Økonomikongres - Adm. direktør Asbjørn Børsting, DLG

Transkript

1 Økonomikongres - Adm. direktør Asbjørn Børsting, DLG

2 Perspektiver for dansk planteproduktion de næste 5-10 år.. = Udgangspunkt: Internationale markedsbetingelser de næste 5-10 år. Overvejende nationale produktionsbetingelser Hvad kan vi selv gøre i dette krydsfelt...? 2

3 Disposition Scenarie for dansk landbrug Den globale markedssituation for vegetabilske produkter Handelsmønstre Landbrugets roller Status i Danmark Rammevilkår Landbruget i Danmark Fødevarevirksomheden i Strategi Internationalisering Nye aktiviteter og produktområder Cases/eksempler på aktiviteter 3

4 Den globale markedssituation for vegetabilske produkter Scenarie

5 Forudsætninger 2020 (I) Større økonomisk vækst i verden øger efterspørgslen efter landbrugsprodukter Verdens befolkning stiger dog falder stigningsraten lidt Råolieprisen forventes at stige igennem perioden i takt med at verdensøkonomien kommer i gang Mest sandsynligt med en - set fra producentsiden relativ fornuftig prisudvikling på planteprodukter I: De mere sikre tror jeg

6 Forudsætninger 2020 (II) Vil forskelle i teknologiaccept dele verden på en ny måde?? (Eks. GMO) Hvor meget vil globale klimaændringer påvirke landbrugsproduktionen og rammebetingelserne?? Hvor stærk bliver miljøfaktorernes indflydelse på produktionen forskellige steder i verden?? II: De mere åbne?

7 Større økonomisk vækst i verden 12 Gennemsnitlig årlig stigning i BNP ,41 7,15 pct. 4 2,28 3,51 2,89 3,75 3,35 2,3 1,39 0,85 0 Canada Kina EU Indien Japan Latin Amerika Mexico Mellemøsten Syd Korea USA FAPRI, 2010

8 Stigende verdensbefolkning øger efterspørgslen efter fødevarer Mia. mennesker 7,8 7,6 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6, Befolkning Hvedeforbrug Hvedeforbrug mio. t USDA long term projections to 2019 FAPRI 2010 Agricultural Outlook samt USDA

9 Større hvedeeksport fra Sortehavsområdet Rusland, Ukraine og Kazakhstan's andel af verdens hvedeeksport vil stige, mens USA og EU's andel vil falde 2019 proj % 20% 40% 60% 80% 100% RUK Others Australia Canada Argentina EU United States RUK: Russia, Ukraine and Karakhstan USDA long term projections to 2019

10 Ukraine EU s brødkurv Ukraine er en stor spiller på det internationale hvedemarked Hvede Ukraine Produktion (mio. tons) Landbrugsareal (mio ha) Høstet areal (mio ha) 39,1 Frankrig 32,4 Ukraine 7,0 Ukraine 26,0 Tyskland 18,4 Frankrig 5,5 Frankrig 25,5 Ukraine 21,7 Spanien 3,2 Tyskland 17,8 Tyrkiet 21,5 Polen 2,3 Italien 17,2 UK 11,9 Tyskland 2,3 Polen Befolkning (mio) Net. Eksport (mio t) 82 Tyskland 14,4 Frankrig 72 Tyrkiet 8,9 Ukraine 64 Frankrig 4,6 Ungarn 62 Ukraine 1,9 Ukraine 60 Italien 1,6 Tyskland 46 Ukraine FAPRI, EUROSTAT; FAO, UKR STAT 2008

11 Ukraine Stort potentiale for øget produktivitet Øget brug af gødning samt anvendelse af maskiner i produktionen muliggør en betydelig udbyttestigning Brug af gødning, kg/ha Brug af traktor, antal/1.000 ha UK 311 Polen 91 Hvedeudbytte, t/ha ,3 2,3 2,4 2,8 2,9 3,0 3,6 4,1 4,8 5,6 7,1 8,1 8,3 Tyskland Frankrig Verden Polen USA UK Tyskland Frankrig Verden USA Indien 101 Canada 16 Canada 57 Argentina 10 Argentina 27 Ukraine 10 FAPRI, Eurostat Ukraine Rusland Indien Rusland 9 6 NationMaster, World Development Indicators, 2010

12 Fremtidens aftagere af korn 160 Stigende hvedeimport fra Afrika, Mellemøsten og Ægypten mio. tons Østasien EU-27/1 Tidl. Sovjet Unionen/2 Ægypten Afrika & Mellemøsten Andre 1) Undtaget handel indenfor EU, 2) Tidl. Sovjet unionen. Omfatter før 1999 Tjekkoslovakiet, Ungarn, De baltiske Lande, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien USDA long term projections to 2019

13 Jævnt stigende hvedeforbrug og -produktion mio. tons /10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 Produktion Forbrug FAPRI 2010 Agricultural Outlook samt USDA

14 Stigende efterspørgsel efter maltbyg Asien forventes at stå for 38% af verdens totale ølforbrug i 2015 Det kinesiske ølmarked vurderes i 2015 at være dobbelt så stort som verdens næststørste, USA Afrika og Mellemøsten forventes at have vækstrater på ca. 5% p.a. indtil 2015, mens det europæiske marked kun vokser 1,5% p.a. Canadean, 2010

15 2019/ /19 Stigende efterspørgsel efter raps 960 Verdens rapsforbrug mio. tons 720 FAPRI, / / / / / / / / /18

16 Stor stigning i Kinas import af sojabønner Global sojabønne import mio. tons Andre Kina N. Afrika & Mellemøsten Latin Amerika /1 Østasien EU / ) Inklusiv Mexico, 2) Undtaget handel indenfor EU USDA long term projections to 2019

17 Landbrugets rolle Fødevareproducent 2. Energileverandør - Biogas, biodiesel, ethanol og biomasse 3. Naturforvalter - Biodiversitet, rekreative formål, naturpleje

18 Landbrugets rolle Fødevareproducent Fra Sikre råvarer til fødevareindustrien Leverandør af råvarer til forbrugerbestemt adfærd Koncepter, primært Nordeuropa Kvalitet, sporbarhed og separation af kvaliteter Certificeringer Infrastruktur som tillader hurtige og massive leveringer En position på det globale marked. Udgangspunktet fra Nord/Midteuropa (maltbyg, brødhvede, frø)

19 Landbrugets rolle - Energileverandør Fra Ønske fra befolkningen og politikere om nedsættelse af brugen af fossile brændstoffer EU: Mål om at 10% af transportsektorens energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2020 Udbredelsen af energiafgrøder er meget afhængig af politiske initiativer, råolieprisen samt teknologiske fremskridt indenfor energiafgrødesektoren Mulighederne i Europa/Danmark

20 Landbrugets rolle - Energileverandør Fra Verdens ethanolproduktion 160 mia. liter Gns. 2007/09 Est USA EU-27 Brasilien Kina Andre OECD Agricultural Outlook

21 Landbrugets rolle - Naturforvalter Fra Landbruget sikrer Biodiversitet Rekreative formål Naturpleje Nyligt indgået FN aftale om bevarelse af biodiversiteten Udviklingen i høj grad bestemt af politiske initiativer

22 Dansk landbrug - påvirkning af afgrødesammensætningen Miljøpolitik Fødevarepolitik Energipolitik Klimapolitik Klimaforandringer Afgrødevalg Markedsmuligheder Hvad vi selv kan skabe EU GMO

23 Dansk landbrug / Nord- og Midteuropæisk landbrug - påvirkning af afgrødesammensætningen til 2020 GMO Dyrkningsforbud eller begrænsninger vil påvirke international konkurrenceevne klart negativt Opretholdelse af forbud vil bremse forædling af sorter Tilladelse vil åbne for miljøgevinster (bl.a. plantebeskyttelse) Energi Energibehovet stiger og nuværende fossile energiformer skal erstattes Potentiel konflikt mellem energi og fødevarer Fødevarer Stigende efterspørgsel på verdensplan Forbrugernes krav til kvalitet og sporbarhed Klimaforandring Risiko for mere ekstreme vejrtyper, tørre somre, våde efterår Muligheder for nye afgrøder

24 Danmark Nord-/Midteuropa Verden 1. Majsen vinder frem X (en udfordring!) XXX XXXXX 2. Ny planteforædlingsteknologi X (en udfordring!) XXX XXXXX 3. Muligheder i den vertikale sammenhæng XXXX X XX 4. Kvalitetsprioritering XXX XXX XX 5. Protein-/olieafgrøder XX (her skal der nok nytænkes) XXX XXXX 6. Produktivitet? XX XXXX 24

25 Rammevilkår Danske særordninger Danske landmænd arbejder under langt ringere rammevilkår end europæiske naboer! Grøn vækst vil IKKE fremme vækst for det danske landbrug. Omkostningerne som dansk landbrug påføres ifm. forhøjede kvælstofkvoter, vandrammedirektiver, pesticidafgifter og forhøjede energiafgifter vil klart svække konkurrenceevnen i DK! 25

26 Rammevilkår Fælles EU-rammevilkår: Interventionsbegrebet forsvinder?? Koblingskrav mellem jord og husdyrproduktion mindskes Ændring af arealstøtte mere til nye EU-lande. Generel nogen reduktion. Bioenergi kan blive et stort tema, såfremt der findes fælles fodslag i EU Nye indtægtsmuligheder fra naturforvaltningsdel?? Nationale særordninger: Støtte til bioenergi i Tyskland og en del andre EU-lande Kvælstofkvoter bl.a. i Danmark Forskel i GMO-politik Større afhængighed af teknologisk udvikling 26

27 Rammevilkår GMO politik 77% af verdens sojaproduktion er baseret på sorter til hvis udvikling, der har været anvendt GMO Bomuld 49%, Majs 26% og raps 21% Asien, Nordamerika, Sydamerika, Afrika GMO vinder hastigt frem overalt Vi kan ikke stoppe den globale udvikling med europæisk tilbageholdenhed Sidste nyt i debatten EU s oplæg til nationalisering af beslutningskompetence omkring dyrkning af GMO forædlede afgrøder Vil begrænse afgrødernes fri bevægelighed i EU Forskellige regler for importerede varer og EU producerede varer hvis et eller flere EU lande reelt forbyder GMO baserede varer tvivlsomt om dette er WTO medholdeligt, og dermed risiko for retaljering 27

28 Dyrket areal pr. indbygger 1,03 0,75 0,56 0,45 0,42 Kilde: IHS Global insights 28

29 Teknologi møder klimaudfordringen Det koster nu 30% mindre energi at producere et ton majs end for bare 10 år siden, ikke mindst pga. GMO. Næste generation er udviklet: -30% mindre vand -20% mindre kvælstof -20% større udbytte

30 Teknologi møder klimaudfordringen - Eksempel: Majs, som er optimeret ift. gødning Facts om gødning Kun 40%-60% af det gødning, som gives til majs bliver optaget det første år Resten udvaskes til gene for miljøet og landmandens økonomi Majs optimeret til gødning Kan potentielt øge udbyttet ved normal gødning, eller stabilisere udbyttet hvis der gødes mindre Kan reducere landbrugets påvirkning af naturen væsentligt Sources: O Neill et al., 2004; Microbial Life Educational Resources; ewg org/

31 Vækst i GMO-dyrkede arealer Mio. Hektar Kilde: ISAAA, 2009 (International Service for the Acquisition of Agri-Biotech Applications) 31

32 Den politiske debat - Vi har tabt første runde - Vores GMO argumentation har været for kort (pesticider) Næste runde skal kæmpes nu: - GMO giver bæredygtighed. Mindre forbrug af: - Vandressourcer - Gødning - Kemi Større udbytte Forbedrede kvalitetsegenskaber: fx aminosyrer, oliesammensætning 32

33 Politisk handling Politikere i Danmark og EU har stor medinflydelse på om vi skal have en fødevaresektor i vækst! Globaliseringen er allerede en kendsgerning: 10 største detailhandelskæder 24 % af det globale fødevaresalg Bayer, Monsanto, Syngenta, BASF og DOW 65 % af det globale salg af pesticider Monsanto Over 70% af det globale salg af GMO baseret udsæd 33

34 34

35 35 Fødevarevirksomheden

36 Strategi korn, andre planteprodukter, foder, indsatsfaktorer til planteavl mv. Landbrugsvirksomhederne skal være i stand til i større grad at håndtere et mere differentieret og uhomogent landbrugsmarked Virksomhederne skal i større grad være transnationale og skellene imellem sektorerne i de enkelte lande vil være mere udviskede Landbrugsselskaberne skal i øget grad fungere som katalysatorer indenfor forskning og udvikling af afgrøder Ligeledes skal selskaberne i Europa være i stand til at tilbyde løsninger til producenterne i Europa, således at de trods strengere rammevilkår matcher den stigende produktion i andre dele af verden 36

37 Strategi - Markedsposition Produkt- og markedsstrategier skal udvikles og fungere på hele det relevante internationale marked 1.Traditionel eksport 2.International produktion International salgsorganisation 3.Alene og/eller med samarbejdspartnere 4.Hvilken betydning har nærmarkedstilstedeværelsen? Eksempler: - Vitaminer og mineraler - Fødevarer Risiko/investering krævet Trad. eksport International Salgsorganisation International produktion Lokal samarbejdspartner Grad af lokal tilpasning 37

38 Strategi - Omkostningsstruktur Hvor skal omkostningerne ligge? DLG s koncernstruktur skal indrettes således, at vi i højere grad kan placere omkostninger hvor de er lavest og dermed optimere for koncernen samlet. Øget fleksibilitet ift. ændringer i rammevilkår. Omkostningsoptimering på koncernniveau. Eks. logistik, administration mv. 38

39 Strategi - Risikostyring Evnen til risikostyring er en meget central konkurrenceparameter! Hvor stor en risiko skal påtages? Risikoen skal tilpasses indtjeningsperspektiverne på de enkelte områder. Differentieret risikostrategi Vigtige punkter for en fødevarevirksomhed: - Intern koordinering - Lines - Positioner - Råvareindkøb - Kvalitet - Finansielle risici - Energi -IT - Politiske risici 39

40 Strategi - Udvikling 1. F & U indsatsen i agrosektoren - Forskning og udvikling faciliteret igennem andelsselskaberne skal føre til højere afkast til producenterne/ejerne på lidt længere sigt. - Indsatsen på F & U skal øges. 2. Ejernes indstilling - Vækst - Internationalisering 3. Forskellige muligheder for at opfylde vækstkrav - Organisk vækst - Opkøb 100% - Partnerskaber - Strategiske samarbejder - Partielle modeller 40

41 DLG s overordnede strategi Styrkelse af international strategi igennem strategiske alliancer og partnerskaber Opprioritering af fokus på faglighed Integration af specialister og faglige eksperter på tværs af selskaber i koncernen Samarbejdet i indkøbsselskaberne skal prioriteres yderligere for at forbedre købekraften

42 DLG Strategi: Plantedyrkning og afgrøder Styrkelse af afsætningsmuligheder gennem strategiske alliancer Produktions og handelskoncepter indenfor vegetabilske produkter skal videreudvikles Fastholdelse af nuværende styrkepositioner inden for forædling af maltbyg og foder/eksporthvede Udbygning af den fælles sortsrepræsentation i Europa Vi vil styrke IT indenfor planteavl

43 DLG: Internationale koncernsynergier Områder, hvor DLG har udnyttet synergier ved internationale opkøb af bla. Hage og Svenska Foder Udvidelse af markedsområde for danske aktiviteter Eks. Sejet, Vitfoss, Kongskilde, GASA, Garta, Land & Fritid mv. Optimering af produktionskapacitet Udnyttelse af lavere produktionsomkostninger Produktudvikling 43

44 DLG: Internationale koncernsynergier (forts.) Områder, hvor DLG har udnyttet synergier ved internationale opkøb af bla. Hage og Svenska Foder Stordriftsfordele: Fælles indkøb igennem European Fertilizer, European Crop Protection og European Agri Trade Køb/salg af råolie Koordinering af transport Fælles IT løsninger Risikostyring 44

45 45 Nye aktiviteter og produktområder

46 Opprioritering af salg af høj-værdi fødevarer Fødevare-producenter skal i større grad tage del i den mer-værdi, som skabes længere henne i værdikæden Landbrugs- og fødevareselskaberne skal kanalisere stordriftsfordele til producenterne sådan at disse bliver internationalt konkurrencedygtige Ligeledes skal selskaberne facilitere forskning i og markedsføring af nye afgrøder til de tilknyttede producenter 46

47 Case: DLG Food DLG food varetager DLG s aktiviteter på fødevareområdet. Paraplyorganisation med flere datterselskaber Omsætning ca. DKK 1,9 mia. 30% af omsætningen uden for Danmark 47

48 Case: DLG Food Grain Skaber merværdi til producenten igennem forædling, udvikling og markedsføring Kan håndtere mange forskellige afgrøder gearet til omstilling Forretningsområder Frø og kerner til bageriindustrien og catering primært i Skandinavien Perlebyg Ærter, bønner hele, flækkede og ekstruderede Mel egenproduktion og import protein, stivelse og ærtefiber 48

49 Case: Vegetabilsk olie til konsum DLG Food Oil Rapsolie til industri Rapsol I/S (50% samarbejde med landmands amba) Koldpresset rapsolie PureOil I/S pr. 1/ (50% samarbejde med ORKLA) Vegetabilsk olie til catering og detail Differentieret strategi: Rapsolie til energi i Tyskland Rapsolie til levnedsmidler i Danmark

50 Case: Vegetabilsk olie til konsum Merværdi ved raffinering: Ved at investere i forædling af rapsolien, har DLG opnået rammeaftale med levnedsmiddelindustrien, hvilket sikrer et højere afkast for det indleverede raps. Nuværende afsætning /år: Mål 2014/16: T T 50

51 DLG koncernens oliemøller Agersted Produktion til biodiesel- og levnedsmiddelindustrien Samlet produktionskapacitet: T Svarende til en forarbejdning på ca. 50% af den modtagne mængde i koncernen Rapsol Kiel Neubrandenburg

52 Case Vidensdeling sikrer afsætning Management af planteavlen Optimering af markarbejde vha. GPS- og autostyring -> Økonomisk og miljømæssig gevinst Kornopbevaring, tørring og jordbrugsmaskiner

53 Case: Forædling af maltbygsorter Sejet Planteforædling: Stærk position inden for forædling af sorter primært byg og hvede Partnerskab mellem DLG og Carlsberg 53

54 Case: Forædling af maltbygsorter Samarbejdet i korte træk: - Carlsberg har sammen med Heineken udviklet Null-lox sorter, som øger øllets smag- og skumstabilitet samt holdbarhed - Sejet Planteforædling har videreudviklet sorten og dermed øget produktiviteten - DLG udbreder produktet i de markeder der opereres i, således at der profiteres så meget som muligt af den opnåede viden Avler Andelsselskab Malteri Bryggeri 54

55 Internationalisering -Vi er en del af det internationale marked med udgangspunkt i ret få Nord- og Mideuropæiske overvejende landbrugsejede virksomheder, der på en række områder arbejder meget tæt og integreret sammen med globale virksomheder indenfor fødevareindustrien, commodityhandel og planteforædling.

56 Perspektivering - Primærproducenter og virksomhed vil på mange felter arbejde meget integreret sammen/ partnerskabsmodeller - Vi må stærkt fokusere på selv at kunne/ville/måtte få lov til at arbejde med: Optimalt afgrøde- og sortsvalg Optimal dyrkning også ift. evne til at producere effektivt og optimal kvalitet Markedsmuligheder / forarbejdning mv., som er reelle muligheder i vores nærområde