Axel Petersen i Kolding Fjord RK og i Fredericia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Axel Petersen 30.9. i Kolding Fjord RK og 1.10. i Fredericia"

Transkript

1 VIRUM ROTARY KLUB Præsident: Flemming Bligaard Pedersen, Kirkevej 28, 2960 Rungsted Kyst. Tlf Sekretær: Christian Gerlach, Fuglevadsvej 77,2800 Lyngby. Tlf MødetidJsted : Mandag 17.15, Virumhallen Geels Plads 40,2830 Virum. TIf Sommer: Fredag 12.15, Sophienholm Nybrovej 401, 2800 Lyngby. TI Møde Dagens program \ '\ "Fra Nr. 15/1552, ingenting den til menneske 7. oktober om livets opståen og udvikling". vnagn Aage Hallig. Mødeprocent Mødt i anden RK Fødselsdage Jubilæum Sang 79.1 %. sidste uges mødeprocent hævet til 79.1 %. Axel Petersen i Kolding Fjord RK og i Fredericia Søren Nikolaj Pedersen mandag den år, Reception i hjemmet søndag den fra kl til Jørgen Bjerre fyldte 60 år den og fik en hilsen fra VRK. Søren Jensen 40 års forretningsjubilæum fredag den Reception på Hotel Erimitage på dagen kl "Nu falmer skoven trindt om land". RK. Næste møder min. v/rnn Rolf Jacobsen "Tanker og ideer om Internationalt udvalgs virke" Arr. Internationalt udvalg Møde med daml~r - tilmelding! Kirsten Rolffes fortæller. Arr. : Kulturudvalget min. v/niels Ramberg. "Humanitært arbejde". vllnformationschef Tede Tvedt. Frelsens Hær min. (udvidet) v/arne Linderholm. Brancheforedrag v/tom Paludan. Lidt før tid : Axel Petersen havde uddelt invitation til en speciel Rotary tur. 7 dage til l1ekkiet og østrig. ( Internationalt Udv.) Der er tale om en proffessionelt arrangeret tur med et usædvanlig flot og interessant program - prisen. hold godt fast - kun kr pr. person - men - der skal tilmeldes 40 personer. for at turen kan realiseres; hvis VRK ikke kan opfylde dette mål alene. vil invitationen blive udvidet til vore naboklubber. Læs det uddelte program og få evt. nærmere oplysninger hos Axel og Marie - tilmelding senest mandag den Har man ikke fået programmet - tilsendes det sikkert gerne fra Axel og Marie, tlf, Axel opfordrede os til at se et nyt reklameindslag på TV 2 i aften. Det er en helt ny genre - og reklamerer for Alm. Brand Bank. Søren Nikolai Pedersen inviterede os personligt til sin fødselsdags reception på søndag og håber vi alle kommer - det er fra kl i hjemmet, Åmosebakken 4. Søren Jensen inviterede ligeledes til sin jubilæums reception på Hotel Erimitage fredag den 18. fra kl12-15 og lovede. at ingen behøvede at gå sultne derfra. Præsidenten bød velkommen og mindede om salget af årets julekort fra Grønland - bestillingsliste blev sendt rundt. Fra Guvemørens månedsbrev var der en hel del

2 meddelelser om det forestående 75 års Rotary Danmark Jubilæum, og præsidenten gjorde opmærksom på, at vor klubs officielle bidrag vil være en stor annonce i den specielle jubilæumsavis, som "Det Grønne Område" fremstiller. Men der gøres også opmærksom at indrykke annoncer i avisen. på, vi alle har lov til Arne Linderholm, som jo er drivkraften i denne aktivitet rettede en meget kraftig appel om, at så mange, som muligt vil indrykke annoncer, da der ellers er fare for, at hele projektet kuldsejler! - Arne måtte endda meddele, at tiden er så knap, at det var nødvendigt med tilsagn ved mødets slutning! han ved mødets indledning havde glemt at iføre sig præsidentkæden, hvorfor han, da en omhyggelig gennemrodning af lommeulden, ikke kunne fremtrylle en tokrone, med en tåre i øjet masede en 50 kr seddel i "Grisen" og håbede, at denne seddel kan være betaling for fremtidige forglemmelser. (Det vil nok afhænge af forglemmelsemes art og antal). Vagn Aaae Hallig. dagens foredragsholder, fik nu ordet og holdt os tryllebundet de næste 40 minutter. Det er en stor kunst at koge en udvikling på mange milliarder år ned til 40 minutter, men sådan noget kan Vagn Aage, ja han får det hele til at lyde så enkelt og forståeligt, men vi lader os ikke bluffe, vi ved, der ligger et enormt arbejde bag udarbejdelsen af sådan et foredrag. Beviset for, at foredraget gik ind er, at der, stik mod sædvane, var musestille i salen - bravo. Vagn Aage havde altså formået at koge mange milliarder års udvikling ned til 40 minutter; jeg syntes det ville være synd og skam at koge disse 40 minutter yderligere ned til et referat, hvorfor jeg efter aftale med Vagn Aage, lader hele foredraget kopiere og bringer dot i fulå længde i ugebrevet, så de få, der ikke kunne være til stede samt vore familier også kan få lejlighed til at opleve Vagn Aages foredrag. Det skal dog tilføjes, at der var en del bemærkninger udover, hvad man kan læse i manuskriptet, bl.a. U.m. nogle store farvefotos, som blev sendt rundt ved bordene - ligesom man jo må undvære Vagn Aages indtrængende fremstillingsevne. Vagn Aage slutter foredraget med et ord af H.C. Andersen - og vi kan tilføje, at hvis H.C. Andersen havde hørt Vagn Aage, ville han have sagt: "Det er mageløst"! Venlig ~Goor hilsen God fornøjelse med læsningen.!, Bifaldet Der var spørgsmål var meget kraftigt.\ fra Axel p~sen. og Henning ~ Sørensen. Præsidenten takkede varmt for den store oplevelse og for Vagn Aages altid store beredvillighed til at yde en indsats og fremhævede hans store pædagogiske evner. Hvor skal man dog være dum - for ikke at blive lidt klogere hver dag! Inden præsidenten takkede for dagens møde og bad os hilse hjemme, gjorde han pænt afbigt for, at

3 kj ~iw (.' l /6GD().J) (jt12-~ X IODd ::::-(I~/(j X / dc> () ~,1/./1, r-4, I ~ArvIW C> "Fra in~entin~til menneske" - om livets opståen og udvikling." 11. "Adams skabelse",?-1ichelangelo, ~udsnit af loftsfresko, Sixtin6ke Kapel. ~--+O---.L--<f / I begyndelsen var der in~entin~ - hverken ~ eller tid. Men for 15 mia år skete der noget - et ufatteligt stort brag, som kaldes The Big Ban~. Det var universets fødsel. Hvorfor det skete, ved vi ikke. Men hvordan ved vi meget om. Ja mange forskere mener nu, at Big Bang ikke længere kun er teori - det betragtes som bevist, at det var sådan universet blev sbabt. - '- --D c:-- Der!1lL-en fysiker, som har sagt, "Hvis jeg virkkelig skal forklare Big Bang, er der ingen der forstår det. Og hvis jeg prøver at forklare det, så man kan forstå det, er det ingen forklaring." Hvad gør vi så? Jo, jeg vil nøjes med at sige et par ting, som maske kan give os en vis fornemme~se af haad det drejer sig om. Gå ud og kig op mod himlen en mørk og stjerneklar nat. så ser du en mass~ stjerner og bag dem er der endnu flere. Mellem alle diss~ etjerner ser du den sorte natt~himmel. Gå derefter ud i en stor skov. Der ser du en masse træstammer og bag dem er der endnu flere. Fjernere og mindre ganske vist, men hvis skoven er stor nok - f. eks. - uendelig - vil du kun se træstammer. Du kan ikke se ud af skoven. Sådan også med nattehimlen. Hvis universet er uendeligt, vil du kun se stjerner - nogle umådeligt fjerne og bittesmå - men de vil allesammen lyse, og der vil være så mange af dem, at de vil dække hele himlen som et eneste lysende skj old. Ligesom med træstammerne kan du ikke se ud '~IP.;.. mellem dem, og der vil ikke være nogen sort n~ttehimmel. Men den er der jo - den sorte nattehimmel T og det viser, at univorset Il.. ikke er uendligt '""-#_....,-~.~ Når vi kigger ud i nattemørket, ser vi ud af universet tin~. Vi ser the Bi~ Ban~. ud i in~en-

4 2 ~ Det andet jøg vil sige er, at der i dag findes måleappater, så man ganske nøje kan analysere lysets sammensætning - selv fra de 'fjerneste stjerner. Sådanne analysen' viser, at stjernernes lys ændrer sig ved en s~kaldt rødforskydning. Lyset bliver hele tiden en lille smule rødere. Det viser, at stjernerne fjerner sig - ja, man kan endda måle, hvor hurtigt det går. Galakserne er med andre ord på vild flugt fra hinanden. Dvs universet; udvider sig. Altså må der have været en begyndelse. Et Big Bang. Nu kommer vi til det sto~smål: Hvordan kan det lade sig gøre, at der opstår noget af ingenting? Det kan det, fordi fysikkens love/sådan som vi kender dem i dag, ti' lader at det tomm~ rum deles op i partikler. Disse partikler følger bestemte love. Je skal kunne mødes igen og dermed ophæve hinanden - så de forsvinder og rummet igen bliver tomt. Denne teori bygger på, at universets energi er nul. Det koster umådelig store energimængde r at flytte galakserne fra hinanden - men galakserne har samtidig en tilsvarende negativ energi, fordi de tiltrækker hinanden. Dvs at den energi, der findes i un~verset i form af stof og stråling - opvejes af den energi, der findes i universets tyngdefelt. Den samlede) energi er lig nul. Så fik vi klaret det. Det gik jo nemt - eller gjorde det? Jeg synes nu nok, at lige meget hvor ihærdigt man prøver - så er de~~ært at i'orstå. Lige efter Big Bang var der ikke noget stof, sådan som vi kender det. 'Der var en såkaldt plasma - et sammensurium af stråling og masse. Og temperaturen var høj - flere mia grader. 1/2 mia år senere var temperaturen faldet til nogle tusinde grader så der kunne dannes atomer. Først brint, som er det simpleste af alle grundstofferne. Det er universsets urstof. Af det er alle de andre grundstoffer bygget op. Alt dette stof samlede sig i enorme tåger - stjernestøv om man vil og deraf dannedes efterhånden galakserne med alle deres solsystemer. Der er så mange, og det hele er så stort, at også det er svært at forstå. Vores egen galakse, mælkevejen, er kun en lille galakse men de

5 J består alligevel af mindst 100 mia stjerner. Og der findes mia af galakser, nogle meget større end vores. Jo, jeg synes nok, det kan svimle lidt. ~ Vor egen jord blev skabt for 4,6 mia år siden af klippeblokke fra en eksploderet stjerne. Senere kom der fxere klippeblokke til, og jorden blev varmere og varmere p.gr.a. radioaktivitet. Tilsid~t smeltede den og dens jern sank ind mod midten. Samtidig dannedes der en jordsko~pe. Jorden var et helvede dengang. Umådelig varm og fuld af radioaktivitet. Men efterhånden blev temperaturen lavere, så større molekyler kunne dannes og overleve. Der blev frigjort vand - og der opstod et urhav samt en atmosfære af kuldioxid, kvælstof og vanddamp. ~ Og så skete det - miraklet: Livet opstod. af den Vi ved ikke hvordan. Vi kan kun gætte, for der er ingen forsteninger proces. Men vi ved at livet opstod i havet, og at det ~ opstået for 3,8 mia år siden - altså ca l mia år efter at jorden blev skabt, Det viser aftr~k af de første eencellede organismer i gamle klipper fra den tid. I urnavet fandtes alle slags grundstoff'er, og deres natur er sådan, a1: de hele tiden farer rundt mellem hinanden og danner kemiske forbjitlb. delser - ikke blot simple stoffer som kuldioxid og ammoniak, men også mere komplicerede som f.eks. amprinosyrer. Og netop am~inosyrer er byggestene til proteinerne, som udgør det levende væv. Man regner med, at der i urhavets suppe af stoffer var så uhyre mængder af disse molekyler, og at der var så umådelig lang' tid.till:,"] råd~ghed - at det måtte ske. på et eller andet tidspunkt måtte disse organiske stof:eer finde sammen på den rigtige måde. Og skabe liv. Det er blevet sagt på denne måde: "Livets opståen var en usandsynlig hændelse, som havde uendelig mange muligheder for at indtræffe." Man har prøvet at fabrikere liv ved at efterligne forholdene i urhavet. I lufttætte beholdere har man anbragt alle de forskellige kemiske stoffer, som var tilstede dengang. Og det er faktisk lykkedes ved hjælp af stråling at fremstille aminosyrer. Men liv kom der ikke ud af det. Langt ude i verdensrummet har rumfarere opsnappet prøver, der inde-

6 4 holdt livets byggesten - kulbrinter Ol; amdmosvrer - ligesom man i met~-: sten, f.eks. fra Mars - har fundet komplicerede organiske stpffer. for Men stadigvæk - der er et langt spring til selv de simpleste former liv. Det er derfor ikke mærkeligt, at man fra gammel tid har ment, at der måtte findes en slags livskraft - en substans, som opstår ved fødsel og forsvinder ved død. Det er en filosofi, som kåldes~~italisme, og som allerede de gamle grækere troede på. Men der findes ikke sådan en livskraft-substans - for vi ved nu at livsprocesser foregår efter nøjagtig de samme kemisk-fysiske love som gælder i den livløse natur. Livsprocesserne eit blot mere indviklede og komplekse. Så selvom det naturligvis er praktisk, at vi skelner mellem levende - og livløst i vor daglige tilværelse - så er det videnskabelig set menin~~ løst.. Der er ikke nol;en skarp grænse mellem det levende og det livløse. ~ Inden vi forlader det spændende kafitel om livets opståen og går over til at snakke om de første levende væsner, er det naturligt. at spørge: "Hvad med Venus og Mars?:'- vores naboplaneter. Er der liv på dem?" på vej til månen fortalte rumpiloterne, hvor vidunderlig smuk vores jord er - set derude fra rummet. Lysende blå og gr5n -ag.varm og levende. 2. Jorden, set fra rummet. Sådan er Venus og Mars ikke. Set ude fra rummet ser de golde og død ud. Og det er ikke så mærkelig~: Venus er gloende varm og een eneste heksekedel af vulkansk~ virksomhed. -Mars er så isnende kold, at selv kulsyren er frosset til is. Det er helt sikkert, at der ikke er, og aldrig har været organisk liv på Venus. Med Mars --- er det anderledes. I begyndelsen var der nemlig vand på Mars. Det vidner de udtørrede flodsenge og -sletter om. Vandet forsvandt imidlertid - ingen ved hvorfor. }C~J~ ~ /At.v~(j;.r 0/v:.-J-5l.c'L-j -; Derfor er det ikke usandsynligt, at der var tidlige livsformer på Mars i en fjern fortid. Men som forholdene er nu, kan der ikke eksistere det, vi forstår ved høj~re liv.

7 5 De ældste tegn på liv er som sagt 3,8 mia år gamle. Det er mikroskopiske, eencellede organismer. De kaldes, Procaryoter. De er bl.a. fundet ved Australiens kyster, hvor de danner kilometerlange, pudeformedæ aflejringer af kalksten. En procaryot er ret primitiv. Den består af celleslim og har en c~llevæg, men ingen cellekerne. Den formerer sig ved simpel deling. Disse første eencellede organismer afspejler livets allertidligste miljø. Der var ingen ilt i atmosfæren dengang, så nogle a~ dem tog deres energi fra svovl, andre fra kulbrinter. Men meget tyder på, solens lys ret, hurtigt kom til at spille en vigtig rolle som energikilde. Procaryot~rne er især interessante, fordi de var det eneste liv på jorden i de første l 1/2 mia år. ~ Jeg vil gerne - allerede på dette tidlige tidspunkt af min beretning sige noget om ~ - eller som det lidt prosaisk hedder indenfor biologien; Ben kønnede formering. Sex er nemlig en gammel opfindelse. Allerede for et par mia år siden dyrkede de eencellede bakterier en form for sex. Det var ganske vist i en lidt uinteressant udgave, synes jeg nok. Den bestod ~ eller rettere sagt består, for bakterier dyrker stadig sex på den måde den dag i dag - den består i at to bakterier lægger eig op ad hinanden og stjæler dele af' hinandens arveanlæg, af hinandens DNA'~ Hvad der sken'ved den proces, kan jeg forklare ved at fortælle en lille historie fr~ Indien: Her udbrød en koleraepidemi, men lige meget hvormeget lægerne og deres laboratorier undersøgte patienterne og deres udsondrlnger - kolerabakterier kunne de ikke finde. Hvad så? J~ det viste sig, at det var nogle ganske ordinære kolibakterier, der var skyld i epidemien. De er sædvanligvis temmelig usl~delige, men een af dem havde haft ~ med en kolerabakterie. Derved var der opstået en slags bakterie, som stadig v~r koli, men som havde kolerabakteriens smitteevne og farlighed. Man kan godt undre sig over, at udviklingen i den grad har favoriseret den kønnede formering, Man skulle tro, det var mere effektivt hvis der ',-kunvar hunner, som bare kunne føde løs, uden at skulle fjolle rundt for at finde en partner. Ug uden hanner ville der samtidig være doblelt

8 6 så mange til at føde. Men nej, ~ - altså kønnet formering - ~ det mest effektive. Ikke b~e p.gr.a. forlystelsesmomentet, men fordi der sker et generationsskifte - og afkommet er altid lidt anderledes end forældrene i arve- ~ mæssig henseende. Denne variation af egenskaber er en garanti for at den pågældende art kan klare sig og overleve - og~å8~il:v:oin"dens.livsbetingelser ændres. Men sex har sin pris - og det er døden. For at de unge kan komme til, må de gamle dø. Hvis man forestille~sig, at vi mennesker kunne formere os ved simpel celledeling ligesom bakterier - så ville vi, når vi blev tilpas korpulente - gå midt over og blive til to. To mennesker nøjagtig ens og med de samme erfaringer og erindringer. På den måde ville vi i princippet leve evigt. Men den går ikke - de unge må til. Og vi må dø. Inden vi slutter vores sex-snak, vil jeg fortælle om sølvkarussen. Det er en sær historie. Sølvkarussen er en karpefisk, som blev importeret fra Japan og Kina til 0steuropa. Siden er den sluppet ud i det fri og er nu alm i østeuropas floder og søer. Og nu kommer det mærkelige. I Asien forekommer der lige m~nge hunner og hanner, som normalt er - men i østeuropa forekommer der kun hunner. Al1igevel yngler d~, fordij~~rrer sig med lokale karpefisk bl.a. Alm. Karuss.e. Men det mærke ligs te er, at disse karpehanners sperma tozoer ikj~_ J ~ ~ _ kan trænge ind i sølvkarusse-hunnens æg. Spermaen irriterer kun æggene, jog bliver så de deler sig til nye sølvkarusser - altid hunner og al~id nøjagtige kopier af Illoderfisken. Det åbner store perspektiver er der nogle der mener. Det burde være forholdsvis le t at finde de t s tot: i karpehannernes- øp:erma, der kan få sølvkarussens Med dette stof æg til villel at.~dvikle ~inder kunne sig. give sig sel~ en}n,iektion,så deres æg - uden befrugtning - udvikler si~ ~~l~byer, altid piger, og ~~d. en tro kopi af I~deren. :0 hd<j'f_l:-~~ X t of'j~ J~ ~~~,' ~ ~ Så kunne mennskeheden - dvs kvinderne - blive fri for alt det bøvl ~ med mændene - og disse ville forøvrigt uddø ret hurtigt. Medmindre man ville beholde nogle A som kæledyr.

9 7 Men lad os hurtigst muligt se at komme væk fra den slags skrækvisi ~. Vi skal tilbage til vores mikrober. Det næste skridt i udviklingen kom for godt 2 mia år siden. Da opstod der en ny slags organismer, også mikroskopiske og eencellede. De hedder ikke ~- men Eucaryoter. De var mere kompliceret, mere moderne opbygget. Bl.a. havd~ de en cellekerne med kromosomer og DNA. De er praktisk taget magen til de celler, vi mennesker består af - og alle dyr - og al~e planter - og alle bakterier og amøber. De indeholder det samme DNA, som bestemmer hvordan vi skal se ud - og hvordan et egetræ, en sommerfugl, en elefant og en regnorm skal se ud. Jeg synes det viser - mere end noget andet - at vi har samme oprindelse. J. Om DNA. De nye, moderne celler havde som sagt DNA, men de var også anderledes på en anden måde. De indeholdt nogle små legemer inde i deres celleslim, som hedder Mitokondrier og Kloroplaster. Deres funktion er vidt forskellig. Mitikondrierne ilter det organiske stof, der kommer ind i cellen og skaffer dermed energi. KloDoplaster derimod laver selv deres energi ved at danne sukker af sollys, vand og kuldioxid. Det der hedder foxosyntese. Og så er I selvfølgelig klar over, at vi står overfor noget stort og afgørende. Man har kaldt det livets største korsvej. Alt levende deler sig i to - i planter og dyr som herefter sig på hver sin måde. Planterne med kloroplaster drier. udvikler dyrene med mitokon- Jeg ville gerne fortælle en hel masse om planterne og deres udvikling. Fra alger, tang, bregner til nutidens blomsterplanter. ~1en det vil føre for vidt. Vi/W~lde vores kurs - ellers når vi aldrig vejs ende. Planternes udbredelse medførte en afgørende forandring af.iordens atmosfære. Den blev iltholdig - og tilsyneladende kom den ret hurtigt til at indeholde 21% ilt - altså lige netop det indhold, atmosfæren har i dag. a Det er ikke tilfældigt, for 21~ er et godt valg. Det ville være altfor

10 8 farligt, hvis atmosfærens iltindhold blev f.eks. 25% - for så ville der gå ild i alting. Og et væsentlig lavere indhold f.aks. 15% ville gøre det bes~ærligt for dyr og mennesker at ånde - og man ville heller ikk~ kunne få nogenting til at brænde. 4. Prokaryoter og Eukaryoter. For mere,-end l mia år siden begyndte nogle celler at klumpe- s;ig sam ~. De lærte efterhånden at samarbejde. Nogle lagde sig yderst og blev til hudcellef, andre tog sig af fordøjelse eller åndedræt, andre igen blev sanseorganer. Hermed var opstået en flercellet organmsme. 5. De; første flercellede væsner har sikkert været små~, snegle og den slags - men der dukkede hurtigt mange andre op - besynderlige væsner. Og senere igen de mere velkendte som muslinger, søstjerner, vandmænd, blækspruuter plus en hel masse, som siden er uddøde. Vi har alle hørt om trilobitterne, der en overgang var meget dominerende og kunne blive over 1/2 m lange. Første flercellede ogganismer. --e-.. Men det er ikke nogen af disse krible-krable dyr, vi skal have fat på for a~ komme v~dere. /7 Det er fiskehe. Og hvorfor? Det vil jeg forklare på denne måde: 1~1r-Køb/en røget sild! Udben den og server den på-rj!elh,~ med radiser og æggeblomme. Så står du tilbage med benraden, med skelettet. Forrest er der et kranium, så falger en lang rygrad med rygmarv - og på den forreste del af rygraden sidder de dumme strittende tynde ben, som er så svære at fjerne. Det er ribbenene. ved Og når vi så lige husker på, at fisk har et par brystfinner og at der gat t..e t, sidder et par gatfinner- og at disse to par finner senere udvikler sig til henholdsvis for- og bagben. Ja, så'kan vi nok se, at vi er kommet et kæmpeskridt videre. Fiskenes skelet ligner faktisk vort eget temmelig meget. t rlyrrtgt-('.

11 9 Som dyreart betragtet er fiskene en stor succes. De opstod for 400 mio år siden og har bredt til alle have, søer og flilider,så der nu findes over JO 000 forskellige fiskearter. ~ Men lad os komme videre -.;nu sker der virkelig noget! Livet vinder sin største og mest forunderlige sejr. Det går i land. Fra pol til pol bliver fastlandets golde bjerge og sletter klædt i grønt. Først kom alger og tang.- senere kultidens ~skove med bregner og i dag. padderokker og tilsidst skove, marker og haver, som vi kender dem Kultidens sumpskove. vi Dyrene fulgte snart efter. Insekterne var nok de første'. Men dem må lade flyve deres egen vej. Vi kan ikke få det hele med. De er ellers interessante nok, insekterne, for som.dyregruppe betrgtet har de haft enorm succes. Biologisk set måles et dyrs succes ikke ved om det kan bygge broer eller jetfly eller komponere musik ligesom Mozart, men på dets evne til at mangfoldiggøre sig. Og der må man sige at insekterne er helt suveræne. Der findes flere hundrede tusinde insektarter. De første fisk, der steg i land hedder kvastfinnefisk. De levede på overgangen mellem vand. og land. Ved højvande opførte de sig som fisk ved lavvnde var de ganske gode til at kravle rundt i breddens fug~ige mudder.v.hj.a. deres bryst- og gatfinner. Efterhånden blev disse finner omdannet til lemmer og gællerne til lunger, så de kunne VOve sig længere op på land. Hen det var slet ikke nogen nem proces at blive landdyr. Livet er jo opstået i havet, og alt levende består hovedsagelig af vand. Udtørring betyder døden. D~ første rigtige landdyr, padderne, var derfor amfibier, dvs at ue stadig lagde deres æg i vandet, hvor også ungernes OPvækst fandt sted. Vi kender det fra frøernes frøæg og haletudser.

12 1.0 Men øglerne, som fulgte efter padderne, fandt på noget genialt. De fandt på at lægg,e rigtige æg, som var omgivet af en hård skai og forsynet med en æggeblomme. Det var et stort fremskridt. Krybdyrægget var.simpelthen et akvarium, hvor fostret kunne gennemleve sit haletudsestadie, indtil det var et fuldt udviklet landdy~'. Æggeskallen beskyttede mod udtørring, og bloalmen. sørgede for den fornadne næring. Selvom øglerne startede som smådyr, blev de senere enormt store Den planteædende Tordenøgle vejede 40 tons, og når den så sig omk~ing strakte den sin lange hals 10 m over jorden. Den kødædende Tyrannus havde munden fuld af sabeltænder så lange som en voksen mands underarm. Den kunne meri lethed se henover et parcelhus. Den er det frygteligste uhyre, der har ~ eksisteret. I luften svævede kæmpestore flyveøgler' på størrelsæ med et sportsfly. Men det var nu ikke dem, der blev ophav til fuglene. Det var en fjerklædt fugleøgle, der dukkede op for 140 mie år siden. Da skilte fuglene sig ud. Men også dem må vi lade'flyve deres egne veje. Øglerne, eller dinosaurerne, var een af de mest succe&fulde' dyregrupper', der har ievet. I mere end 200!nio år var de total t dominerende på jorden. Sammenlignet med menneskets sølle J mio år, må det siges a.t',';';' være ganske længe~ Men så forsvandt de, dinosaurerne, ret pludselig. For 65 mim år sid. Hvorfor? Ja, det har man spekuleret over lige siden. Var det et kæmpevulkanudbrud, en voldsom klimaændring eller var de simpelthen blevet alt for store? Det kun~ måske være de små pattedyr, der var opstået. De var jo varmblodede og derfor aktive om natten, nz,f' det var koldt og de koldblodede øgler ikke duede til noget. Måske listeded' ig ud om natten og åd dinosaurernes æg. Jo, der er teorier nok. Jeg synes den mest sandsynlige teori er et meteornedslag. Interessant nok har man fundet et krater efter et meteornedslag ovre i Kanada, som fandt sted netop for 65 mio år siden. Krateret er over JOO~ km på hver led, og det vil sige, at meteoren må have været en klods på mellem 10 og 15 km i diameter.

13 ll. så kraftigt et sammenstød f'år hele jorden til at klinge som en klokke. Og genlyden vil få den til at blive ved med at ringe og ryste i l mio år derefter. Mere end 90% af alt liv vil uddø, og klima og livsbetingelser vil ændres totalt. Hidtil havrte pattedyrene ført en kummerlig tilværelse under dinosaurernes rædselsregime. Derfor var de første pattedyr små natdyr som f.eks. spidsmus, pindsvin, gnavere og flagermus. Men siden er pattedyrene blevet til den mangfoldighed af Dlante- og kødædende dyr, vi kender i dag. Plus naturligvis mennesket. Det kunne der fortælles mange spændende og drabelige historier om. Fra de første næbdyr, pungrotter og kænguruer til de nu afdøde sabelkatte, mamutter, hulebjørne og uroks er. Og vi skal som sagt ikke - af falsk beskedenhed - glemme os selv. Og slet ikke menneskets formidable hjetin~. Den er jo højdepunktet i udviklingshistorien. Det er ikke for meget sagt, at den menneskelige intelligens er de± ypperste og mest forunderlige, livet har skabt. $janaen. Mennesket har mere end nogen.ayreart formet verden, som den er 1 d~g. Det var os, der udryddede de store fortidsdyr, jeg netop nævnte, og vi :"~.'-c! har i det hele taget belastet og ændret så meget på vor klodes klima, floraag fauna, at mange med rette er bekymret for jordens fremtid. Og dermed vor_~gan. Det skulle jo nødig gå vor vidunderlig smukke blå og levende jord som det gik på Mars. Men jeg tror, jeg skal holde inde nu. Jeg har jo ved en tidligere lejlighed fortalt om vores udvikling fra spidsmus over aberne til menneske. F'/'vV:"~'ct~.i Så vi er hermed~nået til vejs. ende. Det har været en lang rejse, og vi har måttet tage nogle gevaldig lange skridt. Vi har også måttet skøjte lidt let henover mange af problemerne. Mei(~fetskal. j6 ikke:~være~ nog=et.kuatis, (de,ttehei.-jeg har prøvet!. '--." (.,,---,.-"./' '.-~-"~ \.. forhåbentlig på en nogenlunde underholdende måde - at fortælle lidt om det store spørgsmål: "Hvor kommer vi fra - hvad er vi?" Vi er kommet af ingenting, har vi lært. Men jeg håber også vi har l~rt, at det liv, vi har fået, er en kostemøjsommelig udviklet gennem mia af år. Skøn på det!

14 12 Jeg vil slutte med at sige ligesom H;C~ Andersen sagde, da han blev spurgt om, hvad han ville med sine eventyr; "De skal glæde og fornøje - men der skal også være noget foit tank~n! ljj~. t.c. '-:j~10.'7<0 (1;,4..ff.

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Dengang det hele begyndte

Dengang det hele begyndte TEKST HENRIK OLSEN ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL FOTO SØREN SOLKÆR STARBIRD Dengang det hele begyndte De er flere milliarder år gamle. De skubbede livet på Jorden i gang. Uden dem var drivhuseffekten løbet

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Dinosaurer og andre fortidsdyr

Dinosaurer og andre fortidsdyr A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone /: cherrybombs By Tone Ottilie Frederiksen tone SCENE 1. I EN HAVE. EXT. FORMIDDAG. Eva og ida sidder i en have i bare ben sammen i en havestol og hører musik i et fælles høretelefonssæt. Ida sidder halvt

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Hvem passer på en stendød hares små unger?

Hvem passer på en stendød hares små unger? Hvem passer på en stendød hares små unger? For en uges tid siden havde masser af påskeharer travlt og alt det, de kunne gøre, med at gemme æg rundt omkring i blomsterkrukker, på græsplæner, i postkasser

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

DEL 2 INGEN VEJ TILBAGE. Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren

DEL 2 INGEN VEJ TILBAGE. Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren DEL 2 Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren Der går en historie om forretningsmanden, der havde fundet ud af, at det var godt både for forretning og for privatlivet, hvis han blev mere nærværende

Læs mere

Højsangssommer. et slags uddrag fra digtsamlingen

Højsangssommer. et slags uddrag fra digtsamlingen Højsangssommer et slags uddrag fra digtsamlingen Et digt: jeg forbinder ordet stilling med et job det jeg gør lige nu er ikke et job jeg ligger på gulvet om lidt ligger jeg i min seng jeg er interesseret

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb?

Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb? 1 Efterårsfarver pryder det danske landskab, inden bladene drysser af træerne, viser de sig lige i al deres farvepragt en sidste gang. Undersøgelser har vist, at de også dermed kan holde insekter på afstand.

Læs mere

3 min. v/svend Holm Knudsen. "Saga Furs of Scandinavia" en international marketingorganisation styret fra Holte. v/direktør L.Boe Hansen.

3 min. v/svend Holm Knudsen. Saga Furs of Scandinavia en international marketingorganisation styret fra Holte. v/direktør L.Boe Hansen. Præsident /991/92: Arne Gamel Kongsvænget 39 2830 Virum Telefon: 42 85 09 12 Sekretær /991/92: Sven O. Pedersen Lundtofievej 149 B 2800 Lyngby Telefon: 45 87 56 95 VIRUM. ROTARY KLUB Virumhallen Gecls

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Herre Jesus Kristis. Tak at du blev menneske født af Maria. Lev med os, så tro, håb og kærlighed bliver vore kendetegn. AMEN

Herre Jesus Kristis. Tak at du blev menneske født af Maria. Lev med os, så tro, håb og kærlighed bliver vore kendetegn. AMEN Mariæ Bebudelse Hurup og Gettrup 2015 Lukas 1, 26-38 Herre Jesus Kristis. Tak at du blev menneske født af Maria. Lev med os, så tro, håb og kærlighed bliver vore kendetegn. AMEN Lyset stråler med forårssolen

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Prædiken tl påskedag 2016. Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234. Livet og opstandelsen

Prædiken tl påskedag 2016. Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234. Livet og opstandelsen Prædiken tl påskedag 2016 Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234 Livet og opstandelsen 1. Hvordan og hvorfor begyndte det? Hvordan gik det for sig? Den slags spørgsmål kan man slet ikke lade være med

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere