Strømpekrigen, af Dagligdag i Danmark, Malin Lindgren. (redigeret)

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Strømpekrigen, af Dagligdag i Danmark, Malin Lindgren. (redigeret)"

Karla Mortensen
8 år siden
Visninger:

1 Strømpekrigen, af Dagligdag i Danmark, Malin Lindgren. (redigeret) Jeg har respekt for kvinder, der kan blive vrede og tør vise det. Og det har jeg været meget bevidst om siden en bestemt situation i mit eget liv fra begyndelsen af 0'erne. Jeg deltog i et stort fagligt møde på min arbejdsplads og gik på talerstolen og kritiserede visse forhold omkring samarbejdet. På vej ned blev jeg stoppet af en mandlig kollega, der vistnok i den bedste mening sagde: Hvor så du sød ud, da du stod med røde kinder deroppe!" Han forstod i hvert fald ikke min aggressive irritation, da jeg sagde: Og ih hvor det rager mig. Det havde været mere interessant, hvis du havde hørt efter, hvad jeg sagde." Det er et lille hjørne af mandssamfundet, som den ny kvindebevægelse gik i gang med at sprænge i luften sidst i 0'erne. Vi var trætte af at være de flinke piger på jobbet, der var mere pligtopfyldende end nogen for at bevise, at vi var lige så dygtige som mænd", som aldrig talte om vores børns sygdomme og ikke hidsede os op eller blev vrede, fordi vi vidste, at arbejdsgiveren bare ville tænke: Herregud, hun har nok sin menstruation." Når det drejede sig om kvinder, havde det altid noget med biologi at gøre. Derfor blev kvindernes frihedskrig et kulturchok. Mennesker kan skifte regering, ideologi og økonomiske modeller, de kan emigrere og konvertere, uden at deres hverdag ændres, men kvindefrigørelsen fik konsekvenser for hele samfundet. Helt ned til den mindste celle i samfundet: familien eller bare parforholdet. Den efterlod i en årrække mændene forvirrede og forurettede. Den. september 0 erobrede den 0-årige stud. mag. Karen Syberg Universitets talerstol og bød med kvindetegnet på sin hvide hue og brudeslør nedenunder, sine medsøstre velkommen til Kvindernes bedste ægteskabsmarked". Hun beskrev universitetet, hvor pigerne ville blive jagtet hele året: I er et godt parti. Mændene har brug for jer til at holde modet oppe, når de sidder og læser hele natten. Jeres egen uddannelse vil det ikke gå så godt med. Det er mændenes og systemets videnskab, der undervises i her. Og det bedste, I kan gøre, er at sætte jer ned og lytte. Se ud, som om I forstår, hvad mændene siger. Lyt, nik og hold kæft. Hold endelig kæft." 1

Jeg deltog i et stort fagligt møde på min arbejdsplads og gik på talerstolen og kritiserede visse forhold omkring samarbejdet.

2 Rødstrømper på Strøget i foråret '0, hvor de med kunstige bryster og undertøjet uden på tøjet protesterer mod kvindens rolle som sex-objekt i mandssamfundet. (Nordisk Pressefoto). Rødstrømperne var rykket ind på universitetet. Udenfor på Frue Plads stod andre medsøstre udklædt i de roller, som samfundet tilbød dem som mor, skurekone, prostitueret, servitrice og go-go pige. På Universitetet stod kvinderne bagest i køen. Halvdelen af de kvindelige studerende læste de bløde" humanistiske fag. Gennemførelsesprocenten var for mænd, og for kvinder. I perioden - tog mænd, men kun kvinder doktorgraden. Der var 0 mandlige professorer og kvindelige. Rødstrømpernes aktioner var overraskende og sjove. Men ikke desto mindre blev de mødt med irritation i samfundet. Man mente fortsat, at piger skulle være nemme, søde, rimelige og tiltrækkende, som de var opdraget til. Pigerne i de røde strømper havde imidlertid ikke den mindste lyst til at overtage den rolle, deres mødre tilbød dem. At blive forsørget i det gammeldags ægteskab var uværdigt, og de ville ikke være seksualobjekt for tilfældige mandfolk. Vi vil ikke blot være lækre seksualobjekter. Vi er ikke side -piger alle sammen. Vi er nogle stykker, der har hængepatter." Tag opvasken Da de engelske kvinder i begyndelsen af 00-tallet sloges for deres valgret, smed de sig foran politikernes hestevogne, gik i sultestrejke og låste sig fast til

På Universitetet stod kvinderne bagest i køen. Halvdelen af de kvindelige studerende læste de bløde" humanistiske fag. Gennemførelsesprocenten var for mænd, og for kvinder.

3 Parlamentets gitter. I 0 ernes Danmark nægtede de kampklare kvinder ved en ligelønsaktion den. maj 0 at betale mere end 0 % af busbilletten, for kvinder havde gennemsnitligt 0 pct. mindre i løn end mandlige kolleger. Og da de blev idømt bøder, ville de stadig kun betale 0 pct. af beløbet. Ved det efterfølgende retsmøde hævdede de desuden, at dommeren var inhabil, fordi han var mand. Da de blev truet med fogeden, sagde Ulla Dahlerup, at så længe han ikke tog hendes skrivemaskine, skulle han være velkommen. Han kan jo tage opvasken." Rødstrømperne stod for nogle af de morsomste af 0'ernes demonstrationer. Da de f.eks. nægtede at betale fuld pris for en busbillet, så længe der ikke var ligeløn mellem mænd og kvinder. Politiet bar de stædige piger væk. Femølejren Den første kvindelejr på Femø blev en stor succes. Kulturministeriet skød gange kr. i foretagendet. De flere hundrede deltagere boede i telte udlånt af Civilforsvaret, betalte 1 kr. pr. dag og underviste hinanden i selvforsvar, mekanik, sløjd, jura, psykologi og sociallovgivning. Det, der optog resten af samfundet, var især, at pigerne gik uden tøj på. Ikke så mange forstod, at det var en kollektiv øvelse i at acceptere sig selv, som man nu engang så ud efter svangerskaber og andet slid på kroppen.

Ved det efterfølgende retsmøde hævdede de desuden, at dommeren var inhabil, fordi han var mand.

4 Det var også i 1, at kvinderne indtog en forfalden ejendom i Åbenrå i København, som Universitetet havde ejet i fem år og aldrig brugt. Der blev organiseret mange fine projekter, kursus- og rådgivningsarrangementer i Kvindehuset. Men efterhånden blev de gode provokationer til en front af forurettethed. Stemningen blev som på et religiøst møde, hvor det første spørgsmål er: Hvordan har du det med Jesus - er du frelst?" Blandt rødstrømperne spurgte man i stedet: Går du med brystholder, bruger du kosmetik, kan du li' mænd?" Silkestrømpernes guerilla Det var i de seriøse rødstrømpedage, at Suzanne Brøgger, endnu en lidet kendt russiskstuderende, skrev sin udfordrende artikel i Ekstrabladet: Ødelæg ægteskaber". Hver enkelt rødstrømpe skal påtage sig at ødelægge -0 ægteskaber alt efter evne. 'Magten' har råd til at få skudt et par præsidenter... men den vil få det svært, hvis de eksisterende familiestrukturer bryder sammen." Og hvad ville der egentlig ske ved det? spørger Suzanne Brøgger. For er det naturligt, at mennesker bliver ved at til passe sig et ægteskab, de ikke kan trives i? Flere og flere får neuroser af det og kun de par, der er så heldige, at deres neuroser passer sammen som benstumper i en protese, får en vis tilfredsstillelse ved at fortsætte spadsereturen."

Stemningen blev som på et religiøst møde, hvor det første spørgsmål er: Hvordan har du det med Jesus - er du frelst?

5 1 Suzanne Brøgger havde sin egen opfattelse af kvindesagen. Hun var sort-strømpen", der så ægteskabet som den eneste lovlige form for kannibalisme, og som beskrev kærligheden som noget, man skulle befri sig fra. (Nordisk Pressefoto). Suzanne Brøgger efterlyste den sorte silkestrømpe-guerilla". Andres kampråb lød: Ingen kvindekamp uden klassekamp!"

og som beskrev kærligheden som noget, man skulle befri sig fra. (Nordisk Pressefoto).

Relaterede dokumenter

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter