Paragraf 15.1 Inden 2020 skal vi bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt..

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paragraf 15.1 Inden 2020 skal vi bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt.."

Transkript

1 1 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 11. maj 2017 Til Furesø Kommune Hørmarken Farum Sendt pr. mail til DN Furesøs kommentarer til Kommuneplan 2017 Temadrøftelse om det åbne land DN Furesø vil gerne allerede nu, inden forslaget til Kommuneplan 2017 er vedtaget, fremsætte vores kommentarer til det foreløbige materiale, som har været drøftet på MPT-udvalgets møde den Først vil vi gerne bede om at få tilsendt det kortmateriale der indgår i de 7 drøftede bilag i en tilstrækkelig opløsning, så vi kan se detaljerne på kortene. FN s verdensmål Kommuneplan 2013 slår fast, at bæredygtighed og livskvalitet skal være de bærende kvaliteter i strategien for udviklingen af kommunen. I den forgangne kommuneplanperiode er 2015 målene blevet afløst af nye bæredygtighedsmål. På FN s årlige generalforsamling i september 2015 var Danmark med til at vedtage FN s 17 nye Verdensmål. De nye verdensmål har som fokus, at alle, ikke kun i udviklingslandene, skal påtage sig et fælles ansvar og indstille sig på at producere, forbruge og agere bæredygtigt. FN s 17 verdensmål og de 169 delmål skal derfor ind i kommuneplanen med deres ordrette formulering, så kommunen kan sikre kendskab til dem og overholdelse af dem. Kommuneplanen skal bygges op på grundlag af verdensmålene. Det er nødvendigt at de nye formuleringer af verdensmålene indarbejdes systematisk i kommuneplanen. ( Et eksempel på at der er behov for en bedre indarbejdelse af FN s verdensmål: I teksten til MPT-udvalgets møde den står der: Planlægningen har derfor som mål at finde en balance mellem beskyttelsen af de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier på den ene side og den rekreative og jordbrugsmæssige anvendelse samt boliganvendelsen på den anden side. Formuleringen, at der skal findes en balance, kan meget let misforstås, så det læses som, at der skal ske en ligelig vægtning, eller at beskyttelse må begrænses, så benyttelse kan finde sted. Dette er en tankegang, som slet ikke er i overensstemmelse med FN s verdensmål. Det kan man se på ordlyden af flere af de nye delmål, fx: Paragraf 15.1 Inden 2020 skal vi bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt.. Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: Hjemmeside:

2 Paragraf 15.5 Vi skal skride til handling med det samme for at stoppe tabet af biodiversitet og reducere forringelsen af naturlige levesteder. Inden 2020 skal vi beskytte truede dyrearter og forhindre, at de bliver udryddet Paragraf 15.9 Inden 2020 skal vi gøre værdien af økosystemer og biodiversitet til en integreret del af national og lokal planlægning, udviklingsprocesser og strategier. Paragraf 15.a Vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder for at bevare og bruge biodiversitet og økosystemer på en bæredygtig måde. DN Furesø mener altså, at målsætningen om fremtidig benyttelse af natur og miljø ikke må finde sted på bekostning af en fremtidig forbedret beskyttelse. Mindsket miljøbelastning, fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse og fremme af biologisk mangfoldighed bør nævnes blandt de største udfordringer i kommuneplanlægningen. Det har vist sig særdeles vanskelligt at bremse tilbagegangen i biodiversiteten. Den rigtige balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land er en benyttelse, der ikke forringer natur, landskaber og biodiversitet, og det kræver en forøget indsats på beskyttelsessiden. Befolkningstilvæksten i kommunen og i Hovedstadsområdet sætter det åbne land og naturen under pres, og denne vækst skal stoppe nu, så vi kan standse tilbagegangen i landskaber, naturværdier og biodiversitet. Landbrug Ifølge kommuneplan 2013 udgør landbrugsarealerne omkring en femtedel af Furesø Kommunes landareal. På grund af landbrugets store betydning for tilstanden af landarealerne og vores mange vandløb småsøer, moser og søer, mener DN Furesø, at det er vigtigt, at landbrug behandles under temaet Det åbne land. Det udelukker ikke, at andre aspekter af landbruget behandles i sammenhæng med øvrige erhverv med henblik på at sikre opfyldelse af Verdensmål 9: Kommunen skal sørge for en robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. Opfyldelse af andre verdensmål i forbindelse med landbrug, må nødvendigvis behandles under temaet Det åbne land. Ligesom turisme er et erhverv med desværre ofte voldsom indflydelse på det åbne land. Turisme behandles derfor i temadrøftelsen om det åbne land. Det bør landbruget også. FN s verdensmål nummer 2 er at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. Vi skal sikre bæredygtig fødevareproduktion inden Det kræver ikke kun national men også lokal handling at realisere dette mål. For at opfylde verdensmål nr. 2 må den intensive landbrugsproduktion indrettes, så der skabes bedre plads til naturen og mere sammenhængende natur. Dette kan fx ske ved en bedre sikring af landskabselementer som hegn og markskel. Danmark opfylder ikke de to delmål, som omhandler bæredygtig fødevareproduktion og bevarelse af de genetiske ressourcer. Der må i kommuneplanen indtænkes initiativer, der fremmer bæredygtigt landbrug, bæredygtig fødevareproduktion og lokal afsætning af lokalt producerede produkter. Vi foreslår, at Furesø Kommune går foran på egne bortforpagtede landbrugsarealer og kræver at forpagterne er økologiske landmænd og gennemfører initiativer som ovale marker, lærkepletter, dyrkningsfrie randområder eller nye initiativer til fremme bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion. Værdifulde landskaber og større sammenhængende landskaber (Bilag 1) På grundlag af landskabskarakterkortlægning er der foretaget en ny udpegning af værdifulde landskaber og som noget nyt udpeget større sammenhængende landskaber.

3 DN Furesø støtter, at udpegningen af værdifulde landskaber også kommer til at omfatte Flyvestation Værløse, Jonstrup og Bunds Ådal samt områderne omkring Stavnsholt Gydevej og Frederiksborgvej ved Flagsø. Det fremgår ikke af Bilag 1 til dagsordensteksten til MPT-udvalgets møde den , hvad retningslinjerne for udpegning af større sammenhængende landskaber er. Der er tilsyneladende kun udpeget 2 områder. Der står, at der ikke bør etableres større tekniske anlæg, og at byudvikling kun bør ske efter konkret vurdering. DN foreslår, at den nye kommuneplan præciserer, at der ikke må ske byudvikling i de større sammenhængende landskaber. Vi ønsker området vest for Kirke Værløse udpeget til værdifuldt landskab. Faktisk ønsker vi hele det åbne land udpeget til værdifuldt landskab. Der er ikke mere at give af. Forslag om nye fredninger DN Furesø foreslår at følgende områder indarbejdes i kommuneplanen som forslag til nye fredninger, gerne med Furesø Kommune som fredningsrejser: - Område syd og øst for Laanshøj bebyggelsen, forbundet til den lille flyvestationsfredning - Fredning af Søkilen fra Baunesletten til Søndersø. Træer i det åbne land DN Furesø foreslår at der i det åbne land sikres et antal evighedstræer. DN Furesø medvirker meget gerne i et kommende kommunalt initiativ desangående Bevaringsværdige bygninger i det åbne land (Bilag 2) Kommentarer til Bilag 2 til dagsordensteksten til MPT-udvalgets møde den : DN Furesø ønsker den gældende retningslinje 6.38 bevaret: Der må ikke placeres ny bebyggelse eller anlæg i byranden rundt om Bregnerød Landsby, Stavnsholt Landsby og i de vestlige og sydlige dele af Kirke Værløse og Farum landsbyer, som ændrer eller slører byernes afgræsning mod og sammenhæng med det omgivende landskab. I Furesø Kommuneplan 2013 står der som retningslinje: Der skal være klare grænser for byerne, og byvækst skal ske indefra og ud, så der er forskel mellem by og land og ny, spredt bebyggelse i det åbne land undgås, (side 21). Dette bør fastholdes, og ikke ændres ved revisionen af kommuneplanen. Listen over ejendomme, som ventes at indgå i undersøgelsen synes ikke at være komplet. Vi savner Skovhuset, Ballerupvej 60, Ballerupvej 62 og Bregnerød Kro, Bregnerød Byvej 2. Naturnetværk (Naturområder og økologiske forbindelser) (Bilag 3) Udpegningen skal som noget nyt tage udgangspunkt i den nye statslige biodiversitetskortlægning. Det kan vi kun bifalde. Imidlertid bygger den foreslåede udpegning på ikke gennemsigtige vurderinger som fx: vurderet i forhold til relevans. Dette er ikke tilfredsstillende fra et beskyttelseshensyn. Udpegningen bør ske objektivt på grundlag af definerede kriterier fra de Digitale Naturkort. Et eksempel: Bilag 3 til dagsordensteksten til MPT-udvalgets møde den indeholder et forslag til ny udpegning af særlige naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser og et udkast til kort, der viser udpegningen. DN Furesø er skeptiske over for, om udpegningen er hensigtsmæssig. Som eksempel vil vi fremføre det fredede område i Stavnsholtkilen, der foreslås udpeget som økologisk forbindelse og ikke som særligt naturområde. At dette fredede område udpeges som et område, der 3

4 ikke er et særligt beskyttelsesområde, men ligger imellem særlige naturbeskyttelsesområder, kan læses som, at denne fredningen er udtaget fordi den vurderes at være mindre relevant for styrkelse af biodiversiteten. Det mener vi er helt uacceptabelt. Når vi i Furesø Kommune skal forbedre vores naturområder og økologiske forbindelser, har DN s nye Naturkapitalindeks netop sat fokus på, at forøgelse af biodiversiteten i et sammenhængende stort landområde er en måde, hvor kommunen aktivt ved sin planlægning kan forøge biodiversiteten og i langt højere grad har indflydelse på det, end i de statsejede skove og de store søer. I teksten til MPT-udvalgets møde den står der i Bilag 3 som eksempler på nye retningslinjer, Kommuneplan 2017 følgende: Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser udgør tilsammen et naturnetværk Inden for det samlede naturnetværk må der ikke ske byvækst, etableres veje eller andre tekniske anlæg, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Det ovenstående eksempel på en ny retningslinje må vi protestere kraftigt imod. Det er ikke sådan, at man hverken i et særligt naturområde eller i en økologisk forbindelse kan tillade byvækst, etablering af veje og andre tekniske anlæg, selv hvis der sikres kompenserende foranstaltninger. Vi må ligeledes protestere mod følgende formulering i Bilag 3: Tilstanden og arealanvendelsen inden for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og hvis det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes naturværdi. Denne formulering skal ændres, så den tjener til aktivt at sikre FN s verdensmål, blandt andre delmål 6.6, 11.4, 15.1, 15.5 og 15a. Ordlyden af paragraf 6.6, 11.4 og 15a lyder som følger: Paragraf 6.6 Inden 2020 skal vi beskytte og genoprette økosystemer, der har betydning for vandet, inklusiv bjergområder, skove, vådområder, floder, søer og kilder til grundvand. Paragraf 11.4 Vi skal styrke indsatsen for at beskytte og bevare vores verdensarv af kultur og natur. Paragraf 15.a Vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder for at bevare og bruge biodiversitet og økosystemer på en bæredygtig måde. Perspektivarealerne nord for Slangerupvej skal varigt tages ud af kommuneplanen. Flyvestation Værløse og omegn Landsplandirektivet for flyvestationen skal være indarbejdet i kommuneplanen. Det skal præciseres, at der ikke må etableres en tværvej over flyvestationen, heller ikke en højklasset cykelforbindelse evt. cykelstier på tværs skal være rekreative, ikke pendlerstier og stier der inviterer til cykelrace. På flyvestationen mangler der flere økologiske forbindelser, fx: - langs det frilagte åløb, - forbindelser mod syd midt i Sydlejren mellem hangar 3 og 4 den indtegnede i Freja helhedsplan viser en forbindelse, som går gennem forsvarets område, men det er jo en helt anden naturtype. Forbindelsen skal være mellem overdrev nord og syd for Perimetervej og græsland på vej til at blive overdrev nord og syd for. - øst for den nye kirkegård mod Jonstrupvang og marken nord for denne. - Ved flyvestationen mangler der en økologisk forbindelse mellem Den lille flyvestationsfredning/præstesøfredningen og nordpå til Christianshøj og golfbanen der er

5 overdrevsarealer både nord og syd for Kirke Værløsevej; alle markerne ved Lundsdalen bør være en økologisk forbindelse! Vi ønsker, jævnfør Statens udmeldinger, udpeget flere potentielle økologiske forbindelser. Sletten og Bringeslugten kan udpeges som potentielle økologiske forbindelser. Vi har på mødet den 20. april mellem forvaltningen og Miljørådet noteret os, at Flyvestationen ikke er færdigt planlagt, og at planlægningen af Flyvestationen vil blive drøftet i forbindelse med en af MPT-udvalgets kommende tema-drøftelser i forbindelse med kommuneplanrevisionen. Til brug for drøftelsen henviser vi til de synspunkter, vi har fremsat i vores klage over landzonetilladelse til para- og hanggliding på Flyvestation Værløse af Udvid kommunens naturarealer Furesø Kommune er klimakommune og vil gerne være foregangskommune i bæredygtighed. Inden for fx CO 2 udledning og økologisk mad i kommunens institutioner gennemføres monitorering og årlig status. Furesø Kommune er også Count Down kommune og vil gerne gå foran i at standse tilbagegangen i biodiversitet. DN Furesø foreslår, at vi i stedet for at inddrage mere areal til bebyggelse og benyttelse i det åbne land, at vi så udvider naturarealerne. Det åbne lands oprindelige naturtyper, f.eks. enge og overdrev er få og små i Furesø Kommune. Udlæg derfor flere arealer til naturformål. Skab sammenhængende natur og spredningskorridorer for de vilde plante- og dyrearter. DN Furesø opfordrer til, at arealet af det åbne lands naturtyper, især enge og overdrev, søges udvidet overalt i kommunen, hvor der er mulighed og vilje til det. Mere fokus på naturovervågning Ligesom vi får en årlig status på CO 2 udledningen, kunne vi få en samlet status for kommunens resterende landzonearealer og områdernes beskyttelsesstatus. Hvor mange kvadratmeter vandhuller, åbne vandløb, krat, enge og overdrev er vores kommune blevet rigere det sidste år? Hvordan er status på tilstanden af de områder, hvor kommunen gennemfører naturpleje? Og hvordan er status på de fokusarter, som kommunen har udvalgt, som arter vi vil gøre en særlig indsats for at bevare? Der er et stort behov for naturovervågning både af den almindelige natur i kommunen og af den sjældne. Dette er nødvendigt for objektivt at kunne vurdere, om det går frem eller tilbage med biodiversiteten. Retningslinjer for beskyttelse og benyttelse af Søndersø Der er indtegnet for mange badesteder på kortet. Det skal præciseres, at al parkering til den rekreative anvendelse ved Søndersø skal ske ud ved Ballerupvej. Retningslinjer for beskyttelse og benyttelse af Farum Sø Farum Sø er Natura-2000 område, søens skal beskyttes af hensyn til bl.a. rørhøgen og den plettede rørvagtel områderne omkring søen skal beskyttes aht. Stor Vandsalamander. Det kan blive nødvendigt at regulere bruges af søen af Havkajakskoler, sælgere af havkajakker og udøvere af kajakræs i søen. Kajakker der sejler stille og roligt er ikke skadelige, med de meget hurtigt sejlende og den megen råben i forbindelse med undervisning og salg er meget skadelig. Rekreativ anvendelse og turisme i det åbne land (Bilag 5) DN Furesø ønsker at udstyr og tivolisering i det åbne land undgås. Vi ønsker ikke, at der etableres flere støttepunkter for lystfiskeri ved offentligt ejede søbredder. Eventuelle nye støttepunkter for turisme skal henvises til byzone. 5

6 Rekreativ anvendelse og turisme skal ske uden forbrug af natur, men gerne i forbindelse med tiltag der genetablerer eller styrker natur, landskab og biodiversitet. Etableringen af de rekreative stier ved Allerød Lergrav, Farum Lillevang og Vest for Kirke Værløse kan vi kun bifalde. Imidlertid er den manglende færdigørelse af Gl. Bregnerødvej stien og det rekreative stinet nord for Farum meget påtrængende, og har ladet vente på sig i alt for mange år. Det bør fremgå af den nye kommuneplan, at disse stier skal reetableres inden for et overskueligt tidsrum, så de er helt synlige i landskabet, gerne med en beskrivelse af tilgængeligheden. Flyvestation Værløse DN Furesø er helt uenig i, at rekreativ anvendelse skal gå forud for natur, landskab, stilhed og mørke på Værløse Flyvestation. DN henviser til Landsplandirektivets regler og bemærkninger om hensyntagen til områdets særlige landskab og natur og til Flyvestationsudvalgets visioner om bevarelse af stilhed og mørke. Ang. flyvestationens anvendelse foreslår DN præciseret: Flyvestationen kan give plads til større begivenheder og events efter aftalte rammer, der begrænser hyppighed og omfang. Det er DN-Furesøs målsætning at Flyvestationen skal blive Furesøs fyrtårn for biodiversitet snarere end for turisme. Det bør også blive Furesø Kommunes og det bør derfor nævnes i kommuneplanen. Rammer for lokalplanområde 21F6 DN Furesø støtter at FDF spejdernes hytte på Sandet 2 fortsat benyttes til spejderformål samt evt. brug af andre frivillige organisationer, som spejderne indgår aftaler med derom. Farum Vestskov Farum Vestskov ligger i byzone umiddelbart tilstødende det åbne land og ydre grøn kile. Dette areal er robust natur og ligger tæt på skoler, institutioner og idrætsanlæg. DN Furesø foreslår at dette areal i tiltagende grad anvendes til rekreativt støttepunkt, naturlegeplads, skolespor, shelters og andre aktiviteter, der kan bidrage til oplevelse af natur og friluftsliv, gerne samtidig med tiltag til fremme af biodiversitet i området. Boliganvendelse og anvendelse af fritidshuse (Bilag 6) DN kan kun bifalde, at de umiddelbare rettigheder, som den kommende planlov forventes at give for flere boliger i landzonen, begrænses af specifikke fredningsbestemmelser og kilebestemmelser. DN har flg. ønsker: - Ikke flere boliger i det åbne land. - Vi er imod ny spredt bebyggelse i det åbne land. - Ved etablering af bofællesskaber med fokus på for eksempel økologi, landbrug, selvforsyning på eksisterende landejendomme, skal det på forhånd sikres, at øget trafik og parkeringsbehov ikke medfører øget belastning af landskabs- og naturværdier. - Vi er imod lempede regler for udvidelse af byggeri i det åbne land. Det vil kunne give uønskede ændringer i landskabet. - Vi er imod stutterier og campingpladser i de ydre kiler. Begge dele er landskabsforbrugende. - Vi er imod byggeri, der ikke er nødvendig for landbrugsdriften i Stavnsholtkilen. - Imod industri i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det hører til i erhvervsområderne. - Imod butikker i overflødiggjorte landbrugsbygninger med mindre butikkerne er tilknyttet landbrug. Det skal det på forhånd sikres, at øget trafik og parkeringsbehov ikke medfører øget belastning af landskabs- og naturværdier. - Imod aktiviteter, der bærer mod byspredning i det åbne land. - Imod flere støttepunkter for turisme i det åbne land.

7 - Imod flere hoteller og Bed&Breakfast i det åbne land. - Vi er imod, at nye tilladelser i det åbne land vil medføre tilladelse til senere udvidelse. Tværtimod bør udvidelsestilladelser som udgangspunkt ikke gives, med mindre der er helt ekstraordinære begrundelser. - Vi er meget betænkelige ved, at øget benyttelse af det åbne land vil medføre øget behov for vejanlæg. Flere boliger og bofællesskaber hører byen til. I Kommuneplan 2013 argumenteres der netop imod spredning af ny bebyggelse i det åbne land ud fra et bæredygtighedssynspunkt, (side 15). Vi foreslår at den nye kommuneplan også udtrykker dette. DN ønsker: - At perspektivarealerne nord for Slangerupvej udtages af kommuneplanen. - At den bymæssige bebyggelse set fra det åbne land skærmes, så man ikke fra det åbne land ser ind på dominerende bebyggelse, og så spredning af lys i det åbne land undgås. - At kommuneplanen også sikrer en god bynatur. Natur, landskaber og biodiversitet skal ikke kun sikres i det åbne land. - Retningslinjer for hvordan naturen beskyttes mod slid. Hvis befolkningstallet fra 2007 til 2027 bliver øget fra til og Hovedstaden befolkning øges med og alle samtidig skal benytte naturen mere, vil det blive et stadig større problem, og gøre det nødvendigt i højere grad at skelne mellem robust natur og følsom natur for at undgå slid og tab af biodiversitet. Med venlig hilsen, På vegne af foreningen Alf Blume, formand Nygårdterrasserne 201D 3520 Farum

8 2 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 18. maj 2017 Til Furesø Kommune Hørmarken Farum Sendt pr. mail til DN Furesøs kommentarer til Kommuneplan 2017 Temadrøftelse om Erhverv, byer og centre DN Furesø vil gerne allerede nu, inden forslaget til Kommuneplan 2017 er behandlet, fremsætte vores foreløbige kommentarer til emnet. DN Furesø ønsker, at de mulige byudviklingsarealer kaldet perspektivarealerne, der ligger nord for Slangerupvej, udtages varigt af kommuneplanen. På talrige borgermøder og i talrige høringssvar har borgerne tilkendegivet deres modstand mod byudvidelser på bekostning af åbent land og natur. I og omkring perspektivarealerne ligger nogle af de vigtigste ynglesteder og levesteder for Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø, begge optaget på Habitatsdirektivets bilag IV. Planer for disse områder bør, i stedet for byudvidelser, udelukkende være at forbedre levevilkårene for de to strengt beskyttede arter. Vi undrer os over, at landbrug behandles under erhvervsafsnittet og ikke under det åbne land i lighed med turisme, som også er et erhverv. Med venlig hilsen På vegne af foreningen Alf Blume, formand Nygårdterrasserne 201D 3520 Farum Danmarks Naturfredningsforening Furesø afdelingen. Formand: Alf Blume, Nygårdsterrasserne 201D, 3520 Farum, tlf Mail: Hjemmeside:

9 file:///p:/systemitmappe/edh/kmd.aq.edhsager/cm/vis/d-0190_2017_ forslag til lokalplan 2017 Side 1 af 1 I forslaget til lokalplan 2017 indgår der opførelse af flere etageegendomme på det område hvor ejerforeningernefarumhus og Farum ringpark er beliggende. Da I efterlyser høringssvar, vil det nok være rimeligt om I fremsendte forslaget der omhandler dette til beboerne i ovennævnte beboerforeninger da formentlig kun et fåtal af beboerne har læst forslag til kommunalplan Venlig hilsen Ib Andersen-Høyer Ryttergårdsvej 38 st.tv.

10 4 From: Käthe Søeballe Sent: Mon, 14 Aug :26: To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Subject: Høringssvar Kommuneplan 2017 Importance: Normal Jeg tillader mig at fremsende følgende forslag til indarbejdelse i Kommuneplan 2017 Kommuneplan 2017 skal tage højde for det øgede pasningsbehov for vores ældre demente medborgere. Jeg foreslår derfor at der i Kommuneplan 2017 skabes sikkerhed for at det er muligt at placere et demenscenter i Furesø Kommune indenfor en kort årrække. Derved kan eksisterende plejehjem bruges til seniorboliger. Med Venlig Hilsen Käthe Søeballe Lokal Formand for DF i Furesø

11 5 Furesø Kommune Stiager Værløse Knud H. Thorup Rønnebærhaven 24 DK-3500 Værløse Mob august 2017 Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2017 Vedr. Solenergianlæg I efteråret 2012 var jeg som daværende formand for Den Fælles Grundejerforening for Ryget Skovby i dialog med kommunen om opsætning af solenergianlæg i Ryget Skovby. Anledningen var, at de favorable betingelser den gang havde fået et antal boligejere i området til at ansøge om tilladelse til at opsætte solceller. Dels ville kommunen meget naturligt høre beboernes repræsentanters mening, dels var man interesseret i at opnå nogle ensartede regler, og dels var der allerede bestemmelser i lokalplaner/servitutter, som måske kunne trænge til en revision. Endelig faldt diskussionen sammen med forberedelserne til Kommuneplan 2013, og resultatet af dialogen med Ryget Skovby kunne danne model for, hvorledes kommunen generelt ville forholde sig til opsætning af solenergianlæg, hvilket kunne indskrives i Kommuneplan 2013, og vist også blev det. Siden da er kommunen jo slået ind på en kurs, hvor man på alle måder tilstræber at være grøn og miljøvenlig, hvilket på mere forståeligt dansk betyder, at man vil gøre det lidet attraktivt at være privatbilist, at tilskynde til brug af gåben, cykel, bus og tog, og i øvrigt forsøge at gøre biltransport eldreven. Alt det kan man mene om, hvad man vil. Men i det lys kan det undre en smule, at der ikke i Forslag til Kommuneplan 2017 lægges op til en liberalisering af reglerne for opsætning af solenergianlæg, eller i det mindste en undersøgelse af, hvorledes kommunen forholder sig til at tillade opsætning af solceller til el også, hvor de nuværende regler forhindrer det. Solceller på tagene er trods alt generelt meget lidt synlige. Derfor vil jeg opfordre til, at afsnittet om solenergianlæg bliver udbygget med nogle betragtninger om liberalisering af reglerne for opsætning af solenergianlæg, specielt solceller. Det er meget prisværdigt, at man ikke vil afsætte arealer til solcellefarme og vindmøller i vor trods alt meget tætbebyggede kommune. Ros for det. Med venlig hilsen Knud H. Thorup

12 6 Furesø Kommune Stiager Værløse Knud H. Thorup Rønnebærhaven 24 DK-3500 Værløse Mob august 2017 Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2017 Vedr. Affaldssortering Kommunen har gjort et stort nummer ud af at etablere indsamling af affald på en sådan måde, at mest muligt bliver genanvendt. Blandt andet har man belemret store dele af kommunens boliger med nu 3 affaldsspande mod førhen 1. Som daværende formand for Den Fælles Grundejerforening for Ryget Skovby var jeg initiativtager til en heftig protest mod denne løsning for de meget små boliger i vort område. Og protester førte til, at vi foreløbig har fået lov til at beholde den gamle ordning med 1 skraldepose til alt affald. I vores protest gjorde vi konstruktivt opmærksom på, at i vort område ville det være uhyre nemt at åbne for en kilde -sortering ved at udvide de 2 eksisterende fælles containerpladser med containere til alle 6 affaldskategorier, dvs. blot yderligere 4 containere i tilslutning til de 2 til hh. glas og papir, som allerede findes. Dette konstruktive forslag har været mødt af larmende tavshed. Hvorfor? Det er derfor min opfattelse, at kommuneplanen burde indeholde betydeligt mere om den såkaldte separerede affaldsindsamling: 1. Kommer vort konstruktive forslag i anvendelse? 2. Hvordan går det med den allerede implementerede kilde -sortering? 3. Er borgerne tilfredse med at have et batteri af grimme plastspande stående i indkørslen? Med venlig hilsen Knud H. Thorup

13 7 From: Preben Hansen Sent: Tue, 15 Aug :56: To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Subject: Høringssvar vedr. forslag til kommuneplan Attachments: KP2017høringssvar.odt Furesø Kommune 15. august Høringssvar til forslag til kommuneplan 2017(KP 2017). Forebyggelse mod rotter. Ved gennemlæsning af KP 2017 har jeg observeret, at der på trods af adskillige skriverier om rotteinvasion bl. andet i Farum Midtpunkt intet er anfør om en kommunal indsats på forebyggelsesområdet vedrørende rotter. I Jyllands Posten den 25. februar 2017 anføres, at problemet på landsplan er overvældende, hvilket bl.a. fremgår af det faktum, at de 2 største forsikringsskaber (Tryg og Codan) sidste år tilsammen udbetalte mere end 80 mio. kr. for rotterelaterede skader. Det anføres endvidere at antallet af rotteskader og anmeldelser stiger eksplosivt og at eksperter frygter, at der kommer endnu flere fremover. Jf. Boligejernes Videncenter er antallet af anmeldelser siden 2011 steget 48% til over i I artiklen anføres/anbefales det desuden, at alle husejere bør installere en rottespærre for at undgå rotter i hjemmet. Det anslås, at en sådan foranstaltning vil reducere risikoen for rotter i hjemmet med over 70%. Det nævnes desuden at i ca. 30% af tilfældene skyldes rotteinvasion, at der er brud på kloakrøret. I Ryget Skovby, som hidtil har været forskånet for rotter er der i denne uge funder 1 rotte, som er anmeldt til kommunen. I en artikel i FuresøAvis den 20/ bekendtgøres at kloaknettet i Værløse er slidt og at udskiftningen af 20 km kloak er iværksat. I artiklen nævnes intet om evt. rotteproblemer, som følge af det miserable kloaknet, men der vil nok ikke kunne afvises, at istandsættelsen burde iagttage hensyn til en evt. rotteudvikling i

14 kommunens kloakker. Her er det måske på sin plads at anbefale fremtidige reparationer udført med stålrør og ikke plast. Ifølge Tryg forsikring koster en typisk rotteskade kr., men kan blive meget dyrere, hvis skaderne i kloakken er under huset, og hvis rotterne har været inde i huset i længere tid. Der er derfor alt mulig grund til, at der iværksættes en Kommunal forankret forebyggelsesplan til bekæmpelse af en mulig rotteinvasion i kommunen, hvilket bør fremgå af KP Med venlig hilsen Preben Hansen Lærkehaven 39 Ryget Skovby 3500 Værløse.

15 8 Grundejerforeningen Farumvænge Bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2017 Vi har i Grundejerforeningens bestyrelse drøftet forslaget til ny kommuneplan. Det har resulteret i følgende to bemærkninger: Rammeområde 1B18 I forbindelse med arbejdet med kommuneplan 2013 fik bebyggelsen Farumvænge på grundejerforeningens foranledning sit eget rammeområde med vores retningslinjer for bebyggelsens udformning og placering. Af retningslinjerne i den gamle kommuneplan og i forslaget til kommuneplan 2017 fremgår blandt andet, at husene skal opføres i én etage med flade tage. Det er vi helt med på fra grundejerforeningens side, men vi kan (stadig) ikke forstå, hvorfor etageantallet er fastsat til højst to etager, når nu husene skal opføres i én etage. Vi opfordrer derfor til, at etageantallet for rammeområde 1B18 ændres til én etage. Trafiksikkerhed I kommuneplanens hovedstruktur side 93 i afsnittet om trafiksikkerhed står: De bløde trafikanter og især sikkerheden på skolevejene er i fokus i de kommende år. Kommunen vil indgå i et tættere samarbejde med skolerne og fortsat arbejde tæt sammen med politiet om trafiksikkerheden. Vi er fra grundejerforeningens side helt enige heri. En stor del af vores bebyggelse ligger ud til Nordtoftevej tæt ved Solvangskolen, og vi har kunnet konstatere ikke bare en stigende trafikmængde på skolevejen, men også at der indimellem køres endog meget hurtigt. Vi opfordrer derfor til, at kommunen sammen med skolen, politiet og de berøre grundejerforeninger og grundejere hurtigst muligt øger trafiksikkerheden på Nordtoftevej omkring Solvangskolen. Mange hilsner på Grundejerforeningen Farumvænges bestyrelses vegne Jens Monrad Hansen Nordtoftevej Farum Telefon

16 9 Kirsten Vest Fra: Direktionssekretariatet Sendt: 21. august :54 Til: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Cc: Eva Martin Legéne Emne: Banedanmarks bemærkninger til kommuneplan (BDK ID: ) Kære Furesø Kommune. Hermed følger Banedanmarks bemærkninger til Furesø Kommunes forslag til kommuneplan 2017: Generelt indgår det i forslag til kommuneplan, at støjbelastede arealer ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre den fremtidige anvendelse sikres mod støj. I kapitel 5, Veje, stier og trafik findes på side 89 et afsnit benævnt Vejstøj, men det ser ud til, at den bagvedliggende kortlægning også omhandler banetrafik. Det fremgår ikke, om støj fra banetrafik også indgår i Støjhandlingsplanen og i "Byrådet vil i fremtiden" (side 93). De konkrete rammer for Farum Vest og Midt angiver i relevant omfang, at en del af områdernes anvendelse er jernbaneanlæg. De konkrete rammer for Værløse (område 11) indeholder derimod ikke anvendelsen Jernbaneanlæg. Heller ikke i områderne 11B8 og 11B12, hvor jernbanen går tværs igennem, hvorfor det bør medtages. Tilsvarende bør kommunen overveje, om ikke også anvendelsen Jernbaneanlæg skal medtages i Landområde Syd 21L5. Desuden ønsker Banedanmark at blive hørt, såfremt der skal byudvikles i nærheden af jernbanen. Med venlig hilsen Nanna Krüth (NAKR) Studentermedhjælper Banedanmark Direktionssekretariatet Amerika Plads København Ø M: Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail? 1

17 10 Plan og Byg, Furesø Kommune Naturbeskyttelse Ref. TNS, HENHV J. nr. SVANA Den 21. august 2017 Bemærkninger til Forslag til Furesø Kommuneplan Miljøstyrelsen har i forbindelse med høring af Forslag til Furesø Kommuneplan , følgende bemærkninger for så vidt angår varetagelsen af de statslige naturbeskyttelsesinteresser i medfør af planlovens 11 a, stk. 1, nr. 14, samt om varetagelsen af bilag IV-arter som vi gerne vil i dialog med jer omkring: Vedr. Grønt Danmarkskort Forslag til Furesø Kommuneplan indeholder et samlet naturtema, hvor der er udpeget områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder og økologiske forbindelser (herunder potentielle økologiske forbindelser). Disse udpegninger udgør tilsammen Grønt Danmarkskort jf. planlovens 11 a, stk. 1, nr. 14. Forslaget indeholder retningslinjer for hver af de fire udpegninger, men vi kan ikke se, at forslaget indeholder samlede retningslinjer for Grønt Danmarkskort. Retningslinjerne skal i henhold til planloven indeholde en prioritering af kommunens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort, således at den kommunale indsats i vidt omfang kommer til at ligge indenfor udpegningen af Grønt Danmarkskort. Derudover skal der i kommuneplanen redegøres for at udpegningskriterierne i 11 stk. 2-4, ligger til grund for udpegningen af Grønt Danmarkskort. Det fremgår af Forslag til Furesø Kommuneplan at Naturnetværket er i Kommuneplan 2017 udpeget på baggrund af de samme kriterier, som skal lægges til grund ved udpegningen af Grønt Danmarkskort og der redegøres i miljøvurderingen, for de ændringer der er foretaget ift. Furesø Kommuneplan Kommuneplanens redegørelse bør dog indeholde en fyldestgørende redegørelse for, hvordan udpegningskriterierne ligger til grund for udpegningen af Grønt Danmarkskort, herunder hvordan de digitale naturkort er anvendt, at alle Natura 2000-områder på land er udpeget, hvordan de øvrige udpegede arealer følger de i stk. 3 listede kriterier i prioriteret rækkefølge samt hvordan der er sikret sammenhæng med nabokommunernes udpegninger af Grønt Danmarkskort. Miljøstyrelsen vil bede om, at I vender tilbage vedrørende ovenstående bemærkninger og opfølgningen herpå. Det fremgår af Forslag til Furesø Kommuneplan, at: Den endelige udpegning af arealer i Furesø Kommune, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, vil blive besluttet i den næste kommuneplanperiode. Eftersom bestemmelserne om Grønt Danmarkskort var gældende, da Forslag til Furesø Kommuneplan blev sendt i offentlig høring, bør Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN

18 nærværende kommuneplan leve op til planlovens bestemmelser. Såfremt det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre kommuneplanen i overensstemmelse med ovenstående bemærkninger, vil vi forslå, at der indgås en aftale om, at ændringerne bliver vedtaget i et kommuneplantillæg til Kommuneplan Vedr. potentielle naturområder Miljøstyrelsen kan ikke se, at de arealer der i kommuneplanen er udpeget som potentiel natur, er indberettet til plansystem.dk. Disse arealer skal indberettes, således at der er overensstemmelse imellem kommuneplanen og udpegningerne på plansystem.dk. Såfremt Stevns Kommune har spørgsmål angående Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser, er I velkomne til at kontakte Tine Nielsen Skafte telefon: ). Vedr. bilag IV-arter Miljøstyrelsen kan konstatere, at det ikke fremgår af forslaget til kommuneplanen, at der er foretaget en vurdering af, om planen kan beskadige eller ødelægge yngleeller rasteområder for de bilag IV-arter, der findes i kommunen. Det følger imidlertid af 7 i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr af 26. november 2016), at planforslag ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen vil indebære en beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Der skal således foretages en vurdering heraf, og vurderingen skal fremgå af redegørelsen til planforslaget. Miljøstyrelsen finder ikke, at det faktum at Furesø Kommune har udarbejdes en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter ændrer dette, med mindre det fremgår af kommuneplanen, at vurderingen er foretaget i den forbindelse samt at konklusionen opsummeres i kommuneplanens redegørelse. Det følger af afsnit 6.5 i vejledningen til habitatbekendtgørelsen ( at hensynet til beskyttede arter bør inddrages så tidligt som muligt i beslutningsprocessen, så der i god tid vil kunne tilvejebringes de nødvendige oplysninger, så evt. konflikter mellem artsbeskyttelsen og en plan eller et projekt kan afværges. Det fremgår videre af vejledningen, at der kan være situationer f.eks. i forbindelse med en overordnet planlægning, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at foretage, da planen skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige stillingtagen. En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde endelig stillingtagen i disse sager er, at det ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Baggrunden er bl.a., at der kan gå lang tid mellem plan og realisering, og at de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Udskydes endelig stillingtagen, indebærer det risiko for, at de efterfølgende tilladelser m.v. ikke kan gives som forudsat i den 2

19 generelle plan. De efterfølgende tilladelser/detailplaner er selvstændigt bundet af kravet om at varetage bilag IV-hensyn. Det bør i givet fald fremgå eksplicit af den overordnede plan, at denne risiko foreligger. På baggrund af ovenstående vil Miljøstyrelsen opfordre Furesø Kommune til at inddrage en vurdering af kommuneplanforslagets påvirkning på bilag IV-arter. Som beskrevet ovenfor, vil det være i overensstemmelse med bekendtgørelsen, at der i kommuneplanen alene foretages en overordnet vurdering, såfremt det ikke er muligt at foretage en detaljeret redegørelse. Det bemærkes, at ovenstående ikke er en indsigelse mod kommuneplanforslaget men en bemærkning om gældende regler. Såfremt Furesø Kommune har spørgsmål angående bilag IV-arter, er I velkomne til at kontakte Helene Nyegaard Hvid telefon: ). 3

20 11

21

22

23

24

25 12-1 Furesø Kommune Center for By og Miljø 29. september 2017 Sag nr.: /metjoh Høringssvar til forslag til Kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Furesø Kommune har sendt forslag til Kommuneplan 2017 i offentlig høring i perioden 4. juli 2017 til 3. oktober Forslaget har været sendt i stjernehøring hos andre statslige myndigheder. På denne baggrund har Erhvervsstyrelsen udarbejdet et notat af 25. august 2017 med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post På baggrund af notatet har Furesø Kommune den 13. september 2017 fremsendt forslag til ændringer og suppleringer af planforslaget. Kommunens forslag har været sendt til kommentering hos de involverede statslige myndigheder. ERHVERVSMINISTERIET Der har i høringsperioden ikke kunnet opnås enighed mellem Furesø Kommune og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse om formuleringen af rammeområde 16F5 - Naturområde ved Jonstrup Å, hvor indholdet er overført fra kommuneplan Erhvervsstyrelsen opfordrer parterne til at gå i dialog om en løsning af problemstillingen inden den endelige vedtagelse af kommuneplanen. Erhvervsstyrelsen 1 finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 2 mod forslag til Furesø Kommunes Kommuneplan 2017 under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af Erhvervsstyrelsens vedlagte notat af 29. september Med venlig hilsen Mette Widding Johannsen Fuldmægtig 1 Erhvervsministeren har pligt til på statens vegne at fremsætte indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, hvis et forslag til kommuneplan eller ændringer af en kommuneplan ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg, eller regler og beslutninger efter 3. Beføjelsen er henlagt til Erhvervsstyrelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelse nr af 24/09/2015, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 734 af 13. juni Jf. planlovens 29, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr af 23/11/2015 af lov om planlægning som ændret ved lov nr. 668 af 8. juni Planforslaget er alene vurderet i forhold til de nationale interesser.

26 12-2 Furesø Kommune 29. september 2017 Sag nr.: /metjoh Furesø Kommunes forslag til Kommuneplan Notat med statens bemærkninger Furesø Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden 4. juli til 3. oktober Dette notat indeholder en oversigt over Erhvervsministeriets og andre statslige myndigheders bemærkninger til kommuneplanforslaget. Inden indsigelsesfristen vil kommunen modtage et brev med statens opfølgende bemærkninger på baggrund af kommunens kommentarer og evt. øvrige dialog. Støj - Produktionsvirksomheder Erhvervsstyrelsens bemærkninger Følgende er anført i kommuneplanforslaget af kommunen for produktionsvirksomheder. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post ERHVERVSMINISTERIET På grund af erhvervsområdernes placering og meget blandede karakter udpeger kommuneplanen ingen erhvervsområder, der skal forbeholdes produktionserhverv med tilhørende konsekvenszoner. I relation til retningslinjerne for støj samt generelle rammebestemmelser for støj skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at kommunerne i planlægningen skal tage højde for produktionserhvervs fortsatte drifts- og udviklingsmuligheder, hvilket betyder, at der ikke skal planlægges for støjfølsom anvendelse, der vil kunne komme i konflikt med støj fra eksisterende lovlige virksomheder, og som kunne medføre sådanne virksomheder skærpede krav om støjdæmpning Kommuneplanen skal således, jf. planlovens 11a nr. 23 og 24, indeholde retningslinjekort og retningslinjer for beliggenheden af erhvervsområder, der rummer produktionsvirksomheder. Hvis det efter kommunens vurdering ikke er muligt umiddelbart at efterkomme lovkravet, kan kommunen udarbejde en temarevision på et senere tidspunkt for at efterkomme lovkravet. Erhvervsstyrelsen er indstillet på at lave en aftale med Furesø Kommune om, hvornår kommunen påtænker at offentliggøre en temarevision herom. Det kan eventuelt fremgå af kommuneplan 2017, at kommunen vil udarbejde en sådan.

27 2/11 Kommunens bemærkninger Furesø Kommune er indstillet på at lave en aftale med Erhvervsstyrelsen om at igangsætte en proces om håndtering af dette, og dermed udarbejde temarevision, jf. planlovens 11a nr. 23 og 24, indeholdende retningslinjekort og retningslinjer for beliggenheden af erhvervsområder, der rummer produktionsvirksomheder. Konklusion Erhvervsstyrelsen OK. Forsvarets arealer Forsvarets Ejendomsstyrelses bemærkninger (indsigelse) Forsvarets Ejendomsstyrelse har på vegne af Forsvarsministeriet anmodet Erhvervsstyrelsen om, at fremsætte indsigelse overfor Furesø Kommunes forslag til Kommuneplan 2017, idet kommuneplanforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til Forsvarsministeriets interesser. Kommuneplanramme 16F5 Naturområde ved Jonstrup Å. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har konstateret at den eksisterende kommuneplanramme 16F5 Naturområde ved Jonstrup Å ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til Forsvarsministeriets interesser. Det kan oplyses, at den del af Forsvarsministeriets ejendom, matr. nr. 4b Bringe By, Værløse, er omfattet af kommuneplanramme 16F5, hvor anvendelsen er udlagt som rekreative formål, herunder naturområde er offentligt tilgængeligt, jf. bilag 1. Forsvarsministeriets ejendom rummer i dag Forsvarets Laboratorium, herunder to magasiner, som er beliggende i rammeområdet 16F5. Det ene magasin er omfattet af en sikkerhedszone, som også berører matr. nr. 3cp og 7r Måløv By, Måløv, som begge ligger syd for Forsvarsministeriets ejendom gør, at området ikke kan være udlagt til rekreative formål, herunder være offentligt tilgængeligt. Dette er også gældende for sikkerhedsområdet i Ballerup Kommune. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil derfor anmode om, at få foretaget følgende ændringer til rammeområde 16F5 Naturområde ved Jonstrup Å. Ændringerne er markeret med kursiv nedenfor: Under afsnittet Anvendelse, ønskes tilføjet militært område. Under afsnittet Bebyggelse, ønskes som naturområde slettet: Ny bebyggelse kan ikke finde sted bortset fra evt. mindre bygninger og anlæg, der knytter sig til stedets anvendelse. Ny bebyggelse skal med hensyn til placering og udformning tilpasses de landskabelige forhold på stedet. Området rummer blandt andet mose og overdrevsarealer.

28 3/11 Under afsnittet Særlige bevaringsværdier ønskes følgende tilføjet: under hensyntagen til Forsvarsministeriets aktiviteter i området. Under afsnittet Andet ønskes tilføjet/ændret følgende: Under hensyn til det bevaringsværdige landskab og de særlige naturværdier kan dele af området være offentligt tilgængeligt med landskabsstier. Kommunens bemærkninger Furesø Kommune skal indledningsvis gøre opmærksom på, at teksten for rammeområde 16F5 er videreført uændret fra Kommuneplan 2013 til Forslag til kommuneplan 2017: Forsvarets aktiviteter herunder karakteren af oplag i 16F5 er så vidt det er kommunen bekendt uændret fra 2013 og til nu. Der er et stort behov for at bevare og skabe størst mulig tilgængelighed til de væsentlige naturværdier, som findes langs med Jonstrup Å. Dette hensyn skal kunne kombineres med Forsvarets oplag i området. Såfremt væsentlige risikohensyn tilsiger det, er kommunen indstillet på at indskrive et forbud mod længerevarende ophold i området, men tillade passage langs åen. På kortet ses rammeområde 16F5

29 4/11 Furesø Kommune vil imødekomme Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses ønsker til ændret teksten, således at der kommer til at står: Anvendelse. Rekreative formål: Naturområde. Forsvarets eksisterende militære anlæg i området kan opretholdes, se tekst i kursiv herunder. Furesø Kommune er imødekommende overfor ønsket om at tilføje under hensyn til Forsvarsministeriets aktiviteter i området, se tekst i kursiv herunder. Tekst fra Kommuneplan 2013 og Forslag til kommuneplan 2017: Naturområde ved Jonstrup Å Anvendelse Rekreative formål: Naturområde. Forsvarets eksisterende militære anlæg i området kan opretholdes. Bebyggelse Ny bebyggelse kan ikke finde sted bortset fra evt. mindre bygninger og anlæg, der knytter sig til områdets anvendelse som naturområde. Ny bebyggelse skal med hensyn til placering og udformning tilpasses de landskabelige forhold på stedet. Området rummer bl.a. mose og overdrevsarealer. Særlige bevaringsværdier Områdets karakter som naturområde skal fastholdes under hensyn til Forsvarsministeriets aktiviteter i området. Andet Under hensyn til det bevaringsværdige landskab og de særlige naturværdier skal området være offentligt tilgængeligt med landskabsstier. Supplerende oplysninger Området skal forblive i landzone. Opfølgning Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarets Ejendomsstyrelsen fastholder i mail af 29. september 2017 sine bemærkninger med baggrund i, at Forsvaret har en ejendom i området (Forsvarets Laboratorium). På ejendommen er et ammunitionsmagasin med en tilhørende tinglyst sikkerhedszone. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har tidligere påpeget overfor Furesø Kommune at området ikke kan være offentligt tilgængeligt og har ønsket at få ændret kommuneplanrammen, så det også fremgår at området er militært område. Konklusion - Erhvervsstyrelsen Furesø Kommune har med sine bemærkninger ønsket at imødekomme Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, og har bl.a. henvist til, at rammeområdet er overført uændret fra kommuneplan 2013 til kommuneplan Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har imidlertid vurderet, at

30 5/11 kommunens begrundelse fortsat ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser de militære interesser i området. Henset til den sene besvarelse fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, har det ikke været muligt for Erhvervsstyrelsen at få kommunens kommentarer til bemærkningerne. Erhvervsstyrelsen opfordrer derfor Furesø Kommune til, inden den endelige vedtagelse af kommuneplanen, at drøfte en mulig løsning af problemstillingen med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Naturbeskyttelsesområde og Økologisk forbindelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse konstaterer, at dele af Forsvarsministeriets ejendom matr.nr. 4b, Bringe By, Værløse er udpeget som naturbeskyttelsesområde og økologisk forbindelse i den nuværende kommuneplan. Der er tale om eksisterende udpegninger, som umiddelbart ikke kan ændres uden Miljøstyrelsens inddragelse. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil derfor efterfølgende vurdere udpegningernes betydning for Forsvarsministeriets fremtidige aktiviteter. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil eventuelt senere i samarbejde med Miljøstyrelsen tage kontakt til Furesø Kommune for en drøftelse med henblik på områdets udtagning af udpegningen. Kommunens bemærkninger Den sydlige del af Matr. nr. 4 b Bringe By er beliggende indenfor rammeområde 16F5 Naturområde ved Jonstrup Å. Rammeområdet er videreført fra Kommuneplan Ligeledes er udpegningen som økologisk forbindelse en videreførelse af udpegningen fra Rammeområdet er udlagt til rekreativ anvendelse og naturområde og er beliggende i landzone. Den sydlige halvdel af matr. 4 b Bringe By, som er omfattet af udpegningen, udgør den nordlige skråning ned mod Jonstrup Å, og fremstår i dag som bevokset naturområde. Enkelte, mindre bygninger knyttet til Forsvarsministeriets aktiviteter er beliggende inden for rammeområdet. Furesø Kommune ser ingen konflikter imellem udpegningen til økologisk forbindelse og de aktiviteter, som lovligt foregår i området i dag. Konklusion Se bemærkninger fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ovenfor. Vejdirektoratet Vejdirektoratets bemærkninger

31 6/11 Det overordnede vejnet Kommuneplanforslagets retningslinjer 5.1. til 5.34 vedrører trafik- og vejforholdene i kommunen. Retningslinjekortet 5.3 viser at vejnettet er opdelt i følgende vejklasser: Motorvej Primær trafikvej Sekundær trafikvej Primær lokalvej Sekunder lokalvej Planlagt sekundær lokalvej Gågade Bemærkning I henhold til krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 skal den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlægslove indgå som retningslinjer i kommuneplanen.. Kravet har hjemmel i planlovens 11a, sk. 1, nr. 4. På baggrund af retningslinjekortet og selve retningslinjerne kan Vejdirektoratet konstatere, at statsvejene i Furesø Kommune, som omfatter henholdsvis Hillerødmotorvejen (rute 16) og Ring 4 (Rute 04), tydeligt fremgår af kommuneplanforslaget. På retningslinjekortet ser signaturen for Ring 4 dog ud til at være vist som en motorvej. Dette er ikke korrekt og bør tilrettes. Kommunens bemærkninger Fejlen skyldes, at der i signaturforklaringen på retningslinjekort 5.3. Vejnettet side 94, står Motorvej. Det burde have været Statsvej. Det retter vi. Konklusion Vejdirektoratet jf. mail af 18. september Furesø Kommune vil indarbejde vores bemærkningerne i relevant omfang i den endelige kommuneplan. Vi har ikke yderligere bemærkninger til planen eller notatet. Øvrige bemærkninger Det fremgår af hovedstrukturens afsnit Fremtidsvisioner efter planperiodens udløb og det tilhørende redegørelseskort 1.6 (s.19), at Byrådet ser positivt på, at der i fremtiden kan ske en overdækning af Hillerødmotorvejen på strækningen mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej, og at en overdækning her kan skabe en bedre sammenhæng mellem Farum Midtby og Farum øst.. Vejdirektoratet skal i den forbindelse understrege, at den omtalte overdækning udelukkende er udtryk for et kommunalt ønske. Vejdirektoratet,

32 7/11 som er vejbestyrelse for Hillerødmotorvejen, har således ingen planer om en sådan overdækning. Kommunens bemærkninger Fremtidsversionen er overført fra Kommuneplan 2013 til Forslag til kommuneplan 2017, og Vejdirektoratets bemærkninger er noteret. Konklusion OK jf. ovennævnte tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Arealreservationer Kommuneplanforslagets retningslinjer 5.3 vedrører arealreservationer til infrastruktur i kommunen. Retningslinjekortet 5.3. viser på tilsvarende vis den Statslige arealreservation til udvidelse af Hillerødmotorvejen.. Bemærkning I henhold til krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 skal den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlægslove indgå som retningslinjer i kommuneplanen. Kravet har hjemmel i planlovens 11a, stk. 1, nr. 4. Det er Vejdirektoratets vurdering, at kommuneplanforslaget i tekst og kort tydeligt beskriver arealreservationen til udvidelsen af Hillerødmotorvejen i overensstemmelse med Fingerplan ) og i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Kommunens bemærkninger Ingen bemærkninger. Konklusion OK jf. ovennævnte tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Stier Kommuneplanforslagets retningslinjer 5.14 til 5.17 vedrører stier i kommunen. Retningslinjekortet 5.5 viser, at stier er opdelt på følgende måde: Overordnet cykelstinet Ny sti Separat sti Cykelsti Bemærkning I henhold til krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 skal den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlægslove indgå som retningslinjer i kommuneplanen.. Kravet har hjemmel i planlovens 11a, stk. 1, nr. 4.

33 8/11 På baggrund af retningslinjekort, kan Vejdirektoratet konstatere at cykelstien langs Ring 4 (Rute 04), tydeligt fremgår af kommuneplanforslaget. Byvækst Bemærkninger Vejdirektoratet kan konstatere, at der med kommuneplanforslaget ikke udlægges nye arealer til byvækst i Furesø Kommune hverken til boligeller erhvervsformål i tilknytning til statsveje. Kommunen arbejder således i stedet med byomdannelse, fortætning og byudvikling af de allerede planlagte byområder til boliger og erhverv. Støj Kommuneplanforslagets afsnit Miljø omhandler støj, i afsnittet 8.2 Støjfølsomme anlæg. Bemærkning Vejdirektoratet har noteret sig, at der i kommuneplanforslaget i retningslinje 5.21 fastlægger, at Når der udlægges nye arealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes ved støj fra veje og jernbaner, virksomheder og støjende fritidsanlæg. Vejdirektoratet skal i sammenhæng hermed gøre opmærksom på, at såfremt der planlægges for ny støjfølsom arealanvendelse i områder nær eksisterende støjbelastede statsveje, da vil eventuelle krav om støjdæmpning i henhold til lovgivning, lokalplan eller andre bestemmelser være Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejene uvedkommende. Vejdirektoratet anbefaler i den sammenhæng, at der, jf. Miljøstyrelsens vejledning fra 2007, planlægges ud fra en fremtidig trafiksituation med en tidshorisont på sædvanligvis 10 år. Der bør således ved planlægningen tages hensyn til både den generelle udvikling i trafikken og til den udvikling, som konkrete trafikskabende projekter i området måtte generere. Desuden bør der ved planlægningen tages behørig højde for udlæg af areal til afskærmende foranstaltninger i forhold til både støj og vibrationer. Kommunens bemærkninger Kommunen har noteret sig Vejdirektoratets bemærkninger og mener ikke det ændre ved teksten i kommuneplanen. Konklusion OK jf. ovennævnte tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Bemærkning Vejdirektoratet har også noteret sig, at redegørelseskortet 5.1 Støjniveau indeholder oplysninger om støjbelastede arealer omkring veje således også Hillerødmotorvejen og Ring 04. Vejdirektoratet har ingen bemærkninger hertil.

34 9/11 Vejdirektoratet har ligeledes noteret sig, at retningslinje 5.28 omhandler anlæg af støjskærme: Som hovedregel gives ikke mulighed for etablering af støjskærme eller volde i bymidte og de stationsnære kerneområder i Farum og Værløse. Dog må der etableres støjvolde langs Hillerødmotorvejen. Vejdirektoratet skal i den forbindelse gøre opmærksom på at der langs statens veje er tinglyst vejbyggelinjer. Inden for vejbyggelinjen kan der ikke anlægges bygninger eller andre anlæg af blivende art eksempelvis støjvolde uden tilladelse fra Vejdirektoratet. Kommunens bemærkninger Furesø Kommune vil ændre sidste sætning i retningslinje 5.28: Dog må der etableres støjvolde langs Hillerødmotorvejen, såfremt det kan godkendes af Vejdirektoratet. Konklusion OK jf. ovennævnte tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Skovrejsning Øvrige bemærkninger Kommuneplanforslagets retningslinje 6.15 vedrører muligheden for skovrejsning. Vejdirektoratet har i den forbindelse noteret sig, at der med kommuneplanforslaget ikke er udpeget nye skovrejsningsområder. De to eksisterende udpegninger til skovrejsning videreføres således uændret i det foreliggende planforslag. Vejdirektoratet bemærker, at det største af de to udpegede skovrejsningsområder, der ligger i området ved Bregnerød landsby (syd), omfatter arealer, der grænser op til begge vejsider af Hillerødvejen. Vejdirektoratet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at organiseret skovrejsning (positiv områder) langs statsvejene er omfattet af vejlovens vejbyggebestemmelser. Det forudsætter derfor dispensation i henhold til vejlovens 40, stk. 2, såfremt der ønskes skovrejsning indenfor det vejbyggelinjepålagte areal langs statsvejnettet. Hvorvidt der vil kunne rejses skov indenfor vejbyggelinjearealet beror på en konkret vurdering og forudsætter, at der fremsendes en konkret ansøgning herom til Vejdirektoratet. Kommunens bemærkninger Retningslinjekort 6.15 side 142 viser skovrejsning. Det viser, at der i kommuneplanforslaget alene er udlagt områder, hvor skovrejsning er uønsket. De to eksisterende udpegninger til ønsket skovrejsning videreføres ikke de udgår. Der er ikke en retningslinje, der siger, at der ikke findes udpegninger til ønsket skovrejsning. En sådan retningslinje kan tilføjes i den endelige udgave af kommuneplanen, så der bliver klarhed om dette.

35 10/11 Konklusion OK jf. ovennævnte tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Vindmøller Øvrige bemærkninger Vejdirektoratet bemærker, at der i kommuneplanforslaget ikke udpeges områder til opstilling af store vindmøller (over 25 m`s højde). Planforslaget indeholder således udelukkende retningslinjer for opstilling af husstands- og småmøller (under 25 m s højde), jf. retningslinje Vejdirektoratet bemærker i den forbindelse, at Furesø Kommune har fastsat retningslinje 9.16, der indeholder krav til afstanden mellem vindmøller og de overordnede veje. Det fremgår heraf, at kommunen er opmærksom på, at de statslige afstandskrav i forhold til opstilling af vindmøller (både store og små) nær overordnede statsveje er blevet lempet. Vejdirektoratet finder, at det i beskrivelsen af afstandskravet i retningslinjen bør tilføjes, at afstanden mellem vindmølle og vej regnes fra den yderste kant af vejbane eller nødspor til mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For veje, der er pålagt vejbyggelinje, beregnes afstanden fra denne. Kommunens bemærkninger Vejdirektoratets bemærkning er taget til efterretning, og vi vil tilføje denne præcisering i retningslinjen. Konklusion OK jf. ovennævnte tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Reklamer i det åbne land Kommuneplanforslagets del 6. Natur og landskab indeholder retningslinjer for bl.a. byggeri landsbyer og det åbne land. Bemærkning Vejdirektoratet har noteret sig, at der i den omhandlede del af kommuneplanforslaget ikke nævnes noget om beskyttelsen af det åbne land for reklameindretninger i henhold til naturbeskyttelseslovens regler herfor. Vejdirektoratet henleder i den sammenhæng opmærksomheden på naturbeskyttelseslovens 21, hvorefter der i det åbne land gælder et absolut forbud (dvs. uden mulighed for dispensation) mod opstilling af reklamer og andre indretninger i reklameøjemed. Vejdirektoratet gør ligeledes opmærksom på, at det er Vejdirektoratet, der fører tilsyn med overholdelsen af naturbeskyttelseslovens 21 for så vidt angår reklamer m.v., som opsættes i det åbne land, og som kan ses fra statsvejnettet. Det er også Vejdirektoratet der vurderer, hvornår et område langs statsvejnettet overgår fra åbent land til bymæssigt bebygget

36 11/11 område. Furesø Kommune administrerer naturbeskyttelseslovens 21 for så vidt angår de veje i kommunen, som kommunen er vejmyndighed for. Spørgsmål til Vejdirektoratets kommentarer kan rettes til Carsten Stig Hansen, Vejdirektoratet tlf eller på mail: Kommunens bemærkninger Kommunen er opmærksom på naturbeskyttelseslovens 21 mod opstilling af reklamer og andre indretninger i reklameøjemed. Vi vurderer ikke det giver anledning til ændringer af kommuneplanen. Konklusion OK jf. ovennævnte tilbagemelding fra Vejdirektoratet. Banedanmark Banedanmarks bemærkninger Generelt indgår det i forslag til kommuneplan, at støjbelastede arealer ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre den fremtidige anvendelse sikres mod støj. I kapitel 5, Veje, stier og trafik findes på side 89 et afsnit benævnt Vejstøj, men det ser ud til, at den bagvedliggende kortlægning også omhandler banetrafik. Det fremgår ikke, om støj fra banetrafik også indgår i Støjhandlingsplanen og i "Byrådet vil i fremtiden" (side 93). De konkrete rammer for Farum Vest og Midt angiver i relevant omfang, at en del af områdernes anvendelse er jernbaneanlæg. De konkrete rammer for Værløse (område 11) indeholder derimod ikke anvendelsen Jernbaneanlæg. Heller ikke i områderne 11B8 og 11B12, hvor jernbanen går tværs igennem, hvorfor det bør medtages. Tilsvarende bør kommunen overveje, om ikke også anvendelsen Jernbaneanlæg skal medtages i Landområde Syd 21L5. Desuden ønsker Banedanmark at blive hørt, såfremt der skal byudvikles i nærheden af jernbanen. Kommunens bemærkninger Banestøj er en del af Støjhandlingsplanen. Banedanmarks bemærkninger er taget til efterretning, og ændringsforslagene vil blive indarbejdet i Rammer for lokalplanlægning (11B8, 11B12 og 21L5) som foreslået. Konklusion OK.

37 13-1 From: Vibeke Dahm Jacobsen Sent: Wed, 30 Aug :41: To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse;karin Subject: Byfortætning i.f.m. Forslag til Lokalplan 2017 for Farum I lokalplan 2017 for Farum, har kommunen planer om at kile en ny beboelsesejendom ind mellem bebyggelserne på Ryttergårdsvej og 34,36 og 38 og desuden opføre en ny beboelseejendom mellem 34,36 og 38 ud mod Paltholmvej. Vi har nogle dejlige træer der adskiller bebyggelserne og vejen som det er nu, og de træer har meget stor betydning for beboernes daglige trivsel. Det er hver dag en stor glæde at se på disse træer, og det højner velværet og livskvaliteten. Træerne omdanner desuden de mange bilers CO2 udslip til ilt, til gavn for menneskeheden. Hvis der bliver bygget her på arealet, vil vi komme til at bo alt for tæt, og det vil blive som at bo i 3. baggård på Vesterbro, og det er ikke derfor at vi har valgt at bo her i smukke, grønne Farum. Vores grill plads vil forsvinde og den er en del af vores miljø. P-pladser er der mangel på i forvejen, så med flere beboere der kommer med flere biler, vil det blive helt umuligt at få p-pladser. Over 100 ud af 144 lejligheder i Farum Ringpark har underskrevet en liste der går i mod de nye planlagte bebyggelser. Bevar træerne til glæde for menneskeheden. Med venlig hilsen Vibeke Dahm Jacobsen Ryttergårdsvej th Farum Tlf Mail Sendt fra min ipad

38 13-2

39

40

41

42

43

44 14 HØRING KOMMUNEPLAN 2017 Planlagt forbindelse, retningslinjekort 6.17, Enghaven syd. Furesø Kommune 8.september 2017 (Sendt via mail) NHB/ks ATT. Kommunalbestyrelsen Hørmarken Farum Høringspart: Niels Henrik Balle Løvfaldsvej 24, Pilar 3460 Birkerød. Bo Toft Boesen Løvfaldsvej Birkerød Steen Brynitz Løvfaldsvej Birkerød Niels-Jørgen Rafn Løvfaldsvej Birkerød Hugo Andersen Løvfaldsvej Birkerød Bredejerlauget Enghaven v/ Peter Taarnhøj Damgårdsvej Birkerød Jac Nellemann, Vigen Enghavevej Birkerød CC/ John Kahlke Advokat (H) / Attorney-at-law Koch / Christensen Advokatfirma / Law Firm Sankt Annæ Plads 6 DK-1250 København K 1

45 Resume; Kommuneplan 2017 indeholder en planlagt forbindelse ved Furesøens bred mellem Furesø-stien og Enghaven. Etablering af en sådan sønær forbindelse vil have en ødelæggende effekt på dyreliv, oplevelse af uberørt land - set fra sø-siden, og skabe en betydelige værdiforringelse for de berørte ejere. Hertil kommer at forslaget er i strid med Kommuneplanens egne principper, tidligere udmeldinger, diverse love, regler og retningslinjer. Høringssvaret indeholder et forslag til alternativ sti-forbindelse. Til Kommunalbestyrelsen: Vi har med fortsat bekymring konstateret, at Kommuneplanens angivelse af planlagt stisystem (i forslag til Kommuneplan 2017 benævnt planlagt forbindelse ), fortsat indeholder en angivelse, med en passage tæt på Furesøens bred, således, at der etableres en forbindelse mellem Furesøstien og Enghaven. (Forbindelsen fremgår af figur 1 nedenfor). I udkastet til planen er Forbindelsen angivet i figur 6.17 p 146. Vi har ellers fået oplyst, at Kommuneplanens tidligere forslag om stisystem (som udtrykt eksempelvis i Kommuneplan 2013, figur 2 nedenfor) ville blive korrigeret således at forbindelsen på ingen måder ville komme til at ligge tæt på et særdeles skrøbeligt biotop/habitatområde. Vi er opmærksomme på, at der ofte ved indskrænkninger i værdifulde habitatområder, bør ske en afvejning af begrebet natur overfor Kultur, dyrevelfærd overfor offentlighedens interesse i tilgængelighed og komfort. Men den i Kommuneplanens foreslåede Forbindelse udtrykker en absolut forkert afvejning, der ikke alene er i strid med markante naturværdier, men også såvel offentlig- og privatretlig lovgivning. Nedenfor redegøres først for de betydelig risici for ødelæggelse af store naturværdier, (naturpassage, habitatbevarelse og ynglesteder m.v.) ved en sønær forbindelse. Dernæst angives i summarisk form en række offentligt-/privatretlige forhold af betydning for reguleringen. Endelig peges på et konkret alternativt forslag til sti, der øger tilgængeligheden og samtidig rummer markant forbedret trafiksikkerhed. AD 1 Habitatbelastning I udkast til Kommuneplan side 146 fremgår 2 Et af Furesø Kommunes største aktiver er de store områder med sø, skov, natur og åbent land. For at det kan benyttes fuldt ud af både kommunens borgere og andre besøgende, skal den rekreative adgang fastholdes

46 og udbygges med udgangspunkt i de mest robuste naturområder.(vores fremhævelse). Det rekreative stinetværk skal både skabe forbindelse fra byområderne ud i landområderne og mulighed for rundture i landområderne. Herudover skal det være velegnet til både motions- og udflugtsture og så vidt muligt være tilgængeligt for flere forskellige brugergrupper, herunder bevægelseshæmmede. Den pågældende søbred-linje udgør et særdeles urobust, (skrøbelig) naturområde, hvor aktivitetspres udgør en trussel mod yngelaktivitet, dyrepassage (flugtkorridor) og tilstedeværelse af sjældne dyr. Rørdrum, havørn og rørhøg er eksempelvis særdeles følsom overfor menneskelig aktivitet. Som følge af urbanisering, landbrugets brug af pesticidbekæmpelsesmidler - og næringsmidler og et vedvarende og kontinuerligt aktivitetspres på den omkringliggende natur såvel fra gående, løbende, cyklende og sejlende (op til 500 dagligt), er en række dyr og planter fortrængt til den siv- og træ- bevoksning, der findes netop på den her omhandlede strækning. Diversiteten i dyrebestanden er unik, men også udtryk for en unaturlig fortrængning fra hidtidige habitatområder. Bredejerne har gjort en del for at understøtte dyreliv i form af redekasser, bevarelse af sivvækst, bevarelse af træstammer ved bred og i sø, ikke brug af pesticidbekæmpelse osv. Vi har bl.a. konstateret følgende dyrearter: Pattedyr Ynglende rådyr rålam finder ro Hare (Lille) bestand af pindsvin. Flere arter af flagermus (Habitatdirektivet) Mus, herunder formentlig hasselmus (Habitatdirektivet) Fugle Rørdrum Svane (ynglende) Isfugl Hejre (ynglende) Havørn + rød glente (anvender træbevoksning som revirsted i december-februar, rasteplads i habitatsdirektivets forstand) Rørhøg (ynglende) Duehøg (anvender træbevoksning som revirsted. Rasteplads direktiv beskyttet) Hvinand (ynglende + opsatte redekasser) Troldand (+ flere andre arter) Stor og lille flagspætte Ugle (ynglende) Hvileplads for trækfugle Insekter og padder Stor (habitatbeskyttet, jfr direktivets bilag IV) og lille vandsalamander Voksende bestand af snog Stor kærguldsmed og lys skivevandkalv, som begge er udpegningsarter. 3

47 Stor koloni af grøn frø og bred-, but- og spidssnuet frø. Sidstnævnte habitatbeskyttet, jfr direktivets bilag IV) Skrubtudse Stålorm Kendetegnede for næsten alle de ovenfor nævnte dyr er, at de stresses af nær-menneskeaktivitet. Men omvendt kan dyrene alle ses, når beskueren færdes på Furesøen. Det er skønsmæssigt anslået at op mod personer dagligt (i højsæsonen), færdes ud foran den her omhandlede bredstrækning i båd, kajak og lign. Heri ikke medregnet bådfartens gæster. Sivvæksten udgør en naturlig barriere for følsom nærkontakt med dyrelivet. Herved opnås en høj grad af indsigt i den enestående natur uden at dette i kritisk grad ødelægger habitatområdets diversitet. Men en bredsti/forbindelse og fortsat øget aktivitet på vandet, vil have en ødelæggende karakter, der desværre ses flere og flere steder, når afvejningen mellem kultur og natur sker på et forkert grundlag. Ad 2 Offentligt- og privatretlige forhold af betydning for reguleringen. Vi finder det p.t. præmaturt at gå ind i en juridisk tvist om regelgrundlaget, eller rettere manglen på samme, ved en sådan Forbindelse som foreslået i Udkast til Kommuneplan 17. Men området er som bekendt - reguleret af 1. Naturbeskyttelsesloven 2. Stavnsholtkilens indre og ydre fredning 3. Landzonelovning 4. Søbeskyttelse 5. Natura Furesø Kommune har tidligere vurderet spørgsmålet om EU's habitatbeskyttelsesområde. Kommunen har tidligere oplyst, at habitatdirektivets bilag IV forhindrer nyordninger og lign. på lavbundsarealer tæt på Furesøen. Det skal samtidig understreges, at hele den her omhandlede strækning er privat ejet. Hvorfor enhver form for rådighedsindskrænkning, straks vil føre til tvist om ekspropriationserstatning. Det må anses for skærpede vilkår, at Staten tidligere positivt har tilkendegivet, at denne afstår fra etablering af stiforbindelser mellem flere af lodsejernes huse og søbredden. Ad 3. Alternativt præciserende - forslag. Som nævnt er vi opmærksomme på, at der ofte ved indskrænkninger af værdifulde habitatområder, bør ske en afvejning af begrebet natur overfor Kultur (offentlighedens berettigede interesse i tilgængelighed og komfort). Vi vil således foreslå, at den asfalterede del af Løvfaldsvej fra Sommervej til Enghavevej suppleres med en gang/cykel/ridesti. Det vil markant øge fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Det er blot et spørgsmål om tid, før der vil ske en alvorlig trafikulykke på grund af den snævre passage mellem bil/fodgænger og ridende. Stien vil give et fint kig mod det åbne land og Furesøen, og skabe en god og direkte forbindelse til Enghavestien. 4

48 Fig 1. 5

49 Fig 2 6