Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital mspi0001@bbh.regionh.dk"

Transkript

1 Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for behandling og pleje af uhelbredeligt syge kræftpatienter med dyspnø. Dyspnoe OR Dyspnea OR Breathlessness AND Advanced cancer AND Symptom management OR Palliative care OR End of life care AND Opioid OR medical treatment OR Benzodiazepines OR oxygen OR (Humidification AND Oxygen AND Nasal Cannula) OR massage OR music OR art OR positioning OR physiotherapy OR acupuncture OR relaxation OR anxiety. Marianne Spile. Klinisk oversygeplejerske. Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Helle Gamborg. Sygeplejerske. Sankt Lukas Hjemmehospice. Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Palliative team, Århus. Tine Busch Davidsen, fysioterapeut, Det palliative team, Fyn. Lilian Simmelsgaard, sygeplejerske, Sankt Maria Hospice Center. Bodil Abild Jespersen, overlæge, Palliative team, Århus. Anders Bonde Jensen, overlæge, Onkologisk afdeling, Århus sygehus. Mette Grove, overlæge, Lungemedicinsk afdeling, Holbæk sygehus. Hanne Sommer, 1. reservelæge, Lungemedicinsk afdeling, Holbæk sygehus. Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital Godkendelse Dato Bedømt af Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: Målgruppe Baggrund Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, læger og andre faggrupper der behandler uhelbredeligt syge kræftpatienter med dyspnø. Hyppighed Dyspnø regnes for at være et af de hyppigste og mest invaliderende symptomer hos voksne patienter > 18 år med kræft, hvor kurativ intenderet behandling ikke længere er mulig. Blandt patienter med lungekræft er prævalensen op til 85 % og blandt patienter med andre kræftlidelser i fremskreden stadie er prævalensen omkring 50 %. (1). Dyspnø beskrives hos flere end 70 % af patienter med cancer i

2 terminal fase inden for de sidste 6 leveuger. Symptomet tiltager med aftagende levetid (2). Definition Ordet dyspnø stammer fra det græske ord: dys (dårlig) og pnoe (åndedræt), og beskrives ofte som lufthunger, kortåndethed og ubehagelig vejrtrækning (3). Dyspnø er et symptom, der varierer over tid og fra patient til patient, afhængig af kræfttype, sygdomsudbredelse og behandlingsmuligheder, kan typisk opdeles i: funktionsdyspnø, taledyspnø, hviledyspnø og orthopnoe og gradueres i fire sværhedsgrader: Let, moderat, svær og ekstrem, kan være intermitterende eller konstant. Symptomet kan optræde stationært og anfaldsvis og kan både udløses og forstærkes af aktivitet, angst, gråd, latter og lignende. Derfor er patienten meget afhængig af de tilstedeværende personers interventioner og nærvær. Dyspnø defineres som en ubehagelig oplevelse i forbindelse med åndedrættet (4), og er et begreb, der anvendes til at karakterisere en subjektiv oplevelse af vejrtrækningsubehag, der består af kvalitativt forskellige fornemmelser, der varierer i intensitet. Der er tale om et samspil mellem flere fysiologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer, som kan fremkalde sekundære fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner. Kliniske manifestationer hos patienten kan være en øget respirationsfrekvens, takykardi, bleghed, kold og klam hud, evt. cyanose og rastløshed med behov for hyppige stillingsskift (5). Dyspnø er et symptom, der i lighed med smerte beskrives, som det patienten siger det er. Det kan derfor give god mening at tænke på dyspnø som total dyspnø, på samme måde som begrebet total smerte (6). Dyspnø er et symptom, der bør forsøges lindret ved en tværfaglig indsats. Patientperspektiv O Driscoll et al har indsamlet og analyseret data fra sygeplejenotater på 52 patienter med lungecancer m.h.p. en beskrivelse af de symptomer og konsekvenser af dyspnø, patienterne oplevede. Dyspnø var konstant til stede hos otte af patienterne, de øvrige 44 havde en intermitterende oplevelse af symptomet, som i særlig grad blev fremprovokeret af mobilisering og sindsbevægelser som gråd, leen, vrede, frygt og angst. Anfaldene varede 5-15 minutter. Dyspnø er forbundet med en oplevelse af ikke at kunne få luft nok, hvorfor patienten evt. gisper efter vejret eller hyperventilerer. Patienten kan føle et bånd omkring brystet og evt. en fornemmelse af kvælning. Dette kan udløse en følelse af angst hos patienten, som kan gå over i egentlig panik og følelse af en truende død. Dyspnø er ofte associeret med træthed og manglende energi, som betyder, at patienten ikke magter at deltage i sociale arrangementer eller blot i en samtale. Dette

3 kan føre til en oplevelse af social isolation og depression. Dyspnø begrænser patienterne i at varetage dagligdags gøremål som personlig hygiejne, huslige aktiviteter og indkøb. Som kompensation for dyspnøen sætter nogle patienter farten ned og undgår de udløsende faktorer. De hviler sig mere, slapper af og lærer sig at acceptere hjælp (7). Konsekvensen af dyspnø Oplevelsen af dyspnø kan have negativ indflydelse på patienternes livskvalitet i den sidste del af livet. En kompetent pleje og behandling kan lindre de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af symptomet. Blandt hjemmeværende patienter er dyspnø en af de hyppigste årsager til akut indlæggelse og er derfor ofte medvirkende til at vanskeliggøre eller afbryde et ellers planlagt hjemmeforløb (8). Patientens, de pårørendes og personalets viden om behandlingen af dyspnø, kan være afgørende for patientens livskvalitet i den sidste del af livet. Årsag Respirationen foregår normalt uden, at man er bevidst om det. Den styres af neurongrupper i medulla oblungata, som modtager input fra mekanoreceptorer i respirationsmusklerne, luftvejene og lungeparenkymet og fra kemoreceptorer i aorta, arterie carotis og medulla selv. Fra medulla eller over den motoriske cortex gives der besked til respirationsmusklerne om at fastholde eller ændre det respiratoriske arbejde. Den centrale koordination foregår i medulla, mens den bevidste oplevelse af dyspnø stammer fra den sensoriske cortex og opstår, når forholdet, mellem det ventilatoriske krav og kroppens mulighed for at imødekomme dette, ikke stemmer overens. Dyspnø er multidimensionelt og komplekst, og oplevelsen påvirkes både af følelsesmæssige og fysiske komponenter. Normalfysiologisk opstår dyspnø ved øget fysisk anstrengelse. De bagvedliggende kliniske årsager til dyspnø kan skyldes obstruktion eller restriktiv lungefunktionsnedsættelse og nedsat diffusionskapacitet eller øget ventilatoriske krav samt en ekstraordinær anstrengelse for at kunne opretholde en normal ventilation. Differentialdiagnoserne kan listes op på mange måder og strækker sig bredt over thorakale og ekstrathorakale årsager relateret til kræftsygdommen, dens behandling eller paramaligne og non-maligne tilstande. Dyspnø hos kræftpatienter kan også skyldes komorbide tilstande (KOL, hjerteinsufficiens, anæmi, angst o.a.), hvor der i hvert enkelt tilfælde findes mulige behandlingstiltag, herunder medicinsk behandling (9). Udredning /vurdering Ved udredningen vurderes dyspnø ud fra følgende: Hvilken betydning har dyspnøen for patientens liv?

4 En beskrivelse af: o Sværhedsgrad o Tidsaspekt (varighed, frekvens, intermitterende eller vedvarende) o Forværrende og lindrende faktorer o Påvirkning af funktionsniveau o Erfaringer fra tidligere tiltag inkl. medikamentelbehandling Hvilke årsager og patologiske mekanismer ligger bag? Hvilke undersøgelser bør foretages udover en objektiv undersøgelse?(9). Der findes forskellige skalaer til måling af dyspnø: ex. VAS, Borg (10) eller EORTC-15 pal (11). I vurderingen er det vigtig, at tage udgangspunkt i den enkelte patients helbredssituation, og hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig. Der er forskel på udrednings- og undersøgelsesprogram alt efter, om levetidsperspektivet er langt, eller om det er et umiddelbart døende menneske, hvor grundmorbus progredierer hastigt. Det er ligeledes vigtigt at tage afsæt i patientens ønsker. Enhver undersøgelse bør have et formål og give et svar, som er med til at styrke den påtænkte behandling (9). Undersøgelser: Observation af patienten (respirationsfrekvens, cyanose, venetegning, ødem, stridor, sekret, hoste, eller hørlig bronchospasmer) Stetoskopi (hjerterytme og bilyde) Blodprøver ex. hæmoglobin, blodgasværdier Saturationsmåling Billeddiagnostiske undersøgelser Ovenstående kan ikke alene afgøre tilstedeværelsen eller intensiteten af dyspnø og kan korrelerer dårligt med patienternes oplevelse af dyspnø (9). Systematisk dokumentation, evaluering og løbende revurdering af dyspnøen er vigtig for at kunne justere behandlingen optimalt. Formål Metode Formålet med den kliniske retningslinje er at opstille evidensbaserede anbefalinger for behandling og pleje af uhelbredelig syge kræftpatienter med dyspnø, således at patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Fokuserede spørgsmål 1. Hvilken evidens er der for effekten af opioider sammenlignet med placebo eller anden intervention på oplevelsen af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræft patienter målt ved validerede målemetoder?

5 a. Hvilken betydning har administrationsformen for effekten? 2. Hvilken evidens er der for effekten af anden farmakologisk behandling end opioider, på oplevelsen af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræft patienter målt ved validerede målemetoder? 3. Hvilken evidens er der for effekten af 4-5 l ilt sammenlignet med atmosfærisk luft eller anden intervention på oplevelsen af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræft patienter målt ved validerede målemetoder? a. Hvilken evidens er der for fugtning af < 5 l ilt på næsekatheter? 4. Hvilken evidens er der for effekten af andre nonfarmakologiske interventioner end ilt på oplevelsen af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræft patienter sammenlignet med anden eller ingen interventioner målt ved validerede målemetoder? Litteratur søgning Udarbejdelsen af denne kliniske retningslinie er foregået i 2 omgange af to forskellige tværfaglige grupper. En gruppe 1 lavede litteratursøgning i sommeren 2008 i PubMed, Embase og CINAHL, og udarbejdede en retningslinie, som nuværende gruppe har revideret. Litteratursøgningen omfatter perioden fra 1999 til 2008 og er gentaget i Der fremkom i The Cochrane Library 57 review, hvoraf 4 var aktuelle for emnet, i PubMed 449 artikler, hvoraf 32 var aktuelle for emnet, i Embase 585 artikler, hvoraf 22 var aktuelle for emnet og i CINAHL 54 artikler, hvoraf fem var aktuelle for emnet. Søgeord: Dyspnoe, Dyspnea, Breathlessness, Advanced cancer, Symptom management, Palliative care, End of life care, Opioid, medical treatment, Benzodiazepines, oxygen, Humidification, Nasal Cannula, massage, music, art, positioning, physiotherapy, acupuncture, relaxation, anxiety. Inklusionskriterier Personer > 18 år med uhelbredelig kræft og dyspnø som symptom 1 Marianne Spile. Klinisk oversygeplejerske. Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Birgit Villadsen. Ledende oversygeplejerske. Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Jette Riis. Afdelingssygeplejerske. Sankt Lukas Hjemmehospice. Helle Gamborg. Sygeplejerske. Sankt Lukas Hjemmehospice. Ellen Brakhan. Fysioterapeut. Diakonissestiftelsens Hospice. Gerd Leikersfeldt. Overlæge. Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Tanja V Sørensen. Sygeplejerske. Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Karen Buur. Sygeplejerske. Palliativ Team, Hillerød Hospital.

6 Eksklusionskriterier Andre sygdomsgrupper end kræft. Studier omhandlende kemoterapi- og strålebehandling. Limits: Tidsbegrænsning: Human I søgestrategien er primært søgt litteratur, med den højeste grad af videnskabelig evidens. Der er derfor inkluderet metaanalyser, systematiske oversigtsartikler og randomiserede kliniske kontrollerede undersøgelser i det omfang det har været muligt. Vurdering af litteratur: Deltagere i gruppen delte sig i fire grupper, svarende til de fire fokuserede spørgsmål, med henholdsvis to i hver gruppe og fire i gruppen der arbejdede med det non-farmakologiske spørgsmål. Det blev sikret, at der i hver gruppe var en repræsentant med viden om henholdsvis metode og dyspnø. Søgning på opioider gav otte artikler, hvoraf to blev ekskluderet, (12,13,14,15,16,17) Søgning på anden farmakologisk behandling gav otte artikler, hvoraf de fire blev ekskluderet og en allerede var fundet, (18,19,20) Søgning på oxygen og fugtning af ilt gav syv artikler, hvoraf tre blev ekskluderet, (21,22,23,24) Søgning på anden non-farmakologisk behandling gav 17 artikler, hvoraf tre blev ekskluderet, (26,27,28,29,30,31,32,33,34, 35,36,37,38,39) Desuden blev fundet to kvalitative undersøgelser, hvoraf en blev ekskluderet (7). Udvælgelse af referencer: Hver gruppe læste to og to de fremkomne artikler og fremlagde på flere møder de udvalgte artikler for hele gruppen. Af de 41 artikler der blev diskuteret på møderne, blev 13 forkastet, og der var således 28 artikler tilbage. De 13, der blev forkastet, var enten af for dårlig kvalitet, eller faldt udenfor inklusionskriterierne. Evidensniveau og styrke blev vurderet på baggrund af studiernes design og ved hjælp af Sekretariatet for Referenceprogrammers (SfR) checklister og herefter noteret under den aktuelle artikel i retningslinjen. Vurdering af referencer: De anvendte studier repræsenterer undersøgelser af varierende kvalitet. Der er fire metaanalyse hvoraf flere kun inkluderer få kræftpatienter og få randomiserede/ikke-randomiserede studier, der kendetegnes ved lille patientdeltagelse, manglende placebo og stort frafald, der ikke redegøres for. Da området er sparsomt beskrevet i forhold til den

7 uhelbredeligt syge kræft patient, er undersøgelser med lavere evidensniveau inkluderet. Alle anbefalinger er formuleret efter opnåelse af konsensus i arbejdsgruppen. Litteratur gennemgang Behandling Behandlingen skal forsøge, at lindre patientens oplevelse af dyspnø, og skal rette sig mod årsagen til dyspnø i det omfang årsagen er kendt og i det omfang årsagen kan behandles. Endvidere skal man forud for behandling altid foretage en vurdering af muligt udbytte i forhold til belastninger. Patienten og/eller pårørende bør inddrages i disse overvejelser og vurderinger. Farmakologisk behandling Opioider Der er god evidens for brug af opioider i behandling af dyspnø hos den uhelbredeligt syge kræftpatient med progredierende sygdom (12,13,14,15,16,17). Den eksakte virkningsmekanisme bag effekten kendes ikke. Den involverer medulla oblongata og følgende mekanismer, som kan være med til at mindske dyspnøen: Nedsat energiforbrug og nedsat ventilatorisk arbejde Nedsat medullær sensitivitet overfor hypoxi og hypercapni Dæmpet medullært respons på hypoxi og hypercapni Ændring i neurotransmissionen i det medullære respirationscenter Cortical sedation (mindre respiratorisk opmærksomhed) Reduktion i smertebetinget respiratorisk stimulation Vasodilatation Mindsket angst (IV) (9). Et Cochrane review publiceret første gang i 2001 og opdateret i 2008, hvor der indgår 18 (randomiserede dobbelt-blindede og kontrollerede kliniske) studier med 294 patienter (KOL, kræft og hjerteinsufficiens). 166 patienter fik nebuliseret opioid (heraf 79 kræftpatienter), 116 fik non-nebuliseret opioid (heraf 10 kræftpatienter) og 12 fik både nebuliseret og non-nebuliseret opioid (heraf ingen kræftpatienter). På grund af de forskellige patientkategorier er der i metaanalysen foretaget heterogenitetstest. Der er i alle undersøgelserne, undtagen en, anvendt hurtigt virkende opioider; morfin 30 mg oralt eller morfin 34 mg +/ 12 mg subkutant. Undersøgelserne omfatter både patienter der i forvejen er i opioid behandling og opioidnaive patienter. 12 studier viste signifikant effekt af interventionen. Metaanalysen konkluderer således, at såvel orale som parenterale opioider kan bruges til lindring af dyspnø. Nebuliserede opioider findes der ikke evidens for at anvende. Slutteligt er der ikke konsistente data, som muliggøre en vurdering af hvorvidt opioidbehandling kan forbedre fysisk træningstolerence (Ia) (12).

8 Et crossover, randomiseret, placebo studie fra 1999 med ni kræftpatienter viser, at inj. morfin 5mg s.c. hos opioidnaive (syv patienter) og 3,75mg s.c. hos patienter der i forvejen fik 7,5mg morfin p.o. (to patienter) hver 4. time, reducerede VASscoren med 25mm +/- 10mm og -1,2+1,2 point på Borg skalaen efter 45 minutter. Ingen ændring af respirationsfrekvens, saturation, sedation, smerter, angst eller anstrengelse blev observeret (Ib) (13). Et andet randomiseret, dobbeltblindet, sekventielt kontrolleret studie fra 1999 med 33 terminale kræftpatienter, alle med vedvarende dyspnø (>2 VAS) efter hvile og ilttilskud, viser at mikstur morfin eller inj. morfin s.c. givet hver 4. time i en dosis på 25 % eller 50 % af vanlig morfindosis givet hver 4. time reducerede dyspnøen med 33 % hos patienter med lav dyspnøintensitet, 22 % hos patienter med middelsvær dyspnø og 11 % hos patienter med svær dyspnø (VAS>5) (IIb) (14). Et systematisk review (tre systematiske reviews, heraf en metaanalyse, to praktiske guidelines og 28 kontrollerede undersøgelser) fra 2008 undersøger effekten af opioider, promethazin, benzodiazepiner og systemisk corticosteoridebehandling på lindring af dyspnø hos kræftpatienter. Dette viser, at systemisk opioid administreret oralt eller parenteralt har effekt på lindring af dyspnø, mens nebuliserede opioider ikke kan anbefales (Ib) (15). Et prospektivt, non-randomiseret studie fra 2009 med 46 patienter (42 med terminal kræft og fire med terminal KOL) og dyspnø grad 1 10 på VAS, inddelt i henholdsvis hypoxiske (H) og non-hypoxiske (NH) samt opioid naive og tidligere opioid behandlede, viser at, opioidbehandling i begge grupper (H/NH) medførte et signifikant fald i intensiteten af dyspnø målt ved VAS, samt at iltbehandling i ingen af grupperne medførte signifikant reduktion af dyspnøen målt ved VAS. Studiet viser envidere, at opioidbehandling i ingen af grupperne medførte signifikant stigning i pco 2 eller fald i ilt saturationen (SAT), samt at der ingen signifikant korrelation var mellem dyspnø målt ved VAS og ilt SAT (IIa) (16). Et prospektivt non-randomiseret studie fra 2008 med 27 terminale palliative patienter (25 med kræft og to med ALS) med moderat eller svær dyspnø (vurderet på NRS med værdier 4-10). 15 patienter var opioidnaive og 12 var i forvejen i opioidbehandling. Dosis afhang dels af om patienterne var opioidnaive eller forbehandlet med opioid og dels af patienternes grad af dyspnø og performance status. Gennemsnitlig morfin dosis i den opioidnaive gruppe var 3,6 mg +/- 1,8 mg og i den forbehandlede gruppe 12,5 mg +/- 8,7 mg. Undersøgelsen viser, at der ikke fra starten forelå signifikante forskelle mellem de to grupper med hensyn til pco 2, SAT,

9 respirationsfrekvens (RF) og puls. Der påvistes heller ingen signifikant stigning i pco 2 eller fald i SAT og 120 min efter første perorale morfin eller hydromorfin, hverken mellem eller indenfor de to grupper. Derimod påvistes et signifikant fald i RF i begge grupper, og det konkluderes, at opioid givet i terapeutiske doser til terminale dyspnøiske patienter ikke medfører respirationsdepression, men et fald i RF og respirationsarbejdet, mens den alveolære ventilation er uændret (IIb) (17). Der er i ingen af studierne beskrevet alvorlige bivirkninger til opioidbehandling som respirationsdepression eller svær sedation. Andre kendte bivirkninger som obstipation, kvalme, opkastning og let sedation kan optræde og bør behandles på vanlig vis. Andre medikamina Benzodiazepinbehandling til lindring af dyspnø hos kræftpatienter er undersøgt i et Cochrane Review 2010, med dataindsamling frem til september Reviewet inkluderer seks studier (randomiserede kontrollerede undersøgelser og kontrollerede kliniske undersøgelser); tre studier med i alt 47 KOL patienter, og tre studier med i alt 181 cancerpatienter. I et placebokontrolleret crossover studie med 17 patienter, fandtes ikke signifikant effekt af Lorazepam. Ved sammenligning af data fra to studier, hvor morfin var anvendt som kontrol, fandt man ikke signifikant effekt af benzodiazepin sammenlignet med morfin. Et studie (Navigante, unpublished) fandt signifikant effekt af midazolam sammenlignet med morfin (18). Dette er dog i modsætning til et andet resultat fra samme forskergruppe, hvor morfin var bedre end midazolam. Undersøgelsen er et 3-armet studie, og når man sammenligner med morfin + midazolam, som var den 3. arm i undersøgelsen, fandtes der ingen forskel. Der er således ikke signifikant effekt af benzodiazepiner ved dyspnø i hvile. Reviewet viste, at der var høj grad af heterogenicitet mellem studierne, hvorfor resultatet må tolkes med forsigtighed (Ia) (19). Furosemid som inhalation er undersøgt i et randomiseret, placebo kontrolleret, dobbel-blindet crossover studie fra 2007, hvor 15 kræft patienter med dyspnø > 3 på NRS deltog. Deltagerne fik henholdsvis nebuliseret Furosemid 40 mg, nebuliseret NaCl 0,9 % eller ingen behandling. Seks deltagere oplevede, at inhalation lindrede deres dyspnø, heraf tre der fik NaCl og en der fik Furosemid, og to oplevede det ved begge inhalationer. Undersøgelsen konkluderer, at der ikke er evidens for at Furosemid som inhalation lindre dyspnø (Ib) (20). Effekten af systemisk behandling med corticosteroider på lindring af dyspnø hos uhelbredeligt syge kræftpatienter, er ikke undersøgt (Ib) (15).

10 Medicin, som er ordineret på baggrund af anden pulmonal sygdom hos den uhelbredeligt kræftsyge bør forsætte, evt. ved anden administrationsform, og tilsvarende evalueres på linje med den behandling, der er iværksat mod den kræftrelaterede dyspnø. Røde dråber : Ved gennemgangen af litteraturen fremkom der ingen referencer på Røde dråber (guttea Morfin 20 mg/ml). Dråberne anvendes p.o. Dosis: Til opioidnaive patienter: 3-5 dråber der titreres op til effekt, til patienter der i forvejen får opioid anvendes 5-10 dråber og titreres op til effekt. Røde dråber er morfin blandet med alkohol og består af: morphinhydrochlorid, ethanol 96 %, rød farvediluendum DAK63 eller Kochenilletinktur ph. D 48 og renset vand. 10 dråber indeholder ca. 10,9 mg morphinhydrochlorid. Dvs. 1 dråbe indeholder ca. 1 mg morphinhydrochlorid. Blandingsforholdet og dråbedoseringen kan varierer, hvorfor det er vigtigt at læse etikettens ordlyd. Røde dråber er ikke registreret i Lægemiddelkataloget og er tilsyneladende kun brugt i Danmark. Dråberne fremstilles magistrelt på Glostrup apotek og Skanderborg apotek. Trods den manglende evidens på området, har Røde dråber stor udbredelse indenfor palliation af dyspnø, og både patienter og fagpersoner giver udtryk for, at have god erfaring med præparatet. Erfaring viser, at Røde dråber er nemme at administrere og kan anvendes både ved dyspnøanfald og i profylaktisk øjemed. Det har stor betydning, at patienterne selv har mulighed for at handle og kontrollere dyspnøen (32). På baggrund af ovenstående har vi ved en modificeret Delfimetode (40) undersøgt, om der på landsplan indenfor palliation er konsensus om brugen af Røde dråber. I marts 2011 blev der sendt mail vedlagt spørgeskema (bilag 4) til 17 hospice og 15 palliative teams. 14 hospice og 11 palliative teams har besvaret mail. 10 team anvender Røde dråber, 7 angiver at de erfaringsmæssigt virker godt, 2 har blandet erfaringer for deres virkning, og 1 team har ikke besvaret spørgsmålet om virkning. 14 hospice anvender Røde dråber, 13 har god erfaring, 1 hospice har blandet erfaring (skønner det virker i 75 % af tilfældene). I alt anvender 24 af de 25 enheder i Danmark, som har besvaret spørgeskemaet Røde dråber, 20 enheder angiver at erfaringen er god, mens 3 har blandet erfaring og en enhed har ikke besvaret spørgsmålet om erfaring. Således angiver 80 % af de adspurgte hospice og palliative teams i Danmark, at have gode erfaringer med effekten af Røde dråber på lindring af dyspnø. Iltbehandling

11 Der foreligger et Cochrane review fra april 2009, dækkende publicerede studier i perioden Reviewet inkluderer otte randomiseret kontrolleret (dobbelt-blindede, singleblindede og ikke-blindede) studier med i alt 144 deltagere med henholdsvis uhelbredelig kræft (97 deltagere i fire studier), hjertesygdom (35 deltagere i tre studier) og kyphoscoliosis (12 deltagere i et studie) omhandler både patienter i aktivitet og hvile, og patienter med og uden hypoxi. Undersøgelserne måler henholdsvis 4-5 L/min oxygen gas versus room air/placebo air på maske eller næsekatheter og 2-10 L/min på næsekatheter. Reviewet konkluderer at, der ikke er signifikant lindring af dyspnø i hvile og ved aktivitet ved 4-5 L ilt/min i forhold til room air, samt at der ikke er sikker sammenhæng mellem den målte SAT og graden af dyspnø. Dvs. at patienten kan opleve voldsom dyspnø, men at dette ikke kommer til udtryk i den målte SAT. Derimod er det påvist, at ilt har signifikant indflydelse på SAT hos hypoxiske pt. dvs., der hvor SAT er under 90 % (Ia) (21). Et kontrolleret randomiseret studie fra 1987 hvor 30 raske personer med funktionsdyspnø, fik henholdsvis kold luft i ansigtet, kold luft på benet og ingen luft, viste, at et flow af kold luft direkte i ansigtet reducerer følelsen af dyspnø, idet en afkøling af det område der innervers af 2. og 3. gren af Nervus Trigenimus reducerer oplevelsen af dyspnø. Effekten blev målt ved Borg skala. Afkølingen af ansigtet kan gøres både ved en ventilator, et åbent vindue eller en kold klud i ansigtet (Ib) (22). Et randomiseret, ikke-blindet, crossover studie hvor 50 personer blev inkluderet fra december 2005 til oktober 2007, undersøgte effekten på dyspnø ved en håndholdt vifte, der blæste i 5 min i henholdsvis ansigtet og på benet, med en washout periode på 10 min, dette viste, at når viften blæser mod ansigtet, reduceres oplevelsen af dyspnø signifikant (Ib) (23). Et randomiseret dobbelt-blindet crossover studie fra 1997 hvor 150 medicinske og 87 kirurgiske patienter fra syv afdelinger deltog, undersøger patienternes oplevede symptomer (tørhed i næse, mund og hals, hovedpine, ubehag i brystet, næseblødning, hoste og slim) ved fugtet versus ikke-fugtet low flow iltterapi 4 L/min i tre døgn over to perioder. Undersøgelsen viser, at alle symptomerne undtagen tør næse aftog over et par dage, og at der ikke var klinisk signifikant forskel på fald i symptomer hvad enten ilten blev fugtet eller ej. I undersøgelsen indgår ingen kontrolgruppe, der ikke modtager ilt. Derfor kan det ikke udelukkes, at indeklimaet på hospitalet har indflydelse på symptomerne (Ib) (24). Inhalation af NaCl 0,9 %

12 I de studier der undersøger inhalation af ex. Morfin og Furosemid (20,25) og hvor NaCl 0,9 % bliver brugt som alternativ intervention, har nogle patienter effekt af inhalationen i sig selv, uafhængig af om indholdsstoffet er Morfin, Furosemid eller NaCl. Non-farmakologisk behandling Et Cochrane Review med studier publiceret frem til februar 2008 undersøger effekten af non-farmakologiske og noninvasive interventioner til lindring af dyspnø hos patienter med uhelbredelig kræft, KOL, interstitial lungssygdom hjertesygdom eller neurologisk sygdom. Størstedelen af deltagerne havde KOL. Reviewet inkluderer 47 studier med 2532 deltagere, heraf syv studier med 434 kræftpatienter. Tre studier med 186 deltagere er relevant for denne retningslinie og omhandler sygeplejeinterventioner, rådgivning, respirationsøvelser, afspænding, copingstrategier (26,27) og akupunktur (28). Fire studier omhandler, caregivers, rådgivning pr. telefon og patienter med restlevetid 1-5 år. Reviewet konkluderer, at der er moderat evidens for at gangredskaber og respirationsøvelser lindrer dyspnø, og manglende evidens for at kunne udtale sig om effekten af akupunktur/akupressur, afspænding/visualisering og musik (Ia) (29). Respirationsøvelser Fagpersoner kan ikke lære patienten at trække vejret rigtigt. Patienten kan derimod lære at bruge forskellige metoder til at dæmpe dyspnøen, mindske respiratorisk panik (fig.1), forbedre luftskiftet i det nederste af lungerne, minimere belastningen ved vejtrækningen og fremme en fornemmelse af velvære. (Ib)(26), (IIb)(30), (IIb)(31). Fig. 1. Respiratorisk panik. Når patienten kan mærke at åndenøden tager til, vil angsten for ikke at kunne få nok luft automatisk følge. Dette medfører muskelspænding i kroppen og derfor en overfladisk vejrtrækning, hvilket igen giver mere åndenød. Patienten bliver hurtigt udtrættet, får mindre energi, angsten og åndenøden tiltager og patienten får fornemmelsen af at blive kvalt. Sådan kan ringen forsætte indtil den bliver brudt. Kilde: Helle Gamborg (32).

13 Den bevidste respiration kan styres ved respirationsøvelser med ændring af dybde og frekvens, ved pustelyd etc., dog kun så længe patienten er opmærksom på det (Ib)(26), (IIb)(30), (IIb)(31). Et studie med 30 patienter viser, at vejrtrækningsøvelser og enkle afspændingsteknikker suppleret med psykologisk støtte giver en markant forbedring af vejrtrækningssymptomerne og den funktionelle aktivitet. Respirationsøvelser forklar patienten den normale respiration undervis patienten i at fornemme vejrtrækningen og i at bruge diafragma øv pustelyd (pursed lip breathing); giver en langsommere og dybere respiration og bedrer CO2 og O2 forholdet, samt beroliger og modvirker angst. brug Pep-fløjte, der giver en dybere vejrtrækning (er også slimløsnende) Det er ikke en god ide at instruere pt. i at tage en dyb indånding eller være rolig. Det kan ikke lade sig gøre og kan bevirke, at patienten bliver endnu mere fortvivlet (IIb) (30). Gangredskaber Der er moderat evidens for, at gang med en rollator reducerer oplevelsen af dyspnø på en gangdistance på seks minutter, og at behovet for hvile på en distance på < 300 m, bliver reduceret signifikant. Disse studier bygger dog kun på KOL patienter (Ia) (29), erfaringsmæssigt viser dette sig også, at være gældende for kræftpatienter. Akupunktur Et randomiseret placebokontrolleret pilotstudie, der inkluderer 47 kræftpatienter med fremskreden kræft i lunger eller bryst, viser at både deltagerne i interventionsgruppen og kontrolgruppen oplevede lindring af dyspnø i studieperioden. Der er således ikke signifikant tegn på effekt af akupunktur til lindring af dyspnø. (Ib) (28). Den foreliggende litteratur er ikke tilstrækkelig til at kunne beeller afkræfte brugen af akupunktur/akupressur til at lindre dyspnø, da valget af akupunkturpunkter er særdeles vigtig for udfaldet. Den nævnte undersøgelse stimulerer således ikke punkterne for angst og uro, hvilket kunne gøre en forskel. Et ikke-kontrolleret prospektivt klinisk studie med uhelbredeligt syge kræftpatienter viste en signifikant bedring af uro, træthed og depression (IIb) (33). Coping En engelsk undersøgelse af specifik sygeplejeintervention til patienter med dyspnø har vist, at især hjælp til at udvikle og fastholde copingstrategier samt mulighed for at tale om svære

14 følelser og bekymringer relateret til sygdom og dyspnø, har signifikant positiv betydning for disse patienter. Den randomiserede kontrollerede undersøgelse blev gennemført med deltagelse af 103 patienter med lungekræft og dyspnø tilknyttet seks sygeplejeklinikker. I kontrolgruppen indgik 52 patienter, der alle modtog sygepleje efter den almindeligt gældende standard ved de pågældende klinikker. Der indgik 51 patienter i interventionsgruppen, som ved ugentlige samtaler med sygeplejerske modtog en særlig indsats med følgende fokus Detaljeret vurdering af dyspnøen og af de faktorer, der lindrer respektive forværrer den Vejledning og støtte til patienterne og deres pårørende vedrørende hvordan man kan håndtere dyspnø Undersøgelse af hvilken betydning patienterne tillagde dyspnøen og sygdommen, samt hvilke følelser de havde vedrørende fremtiden Indøvning af respirationsteknikker, muskelafpænding og afledningsøvelser Opsætning af mål for gennemførelse af respirations- og afspændingsteknikker, hjælp til håndtering af praktiske og sociale aktiviteter samt støtte til udvikling og ibrugtagning af copingstrategier Tidlig erkendelse af problemer, der kræver farmakologisk eller lægelig intervention Interventionsgruppen oplevede efter 8 uger signifikante forbedringer af deres dyspnø, performancestatus, depression samt af deres evne til at gennemføre aktiviteter udenfor hjemmet, sammenlignet med kontrolgruppen (Ib) (26). Lejring Der er ikke fundet undersøgelser, der belyser, hvilken betydning lejring af patienten har for oplevelsen af dyspnø. Formålet med lejring er at give diafragma og hjælpemuskler gode arbejdsvilkår. Desuden giver det patienten hvile og ro i kroppen. Lejring af en sengeliggende patient med dyspnø kan øge patientens mulighed for optimal vejrtrækning. Som udgangspunkt skal patienten sidde mere eller mindre op i sengen svarende til det at sidde i en stol. Derved undgår man, at diafragma bliver trykket eller låst, og lungerne får optimale muligheder for at udfolde sig. Armene lejres ud fra kroppen ved hjælp af puder, hvorved thorax får bedst mulighed for at bevæge sig og hjælpemusklerne kan blive aktive. Hovedet understøttes, så det hviler i oprejst stilling, og giver derved luften bedst mulighed for passage gennem de øvre luftveje. Ved sideleje kan det evt. vigtigt, at henlede opmærksomheden på evt. tumors placering, idet det som udgangspunkt er mest hensigtsmæssigt, at lejre patienten på den side, hvor tumor sidder, så den raske lunge vender op og dermed giver størst

15 mulighed for ventilation. Andre lejringer kan også være brugbare for patienten. Man skal finde den lejring, patienten befinder sig bedst ved (IV) (32) (bilag 1). Massage/berøring Der er ikke fundet evidens for, at massage og berøring i sig selv kan lindre dyspnø, men berøring eller hands-on-metoder, som massage, løsner spændinger og kan reducere patientens stressniveau og påvirke kroppen på et biokemisk niveau, hvilket kan medføre en oplevelse af lindring på dyspnø. (IV) (34). Når angst er en medvirkende faktor ved dyspnø, er massage og berøring velegnet, da der ved berøring frigøres oxytocin, et hormon der dannes i hypothalamus og lagres i hypofysens baglap, som har en beroligende virkning. Stoffet påvirker også vores relationer til andre. Oxytocin kan blandt andet reducere niveauet af stresshormonet kortison og resultatet bliver den fysiologiske ro-hvile-reaktion. Massage løsner anspændte muskler og nedsætter dermed iltforbruget (IV) (34). Guidet afspænding Et pilotstudie fra 2009, inkluderer 53 patienter med lungekræft, viser, at musik og guidet afspænding gav signifikant nedsat puls, nedsat respirationsfrekvens, nedsat oplevelse af dyspnø, bedret SAT og stigende end-tidal Co 2 (IIb) (35). Den foreliggende litteratur er ikke tilstrækkelig dokumentation til at kunne be- eller afkræfte brugen af afspænding, visualisering og musik til lindring af dyspnø, men erfaringsmæssigt er afspænding i forskellige former virksomt. Der er fundet evidens for, at afspænding letter angst og depression ved lungekræftpatienter. Da angst ofte opleves som en forstærkende komponent ved dyspnø, er dette vigtigt for lindring af dyspnø (Ib) (36), (IV) (37). Afspænding og visualisering er en hjælp til at mindske kropslig uro og angst. Patienten kan blive bevidste om evt. sammenhængen mellem øget muskelaktivitet og et anstrengt åndedræt (Ib) (26). Træning i daglige aktiviteter og brug af hjælpemidler En undersøgelse viser, at patienter med KOL, har glæde af at lære, at økonomisere med den luft, der er til rådighed og holde pauser undervejs, mens patienterne er i gang med en aktivitet, og at patienterne har glæde af at bevæge sig langsommere og gøre brug af vejrtrækningsøvelserne undervejs. Desuden har patienterne glæde af at blive instrueret i hensigtsmæssige forflytninger og i at bruge hjælpemidler som kørestol, rollator og toiletstol, som kan tages i brug for at minimere anstrengelsen (Ib) (38), man kan formode, at dette også ville være til glæde for kræftpatienter. Patientens basale behov

16 Patienten, der er præget af dyspnø, kan have brug for hjælp til at dække sine basale behov. Med udgangspunkt i de af sygeplejerske Virginia Hendersons grundlæggende principper, der er relevante i denne sammenhæng, beskrives nedenstående særlige hensyn, som bør inddrages i pleje og omsorg for patienten med dyspnø. For at kunne det, er det en forudsætning, at personalet har stor viden om dyspnø, symptomets årsager og mulighederne for lindring. 1. Ernæring For patienten med dyspnø, kan det være vanskeligt at tygge og synke maden, dels fordi dyspnø ofte medføre mundtørhed og dels fordi indtagelse af føde kan forværre dyspnø. Patienten har behov for god tid og ro til at indtage måltidet. Flere små måltider gerne af let fordøjelig evt. blød kost er at foretrække frem for de sædvanlige tre hovedmåltider, for derved at sænke iltforbruget til spisning og fødeomsætning. Mange vil have vanskeligt ved at spise og samtidig opretholde en samtale, hvorfor de af denne grund vælger at indtage måltidet alene og have det sociale samvær på andre tidspunkter. 2. Udskillelse af affaldsstoffer Der kan være behov for, at tilbyde laksantia for at sikre lind afføring, så patienten ikke skal anvende for mange kræfter til at presse. Patienten skal hjælpes til at indtage den optimale defækationsstilling, for at lette udskillelsen. Patienten skal have let adgang til toilet eller toiletstol, så unødige kræfter ikke skal bruges på en lang gangdistance. Dette gælder både i forhold til vandladning og afføring (IV) (39). 3. Søvn og hvile Nogle patienter kan slet ikke have noget der giver tyngde på brystkassen og foretrækker derfor en let sommerdyne eller et tæppe til natten. Nogle ønsker at få noget afslappende inden de skal sove, og de fleste kan have glæde af at have medicin mod dyspnø stående på natbordet til hurtig selvadministration. En åben dør og lys kan give tryghed, ligesom patienten skal have vished om, hvordan der hurtigt kan tilkaldes hjælp ved behov. Patienten har ikke luft til at tilkalde hjælp. Det skal derfor sikres, at patienten afhængig af opholdssted og muligheder altid har klokke, nødkald eller ex. mobiltelefon med indkodet telefonnummer indenfor rækkevidde. 4. Påklædning Tøjet skal generelt være løstsiddende og specielt skal det ikke sidde stramt i hals og talje. Patienten vejledes i evt. at sidde ned under påklædningen. Hvis patienten ønsker hjælp fra andre, er to personers hjælp mindre belastende end hjælp fra én person.

17 5. Varmeregulation Den dyspnøiske patient foretrækker oftest at være i rum med kølig, tør luft, da det letter vejrtrækningen. Det er dog vigtigt, at patienten ikke befinder sig i gennemtræk, der let kan medføre hastig afkøling. Evt. kan man anbefale let uldundertøj, så kroppen holdes lun. 6. Personlig hygiejne Nogle patienter får klaustrofobiske fornemmelser af at være i et mindre badeværelse, og situationen forværres ved varm og fugtig luft. Derfor anbefales brusebad frem for karbad med forudgående god udluftning i rummet. Patient og evt. hjælper(e) skal indstille sig på ikke at forcere processen og dermed belaste patienten. Personlig hygiejne kan også tilbydes siddende ved en håndvask og med én persons assistance. Særlig opmærksomhed bør rettes mod slimhinder i næse og mund. Patienter med dyspnø trækker ofte vejret med åben mund med udtørring af slimhinderne til følge. 7. Sikkerhed og tryghed Vær særligt opmærksom på sikkerhedsrisiko ved evt. iltbehandling. I omgangen med patienten skal personalet optræde roligt og kompetent og undlade at lade sig smitte af den panik, som nemt kan opstå hos patienten og de pårørende (Fig.1). 8. Meningsfuld kontakt Dyspnø er næsten altid forbundet med angst; angsten for, at dette åndedrag skal blive det sidste. Og angst forværrer dyspnøen. Det kan være uvurderligt, at have et andet menneske at kunne dele disse belastende følelser med. Gennem samtale kan patientens angst søges transformeret til frygt, der er mere håndterbar (II) (31), (IV) (32) (Fig.1). Den angst, der optræder hos patienten, har det med at smitte både personale og pårørende. Derfor er det vigtigt, at personalet har den fornødne viden, og at pårørende bliver vejledt. De skal være forberedt på hvilke situationer, der kan opstå og have kendskab til handlinger, der kan anvendes for at takle situationen og minimere følelsen af magtesløsheden (kvalitativundersøgelse) (7). De pårørendes tilstedeværelse kan i sig selv være det, de bidrager med. 9. Livsværdier Dyspnø kan aktivere dødsangsten og de relaterede eksistentielle temaer. Sammen med patienten bør man afklare, om en præst eller en anden repræsentant fra patientens trosretning vil være en god samtalepartner i situationen (7). 10. Velvære og adspredelse Det er ikke altid muligt at dyrke de samme interesser som før sygdommens opståen, endsige kunne nå de samme aktiviteter

18 som tidligere. Det er vigtigt at patienten får hjælp til at administrere kræfterne og få prioriteret det, der er mest vigtigt for ham eller hende. Samtidig er det væsentligt at hjælpe den enkelte patient til at finde afspændingsøvelser eller aktiviteter, der kan adsprede og dermed fjerne opmærksomheden fra dyspnøen. Det kan f.eks. være musik, lydbøger, fuglefoderbræt udenfor vinduet m.m. Med udgangspunkt i patientens interesser og med god fantasi er det muligt at finde aktiviteter, der kræver minimal fysisk anstrengelse. Anbefalinger Enhver undersøgelse bør have et formål og give et svar, som er med til at styrke den påtænkte behandling Udrednings- og undersøgelsesprogram tilrettelægges udfra en individuel vurdering af: levetidsperspektiv, hastigheden af grundmorbus progression samt patientens individuelle ønsker. (D) (9) Behandlingen skal forsøge at lindre patientens oplevelse af dyspnø, og skal rette sig mod årsagen til dyspnø i det omfang årsagen er kendt, og i det omfang årsagen kan behandles. Opioider kan anbefales til lindring af dyspnø. Morfin er det hyppigst undersøgte enten som mikstur p.o. eller injektion s.c. Doser: til opioid naive: 2,5-5mg til patienter der i forvejen er i opioidbehandling: % af p.n. dosis (p.n. dosis beregnet som 1/6 af døgndosis) dvs. brug ¼ eller ½ af p.n. dosis. (A) (12,13,14,15) Der er ikke evidens for anvendelse af inhaleret opioid. (A) (12,13,14) Midazolam kan anvendes, som tillæg til opioidbehandling i forsøget på at lindre oplevelsen af svær dyspnø, hvor angst er en komponent. (B*)(15,18) Furosemid som inhalationsbehandling kan ikke anbefales. (B*)(20) Effekten af systemisk behandling med corticosteroider er ikke undersøgt. (A) (15). Der er ikke evidens for brug af akupunktur i behandlingen af dyspnø. (B*)(28). Da der ikke er evidens for, at ilt lindrer dyspnø bedre end atmosfærisk luft, anbefales det at tilbyde pt. frisk luft, ventilator eller håndholdt vifte før iltbehandling tilbydes, da ilt gør pt. afhængig af ilt aggregat og iltbombe og begrænser

19 udfoldelsesmulighederne. (A) (21) Ved saturation under 90 % samt dyspnø kan patienten tilbydes ilttilskud. Efterfølgende bør det vurderes om patienten oplever effekt af dette. (A) (21) Ilt (<5 l/min) bør ikke fugtes, da det ikke eliminerer oplevelsen af tør næse og svælg hos patienter med intakte luftveje. (B) (24) Afkøling af nervus trigeminus i ansigtet, enten ved hjælp af en ventilator, et åbent vindue eller en kold klud, kan reducere oplevelsen af dyspnø signifikant. (B*)(22). Respirationsøvelser forklar patienten den normale respiration undervis patienten i at fornemme vejrtrækningen og i at bruge diafragma ( At leve med åndenød.) øv pustelyd (pursed lip breathing); giver en langsommere og dybere respiration og bedrer CO2 og O2 forholdet, samt beroliger og modvirker angst. brug Pep-fløjte, der giver en dybere vejrtrækning (er også slimløsnende) Det er ikke en god ide at instruere pt. i at tage en dyb indånding eller være rolig. Det kan ikke lade sig gøre og kan bevirke, at patienten bliver endnu mere fortvivlet. (B) (30) Støtte til udvikling og ibrugtagning af copingstrategier Detaljeret vurdering af dyspnøen og af de faktorer, der lindrer respektive forværrer den Vejledning og støtte til patienterne og deres pårørende vedrørende hvordan man kan håndtere dyspnø Undersøgelse af hvilken betydning patienterne tillagde dyspnøen og sygdommen, samt hvilke følelser de havde vedrørende fremtiden Indøvning af respirationsteknikker, muskelafpænding og afledningsøvelser Opsætning af mål for gennemførelse af respirations- og afspændingsteknikker, hjælp til håndtering af praktiske og sociale aktiviteter samt støtte til udvikling og ibrugtagning af copingstrategier Tidlig erkendelse af problemer, der kræver farmakologisk eller lægelig intervention. (A) (26) Lejring Lejring i henhold til bilag 1. Guidet afspænding og visualisering som hjælp til at mindske kropslig uro og angst, samt nedsætte respirationsfrekvensen (A) (26) (C) (35)

20 Massage som behandling af anspændte skuldre/nakkemuskulatur (hjælperespirationsmuskler) til afledning af oplevelsen af dyspnø kan anvendes massage / berøring / afspænding over hele kroppen (f.eks. fodmassage). (D) (34) Træning i daglig aktiviteter og brug af hjælpemidler (A) (29) Interventioner i forbindelse med basale behov Tidlig anerkendelse af problemer, der kræver farmakologisk eller lægelig intervention Detaljeret vurdering af dyspnøen og af de faktorer, der lindrer respektive forværrer den Vejledning og støtte til patienterne og deres pårørende vedrørende hvordan man kan håndtere dyspnø ( At leve med åndenød ) Undersøgelse af hvilken betydning patienterne tillægger dyspnøen og sygdommen, samt hvilke følelser de har vedrørende fremtiden Opsætning af mål for gennemførelse af respirations- og afspændingsteknikker Hjælp til håndtering af praktiske og sociale aktiviteter (A) (26) I omgangen med patienten skal personalet optræde roligt og kompetent og undlade at lade sig smitte af den panik, som nemt kan opstå hos patienten og de pårørende (Fig. 1) Sikre sig, at patienter, der lades alene, altid har mulighed for at tilkalde hjælp (klokke, nødkald eller mobiltelefon) Patienten har behov for god tid og ro til at indtage måltidet. Flere små måltider gerne af let fordøjelig evt. blød kost. Undgå obstipation, så patienten ikke skal bruge unødige kræfter på anvendelse af bugpressen (D) (39) Sørg for let adgang til toilet Tilbyd patienten en let sommerdyne eller tæppe, der ikke presser på brystkassen Medicin mod dyspnø stående på natbordet til hurtig selvadministration En åben dør og lys kan give tryghed, ligesom patienten skal have vished om, hvordan der hurtigt kan tilkaldes hjælp ved behov Løstsiddende tøj og hjælp til af- og påklædning Opfordre pt. til at opholde sig i rum med kølig og tør luft Der anbefales brusebad frem for karbad med forudgående god udluftning i rummet. Dyspnø er ofte forbundet med angst, gennem samtale kan patientens angst søges transformeret til frygt, der er mere håndterbar (B) (31), (D) (32) (Fig.1)

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Jytte Husted Version 1 Kvalitetsansvarlig Lone Riis Gældende fra Ledelsesansvarlig

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Sygeplejemæssige udfordringer ved dyspnø hos mennesker med kræft

Sygeplejemæssige udfordringer ved dyspnø hos mennesker med kræft KAPITEL 18 Sygeplejemæssige udfordringer ved dyspnø hos mennesker med kræft Af Birgitte T. Espersen Indledning Dyspnø er et komplekst symptom hos halvdelen af alle kræftpatienter uanset diagnose. Især

Læs mere

Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter

Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter Sykepleievitenskap. Omvårdnadsforskning. Nursing Science hos uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter En systematisk litteraturgennemgang af hvilken evidens der er for lindring af dyspnø hos uhelbredeligt

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH Hospice Søholm 1. Version Dato Aug. 2001 Sidste revision Dato 10.03 2009 Næste revision senest, dato okt. 2010 Emne: Dyspnøe Udarbejdet af: Birthe V Andersen Godkendt af: JH Side 1 af 7 DEFINITION: Dyspnø

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Nye SFI bestilt fra

Nye SFI bestilt fra Nye SFI bestilt fra 25.11.2014-14.01.2015 1. Plejeplan, dyspnø ved uhelbredelig kræft Servicedesk nr. 814192 Indmeldt 22.12.2014 af Lise Simonsen Hvilken afdeling er det til Hvem skal anvende det (roller)

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Alternativ kvalmebehandling

Alternativ kvalmebehandling Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel: Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Forfattergruppe Forfattergruppe: Signe Versterre, fysioterapeut, Neurologisk afdeling,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Dyspnø. Symptombehandling

Dyspnø. Symptombehandling Dyspnø Symptombehandling Dyspnø/åndenød Definition Subjektiv fornemmelse af ikke at kunne få luft nok samt oplevelsen af besværet vejrtrækning. Fornemmelsen skal være ude af proportion med anstrengelsen

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

Introduktion til den palliative indsats i Danmark

Introduktion til den palliative indsats i Danmark Introduktion til den palliative indsats i Danmark Tine Busch Davidsen Fysioterapeut Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Region Syddanmark August 2013 Palliativt Team Fyn (PTF) 6 læger 5 sygeplejersker

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål:

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød

At leve med åndenød. Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

Læs mere