Evaluering af projekt Curlingbanen

Transkript

1 Evaluering af projekt Curlingbanen Periode Økonomiske midler bevilget af Det Lokale Beskæftigelsesråd 1

2 Forord Navnet Curlingbanen er tænkt som et udtryk for, at feje forhindringerne væk på vejen til arbejdsmarkedet. Tanken om projektet er opstået af arbejdet med målgruppen for Ny Chance til Alle, hvor vi konstaterede nogle lovgivningsmæssige dilemmaer i forhold til at kunne bringe disse borgere tættere på arbejdsmarkedet. Svendborg Jobcenter har på baggrund af disse overvejelser ansøgt Det Lokale Beskæftigelsesråd om økonomiske midler til gennemførelse af projekt Curlingbanen. I efterfølgende evaluering beskrives borgernes, samarbejdspartners og projektkonsulenternes vurdering af indsatsen. Herunder statistisk opgørelse af resultaterne, samt eksempler fra den daglige sagsbehandling i projektet. Fra starten var vi tilknyttet tre projektkonsulenter Ole Parsdal, Bente Tukjær og Jesper Mørch. Ole Parsdal er pr overgået til en anden stilling. Evalueringsrapporten er udarbejdet af Bente Tukjær og Jesper Mørch. Evalueringsrapporten kan downloades på: Svendborg Kommunes hjemmeside: 2

3 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet...4 Tankeeksperiment...4 Resultatmål...5 Konklusion...6 Metode...6 Kompetence...7 Sagsbehandlingen...8 Målgruppe...9 Kursusdel...9 Holdforløb...9 Individuelt forløb...10 Helbredsafklarende team...10 Klubdel...11 Netværk...12 Behandlinger...12 Psykologbehandling...13 Fysioterapi...13 Tandbehandling...14 Motion...14 Virksomhedsdel...15 Mentorer...17 Sociale Mentorer...17 Fattigdom i målgruppen...18 Afsluttende konklusion...19 Bilag...21 Fagpersoners evaluering...21 Kiropraktor...21 Psykolog...21 Mentor...22 Læge...23 Borgernes evaluering...24 Budget

4 Baggrund for projektet Ny Chance Til Alle blev lanceret af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i 2006 som et 2-årigt tiltag, for at få alle i gang. Perioden for Ny Chance Til alle var: til Vi startede med Ny Chance Til Alle pr Vi havde efter de første 9 måneder erfaret, at mange af disse borgere havde brug for særlige tiltag for at komme ind på arbejdsmarkedet. Særligt ses der i persongruppen en overvægt af kvinder, der ikke engang står på kanten af arbejdsmarkedet, men endnu længere væk. For at komme i gang var der rigtig mange fysiske, psykiske, og sociale barrierer som skulle ryddes af vejen, hvilket ikke altid umiddelbart er muligt inden for den sociale lovgivning. Dette skal forstås på den måde, at disse borgere ofte har brug for et eller flere specifikke tilbud på én gang, for at gøre dem arbejdsmarkedsparate. Det kunne være særlige kursusforløb, motivationsforløb, mentorordning, lettere adgang til psykologsamtaler, terapiforløb, fysioterapi, kiropraktor, smertebehandling og diætist, altså vejledning om kost og hjælp til kostomlægning. Det kunne også være motion i individuelle aftalte forløb eller anden fysisk aktivitet. Det er vores erfaring, at et eller flere tilbud på én gang, som de skitserede, er med til at flytte fokus fra begrænsninger til muligheder. Nogle personer vil også have brug for mere netværksskabende aktiviteter, så som mulighed for at deltage i foreningslivet, eller tage på udflugter med andre. Tiltag målgruppen vel og mærke ikke selv har mulighed for at betale, og som der ikke kan ydes støtte til efter den sociale lovgivning. Det er vores tanke at prøve et helt nyt koncept nemlig at give borgerne i projekt Curlingbanen mulighed for, at få tilbudt de skitserede forløb/behandlinger når der er brug for det, et eller flere tilbud på én gang. Altså en massiv og målrettet indsats. På baggrund af vores erfaring har vi en formodning om at alle de rette tilbud til borgeren vil få en langt større gavnlig virkning hvis tilbudene gives samtidig, og ikke i forlængelse af hinanden. En massiv påvirkning af barriererne for at komme i gang, vil hurtigere bringe borgerne hen til kanten / indgangen af arbejdsmarkedet. Herefter vil det så være muligt at bruge den arbejdsmarkedsrettede lovgivning, såsom virksomhedspraktikker, revalidering, løntilskud m.v. for at bringe borgeren det sidste stykke ind på arbejdsmarkedet. Tankeeksperiment Vi har gennemgået sagerne og har for eksperimentets skyld regnet os frem til, at de 38 projektdeltagere til sammen har været på kontanthjælp i 383 år. Det giver i gennemsnit 10,08 år pr. borger på kontanthjælp. Som tankeeksperiment har vi regnet udgiften til kontanthjælp ud i nutidskroner ved at bruge taksten for ikke-forsørgere som er ca kr. pr. måned. Udgiften til afholdelse af kontanthjælpen ville for alle disse år så beløbes sig til ca. 41 millioner kroner. 4

5 Resultatmål I perioden fra til og med , anså vi det for muligt, at hjælpe 30 til 35 borgere frem til kanten af arbejdsmarkedet. Resultatet blev at 38 borgere kom gennem projektet. Definitionen på kanten af arbejdsmarkedet er i denne sammenhæng, at gøre borgeren klar til, at kunne gøre brug af en virksomhedspraktik i henhold til Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) Uddannelse og ordinær beskæftigelse ligger dermed over målsætningen. Resultatmål 2) Klar til virksomhedspraktik 11% 3) Ordinært arbejde, løntilskud, uddannelse 21% Virksomhedspraktik/arbejdsprøvning 47% 1) 4) Borgere, der ikke opfylder resultatmålet 21% 1) Virksomhedspraktik anvendes til at opkvalificere borgere med henblik på, at komme i ordinær beskæftigelse eller som snusepraktik inden et uddannelsesforløb. Virksomhedspraktik anvendes synonymt med arbejdsprøvning efter samme lovgivning, men med arbejdsprøvning menes en bredere afklaring af arbejdsevnen. Alt afhængig af hvad arbejdsprøvningen viser kan det resultere i en revalidering, ansættelse på særlige vilkår (fleksjob) eller ansøgning om førtidspension. 2) Borgere der er klar til, at komme i virksomhedspraktik, men hvor det inden projektets afslutning ikke var muligt at finde den rigtige virksomhed. 3) I denne gruppe findes 2 borgere som ved hjælp af projektet er kommet i ordinær beskæftigelse. 2 borgere er startet uddannelse på revalidering, 2 borgere er startet på uddannelse med løn samt en borger er startet uddannelse på SU. 1 borger er i beskæftigelse med løntilskud. 5

6 4) I denne gruppe befinder der sig borgere, som vi trods projektets gode indhold og behandlingsmuligheder ikke har formået at bringe frem til kanten af arbejdsmarkedet. En borger var under forløbet ude for en ulykke, måtte sygemeldes og kom ikke tilbage. 5 borgere, kvinder af anden etnisk herkomst har været for syge og traumatiserede til at kunne profitere af projektet. 2 af disse kvinder har via behandlingsmulighederne i projektet fået en bedre livskvalitet og er i gang med behandling af langvarige fysiske og psykiske traumer. En borger har følt sig presset til at deltage i projektet med deraf manglende udbytte. En borger ender med efter arbejdsprøvning at blive indstillet til pension. Konklusion De økonomiske midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd har givet os mulighed for at afprøve en anderledes måde at arbejde helhedsorienteret på for 38 borgere. Det er vores endelige konklusion at de økonomiske midler, har gjort en forskel for disse borgere, hvoraf den nemme adgang til behandling har spillet en væsentlig rolle. Desuden har den tætte opfølgning, tilliden til projektkonsulenterne og muligheden for at handle hurtigt, når borgeren var klar, været af stor betydning. Sociale mentorer, gør efter vores vurdering, en markant forskel på succes og fiasko. Borgeren oplevede at have en tæt kontakt til en anden voksen person. Ud over de økonomiske midler, er det efter vores vurdering, af afgørende betydning hvor lang tid projektet kører. Curlingbanen har kørt i 7 måneder. Det er vores vurdering, at dette tidsrum er i underkanten, hvis borgerne skal bringes ind på arbejdsmarkedet. Tilliden, den tætte opfølgning, samt det at borgeren føler sig set, hørt og forstået er de vigtigste faktorer for at bringe borgere fra denne målgruppe tættere på arbejdsmarkedet. Vi har brugt ca kr. til at gennemføre projekt for. Set i lyset af disse borgeres mange år på kontanthjælp (udgift ca. 41 mil.) vurderer vi, at beløbet er givet godt ud. Vi er opmærksomme på, at der ikke er oprettet en kontrolgruppe til sammenligning. Metode 1. Udvælgelse af deltagere fra målgruppen, som er beskrevet andet sted. Deltagere henvist fra jobrådgiverne, desuden havde vi selv en række borgere at udvælge deltagere fra. 2. Motivationskurser: Der hyres undervisere til at afholde motivationsforløb af 14 dages varighed, med 3 dagens undervisning pr. uge personer pr. hold. 3. Klubdel: Her blev der arbejdet intensivt med det videre forløb mod arbejdsmarkedet. Her var der åbent for alternative indgangsvinkler efter behov. Klubben skulle afholdes en gang ugentligt. 4. Fysisk og psykisk behandling: Der skulle være lettere adgang for personen til at få psykologhjælp/terapi, fysioterapi, kiropraktor, smertebehandling, råd og vejledning om kost og vægttab, fysisk aktivitet, samt netværksskabende aktivitet. 6

7 5. Virksomhedsdel / Jobkonsulentfunktion: Iværksattes så snart personen var klar. 6. Brug af mentorordning. Mentoren er en person som ansættes med det formål at motivere, hjælpe, og strukturere hverdagen, med henblik på at blive arbejdsmarkedsparat. Mentoren kan agere, når behovet er der. I konceptet Curlingbanen skulle mentoren være en form for støtteperson der kunne agere, i tidsrummet før det var muligt, via den arbejdsmarkedsrettede lovgivning, at tilknytte en mentor til borgeren. 7. Tæt opfølgning på borgerne gennem alle projektets aktiviteter. Kompetence Vi havde i projektet fuld kompetence til at kunne bevilge, hvad vi sammen med borgeren har anset for nødvendigt, for at borgeren kunne få mulighed for at udvikle sig i retning mod arbejdsmarkedet. Herved har vi forsøgt at efterleve borgernes egne ønsker til fremtidige beskæftigelse eller uddannelse. Sikret at borgeren har haft størst mulig indflydelse på egen sag, sådan som loven foreskriver det, samt efterlevet kommunens målsætning om borgeren i centrum. Med fuld kompetence forstås i denne sammenhæng: At vi både har ageret myndighedssagsbehandler, jobrådgiver og jobkonsulent, det vil sige, at kunne bevilge tilbud i henhold til Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats (LAB loven), men også at kunne bevilge behandlingsforløb, som normalt hører under Lov om Aktiv Socialpolitik (AKL-loven). Under LAB-loven hører tilbud om virksomhedspraktik, kortere kurser f. eks. på Svendborg Erhvervsskole, VUC eller lignende. Under AKL-loven hører bl.a. behandlingsdelen som f. eks. kan være psykologbehandling, fysioterapi m. m. Behandling bevilges normalt af økonomisagsbehandlere på Ydelseskontoret, hvortil borgeren indgiver en ansøgning. I Curlingbanen har vi haft muligheden for, forsøgsvis, at afprøve vores faglige vurderinger i forhold til borgernes behandlingsbehov. Vi kunne bevilge på baggrund af det nære kendskab vi havde fået til borgeren gennem det kontinuerlige lange tætte forløb, sammen med den lægefaglige dokumentation der ofte har ligget i sagen. Vi har derfor kunnet bevilge så snart, vi er blevet opmærksomme på behandlingsbehovet, i modsætning til Ydelseskontoret, hvor der i visse tilfælde kan opstå lang sagsbehandlingstid, idet der også her skal indhentes dokumentation for nødvendigheden af behandlingen. Eksempel: En ung kvinde på 28 år (SC), alene med 2 børn under den skolepligtige alder. Har tidligere være i gang med uddannelse, som måtte afbrydes på grund af en arbejdsskade. Har efterfølgende ikke fået den nødvendige genoptræning i det ordinære system. Hvor svigtet er opstået kan vi ikke pege på, men hun har tiltagende fået det psykisk dårligt og har gennem årene ikke haft midler til selv at betale for genoptræningen hos fysioterapeut. Har siden arbejdsskaden i 1998 været på kontanthjælp. SC har et socialt belastet bagland som tager mange af hendes kræfter, blandt andet. forholdet til børnenes far. 7

8 Det blev hurtigt tydeligt i Curlingbaneprojektet, at hun havde brug for en massiv indsats på flere områder. Vi har derfor bevilget 20 psykologbehandlinger, 10 x fysioterapi. Efterfølgende bevilgede vi 15 kiropraktorbehandlinger, som viste sig at være den rette fysiske behandling i dette tilfælde, kombineret med en bevilling til Fitness. Resultatet er indtil videre blevet at SC aktuelt er i en virksomhedspraktik. Det er vores vurdering at denne mulighed for at kombinere fysiske og psykisk behandlingsforløb har været det rette for SC og vel at mærke, at hun ikke selv har haft mulighed for at afholde udgifterne. Disse forløb har alt i alt kostet ca kr. Der er for os vigtig at påpege, at disse borgere har så mange problemer og lever en sådan tilværelse, at de intet overskud har hverken økonomisk, fysisk eller mentalt til at indgive en klage, så hvis de får et afslag magter de ikke at komme videre, men føler sig fastlåst i systemet. Sagsbehandlingen Tilliden i sagsbehandlingen skabes ved, at borgeren til enhver tid oplever, at vi er der for borgerens skyld og ønsker at hjælpe på bedst mulige vis inden for de rammer der er udstukket. Vi havde inden projekt Curlingbanens start erfaring fra Ny Chance til Alle -målgruppen, at det er givende i forhold til sagsbehandlingen, at være to medarbejdere til stede, ikke blot ved den første samtale med en borger, men også ved mange af de efterfølgende samtaler. Dette princip har vi videreført i projekt Curlingbanen. Det er vores erfaring, at det giver meget i sagsbehandlingen at være to medarbejdere til mange af samtalerne. For borgerens vedkommende har det den fordel, at borgeren altid kan træffe en sagsbehandler, der kender til sagen og kan træffe beslutninger. Ved sygdom er der altid en anden sagsbehandler der kender sagen. Desuden giver det et bredere perspektiv på muligheder. Ydermere vil vi fremhæve fordelen ved at projektkonsulenterne har været af forskellige køn og forskellig alder. For projektkonsulenterne har det været en fordel, at den ene af os, i svære krævende samtaler kunne trække sig lidt tilbage og have en observerende rolle, mens den anden projektkonsulent kunne byde ind i samtalen. Rollerne skiftede hele tiden under vejs i den enkelte samtale. Det kræver, at de to personer der skal styre samtalen kender hinanden godt og inden samtalen har talt om, hvad og hvor skal vi hen i den pågældende samtale. Nogle borger henvendte sig mest til den ene af os, andre henvendte sig lige meget til os begge. Mange borgere har givet udtryk for, at det var rart med to sagsbehandlere, idet borgerne også blev opmærksomme på, at vi havde hver vores styrker og at det i sidste ende kom den enkelte borger til gode. En vigtig ting er, at vi har været til at træffe hele tiden inden for normal arbejdstid. Her var åbent fra kl til hver dag. Den almindelige sagsbehandling, som fandt sted sideløbende med projektet, var tilrettelagt således, at vi som projektkonsulenter havde den fulde kompetence i forhold til Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) og selvfølgelig råderet over projektmidlerne. Vi har forsøgt, at få mest muligt ud af de bevilgede projektmidler, forstået på den måde, at vi har understøttet bevillinger fra projektmidlerne ved parallelt at bevilge støttende aktiviteter i henhold til LAB loven. I stedet for at have kompetence til AKL-loven (bevilling til behandling) havde vi de økonomiske midler fra Curlingbanen. 8

9 Målgruppe Kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 4 og 5 der ikke har haft arbejde, været på kursus, aktiveret i projekter, i virksomhedspraktikker eller på anden måde været i gang i de seneste 65 uger. Borgerne fra målgruppen har overvejende kun haft en sporadisk tilknytning - eller aldrig har været på arbejdsmarkedet. Kursusdel Holdforløb Der har været afholdt 3 holdforløb med kursusdel på 14 dage af gangen fordelt over 3 dage om ugen. Hold 1 startede den 3. december 2007, hold 2 startede den 12. januar 2008 og hold 3 startede den 29. februar Vi valgte 3 undervisningsdage pr. uge ud fra vores erfaring som viser at disse borgere har vanskeligt ved at overskue at skulle kommer hver dag. Den bløde opstart valgte vi for at modvirke at borgere ville sygemelde sig eller ganske enkelt udeblive. Borgerne fik på denne måde mulighed for at restituere sig både fysisk og mentalt. Vi hyrede eksterne undervisere. Læge ansat i Flyvevåbnet som underviste i kost og ernæring, vigtigheden af at dyrke motion, samt livsindhold og livskvalitet. Psykolog som underviste i psykologiske teorier, samt muligheder for behandlingsforløb. Psykologen spurgte ind til hver enkelt borgers problematikker. Psykologen fortalte om, hvorledes et behandlingsforløb hos en psykolog kan foregå. Motivationsunderviser som gav et indspark til arbejdsmarkedet, krydret med eksempler fra det virkelige liv. To mentorer var indkaldt til at fortælle om ordningen, set fra deres synsvinkel. Personalechef fra en af byens store forretninger, holdt et indlæg om jobsøgning. Borger fra et coachingsprojekt, holdt et indlæg om det at blive coachet. Den gode historie Underviser til at fortælle om selvindsigt, selverkendelse, samt snak om anerkendelse i dagligdagen. Vi har selv undervist i relevant social lovgivning som passede til målgruppen. Reglerne for kontanthjælp, aktivering, arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, revalidering, fleksjob, og pension, samt udfærdigelse af ressourceprofil. Vi har haft indlæg om fordele og ulemper ved at have et arbejde. Kursusdelen samt efterfølgende klubdel har været afholdt i lokaler på Abildvej 1A. Flere deltagere har tilkendegivet, at det var rart at det foregik et neutralt sted og ikke på selve Jobcentret, samt at det lå i en afstand fra bymidten, hvor det var muligt at gå til. Der har gennem kursusdelen været forplejning. Kaffe og rundstykker om morgenen, samt en håndmad til frokost. Dette har kursusdeltagerne været meget glade for. Det bevirkede at det så blev nemmere at komme hjemmefra om morgenen, samt sparede på deres få husholdningspenge. 9

10 Det har været vigtigt for os, at det var eksperter der underviste, således at indholdet i kurset blev på et højt niveau og dermed sendte et signal til borgerne om ligeværdighed i samfundet. Overordnet har holddeltagerne givet udtryk for, at form og indhold har været godt, nogle borgere har dog ikke brudt sig så meget om den enkelte underviser. Nogle deltagere har også givet udtryk for ønske om at blive mere inddraget i undervisningen. Vores vurdering er, at det har været godt med faglige kapaciteter til undervisningen, for at det skulle blive undervisning ud over, hvad vi selv ville være i stand til at bidrage med. Fordelen ved at hyre eksterne undervisere har for os været, at vi gennem undervisningsforløbet har haft en mere observerende rolle på gruppedynamikken og deltagernes indbyrdes forholden sig til hinanden og deres egne problemer. Psykologens deltagelse var medvirkende til at borgerne så en psykolog, fik manet nogle fordomme til jorden, og fik indblik i at psykologbehandling også kan være jordnært og give redskaber til at klare dagligdags problemstillinger. Psykologen fik aflivet en af myterne om kun at være hjernevrider. Egen læge kender alle, men her kom en læge og underviste, som i øvrigt havde læst til læge på revalidering og fungerede langt fra de hvide kitler i praksis og på sygehusene. Lægens egen historie var med til at vise, at man kan tage en uddannelse selv om man har et vanskeligt udgangspunkt sin tilværelse. Individuelt forløb Der har været indskrevet 7 deltagere på det individuelle forløb. Vi har vurderet at disse borgere ikke kunne profitere af et holdforløb. To unge piger med anden etnisk baggrund har været tilknyttet en mentor, som også har afholdt en netværksskabende pigeklub, hvor der har foregået forskellige kultur- og samfundsorienterende indslag. Disse to piger var sprogligt begrænsede, hæmmet af familiære og kulturelle påvirkninger, hvor mentoren blev bindeleddet mellem borgeren, hjemmet og det offentlige system. De resterende fem borgere i denne gruppe var indskrevet på baggrund af kendskabet til dem fra Ny Chance til Alle hvor det blev klart for os at der var et udtalt behov for behandling. Helbredsafklarende team Vi prøvede at udvælge 4 borgere fra holdforløbet, som havde massive problemer af fysisk, psykisk og social karakter. Vi indkaldte til et fælles møde med borgeren, lægen, psykologen og os fra Curlingbanen til en helbredsafklarende rundbordssamtale. Formålet var at finde løsninger i fællesskab, på alle borgerens kendte problemstillinger og derved gøre sagsbehandlingstiden kortere. Fordelen var, at alle tilstedeværende kunne supplere hinanden med løsningsforslag, samt at alle involverede parter hørte, hvad der blev drøftet og besluttet. 10

11 Klubdel Efter 14 dages undervisningsforløb oprettede vi efterfølgende en klub for kursusdeltagerne. Hvert klubmøde startede med kaffe og rundstykker. Dette var et bevidst valg, således at kursus og klub kom til at ligne et ordinært kursusmiljø. Tanken var at forkæle borgerne ligesom, når vi selv er på kursus og dermed sende et værdisignal til deltagerne. Klubben blev holdt én gang om ugen i 2-3 timer. Oplysninger i klubdelen er givet i fortrolighed af deltagerne og vi appellerede kraftigt til tavshedspligten blev overholdt. Vi havde forskellige overvejelser, som gik på om vi skulle starte en ny klub hver gang et kursusforløb sluttede, eller vi skulle bygge videre på den første klub og blot blive ved med at udvidede med flere deltagere. Vores beslutning blev, at starte en ny klub hver gang et kursusforløb var slut. Der var simpelthen ikke plads til at have flere end personer af gangen med de lokaler, som vi havde til rådighed. Vi vurderede også, at det ikke var hensigtsmæssigt at blande borgerne, da der så ville blive nogle der var gamle klubdeltagere, som skulle rumme at tage nye medlemmer ind. Omvendt ville det også være svært for nye medlemmer, at skulle forholde sig til, at skulle ind i en, i forvejen fast gruppe. Det er her vigtigt at have for øje at det drejer sig om borgere som i forvejen har det svært af mange forskellige grunde. Der var flere formål med at holde klub. Et formål med klubben var, at kursusdeltagerne kunne få mulighed for, at opbygge et netværk med de personer, som de lige havde lært at kende på kurset. Et andet formål var, at holde klubdeltagerne fast på aftaler, som var indgået mens de andre klubdeltagere hørte på det, samt at fastholde det, at blive ved med uge efter uge at forholde sig til sin egen situation og derved prøve at skabe udvikling og fremgang. Det var også en god mulighed for klubdeltagerne at holde os projektkonsulenter fast på ting vi havde lovet, ting som i andre sammenhænge kan have tilbøjelighed til at blive skubbet, fordi sagsbehandler har for travlt og derfor ikke lige får tingene gjort. En væsentlig grund til at holde klub var, at udbygge den spæde tillid som kursusdeltagerne havde fået til os på undervisningsdagene. Det var her, vi som projektansvarlig, havde muligheden for at udbygge borgernes tillid til os. Nogle deltagere gav udtryk for, at de har haft en del kedelige oplevelser med mange forskellige sagsbehandlere, som de har følt sig svigtet af. En deltager fortæller, at han har haft 9 forskellige sagsbehandlere på et år. Vi havde inden klubstarten en tese om, at tillid var vigtigt for at deltagerne turde tro på, at vi ville dem det godt og ikke svigtede dem på halvvejen. Vores vurdering er efter forløbet, at tillid er en vigtig faktor måske i virkeligheden den vigtigste. Vores vurdering er, at det kræver tid at skabe tillid, det kræver at borgeren bliver hørt, set og forstået over længere tid og at vi til enhver tid overholder alle aftaler uanset hvor travlt vi har. Indholdet i klubberne har overvejende hver gang været, at høre en runde med alle deltagerne, om hvad der var sket siden sidste uge. Det kunne være vedr. aftaler. Det kunne være noget om, hvordan det gik med den aftalte behandling, eller hvordan det gik på hjemmefronten eller hvad der i øvrigt fyldte i borgerens liv. Der var her plads til at høre på præcist det, der for borgeren var det vigtigste netop på dette tidspunkt. Efter vores vurdering, er det vigtigt at lytte til borgeren og tage fat i de problemstillinger, som efter borgerens opfattelse, var mest presserende og forsøge, at løse disse problemer inden, eller parallelt med, at der blev talt om indgangen til arbejdsmarkedet eller uddannelse. 11

12 Formålet med at der ikke var fast undervisningsprogram i klubdelen var, at tvinge deltagerne til hele tiden, at forholde sig til sin egen situation og ikke få mulighed for at skubbe den i baggrunden ved i stedet for, at skulle forholde sig til et emne som der blev undervist i. Nogle deltagere synes, det var kedeligt. Dette har vi taget til efterretning, og vil fremadrettet, hvis vi får mulighed for det, lægge lidt undervisning, eller anden aktivitet ind i et klubforløb, men det er stadig vores vurdering, at der ikke må være for megen undervisning, som trækker fokus væk fra deltagernes egne problemer. Vi har gået ture med deltagerne, hvilket viser sig at være en god ide. En gåtur giver anledning til en snak på en mere uformel måde, hvor vi på tomandshånd får mange brugbare oplysninger om borgeren, som er med til at give et mere fyldigt billede af, hvem borgeren er. Der har været besøg af instruktører fra Fitness, som har redegjort for deltagelsen i motionsforløb. Samlet set vurderer vi, at det er en god investering at bruge tid på afholdes af klub en gang om ugen. Tæt opfølgning og kontinuitet er med til at fastholde klubdeltagerne og projektkonsulenterne vedr. aftaler, desuden er det er med til at holde fokus på at komme videre. Netværk På baggrund af kursusdelen og klubdelen lykkes det at skabe nye netværker blandt borgerne. Nogle af borgerne fulgtes ad til motion, andre fulgtes ad til it-kursus, desuden blev nogle af borgerne henvist til et selvværdskursus hos en psykolog. Kendetegnende for disse tiltag var, at borgerne kunne finde støtte i sit nye netværk, som gensidigt var med til at fastholde borgerne i at gennemføre kurser eller andet. Der fløj sms er mellem mobiltelefonerne og det blev chattet på nettet for at støtte hinanden. En måde at vise omsorg for hinanden på. Efterfølgende har vi konstateret at nogle af disse relationer stadig holdes i live. Eksempel: Hjælpen til hinanden i klubben kom også til udtryk ved, at en borger fra Langeland, som er involveret i Røde Kors i Rudkøbing, skaffede et lejrophold i en weekend til en kvinde med anden etnisk baggrund og hendes 5 børn. Børnene var rigtig glade for lejr turen, som denne kvinde ved egen hjælp ikke havde haft mulighed for at skaffe og kvinden var meget glad for at kunne give sine børn denne oplevelse. Behandlinger Projekt Curlingbanen har ydet økonomisk støtte til behandling hos psykolog, fysioterapeut, kiropraktor, massør og tandlæge. 12

13 Psykologbehandling 13 borgere har fået bevilget samtaler hos en psykolog. Flere borgere har fået bevilget mere end 10 samtaler. 8 borgere har fået foretaget en psykologisk undersøgelse, som er betalt via den almindelige sagsbehandling. Der kan være sammenfald på den måde, at en borger først fik foretaget en psykologisk undersøgelse, hvor behovet for psykologbehandling blev beskrevet. I flere tilfælde var borgeren og projektkonsulenterne ikke i tvivl om, at der var behov for psykologbehandling og vi bevilgede derfor hjælp uden en forudgående undersøgelse. Behovet for psykologhjælp var fordelt på flere årsager. Nogle borgere havde haft en problemfyldt opvækst. Andre havde været udsat for krigstraumer. Nogle havde haft både en problemfyldt opvækst og et problemfyldt voksenliv med misbrug og vold. Flere af borgerne havde tidligere forsøgt at få bevilget økonomisk støtte til psykologhjælp, men havde oplevet at få afslag af forskellige grunde. Flere borgere har fået bevilget mere end 10 samtaler. Nogle af borgerne er så fyldt af dårlige oplevelser gennem opvæksten, at dette smitter af på voksenlivet, når det ikke bliver bearbejdet. Dette kommer frem gennem lavt selvværd og manglende selvtillid. Det kræver behandling at få perspektivet vendt, fra hele livet at have fået at vide og oplevet at man intet er værd og til at kunne indfri forventninger fra det omgivende samfund til, at man skal honorere alle de krav der stilles på arbejdsmarkedet i nutiden. Der har i flere tilfælde været bevilget psykologbehandling parallelt med anden behandling eller sammen med for eksempel virksomhedspraktik. Det er vores vurdering, at det er en god investering i borgeren og i samfundet at bevilge psykologbehandling sideløbende med andre tiltag. Det ses her i projektet, at denne kombination virker. Det er for os vigtigt at understrege, at psykologbehandlingsmulighederne burde være et tilbud til borgere med så svære komplekse problemstillinger som der er set her, og ikke en behandling som de skal søge om via Ydelseskontoret i Borgerservice, med stor risiko for at få afslag. Det er vores vurdering at denne målgruppe ikke tåler flere ydmygelser fra det offentlige system det er, hvad mange af dem har oplevet hele livet igennem. Denne målgruppe har ikke råd til selv at afholde udgifterne til behandling og har ikke overskud til at kæmpe, men lader stå til selv om de godt ved at det skader dem selv i det lange løb ikke at få gjort noget ved problemerne. Fysioterapi 6 borgere har fået bevilget fysioterapi efter først, at have fået en henvisning fra egen læge. Fysioterapien har lettet smerterne for nogen af borgerne. Andre har følt at fysioterapi ikke var nok eller ikke var den rette behandling. Når borgerne selv skal betale vælger denne målgruppe af nød den billigste behandling de kan finde. Der var eksempler på at borgere havde været hos egen læge og fået flere henvisninger til fysioterapi, men havde aldrig fået bestilt nogen tid til behandlingen, fordi borgeren ikke havde råd til at betale. Nogle af borgerne havde i virkeligheden mere brug for kiropraktor. Kiropraktor 6 borgere fik bevilget hjælp til kiropraktorbehandling. To af dem havde først været til fysioterapi. Flere af borgerne berettede om deres oplevelse hos kiropraktoren. En borger fortalte, at hun efter første behandling kunne dreje hovedet længere til begge sider end hun nogen sinde havde forstillet sig var normalt. En borger var for flere år siden blevet opereret for diskusprolaps på Åbenrå Sygehus, men var af en eller anden grund aldrig blevet tilbudt den obligatoriske genoptræning bagefter. Denne borger havde stor glæde af at komme til kiropraktor, som dog ikke kan helbrede 13