Axel Petersen i Kolding Fjord RK og i Fredericia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Axel Petersen 30.9. i Kolding Fjord RK og 1.10. i Fredericia"

Transkript

1 VIRUM ROTARY KLUB Præsident: Flemming Bligaard Pedersen, Kirkevej 28, 2960 Rungsted Kyst. Tlf Sekretær: Christian Gerlach, Fuglevadsvej 77,2800 Lyngby. Tlf MødetidJsted : Mandag 17.15, Virumhallen Geels Plads 40,2830 Virum. TIf Sommer: Fredag 12.15, Sophienholm Nybrovej 401, 2800 Lyngby. TI Møde Dagens program \ '\ "Fra Nr. 15/1552, ingenting den til menneske 7. oktober om livets opståen og udvikling". vnagn Aage Hallig. Mødeprocent Mødt i anden RK Fødselsdage Jubilæum Sang 79.1 %. sidste uges mødeprocent hævet til 79.1 %. Axel Petersen i Kolding Fjord RK og i Fredericia Søren Nikolaj Pedersen mandag den år, Reception i hjemmet søndag den fra kl til Jørgen Bjerre fyldte 60 år den og fik en hilsen fra VRK. Søren Jensen 40 års forretningsjubilæum fredag den Reception på Hotel Erimitage på dagen kl "Nu falmer skoven trindt om land". RK. Næste møder min. v/rnn Rolf Jacobsen "Tanker og ideer om Internationalt udvalgs virke" Arr. Internationalt udvalg Møde med daml~r - tilmelding! Kirsten Rolffes fortæller. Arr. : Kulturudvalget min. v/niels Ramberg. "Humanitært arbejde". vllnformationschef Tede Tvedt. Frelsens Hær min. (udvidet) v/arne Linderholm. Brancheforedrag v/tom Paludan. Lidt før tid : Axel Petersen havde uddelt invitation til en speciel Rotary tur. 7 dage til l1ekkiet og østrig. ( Internationalt Udv.) Der er tale om en proffessionelt arrangeret tur med et usædvanlig flot og interessant program - prisen. hold godt fast - kun kr pr. person - men - der skal tilmeldes 40 personer. for at turen kan realiseres; hvis VRK ikke kan opfylde dette mål alene. vil invitationen blive udvidet til vore naboklubber. Læs det uddelte program og få evt. nærmere oplysninger hos Axel og Marie - tilmelding senest mandag den Har man ikke fået programmet - tilsendes det sikkert gerne fra Axel og Marie, tlf, Axel opfordrede os til at se et nyt reklameindslag på TV 2 i aften. Det er en helt ny genre - og reklamerer for Alm. Brand Bank. Søren Nikolai Pedersen inviterede os personligt til sin fødselsdags reception på søndag og håber vi alle kommer - det er fra kl i hjemmet, Åmosebakken 4. Søren Jensen inviterede ligeledes til sin jubilæums reception på Hotel Erimitage fredag den 18. fra kl12-15 og lovede. at ingen behøvede at gå sultne derfra. Præsidenten bød velkommen og mindede om salget af årets julekort fra Grønland - bestillingsliste blev sendt rundt. Fra Guvemørens månedsbrev var der en hel del

2 meddelelser om det forestående 75 års Rotary Danmark Jubilæum, og præsidenten gjorde opmærksom på, at vor klubs officielle bidrag vil være en stor annonce i den specielle jubilæumsavis, som "Det Grønne Område" fremstiller. Men der gøres også opmærksom at indrykke annoncer i avisen. på, vi alle har lov til Arne Linderholm, som jo er drivkraften i denne aktivitet rettede en meget kraftig appel om, at så mange, som muligt vil indrykke annoncer, da der ellers er fare for, at hele projektet kuldsejler! - Arne måtte endda meddele, at tiden er så knap, at det var nødvendigt med tilsagn ved mødets slutning! han ved mødets indledning havde glemt at iføre sig præsidentkæden, hvorfor han, da en omhyggelig gennemrodning af lommeulden, ikke kunne fremtrylle en tokrone, med en tåre i øjet masede en 50 kr seddel i "Grisen" og håbede, at denne seddel kan være betaling for fremtidige forglemmelser. (Det vil nok afhænge af forglemmelsemes art og antal). Vagn Aaae Hallig. dagens foredragsholder, fik nu ordet og holdt os tryllebundet de næste 40 minutter. Det er en stor kunst at koge en udvikling på mange milliarder år ned til 40 minutter, men sådan noget kan Vagn Aage, ja han får det hele til at lyde så enkelt og forståeligt, men vi lader os ikke bluffe, vi ved, der ligger et enormt arbejde bag udarbejdelsen af sådan et foredrag. Beviset for, at foredraget gik ind er, at der, stik mod sædvane, var musestille i salen - bravo. Vagn Aage havde altså formået at koge mange milliarder års udvikling ned til 40 minutter; jeg syntes det ville være synd og skam at koge disse 40 minutter yderligere ned til et referat, hvorfor jeg efter aftale med Vagn Aage, lader hele foredraget kopiere og bringer dot i fulå længde i ugebrevet, så de få, der ikke kunne være til stede samt vore familier også kan få lejlighed til at opleve Vagn Aages foredrag. Det skal dog tilføjes, at der var en del bemærkninger udover, hvad man kan læse i manuskriptet, bl.a. U.m. nogle store farvefotos, som blev sendt rundt ved bordene - ligesom man jo må undvære Vagn Aages indtrængende fremstillingsevne. Vagn Aage slutter foredraget med et ord af H.C. Andersen - og vi kan tilføje, at hvis H.C. Andersen havde hørt Vagn Aage, ville han have sagt: "Det er mageløst"! Venlig ~Goor hilsen God fornøjelse med læsningen.!, Bifaldet Der var spørgsmål var meget kraftigt.\ fra Axel p~sen. og Henning ~ Sørensen. Præsidenten takkede varmt for den store oplevelse og for Vagn Aages altid store beredvillighed til at yde en indsats og fremhævede hans store pædagogiske evner. Hvor skal man dog være dum - for ikke at blive lidt klogere hver dag! Inden præsidenten takkede for dagens møde og bad os hilse hjemme, gjorde han pænt afbigt for, at

3 kj ~iw (.' l /6GD().J) (jt12-~ X IODd ::::-(I~/(j X / dc> () ~,1/./1, r-4, I ~ArvIW C> "Fra in~entin~til menneske" - om livets opståen og udvikling." 11. "Adams skabelse",?-1ichelangelo, ~udsnit af loftsfresko, Sixtin6ke Kapel. ~--+O---.L--<f / I begyndelsen var der in~entin~ - hverken ~ eller tid. Men for 15 mia år skete der noget - et ufatteligt stort brag, som kaldes The Big Ban~. Det var universets fødsel. Hvorfor det skete, ved vi ikke. Men hvordan ved vi meget om. Ja mange forskere mener nu, at Big Bang ikke længere kun er teori - det betragtes som bevist, at det var sådan universet blev sbabt. - '- --D c:-- Der!1lL-en fysiker, som har sagt, "Hvis jeg virkkelig skal forklare Big Bang, er der ingen der forstår det. Og hvis jeg prøver at forklare det, så man kan forstå det, er det ingen forklaring." Hvad gør vi så? Jo, jeg vil nøjes med at sige et par ting, som maske kan give os en vis fornemme~se af haad det drejer sig om. Gå ud og kig op mod himlen en mørk og stjerneklar nat. så ser du en mass~ stjerner og bag dem er der endnu flere. Mellem alle diss~ etjerner ser du den sorte natt~himmel. Gå derefter ud i en stor skov. Der ser du en masse træstammer og bag dem er der endnu flere. Fjernere og mindre ganske vist, men hvis skoven er stor nok - f. eks. - uendelig - vil du kun se træstammer. Du kan ikke se ud af skoven. Sådan også med nattehimlen. Hvis universet er uendeligt, vil du kun se stjerner - nogle umådeligt fjerne og bittesmå - men de vil allesammen lyse, og der vil være så mange af dem, at de vil dække hele himlen som et eneste lysende skj old. Ligesom med træstammerne kan du ikke se ud '~IP.;.. mellem dem, og der vil ikke være nogen sort n~ttehimmel. Men den er der jo - den sorte nattehimmel T og det viser, at univorset Il.. ikke er uendligt '""-#_....,-~.~ Når vi kigger ud i nattemørket, ser vi ud af universet tin~. Vi ser the Bi~ Ban~. ud i in~en-

4 2 ~ Det andet jøg vil sige er, at der i dag findes måleappater, så man ganske nøje kan analysere lysets sammensætning - selv fra de 'fjerneste stjerner. Sådanne analysen' viser, at stjernernes lys ændrer sig ved en s~kaldt rødforskydning. Lyset bliver hele tiden en lille smule rødere. Det viser, at stjernerne fjerner sig - ja, man kan endda måle, hvor hurtigt det går. Galakserne er med andre ord på vild flugt fra hinanden. Dvs universet; udvider sig. Altså må der have været en begyndelse. Et Big Bang. Nu kommer vi til det sto~smål: Hvordan kan det lade sig gøre, at der opstår noget af ingenting? Det kan det, fordi fysikkens love/sådan som vi kender dem i dag, ti' lader at det tomm~ rum deles op i partikler. Disse partikler følger bestemte love. Je skal kunne mødes igen og dermed ophæve hinanden - så de forsvinder og rummet igen bliver tomt. Denne teori bygger på, at universets energi er nul. Det koster umådelig store energimængde r at flytte galakserne fra hinanden - men galakserne har samtidig en tilsvarende negativ energi, fordi de tiltrækker hinanden. Dvs at den energi, der findes i un~verset i form af stof og stråling - opvejes af den energi, der findes i universets tyngdefelt. Den samlede) energi er lig nul. Så fik vi klaret det. Det gik jo nemt - eller gjorde det? Jeg synes nu nok, at lige meget hvor ihærdigt man prøver - så er de~~ært at i'orstå. Lige efter Big Bang var der ikke noget stof, sådan som vi kender det. 'Der var en såkaldt plasma - et sammensurium af stråling og masse. Og temperaturen var høj - flere mia grader. 1/2 mia år senere var temperaturen faldet til nogle tusinde grader så der kunne dannes atomer. Først brint, som er det simpleste af alle grundstofferne. Det er universsets urstof. Af det er alle de andre grundstoffer bygget op. Alt dette stof samlede sig i enorme tåger - stjernestøv om man vil og deraf dannedes efterhånden galakserne med alle deres solsystemer. Der er så mange, og det hele er så stort, at også det er svært at forstå. Vores egen galakse, mælkevejen, er kun en lille galakse men de

5 J består alligevel af mindst 100 mia stjerner. Og der findes mia af galakser, nogle meget større end vores. Jo, jeg synes nok, det kan svimle lidt. ~ Vor egen jord blev skabt for 4,6 mia år siden af klippeblokke fra en eksploderet stjerne. Senere kom der fxere klippeblokke til, og jorden blev varmere og varmere p.gr.a. radioaktivitet. Tilsid~t smeltede den og dens jern sank ind mod midten. Samtidig dannedes der en jordsko~pe. Jorden var et helvede dengang. Umådelig varm og fuld af radioaktivitet. Men efterhånden blev temperaturen lavere, så større molekyler kunne dannes og overleve. Der blev frigjort vand - og der opstod et urhav samt en atmosfære af kuldioxid, kvælstof og vanddamp. ~ Og så skete det - miraklet: Livet opstod. af den Vi ved ikke hvordan. Vi kan kun gætte, for der er ingen forsteninger proces. Men vi ved at livet opstod i havet, og at det ~ opstået for 3,8 mia år siden - altså ca l mia år efter at jorden blev skabt, Det viser aftr~k af de første eencellede organismer i gamle klipper fra den tid. I urnavet fandtes alle slags grundstoff'er, og deres natur er sådan, a1: de hele tiden farer rundt mellem hinanden og danner kemiske forbjitlb. delser - ikke blot simple stoffer som kuldioxid og ammoniak, men også mere komplicerede som f.eks. amprinosyrer. Og netop am~inosyrer er byggestene til proteinerne, som udgør det levende væv. Man regner med, at der i urhavets suppe af stoffer var så uhyre mængder af disse molekyler, og at der var så umådelig lang' tid.till:,"] råd~ghed - at det måtte ske. på et eller andet tidspunkt måtte disse organiske stof:eer finde sammen på den rigtige måde. Og skabe liv. Det er blevet sagt på denne måde: "Livets opståen var en usandsynlig hændelse, som havde uendelig mange muligheder for at indtræffe." Man har prøvet at fabrikere liv ved at efterligne forholdene i urhavet. I lufttætte beholdere har man anbragt alle de forskellige kemiske stoffer, som var tilstede dengang. Og det er faktisk lykkedes ved hjælp af stråling at fremstille aminosyrer. Men liv kom der ikke ud af det. Langt ude i verdensrummet har rumfarere opsnappet prøver, der inde-

6 4 holdt livets byggesten - kulbrinter Ol; amdmosvrer - ligesom man i met~-: sten, f.eks. fra Mars - har fundet komplicerede organiske stpffer. for Men stadigvæk - der er et langt spring til selv de simpleste former liv. Det er derfor ikke mærkeligt, at man fra gammel tid har ment, at der måtte findes en slags livskraft - en substans, som opstår ved fødsel og forsvinder ved død. Det er en filosofi, som kåldes~~italisme, og som allerede de gamle grækere troede på. Men der findes ikke sådan en livskraft-substans - for vi ved nu at livsprocesser foregår efter nøjagtig de samme kemisk-fysiske love som gælder i den livløse natur. Livsprocesserne eit blot mere indviklede og komplekse. Så selvom det naturligvis er praktisk, at vi skelner mellem levende - og livløst i vor daglige tilværelse - så er det videnskabelig set menin~~ løst.. Der er ikke nol;en skarp grænse mellem det levende og det livløse. ~ Inden vi forlader det spændende kafitel om livets opståen og går over til at snakke om de første levende væsner, er det naturligt. at spørge: "Hvad med Venus og Mars?:'- vores naboplaneter. Er der liv på dem?" på vej til månen fortalte rumpiloterne, hvor vidunderlig smuk vores jord er - set derude fra rummet. Lysende blå og gr5n -ag.varm og levende. 2. Jorden, set fra rummet. Sådan er Venus og Mars ikke. Set ude fra rummet ser de golde og død ud. Og det er ikke så mærkelig~: Venus er gloende varm og een eneste heksekedel af vulkansk~ virksomhed. -Mars er så isnende kold, at selv kulsyren er frosset til is. Det er helt sikkert, at der ikke er, og aldrig har været organisk liv på Venus. Med Mars --- er det anderledes. I begyndelsen var der nemlig vand på Mars. Det vidner de udtørrede flodsenge og -sletter om. Vandet forsvandt imidlertid - ingen ved hvorfor. }C~J~ ~ /At.v~(j;.r 0/v:.-J-5l.c'L-j -; Derfor er det ikke usandsynligt, at der var tidlige livsformer på Mars i en fjern fortid. Men som forholdene er nu, kan der ikke eksistere det, vi forstår ved høj~re liv.

7 5 De ældste tegn på liv er som sagt 3,8 mia år gamle. Det er mikroskopiske, eencellede organismer. De kaldes, Procaryoter. De er bl.a. fundet ved Australiens kyster, hvor de danner kilometerlange, pudeformedæ aflejringer af kalksten. En procaryot er ret primitiv. Den består af celleslim og har en c~llevæg, men ingen cellekerne. Den formerer sig ved simpel deling. Disse første eencellede organismer afspejler livets allertidligste miljø. Der var ingen ilt i atmosfæren dengang, så nogle a~ dem tog deres energi fra svovl, andre fra kulbrinter. Men meget tyder på, solens lys ret, hurtigt kom til at spille en vigtig rolle som energikilde. Procaryot~rne er især interessante, fordi de var det eneste liv på jorden i de første l 1/2 mia år. ~ Jeg vil gerne - allerede på dette tidlige tidspunkt af min beretning sige noget om ~ - eller som det lidt prosaisk hedder indenfor biologien; Ben kønnede formering. Sex er nemlig en gammel opfindelse. Allerede for et par mia år siden dyrkede de eencellede bakterier en form for sex. Det var ganske vist i en lidt uinteressant udgave, synes jeg nok. Den bestod ~ eller rettere sagt består, for bakterier dyrker stadig sex på den måde den dag i dag - den består i at to bakterier lægger eig op ad hinanden og stjæler dele af' hinandens arveanlæg, af hinandens DNA'~ Hvad der sken'ved den proces, kan jeg forklare ved at fortælle en lille historie fr~ Indien: Her udbrød en koleraepidemi, men lige meget hvormeget lægerne og deres laboratorier undersøgte patienterne og deres udsondrlnger - kolerabakterier kunne de ikke finde. Hvad så? J~ det viste sig, at det var nogle ganske ordinære kolibakterier, der var skyld i epidemien. De er sædvanligvis temmelig usl~delige, men een af dem havde haft ~ med en kolerabakterie. Derved var der opstået en slags bakterie, som stadig v~r koli, men som havde kolerabakteriens smitteevne og farlighed. Man kan godt undre sig over, at udviklingen i den grad har favoriseret den kønnede formering, Man skulle tro, det var mere effektivt hvis der ',-kunvar hunner, som bare kunne føde løs, uden at skulle fjolle rundt for at finde en partner. Ug uden hanner ville der samtidig være doblelt

8 6 så mange til at føde. Men nej, ~ - altså kønnet formering - ~ det mest effektive. Ikke b~e p.gr.a. forlystelsesmomentet, men fordi der sker et generationsskifte - og afkommet er altid lidt anderledes end forældrene i arve- ~ mæssig henseende. Denne variation af egenskaber er en garanti for at den pågældende art kan klare sig og overleve - og~å8~il:v:oin"dens.livsbetingelser ændres. Men sex har sin pris - og det er døden. For at de unge kan komme til, må de gamle dø. Hvis man forestille~sig, at vi mennesker kunne formere os ved simpel celledeling ligesom bakterier - så ville vi, når vi blev tilpas korpulente - gå midt over og blive til to. To mennesker nøjagtig ens og med de samme erfaringer og erindringer. På den måde ville vi i princippet leve evigt. Men den går ikke - de unge må til. Og vi må dø. Inden vi slutter vores sex-snak, vil jeg fortælle om sølvkarussen. Det er en sær historie. Sølvkarussen er en karpefisk, som blev importeret fra Japan og Kina til 0steuropa. Siden er den sluppet ud i det fri og er nu alm i østeuropas floder og søer. Og nu kommer det mærkelige. I Asien forekommer der lige m~nge hunner og hanner, som normalt er - men i østeuropa forekommer der kun hunner. Al1igevel yngler d~, fordij~~rrer sig med lokale karpefisk bl.a. Alm. Karuss.e. Men det mærke ligs te er, at disse karpehanners sperma tozoer ikj~_ J ~ ~ _ kan trænge ind i sølvkarusse-hunnens æg. Spermaen irriterer kun æggene, jog bliver så de deler sig til nye sølvkarusser - altid hunner og al~id nøjagtige kopier af Illoderfisken. Det åbner store perspektiver er der nogle der mener. Det burde være forholdsvis le t at finde de t s tot: i karpehannernes- øp:erma, der kan få sølvkarussens Med dette stof æg til villel at.~dvikle ~inder kunne sig. give sig sel~ en}n,iektion,så deres æg - uden befrugtning - udvikler si~ ~~l~byer, altid piger, og ~~d. en tro kopi af I~deren. :0 hd<j'f_l:-~~ X t of'j~ J~ ~~~,' ~ ~ Så kunne mennskeheden - dvs kvinderne - blive fri for alt det bøvl ~ med mændene - og disse ville forøvrigt uddø ret hurtigt. Medmindre man ville beholde nogle A som kæledyr.

9 7 Men lad os hurtigst muligt se at komme væk fra den slags skrækvisi ~. Vi skal tilbage til vores mikrober. Det næste skridt i udviklingen kom for godt 2 mia år siden. Da opstod der en ny slags organismer, også mikroskopiske og eencellede. De hedder ikke ~- men Eucaryoter. De var mere kompliceret, mere moderne opbygget. Bl.a. havd~ de en cellekerne med kromosomer og DNA. De er praktisk taget magen til de celler, vi mennesker består af - og alle dyr - og al~e planter - og alle bakterier og amøber. De indeholder det samme DNA, som bestemmer hvordan vi skal se ud - og hvordan et egetræ, en sommerfugl, en elefant og en regnorm skal se ud. Jeg synes det viser - mere end noget andet - at vi har samme oprindelse. J. Om DNA. De nye, moderne celler havde som sagt DNA, men de var også anderledes på en anden måde. De indeholdt nogle små legemer inde i deres celleslim, som hedder Mitokondrier og Kloroplaster. Deres funktion er vidt forskellig. Mitikondrierne ilter det organiske stof, der kommer ind i cellen og skaffer dermed energi. KloDoplaster derimod laver selv deres energi ved at danne sukker af sollys, vand og kuldioxid. Det der hedder foxosyntese. Og så er I selvfølgelig klar over, at vi står overfor noget stort og afgørende. Man har kaldt det livets største korsvej. Alt levende deler sig i to - i planter og dyr som herefter sig på hver sin måde. Planterne med kloroplaster drier. udvikler dyrene med mitokon- Jeg ville gerne fortælle en hel masse om planterne og deres udvikling. Fra alger, tang, bregner til nutidens blomsterplanter. ~1en det vil føre for vidt. Vi/W~lde vores kurs - ellers når vi aldrig vejs ende. Planternes udbredelse medførte en afgørende forandring af.iordens atmosfære. Den blev iltholdig - og tilsyneladende kom den ret hurtigt til at indeholde 21% ilt - altså lige netop det indhold, atmosfæren har i dag. a Det er ikke tilfældigt, for 21~ er et godt valg. Det ville være altfor

10 8 farligt, hvis atmosfærens iltindhold blev f.eks. 25% - for så ville der gå ild i alting. Og et væsentlig lavere indhold f.aks. 15% ville gøre det bes~ærligt for dyr og mennesker at ånde - og man ville heller ikk~ kunne få nogenting til at brænde. 4. Prokaryoter og Eukaryoter. For mere,-end l mia år siden begyndte nogle celler at klumpe- s;ig sam ~. De lærte efterhånden at samarbejde. Nogle lagde sig yderst og blev til hudcellef, andre tog sig af fordøjelse eller åndedræt, andre igen blev sanseorganer. Hermed var opstået en flercellet organmsme. 5. De; første flercellede væsner har sikkert været små~, snegle og den slags - men der dukkede hurtigt mange andre op - besynderlige væsner. Og senere igen de mere velkendte som muslinger, søstjerner, vandmænd, blækspruuter plus en hel masse, som siden er uddøde. Vi har alle hørt om trilobitterne, der en overgang var meget dominerende og kunne blive over 1/2 m lange. Første flercellede ogganismer. --e-.. Men det er ikke nogen af disse krible-krable dyr, vi skal have fat på for a~ komme v~dere. /7 Det er fiskehe. Og hvorfor? Det vil jeg forklare på denne måde: 1~1r-Køb/en røget sild! Udben den og server den på-rj!elh,~ med radiser og æggeblomme. Så står du tilbage med benraden, med skelettet. Forrest er der et kranium, så falger en lang rygrad med rygmarv - og på den forreste del af rygraden sidder de dumme strittende tynde ben, som er så svære at fjerne. Det er ribbenene. ved Og når vi så lige husker på, at fisk har et par brystfinner og at der gat t..e t, sidder et par gatfinner- og at disse to par finner senere udvikler sig til henholdsvis for- og bagben. Ja, så'kan vi nok se, at vi er kommet et kæmpeskridt videre. Fiskenes skelet ligner faktisk vort eget temmelig meget. t rlyrrtgt-('.

11 9 Som dyreart betragtet er fiskene en stor succes. De opstod for 400 mio år siden og har bredt til alle have, søer og flilider,så der nu findes over JO 000 forskellige fiskearter. ~ Men lad os komme videre -.;nu sker der virkelig noget! Livet vinder sin største og mest forunderlige sejr. Det går i land. Fra pol til pol bliver fastlandets golde bjerge og sletter klædt i grønt. Først kom alger og tang.- senere kultidens ~skove med bregner og i dag. padderokker og tilsidst skove, marker og haver, som vi kender dem Kultidens sumpskove. vi Dyrene fulgte snart efter. Insekterne var nok de første'. Men dem må lade flyve deres egen vej. Vi kan ikke få det hele med. De er ellers interessante nok, insekterne, for som.dyregruppe betrgtet har de haft enorm succes. Biologisk set måles et dyrs succes ikke ved om det kan bygge broer eller jetfly eller komponere musik ligesom Mozart, men på dets evne til at mangfoldiggøre sig. Og der må man sige at insekterne er helt suveræne. Der findes flere hundrede tusinde insektarter. De første fisk, der steg i land hedder kvastfinnefisk. De levede på overgangen mellem vand. og land. Ved højvande opførte de sig som fisk ved lavvnde var de ganske gode til at kravle rundt i breddens fug~ige mudder.v.hj.a. deres bryst- og gatfinner. Efterhånden blev disse finner omdannet til lemmer og gællerne til lunger, så de kunne VOve sig længere op på land. Hen det var slet ikke nogen nem proces at blive landdyr. Livet er jo opstået i havet, og alt levende består hovedsagelig af vand. Udtørring betyder døden. D~ første rigtige landdyr, padderne, var derfor amfibier, dvs at ue stadig lagde deres æg i vandet, hvor også ungernes OPvækst fandt sted. Vi kender det fra frøernes frøæg og haletudser.

12 1.0 Men øglerne, som fulgte efter padderne, fandt på noget genialt. De fandt på at lægg,e rigtige æg, som var omgivet af en hård skai og forsynet med en æggeblomme. Det var et stort fremskridt. Krybdyrægget var.simpelthen et akvarium, hvor fostret kunne gennemleve sit haletudsestadie, indtil det var et fuldt udviklet landdy~'. Æggeskallen beskyttede mod udtørring, og bloalmen. sørgede for den fornadne næring. Selvom øglerne startede som smådyr, blev de senere enormt store Den planteædende Tordenøgle vejede 40 tons, og når den så sig omk~ing strakte den sin lange hals 10 m over jorden. Den kødædende Tyrannus havde munden fuld af sabeltænder så lange som en voksen mands underarm. Den kunne meri lethed se henover et parcelhus. Den er det frygteligste uhyre, der har ~ eksisteret. I luften svævede kæmpestore flyveøgler' på størrelsæ med et sportsfly. Men det var nu ikke dem, der blev ophav til fuglene. Det var en fjerklædt fugleøgle, der dukkede op for 140 mie år siden. Da skilte fuglene sig ud. Men også dem må vi lade'flyve deres egne veje. Øglerne, eller dinosaurerne, var een af de mest succe&fulde' dyregrupper', der har ievet. I mere end 200!nio år var de total t dominerende på jorden. Sammenlignet med menneskets sølle J mio år, må det siges a.t',';';' være ganske længe~ Men så forsvandt de, dinosaurerne, ret pludselig. For 65 mim år sid. Hvorfor? Ja, det har man spekuleret over lige siden. Var det et kæmpevulkanudbrud, en voldsom klimaændring eller var de simpelthen blevet alt for store? Det kun~ måske være de små pattedyr, der var opstået. De var jo varmblodede og derfor aktive om natten, nz,f' det var koldt og de koldblodede øgler ikke duede til noget. Måske listeded' ig ud om natten og åd dinosaurernes æg. Jo, der er teorier nok. Jeg synes den mest sandsynlige teori er et meteornedslag. Interessant nok har man fundet et krater efter et meteornedslag ovre i Kanada, som fandt sted netop for 65 mio år siden. Krateret er over JOO~ km på hver led, og det vil sige, at meteoren må have været en klods på mellem 10 og 15 km i diameter.

13 ll. så kraftigt et sammenstød f'år hele jorden til at klinge som en klokke. Og genlyden vil få den til at blive ved med at ringe og ryste i l mio år derefter. Mere end 90% af alt liv vil uddø, og klima og livsbetingelser vil ændres totalt. Hidtil havrte pattedyrene ført en kummerlig tilværelse under dinosaurernes rædselsregime. Derfor var de første pattedyr små natdyr som f.eks. spidsmus, pindsvin, gnavere og flagermus. Men siden er pattedyrene blevet til den mangfoldighed af Dlante- og kødædende dyr, vi kender i dag. Plus naturligvis mennesket. Det kunne der fortælles mange spændende og drabelige historier om. Fra de første næbdyr, pungrotter og kænguruer til de nu afdøde sabelkatte, mamutter, hulebjørne og uroks er. Og vi skal som sagt ikke - af falsk beskedenhed - glemme os selv. Og slet ikke menneskets formidable hjetin~. Den er jo højdepunktet i udviklingshistorien. Det er ikke for meget sagt, at den menneskelige intelligens er de± ypperste og mest forunderlige, livet har skabt. $janaen. Mennesket har mere end nogen.ayreart formet verden, som den er 1 d~g. Det var os, der udryddede de store fortidsdyr, jeg netop nævnte, og vi :"~.'-c! har i det hele taget belastet og ændret så meget på vor klodes klima, floraag fauna, at mange med rette er bekymret for jordens fremtid. Og dermed vor_~gan. Det skulle jo nødig gå vor vidunderlig smukke blå og levende jord som det gik på Mars. Men jeg tror, jeg skal holde inde nu. Jeg har jo ved en tidligere lejlighed fortalt om vores udvikling fra spidsmus over aberne til menneske. F'/'vV:"~'ct~.i Så vi er hermed~nået til vejs. ende. Det har været en lang rejse, og vi har måttet tage nogle gevaldig lange skridt. Vi har også måttet skøjte lidt let henover mange af problemerne. Mei(~fetskal. j6 ikke:~være~ nog=et.kuatis, (de,ttehei.-jeg har prøvet!. '--." (.,,---,.-"./' '.-~-"~ \.. forhåbentlig på en nogenlunde underholdende måde - at fortælle lidt om det store spørgsmål: "Hvor kommer vi fra - hvad er vi?" Vi er kommet af ingenting, har vi lært. Men jeg håber også vi har l~rt, at det liv, vi har fået, er en kostemøjsommelig udviklet gennem mia af år. Skøn på det!

14 12 Jeg vil slutte med at sige ligesom H;C~ Andersen sagde, da han blev spurgt om, hvad han ville med sine eventyr; "De skal glæde og fornøje - men der skal også være noget foit tank~n! ljj~. t.c. '-:j~10.'7<0 (1;,4..ff.

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Maj 2015 månedsbrev skrevet af Hanne Ullitz

Maj 2015 månedsbrev skrevet af Hanne Ullitz Maj 2015 månedsbrev skrevet af Hanne Ullitz Sæsonens sidste DVK golfmatch sponsor: Christian Boesen www.bolig-udland.dk Vinder i dame rækken Nr. 2 i dame rækken Nr. 3 i Dame rækken Elsa Risvad Margit Sandager

Læs mere

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU November DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314 Side 1 Kaj Normann Andersen Anne-Grete Langaard Annie Andersen Ove Søtofte 10 November 22. November 22.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER. Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Goddag Kære Læser. NYT FRA SFO Læs i denne uge om forældrervikarefterlysning, ny praktitant og den længeventede beretning fra besøg på Plejehjemmet

Goddag Kære Læser. NYT FRA SFO Læs i denne uge om forældrervikarefterlysning, ny praktitant og den længeventede beretning fra besøg på Plejehjemmet Goddag Kære Læser Og velkommen til endnu et fredagsbrev. Men hov tænker De nok, I dag er det jo lørdag Og der Kære Læser har De en god pointe. Fredagsbrevet er simpelthen først blevet færdigt i dag. Vi

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere