På SIP-3-kurserne præsenterede læringskonsulenterne de muligheder, skolerne har for at inddrage læringskonsulenterne i deres udviklingsar-

Transkript

1 Til deltagerne i SIP-4, december 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Kære deltagere i SIP-4 Nu nærmer vi os afholdelsen af det fjerde og (foreløbig) sidste kursus under Skoleudvikling i Praksis. 21. oktober 2014 Sags nr.: R.391 Som på forrige SIP-kurset forventes deltagerne på forhånd at have set de tilknyttede tre vodcast og have udarbejdet et skoleoplæg om kvalitetsudvikling i lyset af det samlede SIP-kursusforløb til brug for workshoparbejdet. På SIP-4 holder læringskonsulenterne i forlængelse af dagens tema et oplæg om kompetenceudvikling, der blandt andet bygger på to nyligt offentliggjorde undersøgelser: OECD's lærer- og lederundersøgelse TALIS 2013 samt EVA s rapport Kompetenceudvikling blandt lærere på det gymnasiale område (2014). Som på tidligere SIP-kurser vil der også være skoleoplæg om konkrete udviklingsprojekter. 1. Jeg vedlægger det generelle program for SIP-4. Programmet justeres af kursuslederne i forhold til behandlingen af vodcasts og de faglige oplæg. Adgang til vodcasts fås via: 2. Jeg vedlægger notat om skolernes forberedelse til SIP-4 3. GL-E, der forvalter SIP-kurserne, vedlægger praktiske oplysninger om kursussted mv. til den enkelte deltager. Skolerne har adgang til alle materialer fra de tidligere SIP-kurser på På SIP-3-kurserne præsenterede læringskonsulenterne de muligheder, skolerne har for at inddrage læringskonsulenterne i deres udviklingsar-

2 2 bejde. Der blev efterlyst mere skriftligt materiale herom. Jeg vedlægger derfor notatet Fem eksempler på læringskonsulentbistand ift. SIP-temaer. til inspiration. Jeg ser frem til, at vi på SIP-4-kurserne får både spændende input og gode debatter om udviklingen af de gymnasiale uddannelser. Jeg beder samtidig om, at alle deltagere bidrager aktivt til den endelige evaluering af hele SIP-forløbet, som EVA gennemfører for Undervisningsministeriet. Med venlig hilsen Annegrete Larsen Kontorchef Direkte tlf

3 Sagsnr.: R.391 Program for kursusdag 4. Fokus på kvalitetsudvikling som omdrejningspunkt for forandring Målet med SIP-4 er: At skolerne udvikler metoder til en samlet kvalitetsudvikling, hvor den enkelte institutions mest centrale udviklingsbehov er styrende for skolens forskellige indsatser Morgenkaffe Fælles oplæg og flipped classroom Velkomst og perspektiv for dagen (UVM) Oplæg ved læringskonsulenterne: Kompetenceudvikling Oplægget tager udgangspunkt i EVAs rapport Kompetenceudvikling af lærere på det gymnasiale område (2014) EVA 2014: Kompetenceudvikling af lærere på det gymnasiale område Samt OECD s internationale undersøgelse af læreres vilkår i grundskole og ungdomsuddannelser: TALIS 13 TALIS 13 rapport 2-3 skoleoplæg med fokus på om kvalitetsudvikling Grupper af skoler diskuterer med udgangspunkt i de sete vodcast og ud fra centrale pointer fra de enkelte skolers interview/egne svar og stikord temaet: Hvordan sikres god og systematisk kvalitetsudvikling? Frokost Workshops Introduktion til workshoprunder Sparring i netværk á ca. 3 skoler. Præsentationer og feedback Plenum Pointer fra workshopgrupperne Fokus på centrale udfordringer, mål og tiltag Erfaringer fra SIP 1-4: Evaluering og perspektiver (UVM) Vodcast-hilsen fra undervisningsministeren Tak til deltagerne

4 Sagsnr.: R.391 Skolernes forberedelse til SIP-4: 1. Vodcast Deltagerne ser følgende vodcast som forberedelse til dagen: Kvalitet for brugeren som ledestjerne, tidl. innovationschef Christian Bason, Mind Lab Ledelse og selvledelse af undervisningsinstitutioner, lektor Anders Raastrup Kristensen, CBS Styring og dialog: Undervisningsministeriet og institutionerne, afdelingschef Lars Mortensen, Undervisningsministeriet I kan finde de tre vodcast på I de tre vodcasts refereres der til nogle centrale overvejelser og metoder til arbejdet med kvalitetssikring på skolerne. 2. Skolernes forberedelse til kursusdagen Som den ene del af forberedelsen skal I foretage en mini undersøgelse af, hvordan centrale pointer fra de tre vodcasts er forankrede på jeres skole. Spørgsmålene fungerer samtidig som en afprøvning af metoden i det, som i Christian Basons vodcast omtales som forandringsprocesser med brugeren i centrum. Skolens SIP-deltagere kan som forberedelse vælge: - enten at gennemføre samlet set 4-6 korte interviews med 2-3 lærere og 2-3 elever med udgangspunkt spørgsmålene og herfra samle stikord til drøftelsen på kursusdagen. - eller skolens deltagere kan hver især besvare spørgsmålene og derefter samle fælles stikord til drøftelsen på kursusdagen. Spørgsmål Stikord fra interview: Lærere Stikord fra interview: Elever Beskriv nogle kendetegn ved høj kvalitet i undervisning. Hvilke forandringer skal lærere/ledelsen/kolleger gennemføre, for at skabe højere grad af kvalitet i undervisningen? Hvilke initiativer skulle tages for at det kunne sættes i gang? Hvordan kan du selv bidrage til forandringen? Hvordan oplever du at være inddraget i diskussionen af, hvad der er centrale skolens kerneopgave og fælles formål?? Hvordan oplever du, at I på skolen arbejder med at udvikle og opsamle viden om, hvad der er kvalitet i undervisningen? Den anden del af forberedelsen tager udgangspunkt i Grundlag for nye indsatser i beskrivelsen af præsentaationen fra skole 1 i workshop under punkt 3 nedenfor. 1

5 Sagsnr.: R Workshop på kursusdagen Varighed ca. 2½ time. Der er én workshop med fokus på SIP-4-kursets tema: Kvalitetsudvikling som omdrejningspunkt for forandring. Skolerne har forskellige opgaver: Skole 1 fremlægger i ca. 25 minutter Skole 2 er interesseret spørger (giver respons) i yderligere ca minutter Skole 3 er reflekterende team (samler pointer) i de sidste 5-10 minutter. Rollerne roterer efter ca. 50 minutter, så alle får fremlagt. Skole 1: Præsentation (ca. 25 minutter) Præsentationen skal beskrive, hvordan skolen, i et konkret eksempel, vil arbejde med kvalitetsudvikling som omdrejningspunkt for forandring. I kan lade jer inspirere af nedenstående overvejelser, der rummer elementer fra det samlede SIPkursusforløb: Grundlag for nye indsatser, herunder fx Hvilke data er brugt i analysen af skolens forbedringsbehov? Fx socioøkonomiske referencer, frafald, fravær mv. Hvordan indgår viden og anbefalinger fra de forskellige vodcast på SIP-kurserne i skolens beskrivelse af forbedringsbehov og indsatser? Fx undersøgelser af elevernes motivation, særlige udfordringer for gymnasiefremmede unge, effekten af formativ feedback eller erfaringer med talentarbejde og udviklingen af innovative kompetencer. Iværksættelse af nye indsatser, herunder fx Hvor omfattende skal forbedringsindsatsen være? Skal indsatsen omfatte hele skolen, udvalgte medarbejdergrupper, en årgang, en klasse? Hvem har ansvar for igangsættelse af og opfølgning på indsatsen? Hvordan skal samarbejdet være mellem ledelsen og lærere i indsatsen? Hvordan skal indsatsernes virkning måles? - Kvalitativt, kvantitativt, eller begge dele? Organisering og samarbejde om nye indsatser, herunder fx Er der behov for udvikling af arbejdet i klasseteams og fagteam? Er der behov for strukturelle forandringer af skolehverdagen eller for nye planlægningsprincipper? Fx nye rammer for: den enkelte skoledag (fx særlige moduler til formativ feedback), koordineringen af lærersamarbejde, faste mødemoduler m.m. - nye rammer for elevernes inddragelse i planlægningen af undervisningen Er der behov for kompetenceudvikling i ledelsen/lærergruppen? Kan kvaliteten højnes gennem eksterne samarbejder? Fx: deltagelse i netværk med afsæt i SIP? Deltagelse i udviklingsprojekter? Forløb med læringskonsulent? Andre eksterne partnere? Skolens oplæg sendes til de kursuslederne. 2

6 Sagsnr.: R.391 Skole nr. 2 er interesseret spørger (15-20 minutter). Dette er skolens mulighed for at få trykprøvet indsatsen i netværk. Stil spørgsmål til de steder hvor I tror det er kritisk, og til hvordan skolen bedst kan udnytte egne styrker i implementeringen. Skole nr. 3 er reflekterende team, der sørger for, at tidsplanen overholdes og samler pointer fra fremlæggelse og drøftelse (i de sidste ca min). Pointerne sendes elektronisk til kursuslederne som PP-slides, der efter aftale uploades på emu.dk. Format: Skolenavn. Hovedudfordringer XX XX Vigtige spørgsmål til skolen XX XX Skolen vil arbejde videre med XX XX 3

7 Sagsnr.: R.391 Fem eksempler på læringskonsulent bistand ift. SIP-temaer Læringskonsulenterne yder rådgivning og sparring på udviklingsprojekter på de gymnasiale uddannelser. Temaerne for projekterne kan være meget forskellige. Nedenfor er skitseret nogle eksempler på projekter hvor læringskonsulenterne med fordel vil kunne inddrages. Dialog om forholdene på den enkelte skole danner udgangspunkt for ethvert samarbejde mellem læringskonsulenterne og skolen. På uvm.dk kan man læse mere om læringskonsulenterne og finde kontaktoplysninger: Læringskonsulenter - Undervisningsministeriet De nedenstående eksempler knytter sig til hvert sit af de fire SIP kursusdage, samt et der er rettet mod ledelsen og bestyrelse. Det er eksempler, så det faktiske forløb på skolen og samarbejdet med læringskonsulenterne kan varieres både i form, indhold og omfang. Brug af konkrete skoledata for at målrette skoleindsatser (SIP 1) I. Workshop hvor læringskonsulenterne i samarbejde med skolen 1 bruger databanken til at finde mulige indsatsområder. Dataene diskuteres og analyseres sammen med læringskonsulenterne. II. Skolen vurderer på baggrund af analysen, hvilke områder de ønsker at arbejde videre med. III. Skolen udarbejder en opfølgningsplan med støtte fra læringskonsulenter. Formål og udbytte: Målrettede indsatser der hvor læringsudbyttet vurderes som værende størst. Skolen bliver bedre rustet til også fremadrettet at arbejde med egne data. Udvikling af undervisnings- og arbejdsformer til fremme af specifikke elevers udbytte (SIP 2) I. Målgruppe og udfordringer er på forhånd definerede af skolen. Læringskonsulenterne giver inspiration og sparring samt styrer en løsningsorienteret proces. II. De mulige indsatser diskuteres og forfines hvorefter der besluttes, hvilke der skal arbejdes videre med. III. Sammen med relevante lærere og ledelse udarbejdes der, for den enkelte indsats, en opfølgningsplan i samarbejde med læringskonsulenterne. Formål og udbytte: Målgruppens motivation og resultater forbedres. Elev- og lærertrivsel formodes at blive løftet for alle. De udviklede undervisnings- og arbejdsformer kan udbredes til andre målgrupper og skoler. 1 Skolen kan være forskellige konstellationer af ledelse, lærere, bestyrelse, elever og andre interessenter, men altid med udgangspunkt i en henvendelse fra skolens ledelse.

8 Sagsnr.: R.391 Kompetenceudvikling i praksis gennem etablering af professionelle læringsfælleskaber (SIP 3) I. Skolens nuværende lærersamarbejder kortlægges og diskuteres sammen med læringskonsulenter. II. Med udgangspunkt i skolens styrker laves udviklingsplan for år 1. III. Kompetenceudvikling for alle Kompetenceudvikling for tovholdere Sep-Okt Nov-Dec Jan-Feb Marts-April Maj Supervision Supervision Næste som metode som metode og værktøj og værktøj skoleår Sparring/inspiration Sparring/inspiration Supervisionsgruppen 4 x observation + 4 x feedback 4 x observation + 4 x feedback Figur 1. Eksempel på årshjul Ledelsen evaluerer løbende, på baggrund af fra opstarten fastsatte indikatorer og succeskriterier. Læringskonsulent følger op og sparer halvårligt. Formål og udbytte: Øget lærermotivation gennem fælles ansvar og fokus på professionsudvikling. Elevernes læring forbedres gennem styrket og systematisk lærersamarbejde, der skal sikre tydelige mål og progression for den enkelte elev. Læringscentreret kompetenceudvikling (SIP 4) I. Skolens nuværende kompetenceudviklingspraksis gennemgås og en ny vision for arbejdet formuleres af skolen med sparring fra læringskonsulenterne. II. Workshop hvor skolen sammen med læringskonsulenterne udarbejder en indsatsteori, som efterfølgende skal danne baggrund for ny kompetenceudviklingsplan. III. Løbende opfølgning med læringskonsulenterne. Formål og udbytte: Kompetenceudviklingsmidlerne skal tage udgangspunkt i elevernes behov. Elevernes læring kan øges hvis teamets analyse af elevernes behov danner baggrund for lærernes efteruddannelse, i stedet for skolelederens analyse af den enkeltes lærers udviklingsbehov eller personalepleje. Organisationsudvikling for læring (Skolens bestyrelse og ledelse) I. Læringskonsulenterne tager med udgangspunkt i skolens organisation en dialog med henblik på bedst mulig at understøtte skolens vision og strategi for læring. II. Workshop om det læringscentrerede gymnasium. Læringskonsulenterne inspirerer og sparrer samt styrer processen. Eventuelle indsatser for skolen beskrives. III. Hvem gør hvad? Bestyrelsens og ledelsens roller i det fremtidige scenarie besluttes og plan for implementering af indsatser formuleres. Formål og udbytte: Kan organisationens opbygning og funktion fokuseres, så elevens læring i højere grad er det centrale omdrejningspunkt for skolens strategi og handleplaner? Mulighederne kan f.eks. være bedre udnyttelse af bestyrelses- og interessent ressourcer eller bedre arbejdsgange i forhold til at understøtte lærernes arbejde med øgning af læringsudbyttet for eleven.

9 Styring og dialog: Undervisningsministeriet og institutionerne Skoleudvikling i Praksis Kursus 4 - december 2014 Afdelingschef Lars Mortensen Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

10 Styring af den gymnasiale sektor Ministeriets styringsgrundlag udvikles fortsat. Vi har brug for tilstrækkelig og systematisk viden om skolernes præstationer/kvalitet? hvad der virker? Styringen er ikke ét paradigme men afspejler en historisk udvikling med elementer for flere paradigmer. Styringen er ikke altid konsistent. Styringen kræver lokal oversættelse, udfoldning og implementering. Det er en ledelsesopgave! Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2

11 Regelstyring og dialog med UVM Der er regler bliver de overholdt? fx uddannelsesbekendtgørelser, lærerkompetencer, klasseloft tilsyn med regeloverholdelse opfølgning I forvalter mange ressourcer sker det effektivt nok? selveje, taxameterstyring, benchmarking output/outcome: frafald, karakterer, løfteevne, videreuddannelsesfrekvens opfølgning både lokalt og fra UVM Vi forventer, at I indgår i dialog med UVM: SIP, udviklingsprojekter, kvalitetsløft Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3

12 Faciliterende og dialogisk styring - på skolerne Arbejder I værdibaseret og udviklingsorienteret? Målsætninger for elevernes udbytte og trivsel Værdier, MUS, medarbejdertrivsel APV, elevtrivsel Kompetenceudvikling af ledere og lærere Er I i dialog og skaber udvikling? evaluering, dialog om resultater, elevinvolvering selvledelse via projekter og netværk dialogisk og formidlende ledelse skabelse af og deltagelse i partnerskaber både på og uden for institutionen Fri men omringet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 4

13 Kvalitetsstyringsmodel 4.Monitorering, måling og op- følgning 1. Mål og Rammer 3. Påvirkning af 2. Viden som praksisudvikling grundlag for praksisudvikling Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5

14 Nyt ledelsesrum: mest mulig læring for pengene Fokus på hvad virker/giver bedst læring for den enkelte elev Systematisk ressourceprioritering = bedst mulig læring Nogle af SIP-kursernes budskaber: På vej væk fra den klassiske situation: én lærer, én klasse, én time Mere vejledning af den enkelte elev, brug af flere lærere Styrket kollegialt samarbejde, sparring, og aflastning Det kan kun lykkes gennem: Moderne skoleledelse med vægt på dialog Gennemtænkt kompetenceudvikling Systematisk evaluering af elever, lærere, ledelse og systematisk skoleudvikling Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 6

15 Vi hjælper jer gerne Ministeriet støtter det lokale udviklingsarbejde med kvalitetsudvikling og kapacitetsopbygning gennem forsøgs- og udviklingsarbejde udadgående aktiviteter via læringskonsulenterne GYM-konferencer om forskning og udvikling lederudvikling, topledernetværk kompetenceudvikling af ledere og lærere - efteruddannelse institutionsudvikling fx SIP-kurserne samtaler med enkeltinstitutioner Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 7

16 Men det er jeres ansvar Det er skolernes eget ansvar at deltage i udviklingen gennem lokal dialog og moderne skoleledelse decentral kapacitetsopbygning igangsættelse af lokale projekter kompetenceudvikling af lærere: undervisning og samarbejde udvikling og kompetenceudvikling af ledelsens rolle som central drivkraft i kvalitetsarbejdet Vi håber, at I kan og vil bruge SIP-erfaringerne Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 8

17 Hvordan skaber vi forandring med afsæt i elevernes virkelighed?

18

19 Bedre arbejde med forandring

20

21

22

23 Professionel empati

24

25

26 Servicerejsen......og hvor det gør ondt...

27 At øve sig på fremtiden

28 Everyone designs who devises courses of action aimed at changing existing situations into preferred ones.

29

30 Prototyper: Historier

31

32

33 Ledelsesopgaven

34 Udfordre grundlæggende antagelser

35

36 Effekten i centrum

37

38 At lede det ukendte

39

40 De spurgte: Vidste du virkelig ikke hvordan du ville kontrollere os? Nej, svarede jeg ( ) det var et tab af kontrol. Men det var et positivt tab af kontrol.

41 At gøre fremtiden konkret

42

43