1993/2. juni. Attention

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1993/2. juni. Attention"

Transkript

1 1993/2. juni Attention Af Henrik Galberg Jacobsen Sprognævnet får tit spørgsmål om forkortelsen att. Den bruges i adresser i breve til firmaer el.lign., hvor den står foran navnet på en ansat. Ved at bruge att. foran personnavnet tilkendegiver afsenderen at brevet er specielt beregnet for en bestemt person i virksomheden, men at det i øvrigt drejer sig om et ikkepersonligt brev som den pågældende får i sin egenskab af ansat, og som kan åbnes af andre hvis han eller hun ikke er til stede. Spørgsmålene drejer sig om forskellige detaljer i forbindelse med brugen af forkortelsen att. - Hvad står den egentlig for? - Skrives den med stort eller lille begyndelsesbogstav? - Skal der kolon bagefter? - Skriver man en stillingsbetegnelse efter forkortelsen med stort eller lille. - Og hvor skal att.-linjen egentlig stå? Disse spørgsmål bliver besvaret her i artiklen. Att. = attention = 'til' Att. er en forkortelse af det engelske ord attention, der bl.a. betyder 'opmærksomhed' og 'varetagelse'. I dansk virksomhedskorrespondance bruges alt. som nævnt foran navnet på den person i et firma el.lign. som man regner med skal tage sig af brevet på firmaets vegne. Forkortelsen att. betyder altså nærmest det samme som det danske forholdsord til.

2 Forkortelsen att. udtales som det engelske ord attention, dvs.»atensjen«, med tryk på anden stavelse. Man kan undertiden høre det gengivet som»attesteret«, men det er en misforståelse. Forkortelsen att. har ikke noget at gøre med det danske ord attestere. Att. kan undværes Man kan undgå problemerne i forbindelse med att. ved simpelthen at undgå at bruge att. Der er ikke nogen pligt til at bruge att. når man skriver til en virksomhed og ønsker at brevet skal nå frem til en bestemt person. Et brev til en firmaansat - i den pågældendes egenskab af ansat - kan altså udmærket adresseres på denne måde: Blæserrejser AIS Lene Nielsen Eller - hvis man kender den pågældendes titel, og gerne vil have den med: Blæserrejser AIS Konsulent Lene Nielsen Eller - hvis man ikke kender titlen, og synes at det er for lidt med navnet alene: Blæserrejser AIS Fr. Lene Nielsen Placeringen af navnet Lene Nielsen i linjen lige efter firmanavnet skulle være tilstrækkeligt til at vise at der er tale om et brev beregnet for Lene Nielsen i hendes egenskab af ansat i Blæserrejser AIS, altså om et ikke-privat brev. Men der er en del usikkerhed på dette punkt, og det er formentlig grunden til at mange holder fast ved forkortelsen att. til at understrege det ikke-private i henvendelsen. Med eller uden kolon? Forkortelsen att. placeres som første ord i navnelinjen og skrives som andre begyndelsesord i en adresse med stort begyndelsesbogstav. Den kan følges af et kolon, eller den kan fungere som et selvstændigt ord uden andet tegn end forkortelsespunktummet: Blæserrejser AIS Att.: Lene Nielsen Blæserrejser AIS Att. Lene Nielsen Om man sætter kolon eller ej efter Att., afhænger af hvor selvstændigt man opfatter Att. og det følgende navn i forhold til hinanden. Att. kan fungere som en art introducerende nøgleord, så at der ved oplæsning bliver en pause mellem Att. og navnet, og så er det rimeligt at sætte et kolon. Men Att. + det efterfølgende navn kan også siges at høre så nøje sammen at der ikke er behov for et tegn 2

3 imellem dem. Man kan her parallelisere med den forskel der er på at skrive»til: Lene Nielsen«og»Til Lene Nielsen«. Stort eller lille efter Att.? Spørgsmålet om man skal skrive med stort eller lille efter Att., er kun aktuelt hvis man medtager en titel (eller ji./hr.) foran navnet. Man kan i disse tilfælde skelne mellem om man sætter kolon eller ej efter forkortelsen. Sætter man kolon minder brugen af Att.: om brugen af fx»vedr.:«,»ang.:«eller»emne:«som første ord i en overskriftlinje. Ved hjælp af kolonet markeres det at nu kommer den egentlige overskrift eller emneangiveise, og den skrives normalt med stort. Det kan derfor anbefales at man efter Att. + kolon skriver en stillingsbetegnelse eller titel med stort: Blæserrejser AIS Att.: Konsulent Lene Nielsen Er der flere titler foran navnet, skrives kun den første med stort: Blæserrejser A/S Att.: Konsulent, cand.theol. Lene Nielsen Hvis man derimod ikke sætter kolon efter Att., er det rimeligst at skrive stillingsbetegnelsen på samme måde som i løbende tekst. Efter Retskrivningsreg- lernes 13.3 skrives titler og stillingsbetegnelser som hovedregel med lille, dvs.: Blæserrejser A/S Att. konsulent Lene Nielsen Men Retskrivningsordbogen giver dog (ligeledes i 13.3) mulighed for at man kan skrive titler med stort, og denne mulighed kan man naturligvis også udnytte i adresser som de nævnte. Placeringen af att.-linjen l eksemplerne indtil nu har att.-linjen stået i selve adressen, lige efter firmanavnet. Denne placering er almindeligt brugt og anerkendt i erhvervs- og organisationskorrespondance. Den kan imidlertid have den ulempe at den i strid med afsenderens hensigt - bliver opfattet som om brevet er til den pågældende person privat. Eller den pågældende kan være fraværende den dag brevet kommer, og behandlingen af det kan så blive forsinket af at brevet får lov at ligge uåbnet til hun eller han kommer tilbage efter sin ferie eller sygdom. Disse ulemper kan man modvirke ved at placere att.-linjen nogle linjer neden under brevpapirets adressefelt: Blæserrejser A/S Att.: Lene Nielsen 3

4 På den måde fremgår det helt klart at brevet er til firmaet og ikke til en privatperson. Og hvis man bruger en rudekuvert, kommer personnavnet med denne placering til at stå uden for ruden, og man kan så være sikker på at ens brev bliver åbnet og måske også behandlet - når det ankommer, uanset om den person man har stilet det til, er til stede eller ej. Denne placering af att.-linjen er den mest formelle og professionelle. Nogle firmaer foreskriver i deres interne brevinstruks at att.-linjen i breve til andre virksomheder altid anbringes et stykke under resten af adressen (og forventer at andre skriver på samme måde til dem). Placeringen af att.-linjen nogle linjer under resten af adressen bør kun bruges på selve brevet. Uden på en konvolut virker det forstyrrende for postvæsenet med sådan en linje efter postnummerlinjen. Privat på arbejde Man bruger ikke att. hvis man sender et privat brev til en person på dennes arbejdsadresse. Her kan man nøjes med navnet (evt. + titel ellerji./hr.). Og ved at sætte navnet allerforrest i adressefeltet kan man markere at brevet er til den pågældende personligt, fx Vil man være helt sikker på at et personligt brev, som sendes til en arbejdsadresse, ikke bliver åbnet af uvedkommende, må man tydeligt mærke brevet med privat eller personligt, fx sådan: Lene Nielsen PRIVAT Blæserrejser AIS Nogle firmaer og organisationer frabeder sig udtrykkeligt at breve stiles til personer i firmaet, eller indskærper de ansatte at de ikke må modtage personlig post på deres arbejdsadresse. Om man vil respektere sådanne regler, afhænger naturligvis af ens forhold til virksomheden, men man skal være opmærksom på at de findes, og at man altså kan risikere at bringe en ansat i en ubehagelig situation ved at skrive personligt til ham eller hende på arbejdet. Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Lene Nielsen Blæserrejser AIS 4

5 IDENTITETSHISTORIE I slutningen af 1992 udkom fjerde og sidste bind af Dansk Identitetshistorie, hvis første bind kom i foråret Værket, der er redigeret af Ole Feldbæk, indeholder en række afhandlinger af danske forskere. Af særlig interesse for læserne af Nyt fra Sprognævnet er Jørn Lunds bidrag:»danskerne og deres sprog Kritik og tolerance«(bind 4, s ). Jørn Lunds afhandling indeholder bl.a. et kapitel med overskriften»de sproglige autoriteter«. Herfra har Nyt fra Sprognævnet fået lov til at trykke afsnittet om Dansk Sprognævn i en let bearbejdet version. Afsnittet drejer sig først og fremmest om offentlighedens syn på Sprognævnet, sådan som det kommer til udtryk i avisartikler mv. om nævnet og dets virksomhed fra 1955 og til i dag. Baggrundsmaterialet for Jørn Lunds arbejde udgøres for størstedelens vedkommende af Dansk Sprognævns righoldige samling af udklip med avisog tidsskriftartikler om sprog og sprogproblemer. Offentligheden og Sprognævnet Af Jørn Lund Mange tilfredse brugere Det er vanskeligt at danne sig et overblik over offentlighedens holdning til Dansk Sprognævns virksomhed. Man kan konstatere, at flere og flere hvert år retter henvendelse til Sprognævnet, og i undersøgelsen af Sprognævnets telefonoplysningsvirksomhed viser der sig en helt overvældende tilfredshed hos spørgerne med de svar, de får (Språknemndenes telefonrådgivning, udg. af Nordisk språksekretariat, Oslo, 1988). Dansk Sprognævn har mange trofaste, tilfredse og stabile brugere. Der er heller ingen tvivl om, at flere og flere har fået kendskab til Dansk Sprognævns virksomhed. I de første år var sekretariatet sparsomt bemandet, og internt i nævnet var den opfattelse udbredt, at nævnet ikke i synderlig grad skulle søge at gøre sig kendt, men stabilisere sin position som et ukontroversielt og nyttigt rådgivningsorgan. Blandt de mere udadvendte aktiviteter kan nævnes den enquete, der på professor Paul Diderichsens foranledning blev gennemført i samarbejde med Dansklærerforeningen. Formålet var at undersøge en række dansklæreres vurdering af nogle konkrete sprogrigtighedsspørgsmål. Resultatet heraf, der er offentliggjort i Meddelelser fra Dansklærerforeningen 1963, hæfte 1, blev slået stort op i flere aviser, der anlagde en 5

6 ikke uventet vinkel på stoffet:»mange dansklærere kan ikke skrive dansk«(overskrift i Aktuelt ). Sprognævn eller sprogværn? Den årlige beretning med et udvalg af sproglige spørgsmål og svar vakte, trods sit beskedne ydre, ret stor opmærksomhed og blev citeret i mange aviser og tidsskrifter. Enkelte bragte kronikker, idet nogle af disse simpelthen bestod af citater fra årsberetningen. Andre var mere selvstændige bearbejdelser af stoffet. Modtagelsen var stort set positiv; man anerkendte nævnets autoritet og gik ikke dybt ned i principperne for rådgivningen. Men en enkelt hårdnakket modstander ytrede sig hvert år i flere sydsjællandske aviser: cand.mag. Karen E. Jensen. Som grundindstilling havde hun, at det officielle organ Dansk Sprognævn skyggede for den private interesseforening Dansk Sprogværn, og sin ammunition hentede hun i nævnets accept af nydannelser, dets følgagtighed, og i flere år (fx 5/12 63, Møns Dagblad) tog hun anledning til et opgør med tidens unoder: politikernes sprog, psykologernes sprog, de amerikanske lån osv. Alt dette udhulede det smukke danske sprog,»arven fra fædrene«. I 1970 hævder hun, at Retskrivningsordbogen»snobber nedad«, og at Sprognævnet helst tækkes alle. Den holdning genfindes i mange samtidige og senere ytringer i dansk presse. Børsen taler 1/6 63 om»raadløs Raadgivning«i Dansk Sprognævn, Berlingske Aftenavis skriver i sin leder :»Men hvis sprognævnet kunne bevæges 6 til mod dets forståelige overbevisning nogle år fremover at fungere som skrap stileretter, ville det måske vise sig at være en fordel for alle.«berlingske Tidende har samme grundopfattelse (leder ):»Sprognævnet kan ikke forskåne os for dårlige sprogvaner, men det kunne muligvis gøre ekstra nytte også som et sprogværn ved at anlægge en lidt mere konservativ holdning.«ingeborg Buhl er på linje med denne opfattelse i et indlæg i samme avis 8/3 65. Heri peger hun på den franske tradition for sprogrøgt, som den varetages af Det Franske Akademi, ligesom hun begræder de danske autoriteters slaphed.»herhjemme er vi mere large.«i Politiken 22/971 uddyber samme skribent sin kritik:»nogen støtte i Sprognævnet, som knæsætter enhver tanketorsk, blot den har været set på tryk nogle gange, har vi jo desværre ikke«. - Berlingske Tidendes sprogmedarbejder, Jørgen Bang, er derimod positivt indstillet over for langt størstedelen af nævnets virksomhed, men bemærker dog, at man undertiden kunne ønske,»at det tog noget fastere standpunkter--«(5/9 70). En sproglig»højesteret«aktuelt rummer nogle kritiske artikler af Viggo Josephsen, der 17/9 65 gør gældende, at det er på tide at iværksætte en redningsaktion for det danske sprog:»for sproget er værgeløst, hvis ikke nogen tager sig af det. Det bliver nedtrampet, flosset, løst, usikkert og fladt, hvis ikke behjertede folk tager sig af det og holder det i live - gerne gennem diktat fra sagkyndige. Der er nemlig områder,

7 6 p~ ø ; &,.,..,d a,h"". bm,/i"...j; Vi ~ ~ (jamud1?iuv~rt x;:;;;~... ~ 6., o o \\IL-Jjl/!\.. Af '(~~ En tilsyneladende uforgængelig form for dansk humor består i at gengive talesproget ved at lædere skriftsproget næsten til ukendelighed. Opgaven er ikke vanskelig, specielt hvor det drejer sig om moderne dansk. Afstanden mellem lyd og skrift er blevet større. Naturligvis er fristelsen særlig stor, når man skal fortælle om Dansk Sprognævn, der har som opgave at formulere reglerne for dansk retskrivning. (Jyllands Posten 29/4 80). 7

8 hvor demokrati og flertalsafgørelse ikke er på sin plads, og hvor oplyst enevælde må være redningen.«på den baggrund kritiserer han såvel Dansk Sprognævns beføjelser som nævnets praksis. Nogle år senere skærpes tonen (Aktuelt 12/5 71):»Fordelen ved en institution, der desorienterer os, er dog vist ikke så nem for os andre at få øje på.«overskrift:»sprognævnet viger uden om opgaven som 'højesteret'«. Under pseudonymet Mikkel Syv anklager Viggo Josephsen nævnet for pedanteri og trasken rundt i småtingsafdelingens detaljer. Som et eksempel på den slags nævner han 18/4 70 nævnsmedlemmet Henning Spang Hanssens disputats om bogstavfrekvenser. Land og Folk er derimod positivt indstillet og roser nævnet for at være befriende utyrannisk (4/9 70). Den tilkendegivelse er bladet stort set ene om. I Jyllands-Posten skriver Erhardt Larsen ( ), at det»desværre«er et kendetegn»for ordbog (Retskrivningsordbogen 1955) som for sprognævn, at de ved talrige tvetydige retningslinjer medvirker til, at sproget flyder hurtigere, end det måske er naturligt«. Dette er til gengæld en stærkere udtalelse end normalt. At Dansk Sprognævns virksomhed ligefrem skulle accelerere sprogudviklingen, er ikke nogen sædvanlig påstand. Normalt beklager kritikerne blot, at nævnet ikke dæmmer op for udviklingstendenserne. Samme dagblad havde året forinden (20/8 69) på bagsiden bragt denne parodi: Spørgsmål:»Er der noget, man ikke kan?«svar:»det må der være, men desværre har det ikke været muligt at finde et egnet eksempel, men vi vil nærmere gennemdrøfte dette spørgsmål med henblik på at nå frem til et svar, der kan tilfredsstille alle.«en artikel i Aalborg Stiftstidende (4/9 70) rummer kritik, der går i samme retning, idet den gør gældende, at nævnet er»mindre villigt til at afgive en inappellabel dom«. I stedet»lader man alle muligheder stå åbne«. Også i Dagbladet i Ringsted ankes der over uldne afgørelser:»man støder ikke gerne nogen«. De sprogligt ansvarlige autoriteter er i de fleste avisudklip Dansk Sprognævn. Klager over dansklæreres efterladenhed er langt sjældnere, men undertiden bliver begge parter inddraget. Således skriver en sognepræst 14/3 78 i Jydske Tidende:»Hvor tit ytrer dansklærere sig offentligt med nogle kraftens ord til forsvar for modersmålet? Alt for sjældent. Optræder Dansk Sprognævn nogen sinde som sprog værn? Hvorfor ikke give det en slags påtaleforpligtelse?«samme år følger Jyllands-Posten kritikken op i en leder ( ). Herfra citeres 2. afsnit ff.: Dansk Sprognævn har netop udsendt sin årsberetning , og den er et nyt vidnesbyrd om, at nævnet er en samling vatnisser, der ophøjer enhver hyppigt forekommende stavefejl til sproglig norm. 8

9 Dansk Sprognævn ~ij nu bekæmpe invasionen af engelske ord j det danske sprog Mange har den opfattelse, at Dansk Sprognævn burde gå mere aktivt ind i sprogpolitikken og fx medvirke til at begrænse importen af fremmedord. Men nævnets opgave er ifølge bekendtgørelsen at følge sprogets udvikling, at rådgive offentligheden og udsende en retskrivningsordbog. Nævnet skal beskrive sproget og dets brug. Men der er alligevel mange, der vil se Dansk Sprognævn som en streng, pedantisk og konservativ institution, der ønsker at rense sproget for fremmedelementer. Her har tegneren gjort sig lystig over nævnet og en af dets videnskabelige medarbejdere gennem flere årtier, cand.jur. Arne Hamburger. (Herning Folkeblad 18/7 90). 9

10 Det er i vore dage usømmeligt - ja, det er vel næsten udemokratisk at forlange af børn og unge, at de skal kunne behandle sproget korrekt. De forringede kundskabskrav i Ritt Bjerregaards folkeskole plus mange særprægede nydannelser i fjernsynet, radioen og med skam at melde - aviserne, befordrer den sproglige slaphed. Men man burde kunne forlange af et sprognævn, hvori der vist også sidder mennesker med både forstand på og kærlighed til sprog, at det ikke bevidstløst konfirmerer ethvert påhit. Tonen skærpes. Politiken overlader kommentarspalten til en kritiker, der fordømmer ikke alene nævnets virksomhed, men også medarbejdernes aktiviteter i Danmarks Radios»Sprogminuttet«:»Dansk Sprognævn har, fra at være en forholdsvis ubetydelig institution, udviklet sig til en direkte fare for sproget.«faren består dels i den almindelige accept af»hvad som helst«, dels i det forhold, at nævnet ikke begrænser importen af engelske ord, men fx tillader juice at trænge sig ind på det område, som saft har dækket. Et er selvstændige bidrag om nævnet, noget andet de kritiske bemærkninger, der i forbifarten kan falde. Ironien lyser ud af en tv-anmeldelse i Jyllands-Posten 18/7 81; anmelderen beskæftiger sig med brugen af du for man:»dansk Sprognævn vil helt bestemt ikke være til nogen hjælp. Begge dele er lige rigtigt, vil det påstå. Man kan bruge begge former. Du kan bruge begge former.«som det ses, er eksempler og anden dokumentation ikke meget udbredt. Kritikkens baggrund Her skal det ikke hævdes, at Dansk Sprognævn eller danske sprogfolk er ufejlbarlige, eller at de ikke skal stå til regnskab for deres aktiviteter. Men som baggrund for kritikken skal følgende ikke desto mindre markeres: (a) En del af kritikken udspringer af en overdreven tro på, at sproget lader sig styre på områder, hvor sprogfolk med sikkerhed ved, at det ikke kan styres. Mange har en mekanisk sprogopfattelse og synes at mene, at man ved at fastholde et antal regler og praktiske greb kan opdrage befolkningen til at udtrykke sig bedre. Sprogfolk mener modsat, at skriftlig for slet ikke at tale om mundtlig udtryksfærdighed er så sammensat et anliggende, bestemt af et veksel spil mellem konstant og momentant virkende psykologiske og sproglige faktorer, at man ikke blot ved at tage sig sammen og følge et simpelt spor kan ændre sine sprogvaner.»det danske sprog er i forvejen sjusket, og Sprognævnet skal ikke gøre det mere flosset i kanten, end det er,«sagde undervisningsminister Bertel Haarder, da han i Ministeriet for Kulturelle Anliggender mødtes med Dansk Sprognævn i sensommeren 1985 i anledning af de forestående ændringer i Retskrivningsordbogen. At sprogudviklingen forløber særlig hurtigt i dag, kan ingen sprogmand gøres ansvarlig for eller dæmme op for. At udtalen ændrer sig fra årti til årti, så det 10

11 sproglige Danmarkskort fra århundredets begyndelse ikke er til at kende ved dets afslutning, skyldes danskerne, ikke specielt sprogfolkene. At nye ord kommer ind i sproget, at nogle af dem akklimatiseres osv., kan ikke modvirkes gennem initiativer fra eksperter. Sprogfolk kan blot efter bedste evne beskrive, hvad der sker. (b) Dansk Sprognævn har præcis dette som opgave. Nævnets bekendtgørelse har siden grundlæggelsen i 1955 pålagt det at følge sprogets udvikling, at udgive en retskrivningsordbog og at besvare spørgsmål fra myndigheder og privatpersoner. Mange kritiserer nævnet for ikke at gribe normerende ind på langt flere områder. Kendsgerningen er, at nævnet ikke er bemyndiget til det. (c) Sprog er som psykologi, pædagogik og politik noget, som alle kan tale med om, og som alle vitterlig er berørt af. Dansk offentlighed har været begunstiget af et usædvanlig stort antal sprogforskere, ofte forskere i første række, der ud over at føre deres faglige område videre også bringer det videre i en anden forstand: til den interesserede lægmand. Blandt forskere med disse kvalifikationer kan fra dette århundrede nævnes Otto Jespersen, Kristoffer Nyrop, Aage Hansen, Peter Skautrup, Kaj Bom, Allan Karker, Erik Hansen mfl. Dansk sprogforskning har levet op til sin populariseringspligt. Alligevel vil mange kunne hævde, at de ikke føler sig tilstrækkeligt orienterede. Det hænger sammen med det store antal informationer, der i øvrigt er tilgængelige inden for alle samfundslivets felter, hvortil kommer konkurrerende, rekreative aktiviteter. Denne tendens i den samfundsmæssige udvikling er velkendt og skal ikke bringes ind i billedet her; men det er den samme udvikling, der kan få også besindige og ellers velorienterede mennesker til at hævde, at de ikke forstår sig på begreber som inflation, devaluering, betalings forholdet til udlandet»og hvad det alt sammen hedder«, som det siges. Ansvaret for indsigt ligger ikke kun hos afsenderen. Modtageren af informationer har også en byrde at bære. Men ofte fremstilles samspillet ensidigt på den måde, at det er andres skyld, hvis man ikke er informationsmæssigt opdateret. (d) Når ortografi og stavefærdighed indtager så markant en plads i sprogkritikernes bevidsthed, skyldes det ikke blot, at emnet er vigtigt, men også, at det er det mest overskuelige og håndgribelige for en umiddelbar betragtning. Det repræsenterer endvidere stabiliteten i sproget, modsat udtalen, som er svær at fastholde og overordentlig vanskelig at regulere. Det skrevne sprog og dets ortografi er det faste holdepunkt for sprogkritikere, og behovet for faste holdepunkter bliver ikke mindre i perioder præget af hastige ændringer og stigende normusikkerhed. Målestok i krise Det dominerende syn på Dansk Sprognævn er i udklipssamlingen kritisk. Der kan gennem alle årene påvises en til aggression grænsende irritation over, at de professionelle sprogfolk ikke styrer sproget i fornødent omfang, men lader det sejle sin egen sø og drukne i ortografiske og grammatiske varianter. 11

12 I underskolen har mange danskere fået at vide, at der i en velbevogtet bankboks i en dyb og bombesikker kælder i Paris ligger en meterstok, vist endda i platin, der er selve meteren, den indiskutable referenceramme, den, der er mønster for alle de forskellige, mere eller mindre nøjagtige metermålestokke, der findes i forskellige materialer i forskellige lande. Det kan give tryghed at vide, at sådan noget har en håndgribelig eksistens. Mange mennesker savner sådan en meterstok på det sproglige område, og de er vrede på sprogfolkene over, at de enten ikke ved, hvor den ligger, eller i hvert fald nægter at bruge den. Også målestokken for korrekthed er altså i krise. Jørn Lund (f. 1946) er professor i dansk sprog ved Danmarks Lærerhøjskole, chefredaktør ved Den Store Danske Encyklopædi, medlem af Dansk Sprognævn. Fem år på skærmen Siden 1988 har seere med tekst-tv på deres tvapparat kunnet følge med i Sprognævnets rubrik»fra Sprognævnet«i Danmarks Radios tekst-tv. I den sidste uge i maj 1993 kunne seerne bl.a. læse disse ord fra Sprognævnet: Farveller SprognævneL takker af her i. TEKST-TV efter fem pa skærmen. Men skal vi nu sige farvel (for kort oghardt?), farveller (for kælent og irriterende?), hej, hej (forfrisk?), c"iao (for antikveret?), hyggehejsa (forpjanket?), bye-bye (for gammeldags?) eller hvad? Se svaret i ' skjult tekst'. Og når seeren så trykkede på 'skjult tekst' -knappen på sin fjernbetjening, kom dette svar frem: Svar: FARVEL OG TAK FOR DENNE GANG! Det var bare det vi ville sige. Sprognævnets tekst-tv-visit er altså slut i denne omgang. Men de fleste af sprogsiderne er stadig tilgængelige i trykt form i de tre hæfter der er udsendt med miniartiklerne fra tv-rubrikken: Sprognævnet på skærmen 1990/91 og 1991/92 (3. samling): 35 kr. Sprognævnet på skærmen 1989/90 (2. samling): 25 kr. Sprognævnet på skærmen 1988/89 (l. samling): 25 kr. Samlet pris for l. og 2. samling: 40 kr. Samlet pris for alle 3 hæfter: 75 kr. Alle priser er inkl. moms og forsendelse. Hæfterne sælges kun hos Sprognævnet. Bestil hæfterne på telefon II (spørg efter Sprognævnet). 12

13 SPØRGSMÅL OG SVAR Fakturer?? Spørgsmål: Jeg så for nylig ordet faktura bøjet i flertalsformenjåkturer, altså i lighed med kollega - kolleger, som jo også kan skrives kollegaer. Er denne endelse med -er korrekt, mig forekommer den lidt kunstlet, bedrevidende? Kan der anføres nogen grund til at ordene opfører sig uens, fx en udtalemæssig grund? Svar: Den korrekte flertalsform af jåktura er fakturaer således som det står i Retskrivningsordbogen, Også i Retskrivningsordbogen fra 1955 er kun formen fakturaer med. Første gang ordet optages i en retskrivningsordbog er i 1923 (Dansk Retskrivningsordbog ved Jørgen Glahder), og formen der er fakturaerjakturer oplyses ikke. Men i Ordbog over det Danske Sprog (det pågældende bind er fra 1922) oplyses det at flertals formen er både fakturaer ogjåkturer, uden at der dog oplyses mere. Det er vores indtryk atfakturer på det tidspunkt føltes gammeldags, og at det er grunden til at Dansk Retskrivningsordbog fra 1923 ikke har medtaget den. I dag må den karakteriseres som forældet. Det taler for formen fakturaer at det er den regelmæssige bøjningsform, idet ord der ender på -a, normalt tilføjer -er i flertal, fxfuga-fugaer, bodega-bodegaer, zebra zebraer,jlora - jloraer. Det er rigtigt at ordet jå/aura er parallelt med kollega, somjo har både formen kollegaer og kolleger, og de to flertalsformer har hver sin udtale, henholdsvis med hårdt og blødt g. I Lars Brink og Jørn Lund: Dansk Rigsmål 1-2,1975, står der om udtalerne atkolleger er den fremmedsprogspåvirkede, uregelmæssige og oprindelig korreleret med høj social status, mens kollegaer er den regelmæssige og oprindelig korreleret med lav social status, og der paralleliseres til andre lignende ord som risiko: risici/risikoer, leksikon: leksika/leksikoner. I vores edb-samling af tekster fra aviser, blade og bøger på 3 mio. løbende ord fra viser det sig at formen kolleger er omkring 3 gange så hyppig som kollegaer, så for det ords vedkommende er det den uregelmæssige bøjningsform der er blevet den almindelige, selvom bøjningsmønsteret er en undtagelse. Når De således er stødt på formen fakturer, så er den ikke helt uden sidestykke, men den er ikke korrekt, og den må også karakteriseres som sjælden, gammeldags og eventuelt lidt»fin«. PI 13

14 Klientel Spørgsmål: Jeg undrer mig over at et ord som klientel indtil 1986 har haft bøjningsformerne klientelet og klienteler, men er ændret til klientellet og klienteller i Retskrivningsordbogen, Og hvorfor står ændringen ikke i listen»ændrede staveformer og ordformer«på siderne i Retskrivningsordbogen? Svar: Ordet klientels bøjningsformer var somde selv konstaterer med enkelt! i retskrivningsordbøger op til den som Dansk Sprognævn udgav i Det blev dengang ændret således at bøjningsformerne får dobbelt l. Årsagen til ændringen er at der er sket en udtaleændring, nemlig fra en udtale hvor e'et i sidstestaveisen -tel har stød og derfor er lang, og ordet derfor rimede på kanel, til en udtale hvor stødet ligger på l'et, og vokalen e følgelig er kort og æ-agtig, og ordet således rimer på kastel. I retstavningen er der en generel regel om enkeltskrivning og do b beltskrivning af konsonanter mellem to vokaler. Den siger at hvis vokalen er kort og trykstærk, så skrives der dobbelt konsonant, fx bas - bassen; men hvis vokalen er lang (eller har stød), skrives der enkelt konsonant, fx base basen; del- delen. (Det står i 8 i Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, 1986). Denne udtaleændring er beskrevet i Brink & Lunds store værk, Dansk Rigsmål, 1-2, 1975, s Her står at udtalen med stød på e'et tidligere (og det vil sige i slutningen af forrige årh und- rede) har været den eneste, men at man allerede i Ordbog over det Danske Sprog (bindet er fra 1928) nævner de to udtaler. Ordet er lånt fra latin (clientela), men har sluttet sig til de talrige franske lån på -el med stød på l'et som hotel, model, materiel, og i dag er udtalen med stød på e'et passe. Og det er altså denne udtaleændring som staveændringen afspejler. Denne ændring af stavningen i ordets bøjningsformer er ikke med i listen»ændrede staveformer og ordfonner«. Det skyldes at listen udelukkende rummer ændringer i opslagsords staveformer og ordformer. Er der kun sket ændringer i bøjningerne af ordene i forhold til Retskrivningsordbogen fra 1955, er dette ikke oplyst. pj Luksuriøs og luksuøs? Spørgsmål: Jeg har i sin tid lært at luksuøs går på den ægte luksus, hvorimod luksuriøs er nedsættende. Var min dansklærer på afveje? Svar: De to ord, luksuriøs og luksuøs, der begge er lånt fra fransk og går tilbage til afledninger af det latinske ord luxus, har i moderne dansk samme betydning: 'ødsel, pragtfuld, overdådig, komfortabel'. På fransk har ordet luxurieux et fra dansk afvigende indhold, nemlig 'vellystig, usædelig', og det har nok tidligere været en begrundelse for at man (dvs. især franskkyndige ) ikke har kunnet lide det tilsvarende danske ord, luksuriøs. Ordet hører til de farlige ord og lumske 14

15 ligheder i forhold til fransk, men det betyder jo ikke at resten af befolkningen skal være nødt til at skelne på dansk af hensyn til franskkyndige. Når luksuriøs er blevet mere og mere almindeligt på bekostning af luksuøs, skyldes det måske at den udenlandske påvirkning som vi for øjeblikket udsættes for, ikke længere er fransk, men engelsk, og på engelsk hedder ordet luxurious. Det tilsvarende ord på tysk er luxurios; det er dog uden betydning for valget af den danske form, men det er værd at lægge mærke til at de to sprog altså kun har den lange form. PI også det den umiddelbare sprogfornemmeise forventer. Men vi er blevet spurgt før om tænde og slukke kan bruges i forbindelse med vand, og det at vi bliver spurgt, tyder på at der er (ved at opstå) en vaklen. Ordene tænde - slukke og åbne lukke ligger meget tæt på hinanden indholdsmæssigt, og brugen af tænde - slukke er nok overført fra de tilsvarende vendinger i forbindelse med elektricitet, fjernsyn m.m. Vi har ikke indtryk af at det er et storbyfænomen, men derimod at det er yngre eller helt unge der bruger tænde og slukke i forbindelse med vand og vandhaner. PI Vær sød at tænde for vandet! Spørgsmål: Forleden hørte jeg i fjernsynet en person bruge udtrykkene»tænde og slukke for vandet«. Jeg mener det skal hedde»åbne og lukke for vandet«, men det er måske et storbyfænomen. Hvad mener Sprognævnet? Svar: Det er helt overvejende ordene åbne og lukke man bruger i forbindelse med vand og vandhaner. Det bekræftes af ordbøger og også af vores ordsamlinger, og det er det vi kan anbefale som det normale. I vores edb-samling af tekster fra aviser, blade og bøger på 3 mio. løbende ord fra , er der således ikke nogen eksempler på brugen af tænde og slukke i forbindelse med vand. Ordene er derimod brugt i forbindelse med lys, fjernsyn, bål, brand, maskine osv., altså 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv Il (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning Il (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1993/2. juni Attention Offentligheden og Sprognævnet.. 5 Fem år på skærmen Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i september Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (inki. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ISSN Tryk: Bianca Luna A/S, København

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed

[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed videnskabelig uredelighed [Til Indklagede] Klage indbragt for I har på vegne af [KLAGER] ved brev af 16. april 2012 indgivet klage mod [FORSKNINGSINSTITUTION] og [INDKLAGEDE] til (UVVU). I klagen anfører

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Beslutning: Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014. mod. Statsautoriseret revisor B. Truffet følgende

Beslutning: Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014. mod. Statsautoriseret revisor B. Truffet følgende Den 13. oktober 2015 blev der i sag nr. 78/2014 A mod Statsautoriseret revisor B og C Truffet følgende Beslutning: Ved skrivelse af 21. september 2014 har klager i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ København den 28. april 2006 Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN Tyge Clausen har ved e-mail af 21. december 2005

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE: Landinspektør L var indklaget for Landinspektørnævnet for at have initieret afholdelsen af en skelforretning og misbrugt skelforretningsinstituttet for at dække over, at Landinspektørfirmaet, som L er

Læs mere

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt T A L E Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del,

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C København den 31. august 2007 Klage over skjult reklame for Post Danmark A/S i programmet OBS sendt på DR1 Formand

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

2008-01-29. Hvidovre Kommune. Afholdelse af udgifter til et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem.

2008-01-29. Hvidovre Kommune. Afholdelse af udgifter til et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem. 2008-01-29. Hvidovre Kommune. Afholdelse af udgifter til et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem. Resumé: statsforvaltningen fandt efter omstændighederne, at kommunen kunne afholde udgifter til advokatbistand

Læs mere

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde Miqësia - dansk-albansk forening http://miqesia.dk Erfaringsprojektet 12.01.2005 Til de institutioner, organisationer, firmaer og enkeltpersoner der i de senere år har været involveret i dansk-albansk

Læs mere

Bevidst fusk eller bare sjusk?

Bevidst fusk eller bare sjusk? Kronik 04.11.2016 kl. 09:15 Bevidst fusk eller bare sjusk? Kronikørerne nærer stor bekymring om, hvorvidt uledsagede flygtningebørn og andre ansøgere om familiesammenføring kan regne med, at deres sager

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

1. TV Varde 2. Esbjerg Kommune Fmd. Hanne Louise Knudsen Att.: Magda Christensen Årre Torvegade Esbjerg. København den 19.

1. TV Varde 2. Esbjerg Kommune Fmd. Hanne Louise Knudsen Att.: Magda Christensen Årre Torvegade Esbjerg. København den 19. RADIO- OG TV-NÆVNET 1. TV Varde 2. Esbjerg Kommune Fmd. Hanne Louise Knudsen Att.: Magda Christensen Præstebrovej 26 Børn & Kultur 6818 Årre Torvegade 74 6700 Esbjerg København den 19. maj 2005 1.Ved brev

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige BERETNING FOR 2015 Indledning I 2015 har de børnesagkyndige psykologers arbejde for en gangs skyld ikke givet anledning til større debat i medierne.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København) D O M afsagt den 15. maj 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B 3101 13 Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II

Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II Grønheden den 10.09.2014 Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk Indsigelse mod vindmøller ved Kragelund II Idet jeg føler mig totalt forbigået i planlægningen

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere