1993/2. juni. Attention

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1993/2. juni. Attention"

Transkript

1 1993/2. juni Attention Af Henrik Galberg Jacobsen Sprognævnet får tit spørgsmål om forkortelsen att. Den bruges i adresser i breve til firmaer el.lign., hvor den står foran navnet på en ansat. Ved at bruge att. foran personnavnet tilkendegiver afsenderen at brevet er specielt beregnet for en bestemt person i virksomheden, men at det i øvrigt drejer sig om et ikkepersonligt brev som den pågældende får i sin egenskab af ansat, og som kan åbnes af andre hvis han eller hun ikke er til stede. Spørgsmålene drejer sig om forskellige detaljer i forbindelse med brugen af forkortelsen att. - Hvad står den egentlig for? - Skrives den med stort eller lille begyndelsesbogstav? - Skal der kolon bagefter? - Skriver man en stillingsbetegnelse efter forkortelsen med stort eller lille. - Og hvor skal att.-linjen egentlig stå? Disse spørgsmål bliver besvaret her i artiklen. Att. = attention = 'til' Att. er en forkortelse af det engelske ord attention, der bl.a. betyder 'opmærksomhed' og 'varetagelse'. I dansk virksomhedskorrespondance bruges alt. som nævnt foran navnet på den person i et firma el.lign. som man regner med skal tage sig af brevet på firmaets vegne. Forkortelsen att. betyder altså nærmest det samme som det danske forholdsord til.

2 Forkortelsen att. udtales som det engelske ord attention, dvs.»atensjen«, med tryk på anden stavelse. Man kan undertiden høre det gengivet som»attesteret«, men det er en misforståelse. Forkortelsen att. har ikke noget at gøre med det danske ord attestere. Att. kan undværes Man kan undgå problemerne i forbindelse med att. ved simpelthen at undgå at bruge att. Der er ikke nogen pligt til at bruge att. når man skriver til en virksomhed og ønsker at brevet skal nå frem til en bestemt person. Et brev til en firmaansat - i den pågældendes egenskab af ansat - kan altså udmærket adresseres på denne måde: Blæserrejser AIS Lene Nielsen Eller - hvis man kender den pågældendes titel, og gerne vil have den med: Blæserrejser AIS Konsulent Lene Nielsen Eller - hvis man ikke kender titlen, og synes at det er for lidt med navnet alene: Blæserrejser AIS Fr. Lene Nielsen Placeringen af navnet Lene Nielsen i linjen lige efter firmanavnet skulle være tilstrækkeligt til at vise at der er tale om et brev beregnet for Lene Nielsen i hendes egenskab af ansat i Blæserrejser AIS, altså om et ikke-privat brev. Men der er en del usikkerhed på dette punkt, og det er formentlig grunden til at mange holder fast ved forkortelsen att. til at understrege det ikke-private i henvendelsen. Med eller uden kolon? Forkortelsen att. placeres som første ord i navnelinjen og skrives som andre begyndelsesord i en adresse med stort begyndelsesbogstav. Den kan følges af et kolon, eller den kan fungere som et selvstændigt ord uden andet tegn end forkortelsespunktummet: Blæserrejser AIS Att.: Lene Nielsen Blæserrejser AIS Att. Lene Nielsen Om man sætter kolon eller ej efter Att., afhænger af hvor selvstændigt man opfatter Att. og det følgende navn i forhold til hinanden. Att. kan fungere som en art introducerende nøgleord, så at der ved oplæsning bliver en pause mellem Att. og navnet, og så er det rimeligt at sætte et kolon. Men Att. + det efterfølgende navn kan også siges at høre så nøje sammen at der ikke er behov for et tegn 2

3 imellem dem. Man kan her parallelisere med den forskel der er på at skrive»til: Lene Nielsen«og»Til Lene Nielsen«. Stort eller lille efter Att.? Spørgsmålet om man skal skrive med stort eller lille efter Att., er kun aktuelt hvis man medtager en titel (eller ji./hr.) foran navnet. Man kan i disse tilfælde skelne mellem om man sætter kolon eller ej efter forkortelsen. Sætter man kolon minder brugen af Att.: om brugen af fx»vedr.:«,»ang.:«eller»emne:«som første ord i en overskriftlinje. Ved hjælp af kolonet markeres det at nu kommer den egentlige overskrift eller emneangiveise, og den skrives normalt med stort. Det kan derfor anbefales at man efter Att. + kolon skriver en stillingsbetegnelse eller titel med stort: Blæserrejser AIS Att.: Konsulent Lene Nielsen Er der flere titler foran navnet, skrives kun den første med stort: Blæserrejser A/S Att.: Konsulent, cand.theol. Lene Nielsen Hvis man derimod ikke sætter kolon efter Att., er det rimeligst at skrive stillingsbetegnelsen på samme måde som i løbende tekst. Efter Retskrivningsreg- lernes 13.3 skrives titler og stillingsbetegnelser som hovedregel med lille, dvs.: Blæserrejser A/S Att. konsulent Lene Nielsen Men Retskrivningsordbogen giver dog (ligeledes i 13.3) mulighed for at man kan skrive titler med stort, og denne mulighed kan man naturligvis også udnytte i adresser som de nævnte. Placeringen af att.-linjen l eksemplerne indtil nu har att.-linjen stået i selve adressen, lige efter firmanavnet. Denne placering er almindeligt brugt og anerkendt i erhvervs- og organisationskorrespondance. Den kan imidlertid have den ulempe at den i strid med afsenderens hensigt - bliver opfattet som om brevet er til den pågældende person privat. Eller den pågældende kan være fraværende den dag brevet kommer, og behandlingen af det kan så blive forsinket af at brevet får lov at ligge uåbnet til hun eller han kommer tilbage efter sin ferie eller sygdom. Disse ulemper kan man modvirke ved at placere att.-linjen nogle linjer neden under brevpapirets adressefelt: Blæserrejser A/S Att.: Lene Nielsen 3

4 På den måde fremgår det helt klart at brevet er til firmaet og ikke til en privatperson. Og hvis man bruger en rudekuvert, kommer personnavnet med denne placering til at stå uden for ruden, og man kan så være sikker på at ens brev bliver åbnet og måske også behandlet - når det ankommer, uanset om den person man har stilet det til, er til stede eller ej. Denne placering af att.-linjen er den mest formelle og professionelle. Nogle firmaer foreskriver i deres interne brevinstruks at att.-linjen i breve til andre virksomheder altid anbringes et stykke under resten af adressen (og forventer at andre skriver på samme måde til dem). Placeringen af att.-linjen nogle linjer under resten af adressen bør kun bruges på selve brevet. Uden på en konvolut virker det forstyrrende for postvæsenet med sådan en linje efter postnummerlinjen. Privat på arbejde Man bruger ikke att. hvis man sender et privat brev til en person på dennes arbejdsadresse. Her kan man nøjes med navnet (evt. + titel ellerji./hr.). Og ved at sætte navnet allerforrest i adressefeltet kan man markere at brevet er til den pågældende personligt, fx Vil man være helt sikker på at et personligt brev, som sendes til en arbejdsadresse, ikke bliver åbnet af uvedkommende, må man tydeligt mærke brevet med privat eller personligt, fx sådan: Lene Nielsen PRIVAT Blæserrejser AIS Nogle firmaer og organisationer frabeder sig udtrykkeligt at breve stiles til personer i firmaet, eller indskærper de ansatte at de ikke må modtage personlig post på deres arbejdsadresse. Om man vil respektere sådanne regler, afhænger naturligvis af ens forhold til virksomheden, men man skal være opmærksom på at de findes, og at man altså kan risikere at bringe en ansat i en ubehagelig situation ved at skrive personligt til ham eller hende på arbejdet. Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Lene Nielsen Blæserrejser AIS 4

5 IDENTITETSHISTORIE I slutningen af 1992 udkom fjerde og sidste bind af Dansk Identitetshistorie, hvis første bind kom i foråret Værket, der er redigeret af Ole Feldbæk, indeholder en række afhandlinger af danske forskere. Af særlig interesse for læserne af Nyt fra Sprognævnet er Jørn Lunds bidrag:»danskerne og deres sprog Kritik og tolerance«(bind 4, s ). Jørn Lunds afhandling indeholder bl.a. et kapitel med overskriften»de sproglige autoriteter«. Herfra har Nyt fra Sprognævnet fået lov til at trykke afsnittet om Dansk Sprognævn i en let bearbejdet version. Afsnittet drejer sig først og fremmest om offentlighedens syn på Sprognævnet, sådan som det kommer til udtryk i avisartikler mv. om nævnet og dets virksomhed fra 1955 og til i dag. Baggrundsmaterialet for Jørn Lunds arbejde udgøres for størstedelens vedkommende af Dansk Sprognævns righoldige samling af udklip med avisog tidsskriftartikler om sprog og sprogproblemer. Offentligheden og Sprognævnet Af Jørn Lund Mange tilfredse brugere Det er vanskeligt at danne sig et overblik over offentlighedens holdning til Dansk Sprognævns virksomhed. Man kan konstatere, at flere og flere hvert år retter henvendelse til Sprognævnet, og i undersøgelsen af Sprognævnets telefonoplysningsvirksomhed viser der sig en helt overvældende tilfredshed hos spørgerne med de svar, de får (Språknemndenes telefonrådgivning, udg. af Nordisk språksekretariat, Oslo, 1988). Dansk Sprognævn har mange trofaste, tilfredse og stabile brugere. Der er heller ingen tvivl om, at flere og flere har fået kendskab til Dansk Sprognævns virksomhed. I de første år var sekretariatet sparsomt bemandet, og internt i nævnet var den opfattelse udbredt, at nævnet ikke i synderlig grad skulle søge at gøre sig kendt, men stabilisere sin position som et ukontroversielt og nyttigt rådgivningsorgan. Blandt de mere udadvendte aktiviteter kan nævnes den enquete, der på professor Paul Diderichsens foranledning blev gennemført i samarbejde med Dansklærerforeningen. Formålet var at undersøge en række dansklæreres vurdering af nogle konkrete sprogrigtighedsspørgsmål. Resultatet heraf, der er offentliggjort i Meddelelser fra Dansklærerforeningen 1963, hæfte 1, blev slået stort op i flere aviser, der anlagde en 5

6 ikke uventet vinkel på stoffet:»mange dansklærere kan ikke skrive dansk«(overskrift i Aktuelt ). Sprognævn eller sprogværn? Den årlige beretning med et udvalg af sproglige spørgsmål og svar vakte, trods sit beskedne ydre, ret stor opmærksomhed og blev citeret i mange aviser og tidsskrifter. Enkelte bragte kronikker, idet nogle af disse simpelthen bestod af citater fra årsberetningen. Andre var mere selvstændige bearbejdelser af stoffet. Modtagelsen var stort set positiv; man anerkendte nævnets autoritet og gik ikke dybt ned i principperne for rådgivningen. Men en enkelt hårdnakket modstander ytrede sig hvert år i flere sydsjællandske aviser: cand.mag. Karen E. Jensen. Som grundindstilling havde hun, at det officielle organ Dansk Sprognævn skyggede for den private interesseforening Dansk Sprogværn, og sin ammunition hentede hun i nævnets accept af nydannelser, dets følgagtighed, og i flere år (fx 5/12 63, Møns Dagblad) tog hun anledning til et opgør med tidens unoder: politikernes sprog, psykologernes sprog, de amerikanske lån osv. Alt dette udhulede det smukke danske sprog,»arven fra fædrene«. I 1970 hævder hun, at Retskrivningsordbogen»snobber nedad«, og at Sprognævnet helst tækkes alle. Den holdning genfindes i mange samtidige og senere ytringer i dansk presse. Børsen taler 1/6 63 om»raadløs Raadgivning«i Dansk Sprognævn, Berlingske Aftenavis skriver i sin leder :»Men hvis sprognævnet kunne bevæges 6 til mod dets forståelige overbevisning nogle år fremover at fungere som skrap stileretter, ville det måske vise sig at være en fordel for alle.«berlingske Tidende har samme grundopfattelse (leder ):»Sprognævnet kan ikke forskåne os for dårlige sprogvaner, men det kunne muligvis gøre ekstra nytte også som et sprogværn ved at anlægge en lidt mere konservativ holdning.«ingeborg Buhl er på linje med denne opfattelse i et indlæg i samme avis 8/3 65. Heri peger hun på den franske tradition for sprogrøgt, som den varetages af Det Franske Akademi, ligesom hun begræder de danske autoriteters slaphed.»herhjemme er vi mere large.«i Politiken 22/971 uddyber samme skribent sin kritik:»nogen støtte i Sprognævnet, som knæsætter enhver tanketorsk, blot den har været set på tryk nogle gange, har vi jo desværre ikke«. - Berlingske Tidendes sprogmedarbejder, Jørgen Bang, er derimod positivt indstillet over for langt størstedelen af nævnets virksomhed, men bemærker dog, at man undertiden kunne ønske,»at det tog noget fastere standpunkter--«(5/9 70). En sproglig»højesteret«aktuelt rummer nogle kritiske artikler af Viggo Josephsen, der 17/9 65 gør gældende, at det er på tide at iværksætte en redningsaktion for det danske sprog:»for sproget er værgeløst, hvis ikke nogen tager sig af det. Det bliver nedtrampet, flosset, løst, usikkert og fladt, hvis ikke behjertede folk tager sig af det og holder det i live - gerne gennem diktat fra sagkyndige. Der er nemlig områder,

7 6 p~ ø ; &,.,..,d a,h"". bm,/i"...j; Vi ~ ~ (jamud1?iuv~rt x;:;;;~... ~ 6., o o \\IL-Jjl/!\.. Af '(~~ En tilsyneladende uforgængelig form for dansk humor består i at gengive talesproget ved at lædere skriftsproget næsten til ukendelighed. Opgaven er ikke vanskelig, specielt hvor det drejer sig om moderne dansk. Afstanden mellem lyd og skrift er blevet større. Naturligvis er fristelsen særlig stor, når man skal fortælle om Dansk Sprognævn, der har som opgave at formulere reglerne for dansk retskrivning. (Jyllands Posten 29/4 80). 7

8 hvor demokrati og flertalsafgørelse ikke er på sin plads, og hvor oplyst enevælde må være redningen.«på den baggrund kritiserer han såvel Dansk Sprognævns beføjelser som nævnets praksis. Nogle år senere skærpes tonen (Aktuelt 12/5 71):»Fordelen ved en institution, der desorienterer os, er dog vist ikke så nem for os andre at få øje på.«overskrift:»sprognævnet viger uden om opgaven som 'højesteret'«. Under pseudonymet Mikkel Syv anklager Viggo Josephsen nævnet for pedanteri og trasken rundt i småtingsafdelingens detaljer. Som et eksempel på den slags nævner han 18/4 70 nævnsmedlemmet Henning Spang Hanssens disputats om bogstavfrekvenser. Land og Folk er derimod positivt indstillet og roser nævnet for at være befriende utyrannisk (4/9 70). Den tilkendegivelse er bladet stort set ene om. I Jyllands-Posten skriver Erhardt Larsen ( ), at det»desværre«er et kendetegn»for ordbog (Retskrivningsordbogen 1955) som for sprognævn, at de ved talrige tvetydige retningslinjer medvirker til, at sproget flyder hurtigere, end det måske er naturligt«. Dette er til gengæld en stærkere udtalelse end normalt. At Dansk Sprognævns virksomhed ligefrem skulle accelerere sprogudviklingen, er ikke nogen sædvanlig påstand. Normalt beklager kritikerne blot, at nævnet ikke dæmmer op for udviklingstendenserne. Samme dagblad havde året forinden (20/8 69) på bagsiden bragt denne parodi: Spørgsmål:»Er der noget, man ikke kan?«svar:»det må der være, men desværre har det ikke været muligt at finde et egnet eksempel, men vi vil nærmere gennemdrøfte dette spørgsmål med henblik på at nå frem til et svar, der kan tilfredsstille alle.«en artikel i Aalborg Stiftstidende (4/9 70) rummer kritik, der går i samme retning, idet den gør gældende, at nævnet er»mindre villigt til at afgive en inappellabel dom«. I stedet»lader man alle muligheder stå åbne«. Også i Dagbladet i Ringsted ankes der over uldne afgørelser:»man støder ikke gerne nogen«. De sprogligt ansvarlige autoriteter er i de fleste avisudklip Dansk Sprognævn. Klager over dansklæreres efterladenhed er langt sjældnere, men undertiden bliver begge parter inddraget. Således skriver en sognepræst 14/3 78 i Jydske Tidende:»Hvor tit ytrer dansklærere sig offentligt med nogle kraftens ord til forsvar for modersmålet? Alt for sjældent. Optræder Dansk Sprognævn nogen sinde som sprog værn? Hvorfor ikke give det en slags påtaleforpligtelse?«samme år følger Jyllands-Posten kritikken op i en leder ( ). Herfra citeres 2. afsnit ff.: Dansk Sprognævn har netop udsendt sin årsberetning , og den er et nyt vidnesbyrd om, at nævnet er en samling vatnisser, der ophøjer enhver hyppigt forekommende stavefejl til sproglig norm. 8

9 Dansk Sprognævn ~ij nu bekæmpe invasionen af engelske ord j det danske sprog Mange har den opfattelse, at Dansk Sprognævn burde gå mere aktivt ind i sprogpolitikken og fx medvirke til at begrænse importen af fremmedord. Men nævnets opgave er ifølge bekendtgørelsen at følge sprogets udvikling, at rådgive offentligheden og udsende en retskrivningsordbog. Nævnet skal beskrive sproget og dets brug. Men der er alligevel mange, der vil se Dansk Sprognævn som en streng, pedantisk og konservativ institution, der ønsker at rense sproget for fremmedelementer. Her har tegneren gjort sig lystig over nævnet og en af dets videnskabelige medarbejdere gennem flere årtier, cand.jur. Arne Hamburger. (Herning Folkeblad 18/7 90). 9

10 Det er i vore dage usømmeligt - ja, det er vel næsten udemokratisk at forlange af børn og unge, at de skal kunne behandle sproget korrekt. De forringede kundskabskrav i Ritt Bjerregaards folkeskole plus mange særprægede nydannelser i fjernsynet, radioen og med skam at melde - aviserne, befordrer den sproglige slaphed. Men man burde kunne forlange af et sprognævn, hvori der vist også sidder mennesker med både forstand på og kærlighed til sprog, at det ikke bevidstløst konfirmerer ethvert påhit. Tonen skærpes. Politiken overlader kommentarspalten til en kritiker, der fordømmer ikke alene nævnets virksomhed, men også medarbejdernes aktiviteter i Danmarks Radios»Sprogminuttet«:»Dansk Sprognævn har, fra at være en forholdsvis ubetydelig institution, udviklet sig til en direkte fare for sproget.«faren består dels i den almindelige accept af»hvad som helst«, dels i det forhold, at nævnet ikke begrænser importen af engelske ord, men fx tillader juice at trænge sig ind på det område, som saft har dækket. Et er selvstændige bidrag om nævnet, noget andet de kritiske bemærkninger, der i forbifarten kan falde. Ironien lyser ud af en tv-anmeldelse i Jyllands-Posten 18/7 81; anmelderen beskæftiger sig med brugen af du for man:»dansk Sprognævn vil helt bestemt ikke være til nogen hjælp. Begge dele er lige rigtigt, vil det påstå. Man kan bruge begge former. Du kan bruge begge former.«som det ses, er eksempler og anden dokumentation ikke meget udbredt. Kritikkens baggrund Her skal det ikke hævdes, at Dansk Sprognævn eller danske sprogfolk er ufejlbarlige, eller at de ikke skal stå til regnskab for deres aktiviteter. Men som baggrund for kritikken skal følgende ikke desto mindre markeres: (a) En del af kritikken udspringer af en overdreven tro på, at sproget lader sig styre på områder, hvor sprogfolk med sikkerhed ved, at det ikke kan styres. Mange har en mekanisk sprogopfattelse og synes at mene, at man ved at fastholde et antal regler og praktiske greb kan opdrage befolkningen til at udtrykke sig bedre. Sprogfolk mener modsat, at skriftlig for slet ikke at tale om mundtlig udtryksfærdighed er så sammensat et anliggende, bestemt af et veksel spil mellem konstant og momentant virkende psykologiske og sproglige faktorer, at man ikke blot ved at tage sig sammen og følge et simpelt spor kan ændre sine sprogvaner.»det danske sprog er i forvejen sjusket, og Sprognævnet skal ikke gøre det mere flosset i kanten, end det er,«sagde undervisningsminister Bertel Haarder, da han i Ministeriet for Kulturelle Anliggender mødtes med Dansk Sprognævn i sensommeren 1985 i anledning af de forestående ændringer i Retskrivningsordbogen. At sprogudviklingen forløber særlig hurtigt i dag, kan ingen sprogmand gøres ansvarlig for eller dæmme op for. At udtalen ændrer sig fra årti til årti, så det 10

11 sproglige Danmarkskort fra århundredets begyndelse ikke er til at kende ved dets afslutning, skyldes danskerne, ikke specielt sprogfolkene. At nye ord kommer ind i sproget, at nogle af dem akklimatiseres osv., kan ikke modvirkes gennem initiativer fra eksperter. Sprogfolk kan blot efter bedste evne beskrive, hvad der sker. (b) Dansk Sprognævn har præcis dette som opgave. Nævnets bekendtgørelse har siden grundlæggelsen i 1955 pålagt det at følge sprogets udvikling, at udgive en retskrivningsordbog og at besvare spørgsmål fra myndigheder og privatpersoner. Mange kritiserer nævnet for ikke at gribe normerende ind på langt flere områder. Kendsgerningen er, at nævnet ikke er bemyndiget til det. (c) Sprog er som psykologi, pædagogik og politik noget, som alle kan tale med om, og som alle vitterlig er berørt af. Dansk offentlighed har været begunstiget af et usædvanlig stort antal sprogforskere, ofte forskere i første række, der ud over at føre deres faglige område videre også bringer det videre i en anden forstand: til den interesserede lægmand. Blandt forskere med disse kvalifikationer kan fra dette århundrede nævnes Otto Jespersen, Kristoffer Nyrop, Aage Hansen, Peter Skautrup, Kaj Bom, Allan Karker, Erik Hansen mfl. Dansk sprogforskning har levet op til sin populariseringspligt. Alligevel vil mange kunne hævde, at de ikke føler sig tilstrækkeligt orienterede. Det hænger sammen med det store antal informationer, der i øvrigt er tilgængelige inden for alle samfundslivets felter, hvortil kommer konkurrerende, rekreative aktiviteter. Denne tendens i den samfundsmæssige udvikling er velkendt og skal ikke bringes ind i billedet her; men det er den samme udvikling, der kan få også besindige og ellers velorienterede mennesker til at hævde, at de ikke forstår sig på begreber som inflation, devaluering, betalings forholdet til udlandet»og hvad det alt sammen hedder«, som det siges. Ansvaret for indsigt ligger ikke kun hos afsenderen. Modtageren af informationer har også en byrde at bære. Men ofte fremstilles samspillet ensidigt på den måde, at det er andres skyld, hvis man ikke er informationsmæssigt opdateret. (d) Når ortografi og stavefærdighed indtager så markant en plads i sprogkritikernes bevidsthed, skyldes det ikke blot, at emnet er vigtigt, men også, at det er det mest overskuelige og håndgribelige for en umiddelbar betragtning. Det repræsenterer endvidere stabiliteten i sproget, modsat udtalen, som er svær at fastholde og overordentlig vanskelig at regulere. Det skrevne sprog og dets ortografi er det faste holdepunkt for sprogkritikere, og behovet for faste holdepunkter bliver ikke mindre i perioder præget af hastige ændringer og stigende normusikkerhed. Målestok i krise Det dominerende syn på Dansk Sprognævn er i udklipssamlingen kritisk. Der kan gennem alle årene påvises en til aggression grænsende irritation over, at de professionelle sprogfolk ikke styrer sproget i fornødent omfang, men lader det sejle sin egen sø og drukne i ortografiske og grammatiske varianter. 11

12 I underskolen har mange danskere fået at vide, at der i en velbevogtet bankboks i en dyb og bombesikker kælder i Paris ligger en meterstok, vist endda i platin, der er selve meteren, den indiskutable referenceramme, den, der er mønster for alle de forskellige, mere eller mindre nøjagtige metermålestokke, der findes i forskellige materialer i forskellige lande. Det kan give tryghed at vide, at sådan noget har en håndgribelig eksistens. Mange mennesker savner sådan en meterstok på det sproglige område, og de er vrede på sprogfolkene over, at de enten ikke ved, hvor den ligger, eller i hvert fald nægter at bruge den. Også målestokken for korrekthed er altså i krise. Jørn Lund (f. 1946) er professor i dansk sprog ved Danmarks Lærerhøjskole, chefredaktør ved Den Store Danske Encyklopædi, medlem af Dansk Sprognævn. Fem år på skærmen Siden 1988 har seere med tekst-tv på deres tvapparat kunnet følge med i Sprognævnets rubrik»fra Sprognævnet«i Danmarks Radios tekst-tv. I den sidste uge i maj 1993 kunne seerne bl.a. læse disse ord fra Sprognævnet: Farveller SprognævneL takker af her i. TEKST-TV efter fem pa skærmen. Men skal vi nu sige farvel (for kort oghardt?), farveller (for kælent og irriterende?), hej, hej (forfrisk?), c"iao (for antikveret?), hyggehejsa (forpjanket?), bye-bye (for gammeldags?) eller hvad? Se svaret i ' skjult tekst'. Og når seeren så trykkede på 'skjult tekst' -knappen på sin fjernbetjening, kom dette svar frem: Svar: FARVEL OG TAK FOR DENNE GANG! Det var bare det vi ville sige. Sprognævnets tekst-tv-visit er altså slut i denne omgang. Men de fleste af sprogsiderne er stadig tilgængelige i trykt form i de tre hæfter der er udsendt med miniartiklerne fra tv-rubrikken: Sprognævnet på skærmen 1990/91 og 1991/92 (3. samling): 35 kr. Sprognævnet på skærmen 1989/90 (2. samling): 25 kr. Sprognævnet på skærmen 1988/89 (l. samling): 25 kr. Samlet pris for l. og 2. samling: 40 kr. Samlet pris for alle 3 hæfter: 75 kr. Alle priser er inkl. moms og forsendelse. Hæfterne sælges kun hos Sprognævnet. Bestil hæfterne på telefon II (spørg efter Sprognævnet). 12

13 SPØRGSMÅL OG SVAR Fakturer?? Spørgsmål: Jeg så for nylig ordet faktura bøjet i flertalsformenjåkturer, altså i lighed med kollega - kolleger, som jo også kan skrives kollegaer. Er denne endelse med -er korrekt, mig forekommer den lidt kunstlet, bedrevidende? Kan der anføres nogen grund til at ordene opfører sig uens, fx en udtalemæssig grund? Svar: Den korrekte flertalsform af jåktura er fakturaer således som det står i Retskrivningsordbogen, Også i Retskrivningsordbogen fra 1955 er kun formen fakturaer med. Første gang ordet optages i en retskrivningsordbog er i 1923 (Dansk Retskrivningsordbog ved Jørgen Glahder), og formen der er fakturaerjakturer oplyses ikke. Men i Ordbog over det Danske Sprog (det pågældende bind er fra 1922) oplyses det at flertals formen er både fakturaer ogjåkturer, uden at der dog oplyses mere. Det er vores indtryk atfakturer på det tidspunkt føltes gammeldags, og at det er grunden til at Dansk Retskrivningsordbog fra 1923 ikke har medtaget den. I dag må den karakteriseres som forældet. Det taler for formen fakturaer at det er den regelmæssige bøjningsform, idet ord der ender på -a, normalt tilføjer -er i flertal, fxfuga-fugaer, bodega-bodegaer, zebra zebraer,jlora - jloraer. Det er rigtigt at ordet jå/aura er parallelt med kollega, somjo har både formen kollegaer og kolleger, og de to flertalsformer har hver sin udtale, henholdsvis med hårdt og blødt g. I Lars Brink og Jørn Lund: Dansk Rigsmål 1-2,1975, står der om udtalerne atkolleger er den fremmedsprogspåvirkede, uregelmæssige og oprindelig korreleret med høj social status, mens kollegaer er den regelmæssige og oprindelig korreleret med lav social status, og der paralleliseres til andre lignende ord som risiko: risici/risikoer, leksikon: leksika/leksikoner. I vores edb-samling af tekster fra aviser, blade og bøger på 3 mio. løbende ord fra viser det sig at formen kolleger er omkring 3 gange så hyppig som kollegaer, så for det ords vedkommende er det den uregelmæssige bøjningsform der er blevet den almindelige, selvom bøjningsmønsteret er en undtagelse. Når De således er stødt på formen fakturer, så er den ikke helt uden sidestykke, men den er ikke korrekt, og den må også karakteriseres som sjælden, gammeldags og eventuelt lidt»fin«. PI 13

14 Klientel Spørgsmål: Jeg undrer mig over at et ord som klientel indtil 1986 har haft bøjningsformerne klientelet og klienteler, men er ændret til klientellet og klienteller i Retskrivningsordbogen, Og hvorfor står ændringen ikke i listen»ændrede staveformer og ordformer«på siderne i Retskrivningsordbogen? Svar: Ordet klientels bøjningsformer var somde selv konstaterer med enkelt! i retskrivningsordbøger op til den som Dansk Sprognævn udgav i Det blev dengang ændret således at bøjningsformerne får dobbelt l. Årsagen til ændringen er at der er sket en udtaleændring, nemlig fra en udtale hvor e'et i sidstestaveisen -tel har stød og derfor er lang, og ordet derfor rimede på kanel, til en udtale hvor stødet ligger på l'et, og vokalen e følgelig er kort og æ-agtig, og ordet således rimer på kastel. I retstavningen er der en generel regel om enkeltskrivning og do b beltskrivning af konsonanter mellem to vokaler. Den siger at hvis vokalen er kort og trykstærk, så skrives der dobbelt konsonant, fx bas - bassen; men hvis vokalen er lang (eller har stød), skrives der enkelt konsonant, fx base basen; del- delen. (Det står i 8 i Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, 1986). Denne udtaleændring er beskrevet i Brink & Lunds store værk, Dansk Rigsmål, 1-2, 1975, s Her står at udtalen med stød på e'et tidligere (og det vil sige i slutningen af forrige årh und- rede) har været den eneste, men at man allerede i Ordbog over det Danske Sprog (bindet er fra 1928) nævner de to udtaler. Ordet er lånt fra latin (clientela), men har sluttet sig til de talrige franske lån på -el med stød på l'et som hotel, model, materiel, og i dag er udtalen med stød på e'et passe. Og det er altså denne udtaleændring som staveændringen afspejler. Denne ændring af stavningen i ordets bøjningsformer er ikke med i listen»ændrede staveformer og ordfonner«. Det skyldes at listen udelukkende rummer ændringer i opslagsords staveformer og ordformer. Er der kun sket ændringer i bøjningerne af ordene i forhold til Retskrivningsordbogen fra 1955, er dette ikke oplyst. pj Luksuriøs og luksuøs? Spørgsmål: Jeg har i sin tid lært at luksuøs går på den ægte luksus, hvorimod luksuriøs er nedsættende. Var min dansklærer på afveje? Svar: De to ord, luksuriøs og luksuøs, der begge er lånt fra fransk og går tilbage til afledninger af det latinske ord luxus, har i moderne dansk samme betydning: 'ødsel, pragtfuld, overdådig, komfortabel'. På fransk har ordet luxurieux et fra dansk afvigende indhold, nemlig 'vellystig, usædelig', og det har nok tidligere været en begrundelse for at man (dvs. især franskkyndige ) ikke har kunnet lide det tilsvarende danske ord, luksuriøs. Ordet hører til de farlige ord og lumske 14

15 ligheder i forhold til fransk, men det betyder jo ikke at resten af befolkningen skal være nødt til at skelne på dansk af hensyn til franskkyndige. Når luksuriøs er blevet mere og mere almindeligt på bekostning af luksuøs, skyldes det måske at den udenlandske påvirkning som vi for øjeblikket udsættes for, ikke længere er fransk, men engelsk, og på engelsk hedder ordet luxurious. Det tilsvarende ord på tysk er luxurios; det er dog uden betydning for valget af den danske form, men det er værd at lægge mærke til at de to sprog altså kun har den lange form. PI også det den umiddelbare sprogfornemmeise forventer. Men vi er blevet spurgt før om tænde og slukke kan bruges i forbindelse med vand, og det at vi bliver spurgt, tyder på at der er (ved at opstå) en vaklen. Ordene tænde - slukke og åbne lukke ligger meget tæt på hinanden indholdsmæssigt, og brugen af tænde - slukke er nok overført fra de tilsvarende vendinger i forbindelse med elektricitet, fjernsyn m.m. Vi har ikke indtryk af at det er et storbyfænomen, men derimod at det er yngre eller helt unge der bruger tænde og slukke i forbindelse med vand og vandhaner. PI Vær sød at tænde for vandet! Spørgsmål: Forleden hørte jeg i fjernsynet en person bruge udtrykkene»tænde og slukke for vandet«. Jeg mener det skal hedde»åbne og lukke for vandet«, men det er måske et storbyfænomen. Hvad mener Sprognævnet? Svar: Det er helt overvejende ordene åbne og lukke man bruger i forbindelse med vand og vandhaner. Det bekræftes af ordbøger og også af vores ordsamlinger, og det er det vi kan anbefale som det normale. I vores edb-samling af tekster fra aviser, blade og bøger på 3 mio. løbende ord fra , er der således ikke nogen eksempler på brugen af tænde og slukke i forbindelse med vand. Ordene er derimod brugt i forbindelse med lys, fjernsyn, bål, brand, maskine osv., altså 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv Il (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning Il (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1993/2. juni Attention Offentligheden og Sprognævnet.. 5 Fem år på skærmen Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i september Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (inki. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ISSN Tryk: Bianca Luna A/S, København

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 7. december 2011 Sagsnr: 2011-010742 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen. Nye regler for oplysninger om andelsboligforeningen Kære bestyrelse Som nævnt i vores nyhedsbrev fra december, bebudede ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, at der ved fremtidige

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i

Læs mere

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret.

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. juni 2014 Mads Lund Larsen 13 Reklamer på busser for kosmetiske operationer Indstilling: Administrationen indstiller, At Movias nuværende udbudsbetingelser

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud KLAGENÆVNET FOR UDBUDS ÅRSBERETNING FOR 2010 I henhold til 27, stk. 4, i Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. København, den 26. juni 2014 Sagsnr. 2013-3627/LRA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

SBS TV A/S v. Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1 1570 København V

SBS TV A/S v. Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1 1570 København V SBS TV A/S v. Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1 1570 København V RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 30. april 2009 Sgsnr. 2009-005653 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere