv, for vi har alle begrænset tid og overskud. I kan ikke sidde i en hel række bestyrelser, synge i kor, tage rundt til gode møder, høre interessante foredrag, deltage i foreninger, idrætsklubber mm. samtidig med, at I lever i et hverdagsfællesskab i en husmenighed. Dette bliver vanskeligt for mange. Nogle bliver skældt ud. I får dårlig samvittighed, og samvittigheden har ret, når den slår på, at det alt sammen er så vigtigt, så vigtigt. I vil føle, at aktiviteterne i kirken, i mødelokalet, i den kulturelle organisation, i den sociale komité og i idrætsforeningen binder. At gå ud af systemerne for at begynde at leve i et kristent fællesskab vil føre mange af jer ind i konflikter og kriser. Og netop derfor, fordi I kommer i vanskeligheder, ikke bare for jer selv, men også i forhold til andre mennesker, må I gå klogt frem, bruge takt, bede om kærlighed og tage hensyn. Og alligevel der er ingen vej udenom. Vi skal have tid og overskud til at leve i det kristne fællesskab, for det er det, Gud har kaldt os til. Ved I for resten, at udtrykket, Guds hus, aldrig er brugt om en bygning i NT? ʺHans hus er viʺ, står der. Hvis I altså ved at bede og tænke sagen igennem kommer frem til, at I er bundet i et aktivitetsmaskineri, så skal I løse jer fra det. Bed også om, at I ikke kommer til at gå fra det ene aktivitetsmaskineri til det andet. Tal sammen om mødekomplekset, afvis det og sats på hverdagsfællesskab i husmenigheden. De urkristne husmenigheder Det tog 200 år, før den første kirke blev bygget, og der gik meget længere tid, før det blev almindeligt med kirkebygninger. I hele denne lange ekspansive tid, da evangeliet spredtes med voldsom kraft langs hele Middelhavskysten, holdt de troende sammen i husmenigheder. De allerførste blev dannet i Jerusalem. Her samledes tusindvis af troende i hundredvis af hjem rundt omkring i byen. Et af de huse, der var centrum for en sådan husmenighed, tilhørte Markusʹ mor. Da Peter var blevet fængslet, og en engel befriede ham for lænkerne og førte ham ud i Jerusalems gader, gik han hen til dette hus. Der fandt han husmenigheden samlet.
5 De, der holdt til dér, må have været sammen i et inderligt bønsfællesskab. Peters befrielse var svar på deres forbøn. I Korinth underviste Paulus først i synagogen. Da han blev hånet og foragtet af jøderne, tog han ind til Titus Justus. Hos ham fik menigheden sin begyndelse som husmenighed. Priska og Akvila var ledere for en af husmenighederne i Rom. Paulus kalder dem sine medarbejdere og fortæller, at de havde vovet deres liv for at redde ham. ʺHils også menigheden i deres husʺ, skriver han i brevet til romerne. Da kejseren jog jøderne fra Rom, flyttede de først til Korinth, senere kom de til Efesus. I det første brev til korintherne hilser Paulus fra dem og fra menigheden med disse ord: ʺHilsen fra provinsen Asiens menigheder. Mange hilsner i Herrens navn fra Akvila og Priska og menigheden i deres hus.ʺ De var altså også i denne by blevet ledere for en af husmenighederne. I brevet til kolossenserne hilser apostelen brødrene i Laodikea og Nymfa og menigheden i hendes hus. I det lille brev, Paulus skriver til Filemon for at fortælle om den bortløbne slave Onesimus, hilser han ʺTil vor kære medarbejder Filemon og til vor søster Appia, til vor kære medkæmper Arkippos og til menigheden i dit husʺ. Resten af brevet fortæller om et dybt og inderligt fællesskab i denne flok. Der lå en særlig social struktur til grund for disse husmenigheder. Mange levede på forhånd i storfamilier. Til dem hørte ikke bare mor, far og børn, men ofte også bedsteforældre, andre slægtninge, folk, man tog sig af, tjenere og slaver. Disse storfamilier eller ʺhuseʺ blev centrum for menighedslivet. Det, vi kalder kernefamilien, som kun omfatter mor, far og en større eller mindre børneflok, er en moderne social enhed. Helt frem til den industrielle revolution fungerede familien ofte som en produktionsenhed. Senere er den blevet en konsumptionsenhed. Så snart børnene bliver gamle nok til at klare sig selv, flytter de hjemmefra, ordner deres egen økonomi, finder deres eget sted at bo, får deres egen bil og lever for sig selv, til de eventuelt gifter sig. Ikke al udvikling og al forandring er god, og denne er særdeles dårlig. Resultatet er ensomhed, isolation og rodløshed. Selv om nogle kan finde tilbage til den gamle storfamilie, så må vi ikke regne med, at det kan blive almindeligt. Vejen tilbage er spærret for de fleste. Men vi kan få en ny opblomstring af urkristne husmenigheder, ved at kristne, som bor i nærheden af hinanden, søger ind i et hverdagsfællesskab, og det er netop ved at ske over store dele af verden. Husmenigheder har allerede vist deres levedygtighed, og urkristendommens menighedsstruktur kan leve videre i vor tid og under vores sociale forhold. Hjemmene er vigtigere end kirkebygningerne Det er en påstand, I antagelig bliver forbavsede over. I er næsten alle vant til, at det er i kirken (eller i Betlehem, Betel, Soar, Filadilfia, Metodistkirken, Baptistkirken eller i Templet), det foregår. Her synger, spiller og jubler I for Herren, her har I
6 gudstjeneste, her hører I prædikener, her kommer I i den rette andagtsstemning, her kommer Helligånden over jer, og her modtager I Herrens legeme og blod i skikkelse af brød og vin. Der holdes godt nok andagt i nogle familier, og i en del hjem indbydes kristne til bønnemøder, bibelstudier o. l., men kun meget få ville få den tanke, at hjemmene er vigtigere end kirkebygninger og mødelokaler. Påstanden bygger ikke i første omgang på det, at hjemmene var samlingssteder for de første disciple, for rammer kan ændres. Det kan jo teoretisk tænkes, at Helligånden har ledt udviklingen bort fra hjemmene og husmenighederne til kirkerne og mødelokalerne. At dette ikke er tilfældet, vil I finde ud af, hvis I studerer to særlige udtryk i NT. Ordene findes i den græske grundtekst. Det ene er ekklesia, og det andet er koinonia. Disse to ord er de vigtigste for at få en forståelse af, hvad en kristen menighed er. Ekklesia betyder forsamling. Det kan være betegnelsen for en lille flok, som træffes i et hjem, men også for hele den verdensomspændende familie af kristustroende. Koinonia fortæller mere om karakteren af dette fællesskab. Det går på nærhed, inderlighed og fortrolighed. Så forstår I sikkert, at påstanden må være rigtig. Kirkebygninger egner sig jo til gudstjenester, men fremmer som regel ikke fællesskabet. De er ofte ukomfortable og upersonlige. I sidder bag hinanden efter ʺbusprincippetʺ og kan ikke se hinandens ansigter. I ved ikke, om jeres brødre og søstre græder og er bedrøvede, eller om de smiler og har lyst til at le. I ved ikke, om der sker noget, så tilbedelsen fødes. Derfor er det som regel ikke i kirken eller i mødelokalet, I oplever koinonia. Som regel, for der findes undtagelser. I et lille samlingssted på landet kan en flok troende bruge deres mødelokale næsten som et hjem. Hvis ikke en eller anden præst eller leder har skældt dem ud og sagt, at de skal tie stille, så snart de kommer over dørtærskelen, kan snakken få frit løb. De kan dele hinandens glæder og sorger, og mens der serveres kaffe til de voksne og sodavand til børnene, kan de gå omkring og snakke med hinanden. I et sådant miljø og en sådan stemning findes der noget af det samme fortrolige fællesskab, som kendetegnede den urkristne menighed. Ellers er det normalt hjemmene, som bedst kan fremme koinonia, og derfor er hjemmene vigtigere end mødelokalerne og kirkebygningerne. I kirken samles husmenighederne så søndag formiddag og på andre gudstjenestetidspunkter. Her møder I andre, som hører til Guds folk, ekklesia. Her oplever I, at I er mange. Her får I en forkyndelse og undervisning af en præst, som er professionel på den gode måde. Og her lyder sangen stærkere og mere fuldtonende, end den kan i de små grupper, som samles i hjemmene. Mange er skuffede over, at de ikke finder det fortrolige fællesskab med brødre og søstre i kirken. De spekulerer, diskuterer og analyserer for at finde frem til ordninger, der kan forbedre situationen. ʺKirken er for meget foredragssal,ʺ siger de, ʺså lad os vende bænkene, så vi kan se hinanden og ikke bare har et nakkefællesskab.ʺ ʺDer er for megen envejskommunikation.ʺ Sådan går snakken. Mit råd er, at I skal lade hele denne problematik falde. Lad kirken være, hvad den er, og som den er, og slut jer i stedet sammen i husmenigheder, for så finder I det, I savner. Så vil I også få en
7 positiv holdning til kirken, til mødelokalet og til det, der sker der. Så forventer I ikke mere, end I kan få, og tager med glæde imod det, som gudstjenesterne og møderne giver. Hold op med at klynke og klage. Tak i stedet Herren for gudstjenesterne, og vær trofaste, også som kirkegængere. For selv om hjemmene er vigtigere end kirkebygningerne og mødelokalerne, så har kirkebygningerne stor og positiv betydning, og husmenighedsbevægelsen vil de fleste steder bare tabe ved et brud med det etablerede gudstjenesteliv. Storfamilie Den mest ideelle ramme for en husmenighed er, at hver enkelt familie og hver enkelt enlig har sin egen bolig. Det er ikke godt, at enlige flytter ind som et familiemedlem i en større familie. Resultatet bliver nemt, at den enlige ikke får mulighed for at skabe sit eget hjem og vil være i fare for at miste sit selvværd. Tanken om storfamilien kan lyde så rigtig. ʺLad os slå os sammen og flytte ind i et stort hus. Så kan vi have fælles opholdsrum, fælles køkken og bil.ʺ Det er hvad mange, især unge mennesker, har sagt til hinanden. Når så eksperimentet har varet i nogen tid, kommer skuffelserne og konflikterne. Nogle roder og andre er ordensmennesker. Nogle er A mennesker, andre B mennesker. Nogle elsker visesang, andre kirkemusik. Nogle har høflige, stilfærdige børn, andre larmende (herlige) unger. På et tidspunkt, hvor en eller anden har mindre overskud, begynder skænderierne. Særligt vanskeligt bliver det, hvis man forsøger med fælles økonomi. Penge bliver let et betændt materiale. Mammon er en gud, som stadig samler tilhængere. Gerrighed, men også sløseri, er synder, som Bibelen siger, at vi skal vogte os særligt godt for. Det farligste er hvis storfamilien begynder at diskutere den fælles økonomi. Vi anbefaler altså, at husmenigheden indretter sig sådan, at man undgår disse faldgruber. Men, når det er sagt, skal der tilføjes, at hvis nogle af jer absolut vil være så dejligt radikale og gøre et forsøg, så sæt det i gang. Væbn jer med masser af tålmodighed og sæt ord på de vanskeligheder, I ved, der kommer. Tro ikke, at ʺsådan går det ikke for os, for vi er jo både venner og kristneʺ. Sådan kan det nemlig gå. Skriv regler og aftaler ned. Notér hvem, der er med til at vedtage retningslinierne, og vær enige. Vis papiret frem til dem, der kommer med senere, og få dem også helst til at underskrive det. Arranger en lille ceremoni, hvor I højtideligt indvier jer til Kristus og beder for jeres liv med hinanden. Slip ingen nye, som ikke kender reglerne og kravene eller vil være med til indvielsen, ind i storfamilien. Nye skal helst have en uforpligtende prøvetid, inden de optages som ʺmedlemmerʺ i familien. Hvis ikke I gør sådan, bliver der efterhånden en del, som bare flyder omkring i et grænseland. De er både med og ikke med i familien, og hvor kommer så deres ansvar og forpligtelse ind? Det må indrømmes, at der findes en del fine ord i Bibelen, I kan støtte jer til. I den allerførste tid solgte disciplene deres ejendom og gods og lagde pengene ʺfor
8 apostlenes fødderʺ i en fælles kasse. Det må have været huse, de ikke boede i og havde brug for, de solgte, for de levede jo i husmenigheder og havde brug for hjem at være i. Hvis nogle siger, at dette allerførste ejendomsfællesskab var et fejlgreb, kan I sige, at det ved man ikke, og at den senere udvikling lige så godt kan være en afvigelse fra Guds vej. Desuden har vi så få historiske fakta, at der ikke er grundlag for at dømme urkristendommens ejendomsfællesskab som et mislykket eksperiment. Hold fast, hvis I er enige trods alle advarsler. Herren være med jer! Den lille gruppe og den store menighed Der behøver ikke at blive strid eller konkurrence mellem den lille husmenighed og kirkens eller samlingsstedets funktioner. Tvært imod. Historien har vist, at den store menighed har brug for den lille flok, og at den lille flok har brug for den store menighed. Lad os igen tænke på forholdene i den første kristne tid. I Jerusalem var der en fin balance mellem husmenighederne og de store samlinger på tempelpladsen. Ingen ville få den tanke, at der skulle være nogen modsætning her. Det er utænkeligt, at nogle af disciplene skulle have sagt, at de havde nok i samlingerne i templet, eller at andre skulle foretrække samlingerne i hjemmene på bekostning af tempelmøderne. I Korinth var der tusinder af disciple, og der fandtes mange husmenigheder. Alle troende havde hverdagsfællesskab med andre Guds børn, og alligevel skriver Paulus til ʺmenigheden i Korinthʺ. De kristustroende var nemlig fyldt af bevidstheden om, at de hørte sammen. De var ét i Kristus, grene på samme træ, lemmer på Kristi legeme og levende sten i den samme bygning. Det var der ikke tvivl om. Den historiske udvikling har ført til, at vi har forskellige kirker, trossamfund og bevægelser. I større byer kan kirker og samlingssteder ligge på rad og række. I kan beklage den udvikling, som har ført til splittelsen, og hævde, at det slet ikke er Ånden, som har været førende i den proces, og I kan arbejde for og bede om mere enhed, også synlig enhed. Men I vil stort set være tvunget til at finde jer i situationen og må så prøve at få det bedste ud af den. Det kan være en trøst og hjælp at prøve at se hele forvirringen med Guds øjne. For ham findes der kun én menighed hvert sted. Det bedste er altså, at en husmenighed vokser op i tilknytning til en etableret menighed. Tal med menighedens ledelse og bed om kærlighed og enhed. Hvis forholdene er sådan, at en husmenighed skal være tværkirkelig for at undgå strid på det lokale plan, så må I acceptere, at den består af folk fra forskellige trossamfund gå til hver jeres gudstjeneste om søndagen. Skulle det ulykkelige ske, at I ikke på nogen måde bliver forstået, bør I holde fast ved, at I ikke kan leve et sundt kristenliv uden husmenighedens hverdagsfællesskab og omsorg. Nogle kan blive tvunget til at ʺgå ud af systemetʺ og leve som en kristen gruppe med en reduceret kontakt til den etablerede menighed. Da er der endnu større grund til at forene jer med Jesus i hans bøn om, ʺat de alle må være ét, for at verden skal troʺ. Råd til præster og prædikanter
9 Mange af jer er meget omhyggelige med at forkynde sådan, at Den Hellige Skrift er retningsgivende. Det gælder især så længe, emnet er frelsen. I spørgsmål, som drejer sig om kirke og menighed, er der derimod mange af jer, der skifter spor og hævder, at man ikke kan bruge urkristendommens menighedsliv som forbillede. Og I har ret, hvis vi taler om at kopiere det første menighedsliv i alle detaljer, for vi lever i en anden tid. Kopimetoden er også umulig, fordi de urkristne menigheder ikke var ens overalt. Men, når det er sagt, skal der tilføjes, at der findes en del af det nytestamentlige materiale, som er enkelt og klart, også når det gælder menighedens liv. Til dette hører den urkristne husmenighed. De første kristne brugte ind imellem synagogerne. Da de blev smidt ud, byggede de ikke nye mødelokaler, men koncentrerede sig om hjemmene. Og de stagnerede ikke, men ekspanderede. Metoden var smidig, fleksibel og fremmede koinonia. I kan derfor ikke forholde jer negativt til husmenighederne, hvis Skriften skal være retningsgivende. En ting til: Det er naturligt, at den, der har hovedansvaret for ledelsen af en menighed, ønsker at skabe rammer, så alle kan være med. Hvis I bliver tændt på husmenigheden, opstår denne tanke sandsynligvis: ʺOrganiser kredse eller distrikter. Inddel hele området sådan, at alle hører til et distrikt. Indsæt en kreds /distriktsleder, som kan kalde sammen til husmøder, f.eks. en gang om måneden, og som kan lede møderne. Selv kan jeg være med så tit, det kan lade sig gøre.ʺ Under visse bestemte forudsætninger kan dette blive godt. Over hele den såkaldte kristne verden finder vi eksempler på, at små, store og kæmpestore menigheder har oplevet gennemgribende vækkelser, blandt andet fordi husmenigheder er blevet en del af selve menighedens livsytring. Men organiseringen af husmenighederne er altid sket på en bølge af åndelig fornyelse. Det samme kan ske i Danmark, men det er ikke en selvfølge, at inddeling i kredse eller distrikter resulterer i, at der opstår urkristne husmenigheder. Tag imod dette gode råd: vær ikke for hurtige til at kalde kredsene husmenigheder. Spar på dette udtryk. Bed om, arbejd for og inspirer kredsene sådan, at de efterhånden udvikler sig til husmenigheder. Vær åben over for den åndelige udvikling. I kan da komme til at opleve, at den ene kreds efter den anden gennemgår en åndelig udvikling hen mod det punkt, da I med frimodighed kan kalde dem husmenigheder. Lederskab i husmenigheder Dette er et særligt vigtigt punkt. Det vil ikke lykkes jer at opbygge en nytestamentlig husmenighed uden et lederskab, og det vil ikke lykkes jer, hvis ikke I er villige til at underordne jer de ledere, Gud giver jer. Regn bare med det, koldt og nøgternt. Lad os først tage fat på spørgsmålet om underordning og lydighed. Bibelen fortæller os, at det er nødvendigt. I Hebræerbrevet står der: ʺAdlyd jeres ledereʺ. Erfaringen viser også, at der må underordning og lydighed til. Mange er svage, dvaske og har let ved at tabe modet. Et lederskab vil kunne holde flokken samlet, hvis det har myndighed.
10 Myndighed kan udøves med mildhed. En besked om, hvordan ting skal udføres, kan gives med en kærlig stemme. En tilrettevisning kan være gennemsyret af ømhed og varme. Da bliver det en glæde at underordne sig og let at adlyde. Hvis denne mildhed og kærlighed ikke er til stede, må I være på vagt og alvorligt overveje, om I har fået et magtmenneske og en intrigemager iblandt jer. En sådan person må forhindres i at få en ledende position, måske endda sættes udenfor. Han eller hun kan høre til dem, Jesus kalder glubske ulve, som bare splitter flokken og river den i stykker. Jesus siger, at vi skal være på vagt, så vi ikke bliver narret af dem. Det lederskab, som NT taler om, kan vi kalde karismatisk, fordi det bygger på nådegaver. I Efeserbrevet 4,11 står der bl.a. om evangelister, der har en særlig evne til at komme i kontakt med søgende og forkynde evangeliet sådan, at de forstår det. Der står også om hyrder, der bl.a. har til opgave at øve sjælesorg, og om lærere, der har nådegave til at undervise. Der fortælles om profeter, der er visionære, og om apostle, der er strateger. Andre titler i NT er diakoner eller menighedstjenere, forstandere og tilsynsmænd. Disse er administratorer, men ikke i modsætning til de andre ledere. NT giver os altså et billede af et lederskab, som udgør et team og et kollegium. Der var selvfølgelig fremtrædende ledere i urkristendommen, som øvede større indflydelse end andre, ikke fordi de havde et særligt embede, men på grund af deres personlighed og deres åndsudrustning. Om Stefanus står der f.eks., at han var fuld af tro og Helligånd, og at ingen kunne imødegå hans argumentation. Den rolle, nogle præster eller ledere har i vore dage, findes ikke i NT. Ingen havde en alenefunktion. En præst bør have lov til at fungere i overensstemmelse med sine særlige nådegaver og sammen med andre, der kan udfylde de huller, han har. Det kan tage tid, før et karismatisk lederskab modnes. Derfor bør I, når I opretter en husmenighed, vælge én, som skal sørge for ting som hvor og hvornår, I skal mødes. Efterhånden vil I så opdage lederevner hos hinanden og forstå hvilke tjenester, Herren kalder den enkelte til. Efterhånden godkender I så den ene efter den anden og underordner jer lederne på de felter, hvor de har gaver og tjenester. I en traditionel menighed er der brug for et menighedsråd eller et andet institutionelt lederskab med formand, kasserer, sekretær o.s.v. af hensyn til de statslige myndigheder. I en husmenighed har man kun brug for et minimum af den slags. Over alle står Jesus Kristus som den absolut suveræne Mester og Herre. Han har al magt i Himmel og på jord, og vi er hans tjenere og står under hans kommando og ledelse. Officeren havde ret, da han brugte et billede fra soldaterlivet i sin samtale med Jesus: ʺSiger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! Så kommer han.ʺ Jesus glædede sig over officerens tro og holdning, og han vil også glæde sig over os, når vi hver især bliver hans trofaste efterfølgere og disciple. Kvinder som ledere Kvinderne havde ikke nogen fremtrædende plads som ledere i de første menigheder, men der var nogle. Evodia og Syntyke hørte tydeligvis til de ledende i Filippi. Priska deltog i undervisningen sammen med sin mand Akvila. Føbe var menighedstjener eller diakon. Diakoni var ikke kun socialt arbejde, og det er muligt, at hun havde
11 ansvar for undervisningen i Kenkreæ. Diakoner og tilsynsmænd syntes at være sideordnede (Fil. 1,1). Mange af de kvinder, som nævnes i Rom. 16, var antagelig missionærer. Evangelisten Filip havde fire ugifte døtre med profetisk nådegave. Om profetiens indhold siges det i NT, at ʺden, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøstʺ. Kvinderne har altså givet en inspireret undervisning og vejledning i menighederne. Når Paulus taler om kvinder og lederskab, benytter han sig af to forskellige sprogbrug. Dels bruger han det patriarkalske sprog. (Patriarkat = samfund grundet på farens magtstilling, kan også bruges om magtudøvelse i almindelighed.) Han synes at opfordre til at lade alt være, som det altid har været. Han siger f.eks., at kvinderne skal tie, ʺsådan som loven også sigerʺ (1 Kor. 14,34). Loven er her de jødiske forskrifter og regler, som efterhånden udviklede sig som kommentar til GT. Samtidig bruger Paulus også en anden sprogbrug. Det er ord og udtryk, hvor han introducerer den nye livsholdning, som evangeliet frigør til. Han lader altså det rådende sociale mønster gælde i forventning om, at Himmerigets surdej skal gennemsyre samfundet. Han regner jo også med, at slaveriet skal bestå en tid, selv om han ved, at ʺher kommer det ikke an på at være træl eller friʺ. Et eksempel, som viser en tilsvarende situation: Da missionærerne kom til Afrika, krævede en del af dem, at mænd, der havde flere koner, skulle skille sig af med dem, bortset fra den første. Det resulterede i mange tragedier. På grund af den sociale struktur var kvinderne afhængige af deres mænd, og de udstødte kvinder blev i mange tilfælde henvist til prostitution for at overleve. Andre missionærer accepterede forholdene, som de var, og begyndte at undervise om det monogame ægteskab for på den måde at få en glidende overgang til et kristent ægteskabssyn. Efterhånden ophørte flerkoneriet uden de store problemer og vanskeligheder, som den bratte overgang skabte. På baggrund af det, som er sagt her om kvinder og lederskab, kan vi hævde, at troskab mod et samlet bibelsk tekstmateriale må betyde anerkendelse af kvinder som ledere på alle områder og i alle tjenester. Herren giver sine gaver og tjenester uden at skelne mellem kønnene. Rådet og vejledningen er altså helt klar: Godkend også piger og kvinder som ledere. Adlyd dem og underordn jer dem på de felter, hvor Herren giver dem nådegaver og sætter dem ind i tjeneste som ledere. Gør jeres standpunkt klart fra første øjeblik, nye søger ind i husmenigheden, så I kan undgå strid og vanskeligheder senere. Note: Mat 10,37 Edin Løvås henviser til Luk 14,26 i bogens norske originaludgave. Vi har valgt ovennævnte parallel henvisning, da formuleringen her er mere lig den norske oversættelse.
Husmenigheden - et levende nærmiljø
Husmenigheden - et levende nærmiljø Af Edin Løvås Oversat fra norsk af Mette Skriver Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Appendix Hverdagsfællesskab Omsorgsfællesskab Discipelfællesskab Omvendelsesfællesskab
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mere13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereIndledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).
Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereStudie. Åndelige gaver & tjenester
Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10
1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne
Læs mereTGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!
TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mere4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28
4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 Herre Jesus Kristus forbarm dig over mig synder. Styrk mig til ikke at lade bekymringerne tage livet af mig. AMEN Folk har syntes, at Johannes var en underlig
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs mereStudie 12 Menigheden 68
Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs mereDjævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig
Læs mereÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014
1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi
Læs meresider af et Fællesskab
sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereOpsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.
Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.
Læs mereFor jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus
Læs mereVedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab
Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereStudie 12 Menigheden 67
Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,
Læs mereHELLIGÅNDENS DÅB & GAVER
UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs merePrædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om
Læs mere1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).
1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs merePrædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129
1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereHuskevers: Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. (Rom 12,13) Guds folk samarbejder om at hjælpe andre.
LEKTIE År B 4. kvartal Lektie 5 Syv særlige hjælpere Ugens tekst og referencer: ApG 6,1-7. Mesterens efterfølgere, kap. 9. Huskevers: Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. (Rom
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereTekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os
Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem
Læs mereDO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002
Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereStudie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 57 Åbent spørgsmål Har du nogensinde oplevet, at hele din verden blev vendt på hovedet i løbet af et øjeblik? Hvad skete der? Åbningshistorie Forstår du, hvad jeg har gjort for
Læs mereMissionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den
Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den 21.5. 2017 Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. At bede i Jesu navn er ikke bare et tomt mantra, det er at bede i troen
Læs mereSkærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech
Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.
Læs mereHÆNG UD MED GUD. Læs i Bibelen sammen. Og snak om teksten. - BIBELÅBNER FOR FAMILIER
- BIBELÅBNER FOR FAMILIER Læs i Bibelen sammen. Og snak om teksten. Apostlenes Gerninger I den første kristne tid sker der en hel masse i Jerusalem, hvor apostlene er. Det ser vi blandt andet i de første
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereForord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk
Forord Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk TEMAET ÅNDELIGHED MØDER os næsten hver dag i medierne. Nogle gange fortælles der, at nogen vender ryggen til åndeligheden og troen,
Læs mereSalmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42
Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mere20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571
1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereKirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Læs merePrædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus
Læs mereOg fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide
Læs mere7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN
7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire
Læs mereBønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det
Læs mereStudie. Åndelige gaver & tjenester
Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så
Læs merealtså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne
Læs mere1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21
1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld
Læs mereSide Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereIndledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.
Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereDet er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?
Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen
Læs mereMen det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.
Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,
Læs mereVielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mere5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327
1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereMenigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016
Menigheden som ressourcecenter Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheder i NT Apg 13:1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer
Læs mereAnden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723
1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den
Læs mere