Flexicurity en analyse af den danske arbejdsmarkedsmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flexicurity en analyse af den danske arbejdsmarkedsmodel"

Transkript

1 Forfatter Merethe Lindblad Johansen Vejleder Niels Westergård-Nielsen Flexicurity en analyse af den danske arbejdsmarkedsmodel Med fokus på om modellen lever op til sit gode ry også i krisetider! BA Økonomi 6. semester 2010 Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

2 Abstract The Danish labour market model attracts attention and has become rather famous for its unique way to combine flexibility and security. From this model, the concept flexicurity has emerged. The Danish flexicurity model refers to flexible hiring and firing rules for employers and security for the employees in the form of income security. The fundamental idea with the Danish model is that it is the social partners themselves that determine the rules of the game on the labour market. Trade unions and employers organisations agree on collective agreements that establish the pay and working conditions on the Danish labour market. The model is based on the social partners selfregulation, with minimal legislation regulations. The state finances the model, and pursues an active labour market policy including several labour market programs that offers guidance, a job, or an education to all unemployed. This unique labour market model is not a product of a careful designed political strategy but the by-product of a long historical and institutional development, together with social compromises. The global economic crisis has hit the Danish economy hard, which caused a significant decline in economic activity. Both the output and the private consumption fell sharply in late 2008 and in the first half of The economic crisis led to an employment crisis. Employment dropped through 2009 and unemployment has increased steeply. The unemployment rate increased by 88 % in 2009, however, the level in 2008 was remarkably low. The Danish economy is expected to recover gradually as world trade regains momentum and the National Accounts shows a small positive growth in GDP in the fourth quarter of Despite these prognoses, further increases in unemployment are expected. The purpose of this thesis is to describe and evaluate the characteristics of the Danish labour market model with focus on whether and how far it lives up to its reputation also in critical economic periods. The assignment discusses and assesses how the Danish model handles and reacts on the consequences economic crisis. The Danish Ministry of Employment has laid down some indications of when a flexicurity model is successful. These indications are; low youth unemployment, low long-term unemployment, low total unemployment and low structural unemployment. The thesis evaluate these indicators and compare the Danish unemployment levels with selected countries

3 in order to determine whether the Danish labour market model is successful and if it live up to its reputation. Furthermore, the influences of the economic crisis in relation to these indicators are estimated. It is concluded that the attention from international observers is well-founded, because the Danish model is successful and achieve low unemployment rates. Moreover, it is pointed out that the success is the result of the partnership among the social partners throughout more than a century. The world is in constant development, therefore it is important that the Danish society is not content with the present situation, but keeps up with development, constantly adjusting the Danish Model. It is important that the unemployed have focus on job-training and education during the crisis, so that they are prepared when the economic conditions turn.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Afgrænsning af emne og begreber Kildeanvendelse Opgavens struktur Den danske arbejdsmarkedsmodel Den danske model bliver til Arbejdsmarkedets parter Arbejdstagernes organisering Relationerne mellem arbejdstager og -giver på arbejdspladsen Arbejdsgivernes organisering Statens rolle den danske velfærdsstat Prisen for den danske model Beskæftigelsespolitik Ledighedsregler Arbejdsløshedsunderstøttelse dagpenge Særlige regler for unge ledige Arbejdsgiverbetalt dagpengegodtgørelse Det danske arbejdsmarked i krise Incitamenter til at tage et job Stramme rådighedsregler bagslag i krisetider? Private ledighedsforsikringer Tillid og troværdighed mellem arbejdsgiver og -tager Tillid i krisetider Den danske model en succes? Ungdomsledighed Ungdomsledighed i krisen Langtidsledighed Langtidsledighed i krisen... 42

5 9.3 Samlet ledighed og strukturel ledighed Samlet og strukturel ledighed i krisen En mulig fjerde succesindikator Ud af krisen hvor står vi nu? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Overgang fra ny månedlig ledighedsstatistik fra januar 2008

6 1. Indledning Den danske arbejdsmarkedsmodel karakteriseres ved, at der ikke lovgives på centrale områder som eksempelvis løn og arbejdstid. I stedet er det arbejdsmarkedets parter, der indgår frivillige overenskomster og herved fastsætter spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det, at alle forhandlinger om problemstillinger, der er relateret til det danske arbejdsmarked, varetages af arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding, er, hvad der defineres som den danske model (Westergård-Nielsen 2008, p. 20). I Danmark har vi gennem de sidste 100 år opbygget en form for tillid til og troen på, at social tryghed og et fleksibelt arbejdsmarked ikke er hinandens modsætninger, men snarere hinandens forudsætninger. Det er det mix af fleksibilitet og sikkerhed, der har givet anledning til tilblivelsen af begrebet flexicurity. Flexicurity er en sammentrækning af de engelske ord for fleksibilitet (flexibility) og sikkerhed (security). Den danske arbejdsmarkedsmodel er altså en flexicuritymodel og endda en rost en af slagsen. Jianping Zhou gør opmærksom på det: The Danish labor market model, the socalled flexicurity model, has been widely praised recently (2007). I forbindelse med Beskæftigelsesministeriets udgivelse af en rapport i 2005, hvor forskergrupper har bidraget med forslag til, hvordan det fleksible arbejdsmarked kan udvikles, beskriver daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i forordet, hvordan en fransk viceminister kom til Danmark for at kigge nærmere på den unikke danske flexicurity: Altså det her med, at et fleksibelt arbejdsmarked ikke er ensbetydende med usikkerhed. Faktisk er det lige omvendt. Det var han ret imponeret over. (Beskæftigelsesministeriet 2005). Også Niels Westergård-Nielsen fremhæver den internationale interesse for den danske model: In recent years the Danish labor market has become internationally famous for its flexicurity model (2008, p. 44). En interesse der har gjort modellen rost og berømt for at formå at kombinere fleksible hyre/fyre regler for arbejdsgiveren og det sociale sikkerhedsnet for arbejdstagerne. De internationale observanter, der studerer og iagttager, hvordan den danske model fungerer, ser, at flexicurity modellen bidrager til bl.a. jobskabelse og vækst. De ser de lave ledighedstal som bevis på modellens succes (Westergård-Nielsen 2008, p. 44). Korrekt er det da også, at vi i Danmark siden midt halvfemserne, hvor ledigheden i 1993 var Side 1 af 61

7 på 12,4 %, har formået at få denne til at falde drastisk til 4,5 i 2006 (se figur 9.4). Men den danske model har eksisteret mere eller mindre i sin nutidige form i adskillige årtier og dermed også i perioden med ekstremt høje ledighedstal fra midten af 1970 erne til midt 1990 erne (Westergård-Nielsen 2008, p. 44). Et mix af skatte- og arbejdsmarkedsreformer blev introduceret fra 1993 med den hensigt at få flere i arbejde. Indholdet af reformerne var bl.a. obligatoriske aktiveringsprogrammer for ledige, betalt uddannelse og førtidspensionsordninger, som førte til økonomisk vækst og fald i ledighedstallet (Zhou 2007). Man må derfor konkludere, at forhandlingerne og villigheden til at indgå overenskomster ikke alene er at takke for de lave ledighedstal i det nye årtusinde. Den aktive beskæftigelsespolitik har siden 1993 spillet en stor rolle og er dermed en væsentlig del af flexicuritymodellen. Også Beskæftigelsesministeriet ser lave ledighedstal som et succeskriterium for en flexicuritymodel (Beskæftigelsesministeriet c), og de forsøger med aktiv beskæftigelsespolitik og forskellige tiltag at få flest mulige i beskæftigelse. 1.1 Problemstilling Det er efterhånden klart for alle, at vi ikke bare i Danmark, men i hele verden, befinder os i en økonomisk krise. Den danske økonomi blev sidst i 2008/først i 2009 hårdt ramt af den globale økonomiske krise, produktionen faldt drastisk i første halvdel af 2009, privatforbruget dalede brat i slutningen af 2008 og starten af 2009, desforuden var der en enorm stigning i antal konkurser (OECD 2009a). Denne økonomiske krise førte Danmark i en beskæftigelseskrise. I tre sammenhængende kvartaler faldt beskæftigelsen og fra et meget lavt niveau af ledighed er raten steget markant. OECD forventer yderligere fald i beskæftigelsen og stigning i ledigheden, selvom økonomien er på vej til at komme sig (OECD 2009a). Den danske model er rost og berømt for dens karakteristika, en model som beror på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og hvor der kun er minimal lovgivning. Især i EU er der vist stor interesse for den danske model. En interesse der i høj grad skyldes de lave ledighedstal, som Danmark har været i stand til at præstere i næsten 10 år. Det interessante er således, hvordan den økonomiske krise påvirker den ellers stabile danske arbejdsmarkedsmodel. Side 2 af 61

8 Med udgangspunkt i en analyse af den danske arbejdsmarkedsmodel med fokus på om modellen lever om til sit gode ry også i krisetider, er problemformuleringen: Hvordan reagerer den danske arbejdsmarkedsmodel i krisetider? På baggrund af den betydning arbejdsmarkedsmodellen har for det danske samfund, synes jeg, det er vigtigt og relevant at anskueliggøre, hvorledes det danske arbejdsmarked reagerer i lyset af en økonomisk krise af den størrelsesorden, vi ser i dag. Opgavens formål er at analysere og diskutere den danske arbejdsmarkedsmodel og løbende vurdere på, hvorvidt den kan klare den krise, vi befinder os i i øjeblikket. Der vil igennem opgaven blive sat fokus på de enkelte delelementer i arbejdsmarkedsmodellen. Det vil blive vurderet, hvilken indflydelse arbejdsmarkedets parter har, hvilken betydning situationen har for den enkelte arbejdstager og hvorledes det ser ud for virksomhederne. Endvidere analyseres statens indflydelse gennem beskæftigelsespolitikken og finansieringen af modellen. 1.2 Afgrænsning af emne og begreber Der er forskellige definitioner på den danske model. Den anvendte i denne opgave er den, der er udformet ovenfor i indledningen. Den danske arbejdsmarkedsmodel har en del tilfælles med andre nordiske og nordeuropæiske modeller og i litteraturen anvendes disse begreber indimellem (Zhou, J. 2007). Jeg har i denne opgave valgt at benytte begrebet den danske model og se bort fra hvilke fællestræk, der er med hvilke lande. Der tages altså som udgangspunkt kun stilling til hvad og hvordan vi gør i Danmark, medmindre en perspektivering findes væsentlig. Som repræsentant for arbejdsmarkedets parter benytter opgaven som udgangspunkt Landsorganisationen i Danmarks (herefter LO) for arbejdstager organisering og Dansk Arbejdsgiverforening (herefter DA) for arbejdsgiver organisering, da disse er de største og mest toneangivende på det danske arbejdsmarked. Organisationerne er anvendt som eksempler, ved overenskomstforhandlinger og i beskrivelsen af samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. Enkelte steder er andre sammenslutninger anvendt, hvor det er vurderet at fungere som et bedre alternativ. Side 3 af 61

9 Funktionæransatte og timelønnede arbejdere behandles samlet i opgaven under fællesnævneren arbejdstager. Kun enkelte steder, hvor det er nødvendigt med en opdeling, er de to grupper behandlet hver for sig. I de tilfælde, hvor dette optræder, vil det være tydeliggjort. Arbejdsgiverne defineres som de, der ansætter og afskediger arbejdstagere, det vil sige, de der efterspørger arbejdskraft. Da det for det meste er tal fra Danmarks Statistik der er anvendt til at beskrive et givent forløb, er det Danmarks Statistiks definitioner, som anvendes i opgaven. Arbejdsstyrken måles i antal personer i aldersgruppen år (før år) som enten er beskæftigede eller ledige og søger erhvervsarbejde. Ledighedsprocenterne er hentet fra databasen Den registerbaserede månedlige ledighedsstatistik, som er en månedlig totaltælling over samtlige registrerede ledige, dvs. samtlige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Disse ledige omregnes så til begrebet fuldtidsledige, der er et volumenmål over summen af timer for hvilke dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne vurderes at være arbejdsmarkedsparate samtidig med, at de ikke er i aktivering (DS). Det politiske Danmark medvirker også i den danske arbejdsmarkedsmodel. I litteraturen bruges henholdsvis beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik, i denne opgav anvendes begrebet beskæftigelsespolitik generelt om den direkte og administrative regulering af arbejdsmarkedet. Da formålet med opgaven er at analysere den danske model som helhed og generalisere for det danske arbejdsmarked, er opgaven afgrænset fra at se på den geografiske og demografiske fordeling af ledighed. Herved forstås, at der ikke vil blive vurderet på, om der eksempelvis er forskel blandt folk med forskellig social stilling eller uddannelse. Opgaven vil i vid udstrækning se bort fra de enkelte delmarkeder for arbejdskraft og i stedet tage udgangspunkt i overordnede begreber. Det er dog nødvendigt at se på faglærte kontra ufaglærte, da krisen rammer disse to grupper forskelligt. De har forskellige forudsætninger for at komme igennem krisen, hvilket vil fremtræde tydeligt i opgaven. Endvidere er der afgrænset fra at sætte særlig fokus på, hvilken rolle indvandrere og deres efterkommere har på det danske arbejdsmarked. Dette delemne vurderes for bredt til opgavens omfang. Slutteligt har jeg valgt at afgrænse fra at se på globaliseringens rolle i forbindelse med den danske arbejdsmarkedsmodel og den deraf følgende udvikling af det danske ar- Side 4 af 61

10 bejdsmarked gennem de seneste år. Her angives globalisering ellers hyppigt som noget grundlæggende for det ene eller det andet. Det ligger helt fast at globaliseringen og herunder bl.a. EU's direktiver om fri bevægelighed af arbejdskraft, spiller en stor rolle på det danske arbejdsmarked. Der er stor fokus på eksempelvis østeuropæiske arbejderes indtog på det danske arbejdsmarked, som er med til at presse lønningerne. Årsagen er den, at de ikke er ansat af en dansk entreprenør og dermed ikke skal følge de danske overenskomster. Jeg har valgt at afgrænse fra at beskæftige mig med globaliseringens påvirkning af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det vurderes at en grundig og dybdegående analyse af emnet vil kræve en selvstændig opgave. 1.3 Kildeanvendelse I opgaven er anvendt både tekstbøger, videnskabelige artikler, publikationer, samt online artikler fra relevante kilder. Desforuden er adskillige hjemmesider brugt både som primære og sekundære kilder. Der er i opgaven henvist til disse, når de er anvendt som primær kilde. Sekundært er de anvendt for at opnå baggrundsviden om bl.a. reglerne på det danske arbejdsmarked. De anvendte hjemmesider, fremgår af kildehenvisningerne, som refererer til litteraturlisten bagest i opgaven. Online artikler, eksempelvis de fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd (AE), er brugt til at beskrive udviklingen i praksis, samt tilkendegive holdninger og prognoser for den nærmeste fremtid. De danske statistikker er hentet fra Danmarks Statistiks online statistikbank; Statistikbanken. I kildehenvisningen under figuren vil der eksempelvis som reference stå Statistikbanken: AARD. Hermed menes, at de anvendte tal er hentet fra den online statistikbank i databasen benævnt AARD. Dette gælder også for de i opgaven viste tabeller. Danmarks Statistik bruges da den omfatter de for opgaven relevante tal om dansk økonomi og beskæftigelse. I de tilfælde hvor det drejer sig om internationale statistikker og hvor Danmark sammenlignes med andre lande, er der gjort brug af data fra OECD. Tallene er hentet i OECD s publikationer, hvorefter graferne er udarbejdet. Under figurerne er der anbragt en kildehenvisning som refererer til litteraturlisten. Her er det er muligt at se, hvilken publikation tallene kommer fra. Da OECD ikke opgør eksempelvis ledighed på samme vis som Danmarks Statistik, vil tallene i de danske statistikker ikke direkte kunne sammenlignes med de andre landes. De danske tal i de internationale sammen- Side 5 af 61

11 ligninger er fra OECD s publikationer og derfor ikke helt det samme som i de tilsvarende danske figurer. Det vurderes ikke at have nogen direkte indflydelse på opgavens konklusion, da hensigten med figurerne er at se på Danmarks niveau i forhold til de andre lande. Mængden af tilgængelig information omkring krisens direkte påvirkning af den danske arbejdsmarkedsmodel og de enkelte delelementer er begrænset, formentlig fordi krisen endnu ikke er overstået. Derfor har jeg i nogle tilfælde været nødsaget til at drage antagelser og konklusioner ud fra mere eller mindre subjektive vurderinger. Generelt vurderes der at være troværdighed forbundet med de anviste kilder. Nogle måske mere saglige end andre, men det er der taget højde for i de enkelte tilfælde, hvor der kunne stilles spørgsmålstegn ved kildens objektivitet. Eksempelvis artiklen fra 3F, men da denne er anvendt for at udtrykke deres syn på sagen, vurderes der ikke at være nogen problemer forbundet hermed. Opgaven er generelt bygget op omkring kilder med høj faglig status, som byder på faktuelle vurderinger. 1.4 Opgavens struktur Opgaven er opdelt i to dele, hvor den første del, (kapitel 2-5), indledningsvis beskriver og analyser den danske arbejdsmarkedsmodel og tilblivelsen af denne. Herunder vil arbejdsmarkedets parters roller og statens rolle og pligter i forbindelse med vedligeholdelsen af den danske arbejdsmarkedsmodel klarlægges. Samspillet mellem de enkelte led vil blive behandlet for at skabe forståelse for, hvordan og hvorvidt elementerne i den danske model sikrer et fleksibelt og sikkert arbejdsmarked. Den første del afsluttes med en gennemgang af den særlige danske form for beskæftigelsespolitik. Kapitel 6 er en beskrivelse af det kriseramte Danmark og det danske arbejdsmarked som afledt funktion heraf. Kapitlet er forholdsvis kort, men leder over til den anden del af opgaven, (kapitel 7-9), hvor der sættes fokus på vigtige områder af den særlige danske model. Disse beskrives kort, hvorefter udvikling før og under krisen for det enkelte fokusområde gennemgås og evalueres. På baggrund af det vurderes det om den danske model lever op til sit gode ry. Afslutningsvis byder opgaven i kapitel 10 på en statusopdatering af det danske ar- Side 6 af 61

12 bejdsmarked og den situation den økonomiske krise har medført. I dette afsluttende kapitel vil jeg vurdere på fremtiden og mulighederne for den danske arbejdsmarkedsmodel. 2. Den danske arbejdsmarkedsmodel Den danske arbejdsmarkedsmodel er en flexicuritymodel. Flexicurity er en varetagelse af det dobbelte hensyn; hensynet til arbejdsgiveren og hensynet til arbejdstageren. I Danmark er der særligt fokus på beskæftigelsessikkerhed, som kommer til udtryk via den aktive beskæftigelsespolitik. På indkomstsikkerhed, som kommer til udtryk via arbejdsløshedsunderstøttelse (hensynet til arbejdstagerne). Fleksibilitet i forbindelse med ansættelser og afskedigelser (hensyn til arbejdsgiverne), samt at lønnen fastsættes gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket bidrager til lønfleksibilitet (Zhou 2007). Den grundlæggende idé bag flexicurity er, at arbejdsmarkedet skal være så fri for statslig indblanding som muligt og virke uden jobbeskyttelse. Arbejdstagernes kompensation for ikke at have jobbeskyttelse er, at det sociale netværk i Danmark i stedet yder indkomstsikkerhed, samt en aktiv beskæftigelsespolitik, der træder i kraft, hvis man mister sit arbejde. Det er samspillet mellem arbejdsmarkedets parter arbejdsgiver og arbejdstager og Folketinget, der gør den danske arbejdsmarkedsmodel speciel. I Danmark har vi fundet en balance mellem et højt og nødvendigt socialt sikkerhedsnet og et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked. Dette er ikke udslag af en nøje planlagt politisk strategi. Snarere er modellens tilblivelse præget af udviklingen på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund generelt gennem de seneste godt 100 år 1, samt politiske justeringer (Zhou 2007). Det er en del af den danske ideologi, som der redegøres for i afsnit 2.1. Det unikke ved den danske model er, at den reguleres af aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. I modsætningen til mange centrale EU-lande hvor regulering næsten udelukkende sker gennem lovgivning (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 128). Den direkte lovgivning i henhold til arbejdsmarkedet sker i forbindelse med sundhed og sikkerhed. Statens opgave er at betale regningen (Westergård-Nielsen 1 Septemberforliget, hvor arbejdsgiverne fik ret til at lede og fordele arbejdet mod at arbejdstagerne fik ret til at organisere sig, blev indgået i Arbejdsløshedsforsikringsloven blev vedtaget i folketinget i 1907 Side 7 af 61

13 2008, p. 38). Parternes opgave (fagforeninger og arbejdsgiver organisationerne) er at forhandle og fastsætte lønnen, nå til enighed om normal arbejdstid, samt fastsætte regler for overtid og generelle arbejdsforhold. I Danmark har vi en model, der har fællestræk med både den nordamerikanske og de europæiske. Der er høj fleksibilitet, som tillader arbejdsgiverne at afskedige med kort varsel, som det ses i eksempelvis USA, alt imens der er en høj indkomstsikkerhed, som i de europæiske velfærdslande. Og velfærdsland er netop kodeordet. Danmark har en lang tradition for at tage sig af de, der ikke kan klare sig selv (Westergård-Nielsen 2008, p. 18). I henhold til arbejdsmarkedet vil det sige, de der ikke har og/eller ikke kan arbejde. Det er staten, der holder sikkerhedsnettet under det danske arbejdsmarked (Westergård-Nielsen 2008, p. 38). Staten sørger for arbejdsløshedsunderstøttelse, aktivering af dem der mister deres job og førtidspensioner. De, der ikke er medlem af nogen a-kasse og dermed ikke får dagpenge, kan i stedet modtage kontanthjælp. Arbejdsmarkedets parter kan hurtigt blive enige om, at det er op til staten at betale regningen, hvilket ligger pres på de danske skatter (Beskæftigelsesministeriet 2005). Staten har brug for skatteindtægter for at finansiere den forholdsvis dyre danske arbejdsmarkedsmodel. Mere herom i kapitel 4. Der er ingen direkte forbindelse mellem fagforeninger og a-kasser. Ofte ses sammenfald i ledelsen, samt et tæt uformelt samarbejde og mange fagforeningsmedlemmer ser tilbuddet om medlemskab af en a-kasse som en del af pakken (Westergård-Nielsen 2008, p. 38). Hos nogle fagforeninger kører de endda tilbud om sampak, eksempelvis tilbyder Kristelig Fagbevægelse (Krifa), medlemskab af både fagforening og a-kasse for 576,- per måned Den danske model bliver til Dette afsnit tydeliggør, hvordan udviklingen på det danske arbejdsmarked har været. Det ses tydeligt at statens lave regulering er en tradition, som startede allerede da et egentlig arbejdsmarked med pengeøkonomi blev til. Samt hvordan fagbevægelser har været med til at udvikle a-kasserne i samarbejde med staten og arbejdsgivernes organisationer. Alt- 2 Jf. deres hjemmeside Side 8 af 61

14 så aftaler, der viser, at de tre parter sammen har udviklet sig og forhandlet sig frem til den model, som vi kender i dag. Den danske befolkning fik vokseværk sidst i 18-hundrede tallet, hvilket medførte urbanisering. Heraf opstod der et egentlig arbejdsmarked, hvor arbejdskraft blev udbudt i en efterhånden etableret pengeøkonomi (Pedersen og Huulgaard 2007, p. 67). Samtidig var det også tiden for dannelsen af de første fælles fagforbund og fælles organisationer. I 1898 oprettede organiserede arbejdere De samvirkende Fagforbund som fællesrepræsentation. En tilsvarende organisering skete på arbejdsgivernes side, hvor Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening dannedes kort efter (Pedersen og Huulgaard 2007, p.68). Mere herom i næste kapitel. Arbejdsgivernes ret til at hyre og fyre går helt tilbage til Septemberforliget i Her anerkendte arbejdstagerne arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, mod at arbejdsgiverne anerkendte arbejdstagernes ret til frit at organisere sig i fagforbund (Beskæftigelsesministeriet 2005). Samtidens liberalistiske synspunkter gav befolkningen, i denne kontekst arbejdsstyrken, størst mulig frihed uden indblanding fra statens side. Sygekasseloven af 1892 byggede videre på et forsikringsprincip med privat administration, hvor medlemmerne betalte kontingent og staten gav tilskud. I 1898 vedtog man Ulykkesforsikringsloven, som gav arbejdsgiverne pligt til at forsikre arbejderne (hovedsageligt på fabrikker). Dette viser at der allerede fra begyndelsen af det etablerede arbejdsmarked var en lav statslig regulering. Og ikke en regulering i henhold til løn, men af sikkerhed samt tilskud til selvhjælpsordninger. De første fagforeninger begyndte selv at yde arbejdsløshedsunderstøttelse. Gennem pres fra bl.a. Socialdemokratiet blev en kommission nedsat til at undersøge mulighederne for en etablering af en egentlig ledighedsforsikring. Kommissionen fandt frem til, at ledighed kunne ramme enhver arbejder, uden at denne havde skyld heri, hvorfor det var ganske naturligt, at samfundet måtte træde til. Kommissionens arbejde blev stadfæstet i en lov af 9. april 1907 om anerkendte arbejdsløshedskasser (Pedersen og Huulgaard 2007, p.71). Lovens fem hovedemner var betingelse for anerkendelse af en a- kasse, betingelser for medlemskab af en a-kasse, finansiering (medlemmerne selv, staten og kommunerne skulle hjælpes ad hermed), reglerne vedrørende ydelsen (understøttelsens højde) og tilsynet fra staten. Side 9 af 61

15 To store ændringer af loven har sidenhen fundet sted. Henholdsvis i 1970, hvor der blev indført mulighed for deltidsforsikring, supplerende dagpenge og nye grupper fik adgang til forsikringen 3, og i 2002, hvor arbejdstagere fik mulighed for frit at vælge a-kasse. Loven er over årene også gradvist blevet ændret. Ændringerne er lavet for at forbedre forholdene for både arbejdsgivere og arbejdstagere 4 (Pedersen og Huulgaard 2007, p.99). Gennem hele perioden har ændringerne været præget af brede politiske forlig, ligesom at arbejdsmarkedets parter har haft stor indflydelse. Derigennem fremkommer der et tydeligt billede på samarbejde og udviklingen af den danske model. 3. Arbejdsmarkedets parter Arbejdsmarkedets parter har, som beskrevet ovenfor, udviklet deres roller og forhold til hinanden gennem de sidste godt hundrede år. De danske fagforeninger spiller en stor rolle, når det skal fastlægges, hvordan arbejdstagerne skal behandles og lønnes på arbejdspladsen. Men det er arbejdsmarkedets parter, der i fællesskab forhandler overenskomsterne på plads, således at parterne opnår fleksibilitet og sikkerhed. Udviklingen går imod, at løn og arbejdstid i høj grad forhandles decentralt, mens fx pensionsordninger forhandles centralt. Såfremt det ikke er muligt for arbejdsmarkedets parter at opnå enighed, varsler arbejdstager eller giver siden allerede under forhandlingerne en konflikt. Sagen lægges over til forligsmanden, der forsøger at afværge en konflikt ved at fremsætte et mæglingsforslag. Forkastes et mæglingsforslag af arbejdsmarkedets parter, kan et nyt forslag udarbejdes. Ofte har regeringen dog i denne situation grebet ind og fået vedtaget en lov i Folketinget, der enten ophøjer et mæglingsforslag eller forlænger den gældende overenskomst (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, pp ). Eftersom gode og velfungerende relationer kendetegner parternes forhold på det danske arbejdsmarked, er det sjældent at det kommer så vidt at Folketinget må gribe ind og bidrage med lovgivning for at løse en konflikt. Derfor vil det i opgaven ikke yderligere blive behandlet, hvad der sker ved uoverensstemmelser og konflikter. 3 Dimittender 1973, selvstændige 1976, værnepligtige Disse ændringer nævnes i de enkelte afsnit når/hvis det findes relevant Side 10 af 61

16 Decentralisering af forhandlingerne har fundet sted for at muliggøre en bedre tilpasning af de lokale behov og omstændigheder. Således forhandles rammeaftaler på plads på højeste niveau, mens de enkelte ledere og tillidsrepræsentanter kan forhandle sig frem til løsninger, der er tilpasset den lokale arbejdsplads. Eksempelvis er arbejdstiden i industrien reguleret via overenskomsten, som tillader lokale forhandlinger af fleksibel arbejdstid. Denne mulighed for lokal forhandling er udvidet flere gange siden den først blev skrevet i overenskomsten i 1995 (Ilsøe 2007). Det er den intensiverede internationale konkurrence (Ilsøe 2007), der har skabt store udsving i efterspørgslen og dermed gjort det svært for arbejdsgiverne at forudsige, hvornår de har behov for flere/færre medarbejdere. Også medarbejderne har vist interesse i denne fleksible tilrettelæggelse 5 af arbejdstiden. Endvidere er det relevant at pointere, at der i Danmark ikke er fastsat nogen minimumsløn i lovgivningen, som det ellers er tilfældet i mange andre lande. I stedet forhandles en minimumsløn på plads i overenskomsterne. De fleste arbejdsgivere, der ikke er medlem af organisationerne og dermed står uden for forhandlingerne, tilslutter sig og betaler også denne minimumsløn grundet indirekte pres fra fagforeningerne (Westergård-Nielsen 2008, p. 20). Hovedorganisationerne (DA og LO) deltager desuden i løsningen af de konflikter, der opstår på arbejdsmarkedet mellem de individuelle parter, for at finde en løsning der er i fælles interesse. Eksempelvis hvis der sker brud på en overenskomst eller opstår uenighed om fortolkningen af en overenskomst. 3.1 Arbejdstagernes organisering Som nævnt ovenfor begyndte arbejderne allerede i slutningen af det 19. århundrede at organisere sig i fællesforbund. Industrialiseringen i Danmark havde for alvor taget fart og de store industrivirksomheder havde derfor rig mulighed for og magt til at spille de enkelte arbejdere ud mod hinanden ved eksempelvis lønaftaler (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 162). Arbejderne fandt derfor ud af at slutte sig sammen 5 I forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstid, er der tale om enten placering af arbejdstid; udover almindelige dagvagter kan nat- og weekendarbejde inddrages, eller fordeling af arbejdstid; flekstid eller oparbejdning af afspadseringstimer i travle perioder (timebanker). Side 11 af 61

17 i fagforeninger, der kunne varetage deres interesser. Det var dermed muligt at gøre fælles front mod arbejdsgiverne. I dagens Danmark er omkring 80 % af alle arbejdstagere medlem af en fagforening (Westergård-Nielsen 2008, p. 39). Fagforeningerne er hovedsageligt organiseret efter branche og opdelt i faglærte og ikke faglærte. Næsten alle fagforeninger er medlem af paraplyorganisationen LO. Fordelingen af rollerne på arbejdstager siden er således, at LO varetager de tværgående overordnede opgaver og støtter fagforeningerne, mens fagforeningerne varetager kontakten til medlemmerne. LO er et forum, der tværfagligt varetager arbejdstagernes interesser. Her kan de enkelte fagforeninger koordinere indsatser og holdninger i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Der er i Danmark sket en decentralisering af forhandlingerne. Hvor det før var LO, der, som en magtfuld spiller på arbejdstagernes side, stod suverænt i spidsen når løn og arbejdsvilkår skulle forhandles på plads, er forhandlingskraften nu lagt ud til de enkelte fagforeninger (Westergård- Nielsen 2008, p. 40). LO fungerer nu mere som supervisor i overenskomstforhandlingerne og deltager desuden i en række udvalg og nævn, hvor arbejdsmarkeds- og uddannelsesspørgsmål diskuteres (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 161). Eksempelvis Arbejdsmiljørådet som er et forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og samarbejder om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Rådet følger udviklingen og rådgiver løbende beskæftigelsesministeren. Sammensætningen af Arbejdsmiljørådet med repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra både det private og det offentlige arbejdsmarked bevirker, at arbejdsmarkedets parter kan tale med fælles stemme overfor Folketinget (Arbejdsmiljørådet b). LO deltager i forhandlinger om lovgivning på arbejdsmarkedsområdet og bliver hørt, når der skal lovgives på hele velfærdsområdet. LO må derfor betegnes som fagforeningernes, og dermed arbejdstagernes, kontakt til regeringen og Folketinget (LO Landsorganisationen i Danmark). Der findes dog andre organisationer end LO, der samler fagforeninger. Ligesom også enkelte fagforeninger står helt udenfor fællesorganisationerne. Eksempelvis Krifa kristelig fagbevægelse som både er en fagforening og en a-kasse, er atypisk i og med, at den hverken har noget branche tilhørsforhold eller er medlem af en fællesorganisation. Side 12 af 61

18 3.2 Relationerne mellem arbejdstager og -giver på arbejdspladsen På de danske arbejdspladser vælges en tillidsrepræsentant, som repræsenterer fagforeningens medlemmer på den enkelte arbejdsplads overfor arbejdsgiveren. En tillidsrepræsentant er udstyret med sine kollegaers tillid til at forhandle på deres vegne om bl.a. bedre arbejdsforhold. På de arbejdspladser, hvor der er flere fagforeninger repræsenteret, vælges en fællestillidsrepræsentant til at varetage alle medlemmers interesser (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 163). Igen er det decentraliseringen, der er vigtig. Der er fokus på at optimere forholdene og varetage interesserne for medarbejderne på den enkelte arbejdsplads, hvor de fleste forhandlinger nu finder sted. Dog stadig med støtte og indirekte hjælp fra LO og DA. Endvidere er det kutyme i de fleste store danske aktieselskaber, at der i bestyrelsen sidder en eller flere medarbejdere for at repræsentere medarbejderne og varetage deres interesser så vidt muligt men samtidig stilles de samme krav og normer til disse som til de almindelige bestyrelsesmedlemmer (Westergård-Nielsen 2008, p. 40). Arbejdsgiverne er altså villige til at lytte til arbejdstagerne og tilgodese dem, for på den måde at vedligeholde den tillid der er brug for mellem arbejdsmarkedets parter i den danske model. Tillid, som en signifikant bestanddel af den danske arbejdsmarkedsmodel, belyses nærmere i kapitel Arbejdsgivernes organisering Som modsvar til arbejdstagernes organisering i fagforening begyndte arbejdsgiverne også at organisere sig i arbejdsgiverorganisationer og i 1896 dannedes DA (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 162). Således kunne arbejdsgiverne stå stærkere mod fagforeningerne, som bl.a. begyndte at strejke for at opnå bedre vilkår. Både arbejdsgiverorganisationer og større enkeltvirksomheder kunne optages som medlemmer af DA. Danske arbejdsgivere er væsentlig mindre organiseret end danske arbejdstagere (Westergård-Nielsen 2008, p. 41). DA er paraplyorganisationen på arbejdsgiversiden svarende til LO på arbejdstagersiden. DA har 13 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked som medlemmer. DA s formål ifølge deres hjemmeside er at koordinere overenskomstforhandlingerne og påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig. (DA Dansk Arbejdsgiverforening). Sagt Side 13 af 61

19 med andre ord: De forsøger at varetage deres medlemmers interesser på bedste vis, så arbejdsgiverne opnår de bedst mulige forudsætninger for at drive virksomhed. Ligesom på arbejdstagernes side er forhandlingerne decentraliserede og DA tager ikke direkte del i overenskomstforhandlingerne. DA fungerer som koordinator mellem medlemsorganisationerne, når arbejdsmarkedets parter indgår overenskomster. Dog sker indgåelse af en ny overenskomst under forbehold af DA s godkendelse (DA Dansk Arbejdsgiverforening). Hvilket betyder, at medlemmerne har forpligtet sig til ikke selvstændigt at indgå nogle overenskomster og ej heller indgå specielle aftaler med ansatte om særlige løn- og ferieordninger. Medlemmerne har heller ikke ret til at etablere og afslutte lockout. Hvis disse regler brydes, idømmes medlemmet en bøde af DA, som til gengæld yder erstatning til den enkelte virksomhed, der rammes af strejke (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 162). DA repræsenterer arbejdsgivernes synspunkter over for Folketinget og regeringen 6. Og bliver ligesom LO hørt i forbindelse med diverse lovgivningsforhandlinger vedrørende arbejdsmarkedet. Ud over DA findes på arbejdsgiver siden andre organisationer, som varetager disses interesse. De største er Finansrådet, foreningen for den finansielle sektor, og SALA, foreningen for mejeri, landbrugs og slagteriets arbejdsgivere (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 162). 4. Statens rolle den danske velfærdsstat Danmark er en velfærdsstat, hvor de, der ikke kan klare sig selv, får hjælp. Danmark er baseret på princippet om, at ingen borger skal lide nogen økonomisk nød (Westergård- Nielsen 2008, p. 37). Det danske velfærdssystem forsyner de trængte med økonomisk hjælp og spænder et socialt sikkerhedsnet ud under Danmark. Det være sig eksempelvis gennem kontanthjælp, førtidspension og børnepenge. Endvidere er det muligt at søge om fx boligstøtte og tilskud til børnepasning (Westergård-Nielsen 2008, p. 96). Her bør det også nævnes, at sundhedsydelser som hospitals- og lægebesøg er gratis i Danmark 6 Bl.a. i Arbejdsmiljørådet som er beskrevet ovenfor. Side 14 af 61

20 i den forstand, at man som borger betaler for disse gennem skatten og udgifterne står det offentlige så for. Indkomstsikkerhed er en del af flexicuritymodellen og samtidig en del af den danske velfærd. Som tidligere nævnt er det statens opgave at betale regningen for den danske arbejdsmarkedsmodel. De ledige, der er medlem af en a-kasse og berettiget til at modtage dagpenge, modtager dagpenge fra a-kassen. En betydelig del af dagpengeudbetalingen til medlemmerne refunderes af staten. Medlemmernes eget bidrag er, hvad der svarer til 8 dages dagpenge plus tillægsomkostninger, der varierer fra a-kasse til a-kasse (Andersen, Linderoth, Smith og Westergård-Nielsen 2005, p. 149). Hvilket resulterer i at jo flere ledige, desto større udgift har staten, da de refunderer a-kassernes ekstra udgifter. Betingelserne 7 for at modtage dagpenge er, at man er medlem af en a-kasse, er registreret som arbejdssøgende hos jobcentret, opfylder beskæftigelseskravet og rådighedskravet og ikke er selvforskyldt ledig. Det er op til a-kassen at vurdere, om det enkelte medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke er medlem af en a-kasse, modtager ikke dagpenge, men kan i stedet søge om kontanthjælp. Kontanthjælp er det grundlæggende sikkerhedsnet i vores velfærdssamfund, da den gives til alle, der ikke er dækket af andre love inden for det sociale område. Kontanthjælp er for de, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og sin familie. For at få kontanthjælp er der nogle betingelser, som skal være opfyldt. For det første skal man have opholdt sig i Danmark i 7 år inden for de seneste 8 år, for det andet skal man have været ude for en social begivenhed eksempelvis sygdom, ledighed eller samlivsophør der har været grundlæggende for, at man ikke har de nødvendige økonomiske midler til at forsørge sig selv og sin familie, for det tredje skal behovet for hjælp ikke kunne dækkes af andre ydelser, for det fjerde skal man stå til rådighed for at arbejde 8 eller tage imod tilbud om uddannelse, medmindre sygdom umuliggør dette (Beskæftigelsesministeriet a). Endvidere skal der gøres opmærksom på, at indtægt (både ansøgers og dennes eventuelle ægtefælles), samt formue, herunder både penge og aktiver der let kan omsættes til penge, trækkes fra i kontanthjælpen. 7 For nærmere uddybning af betingelserne henvises til kilden Beskæftigelsesministeriet b. 8 Se afsnit 5.1, hvor rådighedsbegrebet er beskrevet. For nærmere uddybning af rådighedsbegrebet henvi- ses til kilden Beskæftigelsesministeriet a. Side 15 af 61

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked

Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Under krisen steg arbejdsløsheden i Danmark voldsommere end i mange af de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men selv om mange blev arbejdsløse,

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere