Flexicurity en analyse af den danske arbejdsmarkedsmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flexicurity en analyse af den danske arbejdsmarkedsmodel"

Transkript

1 Forfatter Merethe Lindblad Johansen Vejleder Niels Westergård-Nielsen Flexicurity en analyse af den danske arbejdsmarkedsmodel Med fokus på om modellen lever op til sit gode ry også i krisetider! BA Økonomi 6. semester 2010 Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

2 Abstract The Danish labour market model attracts attention and has become rather famous for its unique way to combine flexibility and security. From this model, the concept flexicurity has emerged. The Danish flexicurity model refers to flexible hiring and firing rules for employers and security for the employees in the form of income security. The fundamental idea with the Danish model is that it is the social partners themselves that determine the rules of the game on the labour market. Trade unions and employers organisations agree on collective agreements that establish the pay and working conditions on the Danish labour market. The model is based on the social partners selfregulation, with minimal legislation regulations. The state finances the model, and pursues an active labour market policy including several labour market programs that offers guidance, a job, or an education to all unemployed. This unique labour market model is not a product of a careful designed political strategy but the by-product of a long historical and institutional development, together with social compromises. The global economic crisis has hit the Danish economy hard, which caused a significant decline in economic activity. Both the output and the private consumption fell sharply in late 2008 and in the first half of The economic crisis led to an employment crisis. Employment dropped through 2009 and unemployment has increased steeply. The unemployment rate increased by 88 % in 2009, however, the level in 2008 was remarkably low. The Danish economy is expected to recover gradually as world trade regains momentum and the National Accounts shows a small positive growth in GDP in the fourth quarter of Despite these prognoses, further increases in unemployment are expected. The purpose of this thesis is to describe and evaluate the characteristics of the Danish labour market model with focus on whether and how far it lives up to its reputation also in critical economic periods. The assignment discusses and assesses how the Danish model handles and reacts on the consequences economic crisis. The Danish Ministry of Employment has laid down some indications of when a flexicurity model is successful. These indications are; low youth unemployment, low long-term unemployment, low total unemployment and low structural unemployment. The thesis evaluate these indicators and compare the Danish unemployment levels with selected countries

3 in order to determine whether the Danish labour market model is successful and if it live up to its reputation. Furthermore, the influences of the economic crisis in relation to these indicators are estimated. It is concluded that the attention from international observers is well-founded, because the Danish model is successful and achieve low unemployment rates. Moreover, it is pointed out that the success is the result of the partnership among the social partners throughout more than a century. The world is in constant development, therefore it is important that the Danish society is not content with the present situation, but keeps up with development, constantly adjusting the Danish Model. It is important that the unemployed have focus on job-training and education during the crisis, so that they are prepared when the economic conditions turn.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Afgrænsning af emne og begreber Kildeanvendelse Opgavens struktur Den danske arbejdsmarkedsmodel Den danske model bliver til Arbejdsmarkedets parter Arbejdstagernes organisering Relationerne mellem arbejdstager og -giver på arbejdspladsen Arbejdsgivernes organisering Statens rolle den danske velfærdsstat Prisen for den danske model Beskæftigelsespolitik Ledighedsregler Arbejdsløshedsunderstøttelse dagpenge Særlige regler for unge ledige Arbejdsgiverbetalt dagpengegodtgørelse Det danske arbejdsmarked i krise Incitamenter til at tage et job Stramme rådighedsregler bagslag i krisetider? Private ledighedsforsikringer Tillid og troværdighed mellem arbejdsgiver og -tager Tillid i krisetider Den danske model en succes? Ungdomsledighed Ungdomsledighed i krisen Langtidsledighed Langtidsledighed i krisen... 42

5 9.3 Samlet ledighed og strukturel ledighed Samlet og strukturel ledighed i krisen En mulig fjerde succesindikator Ud af krisen hvor står vi nu? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Overgang fra ny månedlig ledighedsstatistik fra januar 2008

6 1. Indledning Den danske arbejdsmarkedsmodel karakteriseres ved, at der ikke lovgives på centrale områder som eksempelvis løn og arbejdstid. I stedet er det arbejdsmarkedets parter, der indgår frivillige overenskomster og herved fastsætter spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det, at alle forhandlinger om problemstillinger, der er relateret til det danske arbejdsmarked, varetages af arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding, er, hvad der defineres som den danske model (Westergård-Nielsen 2008, p. 20). I Danmark har vi gennem de sidste 100 år opbygget en form for tillid til og troen på, at social tryghed og et fleksibelt arbejdsmarked ikke er hinandens modsætninger, men snarere hinandens forudsætninger. Det er det mix af fleksibilitet og sikkerhed, der har givet anledning til tilblivelsen af begrebet flexicurity. Flexicurity er en sammentrækning af de engelske ord for fleksibilitet (flexibility) og sikkerhed (security). Den danske arbejdsmarkedsmodel er altså en flexicuritymodel og endda en rost en af slagsen. Jianping Zhou gør opmærksom på det: The Danish labor market model, the socalled flexicurity model, has been widely praised recently (2007). I forbindelse med Beskæftigelsesministeriets udgivelse af en rapport i 2005, hvor forskergrupper har bidraget med forslag til, hvordan det fleksible arbejdsmarked kan udvikles, beskriver daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i forordet, hvordan en fransk viceminister kom til Danmark for at kigge nærmere på den unikke danske flexicurity: Altså det her med, at et fleksibelt arbejdsmarked ikke er ensbetydende med usikkerhed. Faktisk er det lige omvendt. Det var han ret imponeret over. (Beskæftigelsesministeriet 2005). Også Niels Westergård-Nielsen fremhæver den internationale interesse for den danske model: In recent years the Danish labor market has become internationally famous for its flexicurity model (2008, p. 44). En interesse der har gjort modellen rost og berømt for at formå at kombinere fleksible hyre/fyre regler for arbejdsgiveren og det sociale sikkerhedsnet for arbejdstagerne. De internationale observanter, der studerer og iagttager, hvordan den danske model fungerer, ser, at flexicurity modellen bidrager til bl.a. jobskabelse og vækst. De ser de lave ledighedstal som bevis på modellens succes (Westergård-Nielsen 2008, p. 44). Korrekt er det da også, at vi i Danmark siden midt halvfemserne, hvor ledigheden i 1993 var Side 1 af 61

7 på 12,4 %, har formået at få denne til at falde drastisk til 4,5 i 2006 (se figur 9.4). Men den danske model har eksisteret mere eller mindre i sin nutidige form i adskillige årtier og dermed også i perioden med ekstremt høje ledighedstal fra midten af 1970 erne til midt 1990 erne (Westergård-Nielsen 2008, p. 44). Et mix af skatte- og arbejdsmarkedsreformer blev introduceret fra 1993 med den hensigt at få flere i arbejde. Indholdet af reformerne var bl.a. obligatoriske aktiveringsprogrammer for ledige, betalt uddannelse og førtidspensionsordninger, som førte til økonomisk vækst og fald i ledighedstallet (Zhou 2007). Man må derfor konkludere, at forhandlingerne og villigheden til at indgå overenskomster ikke alene er at takke for de lave ledighedstal i det nye årtusinde. Den aktive beskæftigelsespolitik har siden 1993 spillet en stor rolle og er dermed en væsentlig del af flexicuritymodellen. Også Beskæftigelsesministeriet ser lave ledighedstal som et succeskriterium for en flexicuritymodel (Beskæftigelsesministeriet c), og de forsøger med aktiv beskæftigelsespolitik og forskellige tiltag at få flest mulige i beskæftigelse. 1.1 Problemstilling Det er efterhånden klart for alle, at vi ikke bare i Danmark, men i hele verden, befinder os i en økonomisk krise. Den danske økonomi blev sidst i 2008/først i 2009 hårdt ramt af den globale økonomiske krise, produktionen faldt drastisk i første halvdel af 2009, privatforbruget dalede brat i slutningen af 2008 og starten af 2009, desforuden var der en enorm stigning i antal konkurser (OECD 2009a). Denne økonomiske krise førte Danmark i en beskæftigelseskrise. I tre sammenhængende kvartaler faldt beskæftigelsen og fra et meget lavt niveau af ledighed er raten steget markant. OECD forventer yderligere fald i beskæftigelsen og stigning i ledigheden, selvom økonomien er på vej til at komme sig (OECD 2009a). Den danske model er rost og berømt for dens karakteristika, en model som beror på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og hvor der kun er minimal lovgivning. Især i EU er der vist stor interesse for den danske model. En interesse der i høj grad skyldes de lave ledighedstal, som Danmark har været i stand til at præstere i næsten 10 år. Det interessante er således, hvordan den økonomiske krise påvirker den ellers stabile danske arbejdsmarkedsmodel. Side 2 af 61

8 Med udgangspunkt i en analyse af den danske arbejdsmarkedsmodel med fokus på om modellen lever om til sit gode ry også i krisetider, er problemformuleringen: Hvordan reagerer den danske arbejdsmarkedsmodel i krisetider? På baggrund af den betydning arbejdsmarkedsmodellen har for det danske samfund, synes jeg, det er vigtigt og relevant at anskueliggøre, hvorledes det danske arbejdsmarked reagerer i lyset af en økonomisk krise af den størrelsesorden, vi ser i dag. Opgavens formål er at analysere og diskutere den danske arbejdsmarkedsmodel og løbende vurdere på, hvorvidt den kan klare den krise, vi befinder os i i øjeblikket. Der vil igennem opgaven blive sat fokus på de enkelte delelementer i arbejdsmarkedsmodellen. Det vil blive vurderet, hvilken indflydelse arbejdsmarkedets parter har, hvilken betydning situationen har for den enkelte arbejdstager og hvorledes det ser ud for virksomhederne. Endvidere analyseres statens indflydelse gennem beskæftigelsespolitikken og finansieringen af modellen. 1.2 Afgrænsning af emne og begreber Der er forskellige definitioner på den danske model. Den anvendte i denne opgave er den, der er udformet ovenfor i indledningen. Den danske arbejdsmarkedsmodel har en del tilfælles med andre nordiske og nordeuropæiske modeller og i litteraturen anvendes disse begreber indimellem (Zhou, J. 2007). Jeg har i denne opgave valgt at benytte begrebet den danske model og se bort fra hvilke fællestræk, der er med hvilke lande. Der tages altså som udgangspunkt kun stilling til hvad og hvordan vi gør i Danmark, medmindre en perspektivering findes væsentlig. Som repræsentant for arbejdsmarkedets parter benytter opgaven som udgangspunkt Landsorganisationen i Danmarks (herefter LO) for arbejdstager organisering og Dansk Arbejdsgiverforening (herefter DA) for arbejdsgiver organisering, da disse er de største og mest toneangivende på det danske arbejdsmarked. Organisationerne er anvendt som eksempler, ved overenskomstforhandlinger og i beskrivelsen af samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. Enkelte steder er andre sammenslutninger anvendt, hvor det er vurderet at fungere som et bedre alternativ. Side 3 af 61

9 Funktionæransatte og timelønnede arbejdere behandles samlet i opgaven under fællesnævneren arbejdstager. Kun enkelte steder, hvor det er nødvendigt med en opdeling, er de to grupper behandlet hver for sig. I de tilfælde, hvor dette optræder, vil det være tydeliggjort. Arbejdsgiverne defineres som de, der ansætter og afskediger arbejdstagere, det vil sige, de der efterspørger arbejdskraft. Da det for det meste er tal fra Danmarks Statistik der er anvendt til at beskrive et givent forløb, er det Danmarks Statistiks definitioner, som anvendes i opgaven. Arbejdsstyrken måles i antal personer i aldersgruppen år (før år) som enten er beskæftigede eller ledige og søger erhvervsarbejde. Ledighedsprocenterne er hentet fra databasen Den registerbaserede månedlige ledighedsstatistik, som er en månedlig totaltælling over samtlige registrerede ledige, dvs. samtlige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Disse ledige omregnes så til begrebet fuldtidsledige, der er et volumenmål over summen af timer for hvilke dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne vurderes at være arbejdsmarkedsparate samtidig med, at de ikke er i aktivering (DS). Det politiske Danmark medvirker også i den danske arbejdsmarkedsmodel. I litteraturen bruges henholdsvis beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik, i denne opgav anvendes begrebet beskæftigelsespolitik generelt om den direkte og administrative regulering af arbejdsmarkedet. Da formålet med opgaven er at analysere den danske model som helhed og generalisere for det danske arbejdsmarked, er opgaven afgrænset fra at se på den geografiske og demografiske fordeling af ledighed. Herved forstås, at der ikke vil blive vurderet på, om der eksempelvis er forskel blandt folk med forskellig social stilling eller uddannelse. Opgaven vil i vid udstrækning se bort fra de enkelte delmarkeder for arbejdskraft og i stedet tage udgangspunkt i overordnede begreber. Det er dog nødvendigt at se på faglærte kontra ufaglærte, da krisen rammer disse to grupper forskelligt. De har forskellige forudsætninger for at komme igennem krisen, hvilket vil fremtræde tydeligt i opgaven. Endvidere er der afgrænset fra at sætte særlig fokus på, hvilken rolle indvandrere og deres efterkommere har på det danske arbejdsmarked. Dette delemne vurderes for bredt til opgavens omfang. Slutteligt har jeg valgt at afgrænse fra at se på globaliseringens rolle i forbindelse med den danske arbejdsmarkedsmodel og den deraf følgende udvikling af det danske ar- Side 4 af 61

10 bejdsmarked gennem de seneste år. Her angives globalisering ellers hyppigt som noget grundlæggende for det ene eller det andet. Det ligger helt fast at globaliseringen og herunder bl.a. EU's direktiver om fri bevægelighed af arbejdskraft, spiller en stor rolle på det danske arbejdsmarked. Der er stor fokus på eksempelvis østeuropæiske arbejderes indtog på det danske arbejdsmarked, som er med til at presse lønningerne. Årsagen er den, at de ikke er ansat af en dansk entreprenør og dermed ikke skal følge de danske overenskomster. Jeg har valgt at afgrænse fra at beskæftige mig med globaliseringens påvirkning af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det vurderes at en grundig og dybdegående analyse af emnet vil kræve en selvstændig opgave. 1.3 Kildeanvendelse I opgaven er anvendt både tekstbøger, videnskabelige artikler, publikationer, samt online artikler fra relevante kilder. Desforuden er adskillige hjemmesider brugt både som primære og sekundære kilder. Der er i opgaven henvist til disse, når de er anvendt som primær kilde. Sekundært er de anvendt for at opnå baggrundsviden om bl.a. reglerne på det danske arbejdsmarked. De anvendte hjemmesider, fremgår af kildehenvisningerne, som refererer til litteraturlisten bagest i opgaven. Online artikler, eksempelvis de fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd (AE), er brugt til at beskrive udviklingen i praksis, samt tilkendegive holdninger og prognoser for den nærmeste fremtid. De danske statistikker er hentet fra Danmarks Statistiks online statistikbank; Statistikbanken. I kildehenvisningen under figuren vil der eksempelvis som reference stå Statistikbanken: AARD. Hermed menes, at de anvendte tal er hentet fra den online statistikbank i databasen benævnt AARD. Dette gælder også for de i opgaven viste tabeller. Danmarks Statistik bruges da den omfatter de for opgaven relevante tal om dansk økonomi og beskæftigelse. I de tilfælde hvor det drejer sig om internationale statistikker og hvor Danmark sammenlignes med andre lande, er der gjort brug af data fra OECD. Tallene er hentet i OECD s publikationer, hvorefter graferne er udarbejdet. Under figurerne er der anbragt en kildehenvisning som refererer til litteraturlisten. Her er det er muligt at se, hvilken publikation tallene kommer fra. Da OECD ikke opgør eksempelvis ledighed på samme vis som Danmarks Statistik, vil tallene i de danske statistikker ikke direkte kunne sammenlignes med de andre landes. De danske tal i de internationale sammen- Side 5 af 61

11 ligninger er fra OECD s publikationer og derfor ikke helt det samme som i de tilsvarende danske figurer. Det vurderes ikke at have nogen direkte indflydelse på opgavens konklusion, da hensigten med figurerne er at se på Danmarks niveau i forhold til de andre lande. Mængden af tilgængelig information omkring krisens direkte påvirkning af den danske arbejdsmarkedsmodel og de enkelte delelementer er begrænset, formentlig fordi krisen endnu ikke er overstået. Derfor har jeg i nogle tilfælde været nødsaget til at drage antagelser og konklusioner ud fra mere eller mindre subjektive vurderinger. Generelt vurderes der at være troværdighed forbundet med de anviste kilder. Nogle måske mere saglige end andre, men det er der taget højde for i de enkelte tilfælde, hvor der kunne stilles spørgsmålstegn ved kildens objektivitet. Eksempelvis artiklen fra 3F, men da denne er anvendt for at udtrykke deres syn på sagen, vurderes der ikke at være nogen problemer forbundet hermed. Opgaven er generelt bygget op omkring kilder med høj faglig status, som byder på faktuelle vurderinger. 1.4 Opgavens struktur Opgaven er opdelt i to dele, hvor den første del, (kapitel 2-5), indledningsvis beskriver og analyser den danske arbejdsmarkedsmodel og tilblivelsen af denne. Herunder vil arbejdsmarkedets parters roller og statens rolle og pligter i forbindelse med vedligeholdelsen af den danske arbejdsmarkedsmodel klarlægges. Samspillet mellem de enkelte led vil blive behandlet for at skabe forståelse for, hvordan og hvorvidt elementerne i den danske model sikrer et fleksibelt og sikkert arbejdsmarked. Den første del afsluttes med en gennemgang af den særlige danske form for beskæftigelsespolitik. Kapitel 6 er en beskrivelse af det kriseramte Danmark og det danske arbejdsmarked som afledt funktion heraf. Kapitlet er forholdsvis kort, men leder over til den anden del af opgaven, (kapitel 7-9), hvor der sættes fokus på vigtige områder af den særlige danske model. Disse beskrives kort, hvorefter udvikling før og under krisen for det enkelte fokusområde gennemgås og evalueres. På baggrund af det vurderes det om den danske model lever op til sit gode ry. Afslutningsvis byder opgaven i kapitel 10 på en statusopdatering af det danske ar- Side 6 af 61

12 bejdsmarked og den situation den økonomiske krise har medført. I dette afsluttende kapitel vil jeg vurdere på fremtiden og mulighederne for den danske arbejdsmarkedsmodel. 2. Den danske arbejdsmarkedsmodel Den danske arbejdsmarkedsmodel er en flexicuritymodel. Flexicurity er en varetagelse af det dobbelte hensyn; hensynet til arbejdsgiveren og hensynet til arbejdstageren. I Danmark er der særligt fokus på beskæftigelsessikkerhed, som kommer til udtryk via den aktive beskæftigelsespolitik. På indkomstsikkerhed, som kommer til udtryk via arbejdsløshedsunderstøttelse (hensynet til arbejdstagerne). Fleksibilitet i forbindelse med ansættelser og afskedigelser (hensyn til arbejdsgiverne), samt at lønnen fastsættes gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket bidrager til lønfleksibilitet (Zhou 2007). Den grundlæggende idé bag flexicurity er, at arbejdsmarkedet skal være så fri for statslig indblanding som muligt og virke uden jobbeskyttelse. Arbejdstagernes kompensation for ikke at have jobbeskyttelse er, at det sociale netværk i Danmark i stedet yder indkomstsikkerhed, samt en aktiv beskæftigelsespolitik, der træder i kraft, hvis man mister sit arbejde. Det er samspillet mellem arbejdsmarkedets parter arbejdsgiver og arbejdstager og Folketinget, der gør den danske arbejdsmarkedsmodel speciel. I Danmark har vi fundet en balance mellem et højt og nødvendigt socialt sikkerhedsnet og et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked. Dette er ikke udslag af en nøje planlagt politisk strategi. Snarere er modellens tilblivelse præget af udviklingen på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund generelt gennem de seneste godt 100 år 1, samt politiske justeringer (Zhou 2007). Det er en del af den danske ideologi, som der redegøres for i afsnit 2.1. Det unikke ved den danske model er, at den reguleres af aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. I modsætningen til mange centrale EU-lande hvor regulering næsten udelukkende sker gennem lovgivning (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 128). Den direkte lovgivning i henhold til arbejdsmarkedet sker i forbindelse med sundhed og sikkerhed. Statens opgave er at betale regningen (Westergård-Nielsen 1 Septemberforliget, hvor arbejdsgiverne fik ret til at lede og fordele arbejdet mod at arbejdstagerne fik ret til at organisere sig, blev indgået i Arbejdsløshedsforsikringsloven blev vedtaget i folketinget i 1907 Side 7 af 61

13 2008, p. 38). Parternes opgave (fagforeninger og arbejdsgiver organisationerne) er at forhandle og fastsætte lønnen, nå til enighed om normal arbejdstid, samt fastsætte regler for overtid og generelle arbejdsforhold. I Danmark har vi en model, der har fællestræk med både den nordamerikanske og de europæiske. Der er høj fleksibilitet, som tillader arbejdsgiverne at afskedige med kort varsel, som det ses i eksempelvis USA, alt imens der er en høj indkomstsikkerhed, som i de europæiske velfærdslande. Og velfærdsland er netop kodeordet. Danmark har en lang tradition for at tage sig af de, der ikke kan klare sig selv (Westergård-Nielsen 2008, p. 18). I henhold til arbejdsmarkedet vil det sige, de der ikke har og/eller ikke kan arbejde. Det er staten, der holder sikkerhedsnettet under det danske arbejdsmarked (Westergård-Nielsen 2008, p. 38). Staten sørger for arbejdsløshedsunderstøttelse, aktivering af dem der mister deres job og førtidspensioner. De, der ikke er medlem af nogen a-kasse og dermed ikke får dagpenge, kan i stedet modtage kontanthjælp. Arbejdsmarkedets parter kan hurtigt blive enige om, at det er op til staten at betale regningen, hvilket ligger pres på de danske skatter (Beskæftigelsesministeriet 2005). Staten har brug for skatteindtægter for at finansiere den forholdsvis dyre danske arbejdsmarkedsmodel. Mere herom i kapitel 4. Der er ingen direkte forbindelse mellem fagforeninger og a-kasser. Ofte ses sammenfald i ledelsen, samt et tæt uformelt samarbejde og mange fagforeningsmedlemmer ser tilbuddet om medlemskab af en a-kasse som en del af pakken (Westergård-Nielsen 2008, p. 38). Hos nogle fagforeninger kører de endda tilbud om sampak, eksempelvis tilbyder Kristelig Fagbevægelse (Krifa), medlemskab af både fagforening og a-kasse for 576,- per måned Den danske model bliver til Dette afsnit tydeliggør, hvordan udviklingen på det danske arbejdsmarked har været. Det ses tydeligt at statens lave regulering er en tradition, som startede allerede da et egentlig arbejdsmarked med pengeøkonomi blev til. Samt hvordan fagbevægelser har været med til at udvikle a-kasserne i samarbejde med staten og arbejdsgivernes organisationer. Alt- 2 Jf. deres hjemmeside Side 8 af 61

14 så aftaler, der viser, at de tre parter sammen har udviklet sig og forhandlet sig frem til den model, som vi kender i dag. Den danske befolkning fik vokseværk sidst i 18-hundrede tallet, hvilket medførte urbanisering. Heraf opstod der et egentlig arbejdsmarked, hvor arbejdskraft blev udbudt i en efterhånden etableret pengeøkonomi (Pedersen og Huulgaard 2007, p. 67). Samtidig var det også tiden for dannelsen af de første fælles fagforbund og fælles organisationer. I 1898 oprettede organiserede arbejdere De samvirkende Fagforbund som fællesrepræsentation. En tilsvarende organisering skete på arbejdsgivernes side, hvor Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening dannedes kort efter (Pedersen og Huulgaard 2007, p.68). Mere herom i næste kapitel. Arbejdsgivernes ret til at hyre og fyre går helt tilbage til Septemberforliget i Her anerkendte arbejdstagerne arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, mod at arbejdsgiverne anerkendte arbejdstagernes ret til frit at organisere sig i fagforbund (Beskæftigelsesministeriet 2005). Samtidens liberalistiske synspunkter gav befolkningen, i denne kontekst arbejdsstyrken, størst mulig frihed uden indblanding fra statens side. Sygekasseloven af 1892 byggede videre på et forsikringsprincip med privat administration, hvor medlemmerne betalte kontingent og staten gav tilskud. I 1898 vedtog man Ulykkesforsikringsloven, som gav arbejdsgiverne pligt til at forsikre arbejderne (hovedsageligt på fabrikker). Dette viser at der allerede fra begyndelsen af det etablerede arbejdsmarked var en lav statslig regulering. Og ikke en regulering i henhold til løn, men af sikkerhed samt tilskud til selvhjælpsordninger. De første fagforeninger begyndte selv at yde arbejdsløshedsunderstøttelse. Gennem pres fra bl.a. Socialdemokratiet blev en kommission nedsat til at undersøge mulighederne for en etablering af en egentlig ledighedsforsikring. Kommissionen fandt frem til, at ledighed kunne ramme enhver arbejder, uden at denne havde skyld heri, hvorfor det var ganske naturligt, at samfundet måtte træde til. Kommissionens arbejde blev stadfæstet i en lov af 9. april 1907 om anerkendte arbejdsløshedskasser (Pedersen og Huulgaard 2007, p.71). Lovens fem hovedemner var betingelse for anerkendelse af en a- kasse, betingelser for medlemskab af en a-kasse, finansiering (medlemmerne selv, staten og kommunerne skulle hjælpes ad hermed), reglerne vedrørende ydelsen (understøttelsens højde) og tilsynet fra staten. Side 9 af 61

15 To store ændringer af loven har sidenhen fundet sted. Henholdsvis i 1970, hvor der blev indført mulighed for deltidsforsikring, supplerende dagpenge og nye grupper fik adgang til forsikringen 3, og i 2002, hvor arbejdstagere fik mulighed for frit at vælge a-kasse. Loven er over årene også gradvist blevet ændret. Ændringerne er lavet for at forbedre forholdene for både arbejdsgivere og arbejdstagere 4 (Pedersen og Huulgaard 2007, p.99). Gennem hele perioden har ændringerne været præget af brede politiske forlig, ligesom at arbejdsmarkedets parter har haft stor indflydelse. Derigennem fremkommer der et tydeligt billede på samarbejde og udviklingen af den danske model. 3. Arbejdsmarkedets parter Arbejdsmarkedets parter har, som beskrevet ovenfor, udviklet deres roller og forhold til hinanden gennem de sidste godt hundrede år. De danske fagforeninger spiller en stor rolle, når det skal fastlægges, hvordan arbejdstagerne skal behandles og lønnes på arbejdspladsen. Men det er arbejdsmarkedets parter, der i fællesskab forhandler overenskomsterne på plads, således at parterne opnår fleksibilitet og sikkerhed. Udviklingen går imod, at løn og arbejdstid i høj grad forhandles decentralt, mens fx pensionsordninger forhandles centralt. Såfremt det ikke er muligt for arbejdsmarkedets parter at opnå enighed, varsler arbejdstager eller giver siden allerede under forhandlingerne en konflikt. Sagen lægges over til forligsmanden, der forsøger at afværge en konflikt ved at fremsætte et mæglingsforslag. Forkastes et mæglingsforslag af arbejdsmarkedets parter, kan et nyt forslag udarbejdes. Ofte har regeringen dog i denne situation grebet ind og fået vedtaget en lov i Folketinget, der enten ophøjer et mæglingsforslag eller forlænger den gældende overenskomst (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, pp ). Eftersom gode og velfungerende relationer kendetegner parternes forhold på det danske arbejdsmarked, er det sjældent at det kommer så vidt at Folketinget må gribe ind og bidrage med lovgivning for at løse en konflikt. Derfor vil det i opgaven ikke yderligere blive behandlet, hvad der sker ved uoverensstemmelser og konflikter. 3 Dimittender 1973, selvstændige 1976, værnepligtige Disse ændringer nævnes i de enkelte afsnit når/hvis det findes relevant Side 10 af 61

16 Decentralisering af forhandlingerne har fundet sted for at muliggøre en bedre tilpasning af de lokale behov og omstændigheder. Således forhandles rammeaftaler på plads på højeste niveau, mens de enkelte ledere og tillidsrepræsentanter kan forhandle sig frem til løsninger, der er tilpasset den lokale arbejdsplads. Eksempelvis er arbejdstiden i industrien reguleret via overenskomsten, som tillader lokale forhandlinger af fleksibel arbejdstid. Denne mulighed for lokal forhandling er udvidet flere gange siden den først blev skrevet i overenskomsten i 1995 (Ilsøe 2007). Det er den intensiverede internationale konkurrence (Ilsøe 2007), der har skabt store udsving i efterspørgslen og dermed gjort det svært for arbejdsgiverne at forudsige, hvornår de har behov for flere/færre medarbejdere. Også medarbejderne har vist interesse i denne fleksible tilrettelæggelse 5 af arbejdstiden. Endvidere er det relevant at pointere, at der i Danmark ikke er fastsat nogen minimumsløn i lovgivningen, som det ellers er tilfældet i mange andre lande. I stedet forhandles en minimumsløn på plads i overenskomsterne. De fleste arbejdsgivere, der ikke er medlem af organisationerne og dermed står uden for forhandlingerne, tilslutter sig og betaler også denne minimumsløn grundet indirekte pres fra fagforeningerne (Westergård-Nielsen 2008, p. 20). Hovedorganisationerne (DA og LO) deltager desuden i løsningen af de konflikter, der opstår på arbejdsmarkedet mellem de individuelle parter, for at finde en løsning der er i fælles interesse. Eksempelvis hvis der sker brud på en overenskomst eller opstår uenighed om fortolkningen af en overenskomst. 3.1 Arbejdstagernes organisering Som nævnt ovenfor begyndte arbejderne allerede i slutningen af det 19. århundrede at organisere sig i fællesforbund. Industrialiseringen i Danmark havde for alvor taget fart og de store industrivirksomheder havde derfor rig mulighed for og magt til at spille de enkelte arbejdere ud mod hinanden ved eksempelvis lønaftaler (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 162). Arbejderne fandt derfor ud af at slutte sig sammen 5 I forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstid, er der tale om enten placering af arbejdstid; udover almindelige dagvagter kan nat- og weekendarbejde inddrages, eller fordeling af arbejdstid; flekstid eller oparbejdning af afspadseringstimer i travle perioder (timebanker). Side 11 af 61

17 i fagforeninger, der kunne varetage deres interesser. Det var dermed muligt at gøre fælles front mod arbejdsgiverne. I dagens Danmark er omkring 80 % af alle arbejdstagere medlem af en fagforening (Westergård-Nielsen 2008, p. 39). Fagforeningerne er hovedsageligt organiseret efter branche og opdelt i faglærte og ikke faglærte. Næsten alle fagforeninger er medlem af paraplyorganisationen LO. Fordelingen af rollerne på arbejdstager siden er således, at LO varetager de tværgående overordnede opgaver og støtter fagforeningerne, mens fagforeningerne varetager kontakten til medlemmerne. LO er et forum, der tværfagligt varetager arbejdstagernes interesser. Her kan de enkelte fagforeninger koordinere indsatser og holdninger i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Der er i Danmark sket en decentralisering af forhandlingerne. Hvor det før var LO, der, som en magtfuld spiller på arbejdstagernes side, stod suverænt i spidsen når løn og arbejdsvilkår skulle forhandles på plads, er forhandlingskraften nu lagt ud til de enkelte fagforeninger (Westergård- Nielsen 2008, p. 40). LO fungerer nu mere som supervisor i overenskomstforhandlingerne og deltager desuden i en række udvalg og nævn, hvor arbejdsmarkeds- og uddannelsesspørgsmål diskuteres (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 161). Eksempelvis Arbejdsmiljørådet som er et forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og samarbejder om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Rådet følger udviklingen og rådgiver løbende beskæftigelsesministeren. Sammensætningen af Arbejdsmiljørådet med repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra både det private og det offentlige arbejdsmarked bevirker, at arbejdsmarkedets parter kan tale med fælles stemme overfor Folketinget (Arbejdsmiljørådet b). LO deltager i forhandlinger om lovgivning på arbejdsmarkedsområdet og bliver hørt, når der skal lovgives på hele velfærdsområdet. LO må derfor betegnes som fagforeningernes, og dermed arbejdstagernes, kontakt til regeringen og Folketinget (LO Landsorganisationen i Danmark). Der findes dog andre organisationer end LO, der samler fagforeninger. Ligesom også enkelte fagforeninger står helt udenfor fællesorganisationerne. Eksempelvis Krifa kristelig fagbevægelse som både er en fagforening og en a-kasse, er atypisk i og med, at den hverken har noget branche tilhørsforhold eller er medlem af en fællesorganisation. Side 12 af 61

18 3.2 Relationerne mellem arbejdstager og -giver på arbejdspladsen På de danske arbejdspladser vælges en tillidsrepræsentant, som repræsenterer fagforeningens medlemmer på den enkelte arbejdsplads overfor arbejdsgiveren. En tillidsrepræsentant er udstyret med sine kollegaers tillid til at forhandle på deres vegne om bl.a. bedre arbejdsforhold. På de arbejdspladser, hvor der er flere fagforeninger repræsenteret, vælges en fællestillidsrepræsentant til at varetage alle medlemmers interesser (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 163). Igen er det decentraliseringen, der er vigtig. Der er fokus på at optimere forholdene og varetage interesserne for medarbejderne på den enkelte arbejdsplads, hvor de fleste forhandlinger nu finder sted. Dog stadig med støtte og indirekte hjælp fra LO og DA. Endvidere er det kutyme i de fleste store danske aktieselskaber, at der i bestyrelsen sidder en eller flere medarbejdere for at repræsentere medarbejderne og varetage deres interesser så vidt muligt men samtidig stilles de samme krav og normer til disse som til de almindelige bestyrelsesmedlemmer (Westergård-Nielsen 2008, p. 40). Arbejdsgiverne er altså villige til at lytte til arbejdstagerne og tilgodese dem, for på den måde at vedligeholde den tillid der er brug for mellem arbejdsmarkedets parter i den danske model. Tillid, som en signifikant bestanddel af den danske arbejdsmarkedsmodel, belyses nærmere i kapitel Arbejdsgivernes organisering Som modsvar til arbejdstagernes organisering i fagforening begyndte arbejdsgiverne også at organisere sig i arbejdsgiverorganisationer og i 1896 dannedes DA (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 162). Således kunne arbejdsgiverne stå stærkere mod fagforeningerne, som bl.a. begyndte at strejke for at opnå bedre vilkår. Både arbejdsgiverorganisationer og større enkeltvirksomheder kunne optages som medlemmer af DA. Danske arbejdsgivere er væsentlig mindre organiseret end danske arbejdstagere (Westergård-Nielsen 2008, p. 41). DA er paraplyorganisationen på arbejdsgiversiden svarende til LO på arbejdstagersiden. DA har 13 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked som medlemmer. DA s formål ifølge deres hjemmeside er at koordinere overenskomstforhandlingerne og påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig. (DA Dansk Arbejdsgiverforening). Sagt Side 13 af 61

19 med andre ord: De forsøger at varetage deres medlemmers interesser på bedste vis, så arbejdsgiverne opnår de bedst mulige forudsætninger for at drive virksomhed. Ligesom på arbejdstagernes side er forhandlingerne decentraliserede og DA tager ikke direkte del i overenskomstforhandlingerne. DA fungerer som koordinator mellem medlemsorganisationerne, når arbejdsmarkedets parter indgår overenskomster. Dog sker indgåelse af en ny overenskomst under forbehold af DA s godkendelse (DA Dansk Arbejdsgiverforening). Hvilket betyder, at medlemmerne har forpligtet sig til ikke selvstændigt at indgå nogle overenskomster og ej heller indgå specielle aftaler med ansatte om særlige løn- og ferieordninger. Medlemmerne har heller ikke ret til at etablere og afslutte lockout. Hvis disse regler brydes, idømmes medlemmet en bøde af DA, som til gengæld yder erstatning til den enkelte virksomhed, der rammes af strejke (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 162). DA repræsenterer arbejdsgivernes synspunkter over for Folketinget og regeringen 6. Og bliver ligesom LO hørt i forbindelse med diverse lovgivningsforhandlinger vedrørende arbejdsmarkedet. Ud over DA findes på arbejdsgiver siden andre organisationer, som varetager disses interesse. De største er Finansrådet, foreningen for den finansielle sektor, og SALA, foreningen for mejeri, landbrugs og slagteriets arbejdsgivere (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 162). 4. Statens rolle den danske velfærdsstat Danmark er en velfærdsstat, hvor de, der ikke kan klare sig selv, får hjælp. Danmark er baseret på princippet om, at ingen borger skal lide nogen økonomisk nød (Westergård- Nielsen 2008, p. 37). Det danske velfærdssystem forsyner de trængte med økonomisk hjælp og spænder et socialt sikkerhedsnet ud under Danmark. Det være sig eksempelvis gennem kontanthjælp, førtidspension og børnepenge. Endvidere er det muligt at søge om fx boligstøtte og tilskud til børnepasning (Westergård-Nielsen 2008, p. 96). Her bør det også nævnes, at sundhedsydelser som hospitals- og lægebesøg er gratis i Danmark 6 Bl.a. i Arbejdsmiljørådet som er beskrevet ovenfor. Side 14 af 61

20 i den forstand, at man som borger betaler for disse gennem skatten og udgifterne står det offentlige så for. Indkomstsikkerhed er en del af flexicuritymodellen og samtidig en del af den danske velfærd. Som tidligere nævnt er det statens opgave at betale regningen for den danske arbejdsmarkedsmodel. De ledige, der er medlem af en a-kasse og berettiget til at modtage dagpenge, modtager dagpenge fra a-kassen. En betydelig del af dagpengeudbetalingen til medlemmerne refunderes af staten. Medlemmernes eget bidrag er, hvad der svarer til 8 dages dagpenge plus tillægsomkostninger, der varierer fra a-kasse til a-kasse (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 149). Hvilket resulterer i at jo flere ledige, desto større udgift har staten, da de refunderer a-kassernes ekstra udgifter. Betingelserne 7 for at modtage dagpenge er, at man er medlem af en a-kasse, er registreret som arbejdssøgende hos jobcentret, opfylder beskæftigelseskravet og rådighedskravet og ikke er selvforskyldt ledig. Det er op til a-kassen at vurdere, om det enkelte medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke er medlem af en a-kasse, modtager ikke dagpenge, men kan i stedet søge om kontanthjælp. Kontanthjælp er det grundlæggende sikkerhedsnet i vores velfærdssamfund, da den gives til alle, der ikke er dækket af andre love inden for det sociale område. Kontanthjælp er for de, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og sin familie. For at få kontanthjælp er der nogle betingelser, som skal være opfyldt. For det første skal man have opholdt sig i Danmark i 7 år inden for de seneste 8 år, for det andet skal man have været ude for en social begivenhed eksempelvis sygdom, ledighed eller samlivsophør der har været grundlæggende for, at man ikke har de nødvendige økonomiske midler til at forsørge sig selv og sin familie, for det tredje skal behovet for hjælp ikke kunne dækkes af andre ydelser, for det fjerde skal man stå til rådighed for at arbejde 8 eller tage imod tilbud om uddannelse, medmindre sygdom umuliggør dette (Beskæftigelsesministeriet a). Endvidere skal der gøres opmærksom på, at indtægt (både ansøgers og dennes eventuelle ægtefælles), samt formue, herunder både penge og aktiver der let kan omsættes til penge, trækkes fra i kontanthjælpen. 7 For nærmere uddybning af betingelserne henvises til kilden Beskæftigelsesministeriet b. 8 Se afsnit 5.1, hvor rådighedsbegrebet er beskrevet. For nærmere uddybning af rådighedsbegrebet henvi- ses til kilden Beskæftigelsesministeriet a. Side 15 af 61

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Flexicurity i Danmark

Flexicurity i Danmark En indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel Flexicurity skaber job og dynamik I en tid, hvor store dele af Europa har oplevet en høj og fastlåst ledighed, har vi i Danmark tilsyneladende fundet en velfungerende

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Enhedslistens bud på en ny arbejdsløshedspolitik I Enhedslisten ved vi, at det er hårdt at være arbejdsløs, og at det i de sidste 10 år er blevet stadig

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere