Plan, Byg og Erhverv KLIMATILPASNINGSPLAN FOR ODSHERRED KOMMUNE JUNI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan, Byg og Erhverv KLIMATILPASNINGSPLAN FOR ODSHERRED KOMMUNE JUNI 2014 1"

Transkript

1 Plan, Byg og Erhverv KLIMATILPASNINGSPLAN FOR ODSHERRED KOMMUNE JUNI

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og baggrund for planen Læsevejledning Ansvarsfordeling Målet Baggrund Værdikort og risiko Scenarier Planer og lovgivning 8 2. Resultater af kortlægningen Regnvand og kloakvand i fremtidens klima Oversvømmelse fra kloaksystemet Risikoområder i byerne 13 Rørvig 14 Nykøbing Sjælland 14 Annebergparken 16 Vig 16 Højby 17 Grevinge 18 Asnæs 18 Fårevejle stationsby 19 Hørve Byer uden risikokort 20 Egebjerg 20 Havnebyen 20 Fårevejle kirkeby 20 Svinninge Indsatser og ansvar i kommunens byer Dit ansvar som borger ved nedbørshændelser Problemer med havvand i fremtidens klima 24 Nykøbing Sj 25 3

4 Lammefjorden 25 Sjællands Odde 26 Ellinge strand 26 Kaptajnens mose 26 Havnebyen 26 Flyndersø 26 Egenæs Ansvar ved beskyttelse imod havet Handlinger til at beskytte Odsherred 28 Forberedelse af Beredskabet på situationer der opstår i forbindelse med klimaændringer 31 Blå/grøn strukturplan for Nykøbing Sj. og saneringsplan over kloakkerne. 31 Separering af fælleskloak og sanering 31 Nedsættelse af koordineret arbejdsgruppe 32 Nye retningslinjer for lokalplaner i kommunen 32 Facilitering af samarbejder omkring kystsikring 33 Information til virksomheder 33 Egenæs 33 Udvidelse af kortmaterialet i det åbne land 34 Plejecentre og Rådhuset 34 Helhedsplan for Asnæs 34 Litteraturliste 35 Bilag 1 Lokal værdikortlægning 36 Bilag 2 Oversigt over kort på kommunens hjemmeside 40 4

5 1.11. INDLEDNING OG BAGGRUND FOR PLANEN FN s klimapanel peger på, at fremtidens klima vil forandre sig. Den menneskeskabte klimaforandring der er skabt af en stigende udledning af drivhusgasser, blandt andet CO 2 og metan, bevirker, at der ophobes drivhusgasser i atmosfæren med en forstærket drivhuseffekt og opvarmning til følge. Klimascenarier peger på, at der i fremtiden vil opleves flere ekstremhændelser i form af tørke, oversvømmelser og stormfloder og et stigende havspejl. Gennem Jordens historie har klimaet gennemgået store forandringer og det betyder, at mennesker og dyr løbende må tilpasse sig til ændringer. Tilpasning kan være, at forlade områder hvor udfordringerne er for store til at kunne håndteres eller beskytte sig imod forandringerne ved at anvende tekniske løsninger. I visse områder kan der være skabt så store samfundsværdier, at det er nødvendig at beskytte området imod klimaforandringerne. I denne handleplan kan der læses om hvem der har ansvaret i hvilke situationer for at klimasikre sin ejendom eller virksomhed. Og hvilke løsninger der kan være på problemerne. I denne plan vil der desuden blive skildret hvilke problemer og udfordringer, Odsherred som område står overfor i fremtiden når det kommer til klimaforandringer. Vi vil også pege på løsninger, både nogle der kan iværksættes nu og i fremtiden. Ændringerne i klimaet sker over en lang tidshorisont, men arbejdet med at sikre kommunen imod forandringerne starter nu, da flere at de løsninger der er mulige, tager lang tid at iværksætte og kan være bekostelige. 1.2 LÆSEVEJLEDNING Odsherred Kommunens klimatilpasningsplan er lavet i samarbejde med Odsherred Forsyning. Der har i den indledende fase været lagt skemaer på nettet og annonceret efter lokal viden fra kommunens borgere og virksomheder omkring problemområder i forbindelse med oversvømmelser fra regnvand og havvand. Denne viden er blevet videregivet til det firma der har stået for kortlægningen af Odsherred Kommune og anvendt i kortlægningen. Udpegningerne kan desuden ses på kort på kommunens hjemmeside. Klimatilpasningsplanen for Odsherred Kommune er ikke et endeligt dokument, men er ment som en dynamisk plan, der kan videreudvikles i takt med at nye indsatser igangsættes. Klimaforandringer er desuden svære at forudsige og effekterne af dem kan overraske. Disse omstændigheder gør, at det er nødvendigt at opdatere klimatilpasningsplanen løbende både med hensyn til kort og til indsatsområder. 5

6 Klimatilpasningsplanen er udarbejdet i to opsætninger. Den ene udgave er et kommuneplanstillæg og den anden udgave er en længere version indeholdende baggrundskort mm. Begge udgaver kan hentes på kommunens hjemmeside og læses på rådhuset og administrationscentrene. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som et kommuneplanstillæg. Tillægget vil ikke indeholde alle baggrundskort og rapporter, men der vil være en oversigt over indsatser i form af retningslinjer og mål for klimatilpasning. Herudover er denne klimatilpasningsplan udarbejdet som et selvstændigt dokument med tilhørende baggrundsrapport fra kortlægningen, samt en nærmere gennemgang af kortlægningen. Klimatilpasningsplanen indeholder en kortlægning af oversvømmelsesscenarier for Odsherred Kommune med en fremskrivning på de anvendte data. Herudover indeholder den en værdikortlægning som er baseret på blandt andet ejendomsværdi og en risikokortlægning, der viser et sammenfald af risiko for oversvømmelse og af værdier. Planens primære sigte er, at kortlægge den fremtidige oversvømmelsesrisiko fra nedbør, hav og grundvand for at kunne skabe et kvalificeret grundlag at planlægge ud fra, så vi kan klimatilpasse og sikre fremtidigt byggeri. Samtidig identificerer planen en række indsatsområder, hvor enten risikoen for oversvømmelse er meget stor, eller hvor værdierne på spil er så høje, at det er nødvendigt at opstarte arbejdet med at sikre dem allerede nu. En oversigt over den samlede kortlægning der er lagt til grund for planen og som kan ses på kommunens hjemmeside findes i bilag ANSVARSFORDELING Ansvaret for klimatilpasning påhviler grundlæggende den enkelte grundejer, som derfor ikke kan forvente, at kommunen sikrer borgernes ejendomme. Kommunen er ansvarlig for at sikre egne ejendomme, men må som udgangspunkt ikke gå ind og beskytte enkeltmands ejendom (jf. kommunalfuldmagten). Dog må kommunen gerne tage initiativ til at klimasikre områder, hvis dette tjener en større almen interesse (fx forbedring af rekreative interesser, sikring af infrastruktur, naturgenopretning ol.). At et område er udpeget som indsatsområde i planen betyder derfor ikke, at kommunen nødvendigvis vil sikre disse områder alene, men at kommunen i samarbejde med berørte lodsejere vil medvirke til at udarbejde planer for mulige løsningsforslag. Herudover er det ikke alene fysiske indsatser der er udpeget i planen, men også indsatser, der fx kan være med til at forbedre det grundlag, der eksistere med hensyn til kortlægningen. Herudover kan en indsats også være at igangsætte samarbejder, der kan afhjælpe effekten af klimaforandringerne. De effekter, som ikke kan afværges i første omgang, eller der er for omkostningsfulde til at igangsætte, vil som udgangspunkt blive vurderet i forhold til en beredskabsindsats. Det samme er gældende i områder som kommunen ikke må gå ind og sikre, som nævnt ovenfor. Klimatilpasningsplanen gennemgår de udfordringer, der er i forbindelse med stigende og mere intensiv nedbør og øget havvand. Den fastlægger kriterierne for udpegningen af geografiske indsatsområder samt oplister en række tiltag, der kan iværksættes for at klimatilpasse Odsherred kommune.

7 Klimatilpasningsplanen følger kommuneplanens 12-årige sigte. Planen vil blive revideret efter behov, fx når tiltag har medvirket til at sikre truede områder, eller når ny viden giver anledning til at revurdere risikobilledet. Kommuneplantillægget sætter rammerne for kommende planlægning og byggeri i udsatte områder, samt indskriver de udpegede geografiske indsatsområder i en kommuneplanretningslinje, som foreskrevet i den statslige vejledning. 1.4 MÅLET Kommunalbestyrelsen har fastsat en række mål for klimatilpasning, som kan læses i kommuneplanstillægget og som afspejler de indsatser, der er udpeget i handleplanen i afsnit 4 i denne plan. I overensstemmelse med kommunens vision, lægger målene op til en helhedsorienteret klimatilpasningsstrategi, hvor samarbejde på tværs af offentlig og privat sektor og med frivillige på lokalt niveau er et vigtigt middel til at sikre, at Odsherred Kommune også i fremtiden er forberedt på klimaudfordringerne. På den måde medvirker klimatilpasningsplanen også til at støtte Byrådets vision om, at det fortsat er attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i Odsherred Kommune. 1.5 BAGGRUND Udpegningen af indsatser i planen er baseret på følgende kriterier: - Hvor er der størst risiko og de største værdier - Hvor der opnås størst synergieffekt med andre indsatser - Hvad kan der udføres hurtigt og let og med stor effekt - Hvor vil indsatsen være mest omkostningseffektiv - Muligheder for fællesprojekter med nabokommuner, vandselskaber og grundejere. - Hvilke indsatser er allerede igangsat i anden sammenhæng i kommunen I udpegningen af projekter er der desuden lagt vægt på at der kan laves projekter, som indeholder flere elementer end blot vandhåndtering. Det kan fx være attraktive rekreative byrum, eller nye grønne områder. De indsatser der er udpeget kan være blevet prioriteret højere end hvad risikokortene viser, hvis fx Odsherred Forsyning allerede har iværksat en indsats. Dette hænger sammen med den sidste retningslinje, der ligger bag udpegningen af indsatser. Det er vigtigt, at koordinere indsatser for klimatilpasning med andre indsatser, så der ikke udføres anlægsarbejde uden at der er taget stilling til eventuelle problemer med regn- eller havvand. 1.6 VÆRDIKORT OG RISIKO I forbindelse med klimatilpasningsplanen er der udarbejdet et værdikort, der viser hvilke værdier der er i kommunen. Værdikortet skal ifølge vejledningen fra Naturstyrelsen som minimum vise værdien af bygninger, som kan blive oversvømmet og som hermed udgør et grundlag for at vurdere hvor de største værdier kan være truet. 7

8 Ud over de kriterier som vejledningen foreskriver, har kommunen valgt også at kortlægge for en række andre værdier som er vigtige for kommunen. De værdier der er medtaget i planen, er valgt på baggrund af en antagelse om, at der i en landkommune som Odsherred findes mange værdier der ikke umiddelbart besidder en tilsvarende bygningsværdi. Et par eksempler er fx kulturarv og naturområder. Værdierne er prioriterede efter hvor stor fare der er for; forurening ved en oversvømmelsessituation, efter hvor stor effekt oversvømmelserne har på samfundsøkonomien, i hvor høj grad det ødelagte ikke kan erstattes (irreversibelt), samt hvor meget betydning værdierne har for lokalområdet. Den fulde liste til værdikortlægningen kan ses i bilag 1 og på kort på kommunens hjemmeside. Herudover er der udarbejdet et risikokort, der er baseret på oversvømmelsesog værdikortet. Risikokortet sammenholder hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse og hvor der er de største værdier. Risikokortet er kun udarbejdet i de kloakerede områder SCENARIER PLANER OG LOVGIVNING Til baggrund for klimatilpasningsplanen anvendes et scenarier for udviklingen i klimaforandringerne der anbefales af Klima- og Energiministeriet, det såkaldte scenarie A1b. Scenariet er en prognose for, hvordan klimaet ændrer sig i femtiden. Herudover er der anvendt Klima- og Energiministeriets vejledning for kommunernes arbejde med klimatilpasningsplaner og Regeringens handleplan for klimasikring af Danmark. I A1b scenariet forventes havspejlet omkring Danmark at stige mellem 0,8 meter og maksimalt 1,5 meter i forhold til i dag. Ved kortlægning af kloakkerne, anvendes estimerede nedbørshændelser i år Figur 1 viser forholdet imellem de to overordnede direktiver, vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet i forhold til kommuneplanen og klimatilpasningsplanen. De to direktiver er implementeret i dansk lovgivning og udmøntes på kommunalt niveau som vandhandleplaner og risikostyringsplaner. Kommuneplanen og klimatilpasningsplanen har indflydelse på følgende sektorplaner som kommunen har under sin myndighed. Vandforsyningsplan Spildevandsplan Beredskabsplan Vandhandleplaner Risikostyringsplaner Vandløbsregulativer Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. 8

9 Overblik over planer og lovgivning på området Vandrammedirektiv Oversømmelsesdirektiv Kommuneplan Handlingsplan for klimatilpasning Sektorplaner Figur 1 oversigt over planer I følgende afsnit gennemgås resultaterne af kortlægningen for oversvømmelser fra hav og nedbør. Resultaterne gennemgås i vilkårlig rækkefølge og er ikke listet efter hvor hårdt ramte områderne vil blive af oversvømmelserne. Resultaterne kan desuden ses på kommunens hjemmeside i kortform, hvor der også kan zoomes ind på et mindre område og se nærmere på effekterne her. 9

10 10

11 RESULTATER OG KORTLÆGNING 2.1 REGNVAND OG KLOAKVAND I FREMTID- ENS KLIMA Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr. Der vil desuden være øget intensitet, hyppighed og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Der kan forventes mere nedbør- især om vinteren. Det forventes, at somrene vil byde på længere tørre perioder kombineret med kraftigere skybrud. I mange områder forventes det herudover, at grundvandsspejlet vil ændre sig. I det åbne land vil det ændrede nedbørsmønster betyde, at lavninger i terrænet kan blive vandlidende samt at arealer omkring vandløbene i stigende grad oversvømmes. I byerne bliver eksisterende kloaksystemer belastede og flere steder Kort 1 blue-spot ved en 100-års-hændelse i Asnæs. 11

12 vil der ikke være kapacitet nok, hvilket vil bevirke at der vil være flere steder med vand på terræn end i dag. samles vandet på veje eller lignede, vil dette ikke nødvendigtvis være et problem for byerne, men samles vandet i en lavning med bebyggelse, er der risiko for oversvømmelse af bebyggelsen. Der er udarbejdet blue-spot-kort over både byer og det åbne land. Kortene viser hvor der er lavninger i terræn som vandet vil samle sig i ved forskellige nedbørssituationer. I byerne betyder det, at vandet kan give problemer, hvis kloakken er overbelastet og i det åbne land hvis der ikke er etableret dræn, grøfter og lignende. Kortene over blue-spot kan ses på kommunens hjemmeside. 2.3 OVERSVØMMELSE FRA KLOAKSYSTEMET Odsherred Forsyning har fået udarbejdet kort over hvor der vil være stuvning til terræn af spildevand, hvis kloakken er overbelastet. Herudover er der lavet yderligere analyse af, hvordan vandet vil bevæge sig ved oversvømmelser i nedenstående områder, en såkaldt Mike Flood-analyse. Mike Flood-analysen tager hensyn til kapaciteten af kloakken, samt hvordan vandet bevæger sig og viser derfor, hvor kloaksystemet ikke er dimensioneret til at kunne aftage regn ved ekstremsituationer. Der er udarbejdet Mike Flood for følgende områder: Rørvig Højby Nykøbing Sj. Vig Asnæs Fårevejle stationsby Hørve Grevinge Anneberg Parken 12 Områderne er udpeget efter hvor mange stuvninger fra kloak Mike Urban-kortene viser. Områderne omfatter de steder hvor der er flest stuvninger af kloakvand over terræn inden for de kloakerede arealer. Områderne er desuden udpeget med baggrund i, hvor der er planer om byomdannelse og byudvikling i kommuneplanen og kommunens hovedbyer, da disse indeholder de fleste servicefunktioner i form af boliger, erhverv, handel og service. Herudover er også medtaget de områder, hvor der er høj forekomst af bevaringsværdige bygninger og kulturarv i forhold til værdikortlægningen. I bilag 2 ses korteksempler på Mike Flood over udvalgte byer. Kortene kan desuden ses på kommunens hjemmeside. På kommunens hjemmeside kan man se eksempler på forskellige regnhændelser og den risiko der opstår hvert 5. år hvert 10. år eller hvert 50. år ved denne hændelse. I spildevandsplanen fastsætter Byrådet et serviceniveau for kloakkers kapacitet. På nuværende tidspunkt er dette niveau fastlagt igennem Bilag 12 til For-

13 slag til Spildevandsplan funktionspraksis for Odsherred Forsyning. Dimensioneringen ved nyanlæg og renovering er bestemt til, at regnvand maksimalt stuver til terræn en gang hvert 5. år og at vand fra fællessystemer med regnvand og kloakvand højst stuver til terræn en gang hvert 10. år. Der er ikke taget forsikringsdata med i klimatilpasningsplanen og der kan derfor ikke gives et præcist billede af omfanget af skader der er sket ved forskellige hændelser i forhold til spildevand og regnvand i kommunens byer. Omfanget af skader vil blive indsamlet fra forsikringsselskaber som en indsats til udvidelse af vidensniveauet omkring klimatilpasning i Odsherred kommune. 2.4 RISIKOOMRÅDER I BYERNE Som en del af klimatilpasningsplanen skal der udarbejdes risikokort over Odsherred Kommune. Et risikokort viser hvor oversvømmelser vil have de største samfundsomkostninger. Risikokortet beregnes ved at sammenholde værdikort og oversvømmelseskort. Værdikort er leveret af Niras til Odsherred Kommune, og beskrevet i bilag 2. Oversvømmelseskortene er leveret af Odsherred Forsyning og omfatter regnvandskloakerede oplande i Hørve, Fårevejle Stationsby, Asnæs, Vig, Højby, Nykøbing S/Moseby og Rørvig. Oversvømmelseskortene viser oversvømmelser fra kloak ved regn med gentagelsesperioder på 5, 10, 20, 50 og 100 år i klimascenarie år Områder med risiko for oversvømmelse og skade på værdier er inddelt i farvekategorier efter hvor høje skaderne vil være. Inddelingen ses nedenfor. I følgende afsnit gennemgås resultater af risikokortene for alle de byer, hvor der er udarbejdet risikokort. De kort over Mike Flood der ligger som baggrund for risikoen for oversvømmelse i byerne, kan ses i bilag 2 og på kommunens hjemmeside. 13

14 Rørvig Kort 1 viser risikobilledet for Rørvig området. På kortet kan man se, at der er et område i Rørvig hvor omkostningerne kan forventes at overstige kr. ved en ekstremsituation. Der er herudover fire områder hvor omkostningerne kan forventes at være imellem kr. og kr. Kort 2 risikokort Rørvig. Nykøbing Sjælland I den nordlige del af byen ses spredte områder hvor der er øget risiko for skader i forbindelse med regnhændelser. Der er flere områder hvor risikoen for omkostningerne ligger imellem kr. og kr. 14 Kort 3 risikokort Nykøbing Sj nord.

15 Længere mod syd i Nykøbing ses der en række gule områder samt et par enkelte røde. I de røde områder er der risiko for omkostninger de ligger over kr. Kort 4 risikokort Nykøbing Sj syd. Sygehusvej: en blue-spot er identificeret ved sygehusvej med mulighed for oversvømmelse af parkeringsareal og enkelte bygninger. Holst have: en blue-spot ved en 50 års-hændelse er identificeret vest for Havnegade. Der er risiko for oversvømmelse af flere bygninger. Syd for jernbanen: en blue-spot ved en 10 års-hændelse er identificeret ved Egebjergvej. Der vil være risiko for oversvømmelse af flere ejendomme. Syd for renseanlægget: to blue-spots ved en 10 års-hændelse er identificeret ved Fregatvej, der vil være risiko for oversvømmelse af flere ejendomme. Havnegade: der er identificeret en blue-spot ved en 10 års-hændelse med risiko for vejoversvømmelser hvor jernbanen starter. Billesvej: ved en 100 års-hændelse vil der være risiko for oversvømmelse ved krydsningen mellem Billesvej og Savværksvej. Odsherredvejen- Vangen: der vil være risiko for oversvømmelse af erhvervsområdet. Blichervej: ved en 10 års-hændelse vil der være risiko for oversvømmelse af Blichervej og enkelte ejendomme. 15

16 Annebergparken Digterparken: ved en 10 års-hændelse er der to steder på i Digterparken risiko for oversvømmelse. I Annebergparken er der to områder der ligger i kategorien på over kr. både øst i området og vest for Anneberg. Herudover er der i midten af Anneberg lokaliseret et område med middel omkostninger. Anneberg: ved en 20 års-hændelse er der risiko for oversvømmelse i den nordvestlige del. Området er blevet separatkloakeret, da der har været oversvømmelser tidligere. Kort 5 risikokort Anneberg. Egebjergvej: Fremtidige havsspejstigninger viser, at Egebjergvej bliver delvist oversvømmet især ved Anneberg Stræde. Vig Ved Vig er der en række områder i mellem kategorien, mens de fleste områder falder under kategorien kr. til kr. Holbækvej-Nygade: der ligger to blue-spots i området. Disse medfører risiko for oversvømmelse ved en 20 års-hændelse. Gammel Nykøbingvej- Mejerivej og Vig Hovedgade: der er tre blue-spots i dette område. Vandet vil transporteres nordfra indtil det når sø ved Vig Hovedgade. Hvis bassinet ikke har tilstrækkelig kapacitet vil det medføre tilbagestuvning på terrænet med risiko for oversvømmelse af enkelte huse. 16

17 kort 6 risikokort Vig. Højby I Højby er der en del spredte områder hvor der er gule eller orange kategorier. Nyvej: Nyvej risikerer at blive oversvømmet sammen med enkelte bygninger langs med vejen. Der er ved siden af Rådhuset også risiko for oversvømmelse. Kort 7 risikokort Højby. 17

18 Grevinge Risikokortet for Grevinge ser så pænt ud, at det ikke er medtaget her, der er hermed heller ingen indsatser planlagt i området. Asnæs I Asnæs er der en del røde og mørkere orange områder. Der er en del sammenhængene problemområder og nogle af områderne i den sydlige del af byen er lokaliseret ved jernbane og erhvervsvirksomheder. Asnæs Centret: der er identificeret en stor blusspot ved centeret og dele af Centervejen. Vandet strømmer fra et større område nordfra og fortsætter mod Rådhusvej. Der er risiko for oversvømmelser, hvis vandet ikke stoppes opstrøms. Grundet terrænet vil vandet samle sig i området hvis kloakken er overbelastet. Lindevangen-Torvevangen: området er også i risiko for oversvømmelse ved en 10 års regn. Toftegårds Erhvervsområde: en stor blue-spot dækker området. Vandet strømmer forbi området og imod Rådhusvej. En grundvandsstigning på 70 cm vil også medføre oversvømmelser i Toftegårds erhvervsområde, ved Solsortevej og nord for jernbanen. Kort 8 risikokort Asnæs. 18

19 Fårevejle stationsby I Fårevejle er der hele tre områder i risikokortet der falder under den højeste værdi med hensyn til omkostninger. Der er desuden et sammenhængene område i byens nordvestlige del hvor store dele af området falder under middel kategorien i risikobilledet. Bøgevænget- Birkevænget- Poppelvænget: ved en 10 års-hændelse er der risiko for oversvømmelse. Generelt set, er oversvømmelsesproblematikken i Fårevejle betinget af de lave områder ved Lammefjorden. Kort 9 risikokort Fårevejle Stationsby. Hørve Der er spredte områder i Hørve hvor der kan forventes at opstå problemer. I byens sydvestlige del er der et risikoområde der falder i den røde kategori. Klidegårdsvej-Kildevej-Hørve Kirkevej: der er et stort blue-spot i området ved en 100 års-hændelse. Forsyningen har tidligere oplevet stuvning til terræn hvor vandet er løbet fra vejen og ind i et hus. Engmose-Maglebjergvej: vandet vil vestfra afstrømme på overfladen i retning af Engmosevej. Der er risiko for oversvømmelse af flere huse. Bakkedraget: der er risiko for oversvømmelse af vejen. Elmkær: der er risiko for oversvømmelse af enkelte bygninger. Industrivej: der er risiko for oversvømmelse af industribygninger. Sølvagervej: der er risiko for oversvømmelse af enkelte bygninger. Hørve Kanalvej- Lammefjordvej: Lammefjordsvejen er placeret i lavtliggende terræn. Området har været mere eller mindre konstant vandlidende. Området bliver oversvømmet ved kraftig regn. Bassinet ved Banevej mangler kapacitet. 19

20 Kort 10 risikokort Hørve. 2.5 BYER UDEN FOR RISIKOKORT Egebjerg Der er enkelte steder i Egebjerg der er risiko for oversvømmelse. Området syd for Engvang ved Egebjerg International er dækket af en bluespot. Området ved Skolelodden og Kløverstien er også dækket af en blue-spot. Havnebyen Østre Havnevej: en blu-espot ved 10 års-hændelse skaber risiko for oversvømmelse ved Nordgårdsvej, Østre Havnevej og Jessensvej. Oddenvej-Solbakken: en blue-spot skaber risiko for oversvømmelse af enkelte huse. Vestre Havnevej: der er risiko for oversvømmelser fra hav allerede i dag. der er tidligere oplevet, at hele kajen stod under vand, samt en stuvning vest for området. En kombination af højt grundvandsspejl og lavninger gør området sårbart. Der er stor risiko for at havvand i fremtiden oversvømmer terrænet hvis der ikke etableres beskyttelsestiltag. Fårevejle kirkeby 20 Plejecenteret: der er ved en 10 års-hændelse risiko for at plejecenteret vil have en oversvømmelse.

21 Enghavevej: enkelte ejendomme ved Engehavevej ligger ved en blue-spot. Adelers alle: i enden af Adelers Alle er der ved en 20 års-hændelse risiko for oversvømmelse af enkelte ejendomme. Svinninge Søgårdssvinget: der ligger en stor blue-spot hvor der er risiko for oversvømmelse ved en 20 års-hændelse. Flere huse vil blive oversvømmet. 2.6 INDSATSER OG ANSVAR I KOMMUNENS BYER Nedenfor beskrives indsatser og ansvar i forhold til stuvning at vand i byerne. Beskrivelserne tager udgangspunkt i, at der ikke kan forventes at ske skader på bygninger, hvis vandet ikke stiger til over 10 cm over terræn. Ved en oversvømmelse på under 10 cm er det som hovedregel kun kældre der er i risiko for at blive beskadiget. Det er den enkelte husejers eget ansvar at sikre sin kælder. Der kan være områder, hvor det er muligt for kommunen at sikre området til mere end det vedtagne serviceniveau og samtidigt opnå at tilføre områderne nye værdier. Dette er der taget stilling til i udpegningen af indsatser til klimatilpasningsplanen, da der på denne måde kan opnås flere fordele for borgerne i form af fx forskønnelse. En måde hvorpå kommunen kan sikre Odsherred på er ved at sammentænke indsatser for klimatilpasning med vedligeholdelse af veje og grønne områder. Forhøjede kantsten kan fx være med til at lede regnvand væk fra beboelser og ind på egnede arealer til tilbageholdelse af vandet indtil det kan nedsive. Der er desuden mulighed for at tænke regnvandsløsninger med i grønne arealer. Dette kan være med til at gøre områder modstandsdygtige og til at kunne håndtere større regnvandshændelser. Det kan fx gøres ved at lave midlertidige vandløb, grønne regnvandsbede og bassiner med permanent vandspejl. Mulige tiltag i områder med risiko for oversvømmelse ved skybrud: Traditionel udvidelse af kloaksystemets hovedledninger Separatkloakering Magasinering af overskudsvand Sikre at vandet løber til arealer der ikke beskadiges af vandet fx boldbaner, grønne områder mm. Nedsivning og lokal infiltration af regnvand via faskiner, grøfter, regnvandsbede, gennemtrængelige (permeable) belægninger mm. Forsinkelse af vandet i rekreative bassiner Det er desuden en mulighed at sikre kloakkerne til mere end en 5-års regnhændelse ved at fastsætte et højere serviceniveau i spildevandsplanen. Dette kan ske ved vedtagelse af en ny spildevandsplan. Omkostningerne ved at hæve serviceniveauet vil påvirke spildevandstaksterne. 21

22 2.7 DIT ANSVAR SOM BORGER VED NEDBØRSHÆNDELSER Som borger han man også selv ansvar i forhold til oversvømmelser fra regnvand og kloak. Nedenfor er det listet hvilket ansvar man selv har for at sikre sig imod oversvømmelser: At sikre sig imod kælderoversvømmelser fx med højtvandslukke eller pumpe. Hvis der alligevel sker en oversvømmelse af kælder er det dit eget ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderen, mens forsyningen har pligt til at fjerne spildevandet fra stueplan. At holde vandt fra ens egen grund på grunden. Fx må tagvand og vand fra faste belægninger ikke belaste naboejendomme. Hvis grunden eller ejendommen er tilsluttet kloakforsyningen med regnvand må man maksimalt aflede hvad der svarer til naturlig afstrømning dvs. 2 l/sek/ha At sikre faciliteter der kan tilbageholde regnvand ud over naturlig afstrømning. Dette kan ske ved hjælp af faskiner, søer, lavninger mm. For at se indsatser som kommunen vil igangsætte for oversvømmelser i byerne se kapitel 4. I følgende afsnit vil problemområder for havvand i kommunen blive gennemgået. 22

23 23

24 PROBLEMER MED HAVVAND I FREMTIDENS KLIMA Vandstanden i havene og langs de danske kyster stiger som følge af varmere klima og stigningerne forventes at blive kraftigere i fremtiden. Der er stadig usikkerhed omkring i hvilken størrelsesorden at denne stigning vil forekomme, men der forventes en stigning på imellem 20 og 140 cm i løbet af det 21 århundrede. Usikkerheden omkring hvilken størrelsesorden at havspejsstigningerne vil have er helt afhængig af hvor store temperaturændringer vil blive. Vandstandsstigninger er desuden afhængige af hvilken effekt temperaturstigningerne har på de store iskapper på Grønland og Antarktis. Et af de steder, hvor klimaændringer forventes at have størst effekt er i kystområderne. Dette skyldes både det stigende havspejl og ændrede stormmønstre. Ved stormflodssituationer vil der især opstå problemer i kystnære områder. I forbindelse med en kombination af de rigtige omstændigheder, som der var til stede under stormfloden i december 2013, vil de udsatte områder opleve store problemer. Dette billede vil kun forværres i fremtiden i takt med at vandet stiger og ændringer i stormmønstre opstår. Når middelvandstanden i havet stiger kan den maksimale vandstand ved stormfloder forventes at vokse nogenlunde tilsvarende eller hurtigere. Det bedste bud på vandstaden ved en 100 års-hændelse i fremtiden er vandstaden i dag plus den forventede havstigning korrigeret for landhævning og vind. Lokale forhold som tidevand kan også påvirke fremtidige stormflodsvandstande. Kortlægningen over oversvømmelse fra hav i kommunen er baseret på hændelser i år dette er et højere niveau end det er nødvendigt at kortlægge for i forhold til vejledningen for klimatilpasningsplaner. Det giver dog mening i forhold til etablering af kystbeskyttelse, at investeringerne er fremtidssikrede så man ikke skal lave projekterne om eller udvide anlæg, da det er store investeringer. Kortene over stormflodshændelser viser den maksimale udbredelse af vandet ved forskellige hændelser. Kortene kan ses på kommunens hjemmeside. 24

25 Kort 11 oversvømmelse fra hav ved en 100-års-hændelse i år Ovenstående kort er et eksempel på en stormflodshændelse i år Områder der bliver omfattet af en stormflodshændelse nu eller i fremtiden er listet nedenfor. Områderne er gennemgået i vilkårlig rækkefølge og afspejler ikke hvor mange problemer der er i områderne imellem. Nykøbing Sj Ved stigende vandstand og storme vil der ske oversvømmelser af store arealer ved Nykøbing Sj og Hov vig. Kortene viser, at diget er for lavt og risikerer at blive oversvømmet ved en 100 års stormflod. Lammefjorden Sommerhusområderne ved lammefjorden og Sidinge fjord og op langs kysten ligger lavt og de yderste huse kan blive oversvømmet. Digerne ved Lammefjorden og Sidinge fjord kan med fordel gennemgås for huller i terrænet ved eventuelle udkørsler eller andet. Sidinge Dæmningen forventes, at være for lav. Dæmningen ved Lammefjorden skal undersøges nærmere for risiko for oversvømmelse. 25

26 Sjællands Odde Sommerhusområdet ved Odden ud mod Sejerø bugt bliver oversvømmet. Ellinge strand Muligheder for oversvømmelse af sommerhuse langs med Ellinge strand hvor diget er 2,5 meter højt. Her kan med fordel kontrolleres at der er højvandslukker på alle rørførte grøftgennemføringer. Kaptajnens mose Der er ved Kaptajnens mose mellem den nye motortrafikvej og Nr. Asmindrup risiko for oversvømmelser. Havnebyen Havnebyen, her bliver havnen nu og da oversvømmet, men generelt ligger byen højt. Flyndersø Der er risiko for oversvømmelse af det internationale naturbeskyttelsesområde ved Flyndersø. Egenæs Der er risiko for oversvømmelse fra havet ved Egenæs ANSVAR FOR BESKYTTELSE IMOD HAVET Ansvaret ved oversvømmelser fra hav ligger primært ved den enkelte lodsejer. Det er kun hvis der er almene interesser til stede, at ansvaret ikke kun hviler på den enkelte lodsejer. Kommunen har ikke mulighed for at finansiere anlæg og sikringsløsninger. Dette skyldes Kommunefuldmagten der skal sikre, at alle borgere stilles lige. Kommunen har dog andre handlemuligheder i forhold til at hjælpe med til at beskytte borgernes værdier. Kommunen har igennem de seneste år hjulpet til med at facilitere samarbejder imellem borgerne omkring kystbeskyttelsesprojekter. Herudover kan kommunen også hjælpe til med at låne penge ud til et projekt og til at hjælpe med dialogen med Kystdirektoratet og med at afholde borgermøder. Kommunen kan medfinansiere anlæg hvis kommunen er grundejer eller der er overordnede interesser på spil. Overordnede interesser kan fx være hvis arbejdspladser, kulturmiljøer eller rekreative interesser er truede. Kommunen kan inddrage naturbeskyttelse, naturgenopretning og vandløbsrestaurering når et område klimatilpasses. Herudover kan kommunen igennem lokalplaner reservere arealer til anlæg der skal være med til at sikre bagvedliggende områder. I følgende afsnit er det konkretiseret hvilke tiltag Byrådet i Odsherred kommune vil igangsætte for at forberede kommunen på effekterne af de kommende klimaændringer. Der er både listet indsatser for byer, det åbne land og kysterne. Handlingerne er omsat til mål og retningslinjer i kommuneplanstillægget.

27 27

28 HANDLINGER TIL AT BESKYTTE ODSHERRED Det er vigtigt i forhold til klimaforandringer at holde for øje, at det er meget forskelligt hvilke effekter klimaforandringerne vil have i kommunen nu og i fremtiden. Nogle effekter vil ramme kommunen tidligere, mens andre først vil ramme længere ude i fremtiden. Det samme er tilfældet når det drejer sig om at afværge effekten af klimaforandringerne. I nogle tilfælde vil de nødvendige indsatser tage en årrække at etablere og det er ikke muligt at sætte alle indsatser i gang samtidigt. Der kan desuden være områder hvor kommune som nævnt, på grund af ansvarsfordeling, ikke direkte kan gå ind og igangsætte projekter der løser problemerne. Derfor en den første indsats der er udpeget i planen en løsning, der kan afhjælpe skader indtil afværgeforanstaltninger kan igangsættes. Indsatserne er listet efter hvor hurtigt de kan igangsættes og er prioriteret efter hvor risikokortene viser, at der er størst risiko for skade. Herudover er indsatserne som nævnt prioriteret efter hvor der er store lokale værdier der er i risiko for at blive ødelagt, samt hvor der er mulighed for at kombinere dem med allerede planlagte indsatser. Det skal påpeges, at det ved nogle af indsatserne er delvist op til andre aktører som borgere og virksomheder, hvor vidt indsatsen lykkes til fulde. Dette er fx gældende ved indsatser for at beskytte områder langs kysten. Nedenfor er indsatser som kommunen ønsker at igangsætte listet. Ud over skemaet, er der efterfølgende en forklaring til hver indsats. 28

29 Indsats Aktiviteter Beskrivelse Igangsættelsesdato Koordineret Beredskab Borgerkampagner Blå/Grøn strukturplan for Nykøbing Sj. Beredskabsøvelser Varslingssystem til borger og virksomheder Gennemgang af sammenhængen imellem problemer med oversvømmelse fra hav og regnvand i byen Saneringsplan for kloakkerne Udpegning af løsningsmuligheder Udførelse af samlet plan for Nykøbing Sj Kommunen har igangsat et projekt, hvor der er fokus på at danne et Beredskab for effekterne af klimaforandringerne. Beredskabet skal koordineres imellem kommunens administration, Odsherred Forsyning og Beredskabet så det bygges op så optimalt som muligt Kommunen vil gennemføre en koordineret indsats med Forsyningen omkring muligheder for at klimasikre Nykøbing Sj. i planen ses på muligheder for at kombinere med rekreative indsatser. Medio 2014 Slutningen af 2014 Saneringsplaner for kloak Saneringsplan for kloak i Vig Saneringsplan for Højby Saneringsplan for havnebyen Odsherreds Forsyning påbegynder saneringsstrategien for kloaksystemet. Igangsættes 2014 Separering af fælleskloak i Svinninge/Nr. Asmindrup Nedsættelse af koordineret arbejdsgruppe Udpegning af relevante medarbejdere Fælles fokuseret forløb med opkvalificering af medarbejdere i administration og forsyning, Der udpeges en arbejdsgruppe med speciel viden indenfor klimatilpasning. På denne måde sikres, at handlingerne i denne plan opkvalificeres og udføres. Medio 2014 Nye retningslinjer for lokalplaner i kommunen Indarbejdelse af klimatilpasning i retningslinjer for udførelse af lokalplaner Anvendelse af klimalokalplaner hvor det er nødvendigt I lokalplaner har kommunen mulighed for, at indtænke klimatilpasningstiltag. Dette er vigtigt så det ikke overses hvis der er problemer i et område. Medio 2014 Facilitering af samarbejder for kystsikring Koordinering imellem borgere i udsatte områder. Hjælp til opkvalificering af projektet Kommunen ønsker, at hjælpe dens borgere med at sikre deres ejendom ved at bidrage til at facilietere samarbejder omkring kystsikring. Fortsat i 2014 Oplysning om problematikker med oversvømmelse målrettes 29

30 Indsats Aktiviteter Beskrivelse Igangsættelsesdato Information til virksomheder Kampagne til de virksomheder, der ligger i prioritet 1 i kommunens værdikortlægning Fremlæggelse af kortmateriale Egenæs Facilitering af borgermøder Undersøgelser for beskyttelse i området Der er en række af kommunes virksomheder, der ligger i risikoområder for oversvømmelse. Kommunen vil informere disse virksomheder løbende om problemerne En række sommerhuse er i dag beskyttet af et dige, som ved stormhændelsen i decemer 2013 desværre ikke havde den fornødne højde. Medio Opkvalificering af løsningsforslag Opdatering af kortmateriale Mike Flood på udvalgte vandløb Dybdegående kortlægning af oversvømmelse fra hav Undersøgelse af løsningsforslag Plejecentre og Rådhuset Undersøgelse af problemerne med regnvand og mulige løsninger Helhedsplan for Asnæs og udviklingsprojekt i Hørve Indarbejdelse af mulige projekter for klimatilpasning i helhedsplaner og andre projekter i kommunen Kortmaterialet i det åbne land og ved kysten skal for at der er bedre mulighed for at lave sammenhængende løsninger for klimaforandringerne udvides yderligere. Der tages udgangspunkt i de steder, hvor der er størst risiko for oversvømmelse og hvor det er vurderet, at skader vil være størst I forbindelse med at der laves helhedsplaner for byerne og byudvikling, skal hensyn og muligheder for tiltag indarbejdes i planerne Tabel 2 indsatser i kommunens handleplan 30

31 FORBEREDELSE AF BEREDSKABET PÅ SITUATIONER DER OPSTÅR I FORBINDELSE MED KLIMAÆNDRINGER Kommunen har igangsat et projekt, hvor der er fokus på at danne et Beredskab for effekterne af klimaforandringerne. Beredskabet skal koordineres imellem kommunens administration, Odsherred Forsyning og Beredskabet så det bygges op så optimalt som muligt. Der tages udgangspunkt i Greve/Solrød Forsynings model for at danne et koordineret Beredskab og Forsyning. Som det første skridt opsamles al viden omkring den stormflodssituation der opstod i december 2013 og information fra forsikringsselskaberne omkring skadernes omfang. Dette vil blive brugt til at danne et overblik over hvor og hvordan man kan sætte ind i lignende situationer i fremtiden. Der vil i forbindelse med opbygningen af beredskabet blive afprøvet og testet nye metoder og nyt udstyr til fx at stoppe vand eller lignende. En vigtig indsats i forbindelse med etablering af et koordineret beredskab er, at kunne orientere kommunens borgere hurtigst muligt og målrettet i de områder hvor man ved, at der kan opstå situationer med oversvømmelse. Forskellige muligheder og teknologier vil blive afprøvet og testet. Der er i alle kommunens indsatser, udpeget i klimatilpasningsplanen, et vigtigt fokus på at kunne informere borgerne om hvilke effekter klimaforandringerne kan have for dem. Hvor klimaforandringerne vil ramme hårdest og ikke mindst på at informere omkring hvad der er borgerens eget ansvar og hvad kommunen må og kan hjælpe med. BLÅ GRØN STRUKTURPLAN FOR NYKØBING SJ. I Nykøbing Sj. og Annebergparken igangsætter Odsherred Forsyning en saneringsplan over kloakkerne. Arbejdet opstartes i andet kvartal planen skal være med til at afhjælpe nogle af de problemer, der ses på risikokortet i området og som har været rapporteret igennem de seneste år. I forbindelse med dette arbejde vil administrationen igangsætte udarbejdelsen af en blå/grøn strukturplan. Dette skal være med til at skabe synergier med forsyningens projekt og skabe sammenhæng i planlægningen for området. Den blå/grønne strukturplan skal være med til at udpege steder, hvor der kan kombineres indsatser for regnvand med rekreative eller forskønnelse af arealer. Der vil i forbindelse med planerne for området også være fokus på hvad der kan gøres i byen ved stormflodssituationer. SEPARERING AF FÆLLESKLOAK OG SANERING Separering af fælleskloak i Svinninge-Nr. Asmindrup i perioden Formå let er, at reducere overløb af fællesvand til Fuglebæk Å og reducere risiko for opstuvning af fællesvand til terræn. Herudover bliver området på denne måde forberedt på en senere afskæring til Tengslemark Renseanlæg. Saneringsstrategier for Vig, Højby, og Havnebyen. For at få overblik over behov for separering og fjernelse af vand inden byen afskæres til Tengslemark Renseanlæg, laver Odsherred Forsyning saneringsstrategier for byerne med 31

32 opstart i Strategierne skal danne grundlag for beslutninger om separering og sanering af kloakkerne i byerne og en efterfølgende gennemførelse af denne. I forbindelse med strategien for Havnebyen igangsættes arbejdet med at lave blå/grøn strukturplan for området. Planen skal sammentænke løsninger for regnvand med rekreative værdier. I havnebyen vil der desuden blive opstartet et projekt for at se på hvilke muligheder der er for at beskytte byen imod stormflod. Kloakseparering og Regnvandsbassin i Vig. For at undgå overbelastning af fælleskloak og regnvandskloak i forbindelse med separering etableres der kloakseparering ved Vig. Udviklingsprojekt i Hørve. I forbindelse med, at der igangsættes projekter i Hørve om forskønnelse af byen, vil der være fokus på muligheden for at håndtere regnvand i området. Der vil blandt andet blive kigget på muligheden for at sammentænke vejprojekter til at lede regnvand ud til åbne arealer og hermed væk fra huse. NEDSÆTTELSE AF KOORDINERET ARBEJDSGRUPPE For at få de handlingerne der er udpeget i planen udført, og løbende få opdateret planen, er det nødvendigt at have en arbejdsgruppe der er sammensat af relevante medarbejdere fra administrationen og forsyningen. Arbejdsgruppen skal være med til at opkvalificere arbejdet med udførelsen af planen løbende. En af de vigtigste ting der skal gøres for at afhjælpe nogle af de problemområder der vises på risikokortene, er at medtænke klimatilpasning i andre projekter. Hver gang der skal laves en helhedsplan eller anden planlægning i byerne, skal muligheden for at igangsætte og afværge nogle af de risici som kortlægningen udpeger undersøges. Dette vil betyde, at man kan få mere klimatilpasning for pengene, da det tit giver mening af kombinere med andre ting der skal iværksættes og herved spare penge. Arbejdsgruppen vil arbejde på løbende at uddanne sig i nye teknologier og muligheder inden for klimatilpasningstiltag. Klimatilpasningsplanen vil blive løbende opdateret som udviklingen indenfor området sker. På den måde bliver ny viden indenfor lokalområdet sat i spil i udførelse af planen. Kommunen vil herudover arbejde for at videreføre det kommunale netværk, der er nedsat i forbindelse med arbejdet med klimatilpasningsplanen, så indsatser kan koordineres bedst muligt over kommunegrænser. NYE RETNINGSLINJER FOR LOKALPLANER I KOMMUNEN 32 I 2012 gjorde en ændring i Planloven det muligt, at fastsætte bestemmelser i lokalplaner der er begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Klimatilpasningsstrategien vil derfor blive udmøntet igennem udarbejdelse af klimalokalplaner på steder hvor der giver mening. Klimatilpasning vil indgå i den almindelige lokalplanlægning som et blandt flere temaer for, at få lavet en mere helhedsorienteret planlægning. Dette betyder, at hvis der lokalplanlægges for et område hvor risikokortet viser

33 at der er problemer, så medtænkes muligheden for løsninger på problemerne. Samtidigt skal det igennem lokalplanlægningen sikres, at problemerne ikke forværres ved nybyggerier eller lignende. FACILITERING AF SAMARBEJDER OMKRING KYSTSIKRING Kommunen har igennem de seneste år bidraget til, at facilitere samarbejder imellem borgere omkring kystbeskyttelse. Dette har ført til et digeprojekt på Gniben, som resulterede i beskyttelse af et område der blev oversvømmet ved stormflod. Kommunen vil i fremtiden gøre dens borgere opmærksomme på de steder der er i fare ved fremtidige stormfloder og oplyse dem om muligheder for at igangsætte beskyttelsesprojekter. Det vil være vigtigt, at få igangsat projekter omkring kystbeskyttelse så hurtigt som muligt, da de tager tid at gennemføre. Projektet ved Gniben er et eksempel på dette. Projektet startede i 2007, men diget var ikke færdigt i december 2013, hvor kommunen blev ramt af en stormflod med store skader til følge. Indsatser omkring kystbeskyttelse er derfor vigtige at få igangsat hurtigst muligt og dette vil være en høj prioriteret indsats for kommunen. Kommunens sommerhusområder er opprioriterede i værdikortlægningen. Der er fra statens side fokus på byerne og de kloakerede områder og det er også i de kloakerede områder, at det er muligt at søge midler til projekter. Kommunen har omkring sommerhuse og disse udgør, i en samfundsøkonomisk sammenhæng, en vigtig del af kommunens indkomst og identitet. Kommunen ønsker derfor, at undersøge muligheden for at facilitere en sammenhængende og innovativ beskyttelse af dens områder langs kysten i samarbejde med borgerne og andre vigtige aktører. INFORMATION TIL VIRKSOMHEDER I forbindelse med at der er udarbejdet en lokal værdikortlægning i kommunen er kommunens virksomheder også blevet prioritet. Virksomheder med over 10 ansatte ligger i prioritet 1. De virksomheder der er i fare for oversvømmelse fra hav eller nedbør, vil kommunen igangsætte en målrettet kampagne for at få informeret om problemernes omfang. Arbejdet vil blive koordineret med en indsats for at informere om energibesparelser og andre mulige tiltag på klimaområdet. Indsatsen er vigtigt i forhold til at bibeholde arbejdspladser i kommunen og for at trække nye virksomheder til. Indsatsen vil blive prioriteret løbende efter hvilke virksomheder der er i størst risiko for oversvømmelse og efter størrelse af virksomheden. EGENÆS En række sommerhuse er i dag beskyttet af et dige, som ved stormhændelsen i december 2013 desværre ikke havde den fornødne højde. Lodsejerne i området skal derfor gå sammen og få lavet et projekt, så de kan få forhøjet de eksisterende diger. Dette vil angiveligt kræve kommunens styring af projektet 33

34 efter kystbeskyttelseslovens bestemmelser. UDVIDELSE AF KORTMATERIALE FOR DET ÅBNE LAND I forbindelse med klimatilpasningsplanen er der udarbejdet kort over stormflod, grundvand og kloakerede områder. I de kloakerede områder er der lavet detaljerede kort over vandets strømningsveje. I det åbne land er kortmaterialet ikke så detaljeret endnu, men kan bruges til at danne baggrund for at udpege hvor det skal udarbejdes yderligere materiale. Der er på kortmaterialet over blue-spots påvist en del problemer i kommunens sommerhusområder. For at der kan findes løsninger på problemerne, er det nødvendigt med yderligere kortmateriale og undersøgelser. Kommunen vil i 2015 igangsætte en mere dybdegående kortlægning i det åbne land og undersøge muligheder for løsninger på problemer ved ekstremregn i kommunens sommerhusområder. På denne måde vil, blandt andet, muligheden for tilbageholdelse af regnvand opstrøms i nogle af kommunens vandløb blive klarlagt. I forbindelse med arbejdet, vil der blive undersøgt på hvor en optimeret vedligeholdelse af kommunale vandløb og grøfter kan afhjælpe problemer med oversvømmelse fra regnvand. Muligheden for at omlægge eller genetablere arealer til vådområder vil i denne forbindelse blive undersøgt. PLEJECENTRE OG RÅDHUSET Kommunen vil igangsætte et projekt for at klarlægge problemerne omkring oversvømmelsesrisiko ved kommunens plejecentre. Der vil blive undersøgt hvilke løsninger der kan findes ved de af kommunens plejecentre, der er i risiko for oversvømmelser på Blue-spot kortene. Plejecentre er højt prioriteret i værdikortlægningen blandt andet fordi, at det har store omkostninger at skulle flytte ældre mennesker ved en oversvømmelsessituation. De plejecentre der vil være i risikogruppen for oversvømmelser vil blive undersøgt i prioriteret rækkefølge, efter hvor alvorlige påvirkningerne af vandet vil være og hvor omfattende skaderne forventes at blive. Herudover prioriteres der desuden efter hvornår hændelsen risikere at indsætte, hvor vidt det er ved en 10 års-hændelse eller en 100 års-hændelse. Det er herudover en prioriteret, at få klarlagt problemstillingerne omkring Rådhuset i Højby og eventuelt igangsætte foranstaltninger. HELHEDSPLAN FOR ASNÆS Der er i 2014 ved at blive udarbejdet en helhedsplan for Asnæs. I forbindelse med planen informeres borgerne om hvor der kan forventes problemer i området. Der vil desuden blive arbejdet med mulige løsninger for håndtering af regnvand i planen. Da der i Asnæs er problemer ved arealet omkring centerområdet og ved jernbanen, samt lokale virksomheder, vil der i forbindelse med helhedsplanen blive sat fokus på især disse områder. 34

35 LITTERATURLISTE Tidsskrifter og magasiner Geoviden, geologi og geografi nr. 2: Houmark-Nielsen, Michael. Krüger, Johannes. Kjær, Kurt Henrik. Geocenter København, Internet sider og adresser Aftale om Kommunernes økonomi for Regeringen og Kommunernes Landsforening klimatilpasning, energibesparelser, og kommunale energiplaner: Klima- og Energiministeriet, København Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner: Miljøministeriet, Naturstyrelsen. København Kommunalreformen: indenrigsministeriet. Lovhenvisninger Bekendtgørelse af lov om planlægning: LBK nr 937 af 24/09/2009. Miljøministeriet Forslag til lov om ændring af lov om planlægning: 2011/1 LSF 148. Miljøministeriet

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Plan, Byg og Erhverv FORSLAG KLIMATILPASNINGSPLAN FOR ODSHERRED KOMMUNE

Plan, Byg og Erhverv FORSLAG KLIMATILPASNINGSPLAN FOR ODSHERRED KOMMUNE Plan, Byg og Erhverv FORSLAG KLIMATILPASNINGSPLAN FOR ODSHERRED KOMMUNE JUNI 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og baggrund for planen 3 1.2 Læsevejledning 5 1.3 Ansvarsfordeling 6 1.4 Målet 7 1.5

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Rejseholdets temamøde

Rejseholdets temamøde Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Vand & klimatilpasning Det skal ske i Vand & klimatilpasning Det skal ske i 2014-2017 Version marts 2015 1 Vand & Klimatilpasning 2014-17, Geografisk indsatsområde Ansvar 2015 2016 2017 senere Konkrete områder udpeget og prioriteret efter

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget - 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur Baggrund Januar 2017: Stormflod fra Østersøen (Assens

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning Strategi for klimatilpasning 2012-2016 Forslag Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki...

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Klimatilpasning udfordringer for virksomhederne

Klimatilpasning udfordringer for virksomhederne Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 23. maj 2011 Konsulent DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer. Klimaforandringerne

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Separering af Herborg

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Separering af Herborg RAPPORT Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af Herborg Udarbejdet den 24. juni 2015 Tillæg nr. 11 til spildevandsplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Af biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA. Oversvømmelsesdirektivet og aftalen om udarbejdelse

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag Redegørelse for planens Forudsætninger Kommuneplan 2017-29 Forslag August 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Om forudsætninger for Kommuneplan 17...2 Redegørelse for forudsætninger...4 Rækkefølge

Læs mere