Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Transkript

1 Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr D Projektets samlede demonstrationseffekt Samlede antal deltagere ved demonstrationerne: 1216 Samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: Projektets titel Dyrkningssikkerhed og kvalitet modeludv. for sortsafprøvning i frugt, bær og grønt 2. Formålet med projektet Projektet havde til formål at demonstrere en ny model for screening af sorter, hvor forsøgene har været placeret hos producenterne. Det har givet producenterne bedre mulighed for at vælge de bedste sorter, til netop dén lokale jordtype og produktionsform, og dermed hjælpe med at sikre en rentabel produktion. Projektet har l demonstreret sorter af frugt og grønt, med fokus på artsspecifikke kvalitetsegenskaber og udbyttepotentialer, ved konventionel dyrkning, men også økologisk. Projektet er gennemføret i samarbejde med producenter, frøfirmaer, planteleverandører, Aarhus Universitet, AgroTech og kulturspecifikke planteavlskonsulenter. Der er i dette projekt arbejdet med kirsebær, solbær, økoblommer, jordbær, gulerod/jordskok og blomkål. 3. Gennemførte aktiviteter og resultater A. Kirsebær Aktiviteter Arbejdet med nye sorter indenfor en træfrugt-kultur som kirsebær er et arbejde, som selvsagt har et meget langt tidsmæssigt sigte. Kontakter skal identificeres og indgås, sorter vurderes, sammenlignes og udveksles, aftaler indgås, sorter podes i Danmark og skal herefter opformeres. Kommercielle interessenter identificeres og aftaler indgås. Sorterne flyttes og opformeres her, osv. I projektet er der etableret et meget positivt samarbejde med planteforædlere på SLU, Sverige, forsøgsstationen Balsgård. Derudover blev der på det 7. internationale kirsebærsymposium, Spanien,, skabt gode kontakter til planteforædlere i Ungarn, samt spanske og Italienske forædlere, som Stefano Lugli og professor G. Costa, begge fra University of Bologna. Der er ligeledes forsøgt kontakt til både tyske og baltiske forædlere. Der var været en del udfordringer med identifikation af disse, samt med kommunikation pga af sproglige vanskelligheder.. Der er indgået forhåndsaftaler med 8 danske kirsebæravlere, som er villige til at lægge jord til dyrkningsforsøgene, og til at passe de udstationerede træer efter den fremgangsmåde, som er typisk for den pågældende kirsebærart. Disse avlere er geografisk fordelt i de dele af Danmark, hvor der er produktion af stenfrugt i forvejen. Med det beskedne antal nye sorter, der er identificeret, og som det har været muligt at fremskaffe, har opformeringen været varetaget af konsulent Bjarne Hjelmsted Pedersen,. Der er fremskaffet juridiske dokumenter, ikke-spredningskontrakter, der har været anvendt inden for sektorforskningen i Årslev og indenfor Århus Universitet, til Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 1 af 13

2 brug for en fremtidig opformering i dels opformeringsenheder, såsom kommercielle planteskoler, dels med avlere, der senere skal have de nye sorter i dyrkningsmæssig demonstration. Resultater Fra forædler Kimmo Rumponen, Balsgård, Sverige, er der rekvireret podekviste af 2 surkirsebærsorter, BPR og BPR og podekviste af 2 blommesorter med rød saftfarve: Unica og Arbuznaja. Surkirsebærrene er podet på grundstammen Colt og blommerne er podet på grundstammen St Julien A i marts måned. Efter podningen blev de sat samlet i 15 l plastpotter med fugtig spagnum, og anbragt i uopvarmet drivhus. I maj måned blev de podninger, som er slået an pottet op, og i vækst i hver sin 15 l container. Der er podet 12 træer af samme sort. Der er meget dårlig anslag af surkirsebærsorten BPR Der er kun talt 1 anslag, mod 8 af BPR Potterne er anbragt på karplads med underlag af sort Mypex og drypvandes med 2 promille gødningsvand gennem hele vækstsæsonen. Ved optælling pr. 31/12/ er der følgende træer: Surkirsebær: BPR stk, plus 2, der knækkede i podestedet under stormen i oktober, og surkirsebærsort BPR stk. Blommer: Unica 8 stk og Arbuznaja 10 stk. Træerne er endnu for små (unge) til udplantning, derfor skal de stå endnu en vækstsæson på karpladsen. Surkirsebærsorterne vil i 2015, når træerne er store nok, blive udplantet hos frugtavler Poul Ejvind Hansen, Ferritslevvej 20, 5800 Nyborg. Træerne indplantes i et tidligere sortsforsøg. Her vil de kunne besigtiges af frugtavlere, dels på plantagevandringer, dels på ERFAmøder. Det forventes, at der årligt vil være mindst besøgende incl. udenlandske besøgende. Det er især de informationer avlere får ved at dyrke nye sorter, der er af interesse for frugtavlskolleger. Derfor forventes det, at positive tilbagemeldinger på disse sortsafprøvninger kan betyde en hurtig udbredelse af nye sorter til andre plantager. Blommerne plantes hos frugtavler og bimester Jørgen Bang, Grastenvej 213, Thurø, 5700 Svendborg i 2015, når træerne er store nok. Her vil de kunne besigtiges af frugtavlere, dels ved plantagevandringer, dels ved ERFA-møder. Det anslås, at omkring 25 frugtavlere vil besigtige disse sorter årligt. B. Solbær Aktiviteter Der er samlet om informationer om 30 solbærsorter til konventionel demonstration og 10 til økologisk demonstration. De konventionelle blev plantet i årligt etablerede demonstrationsforsøg fra 2004 til 2011, og de økologiske i Der blev for hver sort udplantet 3-4 gentagelser á 6-busks parceller, som er blevet maskinhøstet. Ben Lomond, Titania og Ben Alder er referencesorter. Buskene er behandlet efter god almindelig praksis med gødskning, beskæring, ukrudts-, samt sygdoms- og skadedyrskontrol, efter hhv. økologisk og konventionelt gældende standarder. For hvert år ( og ) er følgende registreringer foretaget: Buskenes vækstkraft, tilvækst, buskform og dato for begyndende blomstring registreret. Indsamling og fjernelse af knopper inficeret med knopgalmider er sket løbende fra oktober til marts. I forbindelse med høst af sorterne blev følgende data indsamlet: Høstdato, sorternes egnethed til mekanisk høst, skader fra høstmaskinen på buskene, udbytte per parcel, samt kvaliteten af det høstede produkt. Det vil sige: Om bærrene er modnet ensartet, om de var hele, og om der forekom urenheder i produktet. Ved høst er der udtaget en repræsentativ prøve fra hver parcel, som er analyseret for saftens indhold af farve (anthocyaniner), C-vitamin, syre og sukker. Resultater I den økologiske demonstration er de mest interessante sorter Ben Lomond, som havde et Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 2 af 13

3 pænt udbytte på 6 tons per ha og en brix på 17,7 %, samt to helt nye sorter, som ikke har navn endnu (SCRI og SCRI ) fra Skotland. De opnåede udbytter på hhv. 8 og 10 tons per ha, og et tilfredsstillende sukkerindhold i bærrene. I det ældste konventionelle sorts demonstrationer var de mest interessante sorter målesorten Ben Lomond, samt sorterne Baldwin, Ben Tirran og Ben Connan. I det konventionelle sorts demonstrationer plantet i 2009, havde de rumænske sorter Roxix og Deea, og de finske sorter Mortti og Marski de højeste udbytte niveauer i. Udbytterne lå et niveau over Ben Lomond. Roxix havde dog et lavt sukkerindhold i bærrene. C. Blommer Aktiviteter Der er blandt frugtavlere, konventionelle som økologiske, en fælles interesse i at demonstrere nye sorter, og sikre dyrkningsstrategier i økologisk blommeproduktion. Projektet er en videreførelse af delprojektet Økoblommer, der gennemførtes i De blommesorter, der ikke kunne skaffes til plantning i foråret 2011 blev plantet i foråret. Sortsbeskrivelserne for blommer fra 2011 er blevet evalueret og justeret. Dyrkningsvejledning er blevet udarbejdet, således at blommernes kvalitet og udbyttet optimeres. Der er sat fokus på det optimale plukketidspunkt i forhold til indre kvalitet og holdbarhed. Resultater Del 1: Demonstration af nye blommesorter: Tilretning af sortsbeskrivelser af nye blommesorter, især med hensyn til, hvor tidligt sorterne kommer i bæring, samt vækst- og udbytteforhold, og ikke mindst frugtkvaliteten, herunder optimalt høsttidspunkt i forhold til holdbarhed. Del 2: Udarbejdelse og demonstration af økologisk dyrkningsvejledning for blommer, hvor der er fokus på: 1. Forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr ved bl.a.: at bruge resistente eller tolerante sorter, om muligt at gøde passende, kalke, vande og afvande, så planterne trives at beskytte og øge mængden af nytteorganismer i og omkring produktionsarealet 2. Brug af varslings-, prognose- og diagnosticeringsværktøjer 3. Brug af biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder mod skadevolderne D. Jordbær Aktiviteter Der er indsamlet informationer om en række nye jordbærsorter, som vurderes egnet til demonstrationsforsøg og produktion under danske klimaforhold, og som er egnet til nyere produktionsmetoder. Desuden er der indhentet dyrkningstekniske erfaringer fra relevante eksperter om produktion af de enkelte jordbærsorter under beskyttede produktionsformer (såsom plasttunneller og væksthus). Der er indsamlet data fra flere jordbærproducenter, så det hollandske kvalitets- og beslutningsstøttesystem SQMS, Strawberry Quality Monitoring System vil kunne demonstreres i flere dyrkningssystemer og jordbærsorter, så det på sigt vil kunne bruges på friland. Resultater Der er udviklet et sæt vejledende retningslinjer, der kan anvendes ved demonstration af nye jordbærsorter. Retningslinjerne er blevet prøvet på sorten Honeoye i, og de er videreudviklet til den nuværende model af SQMS. Denne model vil således blive anvendt til forsøg med nyere udvalgte sorter i Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 3 af 13

4 Det er erfaret, at ved demonstrationsforsøg med nye sorter, er det desuden vigtig at være øget opmærksom på plantetype og kvalitet ved plantning, da dette i de fleste tilfælde vil have afgørende betydning for udbyttet. E. Gulerod/jordskok Aktiviteter Gulerod: Der er udført demonstrationsforsøg af en lang række af relevante gulerodssorter hos bredt felt af gulerodsproducenter med stor geografisk spredning. Producenterne har forskellige jordtyper, og benytter forskellige dyrkningsprincipper, og er lokaliseret i forskellige egne af landet. Ved høst, og efter opbevaring på køl eller under halmdække, bestemmes udbytte og kvalitet. Godt halvdelen af demonstrationsforsøgene har været på sandjord i Jylland med lagring under halm i marken, mens resten har været på sjællandsk dyndjord med lagring i kasser. Udover såning er der opgjort plantetal, gennemført prøveopgravninger, registreret topsundhed og gennemført udbytteregistreringer før og efter lagring. I er der screenet 7-10 sorter hos 9 forskellige avlere. I er der screenet 9 sorter på konventionelle arealer og 9 sorter på økologiske arealer, hos i alt 7 forskellige avlere. I perioden 2011 til er der gennemført screeninger på i alt 25 forskellige geografiske lokaliteter. Jordskok: Der er gennemført demonstrationsforsøg med jordskokker for at undersøge, om udbytte og kvalitet af jordskokker påvirkes af læggeknoldenes størrelse, læggeafstand i rækken, eller af, om læggeknoldene er afspiret inden lægning. Demonstrationen blev gennemført i tre forskellige sorter, med observationer og opgørelse i demonstrationsmarken (økologisk producent) i sommeren, og opgørelser ved optagning i foråret. Resultater Gulerod: : Resultaterne viste, at sorterne til dels reagerede forskelligt under forskellige dyrkningsbetingelser. I 2011 blev der udført et pilotprojekt med et begrænset antal sorter, for at finde den korrekte demonstrationsmodel. Det blev der ændret på i, hvor antallet af sorter var øget det var til gengæld meget arbejdskrævende, både fysisk og tidsmæssigt. : Resultaterne viste, at sorterne til dels reagerede forskelligt under forskellige dyrkningsbetingelser, men at der også er stor forskel på sorternes modtagelighed overfor nogle sygdomme. Kvaliteten af sorterne blev bestemt på høsttidspunktet i oktober måned, og igen blevet gjort op efter lagring her i marts måned. Der arbejdes i skrivende stund på at analysere disse data. Efter opgørelsen i marts vil resultaterne for de 3 år med demonstration af gulerødder blive vurderet, således at det bliver muligt at konkludere, hvordan en demonstration af gulerødder gøres bedst fremadrettet. Alle resultater med bedømmelser af gulerødderne og bruttoudbytter af sorter før kvalitetsvurdering er straks formidlet direkte til avlerne i form af individuelle rapporter, og der er informeret om projektet ved markvandringer, Åbent Hus mv. De efterfølgende bedømmelser, Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 4 af 13

5 efter lagring og halmdækning er ligeledes afrapporteret. Alle resultater er offentliggjort i artikler i erhvervsbladet Frugt & Grønt. Jordskok: Der opnås 15 % højere udbytte ved at lægge store knolde frem for små. Formentlig fordi store knolde sætter flere stængler og dermed flere knolde. Der opnås 12 % højere udbytte ved at lægge med 20 cm afstand frem for 40 cm. Der ser ud til at være vekselvirkning mellem størrelse og afstand. Afstanden har større betydning for udbytte og knoldstørrelse, når der anvendes små læggeknolde, end når der lægges store læggeknolde. Størst udbytte opnås med store læggeknolde og 20 cm afstand. Største knolde opnås med små læggeknolde og 40 cm afstand. Samme konklusioner gælder også efter sortering af jordskokker (salgbare knolde mellem mm). Det ser også ud til at der er sortsforskelle. King Ale er mere følsom for afstand og læggeknoldstørrelse end C9. Konklusionerne vedr. afspiring er mere uklare. For sorterne C9 og Flame ser det ud til, at udbyttet er højest efter afspiring. Det kan skyldes, at læggeknolde efter afspiring sætter flere stængler og flere knolde. Det gælder specielt Flame. Spring i parcellerne medførte, at det ikke var til at se nogen klare forskellige i knoldstørrelsen, alt efter om læggeknoldene var afspiret eller ikke afspiret inden lægning. F. Blomkål Aktiviteter : I demonstrationsforsøget med blomkålssorter, blev henholdsvis 8 og 10 sorter (i to hold = to etableringstidspunkter/sæsonvariation) dyrket i marker hos to producenter, som har stillet arealer til rådighed, samt forestået pasning af planterne. De to producenter dyrker på to forskellige jordtyper og med forskellige sygdomsproblemer. Miniblomkål blev også demonstreret i to forskellige hold hos en producent. Ved høst blev udbytte og kvalitet bedømt. : Ligeledes er der gennemført demonstrationsforsøg med blomkålssorter med 7-10 sorter af blomkål dyrket i marker hos to producenter, og det viste, at der er mange egnede sorter. Der blev ligeledes etableret to hold blomkål begge steder. Der var stor forskel på udviklingstiden og kvaliteten. Der blev også etableret et enkelt hold broccoli, for at demonstrere om en ny type broccoli (raised head) har en ordenligt kvalitet, og om det er rigtigt, at de er hurtigere/nemmere at høste, end den almindelige type broccoli. Broccoli blev valgt, fordi sortsscreeningen her udføres på samme måde som ved blomkål, ligesom det er de samme producenter som har både blomkål og broccoli, og indenfor broccoli var der var aktuelt nogle meget spændende sorter, som burde testes. Resultater : Demonstrationsforsøget med de 8-10 sorter i blomkål viste, at det generelt var sorter af en høj kvalitet. Undtagelse var problemer med sygdommen kålbrok i hold 2 i marken hos den ene producent, hvor det var tydeligt, at nogle sorter bedre kan klare et angreb af kålbrok end andre. Forsøget med at producere minikål ved at plante sorterne tæt, viste, at det største problem er at se, hvornår hovederne er klar til høst. Det er fordi, bladene dækker for godt over hovederne, og høsten derfor bliver meget tidskrævende. : Sortsscreening af 7 10 sorter af blomkål dyrket hos 2 producenter viste, at der er mange gode sorter. Nogle er mere egnet til at lave blomkålsbuketter ud af end andre. Der var stor Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 5 af 13

6 forskel på udviklingstiden og kvaliteten. Der er afholdt Åbent Hus, skrevet artikler og al dokumentation er lag tpå hjemmeside. Demonstrationsforsøget har vist, at metoden, som er udviklet, fungerer fint for både blomkål og broccoli. 4. Projektets effekter 4.1 Udbredelsespotentialet Projektet har arbejdet med afgrøder, der i forhold til de traditionelle landbrugsafgrøder, kun udgør en marginal del af det samlede landbrugsareal. Det et imidlertid kulturer, der med den rette dyrkningspraksis og markedsorientering, har et stort potentiale på et marked med voksende fokus på lokalt og bæredygtigt producerede højkvalitetsfødevarer. Det er imidlertid en forudsætning, at der udvikles og formidles viden om optimering af produktionen, herunder valg af sorter, for at sikre en kvalitet og en produktionsøkonomi, der gør produkterne interessant på et marked præget af hård global konkurrence. Demonstrationsprojektet har sikret offentliggørelse af resultater af sortsdemonstrationer indenfor frugt og grønt, og dermed sikret producenterne sorter med de rette kvalitetsegenskaber og udbyttepotentialer. Projektet har udviklet et nyt koncept for sortsafprøvning placeret hos producenterne, og dette er sket i et tæt samarbejde med frøfirmaer, planteleverandører, AgroTech og afgrødespecifikke konsulenter. Dette samarbejde vil udvikles i andre sammenhænge også. Den viden og de erfaringer, der er indhentet omkring nye sorter og sortsscreeninger lokalt, gennem disse demonstrationsforsøg, vil komme nuværende og kommende producenter til gode, og vil øge muligheden for at etablere en specialproduktion med et forbedret resultat. Et par konkrete eksempler: Implementering af nyere højteknologiske produktionsmetoder i f.eks. jordbærproduktion er i en rivende udvikling. Der investeres fortløbende i væksthuse og plasttunneller, som kan medvirke til at forbedre kvaliteten og udvide sæsonen. Viden om de sorter, som bedst egner sig til disse lokalt specialiserede højværdiproduktioner, er et yderst kritisk og vigtigt fundament, for at opnå succes. Et lavt indhold af pesticidrester er et særdeles interessant konkurrenceparameter, der giver en god mulighed for at brande et produkt i forhold til masseproducerede standardprodukter. Valg af den rette sort kan være afgørende i dette udviklingsarbejde. 4.2 Gennemslagskraft a. Generelt Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 6 af 13

7 Målgruppen for dette demonstrationsprojekt har været nuværende og potentielle producenter af specialafgrøder. Projektet har benyttet sig af en række formidlingsplatforme for at øge gennemslagskraften. I den direkte dialog med producenterne har vi benyttet talrige erfa-grupper, temadage og deciderede demonstrationer f.eks. i form af Åbent Hus -arrangementer, hvor projektet er blevet formidlet enten via rundvisninger i marken, foredrag, eller decideret undervisning. Endelig er der i flere tilfælde, især indenfor gulerod og blomkål, hvor deltagerne i demonstrationerne helt praktisk har medvirket i opgørelserne. Især er erfa-grupper en effektiv formidlingsplatform, fordi der foregår en dialog med en konsulent ude i det virkelige liv, hvor producenterne kan se, hvordan de forskellige aktiviteter forgår i praksis. Også når der kun er 5-10 deltagere, er effekten større for den enkelte, end ved f.eks. et foredrag med mennesker. Projektet er desuden blevet formidlet i fagblade, især Erhvervsbladet Frugt & Grønt, som er Danmarks førende erhvervsblad for professionelle frugt-, bær- og grønsagsavlere, og udkommer 10 gange om året til ca abonnenter. Bladet indeholder med artikler om dyrkning af frugt, bær og grønsager. Bladets stof leveres af erhvervets konsulenter, forskere og øvrige aktører, og når derfor ud i alle hjørner af branchen. Af andre skriftlige platforme kan nævnes afgrødespecifikke nyhedsbreve, f.eks. GrønsagsNyt, IndustrifrugtNyt eller JordbærNyt, som abonnementsbaserede og udgives af. De udkommer med faste frekvenser i sæsonen, med aktuelt nyt til producenterne. Alle projektets resultater, rapporter, indlæg, artikler m.v. er offentliggjort på s hjemmeside ( hvor resultaterne har rigtig gode muligheder for at slå igennem til målgruppen. b Det samlede antal demonstrationer, der er gennemført i projektet: 110 c. Det samlede antal deltagere, der har været til demonstrationsprojektet: 1216 d. Det samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: 465 e. Link til hjemmeside med artikler og dokumentationsmateriale: f. Seminar, kongres, åbent hus, erfagruppe, kursus o. lign.: Arrangement Dato Sted Generalforsamling i foreningen Danske Bær. 31. januar, Foredrag: Projekter Temadag Danske Bær. Foredrag: Solbærsorter 22. oktober, Danske Bær th International Conference on organic University of Fruit-Growing. Foredrag: Black and red currant februar Hohenheim, cultivars for organic production Germany Minisymposium i EU projekt ClimaFruit SLU, Alnarp. Foredrag: Black and red currant cultivar test- september Sverige Antal deltagere Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 7 af 13

8 ing in Denmark. Erfagruppe: Sydtyske solbæravlere. Erfagruppe. Inspirationstur. Britiske og danske buskfrugtavlere. Erfagruppemøde. Økologiske buskfrugtavlere. 7. august 19. juni 25. juni Erfagruppe. Boost dine Bær. Markvandring. 2. juli Institut for fødevarer, Årslev. Institut for fødevarer, Årslev. Institut for fødevarer, Årslev. Institut for fødevarer, Årslev. Erfagruppe. Buskfrugtavlere. Åbent hus i Økologisk frugt og bær. Third International Blackcurrant Conference Blackcurrant Conference 26. juni 27. juni maj 5th-6th juni Erfagruppe. Buskfrugtavlere. 8. maj Samsø, Sandholm Fyn, Sorteåvej 10 Institut for fødevarer, Årslev. Dundee, Skotland Waldenburg, Tyskland Solbærsortsudvælgelse 23. juli Kirsebærsorter og blommer udvælgelse af 5. august sorter mm kirsebærsymposium juni JordbærTemadag 18. januar Jordbær-hindbærklubbens bestyrelsesmøde 13. marts Jordbær - jysk tunnel ERFA møde 22. marts Jordbær - jysk tunnel ERFA møde 19. april Jordbær - jysk tunnel ERFA møde 17. maj JordbærTemadag januar 2014 Foredrag Gulerodsgruppen Lammefjorden: 8. januar Resultaterne fra gulerodsdemonstrationen Åbent Hus, Gulerodsgruppen Lammefjorden 25. februar Balsgård, Sverige Balsgård, Sverige Placensia i Spanien Fjelsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby, Vestfyn., Højbjergvej 7, 8550 Grenå Ny Viborgvej 5, 7840 Højslev Allinggårdsvej 50, 8600 Silkeborg Fjelsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby Fårevejle Golf Hotel Højgårdsvej 7, Hørve Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 8 af 13

9 Åbent Hus, AU Årslev Gulerod - erfa møde Gulerod - erfa møde Gulerod Åbent Hus i forsøgsmarken Blomkål Åbent Hus Blomkål Åbent Hus Blomkål Åbent Hus Blomkål Åbent Hus 28. februar august 3. oktober 11. oktober 12. juli 24. august 16. juli 2. september Kirstinebjergvej 11 10, 5795 Årslev Marienlyst, Bording 6 DanOrganic, 7 Sdr. Felding Lammefjorden 10 Vemmelev 12 Vester Egense 15 Bjerringbro 9 Bjerringbro Effekt på specifikke indsatsområder a. Skabelse og sikring af arbejdspladser Frugt- og grønterhvervet er et kriseramt erhverv, dels mht indtjening (konkurrence fra import), og dels mht generationsskifte. Derfor er det vigtigt hele tiden at skabe aktiviteter, der enten kan forbedre indtjeningsmulighederne eller inspirere unge, potentielle producenter til at gå ind i erhvervet. En måde at gøre det på, er at vise, at erhvervet er i live - at der sker fornyelse. Det gør der blandt andet ved at der hele tiden er fokus på nye, forbedrede sorter, og ny viden om brugen af disse sorter. b. Styrkelse af konkurrenceevnen Nye sorter med eventuelle nye markedsområder, vil være en styrkelse for det danske frugt- og grønterhverv. Det er for producenterne meget vigtigt at tilpasse sortimentet af sorter, og at være opmærksom på værdien af nye, potentielle sorter, som medvirker til optimering af produktionen. c. Formindskelse af ammoniakfordampning og lugtgener xxxx d. Formindskelse af næringsstofudvaskningen xxxx e. Reduktion af energiforbrug eller omlægning til grøn energi xxxx f. Udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø Dette demonstrationsprojekt har jo netop haft det sigte, at udføre sortsdemonstrationer lokalt hos de enkelte producenter, og dermed optimalt udbytte af demonstrationerne. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 9 af 13

10 Frugt- og bærproduktion er især interessant i de sydlige, kystnære områder, hvor de klimatiske forhold er gode til disse specialproduktioner, og hvor der er høj arbejdsløshed. Lokalt producerede specialprodukter af både frugt og grønt oplever en stigende efterspørgsel, og produktionen kan bidrage til at udvikle bæredygtige arbejdspladser. g. Reduktion af pesticidforbruget eller reduktion af miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider Det forventes, at projektet har styrket producenternes konkurrenceevne, samt bidraget til at udvikle produktionen, og sikre et robust produktionsmiljø af frugt, bær og grønt. Erfaringerne fra demonstrationsprojektet kan anvendes til at vurdere nye sorter, og dette er vigtigt, for at det danske marked kan følge med internationalt. Indenfor flere kulturer, f.eks. jordbær og jordskok, har der ikke tidligere været udført standardiserede sortsdemonstrationer, som tager hensyn til de fremherskende, moderne produktionsformer. Disse demonstrationer kan således være med til at sikre produktionen, og dermed arbejdspladserne regionalt. Erfaringer fra økologiske demonstrationer forventes at kunne implementeres i større eller mindre udstrakt grad i den konventionelle produktion, med det formål at nedbringe forbruget af pesticider. Et bedre sortsvalg betyder, at dyrkningssikkerheden øges, hvilket betyder at virksomhederne kan fastholde og i nogle tilfælde også udvide sin produktion af højkvalitets fødevarer. Frugt, bær og grønt er kendt for at være sundt, og hvis produkterne er af en høj kvalitet med en god smag, stiger lysten til at købe dem. Dette er godt for folkesundheden. En af de bonus-gevinster der kan skabes med nye sorter er, hvis de samtidig indeholder resistenser over for kendte skadegørere. Derfor vil nye sorter også blive vurderet for disse egenskaber. 5. Deltagere og kontakter i projektet Navn Adresse Adresse Postnr. og by Frugt- og grønt producenter: Peter Jørgensen Høvevej Dalmose Lars Hansen Marebæksvej Nakskov Knud Petersen Brunbyvej Samsø Anders Sørensen Åbenråvej Skærbæk Mads Møller Andersen Odensevej Ørbæk Poul Ejvind Hansen Ferritslevvej Nyborg Jørgen Bang Grastenvej 213 Thurø 5700 Svendborg Laust Spandet Jensen Fejø Frugt Skaløvej Fejø A&S Hansen I/S Gyldensteensvej 181 Vester Egense 5400 Bogense Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 10 af 13

11 Klaus Vestergård Tange Frilandsgartneri og Hammershøj Frilandsgartneri Klaus Klausen Birkemosegård Slagelse Landevej 135B David & Caleb Falk Østerkrog Økologi Tingstedvej Bjerringbro 4241 Vemmelev Morten Pedersen Engesvang Mindsvej Sønder Felding 8850 Bjerringbro Laurs Nielsen Kærvej Storvorde Mogens Hansen Marienlyst Tåstrupvej 86, Tåstrup 8462 Harlev J Anders Kristensen Slotsgården Tuborgvej Hørve Karsten Andersen Fjordgrønt Strandlystvej 10 Svinninge Boje Skytte Brogården Faarevejle Kanalvej Faarevejle Henrik Malling Petersen Birketvej Grevinge Peter Thane/Lammefjordens Grønsagslaug Gulerodsgruppen Højgårdsvej Fårevejle Henning Nissen Løgumkloster Gulerødder Søgårdsvej 8 Løgumkloster Niels Ege Nielsen Limfjords Gadekærsvej Storvorde Planteavlskonsulenter afgrødespecifikke: Gitte Hallengreen Jørgensen Hanne Lindhard Pedersen Bjarne Hjelmsted Pedersen Nauja Lisa Jensen Ole H. Scharff Henrik Jørgensen Lars Møller Kirsten Stentebjerg Olsen Stig F. Nielsen Agro Food Park 8200 Aarhus N 15 Jan Jensen Hass Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 11 af 13

12 Annemarie Bisgård Mona Christensen Agro Food Park 15 Peder Krogsgård Thomas Lund Agro Food Park 15 Dorrit Andersen Samarbejdspartnere i øvrigt, danske: Hanne Hasselager Agrotech Højbakkegård alle 21 Gitte Kjeldsen Bjørn Agrotech Højbakkegård alle 21 Anne Darre-Østergård Agrotech Højbakkegård alle 21 Lene Stolpe-Meyer Agrotech Højbakkegård alle 21 Knud Erik Petersen Aarhus Universitet Højbakkegård alle 21 Jens Barfod Aarhus Universitet Kirstinebjergvej 10 Marta Kristensen Aarhus Universitet Kirstinebjergvej 10 Lillie Andersen Aarhus Universitet Kirstinebjergvej 10 Samarbejdspartnere i øvrigt, udenlandske: Kimmo Rumpunen SLU, Balsgård Fjälkestadsvägen Aarhus N 8200 Aarhus N 2630 Taastrup 2630 Taastrup 2630 Taastrup 2630 Taastrup 2630 Taastrup 5792 Årslev 5792 Årslev 5792 Årslev Kristiansstad, SE Sam de Vlieger DLV Plant Postbus 7001 Holland 6700 CA Wageningen Luc Romijn DLV Plant Postbus 7001 Holland 6700 CA Wageningen Pierre Cammaert DLV Plant Postbus 7001 Holland 6700 CA Wageningen Rob Saunders 980 Great West Road Brentford UK John Handford FAST Brogdale Rd, UK Faversham, Kent Frøfirmaer: SeedCom Claus Bech & Karsten Worsøe Seminis Ivan Brendstrup Rijk Zwaan Harm Ehmen Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 12 af 13

13 Vilmorin Olssons Frö Syngenta Nunhems Eliot Booth Poul Erik Ølgård Henrik Pedersen Svenn Nilsson 6. Eventuelle yderligere oplysninger Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 13 af 13