Lillebæltskolen Lillebæltskolens bidrag til Middelfart Kommunes samlede kvalitetsrapport 2011.
|
|
- Philip Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lillebæltskolen 2011 Lillebæltskolens bidrag til Middelfart Kommunes samlede kvalitetsrapport 2011.
2 Kvalitetsrapport 2011 Helhedsvurdering af Lillebæltskolen set i forhold til det samlede skolevæsen: Lillebæltskolen rekrutterer primært elever fra det omkringliggende parcelhusområde. Elevgruppen fremstår generelt stabil med en ressourcemæssig stærk baggrund og en engageret og ressourcestærk forældregruppe. Til skolens tiendeklasser rekrutteres eleverne fra hele Middelfart Kommune, hvilket giver en større spredning i elevgruppen både fagligt og socialt. Desuden rummer skolen en specialklasse, som kommunens visitationsudvalg kan visitere til. I netop offentliggjorte tal fra Undervisningsministeriet har 9. klasserne på Lillebæltskolen klaret sig lidt bedre end forventet ud fra demografiske og socialt tilrettede tal. Det til trods for, at skolens 9. kl. i 2010 var en klasse med vanskelige problematikker, hvorfor vores resultater ikke placerer sig så godt, som vi vurderer, at vi kan præstere i forhold til demografiske forhold. I 2012 vil resultaterne placere sig højere. Dette afspejler meget godt, at resultaterne hvert år vil svinge ud fra den givne årgangs problematikker. Hvorfor det ville give et mere retvisende billede, hvis skolernes resultater blev vurderet ud fra gennemsnitsresultater over en 3-5 årig periode. Samlet set er det faglige niveau og resultaterne på skolen forventelige, og vi ser ikke det store udsving, når der sammenlignes over årene. Vi forventer, at vi også i fremtiden ud fra demografiske forhold, kan placere os med et gennemsnit over det forventelige ligesom vores tal afspejler i årets resultat selvom det var en 9. kl. med vanskelige problematikker, der leverede statistikmaterialet. Skolen vil fortsætte den gode udvikling og arbejde målrettet på fortsat at skabe et undervisningsmiljø med høj trivsel samt et undervisningsmiljø, der er med til at sikre gode faglige resultater og give den bedste sociale ballast. I foråret 2011 har skolebestyrelsen udarbejdet et nyt værdigrundlag for Lillebæltskolen. Overskriften på værdigrundlaget er: Lillebæltskolen ønsker overordnet, at være et trygt sted, hvor man kan lide at være og lære. Succes på Lillebæltskolen er, at eleverne har opnået en tro på egne evner og har lyst til efterfølgende at uddanne sig på en ungdomsuddannelse. Derudover er Lillebæltskolen kendetegnet ved: Innovativ læringskultur Ansvarlighed. Innovativ læringskultur: Ved innovativ læringskultur forstår vi et undervisningsmiljø, hvor eleverne bliver udfordret på det niveau, hvor de er, og hvor det er naturligt at have lyst til at lære. Undervisningsmiljøet skal udfordre både stærke og svage elever, idet vi sigter efter, at eleverne udnytter deres potentiale. Skolen har et ansvar for, at eleverne har lyst til at lære, og der skabes en kultur, hvor det er accepteret at lære og tage fat. Ved innovativ læringskultur forstås også et undervisningsmiljø, hvor der er plads til kreativitet og innovation. Undervisningsmiljøet skal være med til at eleverne, udover at skulle udfordres
3 på det rent faglige, også skal stimuleres ved at skabe plads til nye ideer både med hensyn til læringsmetoder og projektarbejde. En innovativ læringskultur har også en demokratisk og international dimension. En demokratisk tilgang udover at være defineret i folkeskoleloven, er også nødvendig for at være både rummelig og kunne samarbejde. Verden er global og derfor skal eleverne kunne forstå andre kulturer eller evne at sætte sig ind i, hvordan andre tænker. En innovativ læringskultur er også en læringskultur, hvor nyeste teknologi inddrages i forskellige undervisningsformer. Kommunikations- og informationsteknologien er under stadig udvikling, så derfor må skolen inddrage ny teknologi snarere end at forbyde f.eks. mobiltelefoner. Den innovative læringskultur indeholder også tidssvarende undervisningsmaterialer og fysiske rammer. De fysiske rammer skal være således, at de understøtter nye læringsformer, f.eks. læringsstile og bevægelse samt klyngeudviklingsprojekter. Ansvarlighed: Ansvarlighed betyder hos os, at skolen og forældrene i fællesskab tager ansvaret for at grundlægge og fastholde god læring og trivsel. Skolen har et naturligt ansvar, men det er skolebestyrelsens opfattelse, at forældrene har et ansvar for at sikre eleverne får en god skoleoplevelse og får lært noget. Ansvarlighed indebærer også, at eleven lærer at tage ansvar for egen udvikling og læring. Eleven skal være bevidst om sine evner, og være bevidst omkring hvor meget man selv kan være med til at påvirke sin læring. Flid er et plusord. Selvstændighed er et must. Ansvarlighed er også, at eleven lærer at tage ansvar overfor fællesskabet og bidrage til rummelighed. Samtidig skal man være en teamplayer. Der arbejdes mod at have et godt fællesskab. Vi mopper ikke, vi har respekt for andre kulturer og vi tilstræber et godt arbejdsmiljø. Endelig indebærer ansvarlighed også, at eleven lærer at tage ansvar overfor skolens fysiske rammer. Vi passer godt på tingene. En elev, som forlader Lillebæltskolen er derfor kendetegnet ved: At have opnået selvværd og tillid til egne evner. At have udviklet sine evner optimalt. At være social kompetent, ansvarlig og kulturel åben. At være kreativ og innovativ. At være klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At kunne agere i et demokratisk og internationalt samfund. I arbejdet med kvalitetsrapporten har vi sammenlignet Lillebæltskolens resultater med resultaterne fra andre skoler i kommunen. Ved denne sammenligning er vi tilfredse med skolens resultater. Vi har også i analysearbejdet sammenholdt Lillebæltskolens resultater i de nationale test sammenholdt med landsgennemsnittet for de nationale test. Også ved denne sammenligning er vi tilfredse. Lillebæltskolens resultater placerer sig pænt over landsgennemsnittet ved sammenligninger i de fleste nationale tests. Samlet vurderet er vi tilfredse med skolens resultater. Det fremadrettede fokus vil dels være rettet mod at styrke/fremme den faglige kunnen, men også forstærke indsatsen omkring kreativitet, sprog, rummelighed og selvstændighed.
4 Vurdering af skolens faglige niveau: Lillebæltskolen rekrutterer primært elever fra det omkringliggende parcelhusområde. Elevgruppen fremstår generelt stabil med en ressourcemæssig stærk baggrund og en engageret og ressourcestærk forældregruppe. Til skolens tiendeklasser rekrutteres eleverne fra hele Middelfart Kommune, hvilket giver en større spredning i elevgruppen både fagligt og socialt. Desuden rummer skolen en specialklasse, som kommunens visitationsudvalg kan visitere til. I netop offentliggjorte tal fra Undervisningsministeriet har 9. klasserne på Lillebæltskolen klaret sig lidt bedre end forventet ud fra demografiske og socialt tilrettede tal. Det til trods for, at skolens 9. kl. i 2010 var en problematisk årgang, hvorfor vores resultater ikke placerer sig så godt, som vi vurderer, at vi kan præstere i forhold til demografiske forhold. I 2012 vil resultaterne placere sig højere. Dette afspejler meget godt, at resultaterne hvert år vil svinge ud fra den givne årgangs problematikker. Hvorfor det ville give et mere retvisende billede, hvis skolernes resultater blev vurderet ud fra gennemsnitsresultater over en 3-5 årig periode. Samlet set er det faglige niveau og resultaterne på skolen forventelige, og vi ser ikke det store udsving, når der sammenlignes over årene. Vi forventer, at vi også i fremtiden ud fra demografiske forhold, kan placere os med et gennemsnit over det forventelige ligesom vores tal afspejler i årets resultat selvom det var en 9. kl. med vanskelige problematikker, der leverede statistikmaterialet. 3 største udfordringer: Lillebæltskolens største udfordring i begge skoleår har helt klart været den uafklarede ledelsessituation. Det har været svært for en så stor organisation, at ansættelsen blev udskudt 2 gange; den sidste uden tidsfastsættelse. Derfor er der heller ikke arbejdet intenst med skolens udviklingsplan for de kommende skoleår, idet personalet har måttet vente på en afklaret ledelsessituation. Skolen har arbejdet meget med nye læringsmiljøer og dertil indrettede lokaler og fællesrum. Dette arbejde er iværksat under den tidligere skoleleder og videreført. Arbejdet med de fleksible læringsmiljøer er mundet ud i, at skolen arbejder med et overordnet tema i hver af de 3 faser: indskoling, mellemtrin og overbygning. Der arbejdes i øjeblikket på at færdiggøre nyindretningen, men er besværliggjort af skolens økonomiske rammer. For at projektet kan komme i mål har skolen søgt om at få frigivet det oparbejdede overskud fra tidligere år. Lillebæltskolen har i de forløbne år, samt i kommende år, arbejdet med en nyorganisering af specialundervisningen samt AKT. Der arbejdes med en mere fleksibel organisering end hidtil. Dette betyder, at hele tankegangen omkring specialundervisning og AKT er under opbrud, hvilket kræver meget af personalet i disse år.
5 Udviklingsplan Indsatsområde: Mål for indsatsområdet egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle: At flest mulige børn og unge får mulighed for at udvikle sig og lære i egen institution. At intensivere indsatsen omkring bekymringsbørn ved tidlig og målrettet indsats: Udvikling og evaluering af handleplaner for enkeltintegrerede børn. At opdatere handleplaner og evalueringer på alle børn frem mod visitationen i december. Udvikling af AKT-funktionen på skolen: Udvikling af procedurer i forhold til inklusion af egne elever i både undervisnings- og fritidsdel. Fælles oplæg om Cooperative Learning for det pædagogiske personale. evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Evalueres på visitationsmøder. Første gang i marts Anden gang marts Der afholdes pædagogisk arrangementer, hvor fokus vil være på inklusion, udvikling af skolens konsultative AKT-team. AKT uddannet personale, både blandt lærer- og pædagoggruppen. Oprettelse af familieklassetilbud. Øget fokus på inklusion og læringsmiljøer. Vi er blevet bedre til at beskrive indsatsen omkring bekymringsbørn og dermed få et bedre grundlag at evaluere indsatsen på. Bedre integrering af elever og mere tilfredse forældre. Sikring af tidlig indsats i forbindelse med bekymringsbørn. Sikring af beredskabet i forhold til børn med særlige behov. Effekten af familieklasseopholdet har været af længere eller kortere varighed for børnenes vedkommende, men alle har haft gavn af opholdet. Generelt set er forældresamarbejdet styrket i alle tilfælde.
6 Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Trivsel på arbejdspladsen for både børn og voksne kost og bevægelsespolitikker: At børn introduceres til sunde kostvaner og inspireres til at bevæge sig mere. egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Udarbejdelse af lokal kostpolitik på Lillebæltskolen. (Pt. orienteres forældrene på forældremøderne om kostpolitikken. (Det er op til klasserne selv at formulere regler). Hvordan kan bevægelse blive en større del af skolens hverdag? Udarbejdelse af idekatalog for undervisningsdelen samt mål- og indholdsbeskrivelse for fritidsdelen på skolen. Udarbejdelse af undervisningsmiljø-undersøgelse i Udarbejdelse af APV i Nedsættelse af udvalg, der reviderer skolens sorgpolitik. evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Fortsætter arbejdet med Her hos os. På skolen er vedtaget et overordnet værdigrundlag. Der arbejdes med udvikling af retningslinjer og pædagogiske mål for skolens drift. Der arbejdes løbende med processen på alle PR-møder. Udarbejdet sundhedspolitik for skolen. Børnene er glade for frugtordningen i de klasser, hvor ordningen fungerer. Stadig et problem at skolen pt. pga. ressourcemangel ikke har en frugtbodsordning med mulighed for køb af sunde madvarer. Gennemført integrering af bevægelse i timerne: læs og leg etc. slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. SFO har fået mere tid i hallen så børnene i SFO-tiden har mulighed for leg og bevægelse i højere grad end før. Resultatet af undervisningsmiljøundersøgelsen fremgår på skolens hjemmeside. Ingen grund til bekymring. Eleverne er generelt glade for at gå i skole. Der skal udarbejdes ny i 2011.
7 Indsatsområde: Mål for indsatsområdet egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. IT i skolerne Eleverne skal lære at bruge computeren som et redskab med alle de facetter, det indebærer, herunder også de æstetiske og de etiske. Udvikling af lokal læseplan. Fortsætter arbejdet med JPCK. Det levende billede i undervisningen. Nedsættelse af arbejdsgruppe. Nedsættelse af arbejdsgruppe i skoleåret Arbejdet i de to tidligere udviklingsgrupper evalueres i samarbejde med ledelsen og tages med i ny arbejdsgruppe. Øget fokus på efteruddannelse. Opsætning af interaktive tavler i samtlige klasseværelser samt i faglokalerne. Skolen afventer ny IT strategiplan for Middelfart Kommune, idet vi er løbet ind i en række tekniske forhindringer, primært med skolens netværk samt manglende opdatering af personalets PC ere, der ikke som ellers bebudet er blevet løbende udskiftet fra kommunal side. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes.
8 95 % målsætningen 9/10 og 10/11 Mål for indsatsområdet: At flest mulige unge går videre i ungdomsuddannelse. Alle elever på Lillebæltskolen går videre til relevant uddannelse, når de forlader Lillebæltskolen. 95 % målsætningen 11/12 og 12/13 Mål for indsatsområdet: At flest mulige unge går videre til ungdomsuddannelse. Skolen vil fortsætte den gode udvikling og arbejde målrettet på fortsat at skabe et undervisningsmiljø med høj trivsel samt et undervisningsmiljø, der er med til at sikre gode faglige resultater og give den bedste sociale ballast. I skolens nye værdigrundlag arbejdes der ud fra, at succes i en folkeskolesammenhæng er, at eleverne har opnået tro på egne evner og har lyst til fortsat at uddanne sig efterfølgende på en ungdomsuddannelse. En elev, som forlader Lillebæltskolen er derfor kendetegnet ved: At have opnået selvværd og tillid til egne evner. At have udviklet sine evner optimalt. At være social kompetent, ansvarlig og kulturel åben. At være kreativ og innovativ. At være klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At kunne agere i et demokratisk og i et internationalt samfund Helhed og sammenhæng 09/10. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for, at eleverne udnytter deres evner så godt som muligt i læringsprocessen. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for faglighed, faglig fordybelse, tværfaglighed og basisviden indenfor de forskellige fagområder. Eleverne skal tage ansvar for deres egen læring og deltage aktivt i undervisningen. Forældrene skal interessere sig for deres børns skolegang og samarbejde med skolen om deres børns undervisning. Skolen arbejder bevidst ud fra de principper der er beskrevet i Middelfart Kommunes Den røde tråd Helhed og sammenhæng 11/12 og 12/13. I forbindelse med ny skoleleder samt nyvalg til skolebestyrelsen revideres skolens værdigrundlag, og hermed også en ændring af området Helhed og sammenhæng.
9 Indsatsområde: Evalueringskultur 09/10 samt 10/11 Mål for Styrkelse af evalueringskulturen, specielt i forhold til tilbagemeldingen til indsatsområdet hjemmet. Skolen havde evalueringskultur som indsatsområde i egen Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og overordnede handleplan målsætning har der været sat fokus på skolens evalueringskultur ud fra følgende kvalitetskriterier: (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for, at eleverne udnytter deres evner så godt som muligt i læringsprocessen. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for faglighed, faglig fordybelse, tværfaglighed og basisviden indenfor de forskellige fagområder. Eleverne skal tage ansvar for deres egen læring og deltage aktivt i undervisningen. Forældrene skal interessere sig for deres børns skolegang og samarbejde med skolen om deres børns undervisning. evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. Skolen evaluerer elevernes arbejde på baggrund af Fælles Mål i elevplanerne. Se i øvrigt det forrige afsnit. Skolebestyrelsen har udarbejdet nyt værdigrundlag for Lillebæltskolen bl.a. med henblik på styrkelse af evalueringskulturen. Vi må desværre se vores opfølgningsmuligheder og antal mulige møder med forældre begrænset af den udvidede undervisningsandel hos lærerne Vi må desværre se vores opfølgningsmuligheder og antal mulige møder med forældre begrænset af den udvidede undervisningsandel hos lærerne Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes.
10 Evalueringskultur 11/12 og 12/13. Indsatsområde: Evalueringskultur 11/12 og 12/13 Mål for Revidering af elevplaner samt opfølgningsprocedure på elevplaner indsatsområdet Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og overordnede målsætning egen er der fokus på skolens evalueringskultur. handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. Vi nedsætter et udvalg i skoleåret 2011/2012 med henblik på revidering af de nuværende elevplaner samt til fastsættelse af procedurer til opfølgning af disse elevplaner. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for, at eleverne udnytter deres evner så godt som muligt i læringsprocessen. Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så der gives mulighed for faglighed, faglig fordybelse, tværfaglighed og basisviden indenfor de forskellige fagområder. Der er nedsat et udvalg i skoleåret 2011/2012 med henblik på revidering af de nuværende elevplaner samt til fastsættelse af procedurer til opfølgning af disse elevplaner. Eleverne skal tage ansvar for deres egen læring og deltage aktivt i undervisningen. Forældrene skal interessere sig for deres børns skolegang og samarbejde med skolen om deres børns undervisning Indsatsen omkring revidering af elevplaner og opfølgningen vurderes i foråret Vi arbejder kontinuerligt med området, men må desværre se vores opfølgningsmuligheder og antal mulige møder med forældre begrænset af den udvidede undervisningsandel hos lærerne. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes.
11 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 9/10 og 10/11 Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse gennem lærerens samtaler med den enkelte elev og klassen. Skolen har et elevråd på mellemtrinnet og i udskolingen. En repræsentant fra hvert af de to elevråd deltager i skolebestyrelsesmøderne. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 11/12 og 12/13 Eleverne vil fortsat blive inddraget i undervisningens tilrettelæggelse gennem lærerens samtaler med den enkelte elev og klassen. Skolen vil fortsat have et elevråd på mellemtrinnet og i udskolingen, og vi vil have fokus på, at elevrådet får relevante sager at arbejde med. En repræsentant fra hvert af de to elevråd vil fortsat deltage i skolebestyrelsesmøderne. Specialundervisning 09/10 og 10/11. specialundervisning tilrettelægges af skolens støttecenter. Der afholdes specialundervisningskonferencer mellem specialundervisningskoordinatoren, skolepsykolog og skolens leder. Desuden afholdes møder mellem skolepsykolog, specialkoordinator og lærere om børn med særlige behov, hvor formålet er at udarbejde konkrete handleplaner. leder deltager desuden i møder mellem skolesundhedsplejerske, skolepsykolog og AKT- og Familieklasseteam. Skolen har uddannet 2 AKT lærere og en lærer og en pædagog til Lillebæltskolens Familieklasse. 3 pædagoger er pt. uddannet i AKT. Desuden er 1 lærer og 1 pædagog uddannet mentorer.
12 Inklusion 11/12 og 12/13. I forbindelse med skoleåret 2011/12 har skolen valgt at omstrukturere specialundervisningstilbuddet således, at der gives mulighed for ekstra tiltag samt mulighed for hurtig indsats. Indsatsen er struktureret som nedenstående: Lillebæltskolen Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning 21 hold timer 8 Flex. diff. uv. 18 hold timer 7 Flex. diff. uv. 18 hold timer 7 Timer flex 25 Flex. diff. uv. Ca. 50 spec. timer, 10 timer AKT + 2. spr. samt ca. 9 timer ledelsesdisp. Samt pædagogopgaver. Lillebæltskolen Klynge A Klynge C Klynge D 10 eren 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Hold Hold 3 Typisk dansk og matematik Typisk praktiske fag (3 hold /2 klasser) samt delehold Typisk delehold Faglig fokus Faglig, personlig, social fokus
13 Dansk som andetsprog 09/10 Undervisningen i dansk som andetsprog har haft vores særlige bevågenhed siden 2007, idet vi oplevede at få elever, der havde problemer med begrebsforståelsen i naturfag og dansk. Skolen har en uddannet lærer i dansk som andetsprog, der varetager undervisning i dansk som andetsprog. Ydermere sprogscreener vedkommende eleverne samt vejleder kollegaer og ledelse i undervisningen af disse elever. Dansk som andetsprog 11/12 og 12/13. Vi reviderer hele tiden vores indsats på området i forhold til de elever, der tilbydes dansk som 2. sprog. Skole- hjemsamarbejdet 09/10. Målsætning. Skole- hjemsamarbejdet skal bygge på en god og åben dialog mellem elever, forældre og lærere, hvor vi kan opstille faglige mål for den enkelte elev og mål for elevens alsidige personlige udvikling. Vi skal i en god og åben dialog drøfte forventninger og krav til hinanden, forældreansvar, elevansvar og læreransvar. Skole- hjemsamarbejdet skal bygge på god mundtlig og skriftlig kommunikation. For at styrke fællesskabet omkring den enkelte klasse, klyngen og hele skolen skal der på skolen være traditioner og arrangementer, som styrker fællesskabet. Gensidige forventninger: Forældrene kan forvente, at skolen/lærerne vil samarbejde positivt med forældrene om klassen og hver enkelt elev. at vi vil arbejde for et rart, socialt miljø i klassen, så alle kan trives. at vi lærere vil holde af jeres barn og engagere os i det. at vi lærere vil samarbejde om klassen. at vi vil undervise efter fagenes formål. at vi vil informere om dagligdagen med nyhedsbreve og fagenes indhold med en forældrevenlig beskrivelse. at vi vil henvende os til jer forældre, hvis eleven ikke trives eller har andre problemer.
14 Skolen/lærerne forventer, at elever og forældre møder skolen positivt. at eleverne møder i skole parat til undervisning (f.eks. at lektier er læst, blyanter spidset, tasken pakket og sedler afleveret.) at eleverne møder mætte og udhvilede. at eleverne tager medansvar for undervisningen. at eleverne retter sig efter skolens og klassens regler og har ordentlig adfærd overfor hinanden. at forældrene henvender sig til skolen, hvis eleven ikke trives eller har andre problemer. Skole- hjemsamarbejdet omkring den enkelte klasse. Der oprettes klasseforældreråd i alle klasser. I de større klasser kan eleverne være repræsenteret i klasseforældrerådet. Klasseforældrerådet inddrages ved planlægningen af forældremøderne og klassens arrangementer. Det er godt at inddrage emner til drøftelse på forældremøderne, så det ikke kun er fagenes fest. Det kunne være: o Afvikling af fødselsdage. o Fødselsdagsgavers størrelse. o Regler for elevfester i hjemmene. o Hjemkomsttider. o Hvornår må der drikkes alkohol. o Hvornår må man begynde at gå i byen. o Blå mandag i forbindelse med konfirmation. o Afvikling af sidste skoledag efter skoletid. o Samværsnormer. o Klassens sociale liv. o Hvem leger med hvem i fritiden. o Klikedannelse. o Holdninger og værdier (Skole og Samfunds værdispil). Der afholdes som minimum et klasseforældremøde hvert skoleår. Der afholdes skole- hjemsamtaler i alle klasser: klasse 1 samtale årligt. I 8., 9. og 10. klasse gives karakterer 2 gange årligt i prøvefagene efter 7-trins skalaen (lovbestemt). Der afholdes lærer- elevsamtaler indenfor undervisningstiden. Der udarbejdes fælles skoleregler for klasseportalen, når den oprettes. Der udarbejdes et samtalepapir, som danner baggrund for skole- hjemsamtalerne. Møder indkaldes med mindst 14 dages varsel. Datoer for møder og skole- hjemsamtaler skal være en del af aktivitetsplanen. Årgangsteamet planlægger indholdet i skole- hjemsamarbejdet inden for den fastsatte akkord i samarbejde med klasseforældrerådene. Derfor er skole- hjemsamarbejdet forskelligt fra klasse til klasse. Årgangsteamet/klasseteamet vurderer lærerantallet ved skole- hjemsamtalerne ud fra: o Ressourceovervejelser (1 eller 2 lærere) o Den vanskelige samtale.
15 o Tid til elever og forældre. Klasseteamet vurderer, på hvilket klassetrin eleven deltager i skole- hjemsamtalerne. Klasseforældrerådet inddrages i beslutningen. Kontaktbogen. Kontaktbogen er bindeled mellem hjem og skole. Kontaktbogen kan bruges til: o o o o o Ansøgning om fritagelse for undervisning. Beskeder mellem hjem og skole, f.eks. sygdom. Manglende lektielæsning. Uhensigtsmæssig adfærd. Almindelig orientering som vedrører barnet eller undervisningen. Skole- hjemsamarbejdet 2011/12 samt 2012/13. Der forestår umiddelbart ingen revision af ovenstående model for skole- hjemsamarbejdet.
16 profil Det vil vi være kendt for styrker: Skolen har et meget engageret og fagligt dygtig personale. Forældregruppen er kendetegnet ved at være aktiv og engageret, det samme er bestyrelsen. Hvordan kan det ses: I foråret 2011 har skolebestyrelsen udarbejdet et nyt værdigrundlag for Lillebæltskolen. Overskriften for Lillebæltskolens værdigrundlag: Lillebæltskolen ønsker overordnet, at være et trygt sted, hvor man kan lide at være og lære. Succes på Lillebæltskolen er, at eleverne har opnået en tro på egne evner og har lyst til fortsat at uddanne sig efterfølgende på en ungdomsuddannelse. Derudover er Lillebæltskolen kendetegnet ved: Innovativ læringskultur Ansvarlighed. Innovativ læringskultur: Ved innovativ læringskultur forstår vi et undervisningsmiljø, hvor eleverne bliver udfordret på det niveau, hvor de er, og hvor det er naturligt at have lyst til at lære. Undervisningsmiljøet skal udfordre både stærke og svage elever, idet vi sigter efter, at eleverne udnytter deres potentiale. Skolen har et ansvar for, at eleverne har lyst til at lære, og der skabes en kultur, hvor det er accepteret at lære og tage fat. Ved innovativ læringskultur forstås også et undervisningsmiljø, hvor der er plads til kreativitet og innovation. Undervisningsmiljøet skal være med til at eleverne, udover at skulle udfordres på det rent faglige, også skal stimuleres ved at skabe plads til nye ideer både med hensyn til læringsmetoder og projektarbejde. En innovativ læringskultur har også en demokratisk og international dimension. En demokratisk tilgang udover at være defineret i folkeskoleloven, er også nødvendig for at være både rummelig og kunne samarbejde. Verden er global og derfor skal eleverne kunne forstå andre kulturer eller evne at sætte sig ind i, hvordan andre tænker. En innovativ læringskultur er også en læringskultur, hvor nyeste teknologi inddrages i forskellige undervisningsformer. Kommunikations- og informationsteknologien er under stadig udvikling, så derfor må skolen inddrage ny teknologi snarere end at forbyde f.eks. mobiltelefoner. Den innovative læringskultur indeholder også tidssvarende undervisningsmaterialer og fysiske rammer. De fysiske rammer skal være således, at de understøtter nye læringsformer, f.eks. læringsstile og bevægelse samt klyngeudviklingsprojekter. Ansvarlighed: Ansvarlighed betyder hos os, at skolen og forældrene i fællesskab tager ansvaret for at grundlægge og fastholde god læring og trivsel. Skolen har et naturligt ansvar, men det er skolebestyrelsens opfattelse, at forældrene har et ansvar for at sikre eleverne får en god skoleoplevelse og får lært noget. Ansvarlighed indebærer også, at eleven lærer at tage ansvar for egen udvikling og læring. Eleven skal være bevidst om sine evner, og være bevidst omkring hvor meget man selv kan være med til at påvirke sin læring. Flid er et plusord. Selvstændighed er et must. Ansvarlighed er også, at eleven lærer at tage ansvar overfor fællesskabet og bidrage til rummelighed. Samtidig skal man være en teamplayer. Der arbejdes mod at have et godt fællesskab. Vi mopper ikke, vi har respekt for andre kulturer og vi tilstræber et godt arbejdsmiljø.
17 Endelig indebærer ansvarlighed også, at eleven lærer at tage ansvar overfor skolens fysiske rammer. Vi passer godt på tingene. En elev, som forlader Lillebæltskolen er derfor kendetegnet ved: At have opnået selvværd og tillid til egne evner. At have udviklet sine evner optimalt. At være social kompetent, ansvarlig og kulturel åben. At være kreativ og innovativ. At være klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At kunne agere i et demokratisk og internationalt samfund. Indsats over år: Skolebestyrelsen har i samarbejde med skolens pædagogiske personale arbejdet med at opdatere Lillebæltskolens styringsgrundlag. Grundlaget for arbejdet har været, at principperne skal kunne holdes op i mod et overordnet værdisæt, der kan bruges til at vurdere om et princip er fornuftigt eller ej. Der har været arbejdet ud fra en 3-trins-proces: 1. Analyse 2. Design 3. Implementering. Udgangspunktet for analysearbejdet har været, at Lillebæltskolen ligger i et boligområde, hvor man kan sige, at der er plads til, at eleverne kan tillades at blive udfordret mere rent fagligt. Fokus vil dels være rettet mod den faglige kunnen, dels på kreativitet, sprog, rummelighed og sidst men ikke mindst selvstændighed. Analysefasen har været at se på nuværende principper, karakterniveau, ungdommens uddannelsesvejledning Hvor går eleverne hen efter folkeskolen? Selve implementeringsfasen skal først starte i dette skoleår, hvor skolebestyrelsen vil gennemgå skolens principper, således der er en tydelig sammenhæng mellem værdigrundlag og principper for skolens arbejde. profil og skolens tal/data: Vi er meget tilfredse med skolens resultater, men vil helt klart arbejde målrettet mod som ovenfor nævnt at styrke/fremme den faglige kunnen men også forsætte og forstærke indsatsen omkring kreativitet, sprog, rummelighed og selvstændighed. I den forbindelse vil vi arbejde med klyngeudvikling og de fysiske rammer, hvor vi bl.a. i indskolingen vil arbejde målrettet med læringsstile, og hvor de fysiske rammer skal underbygge dette arbejde. Samtidig står vi overfor en udfordring med hensyn til indretning af vores lokaler mange af vores klasser i især indskolingen er på omkring 27 elever, hvilket stiller store krav til indretning. Lokale, selvvalgte indsatsområder 9/10 og 10/11 Indsatsområde: Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle Mål for indsatsområdet: At flest mulige børn og unge får mulighed for at udvikle sig og lære i egen institution. Handleplan: For vores skole betyder det, at vi intensiverer indsatsen omkring bekymringsbørn ved tidlig og målrettet indsats.
18 Udvikling og evaluering af handleplaner for enkeltintegrerede børn. Opdatere handleplaner og evalueringer på alle børn frem mod visitation. Udvikling af AKT-funktionen på skolen: Udvikling af procedurer i forhold til inklusion af egne elever i både undervisnings- og fritidsdel. Fælles oplæg om Cooperative Learning for det pædagogiske personale. Evalueret på visitationsmøder i 2010 og marts Samt på sidste PR-møde i skoleåret 2010/11. Cooperative Learning evalueret på første PR-møde efter arrangementet. Indsatsområde: Trivsel på arbejdspladsen for både børn og voksne kost og bevægelsespolitikker: Mål for indsatsområdet: At børn introduceres til sunde kostvaner og inspireres til at bevæge sig mere. Handleplan: Udarbejdelse af lokal kostpolitik på Lillebæltskolen (Forældrene er orienteret om kostpolitikken på forældremøder). Det har været op til den enkelte klasselærer at formulere regler. Hvordan kan bevægelse blive en større del af skolens hverdag? Udarbejdelse af idékatalog for undervisningsdelen samt mål- og indholdsbeskrivelse for fritidsdelen på skolen. Udarbejdelse af APV i Nedsættelse af udvalg, der reviderer skolens sorgpolitik. Fortsætte med arbejdet Her hos os. På skolen er vedtaget et overordnet værdigrundlag. Der arbejdes med retningslinjer for pædagogiske mål og skolens dagligdag. Evalueringsplan: Der arbejdes løbende med processen på alle PR-møder. Indsatsområde: IT i skolerne 9/10 og 10/11 Mål for indsatsområdet: Eleverne skal lære at bruge computeren som et redskab med alle de facetter, det indebærer, herunder også de æstetiske og de etiske. Handleplan: Udvikling af lokal læseplan. Det levende billede i undervisningen, der er nedsat en arbejdsgruppe. Evalueringsplan: Arbejdet i arbejdsgrupperne evalueres sammen med ledelsen. Derudover er der evalueret på sidste PR-møde i skoleåret 2010/11.
19 Lokale, selvvalgte indsatsområder 11/12 og 12/13 Vi skal i de kommende år naturligvis arbejde med inklusion derudover er der endnu ikke udarbejdet lokale, selvvalgte indsatsområder for den kommende periode pga. af lederskift på skolen. Pædagogisk servicecenter Lillebæltskolen har 3 skolebibliotekarer. De 2 er uddannet skolebibliotekarer, mens den sidst udnævnte først er starten på pædagogisk servicecenter foråret 2011, og derfor ikke har skolebibliotekaruddannelsen. Praksis i forbindelse med undervisning. På Lillebæltskolen tilstræber vi, at alle klasser (0. 9.) kommer på skolebiblioteket én gang om ugen. Lektionen starter altid med et fagligt oplæg fra en skolebibliotekar (ofte efter aftale med klasselærer) på ca. 20 min. Eleverne tager selv aktivt del i oplæg/undervisning. Resten af lektionen bruges på at vejlede elever og lærer m.h.t. valg af litteratur/læringsmidler. Bibliotekskundskab er en vigtig del af besøget på skolebiblioteket, og der undervises i dette på alle alderstrin. Praksis i forbindelse med valg og køb af læremidler. På Lillebæltskolen har bibliotekarerne fået en pulje på 15 timer (hver) til valg og indkøb af læremidler. Disse timer bruges på gennemsyn af materialer, læsning af anmeldelser, diskussion på bogvalgsmøder én gang om ugen samt kontakt/diskussion med vore kolleger ang. materialeindkøb. I denne forbindelse er vores fælles faglige skolebiblioteksportal en vigtig faktor. Ligeledes er det fælleskommunale samarbejde med kolleger fra andre skoler/skolebibliotekskonsulenten i Middelfart vigtigt, idet vi kan foretage fællesindkøb, hvilket hjælper betragteligt på budgetterne. At det derudover bidrager til en værdifuld videndeling/inspiration, er kun et ekstra plus. Hvordan understøtter vi brugen af digitale læremidler? Oplæg fra bibliotekaren vil af og til indeholde gennemgang af forskelligt software. Derudover bruger vi ofte vores IT-vejleder som inspirator/support. Især de fælleskommunale møder med andre skolebibliotekarer holder gryden i kog, idet der som ovenfor nævnt bliver vidensdelt og inspireret. I år udbyder en af vore skolebibliotekarer endvidere valgfaget: Mediecafé.
20 Indsatsområde: Mål for indsatsområdet egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater slutevaluering. Resultater. IT Øget brug af IT-baserede UV-midler. Skolen har fulgt udviklingsplanen for Desuden har vi investeret kraftigt i interaktive tavler, således at skolen i dag er fuldt udbygget med tavler i samtlige lokaler undtagen børnehaveklasserne. Mht og fremefter afventes kommunens og statens digitaliseringsstrategi, samtidig med at vi ikke har sat nye tiltag i gang pga. lederskifte. Evalueringen udarbejdes, når kommunens IT-strategiplan foreligger. Der er øget inddragelse af IT-baserede UV-midler i undervisningen. Drøftelse om hvordan der yderligere inddrages IT-baserede UV-midler i undervisningen fremover samt hvordan det påvirker skolens investeringer. Afventer Middelfart Kommunes IT-strategi for på skoleområdet. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes.
21 Fakta. Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2010: Den gennemsnitlige udgift pr. elev 2010 er på ,27 kr. Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler: Den gennemsnitlige udgift pr. elev til alle materialer ikke biblioteksbøger er på 2526,36 kr. Den gennemsnitlige udgift pr. elev til boglige materialer er på 459,34 kr. Den gennemsnitlige udgift pr. elev til digitale undervisningsmidler er på 1270,40 kr. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 09/10: Brutto: 36,5 % Netto: 41,8% Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 10/11: Brutto: 36,7 % Netto: 42,1 % Lærernes linjefagskompetencer på fag i procent: Procentdel af undervisningen som varetages af lærer med linjeudd. I faget. Lillebæltskolen 2009/2010: DA MAT ENG TYSK N/T F/K KRI BIO GEO HIS SLØ/ HJE/ HÅN IDR MUS BIL SAM DAN2 SPE Lillebæltskolen 2010/2011: DA MAT ENG TYSK N/T F/K KRI BIO GEO HIS SLØ/ HJE/ HÅN IDR MUS BIL SAM DAN2 SPE
22 Antal vejledere: Lillebæltskolen har 2 læsevejledere, 1 matematikvejleder, 5 AKT-vejledere, 1 musikvejleder, 2 IKT-vejledere, 2 uddannede vejledere på skolens pædagogiske servicecenter samt 2 uddannede mentorer. Gennemført, planlagt undervisning i procent i 09/10 og 10/11: I skoleåret 09/10 blev 99,94 % af den planlagte undervisning gennemført, mens det i skoleåret 10/11 var 99,80 % af den samlede undervisning, der blev gennemført. Gennemsnitlig udgift til efter-/videreuddannelse pr. lærer: I gennemsnit pr. lærer blev der i skoleåret 10/11 anvendt 3393 kr./lærer samt 18,7 timer.
Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereInformation og idebog til kontaktforældre
Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSkole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.
Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole. Vi vægter, at: Vores skole er et sted, hvor samarbejde, åbenhed, tillid, mangfoldighed og engagement er basis for, at alle trives. Trivsel og ansvar at vi
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereMål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Læs mereLæringsgrundlag. Side 1 af 7
Læringsgrundlag Side 1 af 7 Indledning Roskilde private Realskoles læringsgrundlag har til formål at beskrive rammer og principper for den pædagogiske virksomhed. Læringsgrundlaget sætter fokus på de forhold,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs merePrincipper & politikker pr. april 2017
Principper & politikker pr. april 2017 - besluttet i skolebestyrelsen i perioden januar 2015 til april 2017 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereLykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)
Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mere