Budskab, fællesskab og forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budskab, fællesskab og forskning"

Transkript

1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/ Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem, udbydes af foreningen Gode Penge 1, men efterspørgslen på budskabet er begrænset på markedet for den slags, hvor den videnskabelige sandhed i det hele taget ser ud til at være gået fra forskning til faktura og videre ud i intet. Markedets sandhed om markedet Spørgsmålet om sandheden om markedet overlades i vores del af verden til markedet at afgøre. Og hvis markedet kun er en dårlig dommer i spørgsmålet om, hvorvidt markedet er den sande dommer, så tenderer sandheden om markedet mod at gå under for markedet! Dette for markedet lidet flatterende budskab er videnskabeligt kvalificeret alene på logikkens strenge betingelser, for markedet har kun ret i sin dom, hvis det er den rigtige dommer. Spørgsmålet om, hvorvidt markedet har ret, kan markedet ikke selv afgøre. Det handler om habilitet og logik. Industriens budskab om sig selv som bedst egnet 2 Dansk industri har sat sig på universiteterne, og styrer forskningen ud fra hensynet til, hvad der tjener den bedst. Budskabet om, at det, der er godt for de snævre erhvervsinteresser, på ingen måde behøver at være det for fællesskabet i det hele taget, er tabu. Derfor er det dogmatik, når det hævdes, at markedet har ret. Det kan sidestilles med en form for socialdarwinisme, markedsideologiens udgave af jungleloven, der lader vindernes selvbeskrivelse tage patent på den sociale selvbeskrivelse, med fortællingen, om at vinderne ikke bare er vindere, men beviset på, at de og den fri konkurrence på markedet er garantien for udviklingen mod den bedste af alle verdener. Markedsaktørerne har sat sig på forskningen med det argument, at hvad der er godt for den ene, den der har magten over universiteterne, det er godt for alle andre! Konklusionen er bestilt af industrien. Staten betaler for forskningen, som industrien har sat til at formulere konklusionen. 3 Der udfolder sig af samme grund ikke ret meget kritisk eller selvstændig intellektuel aktivitet på de danske universiteter i øjeblikket 4. Man har nok i at gøre sig nyttig, udvikle produkter for industrien 1 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=gode+penge 2 3 De økonomer, som sidder på den officielle italesættelse af identiteten mellem kommerciel succes og almen succes er stort set alle sammen universitetsuddannede såvel som universitetsansatte og statsfinansierede ultraliberalister: 4 Traditionen for kritik af de kommercielle succeskriterier begrænser sig til de ganske få lommer af kapitallogik, der er tilbage i forskerverdenen og uden for, dvs. de pensionerede tidligere universitetsansatte marxister. Denne tradition for kritik af kapitalismen er dog om muligt endnu mere blind for forståelsen for pengeskabelsens betydning, og fuldstændigt bundet op på en meget rigid forståelse for samfundet, som de mener entydigt kan udledes af deres udgave af en realøkonomisk materiel basis. 1

2 og bekræfte den neoklassiske økonomiske teoridannelse, som dogmatisk fx nægter at forholde sig til den måde, som pengene skabes på og det, at markedet måske ikke altid har ret. Forskerverdenen og industrien står sammen om, at markedet har ret, og at de overlevende på markedet er de bedst egnede. Deres neoklassiske selvforståelse går blindt og ideologisk op i det nittende århundredes utilitarisme, sådan som den formuleres af John S. Mill. De har nok i at gøre sig nyttige for de såkaldte vindere, uanset hvor mange paradokser og former for dysfunktion den såkaldt økonomiske succes kan identificeres med. De repræsenterer ureflekteret en blind servil underdanighed, formålsløs og dysfunktionel formålsmæssighed, det utilitaristiske men depraverede intellekt. Faktuel relation mellem stat og marked 5 Det faktum, at det netop er markedet, som er sat ud af kraft, når staten finansierer den del af industriens kapitalapparat, som skabes af universiteterne, det taler man ikke højt om. Tværtimod er det nu vedtaget af EU, at de offentlige forskningsmidler, som tilflyder industriens produktudvikling i universitetsregi, tæller direkte ind som bidrag til BNP et 6. Det sker samtidigt med, at prostitution og narkokriminalitet er blevet inddraget i målet for bruttoproduktet på EU-plan. Uanset, hvor dysfunktionel og eller unyttig og uproduktiv en aktivitet, der er tale om, så kan det bruges til at puste BNP et op med. At det underminerer det nærmeste, som man er kommet et mål for udviklingen i denne orden af social selvbeskrivelse, fordi man lader det negative tælle positivt i det, anfægter ikke forskerverdens debile intellekt. Det har nok i at være nyttigt for elendigheden. Relationen mellem mikroøkonomi og makroøkonomi kan ifølge mainstreamøkonomerne gøres op kvantitativt, lineært og analytisk 7. Hvad der finder sted af økonomisk tilvækst på mikroplan hos de enkelte aktører på markedet, det adderes således uden videre op i makroøkonomisk forstand, hvor resultatet sidestilles med et udtryk for fællesskabets sande almeninteresse. Det er matematisk, men verdensfjernt og falskt, især fordi pengenes skabelse og fordeling ikke tælles med. Pengeskabelse 8 De fleste penge skabes af markedet selv. Det er et tabu inden for mainstreamøkonomernes rækker. De hævder, mod bedre viden, at penge skabes uden for markedet, hvorfra de tilføres markedet. For at forstå, hvordan penge skabes, er det bedst at gå tilbage i den økonomiske videnskabs kongerække. Joseph A. Schumpeter 9 har i begyndelsen af 1930 erne formuleret, hvordan penge skabes af bankerne med långivningen. John M. Keynes 10 anerkender forklaringen, men forsøger allerede fra det tidspunkt, hvor han opdager bankernes pengeskabelse, at underspille bankpengenes betydning for økonomien. Det afgørende ved bankpenge er, at de påvirker markedets prisdannelse. Det afgørende er ikke, om de har værdi i sig selv, for det har de ikke https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=schumpeter+pengenes+v%c3%a6sen 10 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=keynes+treatise+on+money 2

3 De skabes fx af bankerne som fordringer på banken selv, der overføres til kunderne, dvs. godskrives kunderne, låntageren i forbindelse med långivningen. En sådan fordring på en bank, skabt af banken selv og godskrevet en kunde, kan bruges som betaling til en kunde i samme bank eller en kunde i en anden bank. Andre banker gør det samme. Mere end 90 % af de betalinger, som gennemføres på nationalt og overnationalt plan, gennemføres med fordringer, formuleret i forskellige valutaers navne, rettet mod bankerne/finanssektoren selv, som har udstedt fordringerne. Den slags penge er ikke noget værd, men virker alligevel som betalingsmiddel. De er ikke andet end fordringer, der gør det muligt for både udstedere og modtagere af dem at tilegne sig mere reelle værdier, varer og ydelser. Forudsætningen for, at den finansielle sektor kan skabe penge, er, at der allerede findes markedsværdi. Den pålydende markedsværdi, som man finder formuleret i de måleenheder, som pengene også er, danner grundlag for belåning. Når en bank låner penge ud, så tager den sikkerhed i kundens ejendom eller indtægt. Der skrives et lånebevis, en kontrakt, hvor kunden forpligter sig til at betale lånet tilbage. Denne fordring på kunden er bankens aktiv, og den optræder regnskabsmæssigt i opgørelsen over bankens solvens, dvs. opgørelsen over, hvor stor markedsværdi fordringerne på banken udgør i forhold til de fordringer, som banken har på andre kunder og banker. Priser og pengeskabelse 11 Når banken skaber penge, så stiger efterspørgslen, og dermed priserne i overensstemmelse med loven om udbud og efterspørgsel på de værdier, der danner grundlag for udstedelse af penge. Prisdannelsen afhænger altså af pengeskabelsen og omvendt. Dvs. markedsværdien bestemmes i høj grad af pengeskabelsen, og det udfolder sig på en måde, der ikke står i nogen entydig relation til det, man kunne kalde det økonomiske systems realøkonomiske produktion. Prisstigningerne på kapital, realkapital såvel som finansiel kapital, har været gigantiske over de sidste 40 år. I hele den periode er der skabt kolossale mængder af kreditpenge, bankpenge, markedsendogene penge, kontopenge som har taget udgangspunkt i markedets inflationsværdier. Pengene har helt uden om den reelle produktion sat markedsværdierne, dvs. købekraften er opstået med pengeskabelsen og fordelt lettere autark (løsrevet) i relation til realøkonomien. Penge, et tabu! Det er mainstreamøkonomernes største tabu. Dens neoklassiske model ser bort fra pengeskabelsen, og fokuserer på økonomien og prisdannelsen, som om at pengeskabelsen, markedets endogent skabte penge var neutrale 12 i forhold til skabelsen og fordelingen af købekraften. Optjent og ufortjent indkomst 13 Økonomernes snak om, at man må gøre sig fortjent til sin indkomst, gælder ikke for den finanssektor, som økonomerne lever af at give sin foretrukne selvbeskrivelse. Økonomerne lever af at imødekomme de købestærkes behov for en bekvem fremstilling af sin økonomiske funktion. Økonomerne er finansieret af den finansielle industri og staten. Deres konklusioner er bestilt og 11 https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=penge+skabes+som+l%c3%a5n+i+markedets+inflationsv%c3%a6rdier

4 betalt på forhånd, dækket ind under markedets bestræbelser på at komme hurtigst muligt fra forskning til faktura og videre ud i intet. Loven burde hellere hede; Industriens tag selv bord 14 af konklusioner og ydelser, finansieret af staten på bekostning af forskning og videnskabelig sandhed. Den finansielle sektor lever af at lave penge, som er det samme som gratis fordringer på produktet. De laver penge til sig selv og til dem, som de låner ud til. Denne sektor tjener altså ikke penge, men laver dem. De fleste økonomiske værdier er opstået ud af det blå som fordringer på produktet, uden at der er blevet skabt noget i processen. Derfor truer det fri markeds bobleværdier hele tiden med at implodere. De er blevet urealistisk høje. C20 har fx aldrig være højere 15, obligationskurserne og huspriserne er alt for høje, takket være de gigantiske mængder af kreditpenge, som markedet har skabt. På globalt plan findes der i øjeblikket en mængde kreditpenge, som svarer til 199 billioner US$ 16. De store internationale analyseinstitutter beskriver dog ikke verdens gæld som verdens penge. Det ville gøre det alt for let at gennemskue den herskende ordens mangel på legitimitet. Blodig uret Pengeskabelsen har haft afgørende betydning for fordelingen af verdens rigdom. Det er med til at forklare, hvordan 85 mennesker kan eje 17 lige så meget som verdens fattigste 3,5 milliarder. Når økonomerne taler om det, som de kalder marginal nytteværdi af fx den sidst investerede nominelle pengeværdi, husker de omhyggeligt at glemme at tale om netop pengenes marginale nytteværdi for ejeren, det økonomiske menneske. I modellerne tæller den først tjente og den sidst tjente nominelle værdi nøjagtigt lige meget i forhold til BNP et, uanset, at den sidst tjente US$ for en af de rigeste 85 har så forfærdelig lille betydning for dette menneske i forhold til den først tjente hos den, der netop kun har en andel i pengeøkonomien, der svarer til en og kun en US$ om dagen. For den selvstændigt tænkende iagttager, der måtte være tilbage her, forsvinder gyldigheden af mainstreammodellernes mål for vækst og udvikling på et splitsekund. De bygger ikke op om en højere rationalitet eller noget almengyldigt mål for vækst og udvikling. Pengeskabelsen har sat markedets mere retfærdige prisdannelse ud af kraft. Konkurrencen og fordelingen på dette markeds betingelser er dybt uretfærdig. Særinteresse - ikke almene interesser Finanssektorens interesser falder sammen med de interesser, som ejerne af markedsværdierne har. Her er man ikke interesseret i, at resten af verden forstår den mekanisme, der har skabt og fordelt 14 Dansk erhvervslivs sponsorering står måske nok for et positivt bidrag til universiteterne, men sponsormidlerne kan lige så godt ses som de meget minimale beløb, der gives til konkrete projekter, som så startes op i universitetsregi, og som netop kun er beskedne i forhold til den samlede mængde af midler, der lægges til grund for hvert enkelt konkret forskningsprojekt. Sponsoreringen gør det muligt for sponsor at styre mange flere forskermidler i ønsket retning, end de beskedne midler som et sponsorat består i. Mekanismen kunne kaldes pengemultiplikatoren, og er mere relevant, end det, som begrebet står for i den klassiske beskrivelse af en ekstern kontrol med pengemængden i markedet. Erhvervslivet er stærkt repræsenteret i universiteternes styrende organer. Universiteternes formålsparagraffer identificerer nu mere end tidligere forskningens bidrag til BNP et, forskningens kommercielle værdi med forskningens almene berettigelse. Den generelle sociale beskrivelse af universiteterne er af samme grund ude af stand til at skelne forskningens værdi fra dens kommercielle værdi html 17 4

5 købekraften. I stedet forsøger man i en uendelighed på at beskrive markedet som en retfærdig mekanisme, der sørger for, at alle aktørers interesser er lige legitime, og med fortællingen om, at hvad der er godt for den ene, det er godt for alle andre. Det sker med budskabet om, at ingen kan få andel i produktet uden at bidrage til det, og at alles andel i købekraften derfor er legitimeret, fordi enhvers rigdom er betinget af en økonomisk tilvækst. Det er forkert, netop fordi pengene skabes som købekraft, uden at der nødvendigvis finder nogen realøkonomisk produktion sted. Budskabet, om at alle erhvervslivets særinteresser er identiske med samfundets almene interesser, sælger som varmt brød, hos dem der laver pengene, og dem som har andel i markedets inflationsværdier. Det går i tråd med budskabet om, at pengene, motivationen på mikroplan som følge af markedets lovmæssighed bygger op om udviklingen frem mod den bedste af alle verdener. Pengenes marked højt hævet Dette marked er skabt af pengene via de institutioner, som laver dem, dvs. den finansielle industri. Her ernærer man sig af at skabe penge, købekraft, fordringer på produktet, for det meste uden at bidrage til det. Den mest lukrative beskæftigelse af alle består i at lave penge. Det er langt mere lukrativt, end det er at tjene dem. Og selve det forhold, at det kan lade sig gøre at skabe købekraft uden at producere noget af virkelig værdi, er forklaringen på, at markedsværdierne ikke svarer til noget. De fører deres egen tilværelse højt hævet over realøkonomien, produktionen og imødekommelsen af rigtige menneskers virkelige behov. Sandhed og marked Men budskabet om, at de købestærke ikke behøver at have gjort sig fortjent til sin købekraft, penge, den køber de købestærke ikke. Her holder man fast i, at markedet bestemmer over sandheden om markedet. Påstanden, om at markedet har ret, er således formuleret og skabt på markedets betingelser, på markedet for budskaber. Problemet for dette budskab er, at spørgsmålet om sandheden om markedet ikke kan kvalificeres videnskabeligt af markedet, men kun på videnskabens betingelser. Markedet for budskaber har ophøjet sig selv til dommer i alle livets spørgsmål i alle af afkroge af det moderne Europas institutionaliserede udgave af Chicago-skolens hedeste drøm. Så den videnskabeligt kvalificerede beskrivelse af sandheden om, at pengeskabelsen er trådt i stedet for den funktionelle form for økonomi, henslæber en tilværelse i dette samfunds periferi. Markedstilhængerne køber ikke sandheden om markedet. De køber i stedet det salgbare budskab om, at markedet altid har ret. Sådan er det blevet. Den uafhængige forskning er ikke bare truet, men sat ud af kraft af markedsideologien, Cepos, Cevea, Kraka, New public management tænkning, dysfunktionel økonomisk rationalitet, dækket ind under svært økonomiske paroler om nødvendigheden af at redde økonomien osv. Sandheden om samfundet, dets økonomi m.m. er gået under for økonomi. Surt og sandt. Ingen af de kommercielle medier vil bringe dette budskab. Det passer ikke ind i den herskende ordens selvbeskrivelse. Snakken om at forsvare ytringsfriheden er af samme grund rent hykleri. Det gør ikke sandheden om det moderne samfund mindre sur eller sand. 5

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål? Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel. En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Markedsfundamentalisme Det moderne projekt Det ligger i præmissen for DET MODERNE PROJEKT, at løsningen på alverdens problemer går over politisk og økonomisk liberalisering!

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Etiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger mv.

Etiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger mv. Etiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger mv. 1. Formål De etiske regler sikrer en ramme for samspillet mellem lægemiddelindustri og patientforeninger mv., sådan at samarbejdet

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen. Februar 2016

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen. Februar 2016 Politik for mangfoldighed i bestyrelsen Februar 2016 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. GENERELT... 3 3. MANGFOLDIGHED... 3 4. KRAV TIL BESTYRELSENS KOMPETENCER, VIDEN OG ERFARING... 4 5. UDDANNELSE... 5 6.

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet!

Identitet og værd. Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! Identitet og værd Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/8 2013 Den hvis øjne du ser dig selv i er bærer af dit værd og din identitet! 1 Den hvis øjne og ører der ser og hører dig uden at du selv er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 19. marts 2015 Dias 1/22 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Referat OF møde 24-4-2012

Referat OF møde 24-4-2012 1. Valg af dirigent o Formand 2. Valg af referent o Shené 3. Godkendelse af referat o Vi godkender næste gang, da folk ikke har haft tid til at læse den 4. Nyt fra udvalgene o Helle vil gerne bestille

Læs mere

18. april 2012, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev

18. april 2012, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev 18. april 2012, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev Hvad lærte vi af finanskrisen? Mindre bank Mere likviditet Mere soliditet Mere kompetence Mere kvalitet Mere innovation Mindre Danmark Mere udland

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

ALM. BRAND. Leasing....du har et mål - vi har et middel

ALM. BRAND. Leasing....du har et mål - vi har et middel ALM. BRAND Leasing...du har et mål - vi har et middel ALM.SUND FORNUFT økonomisk fornuft Du har et mål - vi har et middel Har du overvejet, at det kunne være en god ide at lease jeres person- og varebiler

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt!

Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Penge værdi mening Økonomi Penge og gamle mennesker har noget til fælles: Produktivt vejer de mindre, men de kan købe alt! Hvordan skal penge defineres? Er penge bare

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

Penge magt medier religionskrig

Penge magt medier religionskrig Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Penge magt medier religionskrig http://ing.dk/debat/penge-magt-medier-religionskrig-174141 Jøder elsker penge, medier elsker jøder og politikere må benytte sig af både

Læs mere

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig!

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 14/10 2012. Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! For at modtage dagpenge eller bistandshjælp skal du bevise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvordan

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

ANDELSGARANT A.M.B.A. er din virksomheds vej til

ANDELSGARANT A.M.B.A. er din virksomheds vej til ANDELSGARANT A.M.B.A. er din virksomheds vej til bedre betalingsbetingelser hos leverandører bedre likviditet billigt, hurtigt, effektivt og nemt lavere omkostninger til finansiering øget økonomiske råderum

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Individualitet, fællesskab og anstændighed! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent

Læs mere

Fra vejledningen Udbud-trin-for-trin. Udvælgelseskriterier

Fra vejledningen Udbud-trin-for-trin. Udvælgelseskriterier Udvælgelseskriterier Den første sortering af tilbuddene sker på baggrund af en række udvælgelseskriterier. Her er der typisk tale om en række mindstekrav, der skal sikre, at leverandøren kan magte opgaven.

Læs mere

Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer.

Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) (Omtryk - 18-09-2015 - Yderligere bilag vedlagt) ERU Alm.del Bilag 7 Offentligt Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning

Læs mere