Budskab, fællesskab og forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budskab, fællesskab og forskning"

Transkript

1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/ Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem, udbydes af foreningen Gode Penge 1, men efterspørgslen på budskabet er begrænset på markedet for den slags, hvor den videnskabelige sandhed i det hele taget ser ud til at være gået fra forskning til faktura og videre ud i intet. Markedets sandhed om markedet Spørgsmålet om sandheden om markedet overlades i vores del af verden til markedet at afgøre. Og hvis markedet kun er en dårlig dommer i spørgsmålet om, hvorvidt markedet er den sande dommer, så tenderer sandheden om markedet mod at gå under for markedet! Dette for markedet lidet flatterende budskab er videnskabeligt kvalificeret alene på logikkens strenge betingelser, for markedet har kun ret i sin dom, hvis det er den rigtige dommer. Spørgsmålet om, hvorvidt markedet har ret, kan markedet ikke selv afgøre. Det handler om habilitet og logik. Industriens budskab om sig selv som bedst egnet 2 Dansk industri har sat sig på universiteterne, og styrer forskningen ud fra hensynet til, hvad der tjener den bedst. Budskabet om, at det, der er godt for de snævre erhvervsinteresser, på ingen måde behøver at være det for fællesskabet i det hele taget, er tabu. Derfor er det dogmatik, når det hævdes, at markedet har ret. Det kan sidestilles med en form for socialdarwinisme, markedsideologiens udgave af jungleloven, der lader vindernes selvbeskrivelse tage patent på den sociale selvbeskrivelse, med fortællingen, om at vinderne ikke bare er vindere, men beviset på, at de og den fri konkurrence på markedet er garantien for udviklingen mod den bedste af alle verdener. Markedsaktørerne har sat sig på forskningen med det argument, at hvad der er godt for den ene, den der har magten over universiteterne, det er godt for alle andre! Konklusionen er bestilt af industrien. Staten betaler for forskningen, som industrien har sat til at formulere konklusionen. 3 Der udfolder sig af samme grund ikke ret meget kritisk eller selvstændig intellektuel aktivitet på de danske universiteter i øjeblikket 4. Man har nok i at gøre sig nyttig, udvikle produkter for industrien 1 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=gode+penge 2 3 De økonomer, som sidder på den officielle italesættelse af identiteten mellem kommerciel succes og almen succes er stort set alle sammen universitetsuddannede såvel som universitetsansatte og statsfinansierede ultraliberalister: 4 Traditionen for kritik af de kommercielle succeskriterier begrænser sig til de ganske få lommer af kapitallogik, der er tilbage i forskerverdenen og uden for, dvs. de pensionerede tidligere universitetsansatte marxister. Denne tradition for kritik af kapitalismen er dog om muligt endnu mere blind for forståelsen for pengeskabelsens betydning, og fuldstændigt bundet op på en meget rigid forståelse for samfundet, som de mener entydigt kan udledes af deres udgave af en realøkonomisk materiel basis. 1

2 og bekræfte den neoklassiske økonomiske teoridannelse, som dogmatisk fx nægter at forholde sig til den måde, som pengene skabes på og det, at markedet måske ikke altid har ret. Forskerverdenen og industrien står sammen om, at markedet har ret, og at de overlevende på markedet er de bedst egnede. Deres neoklassiske selvforståelse går blindt og ideologisk op i det nittende århundredes utilitarisme, sådan som den formuleres af John S. Mill. De har nok i at gøre sig nyttige for de såkaldte vindere, uanset hvor mange paradokser og former for dysfunktion den såkaldt økonomiske succes kan identificeres med. De repræsenterer ureflekteret en blind servil underdanighed, formålsløs og dysfunktionel formålsmæssighed, det utilitaristiske men depraverede intellekt. Faktuel relation mellem stat og marked 5 Det faktum, at det netop er markedet, som er sat ud af kraft, når staten finansierer den del af industriens kapitalapparat, som skabes af universiteterne, det taler man ikke højt om. Tværtimod er det nu vedtaget af EU, at de offentlige forskningsmidler, som tilflyder industriens produktudvikling i universitetsregi, tæller direkte ind som bidrag til BNP et 6. Det sker samtidigt med, at prostitution og narkokriminalitet er blevet inddraget i målet for bruttoproduktet på EU-plan. Uanset, hvor dysfunktionel og eller unyttig og uproduktiv en aktivitet, der er tale om, så kan det bruges til at puste BNP et op med. At det underminerer det nærmeste, som man er kommet et mål for udviklingen i denne orden af social selvbeskrivelse, fordi man lader det negative tælle positivt i det, anfægter ikke forskerverdens debile intellekt. Det har nok i at være nyttigt for elendigheden. Relationen mellem mikroøkonomi og makroøkonomi kan ifølge mainstreamøkonomerne gøres op kvantitativt, lineært og analytisk 7. Hvad der finder sted af økonomisk tilvækst på mikroplan hos de enkelte aktører på markedet, det adderes således uden videre op i makroøkonomisk forstand, hvor resultatet sidestilles med et udtryk for fællesskabets sande almeninteresse. Det er matematisk, men verdensfjernt og falskt, især fordi pengenes skabelse og fordeling ikke tælles med. Pengeskabelse 8 De fleste penge skabes af markedet selv. Det er et tabu inden for mainstreamøkonomernes rækker. De hævder, mod bedre viden, at penge skabes uden for markedet, hvorfra de tilføres markedet. For at forstå, hvordan penge skabes, er det bedst at gå tilbage i den økonomiske videnskabs kongerække. Joseph A. Schumpeter 9 har i begyndelsen af 1930 erne formuleret, hvordan penge skabes af bankerne med långivningen. John M. Keynes 10 anerkender forklaringen, men forsøger allerede fra det tidspunkt, hvor han opdager bankernes pengeskabelse, at underspille bankpengenes betydning for økonomien. Det afgørende ved bankpenge er, at de påvirker markedets prisdannelse. Det afgørende er ikke, om de har værdi i sig selv, for det har de ikke https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=schumpeter+pengenes+v%c3%a6sen 10 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=keynes+treatise+on+money 2

3 De skabes fx af bankerne som fordringer på banken selv, der overføres til kunderne, dvs. godskrives kunderne, låntageren i forbindelse med långivningen. En sådan fordring på en bank, skabt af banken selv og godskrevet en kunde, kan bruges som betaling til en kunde i samme bank eller en kunde i en anden bank. Andre banker gør det samme. Mere end 90 % af de betalinger, som gennemføres på nationalt og overnationalt plan, gennemføres med fordringer, formuleret i forskellige valutaers navne, rettet mod bankerne/finanssektoren selv, som har udstedt fordringerne. Den slags penge er ikke noget værd, men virker alligevel som betalingsmiddel. De er ikke andet end fordringer, der gør det muligt for både udstedere og modtagere af dem at tilegne sig mere reelle værdier, varer og ydelser. Forudsætningen for, at den finansielle sektor kan skabe penge, er, at der allerede findes markedsværdi. Den pålydende markedsværdi, som man finder formuleret i de måleenheder, som pengene også er, danner grundlag for belåning. Når en bank låner penge ud, så tager den sikkerhed i kundens ejendom eller indtægt. Der skrives et lånebevis, en kontrakt, hvor kunden forpligter sig til at betale lånet tilbage. Denne fordring på kunden er bankens aktiv, og den optræder regnskabsmæssigt i opgørelsen over bankens solvens, dvs. opgørelsen over, hvor stor markedsværdi fordringerne på banken udgør i forhold til de fordringer, som banken har på andre kunder og banker. Priser og pengeskabelse 11 Når banken skaber penge, så stiger efterspørgslen, og dermed priserne i overensstemmelse med loven om udbud og efterspørgsel på de værdier, der danner grundlag for udstedelse af penge. Prisdannelsen afhænger altså af pengeskabelsen og omvendt. Dvs. markedsværdien bestemmes i høj grad af pengeskabelsen, og det udfolder sig på en måde, der ikke står i nogen entydig relation til det, man kunne kalde det økonomiske systems realøkonomiske produktion. Prisstigningerne på kapital, realkapital såvel som finansiel kapital, har været gigantiske over de sidste 40 år. I hele den periode er der skabt kolossale mængder af kreditpenge, bankpenge, markedsendogene penge, kontopenge som har taget udgangspunkt i markedets inflationsværdier. Pengene har helt uden om den reelle produktion sat markedsværdierne, dvs. købekraften er opstået med pengeskabelsen og fordelt lettere autark (løsrevet) i relation til realøkonomien. Penge, et tabu! Det er mainstreamøkonomernes største tabu. Dens neoklassiske model ser bort fra pengeskabelsen, og fokuserer på økonomien og prisdannelsen, som om at pengeskabelsen, markedets endogent skabte penge var neutrale 12 i forhold til skabelsen og fordelingen af købekraften. Optjent og ufortjent indkomst 13 Økonomernes snak om, at man må gøre sig fortjent til sin indkomst, gælder ikke for den finanssektor, som økonomerne lever af at give sin foretrukne selvbeskrivelse. Økonomerne lever af at imødekomme de købestærkes behov for en bekvem fremstilling af sin økonomiske funktion. Økonomerne er finansieret af den finansielle industri og staten. Deres konklusioner er bestilt og 11 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=penge+skabes+som+l%c3%a5n+i+markedets+inflationsv%c3%a6rdier

4 betalt på forhånd, dækket ind under markedets bestræbelser på at komme hurtigst muligt fra forskning til faktura og videre ud i intet. Loven burde hellere hede; Industriens tag selv bord 14 af konklusioner og ydelser, finansieret af staten på bekostning af forskning og videnskabelig sandhed. Den finansielle sektor lever af at lave penge, som er det samme som gratis fordringer på produktet. De laver penge til sig selv og til dem, som de låner ud til. Denne sektor tjener altså ikke penge, men laver dem. De fleste økonomiske værdier er opstået ud af det blå som fordringer på produktet, uden at der er blevet skabt noget i processen. Derfor truer det fri markeds bobleværdier hele tiden med at implodere. De er blevet urealistisk høje. C20 har fx aldrig være højere 15, obligationskurserne og huspriserne er alt for høje, takket være de gigantiske mængder af kreditpenge, som markedet har skabt. På globalt plan findes der i øjeblikket en mængde kreditpenge, som svarer til 199 billioner US$ 16. De store internationale analyseinstitutter beskriver dog ikke verdens gæld som verdens penge. Det ville gøre det alt for let at gennemskue den herskende ordens mangel på legitimitet. Blodig uret Pengeskabelsen har haft afgørende betydning for fordelingen af verdens rigdom. Det er med til at forklare, hvordan 85 mennesker kan eje 17 lige så meget som verdens fattigste 3,5 milliarder. Når økonomerne taler om det, som de kalder marginal nytteværdi af fx den sidst investerede nominelle pengeværdi, husker de omhyggeligt at glemme at tale om netop pengenes marginale nytteværdi for ejeren, det økonomiske menneske. I modellerne tæller den først tjente og den sidst tjente nominelle værdi nøjagtigt lige meget i forhold til BNP et, uanset, at den sidst tjente US$ for en af de rigeste 85 har så forfærdelig lille betydning for dette menneske i forhold til den først tjente hos den, der netop kun har en andel i pengeøkonomien, der svarer til en og kun en US$ om dagen. For den selvstændigt tænkende iagttager, der måtte være tilbage her, forsvinder gyldigheden af mainstreammodellernes mål for vækst og udvikling på et splitsekund. De bygger ikke op om en højere rationalitet eller noget almengyldigt mål for vækst og udvikling. Pengeskabelsen har sat markedets mere retfærdige prisdannelse ud af kraft. Konkurrencen og fordelingen på dette markeds betingelser er dybt uretfærdig. Særinteresse - ikke almene interesser Finanssektorens interesser falder sammen med de interesser, som ejerne af markedsværdierne har. Her er man ikke interesseret i, at resten af verden forstår den mekanisme, der har skabt og fordelt 14 Dansk erhvervslivs sponsorering står måske nok for et positivt bidrag til universiteterne, men sponsormidlerne kan lige så godt ses som de meget minimale beløb, der gives til konkrete projekter, som så startes op i universitetsregi, og som netop kun er beskedne i forhold til den samlede mængde af midler, der lægges til grund for hvert enkelt konkret forskningsprojekt. Sponsoreringen gør det muligt for sponsor at styre mange flere forskermidler i ønsket retning, end de beskedne midler som et sponsorat består i. Mekanismen kunne kaldes pengemultiplikatoren, og er mere relevant, end det, som begrebet står for i den klassiske beskrivelse af en ekstern kontrol med pengemængden i markedet. Erhvervslivet er stærkt repræsenteret i universiteternes styrende organer. Universiteternes formålsparagraffer identificerer nu mere end tidligere forskningens bidrag til BNP et, forskningens kommercielle værdi med forskningens almene berettigelse. Den generelle sociale beskrivelse af universiteterne er af samme grund ude af stand til at skelne forskningens værdi fra dens kommercielle værdi html 17 4

5 købekraften. I stedet forsøger man i en uendelighed på at beskrive markedet som en retfærdig mekanisme, der sørger for, at alle aktørers interesser er lige legitime, og med fortællingen om, at hvad der er godt for den ene, det er godt for alle andre. Det sker med budskabet om, at ingen kan få andel i produktet uden at bidrage til det, og at alles andel i købekraften derfor er legitimeret, fordi enhvers rigdom er betinget af en økonomisk tilvækst. Det er forkert, netop fordi pengene skabes som købekraft, uden at der nødvendigvis finder nogen realøkonomisk produktion sted. Budskabet, om at alle erhvervslivets særinteresser er identiske med samfundets almene interesser, sælger som varmt brød, hos dem der laver pengene, og dem som har andel i markedets inflationsværdier. Det går i tråd med budskabet om, at pengene, motivationen på mikroplan som følge af markedets lovmæssighed bygger op om udviklingen frem mod den bedste af alle verdener. Pengenes marked højt hævet Dette marked er skabt af pengene via de institutioner, som laver dem, dvs. den finansielle industri. Her ernærer man sig af at skabe penge, købekraft, fordringer på produktet, for det meste uden at bidrage til det. Den mest lukrative beskæftigelse af alle består i at lave penge. Det er langt mere lukrativt, end det er at tjene dem. Og selve det forhold, at det kan lade sig gøre at skabe købekraft uden at producere noget af virkelig værdi, er forklaringen på, at markedsværdierne ikke svarer til noget. De fører deres egen tilværelse højt hævet over realøkonomien, produktionen og imødekommelsen af rigtige menneskers virkelige behov. Sandhed og marked Men budskabet om, at de købestærke ikke behøver at have gjort sig fortjent til sin købekraft, penge, den køber de købestærke ikke. Her holder man fast i, at markedet bestemmer over sandheden om markedet. Påstanden, om at markedet har ret, er således formuleret og skabt på markedets betingelser, på markedet for budskaber. Problemet for dette budskab er, at spørgsmålet om sandheden om markedet ikke kan kvalificeres videnskabeligt af markedet, men kun på videnskabens betingelser. Markedet for budskaber har ophøjet sig selv til dommer i alle livets spørgsmål i alle af afkroge af det moderne Europas institutionaliserede udgave af Chicago-skolens hedeste drøm. Så den videnskabeligt kvalificerede beskrivelse af sandheden om, at pengeskabelsen er trådt i stedet for den funktionelle form for økonomi, henslæber en tilværelse i dette samfunds periferi. Markedstilhængerne køber ikke sandheden om markedet. De køber i stedet det salgbare budskab om, at markedet altid har ret. Sådan er det blevet. Den uafhængige forskning er ikke bare truet, men sat ud af kraft af markedsideologien, Cepos, Cevea, Kraka, New public management tænkning, dysfunktionel økonomisk rationalitet, dækket ind under svært økonomiske paroler om nødvendigheden af at redde økonomien osv. Sandheden om samfundet, dets økonomi m.m. er gået under for økonomi. Surt og sandt. Ingen af de kommercielle medier vil bringe dette budskab. Det passer ikke ind i den herskende ordens selvbeskrivelse. Snakken om at forsvare ytringsfriheden er af samme grund rent hykleri. Det gør ikke sandheden om det moderne samfund mindre sur eller sand. 5

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Penge magt medier religionskrig

Penge magt medier religionskrig Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Penge magt medier religionskrig http://ing.dk/debat/penge-magt-medier-religionskrig-174141 Jøder elsker penge, medier elsker jøder og politikere må benytte sig af både

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske)

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.22/7 2013 Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Kontrollen over de tre truer med at glide Den

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 19. marts 2015 Dias 1/22 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Penge magt medier religionskrig

Penge magt medier religionskrig Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Penge magt medier religionskrig Jøder elsker penge, medier elsker jøder og politikere må benytte sig af både politisk og økonomisk magt for at få og udøve magt. Denne

Læs mere

Karen-Margrethe Hansen Bager

Karen-Margrethe Hansen Bager Kickstart, 2. nov. 2011 100 sider på 10 min. Titel: Oplevelsesledelse og begivenhedsledelse Veje til øget motivation i offentlige virksomheder Belyst ved case fra Bornholms Regionskommune Politisk og Administrativt

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

DDF-arrangement Investering i ejendomme. Ved Peter Frische Cand. Polit, MRICS

DDF-arrangement Investering i ejendomme. Ved Peter Frische Cand. Polit, MRICS 1 DDF-arrangement Investering i ejendomme Ved Peter Frische Cand. Polit, MRICS Indhold Hvorfor ejendomme Strategi Industriens Pension Prisfastsættelse af ejendomme Hvorfor ejendomme Hvorfor ejendomme Fordele

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen.

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter, forlægger m.m. Steen Ole Rasmussen. Once upon a time in the west 1 Om de skabte skabere, de kreative kreaturer, bødlerne der faldt som ofrer for sig selv i en og samme

Læs mere

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af.

Pengenes væsen 1. Men: Pengenes væsen er lige nærværende og afgørende i og med enhver af de hændelser, som pengeøkonomien består af. Pengenes væsen 1 Das Wesen des Geldes er titlen på et værk, afsluttet i 1933 af Joseph A. Schumpeter (1883 1950). Det blev først udgivet af Fritz Karl Mann på Vandenhoeck & Ruprecht i 1970, 20 år efter

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Hvad gør vi for dig?

Hvad gør vi for dig? Hvad gør vi for dig? DA Hvad gør vi for dig? I de senere år har Europa været ramt af en international økonomisk og finansiel krise af hidtil usete dimensioner. Socialsikring, sygesikring, pensioner og

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Sanktioner (af og imod markedet)

Sanktioner (af og imod markedet) Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/4 2012. Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin

Læs mere

ALM. BRAND. Leasing....du har et mål - vi har et middel

ALM. BRAND. Leasing....du har et mål - vi har et middel ALM. BRAND Leasing...du har et mål - vi har et middel ALM.SUND FORNUFT økonomisk fornuft Du har et mål - vi har et middel Har du overvejet, at det kunne være en god ide at lease jeres person- og varebiler

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Project review Project Name: Fjernvarmeforsyning af Fløng Issued by: Landsbylauget Date: 02 Februar 2012 Doc. No.: Spørgsmål til Projektet Page 1 of 6

Project review Project Name: Fjernvarmeforsyning af Fløng Issued by: Landsbylauget Date: 02 Februar 2012 Doc. No.: Spørgsmål til Projektet Page 1 of 6 Issued by: Landsbylauget Date: 02 Februar 2012 Doc. No.: Spørgsmål til Projektet Page 1 of 6 1 ad 1.1 Indstilling - gennemføre myndighedsbehandling 2 ad 3, side 6 3 ad 3, side 7 4 ad 3, side 7 5 ad 3,

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Hvor langt kan du komme med din opsparing?

Hvor langt kan du komme med din opsparing? Hvor langt kan du komme med din opsparing? Sharesave Med Sharesave får du mulighed for at lave månedlige opsparinger gennem tre år og at bruge denne opsparing til at købe aktier i Thomas Cook Group plc

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Leasing giver frihed også økonomisk

Leasing giver frihed også økonomisk Leasing giver frihed også økonomisk Pas godt på dine transportudgifter Der er økonomisk fornuft i at lease Det er en rigtig god ide at lease din virksomheds person- og varebiler. Leasing giver store økonomiske

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 EU-Patentdomstolen Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 Ole Tange Lige så stærk fortaler for EU som modstander af EU-Patentdomstolen Partner i mindre dansk virksomhed som benytter IT men ikke laver udvikling

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere