Hundrede visionære år, men kønsstereotyperne består

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hundrede visionære år, men kønsstereotyperne består"

Transkript

1 Hundrede visionære år, men kønsstereotyperne består Cecilie Nørgaard, Uddannelses- og kønssociolog 100 år forekommer både som oceaner af tid og som et knips i fingrene, når man tænker på, hvad der er sket med den almene forståelse af køn. Det er fantastisk, at der er sket så store forandringer på så relativt kort tid, men samtidig forstemmende, at det nordiske Danmark endnu ikke er nået længere! I dag dikterer kønnet ikke på samme måde den enkeltes muligheder, og vi er lykkeligvis i meget højere grad fri til at bestemme, hvad identitet og liv skal skabes af. Til en vis grænse. De formelle muligheder er blevet rige - de reelle stadig trange. For 100 år siden fandtes mit fag ikke. Nok var sociologi blevet en almen kendt videnskab, men sociologi med fokus på, hvordan køn opfattes, skabes og bruges i uddannelsessystemet var end ikke på tegnebrættet. Det er det knap nok stadig. Der er psykologer, biologer, pædagoger og andre, der griber ud efter lignende fokus, men kun udenfor landets grænser kender jeg kollegaer med samme titel. Jeg har selv skabt min uddannelse gennem at sammensætte læreruddannelse, pædagogisk sociologi og kønsforskning, da det er min overbevisning, at der herhjemme er brug for uddannelses- og kønssociologer. HISTORISKE KØNSFORTOLKNINGER Forskellige forståelser af køn har sat sig igennem i uddannelsessystemet såvel som i kulturen i al almindelighed gennem de sidste 100 år. For eksempel omtalte man dengang piger på samme måde, som man omtaler drenge i dag: de var urolige, ukoncentrerede og letpåvirkelige af pludselige instinkter. Desuden mente man, at intellektuel udfordring var dårligt for kvinders reproduktive evner, da blodet da ville stige fra underlivet til hjernen. Ser vi tilbage med et kønsperspektiv på uddannelseshistorien, fik piger først adgang til realskolerne efter Året efter grundlagde Natalie Zahle en privatlærerindeuddannelse, der senere udvikle sig til et seminarium. Hun oprettede en særlig pigeskoleeksamen uden matematik, da datidens fortolkning af det biologiske køn plæderede for, at matematik var mere end hvad den kvindelige hjerne kunne klare. Pigeskoleeksamenen eksisterede frem til 1960 erne. I 1903 vedtages en ny skolereform, der bl.a. tillod fællesundervisning af drenge og piger. I lovbestemmelserne og de tilhørende fortolkninger blev der fremsynet og ambitiøst lagt stor vægt på en ens og ligestillet behandling af piger og drenge. Halvtreds år før stemmeretten i 1915 fik kvinder mulighed for ansættelse i den offentlige skole. Den primære årsag var lærermangel, og argumenterne var desuden, at kvindelige lærere kunne lede pigebørn mod husmorens skønne kald 1

2 og familielivets lykke. Særlige kvindeseminarier blev oprettet, og kvinder fik adgang til de eksisterende seminarier omtrent samtidig med at stemmeretten blev indført. Kvinderne tog sig af de såkaldte pigefag som håndarbejde og gymnastik for piger. Mænd og kvinder fik formel ligeløn i den offentlige skole fra I de forgangne 100 år har forskellige paradigmer afløst hinanden og diverse fortolkninger af biologisk køn er kommet til udtryk i uddannelsessystemet. Som nævnt blev piger på grund af myter om deres biologiske køn, forventet en mindre egnet natur og derfor potentiale for uddannelse end drenge. Det var altså også dengang en biologisk argumentation, som skabte ulige betingelser for læring. Her, 100 år senere, skal vi passe på, at vi ikke gentager historien med omvendt fortegn, og ignorerer den både nationale og internationale forskning, der er på området, ved at stemple drenge, på grund af deres biologiske køn, til at være mere urolige og derfor mindre uddannelsesegnede. Vi har brug for, at myter erstattes af viden, og i nærværende eksempel lærer os, at drenges potentiale er ligeså uddannelsesegnet som pigers. Siden 1960 erne og 70 ernes oprør med datidens konventioner, har den videnskabelige optagethed af køn vundet indpas. Det gjaldt ikke mindst oprøret mod forventninger og fordomme til kvindekønnet og deraf afledte mangel på repræsentation i livet udenfor hjemmet og adgang til magten. Så på trods af, at vi i dag er begavet med halvtreds års forskningsbaseret viden om køn, er vi desværre stadig ikke nået til at implementere denne uvurderlige viden om køn i uddannelsessystemet. Det er et problem, da der er videnskabeligt belæg for, at myter om køn har afgørende betydning for undervisningens indhold og organisering. Ikke mindst i Danmark. VIL VI VÆRE STEREOTYPER I DANMARK? I Danmark socialiserer vi, både inden- og udenfor skolesystemet, stadigvæk drenge og piger efter adskilte og stereotype, men ofte usynlige, normsæt. Det synes legitimt at sige: Drenge har svært ved at koncentrere sig eller Er der lige en af pigerne, der laver en kage til klassens time? Det lyder, taget ud af sammenhængen, som ligegyldige petitesser, men udsagn som disse er medskaber af stereotype fortællinger om drenge og piger. Omfattende nordiske rapporter har indtil flere gange defineret Danmark som det mindst progressive nordiske land indenfor ligestilling på skoleområdet. Til orientering har den danske skolelov stadig ikke, som flere af vores nordiske nabolande, som målsætning at modarbejde kønsstereotyper. At vi ikke anerkender kulturen, herunder skolekulturen, som rundet af en traditionelt kønnet historie, forekommer altmodisch. Men det gør vi ikke. I Danmark er vores nationale selvforståelse alt for stolt og fin til sådan en indrømmelse. Dermed skygger det for den virkelighed, der rent faktisk opfatter og møder drenge og piger forskelligt og stereotypt, og dermed skaber ulige betingelser for trivsel og 2

3 læring. Det er desværre stadig udbredt at tænke køn, som to binære kategorier, der udspringer af, hvorvidt du er født med det ene eller andet biologiske køn. Men køn er jo ikke bare noget, vi er født med. Køn er tydeligvis også noget, vi løbende praktiserer og uforvarende bekræfter. Vi har ikke blot et køn, vi gør også køn. Køn er derfor også noget, vi skaber, for eksempel gennem gentagelsen af kønsgeneraliserende udsagn som ovenfor beskrevet. Gentagelsen eller bekræftelsen har en skabende og disciplinerende effekt. Med andre ord er køn ikke blot et biologisk vilkår, men et kulturelt foranderligt fænomen, som også skabes i mødet med omverdenen. Ifølge forsker i kognitiv neurovidenskab, Christian Gerlach, kan menneskets hjerne defineres plastisk, hvilket vil sige at hjernen tager form efter, hvad der puttes i den: Hjernen er i virkeligheden et overflødighedshorn af forbindelsesled. Det er miljøet, der afgør, hvad for nogle forbindelser, der overlever. Hvis man for eksempel forskelsbehandler sine døtre og sønner, betyder det, at hjernen tager form efter, hvad den fodres med. Hvis det for pigernes vedkommende er, at de bliver rost for at rydde op og drengene, at de skal have lov at være vilde drenge, så er det sådan, det bliver. Vi har dermed også hjerneforskningens ord for, at når vi møder drenge og piger stereotypt, så bliver de stereotype, og samfundet får stereotype problemer. DET KØNSOPDELTE UDDANNELSESSYSTEM Skolen er altså en vigtig agent i konstruktionen af maskulinitet og femininitet. Mange lærere gør sig utvivlsomt umage for at fremme det enkelte barns potentialer for læring og udvikling, men typisk forklares børns forskellige behov, evner, væremåder, drømme og udfordringer ud fra biologi, når det handler om køn. For eksempel sættes piger ved siden af drenge for at holde ro - ud fra en biologisk deterministisk forestilling om, at piger er rolige og drenge urolige. Elever kønsopdeles i aktiviteter ud fra forestillinger om kønnenes forskellige interesser og behov, og der forventes mindre af drenges evne til koncentration og fordybelse - netop fordi de er drenge. Det viser sig dog, at forskellene indenfor hver kønskategori er mere markante end forskellene imellem. Med andre ord kan man forvente, at piger og drenge kan være mere ens og lære på mere lignende måder, end børn med samme køn. Alligevel er elevers køn dén sociale faktor, der strukturerer undervisning mest - altså lige bortset fra alder. Ifølge Socialforskningsinstituttet er der solid dokumentation for, at pædagoger og lærere i deres adfærd bidrager til at fastlægge drenges og pigers identifikations- og handlemuligheder. Den viser også, at de voksne har svært ved at få øje på en række andre forskelle mellem børn, fordi de fokuserer for entydigt på forskellen mellem drenge og piger. At børn ses gennem en kønsstereotyp brille, kan betyde, at det enkelte barn kan have kvalifikationer, som helt overses, og at børn for at blive set skal tilpasse sig forventningerne uafhængigt af om de stemmer overens 3

4 med den enkeltes identitet. Begge dele kan have alvorlige konsekvenser for både trivsel og læring. Et eksempel på det er, når drenge forsøger at tilpasse sig den dominerende forståelse af, hvad en rigtig dreng er. (Skole)kulturens kønsstereotyper medvirker på den måde til, at drenge havner i et alvorligt krydspres: De skal på den ene side honorere de objektive faglige krav, og på den anden side skal de - for at blive genkendt som rigtige drenge - leve op til forventningerne om at være uden for pædagogisk rækkevidde, ved ikke at kunne sidde stille, ikke kunne koncentrere sig osv. Det dilemma oplever mange drenge, og resultatet bliver selvopfyldende profetier i. Den megen polemik om drenge, der klarer sig dårligere i uddannelsessystemet har ikke mindst sit afsæt i denne problematik. MYTER SKAL ERSTATTES AF VIDEN Det er essentielt, at kønsproblematikker i pædagogikker praksisser omkring børn og unge imødekommes gennem formidling af kønsforskning til professionelle omkring dem. At bevæge sig fra en mytebåret og i høj grad biologisk orienteret opfattelse af køn, til en mere vidensreflekteret forståelse af kønnets betydning, vil blandt andet indebære, at den professionelle bliver udfordret i egne logikker, konventioner og forestillinger om køn. Det kræver træning at kunne vurdere og justere, hvordan køn er virksomt på forskellige (personlige, sociale, historiske, kulturelle, faglige, sproglige og kropslige) niveauer. Dermed påvirker valg af undervisningsindhold og form elevernes udfoldelsesmuligheder i klasserummet. For eksempel vil et større begrebsapparat om køn, og en større bevidsthed om, hvilke holdninger til køn den enkelte lærer selv formidler og genkender hos andre, kunne bidrage til en mere kønsnuancerende undervisningspraksis. Det samme gør sig gældende i uddannelsesvejledningen, hvor det viser sig, at drenge og piger bliver vejledt kønsstereotypt. Ifølge Institut for menneskerettigheder erkender 6 ud af 10 uddannelsesvejledere, at de vejleder ud fra deres forestillinger om køn. Mange unge oplever derfor kun at blive tilbudt kønstraditionelle valg. Det er problematisk for både den enkelte og samfundet, da der åbenlyst findes piger og drenge, der potentielt ville have kvalifikationer, interesser og mod til at tage utraditionelle valg. Med indsigt i, at biologisk køn ikke determinerer særligt kønnede karakteristika, kan vi måske åbne op for en nysgerrighed og værne om en omsorg for den enkelte og spørge: Hvem er det menneske, der står foran mig? Populært sagt: Vi må flytte vores tilgang fra at se køn før individ til at se individ før køn. Med blik for de omtalte kulturelle kønsnormer, ny viden og omsorg for den enkeltes individualitet, kan vi øge mulighederne for lige adgang til selvværd, trivsel og læring. Ingen bliver da på forhånd dømt mindre værd og/eller mindre egnede end andre. Helt konkret handler det om at sætte forebyggende ind i uddannelsessystemet for at udvide normer om køn og handle inden skaden er sket. 4

5 Vi har brug for, at professionelle voksne får del i denne viden, så de kan bero deres praksis på netop viden og ikke myter om køn. Vi har brug for børn og unge, som forstår sig selv og omverdenen i forhold til den kultur herunder også kønskultur som de er en del af. Børn og unge, som kan stille sig normkritiske og analysere sig selv og situationen. På den måde kan de agere mere frit i forhold til eksisterende kønsnormer, normalitetsbegreber kan udvides og diversitet kan opstå. Lovgivning kan ikke gøre det alene, men er en helt central forudsætning for, at der på andre niveauer i uddannelsessystemet legitimt kan iværksættes mere systematiserede tiltag. For det giver ingen mening at socialisere børn og unge stereotypt og derefter arbejde på at skabe ligestilling i voksenlivet. Vi må starte fra begyndelsen. Lad os leve op til vores gamle ry som foregangsland for kønsligestilling! Lad os handle og iværksætte ligestillingsfremmende initiativer, som der er forskningsbelæg for. Vi skal ruste vores børn og unge til at begå sig i det moderne samfund hvad ellers? HÅB OG MULIGHEDER FOR FREMTIDEN Samfundet har brug for alsidige drenge og piger, mænd og kvinder, der vil bidrage bredt og varieret på alle niveauer, både i toppen og bunden af erhvervslivet, på tværs af kønstraditionelle fag og i livet i øvrigt. Vi har brug for et samfund, hvor alle føler sig delagtiggjort og ansvarliggjort - uanset køn. Men det kræver, at vi stiller krav til, at uddannelsesinstitutionerne udnytter og formidler forskning og anden viden om køn og aktivt tager stilling til kønspædagogikker, der kan kvalificere indsatsen for at danne og uddanne både drenge og piger i fremtidens skole. Sidste sommer 2014 trådte ny lov om implementering af viden om køn på danske Pædagogseminarier i kraft. Næste naturlige skridt ville være, at inkludere Læreruddannelsen i denne indsats, så de kan videreføre det arbejde i skolen, som pædagogerne starter i børneinstitutionerne. Dette vil være en essentiel grundsten for en bæredygtig og professionel indsats. Desværre viser erfaring fra vores nordiske nabolande, at uddannelsen af fagfolk ikke alene sikrer en vidensreflekteret og ligestillet kønspraksis. Det kræver en villet, målrettet og vedholdende indsats, da mainstreamkulturen løbende udfordrer os alle, ved i høj grad at trække på traditionelle og stereotype kønsopfattelser. I Norden har vi i fællesskab en helt særlig ligestillingshistorie, exceptionelt meget forskning og mange værdifulde erfaringer på området. Ved at dele, bliver vi klogere, og sammen står vi stærkere. Af denne grund arbejder jeg målrettet på en bæredygtig løsning, der giver adgang til viden, og hvor pædagoger og lærere fra 5

6 hele Norden kan hente den information og inspiration, som de har brug for til at løfte opgaven. Jeg har efter flere års indsats nu fået nordisk opbakning til ideen om at certificere kønsfaglig viden og kompetencer, præcis som man valgte at gøre med det nordiske svanemærke for miljøindsatser. I skrivende stund arbejder jeg på at realisere ideen i samarbejde med repræsentanter fra alle de nordiske lande og selvstyrende områder. Et certifikat er et synligt bevis på kvalitet, og synligheden spejler den værdi, der bliver skabt indadtil i den enkelte institution, har en smittende effekt og skaber værdi også udadtil. Derfor skal ledere, lærere, pædagoger og andre kunne få papir på deres bedrifter. Ideen er, at voksne professionelle i pædagogiske institutioner og skoler i de nordiske lande skal kunne modtage et såkaldt kønscertifikat. Et certifikat, der sikrer, at samvær, vejledning og undervisning foregår på baggrund af professionel viden om køn, og ikke på baggrund af myter. Certificeringen sikrer, at ingen drenge og piger bliver mødt på baggrund af forudindtagede opfattelser af køn, som de gør i dag, men reelt vil kunne møde den enkelte personligt og fagligt, dér hvor han, hun eller hen er med alle sine individuelle nuancer. Jeg håber, at de forgangne 100 års svimlende udvikling og opnåelse af formelle rettigheder, særligt for kvinder, vil blive fejret behørigt. Men jeg håber også, at de formelle succeser vil træde lidt i baggrunden, således at de ikke skygger for de reelle ligestillingsudfordringer, vi stadig har i dag. For udviklingen har på 100 år bevæget sig fra synlige til usynlige køns- og ligestillingsproblematikker. Den usynlige uligestilling er stadig aktiv gennem stereotype opfattelser af køn, hvilket efter min mening er vor tids største udfordring. Og den er stor. For det er roden til køn- og ligestillingsproblematikker indenfor alle områder af samfundet: fra kønsopdelt uddannelse- og arbejdsmarked, ligeløn, barsel, vold i hjemmet til mænds overrepræsentation i hjemløse- og selvmordsstatistikker og kvinders beskedne repræsentation i bestyrelse og ledelse. Møder vi drenge og piger stereotypt, bliver de stereotype, og vi får stereotype samfundsproblemer. Men det er ingen naturlov, for vi kan ændre det ved at modarbejde kønsstereotyper og skabe rum for den enkelte. Reel ligestilling opnås gennem nuancering af kønsopfattelser. Jeg sætter mine kort på den model, og ser frem mod de næste hundrede år, der forhåbentlig leder mod en mere mangfoldig verden. 6

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Forventninger skaber virkelighed Fra www.vejlederforum.dk

Forventninger skaber virkelighed Fra www.vejlederforum.dk Forventninger skaber virkelighed Fra www.vejlederforum.dk Når seks ud af ti UU-vejledere erkender, at de lader sig påvirke af, om der sidder en dreng eller pige foran dem i vejledningssituationen, ser

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017

KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017 KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017 Rikke Voergård-Olesen Cand.mag. Pædagogik- og kulturstudier, Konsulent, normrefleksion i pædagogisk praksis Mail: voergaard@hotmail.com Tel: 6144 6144 Hvorfor

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN

Læs mere