- t:*, ",',T. 4: a4 :- -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- t:*, ",',T. 4: a4 :- -"

Transkript

1 - t:*, ",',T 4: a4 :- -

2 I Indledning Kvalitetsrappoft - Fritid 2008 er den fsrste generation af en statusopgorelse over fritidslivets forhold i Gentofte Kommune. Den skal ses som det fsrste forsog pi at tegne et tydeligere billede af behov, muligheder og potentialer for at det muligt at skabe et endnu bedre fritidsliv for borgerne i Gentofte samtidig med en fornuftig kommunal finansiering. Rapporten viser status forir 2009 over registrerede foreninger og oplysningsforbund i Gentofte, der tilbyder fritidsaktiviteter for born, unge og voksne, hvortil kommunen yder tilskud i forlangelse af Folkeoplysn i ngsloven. Desuden omtales sundhedsdimensionen, idet den er en del af ldrats- og bevagelsespolitikken, der blev vedtaget januar Det skal bemerkes, at et stigende antal born, unge og voksne er fritids- og motionsaktive uden at vare organiseret i foreninger. Dette omfatter for eksempel bevegelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud som fitnesscentre. De er siledes ikke omfattet af reglerne om offentlige tilskud via Folkeoplysningsloven og figurerer derfor ikke i rapportens talmateriale. Rapportens baggrundsdata stammer fra eksisterende undersogelser pi hhv. nationalt og kommunalt plan, samt Skole & Fritids egne tal, der ligger til grund for tilskudstildelingen, suppleret med enkelte indhentede data specifikt til denne rapport. Det har varet udgangspunktet for denne rapporr ikke i fsrste omgang at kontakte medlemsforeningerne for at indhente data, men derimod gare brug af eksisterende information. Miden at stille sporgsmil pi har varet forskellig i de tilgengelige undersogelser, hvorfor der mi tages forbehold for visse metodiske usikkerheder. Det betyder, at der pi nogle interessante omrider ikke har veret data til ridighed, eller at de medtagne data i rapporcen ikke nodvendigvis er gennemgiende sammenlignelige. Det betyder ogsi, at der vil vare omrider, hvor laseren kunne snske andre typer af information eller miske dyberegiende undersogelser pi specifikke felter. Sidanne vil sandsynligvis kunne udvikles og medtages i naste generation af denne kvalitetsrapport. Rapporten vil sammen med de 42 anbefalinger i Breddeidratsudvalgets rapporr udgore et kvalificeret afsat til drsftelserne pi idrattens visionsdag i Gentofte den 15. maj Til denne visionsdag inviteres noglepersoner fra alle idratsforeninger, alle skoler, alle institutioner samt sundhedspersonale med henblik pi at definere nye visioner, mil og indsatser for fremtidens ldrats- og Bevagelsespolitik. Lidt tilbageblik I begyndelsen af 19OO-tallet fik det offentliges engagement navnevardig betydning for idrats- og fritidslivet, idet flere kommuner direkte eller indirekte medvirkede i byggeri af idretsanleg, ligesom 1930'ernes statslige social- og skolelovgivning fik betydning for muligheden for at yde offentlig stotre til ungdoms- og idretsarbeide og for kommunernes engagement i opforelsen af gymnastiksale og idretsfaciliteter. lsar idrettens status som en betydende kulturpolitisk samfundsfaktor med stor offentlig stotte, men fortsat ogsi med uafhangighed, frivillighed og nonprofit som barende grundpiller manifesterede sig forst og fremmest i efterkrigsirene i takt med udbygningen af velferdsstaten. To lovgivninger i perioden, nemlig tipsloven og fritidsloven ( 1968), fik vesentlig betydning for det samlede fritidslivs udvikling og for de strukrurer og vilkir, der fortsat praser fritidslivet i dag. Fritidsloven er senere blevet erstamer med den noget bredere Folkeoplysningslov.

3 Om lovgivning pi omridet Folkeoplysningsloven ( 199l/2000) indeholder hovedreglerne for, hvordan kommuner yder stotte til den frie folkeoplysende virksomhed, dvs. til aftenskolerne og de frivillige folkeoplysende foreninger. Folkeoplysningsloven opstiller en rakke krav til foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foren i ngsarbejde (eksempelvis id ratsforen i nger og spejdere), bl.a.: - at foreningen er hjemmehsrende i kommunen - at foreningen som udgangspunkt er iben for alle - at den har en ansvarlig bestyrelse - at den er almennyttig, kontinuerlig og ikke-kommerciel - at den tilbyder folkeoplysende aktiviteter og herunder bidrager til et forpligtende fallesskab for foreningens medlemmer Folkeoplysningsloven pilegger kommunerne at yde tilskud til foreningernes folkeoplysende aktiviteter til born og unge under 25 ir, hvor grundlaget for fordelingen fastlagges i en tilskudsmodel, der vedteges af den enkelte kommunalbestyrelse, siledes Gentofte-modellen. Kommunen kan selv valge ogsi at yde tilskud til aktiviteter til over 25-irige, ligesom der kan gradueres og tilpasses til sarlige grupper og forhold. De godkendte foreninger har krav pi at line egnede lokaler, faciliteter og anlag, nir disse er ledige fra andre kommunalt bestemte formil. Det er Kommunalbestyrelsen, der fastlagger rammerne for tilskudspraksis. I Gentofte varetages det politiske ansvar af Kultur- og Fritidsudvalget (KUF). I mange kommuner er det Folkeoplysningsudvalget bestiende af kommunalbestyrelsesmedlemmer og foreningsrepresentanrer, der sammen med forvaliningen yder konkrete tilskud og anviser lokaler og faciliteter, siledes ogsi i Gentofte. Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at have et Folkeoplysningsudvalg og i stedet delegere kompetencerne til forvaltningen eller et stiende udvalg. Dette sker i stigende grad iflg. Kommunernes Landsforening, idet l6 kommuner i 2009 havde nedlagt sit Folkeoplysn ingsudvalg. En nyskabelse pi det idrrtspolitiske omride er vedtagelsen af eliteidratsloven ( ), der lagger op til, at Team Danmark aktiw skal soge at indgi aftaler med kommuner om eksempelvis talentrekruttering, talentudvikling, faciliteter og finansiering. Team Danmarks vej til at sikre ogede ressourcer til eliteidratten gir siledes snarere gennem aget samarbejde med andre offentlige instanser, nemlig kommunerne, end gennem en oget kommercialisering af eliteidretten pi markedsvilkir. Aktuelt har Team Danmark pr. l. januar 2009 aftale med 8 'elitekommuner', der i forskellig grad forpligter sig til at understotte miirettede lokale eliteidretstiltag pi eksempelvis uddannelses- eller facilitetsomridet i samarbejde med Team Danmark. Gentofte har veret Team Danmark elitekommune siden :71 2 Statistik pi medlemmer i kommunale foreninger sammenlignet med nationale tal Medlemssammensatning i fritidsaktiviteterne i Gentofte Kommune Rapporcen tager udgangspunkt i tre typer af fritidsaktiviteter - idratsforeninger, spejderkorps og oplysningsforbund i Gentofte Kommune. I rapporten omtales bide borne- og ungdomsmedlemmer og voksne medlemmer/brugere pi alle tre navnte omrider, ligesom der sammenlignes med udvalgte kommuner og med nationale statistikker. Rapporten tager udgangspunkt iopgorelser fra2o0tlragentofre Kommune, men suppleres med andre tal. 2

4 Status viser, at der i Gentofte er medlemsfremgang blandt born og unge i idretsforeningerne, mens der gennem nogle ir har kunnet konstateres en medlemstilbagegang blandt spejdere og oplysningsforbundenes holddeltagere. Et medlemsfald, som for spejderens vedkommende lader til at vare stagneret, og viser et stigende deltagerantal i oplysn i ngsforbu ndenes fored ragsvi rksom hed. En vasentlig andel af Gentofte Kommunes cirka borgere er aktive i en fritidsforening og/eller oplysningsforbund. ldratsforeninger og spejdere har tilsammen medlemmer, og oplysningsforbundene har holddeltagere i alt opgjort pr 3 I Det skal bemarkes, at flere enkeltpersoner kan vare medlem af mere end 6n forening, ligesom den samme person kan figurere pi flere holdlister hos oplysningsforbundene og derfor kan talle med i statistikken flere gange. Langt den storste del (86%) af de foreningsaktive i Gentofte Kommune er medlemmer af idratsforeninger, mens 3 pct. deltager aktiw i organiseret bsrne- og ungdomsarbejde som spejdergrupper. Desuden er l0 pct. af de foreningsaktive medlemmer i andre typer af foreningskredse, der modtager tilskud til aktiviteter for unge, og I pct. er aktive i andre typer af foreninger. Figur I Afle medlemmer fordelt pa foreningstyper i kommunen pr 3ll Krcdse Andre foreninger lo% t%) N Begrebsforklaring: Kredse er pasningsordninger og musikforeninger ved privatskoler, hvor alle medlemmer er under '19 6r. Borne- og ungdomsforeninger er spejdere og DUl. "Andre" omfatter amatorteater, politisk ungdomsforening, interkulturel forening og religios ungdomsforening. Tabel I Udvikling i antal foreninger og medlenrstal for unge under 25 ir ldruc$orenir pr Speidere Ardre lxln ( 2m7 5t 2l 5 4 f 6J46

5 Tabellen viser en stigning i antallet af idratsforeninger og samtidig et fald i antallet af spejdergrupper. Det samlede medlemstal for unge under 25 ir er steget i perioden med knap 2000 medlemmer og svarer ril en stigning pi l3 pct. De folgende afsnit vil give et billede af, hvordan antallet af foreninger og antallet af medlemmer spiller sammen. ldrat og bevagelse ldratten anskues traditionelt pi tre mider: Eliteidret, foreningsidrat og bevegelse og motionsidret. I Gentofte er der gennem idrats- og bevagelsespolitikken sat yderligere fokus pi milgrupper med serlige behov for bevegelses- og motionstilbud. Denne rapport forsoger alene at skabe overblik over de foreningsaktive idratsudsvere gennem tilgengeligt talmateriale. Den ikke-organiserede bevagelse og motionsidrat gores der pi nationalt plan tiltag til at skabe et vist overblik over. Eliteidrat defineres i Gentofte Kommune som "ikke-kommerciel" topidrat organiseret i lokale foreninger. ForeninSsidrat defineres som breddeidrat, hvor idrat og motion er organiseret gennem alm. medlemskab af de fokale foreninger. Disse omfatter cirka 30 forskellige idratsgrene, som udoves i 59 foreninger i2007 (63 foreninger i 2008) i Gentofte Kommune. Bevagelse og motionsidret defineres som borgeres idrats- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter bide bevegelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud (for eksempel oplysningsforbund og fi tnesscentre). Born og unge Andel: En stor andel af born og unge i Gentofte Kommune er aktive idratsudovere. Ved udgangen af 2007 var der i alt aktive sportsudovere under 25 ir i Gentofte Kommune registreret som medlemmer af fokafe idratsforeninger. Det svarer til en andel pi 62,3 pct. af de unge, forudsat at alle medlemmer er bosiddende i kommunen og kun er medlem af 6n forening hver. Hyppighed: En undersogelse foretaget af kommunelagen i Gentofte Kommuner blandt 9. klasser pi alle folkeskoler i kommunen giver et pejlemarke om, hvor ofte de unge i l4-6-irs alderen er aktive. Undersogelsen, derforetages hveftir, viser, at 77 pct. af eleverne i9. klasse (2008) er sportsaktive uden for skoletiden. Heraf er 30 pct. aktive mere end 3 gange om ugen, mens 24 pct. er aktive 3 gange om ugen, 32 pct. er aktive 2 gange om ugen og l4 pct. er aktive I gang ugentligr. Dermed er over halvdelen af de aktive unge i Gentofte Kommune aktive 3 eller flere gange ugentligt. Disse aktiviteter sker sivel i foreninger som i fitnesscentre, i fritidscentre og i ikke-organiseret regi. Fordelt pi sportsgrene: Opgorelser fra Skole & Fritid viser, at antallet af unge idretsudavere under 25 ir er steget fra i 2002 til i 2007 inden for idratsforeningerne. lsar indenfor sportsgrenene fodbold, svomning, ridning, hindbold, gymnastik, tennis og volleyball er der kommet flere medlemmer. Udviklingen ses herunder. Tabel 2 Udviklingen i antal medlemmer i idrretsgrenene set i forhold til indekstal for i.r 2002 for alle nredlemmer under l9 ir i Gentofte Kornnrune I Undersogelsen er foretaget af kommunelegen i 2008 blandt alle elever i 9. klasse pi Gentofte Kommunes skoler. I alt deltog 398 elever i undersogelsen. 4

6 : 3l.lt.l0013l.lt.t003nl.l2.m0rEl.l l.l?.100if l.l2.t00?cndrirg (antrd Voltrybdl 100 I lm 98 Fodbold , ll4 t?t, f 30 l Sremning 100 I 18 ll4 lffi H*rdbeld t00, ll8' i 12$ 13{ lzp 103 Brllcdbdl 100 l3l, 130 l3s T:nnir Bstltrinton 100 ff ' -47 Af hensyn til overblikket er der itabel 2 alene medtaget sportsgrene som viser store udsving i medlemsudviklingen i Gentofte Kommune. Tabel for samtlige sportsgrene, der er representeret i kommunen, findes i S&F.For at sette data i tabel 2 iforhold til befolkningstallet er antallet af rige i Kbh Amt i samme periode steget med 12%. Det vil sige at stigningen i indekset fra 100 tif 1 12 den kan forklares alene ved stigningen i befolkningstallet. For kunne sige, at klubberne har haft en egentlig medlemsfremgang, bor indekset vare over 112 pr Ganske smi numeriske tal kan vise relativt store udsving for indekstallene, derfor sammenligning til de faktiske medlemstal i den sidste kolonne. Kommentarer til medlemsudviklingen for unge under 25 ir: De store hal-idretter: Volleyball, hindbold og basketball har fiet bedre vilkir ved ibning af nye haller: Maglegird (2002), Bakkegird (2006), Gersonsvej (2008) og Ordrup (2008). Dette har givewis vcret en medvirkende irsag til den markante medlemsfremgang i disse sportsgrene. Medlemstalsfremgangen for sportsdykning og svomning skyldes for en vasentlit del ibrugtagning af den nye del af Kildeskovshallen inkl. S0-meter bassinet i2002. Fodboldspoften har pi landsplan taget nye traningsmetoder i anvendelse for born og unte iform af 3-, 5- og 7 mandshold. Det medfsrer mere boldkontakt for den enkelte, sidan at det bliver sjovere for barnet og den unge at gi til fodbold. De smi hold medforer behov for kortere baner, derfor benytter man de store fodboldbaner pi wars. Herved udnyttes de eksisterende faciliteter pi en helt anden og mere optimal mide. Desuden er der sket en stor stigning i antallet af piger, der spiller fodbold. Badminton har oplevet et faldende medlemstal generelt pi landsplan. Sammenligning med born og unge Pd notionalt plan Pi nationalt plan viser undersogelsen "Danskernes motions- og sportsvaner 2007" fra ldrattens Analyseinstitut 2, at 84 pct. af barn og unge mellem 7 og l5 ir i 2007 dyrkede regelmassig sport eller motion, hvor f.eks. aktiviteter i GFO'er er talt med. Af disse var 77 pct. born og unge mellem 7 og l5 ir medlemmer af en idretsforening (DMSV 2007). i Der er stor forskel mellem aktivitetsniveauet for born og unge. Der er dokumentation for, at jo aldre bsrnene bliver, jo mere inaktive bliver de. Det er typisk omkring l3-irs alderen, de unge begynder at droppe idretten. Generelt er der sket et fald i andelen af unge, der dyrker regelmassig sport eller motion fra 89% i 1998 trl84% i Det stsrste frafald fra foreningsidratten sker i ungdomsirene 3 - l9 ir, hvor andelen af foreningsmedlemmer pi landsplan falder fra 84% blandt l0- l2 irige til 67% blandt 3- l5 irige og yderligere ned til 5l% blandt 6- l9 irige. Til gengald kan der konstateres en lille stigning pi I procentpoint blandt de 7-9 irige fra 86% til87% pi nationalt plan (DMSV2007). 2 Undersogelsen "Danskernes motions- og sportsvaner 2Q07" er udfort af Maja Pilgaard og afsluttet i luni Den beskriver en lang rekke nogletal og tendenser fra idratslivet i Danmark. Undersogelsen benavnes herefter "DMSV2007" i rapponen. 5

7 l De bedste sammenlignelige tal for Gentofte er ovenstaende fra kommunelagens irlige undersogelse blandt 9. klasse eleverne. Hvilke al<tiviteter dyrker born og unge Stort set samtlige born og unge (98%) pi landsplan dyrker mindst 6n idratsaktivitet (inkl. spejder i DSMV2007). Her er fodbold, svomning og gymnastik de mest populare sportsgrene og foregir typisk som aktivitet i en forening. Disse tre aktivitetsformer er ogsi store i Gentofte Kommune, mens aktiviteter som ridning, tennis og sejlsport er ekstra store i Gentofte set i forhold til landsplan. I Gentofte er der tendens til at valge idratsgrene, som traditionelt er sportsgrene, man knytter til de hojere sociale lag.l Dog viser ovenstaende tabel 2, at fodbold har den numeriske stigning i medlemstal, og den storste forholdsmessige stigning ses for hhv. volleyball og svomning i Gentofte. Figur 2 Top l5 over de mest populaere idratsaktiviteter blandt born og unge i 2007 (nationalt)a I fc 25 2A o o$$$.n$$'-$$.$:...'.".$-tl.sp"."c"- Det er interessant at bemarke, at flere af ovennavnte populare sportsgrene typisk dyrkes uden for foreningsregi. lsar blandt de 7-9-irige er der en stor andel, der dyrker idratsaktiviteter bide i forening, i SFO og pi egen hind. Andelene af foreningsaktive falder med alderen, sidan at der blandt de l3- ls-irige er mange, der tiltrekkes af de kommercielle centre. lflg. DMSV2007 stiger tendensen med de unges alder til at fravalge foreninger til fordel for "avrige sammenhenge" og "private centre". Nedenstiende figur 3 viser et billede af, hvilket regi born og unge i 2007 valger som deres foretrukne organisationsform for de to mest populare idretsgrene blandt 7- ls-irige pi landsplan. Laseren 6ar ve,re opmarksom pi, at mange af disse born og unge er aktive flere steder med den samme idratsgren. Mange spiller siledes fodbold bide i SFO/fritidsklub, i forening og pi egen hind, og tilsvarende med flere andre sportsaktiviteter. 3 PerJorgensen: "ldretspolitik i Gentofte gennem 100 ir", SDU, 2008 a Maja Pilgaard: Danskernes motions- og sportsvaner, 2007, IDAN

8 Figur 3 Organisering af fodbold og svonrning blandt 7-5 i.rige (nationalt) s fodbold IFor ning priyat ISFO piegenbind landet rvrrmning lforening privat lsfo piegenhird :andet Orgonisering af alctiviteter for barn og unge PA hndsplan Foreningsaktive bsrn trives bedre end bsrn, der bruger fritiden pi individuelle, uorganiserede aktiviteter. Det viser en ny undersogelse blandt bsrn. e Undersogelsen blandt de -irige born viser, at 6orn fordi de larer nye og spendende trives bedre med organiserede fritidsaktiviteter - isar holdaktiviteter - fardigheder i faste rammer: "Nogle of de korakteristiko, som prager disse oktiviteter - fek. ot oktiviteterne er skemolagte, ot de fokuserer pd indlaring af bestemte fardigheder, at de hjalper med ot skobe og fostholde et socialt netva'lk- og ot de foregdr under vejledning fro engogerede voksne - gor, ot bsrnene droger nytte of dem," hedder det i rapporten 'l l-irige bsrns fritidsliv og trivsel'. En anden undersogelse 7 peger pi den voksende opmarksomhed omkring den uformelle, selvorganiserede eller semi-organiserede idrat og frsiske aktivitet, som er stadigt stigende i omfang. Pi den ene side er andelen af bsrnene, som dyrker idrct, vokset de seneste ircier. Pi den anden side er det en udbredt opfattelse, at de i samme periode er blevet mindre og mindre fsisk aktive. Dette forklares ofte med, at born bliver transporteret mere i bil og bruger mere tid foran computer- og {jernsynsskarmen, men nok si vigtigt, at6orn leger mindre fysisk, end de gjorde tidligere. Der er grund til at vere opmarksom pi uligheden i idratsdeltagelsen. Man har i mange ir varet opmarksom pi frafaldet i idratten. Andelen af 6arn, der gir til idrat, topper i I l- l2-irs alderen og falder derpi i takt med, at bornene bliver aldre. Samtidig oges polariseringen, fordi de idratsaktive born bruger mere tid pi det, i takt med at de bliver aldre. Dvs. andelen af idratsaktive falder, samtidig med at de, der fortsat er aktive, i gennemsnit bruger mere tid pi idret end tidligere, og samtidig med at de inaktive bliver mere inaktive. Ligesom den fysiske inaktivitet har tendens til at have social slagside, sidan at born og unge i familier med law uddannelsesniveau dyrker mindre idrat og motion end born og unge, hvor foraldrene har lange eller mellemlange uddannelser. Pigerne i l3-15 irs alderen er mere tilbojelige end drengene til at stoppe med at vare fysisk aktive, og angiver ofte som irsag, at de mangler nogle at folges med. s Maia Pilgaard: Danskernes motions- og sportsvaner 2007, IDAN 6 SF -rappon " I l-irige bsrns fritidsliv og trivsel" omtalt i DUF Nyhedsbrev 7 Kommunale forskelle pi borns idratsdeltagelse, IDAN

9 l Voksne i Gentofte Kommune De voksne i Gentofte Kommune dyrker i lighed med bsrn og unge ogsi en del idret i idretsforeningerne. Tabel 3 Udviklingerr i antal trredlemnrer i idretsgrenene set i forhold til indekstal for i.r 2002 fclr *r'ige rnedlenlrner af idretsforeninger i Gentofte Kommune. (lndekstal) Blrkstbdl Svlmnlag Fdbtd Hindbcld Fak rncdlems. 3l.l?.?00t:g.l t.20olf l.t l.i00f 3l. t t.200tr gl, 2, ?,Gnd!ing (antel) tm ta t35 t39 r52 tm t59 2r5 r83 19 tm ts t t6 t75 ts il9 rffi t07 Tcanh lm B r0r 96 Erdmir*ln lm TV Vallcybrll tm Af hensyn til overblikket er der i tabel 3 alene medtaget sportsgrene som viser store udsving i medlemsudviklingen i Gentofte Kommune. Tabel for samtlige sportsgrene, der er reprasenteret i kommunen, findes i S&F. Ganske smd numeriske tal kan vise relativt store udsving for indekstallene, derfor sammenligning til de faktiske medlemstal i den sidste kolonne t3l u7 56 a 543 t0 - t?o s Til sammenligning dyrker voksne pi nationalt plan primert individuelle sporrsgrene, som de selv kan tilrettelagge. Vandring, jogging, styrketrening, gymnastik, aerobic, svomning og cykelsport er hojest pi hitlisten over sportsgrene. De fleste af de voksne i Danmark dyrker dermed sport uden for idretsforeningerne i fx fitnesscentre eller ude i naturen eller ibne byrum og ikke i kommunalt eller offendigt regi eller faciliteter. 8 Til sammenligning er bsrnene mere aktive end de voksne i idretshallerne, som det ses i figur 5. Figur 4 De voksne bruger naturen...e uo]ou oo ]'; 33 r l prioritet 1,2. og 3. prioritet,o,) 10 : 2Q I is t? I I 1:- 19 B ljlllr ti" ',1 _r 4 10 i I o 4'. ai s5 rii JJJ-r- 8 Maja Pilgaard: Danskernes motions- og sportsvaner 2007, IDAN e Fra IDANs nyhedsbrev nr.2l, januar

10 Figur 5... bgrnene bruger idratshallenr0 51 R2.', 36 4!.3637 lllri 2ti ',' zb fi 12 Tabel 4 Udviklingen i antal nredlemmer i idratsgrenene set i forhold til indekstal for ir 2002 for alle medlemmer af idretsforeninger i Gentofte Kommune (lndekstal) Fodbold SyrnrSng Ba*hrsllf Voltrg,tdl ', Htnll$d Tenr{t Badrrinton ii: pl.i9.t00lil.t:,200s 3t.l l.t0etpl-tt.?$sf p!:lt;006p1,!t#o0t'cndrlng (enrd) r00 ill tffi l5l t52 r 503 r20 il.9 r3s I r00 ts itmi tm r28 t07 r09 il00i96 r00 89 r3l t26 ;lffiti l3{ r34 r28 I t6, t09 ; il? i loa t27 68 ila r?4 r?6 r?3 I 13,,t$l :fs i,,,' iol, t?,.!45 sg 96 : g Af hensyn til overblikket er der i tabel 4 alene medtaget sportsgrene som viser store udsving i medlemsudviklingen i Gentofte Kommune. Tabel for samtlige sportsgrene, der er reprasenteret i kommunen, findes i S&F. Ganske sm6 numeriske tal kan vise relativt store udsving for indekstallene, derfor sammenligning til de faktiske medlemstal i den sidste kolonne. I Gentofte Kommune har svomning et stigende medlemstal pga. ibrugtagningen af udvidelsen af Kildeskovshallens nye 50-m bassin. Tennis og badminton oplever store fald i medlemstallet for voksne. For begge slagboldidretsgrene gelder det, at de tidligere var yderst populare motionsspoftstrene for voksne. I dag velger mange voksne at dyrke motionsidret i fitnesscentre i stedet, idet tidspunkter og grad af socialt r0 IDANs Nyhedsbrev nr 2I, januar

11 tilhsrsforhold for sportsudsvelse derved kan vare meget mere fleksibelt for den enkelte. tt Fodbold henter sin nettotilgang blandt born og unge under 25 ir. Selv om der er ibnet tre nye haller i perioden, har det ikke pivirket medlemstallet over 25 ir i Gentofte navneverdigt i positiv retning. Dette billede bekreftes af det nationale billede, der tegnes i DMSVundersogelsen, hvor man har spu t de voksne, hvorvidt nrromridets eksisterende idratsfaciliteter har haft indflydelse pi deres valg af sportsgren. 48% af respondenterne svarer, at det i hoj grad eller nogen grad har varet udslagsgivende for deres valg, mens 45% i ringe grad eller slet ikke har valgt pi det grundlag. Voksne pd notionolt plon Undersogelsen "Danskernes motions- og sportsvaner 2007" - heri kaldet DMSV, der er foretaget af ldrattens Analyseinstitut og omfatter respondenter fra hele landet, afdakker generelt et stigende aktivitetsniveau siden den foregiende tilsvarende undersogelse Men aktivitetsniveauet fordeler sig forskelligt over hhv. livsalder og aktivitetstyper. Figur 6 Andel voksne, som dyrker regelrnassig sport eller n-rotion fordelt pi alder lj. Ja, men atte ior tiden f Nej A 60 %so IU 0 ts-1gir 20-29tr SO-tgir qo-+gir So-Sgiir ro-gsi,r TOir+ Alder Aldersmassigt varierer andelen, som dyrker regelmassig sporc eller motion fra 63 procent blandt de l6 til l9-irige helt ned til 47 procent blandt voksne mellem 30 og 39 ir. I denne aldersgruppe er det siledes under halvdelen, som dyrker regelmessig sport og motion, men samtidig svarer nasten hver fierde, at de normalt dyrker sport eller motion, men holder pause for tiden, hvilket er illustreret i figur 6. Figuren viser desuden, at andelen, der dyrker regelmassig sport eller motion atter stiger fra40 ir, og i aldersgruppen 60 til 69 ir er der en lige si stor andel, der dyrker regelmessig sport eller morion, som blandt l6 til l9-irige. Det er fsrste gang, at andelen af 60 til 69-irige, som dyrker regelmessig spoft og motion, har oversteget andelen af 20 til 29-irige, som samtidig ligger pi niveau med personer pi 70 ir og opefter med 58 Procent. Til gengeld er der en storre andel pi de eldste alderstrin, som svarer direkte nej til at dyrke regelmassig sport eller motion, mens de yngre irgange har tendens til at svare 'ja, men ikke for tiden' som en indikation pi, at de holder pause med en intention om at starte igen pi et senere tidspunkt. Hvilke oktiviteter dyrker voksne? 86 procent af voksne danskere dyrker mindst 6n aktivitet regelmessigt. En oversigt over de l5 stsrste aktiviteter i 2007 er vist i nedensriende figur. lr Kasper Lund Kirkegaard: "Fra vilkar til varktoi", RUC, 2005 t0

12 Figur 7 Oversigt over top l5 aktiviteter bla.ndt voksne - nationalt planr2 rp6 egen l6nd Tstal % ""$"*o-l-1"*.-:-$.:i:".."**:".-""':".'-*..""."-t* gq- Ovenst6ende oversigt viser de 15 mest populare sportsgrene blandt voksne. Den bli farvemarkering viser den andel af de voksne, der dyrker den pdgaldende idraumotionsform p6 egen h6nd, altsi uden for en organiseret idratsforening. De syv mest populere aktiviteter for voksne pi landsplan (2007) er vandreture (32 procent), jogging (25 procent), styrketrening (19 procent), gymnastik (18 procent), aerobic (17 procent), svomning (15 procent) samt cykelsport (12 procent). De er alle individuelle og barer prag af at vare aktiviteter, der er mulighed for at dyrke med fleksibilitet. Dernast kommer de traditionelle boldspil, fodbold og badminton, efterfulgt af endnu en rekke af individuelt prrgede ikke-boldspilsaktiviteter. DMSV2007 afdakker, at de voksnes valg af organisationsformer pivirker deres valg af motionsform, hvorfor man kan konkludere, at fordelingen blandt top l5 ville forskydes en hel del, hvis der udelukkende kunne valges aktiviteter, der dyrkes i foreningsregi. Spejdere Born og unge Sammenlignet med idratsforeningernes medlemstal udgor spejderkorpsenes medlemmer kun en lille andel af de foreningsaktive barn og unge under 25 ir i Gentofte Kommune var der 728 bsrn og unge under 25 ir, der var aktive i spejderkorps. Det svarer til, at 3,6 pct. af alle bsrn og unge under 25 ir var aktive spejdere i7007 igentofte Kommune. Spejderne i Gentofte Kommune er aktive inden for fem forskellige typer af spejderkorps: Det Danske Spejderkorps (DDS), KFUM-spejderne, De gronne Pigespejdere (tidl. KFUK-spejderne), FDF og DUl. Pe landsplan findes der ogsi andre spejderkorps, som fremgir af nedenstiende tabel. Tabel 5 Spejdergrupper fordelt pi kommuner angivet med et sanrlet antal medlemmer under 25 ir l2 Maja Pilgaard: Danskernes motions- og idratsvaner 2007, IDAN il

13 -l Gentofte Gladsace,Fredericia Adventist/Baptist DUtlro DDSr232 KFUM436 GronnePigespejdere FDF146 Grupper i alt 20 l.l a4 Antalborgere Antal spejdere under 25 lr Gennemsnidigt medhmsantal pr.gruppe Tallene i tabel 5 er indhentet specifikt til denne rapport, februar irudendal,o.2 I 9 3 t{ r0 58 ;Svendborg :Ballerup :Lyngby-Tirbek l0l i s 323 2t2 ']/.,5':2 t3ilt2 SStm, ; , Gentofte Kommune har i sammenligning med andre udvalgte kommuner det laveste antal speidere pr. spejdergruppe, men har med 20 afdelinger ogsi det storste antal grupper blandt de udvalgte kommuner Gladsaxe, Fredericia, Rudersdal, Svendborg, Ballerup og Lyngby-Tirbak. Det skal bemarkes, at Gentofte er den storste kommune milt pi indbyggertal. Milt pi antal unge spejdere har Gentofte Kommune det nesthojeste antal aktive spejdere under 25 ir, kun overyiet af Rudersdal Kommune. Voksne Mens antaf fet af barnelungemedlemmer af spejdergrupperne i Gentofte er faldet jrvnt til trods for en generel bsrnetalsstigning, er antallet af voksne medlemmer af spejdergrupperne steger frem til 2006, hvorefter det er stagneret. Tabel 5 Udviklingen i antal spejdergrupper i Gentofte og medlemstal over og under 25 dr Speidere 2m2 :2003 Analf-oreoinSer 26 (100) 2004,2005 2l (Sl) l2qq ;2007 2r (8r) 2r (8t) Analp-edl.,1020 (100) Unds 25 ir Anal medl. over 164 (100) 25i.l' Medlemmer i alt', 184 {100),Wi ffi ' :. {,{p}.ii iqgfll) re2 (r 17) t87 (t 14) t8s (7tI f 0s7 (92) ;973 {82),etg W) Tallene i ( ) er indekstal, der muliggor sammenligning med udviklingen for idratsforeningerne. Oplysningsfrcrbund Oplysningsforbundenes aktiviteter bestir vesentligst af aftenskolekurser for voksne og sikaldte debatskabende aktiviteter og arrangementer, der i nedenstiende skemaer omtales som foredragsvirksomhed. I Gentofte findes der l3 registrerede oplysningsforbund, hvoraf de tre storste FOF, HOF og AOF tegner sig for langt storsteparten af aktiviteterne. Tabel 7 Udviklingen iantal deltagere ialle oplysningsforbundenes aktiviteter t2

14 Bo4gelse og motionqgmnastik Praktiske musiske snner Instnrmenalundewisning Musildr arcr : Sanrfund Kunst,:littentur, bistcirie.& ggografi Kontprhg Andet., i aft {undervisning) Foredrags.Yi*nn-*red denne tabel omfatter samtlige deltagere i alle aktiviteter fra alle oplysningsforbund. For en mellem de enkelte oplysningsforbund henvises dels til oversigterne over honorarudgifter i kap. 5 og dels til detailtal hos Skole & Fritid Det billede, der generelt tegnes, viser en faldende tendens i antal holddeltagere til sivel undervisning som til foredragsvirksomhed. Dog visers en stigende tendens i deltagerantallet i 2007 til foredrag. Arsagen hertil kan vare sarligt populare foredragsholdere i Medlemsudvikling i idratsforeninger og speiderkorps Det kan viere svar! for isar born og unge i Gentofte Kommune at ta en plads i de sarligt populere idretsforeninger stod omkring 2000 borgere i Gentofte Kommune pi venteliste til en plads i en idratsforening, heraf omfattede ventelisten til Gentofte Svsmmeklub de Af en oversigt fra Dansk Svsmmeunion (2008) fremgir det, at Gentofte har langere venteliste end de kommuner, vi sammenligner os med, og at omfattende ventelister til svsmmeklubber iser gor sig geldende i hovedstadsregionen og andre tat befolkede byomrider. Tabel I Udviklingen i antal idraetsforeninger i Gentofte og deres medlemstal i zciaz r3 l*n fcnnlqrr 4e (rm) :,3:l:, mr6r(rm), Undrll lr Anirl *rrdl 966 r (roo) ovrrtt ir 1:*--"t rlt m-,+e (rm) t0f { t00f t$l i t00t 4e (rm) 5e tpo) $e (r2q.: I tm (t il) t?t{r(lj7) ir33rs(t It to136 (rffi) (r r{), rea76 r'*.,2 t668 {roe} i:ar**tt:t5) fista$t$ Tallene i ( ) er indekstal, som muliggor sammenligning med medlemstallene i tabel 2. En forklaring p6 interessen for det stigende antal nye foreninger kan vare, at der er p6 landsplan ses en 13 Data fra Skole & Fritid t3

15 generel tendens til at etablere nye klubber til specialidratsgrene, frem for at organisere sig inden for de eksisterende brede foreninger som fx HIK og SlF. Undersogelsen SlG2008 viser et samlet antal idratsforeninger p6 63 i idretsforeninger oplyser, at de kan optage flere medlemmer end de eksisterende, 6 foreninger har mulighed for at optage medlemmer pi udvalgte hold, mens 7 idratsforeninger slet ikke kan optage medlemmer. la De eksisterende idretsforeninger har dermed kapacitet til at optage mere end 4000 nye medlemmer. lmidlertid er der eftersporgsel pi andre typer af pladser, end dem der er til ridighed. Det er primart idratsforeninsernes hold for born og unge, der er overfyldt, blandt andet melder Hellerup Fegteklub, CBK, GBK og Gentofte Tennis Klub om overtegnede hold. Kun ti idratsforeninger har overbooket for voksne og seniorer, heriblandt Charlottenlund Kajakklub og Gentofte Hockey Klub. Spejdere Hos spejdergrupperne i Gentofte Kommune er historien en anden. De 4 spejderkorps, som er nevnt nedenfor, har haften medlemstilbagegang pi ialt236 medlemmer. Detsvarertilen tilbagegangpi32%. DUI - Leg og Virke har udelukkende fiet tilskud til vedligeholdelse af deres hytte, da foreningen ingen medlemmer har haft/sporadisk haft medlemmer. KFUM-spejderne har haft en medlemstilbagegang pi22%, Det Danske Spejderkorps pi l8 7", De Grsnne Pigespejdere pi 18 % og FDF-erne pi 55 %. Tabel 9 Udviklingen i antal spejdergrupper i Gentofte og deres nredlemstal i 20c2-2007?002?003 m tF 200f :*n?6 (rrc) r Fr)?r r) r (Br) forcniqjrr Antrl ^':- rnodl :::- (r0o) Bes (ff) 786 {?4 zre g 11 undcr 35 lr A'*rl mcdl 164 (roq rea (r rd re7 (r 14) rbs ovcr25 ir r/ r) H.cdbmmrri uf{{r00) roft(tt} ttr (rt} rt o1 Hos spejderne er alle over 18 6r ledere/instruktsrer. Af denne opgorelse fremg6r alene en skelnen ved 25 6r, idet dette er aldersgransen for tilskud, uanset lederstatus. Tallene i ( ) er indeks, der muliggor sammenligning med idratsforeningernes medlemsudvikling. Speiderbevegelsen forsoger generelt pi landsplan i de respektive korps ar rekruttere nye medlemmer pi grund af et dalende medlemstal i alle korps. Der er ivarksat forskellige sysrematiske tiltag fra landsorganisationernes side. Skole & Fritid har vinter iverksat en dialogrunde med samtlige spejdergrupper i Gentofte mhp. at afdekke styrker og svagheder for hver enkelt gruppe for fremadretrer at kunne stotce spejdergrupperne i at ivarksette den bedst mulige kvalificering af spejderarbejdet incl. de nodvendige faciliteter. ra De sidste foreninger er ikke med i SlG08 pi dette punkt. l4

16 3 Organisationsbeskrivelse/Medlemsindflydelse Herunder folger organisationsbeskrivelser for rapportens tre typer af organisationer pi tre niveauer: Nationalt, Kommunalt, Lokalt Nationalt Idrat: DGI, DIF, DFIF ldrattens orgonisering:l 5 Derfindes ca idratsforeninger og klubber idanmark. Pi landsplan erforeningerne organiseret itre hovedorganisationer, hvor mange foreninger er medlem af flere af organisationerne. Alle er berettiget til at modtage skonomisk stotte via overskuddet fra tips- og lottomidlerne. Derudover findes Team Danmark, som er den institution, der udelukkende koncentrerer sig om eliten. Danmarks ldrats-forbund (DlF) er hovedorganisation for 60 specialforbund og har over 1,6 millioner medlemmer fordelt pi ca idratsforeninger. Udover at vare ansvarlig for bide elite- og breddeidret pi foreningsniveau er DIF national olympisk komit6 og er siledes ansvarlig for den danske deltagelse ved OL. DIF modtager irligt stotte fra tipsmidlerne, siledes 268 mill. kr i Dansk Gymnastik- og ldratsforeninger (DGl) er hovedorganisation for l6 landdelsforeninger og har over 1,3 millioner medlemmer fordelt pi ca idratsforeninger. DGI's fokus ligger pi breddeidratcen, og organisationen har l7 idratter og aktiviteter pi programmet. DGI modtager irligt stotte fra tipsmidlerne, siledes 244 mill. kr i Dansk Firmaidratsforbund (DFIF) er en landsdakkende idratsorganisation, der arbejder for at stimulere interessen for idrat og motion primart gennem arbejdspladsen. Forbundet er Danmarks tredjestorste idratsorganisation og er ortaniseret regionalt via l4 kredse, 92 lokale idratsforeninger og ca firmaklubber med ca medlemmer. DFIF modtager irligt stotte fra tipsmidlerne, siledes 37 mill kr i Team Danmark er den organisation, som varetager den overordnede planlagning af eliteidratten i Danmark. Organisationen blev stiftet i 1985, hvor Folketinget vedtog den fsrste lov om eliteidrettens fremme. I dag administrerer Team Danmark et irligt budget pi ca. 130 mio. er sammensat via midler fra Danske Spil fus, tilskud fra Danmarks ldrats-forbund samt indtagter fra salg af w-rettigheder og Team Danmarks egen sponsor og marketingvirksomhed. Spejdere: DUF, BUS, Spejdernes fellesr&d (DSF,PFD,FDD) Spejdernes organisering I Danmark findes fem anerkendte spejderkorps. Alle praktiserer en form for padagogik kaldet patruljes)rstemet, der kort kan beskrives som "born leder born" - tilpasset bsrnenes alder. De fem spejderkorps i Danmark er Det Danske Spelderkorps (DDS), KFUM-Spejderne (blandede drenge og piger), De grsnne pigespeidere (tidligere kaldet KFUK spejderne), Danske Baptisters spejderkorps (DBS) og De Gule Speidere i Danmark. De gronne pigespejdere bestir (officielt) som det eneste korps udelukkende af piger og kvinder. ls www. DlF.dk t5

17 DDS, KFuM-Spejderne, De gronne pigespejdere og DBS er medlem af WAGGGS og/eller WOSM, der er de anerkendte internationale spejderorganisationer, mens De Gule Spejdere i stedet er medlem af WFIS. Frivilliot Drenoe- oq Piqe-Forbund (FDF) betragtes ofte som spejdere, da de laver mange spejderelaterede aktiviteter, men de er ikke tilknyttet nogen af spejdernes verdensorganisationer, si teknisk set er de ikke spejdere. FDF benyaer ikke princippet "born leder born". DUI-Leo oq Virke arbejder med mange af de samme aktiviteter som spejderkorpsene, men da det sker pi arbeiderbevagelsens id6grundlag, regnes organisationen ikke for en spejderorganisation. Spejdernes paraplyorganisation er Dansk Ungdoms Fellesrid (DUF). DUF er paraplyorganisation for cato borne- og ungdomsorganisationer inden for det frivillige idebestemte eller samfundsengagerende foreningsliv. Gennem DUF har alle spejderkorps adgang til okonomisk stotte via overskuddet fra tips- og lottomidlerne. Belsbet til fordeling mellem DUFs medlemsorganisationer var i mill. kr. Spejderne er desuden organiseret i Borne- og ungdomskorpsenes Samrid (BUS), der omfatter de nevnte spejderkorps. Oplysningsforbund Dansk Folkeoplysnings Samrid, DFS er en paraplyorganisation. Vores medlemsskare er broget og alsidig, som folkeoplysningen nu er i Danmark. Blandt medlemmerne er: Oplysningsforbundene, andre skoleformer som f.eks. hojskoler, produktionsskoler og efterskoler, folkeoplysende foreninger fra Mellemfolkeligt Samvirke til Atlantsammenslutningen, fra Aktive Kvinder DSF modtager stome fra overskuddet fra tips- og lottemidlerne, siledes 46 mill. kr i 2008 til fordeling blandt medlemsorganisationerne. Heraf modtog oplysningsforbundene de 42 mill. Dansk Oplysningsforbund (DOF) er landsorganisation for aftenskoler, der onsker at udbrede fol keoplysn i ng, uafhangigt af parti pol iti k. t e FOF er Danmarks forende oplysningsforbund. Mere end danskere er hvert ir aktive inden for FOF, som tilbyder en bred vifte af undervisning og kulturelle arrangementer i mere end 82 kommuner. 17 FOF er tilknyttet Det Konservative Folkeparti. Arbejdernes Oplysnings Forbund er arbejderbevegelsens organisation for folkeoplysning og voksenuddannelse. Afdelinger, daghojskoler og sprogcentre over hele landet tilretcelagger kurser, foredrag og kulturel virksomhed i samarbejde med AOF's faglige og politiske grundorganisationer og andre lokale samarbejdsp..tn"r". t t LOF (Liberalt oplysningsforbund) bestir af en landsorganisation, 5 regioner, ca. 00 lokale skoler samt nogle fi daghojskoler og sprogcentre. Omkring danskere deltager hvert ir i LOF's kursus- og foredragsvirksomhed. Hertil kommer et ukendt antal deltagere i kulturelle arrangementer, udflugter, udstillinger m.v. LOF arbejder ogsi med oplysningskampagner, deltager i lokale projekter samt arbejder nordisk og internationalt. l6 l7 wwwjof.dk l8 t6

18 Kommunal organisering Alle tre hovedkategorier af organisationer er representeret i kommunens Folkeoplysningsudvalg re, fx har samridene af hhv. idratsorganisationer, aftenskoler og borne- og ungdomsforeninger hver 2 faste pladser sammen med tre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Folkeoplysningsudvalget msdes 8 gange pr. ir med Fritidschefen som fast sekretar. Formandskabet varetages i Gentofte af 6n af de tre politikere. Idretsforeningerne i Gentofie Kommune er medlemmer af flg. nationale organisationer: DIF: 48 %, DGI: 15 %, DFIF: 0 % De 59/63 idratsforeninger i Gentofte har organiseret sig i "Sammenslutningen af ldratsforeninger i Gentofte Kommune", SIG I Gentofte er folgende spejderkorps representeret: Det Danske Spejderkorps (DDS), KFUM-Spejderne, De grsnne pigespejdere, DUI - er fordelt pi 20 lokale grupper, der har en kommunal paraplyorganisation BUS. leg og virke, FDF. De 4 Foreningernes frivillige aktive ledere 38 procent af den danske befolkning udforer frivilligt arbejde. Med frivilligt arbejde mener man opgaver, tjenester m.v., som udfores ulsnnet og frivilligt i en organisatorisk sammenhang til gavn for andre end en selv og den narmeste familie. Flest frivillige finder man blandt de irige. De 26-3S-iriges indsats ligger pi niveau med gennemsnittet for hele befolkningen, og blandt de helt unge - de l6-25-irige - har 29 procent varet frivillige indenfor det seneste ir. Det er flere end gennemsniftet blandt alle danskere tilbage i 1990, da man foretog en lignende undersogelse. Dengang deltog hver fjerde i frivilligt arbejde. De frivillige bruger i gennemsnit l7 timer om mineden og 129 timer om iret pi frivilligt arbejde. Blandt de l6-20-irige er tallet helt oppe pi 23 timer om mineden.zo Pi irsbasis er omfanget af frivillige arbejdstimer storst pi kultur og fritid, hvor det primart er arbejde som idretstraner der taller, mens der er mindst pi bolig og lokalsamfund,,hvor det frivillige arbejde typisk omfatter bestyrelsesarbejde i boligforeninger eller gtrnd"i"tforeninger. 21 I befolkningen som helhed deltager mand oftere i frivillige aktiviteter end kvinder. Mend er dominerende pi idratsomridet, det kulturelle omride samt indenfor bolig og lokalsamfund, mens kvinder i hojere grad er frivillige pi det sociale og sundhedsmessige omride. De irige bsrneforaldre med fuldtidsarbejde er de mest hyppigt frivilligt arbejdende og mindst aktive er de aldste aldersgrupper og de grupper af befolkningen, som er uden en erhvervsuddannelse. Det er typisk personer med mellemlang eller lang uddannelse, som er aktive pi arbejdsmarkedet og i forskellige sociale sammenhange, der bliver opfordret til og er aktive i socialt arbeide. Blandt bide idraaforeninger og spejdere er de frivillige voksne nodvendige for at gennemfare foreningernes aktiviteter. Flere undersogelser medvirker til at tegne billedet af omfang og kvalitet af det frivillige arbejde og dets betydning bide for foreningerne og for de frivillige selv. I e Jf Folkeoplysningsloven 20 Torben Fridbergs analyse af "Frivilligt arbejde og de unge" (DGls hlemmeside) 2l Biarne lbsen (red.): Det frivillige Danmark t7

19 T'abet l0 Friviilige traenere og ledere?2 Tabellerne omfatter samtlige idratsforeninger p6 landsplan. -l'abel I I Frivillige lederes aldersfordeling Ovenstiende to tabeller viser omfanget af frivillige tranere, ledere og hjelpere i idratsforeninger i Danmark. Tallene viser, at omfanget af tranere og ledere i foreningerne stoft set er det samme. Lederkategorien omfatter bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i idratsforeningerne. F rivi lli g fore n i n gs oktivitet i Gentoft e Ogsi i Gentofte er der stor aktivitet blandt frivillige i foreningslivet. Siledes bidrog 333 ulonnede frivillige bestyrelsesmedlemmer og7.172 andre frivillige medlemmer med timer til idratsforeningernes drift i Denne opgorelse fra SlG2008 er baseret pi besvarelser fra 5 af idratsforeningerne. Blandt disse 333 ulonnede bestyrelsesmedlemmer anslis et samlet tidsforbrug pi timer, svarende til et gennemsnit pi 23 timer, heraf anvendte formandene et gennemsnitligt antal timer pi 359 i Skole og Fritid kender ikke til en tilsvarende opgorelse over de voksne spejderes frivillige ulonnede indsats i Gentofte. Lgnnet vs ulgnnet lederoldivitet i foreningerne Figur I Har ieres forening i 2008 udbetalt lsn eller andet vederlag, som skal oplyses til Skat? Undersogelse: Foreningsidrattens vilkir, DGI og DIF 23 Data fra SlG08 t8

20 .0. Det er typisk idretsforeningerne, der udbetaler lsn eller vederlag til deres ledere og trenere i forskellige funktioner. Spejdergrupperne meddeler generelt, at de ikke udbetaler lon eller vederlag. Dog er det almindeligt, at lederne ikke har udgifter, dvs. at de modtager refusion af udleg og i nogle tilfalde heller ikke betaler medlemskontingent. Figur 9 De folk, som modtog lon eller andet vederlag, som skal oplyses til Skat i Hvilke funktioner har de i jeres klub? 2a 15% 10% 35% 101 7S% 70x ts% t0% s% vt Den daglige drift og forvaltning af de faciliteter, som foreningen benyfter, er en lsbende opgave, der kraver organiseret drift, opsyn, vedligeholdelse og disponering af faciliteternes anvendelse. zr Kilde: SlG08 t9

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

STATUS- OG KVALITETSRAPPORT

STATUS- OG KVALITETSRAPPORT STATUS- OG KVALITETSRAPPORT Idræt og Fritid 1 2012 Forord...3 1 Indledning...4 2 Gentofte Kommune...4 2.1 Folkeoplysningspolitik...6 2.2 Folkeoplysningsloven...7 2.3 Idræts- og bevægelsespolitik...8 2.4

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

Årsberetningen indberettes på en formular, som der linkes til fra Conventus.

Årsberetningen indberettes på en formular, som der linkes til fra Conventus. Notatark Sag: 00.00.00-ø40-1-12 Dato: 01.02.2016 Tilskudsregler for Kultur & Fritid 2016 Folkeoplysende foreninger En godkendt forening, der modtager kommunale tilskud skal senest den 1. maj indsende en

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

STATUS 2014 Medlemsudvikling og tilskud FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET

STATUS 2014 Medlemsudvikling og tilskud FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET STATUS 2014 Medlemsudvikling og tilskud FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET Forord Statusrapporten for 2014 indeholder en status over antallet af foreninger, medlemsudviklingen samt udviklingen i tilskud til foreninger

Læs mere

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008 Børns fritidsvaner i Høje-Taastrup Kommune Fritid og Kultur Januar 2008 1 Forord Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune iværksatte i efteråret 2007 en undersøgelse omhandlende børn og unges fritidsvaner

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Notat om aftenskolernes økonomiske situation Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført 5. april 2011 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune STATUSRAPPORT 2008/2009 En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune Statusrapportens formål Medvirke til at skabe et samlet overblik over idrætsforhold i Gentofte Kommune Belyse en række centrale

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført februar 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune

Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune Godkendt af Folkeoplysningsudvalget den 7. april 2011. Indhold Faktaoplysninger... 3 En forening, der tilbyder folkeoplysende

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-18. Budget 2005-2008. 770 Fritidsfaciliteter, og 771 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-18. Budget 2005-2008. 770 Fritidsfaciliteter, og 771 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-18 Budget 2005-2008 770 Fritidsfaciliteter, og 771 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Fritids- og Kulturudvalget

Læs mere

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2014-2017

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2014-2017 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C V Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling Antal

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 21. juni 2011 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse 1 Side 1 af 1 Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Peter Forsberg Analytiker Tlf.: 4088 5279 E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Oplæg til debataften HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT? Selvejende institutioner under Kulturministeriet

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Hjørring Kommune. Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven. Hovedområde 1

Hjørring Kommune. Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven. Hovedområde 1 Hjørring Kommune Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven Hovedområde 1 Gældende for 2015 Kommunal tilskudsordning til folkeoplysende voksenundervisning i h.t. "Lov om

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

Principper og retningslinjer for tilskud m.v. til Kultur- og Folkeoplysende virksomhed i Læsø Kommune.

Principper og retningslinjer for tilskud m.v. til Kultur- og Folkeoplysende virksomhed i Læsø Kommune. Principper og retningslinjer for tilskud m.v. til Kultur- og Folkeoplysende virksomhed i Læsø Kommune. Læsø Kommune afsætter i sit budget beløb til Kultur- og Folkeoplysende virksomhed samt tilskud til

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016 FORORD Svendborg Kommune er karakteriseret ved at have et stærkt idræts- og foreningsliv, der udgøres af både frivillige og professionelle af bredde og elite. For Svendborg Byråd er det vigtigt at udtrykke

Læs mere

750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005

750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, tlf.: 3587

Læs mere

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR»

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR» UNDERSØGELSE AF BEFOLKNINGENS MOTIONS- OG SPORTSVANER SPØRGESKEMA TIL BØRN OG UNGE (7-15 ÅR) BESVARES MED HJÆLP FRA EN VOKSEN Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert inden onsdag

Læs mere

Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune 1. FORMÅL Bestemmelserne i dette regelsæt fastsætter reglerne for støtte til Folkeoplysende Voksenundervisning. Reglerne følger Folkeoplysningsloven jævnfør lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni 2004,

Læs mere

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Indføring i samfundsvidenskabelig metode

Indføring i samfundsvidenskabelig metode Samfundsfag Metode Sekundærtekst Harboe (2006) Problemformulering typer og faldgruber (forside).doc Alex Young Pedersen 06/03/08 Thomas Harboe 2006 Indføring i samfundsvidenskabelig metode Kap. 3: Problemformulering

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget Opgaver på fritidsområdet 2014 Gennemgået for Kultur- og Fritidsudvalget den 5. marts 2014

Kultur- og Fritidsudvalget Opgaver på fritidsområdet 2014 Gennemgået for Kultur- og Fritidsudvalget den 5. marts 2014 Kultur- og Fritidsudvalget Opgaver på fritidsområdet 2014 Gennemgået for Kultur- og Fritidsudvalget den 5. marts 2014 Lovgrundlag Regler fastsat i Lov om støtte til folkeoplysning Folkeoplysningsloven.

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

Kommunal støtte til rideklubber

Kommunal støtte til rideklubber Kommunal støtte til rideklubber 1 Kommunal støtte til Rideklubber Dansk Ride Forbund Telefon: 43 26 28 28 www.rideforbund.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2 Dansk Ride Forbund har i samarbejde med

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-601 Reduktion i budgettet til lokaletilskud til de folkeoplysende foreninger og aftenskoler Politikområde 602 Folkeoplysning Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Lokaletilskud

Læs mere

I. Folkeoplysende voksenundervisning

I. Folkeoplysende voksenundervisning Sendes senest den 27. maj 2009 til 2008 UNI-C Statistik & Analyse Vermundsgade 5 2100 København Ø Kommunens navn og adresse Kommunenr.: Kommunenavn: Statistikoplysninger vedrørende lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Hjørring Kommune. Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven. Hovedområde 1

Hjørring Kommune. Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven. Hovedområde 1 Hjørring Kommune Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven Hovedområde 1 Fritid og Kultur 2009 Kommunal tilskudsordning til folkeoplysende voksenundervisning i h.t. "Lov

Læs mere

2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder:

2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder: Visionsaftale FITNESS & GYMNASTIK 1. Periode for samarbejde Visionsaftalen imellem GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness har virkning fra 15. maj 2016 og selve projektperioden forløber fra 1.8.2016 til

Læs mere

Idræts- og Motionspolitik. Kommissorium

Idræts- og Motionspolitik. Kommissorium Idræts- og Motionspolitik Kommissorium 1 INDLEDNING Hvorfor Idræts- og Motionspolitik? Idræt og motion er dannende, giver fysisk og psykisk velvære. Det er sundhedsfremmende og livsforlængende. Idræt og

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

STATUS 2015 Medlemsudvikling og tilskud FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET

STATUS 2015 Medlemsudvikling og tilskud FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET STATUS 2015 Medlemsudvikling og tilskud FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET Forord Statusrapporten for 2015 indeholder en status over antallet af foreninger, medlemsudviklingen samt udviklingen i tilskud til foreninger

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 27-03-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 27-03-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 27-03-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Jan Find Petersen, Preben Juhl Rasmussen, Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh,

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen?

Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen? Dato: 5. november 2015 Sag: METS-14/06721-95 Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen? 1. Indledning Kommunerne kan efter folkeoplysningsloven

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' ,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' rindelige form og navngivning et sterkt fokus mslopfyldelse, indebarer, at flere

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført august 2015 Indhold: Kommunerne har halveret støtten til aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Referat af møde i Kultur- og fritidsudvalget

Referat af møde i Kultur- og fritidsudvalget Gentofte Kommune Referat af møde i Kultur- og fritidsudvalget Referat åben Mødedato 16. december 2013 Mødetidspunkt 17.45 Mødelokale Skriftlig votering Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 17.46 Tilstede:

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 17. juni 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Gentofte Sportspark, lokale 24 ved Ishallen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Regler. for. tilskud til aftenskoler i. Halsnæs Kommune

Regler. for. tilskud til aftenskoler i. Halsnæs Kommune Regler for tilskud til aftenskoler i Halsnæs Kommune Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1. Formål 2 2. Undervisningens omfang 2 3. Begrænsninger 2 4. Foreningskrav 3 5. Ansøgning og tilskudstilsagn 4

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser...

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser... Møde i tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Foreningsberetninger 2004... 2 3... Godkendelse af internt kursus for FDF Ballerup...

Læs mere

DAGSORDEN. for FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET. Møde nr. 1

DAGSORDEN. for FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET. Møde nr. 1 GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen 17. januar 2007 DAGSORDEN for FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET Møde nr. 1 Onsdag den 24. januar 2007 på Rådhuset, Gladsaxe-værelset, lokale 2608 (direkte tlf. 39 57

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Årsberetning 2013-14 AVGIF gymnastik Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Vi er takket være vores 29 kompetente og succesfulde

Læs mere

Tilskudsordning for de politiske ungdomsforeninger PUS-ordningen

Tilskudsordning for de politiske ungdomsforeninger PUS-ordningen Tilskudsordning for de politiske ungdomsforeninger PUS-ordningen De politiske ungdomsforeninger har i Aarhus Kommune deres egen tilskudsordning (PUS-ordningen). Foreninger der modtager tilskud fra PUS-ordningen

Læs mere

Motionslokalet i SIC Fremtidig brug og retningslinjer for motionslokalet i Solrød Idræts Center

Motionslokalet i SIC Fremtidig brug og retningslinjer for motionslokalet i Solrød Idræts Center SOLRØD KOMMUNE FRITID & KULTUR Motionslokalet i SIC Fremtidig brug og retningslinjer for motionslokalet i Solrød Idræts Center (Billede fra Solrød60+Motion) Baggrund Motionslokalet i Solrød Idræts Center

Læs mere

Tilskudsmodel for folkeoplysende voksenundervisning i Randers Kommune.

Tilskudsmodel for folkeoplysende voksenundervisning i Randers Kommune. U D K A S T Tilskudsmodel for folkeoplysende voksenundervisning i Randers Kommune. 1. Godkendelse af aftenskoler Folkeoplysningsudvalget (eller kommunalbestyrelsen) godkender folkeoplysende virksomhed,

Læs mere

FOLKEOPLYSNING I TAL. Kommunerne og foreningslivet. Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer. Vejen Idrætscenter, 25/05/2016

FOLKEOPLYSNING I TAL. Kommunerne og foreningslivet. Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer. Vejen Idrætscenter, 25/05/2016 Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer Vejen Idrætscenter, 25/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEOPLYSNING I TAL Kommunerne og foreningslivet OPLÆGGETS TEMAER Sammensætningen

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Notat om aftenskolernes økonomiske situation Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført januar 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget onsdag den 17. december 2014. Kl. 18:00 i Hvalsø Hallerne, Borgerstuen Der vil blive serveret juleplatter.

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget onsdag den 17. december 2014. Kl. 18:00 i Hvalsø Hallerne, Borgerstuen Der vil blive serveret juleplatter. Dagsorden onsdag den 17. december 2014 Kl. 18:00 i Hvalsø Hallerne, Borgerstuen Der vil blive serveret juleplatter. Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Orientering - December...

Læs mere

Dialogmøde 2011-2012. Fritid og Kultur Den 8. maj 2012. Idræt

Dialogmøde 2011-2012. Fritid og Kultur Den 8. maj 2012. Idræt Dialogmøde 2011-2012 Fritid og Kultur Den 8. maj 2012 Idræt Dagsorden for idrætsområdet 1. Budget for Fritids- og Kultur området 2. Status på Idræts- og bevægelses-politikken 1. Herunder orientering om

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aftenskoler og oplysningsforbund i Horsens Kommune omfattet af Folkeoplysningsloven

Retningslinjer for tilskud til aftenskoler og oplysningsforbund i Horsens Kommune omfattet af Folkeoplysningsloven Kulturafdelingen Sagsnr. 18.15.00-P21-1-15 Dato:15.12.2015 Retningslinjer for tilskud til aftenskoler og oplysningsforbund i Horsens Kommune omfattet af Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med den folkeoplysende

Læs mere

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde TILSKUDSGUIDE Sådan får du tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 2 INDHOLD INDLEDNING... 4 BETINGELSER FOR AT FÅ TILSKUD... 5 ANSØGNINGSFRISTER... 5 TILSKUDSREGNSKABSSKEMA... 5 TILSKUD

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

Den kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne

Den kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne Den kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne Malene Thøgersen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU mthogersen@health.sdu.dk 1 Introduktion Hvilke sammenhænge findes der

Læs mere

Appendiks 1. Hvidovre Kommune. Helhedsplan på idrætsområdet. Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen

Appendiks 1. Hvidovre Kommune. Helhedsplan på idrætsområdet. Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen Appendiks 1 Helhedsplan på idrætsområdet Hvidovre Kommune Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen DGI Faciliteter & Lokaludvikling 1 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Læs mere

Ny'virk Iverksattercenter ApS C\ZR. nr. 27 77 50 47

Ny'virk Iverksattercenter ApS C\ZR. nr. 27 77 50 47 Ny'virk Iverksattercenter ApS C\ZR. nr. 27 77 50 47 Afsluttende regmskab for projekt tr,fyske I ry'nske Indvandrekvinder" for perioden 01.04.2008-31.12.2009,,four.nr. 20021229-4717 Modt:cer ili Ick'r.l

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført april 2016 Indhold: Kommunerne har halveret støtten til aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Skanderborg Kommune Vedtaget af Skanderborg Kommune den 27. marts 2014 1 Tilskud til den folkeoplysende virksomhed Indledende bemærkninger Nærværende regelsæt

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Roskilde Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

1. Organisation. Den nærmere organisering af Roskilde Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag Team Danmark og Roskilde Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Roskilde Kommune. Parterne som

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere