Kristian Andersen. Gravsten. på Aars, Gislum og Haubro kirkegårde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristian Andersen. Gravsten. på Aars, Gislum og Haubro kirkegårde"

Transkript

1 Kristian Andersen Gravsten på Aars, Gislum og Haubro kirkegårde Thorkild Nielsen,

2 Kristian Andersen var tillige en dygtig stenhugger. Ud over gravsten har han hugget (oplistningen er ikke udtømmende): den tympanon, der sidder over indgangsdøren til Vesthimmerlands Museums 1935-bygning, mindetavlen for S. Vestergaard Nielsen, Vesthimmerlands Museum, døbefonten i Aars Kirke, 5. maj-stenen ved Haubro Ungdomsskole, mindestenen over Marie og Anton Sørensen, Haubro Ungdomsskole, stenen, der bærer busten (også fremstillet af Kristian Andersen) af formand for Landstinget, lærer, Anders Thomsen, Haubro, placeret i Aars Lystanlæg, to sten ved Borremosefæstningen. 2

3 Aars Kirkegård: 1. Advokat Hans Tange og hustru Dorthea Tange, Aars. Gravstenen bærer en tung motivkreds. Inskriptionen er hugget i lige store bogstaver; den såkaldte majuskelskrift, der anvendtes på oldtidens stenmonumenter og i den ældre middelalders håndskrifter og dokumenter. Skrifttypen indicerer derfor lang tradition og rodfæstet kultur. Motivet er Justitias vægt. Justitia betyder retfærdighed på latin. Hun var romersk gudinde svarende til grækernes Dike. Dike betyder retfærdighed på græsk. Ifølge den græske digter Hesiod var Dike en af Zeus og Themis tre døtre. Themis stod for ret og rimelighed. Datteren Dike stod mere præcist for retfærdighed (og hævn) i juridisk forstand. Kun vægten, den ene af Justitias tre attributter, er afbildet på gravstenen. De andre er sværdet og bindet for øjnene. Vægten symboliserer retfærdighed, sværdet magt og øjenbindet domsafgørelse uden skelen til penge, magt, personlighed eller andre irrelevante ting Justitia er ofte anvendt symbol på domstole og advokater. Højde: 74,0 cm, bredde: 120,0 cm, dybde: 75,0 cm. 3

4 2. Den to-tre årige Irma Bengtson, datter af cykelhandler i Aars, Aron Bengtson og hustru, Signa. Inskriptionen er hugget i lige store bogstaver; den såkaldte majuskelskrift, der anvendtes på oldtidens stenmonumenter og i den ældre middelalders håndskrifter og dokumenter. Skrifttypen indicerer, sammen med den trøstende engel, tæt tilknytning til den kristne overlevering og tradition. Gravstenen er prydet af en engel, der trøster en lille pige, som uden tvivl må være den lille Irma, i lyset fra en fakkel. Ordet engel kommer af græsk angelos, der betyder budbringer, dvs. en engel er egentlig en Guds anonyme budbringer. Der er flere kategorier af engle. Ærkeengle, hvoraf den mest kendte er Gabriel, der bebuder Maria, at hun skal føde Jesus, Luk., kap 1. Keruber, som i Det gamle Testamente som vingede mytologiske fabelvæsener med dyre- eller menneskeansigt. Serafer, der i Det gamle Testamente optræder som seksvingede mytiske væsener, der omgav Jahves (Israels gud) trone og afskar beskueren fra at skue Gud. Skytsengle, som ethvert menneske har som beskytter, og hvis hjælp det kan påkalde. I Det gamle Testamente udfører de Guds vilje, f.eks. ved udpegning af en kommende helt og frelser, undsætning af en person i fare, eller eksekvering af en straf. I Det nye Testamente optræder også engle, dog undertiden ikke så anonyme. Udover ærkeenglen Gabriels bebudelse til Maria i Luk., kapitel 1, er der tillige englene i Johannes Åbenbaring. Der ligger en dobbelthed i engleverdenen bestående af Guds engle og Satan som en falden engel med sit eget hierarki. I begyndelsen af Jobs Bog sender Gud Satan for at prøve den retfærdige og gudfrygtige Job ved at fratage ham alt. Job forblev dog tro mod Gud. Senere faldt Satan og dannede sit eget modrige. Satan optræder som fristeren i skikkelse af slangen i syndefaldsberetningen i 1. Mosebog og i egen person i Matt., kap. 4, hvor han frister Jesus med jordens rigdom og magt. Faklen som symbol for at ære, hylde eller mindes en person. Ilden og lyset symboliserer den guddommelige lutring og renselse, her uden tvivl Irma. Englen er formentlig den lille Irmas skytsengel. Til venstre for Irma ses Guds beskyttende og retningsgivende hånd. Gravstenens symboltyngde refererer utvetydigt til et kristent livsgrundlag. Højde: 578,5 cm, bredde: 53,0 cm, dybde: 16,0 cm. 4

5 3. Den tre-fire årige Erik, søn af manufakturhandler Holger Larsen og hustru, Aars. Det dominerende motiv på gravstenen er korset, som symboliserer kristendommen, lidelsen og døden, men også frelsen og opstandelsen. Korsfæstelsen var oprindelig en persisk henrettelsesmetode, som i århundrederne op mod Kristi fødsel blev overtaget af romerne. Henrettelsen blev gennemført ved, at delinkvent blev bundet og/eller naglet på et trækors. Da kristendommen blev statsreligion i Romerriget i 313 e.kr., afskaffede man samtidig korsfæstelse af respekt for Jesus. Korsfæstelse blev kun anvendt ved henrettelse af slaver, jøder, udlændinge og forbrydere, eksempelvis de to røvere, som blev henrettet sammen med Jesus. Andre romerske borgere blev henrettet med sværd, eller landsforvist. Metoden var ualmindelig brutal. Døden indtrådte ved kvælning, ofte først efter flere døgn. De udspændte arme medførte træthed i og lammelse af bryst-, nakke- og armmuskulaturen med påfølgende blokering af luftvejene. Dødens indtræden kunne fremskyndes ved at knuse den korsfæstedes knogler i benene, hvorved trækket i brystmuskulaturen m.v. blev forstærket. Jesus fik i stedet et spyd jaget ind i kroppen under brystkassen. Gengivelserne af Jesus på korset, krucifikserne, indeholder ofte to varianter. På de ældre gengivelser vises Han som den Sejrende Kristus, f.eks. på Åbykrucifikset fra ca. år Her udstråler Jesusfiguren værdighed og styrke. Senere gengives Han som den forvredne, blodige, lidende og smertemartrede Jesus, som påtog sig menneskenes synd. Jesu lidelse og død er syndsforladende og livgivende for de som tror. Højde: 45,5 cm, bredde: 30,5 cm, dybde: 15 cm. 5

6 Gislum Kirkegård: 1. Den fire-fem årige Anders, opvokset hos sine morforældre gården Kællingtand i Gislum. Gravstenens udsmykning viser relieffet af en dreng, liggende på knæ foran en spand. Højre arms stilling antyder, at han måske er ved at fylde spanden med sand? Beskueren kan ikke afgøre, hvorvidt drengen befinder sig i sandkassen, eller på stranden. Motivet gengiver det undersøgende og legende, som er to grundlæggende egenskaber for et barn. Kristian Andersens motiver på sine andre gravsten bærer alle et eksplicit kristent budskab, undtagen gravstenen over advokat Hans Tange og hustru. Motivet på Anders gravsten er tilsyneladende verdsligt og prosaisk og dog! Barnets søgen efter forståelse og sammenhæng gennem leg rækker vel også ind i voksenlivet. Søgen efter sammenhænge og erkendelser er også grundvilkår i voksenlivet. Her er legen blot skiftet ud med erhvervelse af indsigter, der gennem refleksion udkrystalliserer sig i erkendelser. Troen på Gud er ikke en konstant størrelse, men et personligt valg, som hver enkelt foretager ud fra tvivl og usikkerhed gennem hele livet. Hvis Kristian Andersen, og Anders forældre, har et budskab i valget af motiv på Anders gravsten, kan det være Jesu befaling i Markusevangeliet kap. 10, om at lade de små børn komme til sig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Højde: 50,5 cm, bredde: 97,0 cm, dybde: 35,0 cm. 6

7 Haubro Kirkegård: 1. Meta og Hertha Bidstrup (Forstander Holger Bidstrups to hustruer) Baggrundsmotivet er en sol, som i den senere kristendom symboliserer Kristus. Lyset indgår i dualismen mellem lys og mørke, der svarer til Gud og Satan eller det gode over for det onde. Dualismen indgår i en række salmer, bl.a. Hans Christensen Sthen Den mørke nat forgangen er, Thomas Kingo Nu rinder Solen op, N.F.S. Grundtvig Den signede Dag, I al sin Glans nu straaler Solen, Morgenstund har Guld i Mund, B. S. Ingemann Lysets Engel, Nu vaagne alle Guds Fugle smaa og Jakob Knudsen Se, nu stiger Solen. Solen symboliserer i disse salmer skabelse, udfrielse af mørke, frelse og glæde. Motivet i forgrunden er en kvinde, som fører en fakkel frem fra højre. Faklen symboliserer hyldest eller mindelse af en person. Faklens ild, symboliserer bl.a. den guddommelige lutring og renselse, død og genopstandelse. Højde: 69,0 cm, bredde: 96,0 cm, dybde: 47,0 cm. 7