D r i k k e v a n d. - r e n t v a n d, m e n h v o r d a n?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D r i k k e v a n d. - r e n t v a n d, m e n h v o r d a n?"

Transkript

1 D r i k k e v a n d - r e n t v a n d, m e n h v r d a n?

2 Drikkevand rent vand, men hvrdan? Udgivet af Teknlgirådet April 2011 Materialet er udarbejdet af Teknlgirådet med bridrag fra prjektets baggrundsgruppe Prjektleder Anne Funch Rhmann ISBN:

3 Indhld Intr 3 Om grundvand g drikkevand 5 Kilder til frurening af grundvandet Plitisk mål: At frebygge fremfr at rense Grundvandets tilstand g mængde 7 Fund af pesticider i grundvandet Klimaændringer en ny belastning af grundvandet Myndigheder med ansvar Vand- g naturplaner på vej Udledning af kvælstf bliver til nitrat i grundvandet Brug af pesticider til afgrøder Grænseværdier krav til drikkevandets kvalitet Pesticider skal gdkendes før brug Overvågning g kntrl af grundvand g drikkevand 14 Nyt prgram fr vervågning Øknmi - g rent grundvand 16 Billigere at rense vandet end at flytte bring Pris på rent grundvand Rigsrevisinen undersøger indsats g øknmi Betydelig prduktin g eksprt i landbruget Rense grundvand til drikkevand 19 At sikre drikkevandet den plitiske indsats 20 Referencer 22 Handlingsplaner til at sikre rent drikkevand i Danmark i fremtiden 23 De fire handlingsplaner til at sikre rent vand: Fra vandværkerne, fra landbruget, fra natur- g miljørganisatin g fra de lkale myndigheder Resultater fra Teknlgirådets knference Drikkevand rent vand, men hvrdan? 42 Deltagernes spørgsmål g kmmentarer indsamlet på dagen Resultaterne af de elektrniske afstemninger på knferencen. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 2

4 Intr Frmålet med Teknlgirådets prjekt Drikkevand rent vand, men hvrdan? - er at bidrage til debatten m hvrdan vi danskere fremver skal sikres rent drikkevand. At plyse m hvilke udfrdringer, vi står verfr g hvilke løsninger, de væsentlige aktører på mrådet ser fr at kunne tackle udfrdringerne. Og ikke mindst at indsamle danskeres synspunkter g anbefalinger i frhld til såvel udfrdringerne sm til mulige løsninger. Sm led i den ffentlige høring af Miljøministeriets frslag til vandplaner, der kan få Danmark til at leve p til EU s standarder, satte Teknlgirådets knference et landsting - m drikkevand den 2. april 2011 på Christiansbrg fkus på grundvandet sm et meget vigtigt råstf, der leverer næsten al vres drikkevand i Danmark. Dette debatplæg, der samler p på knferencen, udgør samtidig et høringssvar fra Teknlgirådet, der håber at det vil kunne bidrage til det videre arbejde, fx i frbindelse med udarbejdelse af de kmmunale myndigheders handleplaner. I Danmark kan vi hente vres drikkevand i hanerne direkte fra grundvandet i jrden uden egentlig rensning. Men det begynder at knibe med at kunne hente tilstrækkeligt med rent vand. Dels er grundvandet under s flere steder i landet så frurenet at det ikke kan bruges sm drikkevand. Og dels er der mråder, hvr der mangler nk rent grundvand, blandt andet frdi der gså skal være vand til vandløb g i naturen. En str del af Danmarks areal bruges til at drive landbrug på, mkring 60 prcent af arealet. Det er herunder at hvedparten af vres grundvand findes. Selvm gså andre kilder kan frurene grundvandet, fr eksempel påvirkning fra byer g industri, har landbrugsdriften afgørende betydning fr kvaliteten af vres grundvand. Hvrdan tackler vi udfrdringen fr vres drikkevand med frureningen af pesticider g gødning (nitrat), så vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden? Til at svare har Teknlgirådet spurgt vigtige aktører med indflydelse på kvaliteten af vres grundvand vandværkerne (Dansk Vand- g Spildevandsfrening), landbruget (Landbrug & Fødevarer), kmmunerne (Kmmunernes Landsfrening), miljø- g naturrganisatin (Danmarks Naturfredningsfrening). Aktørerne står bag hver deres handlingsplan, sm på rådets pfrdring er særligt udarbejdet til lejligheden g efter en fælles pskrift, så det er muligt at kunne sammenligne dem indbyrdes. Handlingsplaner g afstemninger m drikkevand Tilfældigt udvalgte brgere fra hele landet udgjrde de stemmeberettigede i Landstingssalen på Christiansbrg, i alt 122 brgere. Derudver deltg gså fagflk g plitikere, men uden stemmeret. Mere m knferencen er på Brgerne havde til pgave at stemme på den handlingsplan, han/hun synes er bedst til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Derudver har brgerne på knferencen givet deres hldninger til kende i en række spørgsmål m drikkevand g grundvand. Debatplægget her indehlder knferencematerialet til deltagerne frud fr knferencen (side 5 21) fire handlingsplaner fra aktører til at sikre rent drikkevand (side 23 41) resultaterne af de elektrniske afstemninger på knferencen (side 42 65) Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 3

5 En str tak til baggrundsgruppen, der har medvirket ved planlægning af knferencen g bidraget til materialer, sm Teknlgirådet har stået fr udarbejdelsen af. Medlemmer af baggrundsgruppen er Danmarks Naturfredningsfrening Dansk Planteværn Dansk Vand- g Spildevandsfrening (DANVA) De Natinale Gelgiske Undersøgelser fr Danmark g Grønland (GEUS) Kmmunernes Landsfrening (KL) Landbrug & Fødevarer (tidligere Landbrugsrådet) Teknlgirådet gennemførte en lignende knference m drikkevand g grundvand i Se evt. mere her: Her 15 år efter tager Teknlgirådet igen emnet p fr at tage temperaturen på udviklingen i vres drikkevand, vandfrsyningens mfang g kvalitet samt den plitiske indsats på mrådet. / Teknlgirådet, april Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 4

6 Om grundvand g drikkevand Dansk drikkevand kmmer næsten al sammen fra vres grundvand. Vi br bgstavelig talt venpå vres drikkevand. Det vand vi henter p g bruger til drikkevand er i gennemsnit år gammelt. Grundvandet har engang været regnvand der kan gå helt p til år før regnvand bliver til grundvand. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2007, Bringsnære beskyttelsesmråder - BNBO Alt grundvand stammer fra nedbøren. Jrden pbevarer grundvandet i magasiner. Når det regner siver vandet fra jrdverfladen ned til disse magasiner i jrden. Vandet kan gså kmme fra verskudsvand fra søer g vandløb. Lidt frsimplet bekrevet findes der i jrden dybe sprækker, så vandet i ngle mråder med lerjrd allerede når grundvandet i løbet af ngle få måneder. Det er gså gennem disse sprækker, at frureninger kan nå grundvandet. I grundvands-magasinerne bevæger grundvandet sig vandret. På den måde kan en frurening, der stammer fra er bestemt mråde på jrdverfladen, gså ødelægge grundvandet under andre mråder. Udver at levere danskernes drikkevand er grundvandet gså medleverandør til vandet i vandløb, søer, fjrde m.m. Hvis grundvandet er frurenet vil frureningen derfr føres videre til disse vandmiljøer g dermed til dyr, fisk g planter. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 5

7 Kilder til frurening af grundvandet Grundvandets kvalitet påvirkes af de aktiviteter, der fregår på jrden det er fra: anvendelse af pesticider g gødning lssepladser affaldsdepter g frurenede grunde nedsivning af spildevand Der er t typer af kilder til frurening af grundvandet. Nemlig fladebelastning, sm sker gennem sprøjtning g gødskning ver stre arealer. Og punktkilder sm fr eksempel affaldsdepter, der frurener fra et knkret, afgrænset mråde. Frurening fra punktkilder stammer især fra frtidens synder, hvr der ikke var så str pmærksmhed g viden m hvr skadeligt det kan være fr naturen at udlede kemiske stffer i jrden. Frureningen herfra er fte kraftig, men afgrænset til et lille areal. Derfr kan frurening fra den enkelte punktkilde sm regel afværges sådan at kun en mindre del af grundvandet under tager skade. Det bruger vi grundvandet til Vi indvinder i dag gdt 650 milliner kubikmeter grundvand m året i Danmark. I starten af 1990 erne var mængden på 900 milliner kubikmeter, så indvindingen er samlet set faldet en del. Hushldningerne bruger i dag knap en tredjedel mindre vand end i Vandværkerne indvinder 60 prcent, mens markvanding, gartneri g dambrug står fr en andel på 34 prcent. Og industrien fr de sidste 6 prcent. Markvandingen er steget med mere end 40 prcent siden I vandværkernes frsyningsnet er et tab på i gennemsnit 5 prcent. I mdsætning til punktkilder sker fladebelastninger sm sprøjtning g gødskning af landbrugsarealer på stre arealer. Til gengæld er belastningen nrmalt ikke så kraftig. Hvis grundvandet frurenes af fladebelastninger er muligheden fr at redde det begrænset på grund af det stre areal. Frureningen af miljø g grundvand med pesticider skyldes ikke alene landbrugets brug af disse stffer. Men da landbrugsjrden dækker mkring 60 prcent af Danmarks areal bliver landbrugets frurening langt den væsentligste. På veje, parker, glf- g andre sprtsbaner, jernbanemråder g private haver bruges de samme pesticider sm i landbruget. I dag indvinder vi vand fra dybt grundvand. Muligheden fr at hente vand fra disse dybe reservirer er snart udtømte g så skal vi bruge vand fra den øvre del af grundvandsmagasinerne. Det er disse magasiner der i stigende grad pdages at være frurenede. Det skyldes bl.a. at sprækker i det øverste jrdlag gør det øverste grundvand mere udsat almene vandfrsyninger heraf 250 stre Vandfrsyningen herhjemme har en meget decentral struktur g frdelt ver hele landet. Der er ca almene vandfrsyninger i Danmark, hvraf de ca. 250 betegnes sm stre frsyninger. De almene vandfrsyninger frsyner ca. 97 prcent af danskerne med drikkevand. Ud ver de ca almene vandfrsyninger skønner Miljøministeriet at der er ca ikke-almene vandfrsyninger dvs. frsyninger sm frsyner mindre end 10 ejendmme, fte en brønd der kun frsyner en enkelt husstand. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten , Miljøministeriet Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 6

8 Plitisk mål: At frebygge fremfr at rense Den danske plitik verfr grundvandet har sm princip at frebygge g gøre en indsats ved kilden til en mulig frurening. Målet er altså at frebygge frureningen før den sker. Der er bred plitisk enighed m at målet fr indsatsen er at sikre at grundvandet i Danmark er egnet til drikkevand g dermed ikke frurenes. Grundvand er årtier m at blive dannet. Hvis det frurenes varer det mange år før det bliver rent igen. Derfr bliver det anset sm vigtig at frebygge fr at undgå at grundvand frurenes. I andre lande hentes drikkevandet fra verfladevand, fr eksempel fra søer g flder, g gennemgår en grundig rensning inden det kan bruges sm drikkevand. Muligheden fr at rense frurenet grundvand, så det kan bruges sm drikkevand, er herhjemme hidtil blevet afvist bredt fra plitisk side. En begrundelse er at det kan være vanskeligt at prethlde en indsats med at frebygge frurening, hvis der samtidig er muligheder fr at rense frureningen. Desuden vil en rensning kun fjerne frurening af det grundvand, der bruges til drikkevand, men ikke fjerne den grundvands-frurening, der ledes ud til resten af naturen. Nye plitiske meldinger intrducerer imidlertid nu rensning sm en løsning på det frurenede g knappe grundvand. Det fremgår fr eksempel i Miljøministeriets Handlingsplan til sikring af drikkevands-kvaliteten fra december Grundvandets tilstand g mængde Det er ikke alene landbrugets aktiviteter, der udgør en risik fr frurening af grundvandet. Byer rummer gså aktiviteter, der kan udgøre et prblem. Et reststf fra pesticider, der ftest findes i vres grundvand, stammer fra ukrudtsbekæmpelse veralt i byer g på land. Reststffet kaldes BAM. De ukrudtsmidler, hvr stffet stammer fra, har været brugt siden 1965 g blev frbudt i Pesticider anvendes gså i den ffentlige sektr staten (fx af Frsvarskmmanden g DSB), reginerne g kmmunerne g af private haveejere. Indvindingen verstiger den udnyttelige ressurce flere steder i landet. Kilde: Henriksen g Snnenbrg Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 7

9 Det samlede salg af pesticider til brug i private haver udgør cirka 2 prcent af det samlede salg af pesticider. Dette er inklusiv jernsulfat g fedtsyrer til msbekæmpelse. Siden 1997 har de danske vandværker gennemsnitligt lukket t drikkevandsbringer m ugen på grund af frurening med pesticider. Antallet af bringer der lukkes er nu faldende med cirka 20 lukninger i Dette kan bl.a. skyldes en øget brug af frtynding af vandet g dermed pnå vand, der verhlder kvalitetskravene. Frtyndingsmetden betyder at frurenede vandbringer kan frtsætte i brug. Men prblemet med at finde nyt, rent drikkevand vkser alligevel. Kilde: De Natinale Gelgiske Undersøgelser fr Danmark g Grønland (GEUS) Ressurcerne af grundvand er meget ulige gegrafisk frdelt i frhld til vandfrbruget. Fund af pesticider i grundvandet Fr at beskytte afgrøderne md ukrudt, svampe g skadedyr har landbruget siden 1960 erne sprøjtet afgrøderne med pesticider. Selvm det sker ven på jrdverfladen er der risik fr at stfferne udvaskes til grundvandet, selv dybt nede i jrden. Der er et stigende antal fund af pesticid-rester i både drikkevandsbringer g i grundvandet. I 40 prcent af det undersøgte grundvand er der i 2009 fundet pesticider. Cirka 12 prcent af dem lå ver grænsen fr drikkevandskvalitet. En femtedel af vres grundvandsressurcer er frurenet mere end det tilladte med pesticider. Hvedparten af de fundne pesticider g nedbrydningsprdukter stammer fra pesticider, der i dag er frbudt at sælge på det danske marked. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 8

10 Når det handler m de bringer, hvr vandværkerne henter selve drikkevandet p, fandt man i 2009 pesticider i 23 prcent af de bringer, der blev undersøgt. I 4,3 prcent af bringerne lå indhldet ver den tilladte grænse. Vandmiljø g Natur 2009, Danmarks Miljøundersøgelser, DMU Fund af pesticider i aktive vandværksbringer. Bringer medtages såfremt der en eller flere gange er fundet pesticider i periden Kilde: De Natinale Gelgiske Undersøgelser fr Danmark g Grønland (GEUS) Klimaændringer en belastning mere fr grundvandet Klimaændringer vil betyde ændrede nedbørsfrhld, der vil øge risiken fr at miljøfremmede stffer udvaskes til grundvandet. Betydningen af klimaændringer indgår endnu ikke i den plitiske indsats med at beskytte grundvandet, da man afventer mere viden herm. Miljøministeriets drikkevandshandlingsplan 2010, FAQ Vand- g Naturplaner, Myndigheder med ansvar I Danmark er det kmmunerne, der har ansvaret fr at lave indsatsplaner til at beskytte grundvandet. Og ansvaret fr at vres drikkevand på det enkelte vandværk har en rdentlig kvalitet. Kmmunerne planlægger hvrdan kmmunens vandfrsyning skal være, giver tilladelse til indvinding, g fører tilsyn med indretningen g driften af vandfrsyningsanlægget. Vandfrsyningerne har ansvaret fr at drive vandfrsyningsanlæggene, så grænseværdierne verhldes, g brgerne frsynes med rent g gdt drikkevand. Kmmunen kan beslutte at indføre egentlig rensning af drikkevandet, hvis grundvandet er frurenet g det ikke ser ud til at ændre sig på længere sigt. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 9

11 Kmmunerne kan beslutte at de arealer, sm kmmunen ejer, ikke må tilføres pesticider. Kmmunerne kan beslutte at etablere mråder mkring vandbringer, hvr arealet beskyttes md pesticider g nitrat. I sådanne tilfælde kan det ske via en frivillig aftale med landmanden, der ejer jrden g sm kmmunen skal kmpensere fr det øknmiske tab, han lider ved ikke at kunne sprøjte. Der er gså mulighed fr at eksprpriere jrden, denne mulighed bliver dg ikke brugt. Reginerne har ansvaret fr krtlægning g prensning af frurenede grunde, de såkaldte punktkilder. Flketinget g regeringen vedtager de plitiske mål g indsatsen fr at nå målene. Også EU sætter mål fr hvrdan grundvandets g andre vandmiljøers tilstand skal være. Vand- g naturplaner på vej EU-krav betyder blandt andet at der fremver skal være bedre balance mellem vres frbrug af vand g behvet fr vand i vandløb g i naturen. Hvis der indvindes fr meget vand til drikkevand, går det nemlig ud ver vandløb g natur. Den mængde vand der pumpes p skal være betydeligt mindre end den mængde nyt grundvand, der skabes. Dette hensyn har medvirket til at pgørelsen af den ptentielle grundvandsressurce i Danmark er blevet halveret. Allerede i dag pumpes der fr meget grundvand p i Hvedstaden, i Odense g i Århus, samt på de lette jrde i Midt- g Vestjylland, hvr behvet fr markvanding er strt. Det kan betyde at ngle vandværkers tilladelse til vandindvinding phæves eller begrænses. Københavns Energi er landets største vandværk g leverer drikkevand til mkring 1 millin danskere, men har prblemer med at kunne få tilladelse til at indvinde tilstrækkeligt vand. I Århus verudnytter de allerede i dag grundvandet til indvinding af drikkevand. Manglen på grundvand vil frstærkes, når indbyggertallet sm det ønskes ventes at stige fremver i kmmunen. EU s vandrammedirektiv kræver samtidig at indhldet af miljøfremmede stffer i al vand skal bringes ned til nget nær nul. Al vand, gså grundvand, skal med udgangen af 2015 have pnået mindst gd øklgisk tilstand. Det vil sige en tilstand, der kun er svagt ændret i frhld til en uberørt tilstand. Der skal være de dyr g vandplanter, sm kun afviger lidt fra, hvad man kan frvente i vandløb, der er upåvirkede af mennesker. Det skærpede hensyn til at gså naturen har brug fr rent vand i tilstrækkelige mængder betyder samtidig at knkurrencen m det rene grundvand skærpes væsentligt. Udledning af kvælstf bliver til nitrat i grundvandet Fr at kunne dyrke afgrøder er der brug fr gødning. Det gødning, sm afgrøderne ikke ptager, udledes til naturen sm kvælstf, herunder til grundvandet. Kvælstfverskuddet er frskellen på, hvr meget kvælstf, der bliver tilført sm gødning, g hvr meget kvælstf der fjernes af planterne. Den anvendte gødning er både den naturlige fra kvæg g grise g syntetisk fremstillet gødning. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 10

12 Overskuddet af kvælstf kan betegnes sm frurening. Landbrugets udvaskning af kvælstf til naturen er ngenlunde den samme pr. prduceret mængde uanset m der er tale m øklgisk landbrug eller knventinel landbrug. Nitrat er en særlig kemisk frm af kvælstf, sm kan udvaskes, når det regner. Derfr kan nitrat ende i grundvandet eller i vandløb, søer g havet. Et indhld af nitrat i grundvandet ver grænseværdien på 50 mg/liter anses fr at være sundhedsskadeligt, især fr spædbørn, g betyder at grundvandet ikke kan bruges til drikkevand. Indsatsen efter vandmiljøplan I i 1987 har betydet at nitratindhldet i det yngste grundvand er faldende. Denne tendens ses ikke i det ældre grundvand, det vil sige i grundvand, der er ældre end 25 år gammelt. Nitratindhldet i grundvandet i vandfrsyningsbringer pdelt på fire kncentratinsklasser. Data er fra periden , g der kan være medtaget data fra indvindingsbringer, sm ikke anvendes til drikkevandsfrsyning. Kilde: De Natinale Gelgiske Undersøgelser fr Danmark g Grønland (GEUS) Når der tages højde fr klimatiske frhld er der ikke sket væsentlige ændringer i udledningen af kvælstf fra landbruget siden Stre dele af grundvandet indehlder frtsat nitrat ver grænseværdien. Overskridelse af grænseværdien fr nitratindhld er dg faldende, hvilket skyldes at bringer med fr højt et nitratindhld lukkes g erstattes af dybere bringer. Desuden fravælger vandværkerne den nitratpåvirkede del af grundvandet til vandindvinding. Det Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 11

13 betyder at nitrat begrænser mfanget af den anvendelige grundvandsressurce. Vandmiljø g natur 2009, DMU. Udledningen af kvælstfverskuddet til naturen kan begrænses ved at anvende mindre gødning g/eller fjerne kvælstf inden det udvaskes til grundvandet. Fr eksempel ved at dyrke energiafgrøder sm fx pil g pppel, der kan bruges til at lave energi af i energisektrens kraftværker. Brug af pesticider til afgrøder Pesticider kaldes gså plantebeskyttelsesmidler frdi de anvendes til at bekæmpe ukrudt, svampe g skadedyr g dermed beskytter afgrøden. Pesticider anvendes i det såkaldte knventinelle landbrug. Indenfr øklgisk jrdbrug er brug af pesticider ikke tilladt. I Pesticidplanen lavede regeringen en frivillig aftale med landbruget m mfanget af landbrugets brug af pesticider. Man vurderede dengang at det øknmisk g fagligt var muligt at reducere frbruget til 1,7. Det betyder at målsætningen var at der i gennemsnit kun måtte sprøjtes 1,7 gange årligt. Det kaldes gså behandlingshyppighed. I 2009 var sprøjtehyppigheden på 2,42 hvilket er 58 prcent højere end målsætningen. Der er nu indført en ny måleramme til erstatning fr behandlingshyppighed, frdi det vurderes at antallet af sprøjtninger ikke siger nget m hvr farlige pesticiderne er. I stedet bruges et indeks, der vurderes at sige mere m miljøbelastningen. Det er den samme beregningsmetde, men på det samlede landbrugsareal, det vil sige at øklgiske arealer medregnes. Senere skal gså pesticidernes sundheds- g miljømæssige belastning indgå. Det gør den ikke i dag. Ukrudtsmidler udgør langt den største del af landbrugets frbrug af pesticider, nemlig 72 prcent, hvraf glyphsat udgør gdt en tredjedel. Mængde (kg) glyphsat slgt i alt År Behandlingshyppighed , , , , , , , ,42 Kilde bl.a.: MPU, spm 752, År I alt Landbruget Miljø- g Planlægningsudvalget, spørgsmål 385, Det fremgår at landbruget står fr mkring 90 prcent af det samlede frbrug af glyphsat, der er det aktive stf i ukrudtsmidlet Rundup g i en række andre stffer. Det aktive stf er gift-delen i et prdukt. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 12

14 Privatfrbruget af pesticider i 1996, 2002, 2007, 2008, 2009 (frbrug tns aktivstffer) Hvedgruppe Ukrudtsmidler 28,4 21,6 29,2 25,9 21,7 Msmidler 74,2 34,5 54,0 60,5 51,49 Svampemidler 0,3 0,0 0,2 0,1 0,093 Insektmidler 4,0 1,4 3,8 1,3 0,98 I alt 106,9 57,5 87,1 87,7 74,2 Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009, Cwi A/S fr Miljøstyrelsen, Brug af pesticider i private haver udgør cirka 2 prcent af det samlede salg af pesticider. Grænseværdier krav til drikkevandets kvalitet Indhldet af pesticider i drikkevand g grundvand må ikke verstige 0,1 mikrgram pr. liter fr enkeltstffer. Frekmmer der flere stffer må den samlede sum ikke verstige 0,5 mikrgram pr. liter. Grænseværdierne er fastsat i bl.a. EU s drikkevandsdirektiv g EU s grundvandsdirektiv. Grænseværdien er fastsat ud fra et plitisk bestemt princip m at der ikke må være pesticider i grundvand eller drikkevand. Da værdien blev fastsat var det den mindste mængde, man teknisk kunne måle. Grænseværdierne er ikke fastsat ud fra en direkte sundhedsmæssig vurdering af stfferne, ej heller ud fra miljømæssige kriterier. Grænseværdien er udtryk fr et frsigtighedsprincip. Altså en plitisk beslutning m at vi ikke vil have pesticider i vres drikkevand. Grænseværdi gælder fr det enkelte stf. Der findes ikke retningslinier verfr den såkaldte ccktaileffekt gså kaldet kmbinatins-effekt. Det vil sige blandingen af alle de stffer, der er tilstede i grundvandet. Der findes ikke i dag metder til at vurdere kmbinatinseffekter. Pesticider skal gdkendes før brug Pesticider er miljøfremmede stffer, der er udviklet med det frmål at påvirke levende rganismer. Pesticider skal derfr gdkendes af myndighederne inden det kan sælges. Inden en gdkendelse af et pesticid fretager Miljøstyrelsen en vurdering af stffets samlede effekter på miljø g sundhed. Kun hvis effekterne er acceptable, kan pesticidet gdkendes til at kunne bruges under nærmere fastsatte vilkår. Pesticider kan kun gdkendes, hvis der ved krrekt brug ikke er risici fr nedsivning til grundvandet. Gdkendelsen af pesticider skal sikre at grænseværdien fr grundvand ikke verskrides, målt sm årlige gennemsnitskncentratiner, S 990, Dette gælder uanset m grundvandet aktuelt anvendes til vandindvinding eller ej. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 13

15 Hvis der skal indføres restriktiner verfr pesticider kræver det at der er en fagligt begrundet frmdning m at de gdkendte anvendelser fører til frurening af grundvandet i kncentratiner ver grænseværdien. Miljøministeriet har plyst til Flketingets Miljø- g Planlægningsudvalg at i de tilfælde hvr der i grundvandet findes pesticider, der verstiger grænseværdien, har Miljøstyrelsen enten lavet frbud md salg g anvendelse eller stppet fr markedsføring eller lagt væsentlige restriktiner fr anvendelsen fr at beskytte grundvandet. En undtagelse herfra er stffet glyphsat g dets nedbrydningsprdukt AMPA. Miljø- g Planlægningsudvalget, spm. 378, Overvågning g kntrl af grundvand g drikkevand Siden 1988 har vi i Danmark systematisk vervåget vandmiljøet. På 67 knkrete lkaliteter frdelt ver hele landet vervåges grundvandet, først g fremmest fr pesticider g rganiske pløsningsmidler samt gødningsstfferne fsfr g kvælstf. Grundvandsvervågningen i Danmark i mfatter vandanalyser fra 62 grund- Vandsvervågnings-mråder (GRUMO) g 5 landvervågningsplande (LOOP). Grundvandsvervågning 2010, GEUS Overvågningen betyder at vandet siden 1990 er undersøgt fr udvalgte stffer i mere end bringer ver hele landet ud af i alt bringer. I 1996 undersøgte man efter 8 udvalgte pesticider, fra 1998 efter 24 pesticider, g siden 2004 er undersøgt fr 28 stffer. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 14

16 Undersøgelserne laves med analysemetder, der kun kan spre de stffer, det er beregnet til i samme analyse. Der er ikke tale m en generel screening af vandets kvalitet. Man finder kun det, man leder efter. Et varslingssystem fr udvaskning af pesticider til grundvand giver et billede af hvad der sker i vres grundvandsreservirer. I 6 landbrugsmråder med frskellige jrdbundstyper g dyrkningsmønstre laver man mere detaljerede undersøgelser af hvrdan stfferne bevæger sig g msættes i jrd g grundvand. Varslingssystemet er et supplement til vervågningen. Vandværkerne fretager brings- g drikkevandskntrller. Antallet af de udvalgte stffer der kigges efter i drikkevandet har ikke været revideret siden Fundet af glyphsat i grundvandsprøver i 2010 har medført at miljøministeren nu har udvidet antallet fra 23 til 32 udvalgte stffer, heriblandt glyphsat. Flere af de pesticider, der sælges mest af herhjemme mere end 40 tns årligt - er ikke blandt de stffer, der undersøges fr i drikkevandsprøverne. Mange vandværker er dg endnu ikke startet på at analysere fr en række stffer, der bl.a. er fundet i grundvandsvervågningen. Eksperter vurderer at det derfr er sandsynligt at der vil vise sig flere fund af pesticider, når antallet af de stffer der analyseres fr, udvides. GEUS. Rester fra det mest brugte ukrudtsmiddel Det mest anvendte aktivstf herhjemme er glyphsat. Der er en række glyphsat-prdukter, heriblandt Rundup, der bruges til ukrudtsbekæmpelse g udgør en tredjedel af det samlede pesticidfrbrug. Glyphsat har hidtil har været anset sm det mest miljøvenlige middel frdi det vurderedes ikke at havne i grundvandet. Når det handler m grundvandet er glyphsat fundet i 635 prøver i 2009, men kun i ngle få prøver er grænseværdien verskredet. Fundene i grundvandet er lige så mange sm de seneste 12 år tilsammen g nu gså fundet i det dybere grundvand. GEUS vervågningsrapprt Vandværkerne har hidtil kun været frpligtede til at analysere deres drikkevandsbringer fr glyphsat, hvis vandværket vurderer at der i deres vandindvindingsmråde er en risik fr at bringerne kan være frurenet med stffet. I 2009 valgte vandværker at undersøge 66 af vandværkernes drikkevandsbringer fr glyphsat. Ingen fund i ngle af disse. Glyphsat i grundvandet Miljøministeren har i begyndelsen af 2011 iværksat en undersøgelse fr at finde ud af, hvrdan grundvandet kan være blevet frurenet. Skyldes det pesticidet i sig selv eller frkert anvendelse, fx fra vaskepladser hvr sprøjteudstyr er påfyldt eller vasket. Dette med henblik på at vurdere m der er tale m et generelt prblem g der derfr skal indføres begrænsninger eller evt. frbud md brugen. Indtil da vurderer ministeren at der ikke er grundlag fr plitisk indgriben. Minister-samråd i Miljø- g Planlægningsudvalget Da der ikke er tale m en generel kntrl er undersøgelserne ikke repræsentative g kan ikke generaliseres til hele landet. Mange større vandfrsyninger har valgt at undersøge fr langt flere stffer end de hidtil 23 lvpligtige. Dette kunne ifølge GEUS være et tegn på at der er flere relevante stffer at analysere fr. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 15

17 Nyt prgram fr vervågning Statens udgifter til vervågningen er reduceret til det halve i periden Antallet af de stffer der vervåges blev i 2004 reduceret fra 45 stffer til 28 stffer. Bl.a. blev de stffer, der ved fund ikke verskred grænseværdien, fjernet fra listen. I det nye vervågningsprgram er budgettet blevet yderligere reduceret. De færre penge til vervågningen begrundes med Omkstningseffektivitet, dvs. at målrette indsatsen til der hvr behvet er, at mpriritere. Fr eksempel slettes stffer på listen, hvis de ikke findes ver grænseværdien fr drikkevand. Desuden er budgettet tilpasset de udmeldte statslige krav til effektiviseringer. Miljøministeren understreger at de fund sm vervågningen har gjrt er målrettet på en sådan måde at man ikke kan generalisere ud fra det i frhld til alt grundvand eller til hele landet. Overvågningen er målrettet knkrete steder i landet, hvr der er frventning m mange fund. Det er således ikke muligt at vurdere m fundene er udtryk fr et generelt prblem. En målretning af vervågningen md det unge grundvand g md stffer, sm der er en frventning m at kunne finde vil betyde at vi fremver vil få flere fund af pesticider. Miljøminister-svar, S 989, Budget fr vervågningen af grundvand (NOVANA) fr periden (2010-priser) År Årligt i nyt Overvågningsprgram Milliner krner 41,6 41,6 41,6 34,1 34,1 34,1 25,9 23,9 23,0 21,9 20,8 Miljøministerens svar på udvalgsspørgsmål 367, Miljø- g Planlægningsudvalget, Det ses at budgettet i periden er næsten halveret. I dag undersøges grundvandet på udvalgte steder fr 28 pesticider g deres nedbrydningsprdukter. I det nye prgram fr planlægges at inddrage 7 nye stffer i vervågningen af grundvandet, inden fr samme budget. Øknmi g rent grundvand Vandværkerne herhjemme har i de sidste 10 år været nødt til at lukke drikkevandsbringer af dem frdi der blev fundet spr af pesticider, i knap halvdelen af dem var der pesticider ver det maksimalt tilladte. GEUS. Pesticiderne er siden blevet frbudte at anvende. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 16

18 Når en vandbring må lukkes sm følge af frurening g en ny bring skal etableres kster det i gennemsnit mellem 2 g 5 milliner krner at lave en ny vandbring. Derfr har man hvert eneste år i de sidste 10 år lavet nye vandbringer fr mellem 200 g 500 milliner krner. Det svarer til at vandværkerne g frbrugerne hvert år mister mellem 200 g 500 milliner krner på grund af frurening med pesticider, B73. Beløb sm betales af brgerne via deres betaling fr eget vandfrbrug. Hvis der blev indført en særlig beskyttelses-indsats sm at indføre særlige sprøjtefrie zner ved alle indvindingsmråder med kmpensatin til landmænd vil det kste milliner krner årligt altså en del billigere end at lave nye vandbringer, ifølge Dansk Vand- g Spildevandsfrening, DANVA. En yderligere styrket indsats til at sikre rent grundvand et nul risik scenarie - vurderer DANVA ville betyde at znerne udvides til en størrelse, der tilsammen udgør 10 prcent af Danmarks areal. Billigere at rense vandet end at flytte bring Institut fr Miljøvurdering lavede i 2004 en rapprt, der viste at det i mange tilfælde vil være billigere at rense drikkevandet fr pesticider med aktivt kul end at flytte drikkevandsbringerne til mråder med ikke-frurenet grundvand. Pris på rent grundvand Den pris vi betaler fr vand er ikke en markedspris, der afspejler efterspørgslen efter det miljøgde sm rent grundvand er. Vand-prisen er fastsat plitisk fr at dække vandværkernes mkstninger til at levere drikkevand ud til brgerne. Undersøgelser har vist at beflkningen er villig til at betale cirka dbbelt så meget fr drikkevandet, hvis de kan være sikre på at drikkevandet er sikret ved at beskytte grundvandet. Danmarks Miljøundersøgelser, 2005 Rigsrevisinen undersøger indsats g øknmi Rigsrevisinen er Flketingets uafhængige revisin g har til pgave at vurdere m der er taget skyldige øknmiske hensyn ved frvaltningen af statens midler g driften. Rigsrevisinen har i februar 2011 besluttet at undersøge m staten har styr på drikkevandsbeskyttelsen, m hvr gdt staten beskytter drikkevandet md pesticider. I næsten 25 år har staten arbejdet på at frhindre at danskernes drikkevand bliver frurenet med pesticider. Men det ser ikke ud til at være lykkedes, siger Rigsrevisinen. Frurening af grundvandet kan kste samfundet dyrt i etablering af nye drikkevandsbringer eller rensning af frurenet vand. Drikkevandet kan lkalt indehlde pesticider uden at ngen er klar ver det. -Vi kigger på, m de mål g planer, sm flketinget har vedtaget, bliver fulgt g m der bliver fulgt p på dem, siger rigsrevisren. Betydelig prduktin g eksprt i landbruget Brugen af pesticider g gødning har str betydning fr struktur, prduktin, øknmi g beskæftigelse i det knventinelle landbrug. Landbrugets rganisatin Landbrug & Fødevarer vurderer at regeringens frslag til vand- g naturplaner kan kmme til at betyde at der ikke længere er grundlag fr frtsat drift fr mange landmænd. At skulle reducere udledning af kvælstft vil frudsætte stre investeringer sm der ikke er råd til. I Limfjrds-mrådet, der skal reducere særligt meget, vurderes det at det vil betyde en nedgang i antal beskæftigede på 5.100, inklusiv afledte erhverv. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 17

19 Ifølge Danmarks Statistik var beskæftigede indenfr landbrug g gartneri i Lægges frarbejdnings- g frsyningssektren til er antallet af beskæftigede Landbrugseksprten lå i 2009 på 62 mia. krner. Omkring tre prcent af Danmarks bruttnatinalprdukt (BNP) udgøres af landbrugets primære prduktin. Og prduktinen udgør mkring 3 prcent af Danmarks beskæftigelse. Der er mkring heltidsbedrifter i Danmark. Der ventes i årene fremver færre g større bedrifter. Man regner med at størstedelen af landbrugsprduktinen m få år sker på heltidsbedrifter. Landbrugssektren er den sektr sm bidrager mest til Danmarks indtjening i udlandet, mere end både søtransprt g medicin. NØGLETAL FOR UDVIKLINGEN I DANSK LANDBRUG Antal landbrugsbedrifter Landbrugsareal, ha Gns. bedriftsstørrelse, ha Beskæftigelse - Primærjrdbrug - Frarbejdning g frædling - Afledte erhverv Fødevareerhvervet i alt Antal malkekbesætninger Antal svinebesætninger Høstudbytte mi. afgrødeenheder Mængdeindeks fr den samlede Landbrugsprduktin, 1980 = Landbrugets prduktinsværdi i alt, mi. kr. Husdyrprdukter, mi. kr. Planteprdukter, mi. kr Driftsresultat, kr. pr. heltidsbrug Landbrugseksprt, mi. kr. d i pct. af ttaleksprt Kilde: Baseret på plysninger fra Danmarks Statistik, Fødevareøknmisk Institut g Landbrug & Fødevarer, udpluk. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 18

20 Rense grundvand til drikkevand I dag sker der kun en simpel filtrering af grundvandet inden det ledes ud til frbrugerne. I grundvandet findes der stffer sm jern g mangan. De er ikke sundhedsskadelige, men kan stppe vandrørene til g filtreres derfr fra via et sandfilter. Der kan gså være gasser sm svvlbrinte g metan g derfr luftes grundvandet på vandværket, så gasserne frsvinder. I Danmark har det hidtil været plitisk bestemt at vi principielt ikke ønsker en egentlig rensning af grundvandet. Fx ved at fjerne sundhedsskadelige stffer via et kulfilter med efterfølgende bakteriebehandling. En sådan rensning bliver gså kaldt videregående vandbehandling. Kun i særlige tilfælde kan det være en midlertidig løsning, når et vandværk står ver fr et knkret frureningsprblem. Et argument fr ikke at indføre generel rensning er at det kan være vanskeligt at prethlde en frebyggende strategi verfr frurening af grundvandet. Hvis grundvandets kvalitet ikke kan leve p til kvalitetskravene fr drikkevand, fr eksempel indehlder fr meget pesticidrester, bliver bringen lukket. I ngle tilfælde kan man måske nøjes med at frtynde det frurenede vand med rent vand, så frureningen kmmer ned under det tilladte. Enkelte vandværker har fr år tilbage fået dispensatin til midlertidigt at rense grundvandet fr at det kan bruges sm drikkevand. Eksempelvis vandværket på Tåsinge g i Hvidvre Vandfrsyning. Rense grundvandet til drikkevand Med vandplanerne bliver der skabt verblik ver, i hvilke mråder i landet gdt grundvand er en knap ressurce i frhld til at pfylde alle behvene [vandfrsyning - menneskers frbrug, markvanding, øvrigt vandmiljø åer, søer m.m., red.]. I de mråder kan rensning af det knapt så gde grundvand, så det kan anvendes til drikkevand, være en løsning. Enten sm en midlertidig eller sm en permanent løsning. Drikkevands-handlingsplan , dec. 2010, Miljøministeriet Stffet BAM, sm er et restprdukt fra et ukrudtsmiddel, der tidligere blev brugt mkring bebyggelser, blev fundet i de fleste af drikkevandsbringerne i Hvidvre Vandfrsyning. Vandværket renser derfr drikkevandet i et særligt kulfiltreringsanlæg, der kan fjerne stffet fra grundvandet inden det ledes ud til brgernes vandhaner. Siden kmmunalrefrmen i 2007 kan kmmunerne give vandværker tilladelse til at indføre rensning af grundvandet. Vandrensning er en kendt teknlgi. Danmark er blandt de førende indenfr vandrensnings-knwhw. Dette med henblik på eksprt, fx til ulande. Teknlgier til rensning Der findes i dag en række teknlgier til at rense grundvandet til drikkevand. De kan fjerne både pesticidfrureninger g øvrige uønskede stffer. Derudver frventes en række nye teknlgier at kunne udvikles under Miljøteknlgisk Handlingsplan eller den nye Teknlgiudviklingsfnd. Drikkevands-handlingsplan , december 2010, Miljøministeriet Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 19

21 At sikre drikkevandet den plitiske indsats Blandt de plitiske initiativer siden 1990 erne har især været: Tre vandmiljøplaner, der siden 1987 har halveret udledningen af kvælstf, regeringens aftale m Grøn Vækst fra 2009 erstatter Vandmiljø-plan III Regeringens 10-punkts plan fr rent grundvand fra 1994 med krav m udpegning af mråder med særlige drikkevandsinteresser i reginplanen. Bl.a. skal aktiviteter der beskytter grundvandet fremmes I Danmark blev der i 2001 stillet krav m at udpege mråder med særlige drikkevandsinteresser, sm er stre nk til at dække den fremtidige frsyning med rent drikkevand. Områderne dækker 35 prcent af landets areal. Kmmunerne skal sammen med vandværkerne lave knkrete planer fr at beskytte grundvandet i disse mråder. Pesticidplan med målsætning m lft på landbrugets brug af pesticider Braklægning g skvrejsning er eksempler på tidligere knkrete initiativer til at undgå belastning af grundvandet Aftale m Grøn Vækst planer m virkemidler til at medvirke til at reducere risiken fr udvaskning af pesticider til vres grundvand: - 25 meter brede beskyttelseszner rundt m almene vandfrsyningsanlæg (md hidtil 10 meter). Inden fr disse arealer må ikke dyrkes g sprøjtes, den enkelte grundejer md tager øknmisk kmpensatin fr dette - flere penge til gdkendelsesrdningen af pesticider g til varslingssystemet - pesticidafgift: en differentieret afgift der er højest ved de pesticider med den største miljøbelastning g mindst ved de mindst belastende pesticider. En af de faktrer der indgår i beregningen af afgiften er pesticidets risik fr udvaskning til grundvandet. - undgå punktkildefrurening: regler m påfyldning g vask af pesticidsprøjter, regler m syn af sprøjter - flere penge til kntrl af ulvlig imprt af pesticider - infrmatinskampagne verfr haveejere, mindre brug af pesticider g mere brug af mindre miljøbelastende pesticider, samt krrekt brug af pesticider - krav m uddannelse af frhandlere af pesticider, kmpetencer til vejledning i krrekt brug af pesticider Grøn Vækst-planens indsats ver fr at reducere udledning af kvælstf især til kystvande: Planen skal imødekmme EU-krav ved at reducere landbrugets udledning af kvælstf med i alt tns. Oprindeligt var tidsfristen sat til 2015, men fr de tns er fristen freløbigt blevet udskudt til Det begrundes i hensyn til landbrugets knkurrenceevne g fr at beskytte danske arbejdspladser, da andre EU-lande sm Danmark knkurrerer med Tyskland g Hlland vurderes at have mindre skrappe miljøkrav baseret på en gradvis indfasning. De 12 år ekstra til at pfylde kravene skal bruges på nytænkning g eksperimenter med nye løsninger til at reducere udledning af kvælstf til naturen. Over fr EU-Kmmissinen begrunder Danmark at en verhldelse af det prindelige krav ville medføre ufrhldsmæssige stre mkstninger. I Danmark udgør det dyrkede landbrugsareal 57,5 prcent af det samlede areal. I Tyskland g Hlland er andelen henhldsvis 33,4 prcent g 28,3 prcent dyrket areal. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 20

22 Vand- g naturindsatsen i regeringens Grøn Vækst plan udgør en samlet ffentlig investering på 6,9 mia. kr i periden Hertil skal lægges brugerfinansierede udgifter særligt på spildevands- g vandfrsyningsmrådet. Regeringens Handlingsplan til sikring af drikkevands-kvaliteten , præsenteres sm et katalg ver de vigtigste fremtidige initiativer til sikring af drikkevandet. Fkusmråder er øget sikkerhed, større ressurcebevidsthed g bedre teknlgi g handler især m håndtering af drikkevandet på vandværket g på vandets vej ud til frbrugerne. Miljøministeren udsætter miljøkrav til landbruget Hvis vi gennemfører miljøplanerne langt hurtigere end vres nablande, bliver knsekvensen at blandt andet den danske svineprduktin flytter til Nrdtyskland. Vi mister derved prduktin g arbejdspladser i Danmark, men pnår ikke den ønskede miljøgevinst. Vres vandmiljø vil j frtsat være påvirket af den landbrugsprduktin, der flyttes til Nrdtyskland. Miljøministeren i Mrgenavisen Jyllands-Psten den Beskyttelseszner: I Flketinget er der fremsat et beslutningsfrslag (B73) m at der i stedet fr 25 meters beskyttelseszner etableres den nødvendige beskyttelseszne efter Miljøministeriets vejledning m bringsnær grundvandsbeskyttelse (BNBO). Dvs at etablere zner ud fra den knkrete indvindings størrelse g de lkale ge- g hydrgelgiske frhld. Det anslås at frslaget vil betyde at der gennemføres et sprøjtefrbud på mkring ha landbrugsjrd, hvr der i dag anvendes pesticider B 73, Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 21

23 Referencer Om drikkevand hs Miljøministeriet: Om bekæmpelsesmiddelstatistik hs Miljøstyrelsen: Natur g Miljø 2009, Danmarks Miljøundersøgelser - Natur & Miljø 2005, Henriksen & Snnenbrg Vandmiljø g natur 2009, Danmarks Miljøundersøgelser: Valuatin f grundwater prtectin versus water treatment in Denmark by Chice Experiments and Cntingent Valuatin, NERI Technical Reprt N. 543, Danmarks Miljøundersøgelser, 2005 Om vand- g naturplanerne, Naturstyrelsen: Grundvandsvervågning 2010, De Natinale Gelgiske Undersøgelser fr Danmark g Grønland (GEUS): Grundvand, Tilstand g udvikling GEUS: cgifunctin=frm Drikkevands-direktivet. RÅDETS DIREKTIV 98/83/EF af 3. nvember 1998 m kvaliteten af drikkevand Vandfrsyningslven: https://www.retsinfrmatin.dk/frms/r0710.aspx?id= Dansk Vand- g Spildevandsfrening Flketingets hjemmeside, I databasen Jupiter på kan alle gå ind g få plysninger fra deres lkale vandværk, m alle analysedata samt få en frklaring på disse. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 22

24 Handlingsplaner til at sikre rent drikkevand i Danmark i fremtiden Fælles pskrift - fr udfrmning af begrundede handlingsplaner til at sikre rent drikkevand i fremtiden på Teknlgirådets knference Drikkevand rent vand, men hvrdan? (3-5 sider). Fælles afsæt I Danmark kan vi hente vres drikkevand i hanerne direkte fra grundvandet i jrden. Men det begynder at knibe med at kunne hente tilstrækkeligt med rent vand. Dels er grundvandet under s flere steder i landet så frurenet at det ikke kan bruges sm drikkevand. Og dels er der mråder hvr der ikke er nk rent grundvand, bl.a. frdi der gså skal være vand til vandløb g i naturen. En str del af Danmarks areal bruges til at drive landbrug på, næsten 60 prcent af arealet. Det er herunder at hvedparten af vres grundvand findes. Selvm gså andre kilder, fx påvirkninger fra byer g industri, kan frurene grundvandet har landbrugsdriften afgørende betydning fr kvaliteten af vres grundvand. Hvrdan tackler vi udfrdringen fr vres drikkevand med frureningen af pesticider g gødning (nitrat), så vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden? Titel på handlingsplanen? Tre krte svar til en indledning, på flg. spørgsmål: 1) Leveres danskernes drikkevand frtsat af urenset grundvand m 10 år? 2) I hvilken udstrækning er der ift. grundvand g drikkevand på krt sigt behv fr plitiske initiativer udver dem, der allerede er sat iværk? 3) Hvr ligger de væsentlige pririteringer / afvejninger at gøre, når det handler m at sikre rent drikkevand? Hvad er udfrdringerne? ifm grundvandets frurening med pesticider g nitrat - hvad er baggrunden fr udfrdringerne, hvad handler det m - hvrdan er udfrdringernes karakter g udviklingsperspektiver - hvem bærer et ansvar fr at tackle udfrdringerne? Hvad er handlingsplanens præmisser? - hvad frudsætter planen? På hvilke punkter rummer planen usikkerheds-elementer - hvilke ændringer er planens knkrete frmål - hvrdan håndterer planen udfrdringen med at få vand nk til både drikkevand g til natur? Handlingsplanens indsatsmråder? - frslag til ændringer i den generelle regulering g virkemidler g argumenterne herfr - evt. frskellige tidsperspektiver i indsats, fx her-g-nu samt visiner på længere sigt - indsats i frhld til lkale frhld - hvad ligger der i en bæredygtig ressurceanvendelse af grundvandet, hvad betyder det i praksis - ansvarsfrdeling, hvem skal gøre hvad - hvrdan finansiere hvad kster indsatserne g hvem skal betale - anbefalinger til plitiske initiativer i Flketinget Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 23

25 Hvad er vervejelserne mkring handlingsplanens indhld? - hvad er lgikken bag frslag til indsatser - hvad er argumenterne fr at det vil kunne sikre rent drikkevand - synergier på tværs af indsatser Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 24

26 V a n d v æ r k e r n e s h a n d l i n g s p l a n DANVA Dansk Vand- g Spildevandsfrening DANVA handlingsplan fr rent drikkevand Indledning - Grundvandet er under pres Kvaliteten af grundvandet er under pres fra en lang række menneskeskabte prblemer nitrat, benzinstffer, klrerede pløsningsmidler g pesticider, blt fr at nævne ngle stffer. Specielt de stigende fund af især gdkendte pesticider giver i DANVA frygt fr, at vi inden fr de nærmeste år vil pleve, at flere vandselskaber bliver nødt til at anvende renset grundvand til drikkevandsfrmål. Der er derfr efter vres pfattelse brug fr på krt sigt at øge drikkevandsbeskyttelsen i de bringsnære arealer markant. Herudver er det nødvendigt at øge beskyttelsen af indvindingsmråderne ved generelle reguleringstiltag, sm f.eks. en skrappere gdkendelsesrdning g en skrappere regulering af brugen af pesticider. Hvad er udfrdringerne? - Pesticider er hvedprblemet Pesticider udgør i dag det klart største prblem fr dansk vandfrsyning. Årligt udtages der mkring 100 bringer med indhld af pesticider, g det ser ud til, at det bliver stadigt sværere fr vandselskaberne at levere vand uden indhld af pesticider. Selv m Danmark i frhld til vandindvinding har gunstige klimatiske frhld, så er den tilgængelige grundvandsressurce til vandfrsyningsfrmål under pres. Det hænger sammen med, at stadig flere grundvandsmagasiner bliver ramt af frurening med nitrat, pesticider, klrerede pløsningsmidler mm samtidig med at stigende krav til vandføring i vandløb g andre vådmråder lægger beslag på grundvandet. Derfr bliver det stadig sværere at finde g få lv til at udnytte nye grundvandsressurcer. I den seneste tiårs peride har den danske vandfrsyning været begunstiget af et fald i vandfrbruget, hvilket har betydet, at frurenede bringer fte har kunnet erstattes af eksisterende bringer i andre kildefelter. I de seneste år har vandfrbruget nået et leje, hvr det er vanskeligt at frestille sig et yderligere markant fald. Dette bevirker, at behvet fr nye kildefelter er stigende i disse år, hvrfr alle magasinfrureninger udgør et knkret prblem fr branchen. Med andre rd: Selv m der i disse år strt set ikke lukkes bringer på grund af nitrat, så betyder det, at de nitratfrurenede magasiner udgør et prblem fr frsyninger, der skal finde nye kildefelter. Det er fr sent at frhindre tidligere tiders frurening af vres ressurcer, så derfr er vi nødt til at fkusere på fremadrettet at frebygge at drikkevandet udsættes fr unødvendig risici. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 25

27 Handlingsplanens præmisser - Frivillighed duer ikke Der er ikke en sektr, der alene er årsag til prblemerne fødevareprduktin, skvdrift, vedligehldelse af ffentlige arealer g privat anvendelse af pesticider er alle en del af prblemet. Ansvaret fr denne situatin må derimd vervejende lægges på staten, idet de vennævnte aktiviteter alle er lvlige. Skiftende regeringer har udarbejdet handlingsplaner fr en sikring af grundvandet, men den ønskede effekt er udeblevet. Efter vres pfattelse har mdellen med frivillige initiativer g mindre skærpelser af de generelle beskyttelsesredskaber spillet fallit. Dette ses tydeligt dels udviklingen i salg g frbrug af pesticider dels i de stigende fundhyppigheder i grundvandet. Handlingsplanens indsatsmråder - Fkus på de bringsnære mråder DANVAs plan mfatter først g fremmest en bligatrisk udlægning af sprøjtefrie bringsnære beskyttelsesmråder på p til 300 meter. Inden fr disse skal der ikke kunne anvendes, håndteres eller pbevares pesticider. Udpegningen af disse mråder skal ske efter retningslinjerne i BNBO-vejledningen. Disse beskyttelsesmråder skal udlægges fr at give en effektiv beskyttelse af bringernes nærmråder, der er specielt vigtige, da en eventuel frurening tæt på bringen ikke frtyndes ver en lang peride. Regeringen har freslået, at der indføres en 25 meters beskyttelseszne rundt m alle bringer, hvr erhvervsmæssig arealanvendelse ikke er tilladt. En sådan 25 meters zne rundt m den enkelte bring kan alene tjene sm sikring md direkte fysisk kntakt med sprøjteudstyr etc., mens det specielt fr stre g mellem stre frsyninger vil være nødvendigt at udlægge større beskyttelseszner, der skal tage udgangspunkt i de knkrete frhld såsm indvindingens størrelse, grundvandets strømningsveje g de herskende gelgiske frhld. Vres frslag til en generel beskyttelse af grundvandet mfatter en kmbinatin af generelle virkemidler g bligatriske lkaliserede beskyttelsesfranstaltninger, hvr vi dg på den krte bane lægger mest væk på sidstnævnte. Ved at bruge de bligatriske beskyttelsesfranstaltninger undgår man en række af de usikkerheder, der er frbundet med generelle g frivillige virkemidler, da effekten af et frbud md anvendelse af pesticider i et givent mråde er uafhængig af f.eks. prisudviklingen i landbruget. En beskyttelse af det grundvand, der skal bruges til drikkevandsfrmål, vil gså have en psitiv effekt på det øvrige vandmiljø. Når færre magasiner er frurenet, så vil det fremver være lettere at skaffe rent vand til såvel drikkevand sm til naturfrmål. Principielt ønsker DANVA, at vre indvindingsmråder på sigt skal frihldes fr anvendelse af pesticider. Indtil dette mål er indfriet, støtter freningen initiativer, der mindsker brugen af sprøjtemidler. Vi er varm tilhænger af initiativer der nedsætter behandlingshyppigheden sm f.eks. øgede afgifter, msættelige sprøjtetilladelser eller mlægning til øklgi g skvrejsning. I dag zneres der fr nitrat i frbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner tilsvarende principper fr beskyttelse af grundvandet md pesticider tænkte man anvendt, da man vedtg den stre revisin af vandfrsyningslven (1999). På daværende tidspunkt var det pfattelsen, at det faglige grundlag fr udpegning af pesticidsårbare arealer til brug fr dette zneringsarbejde ikke var til stede. Staten igangsatte derfr et arbejde med at udvikle et kncept fr udpegning af pesticidsårbare arealer, således at de sårbare arealer kunne identificeres g beskyttes. Allerede i 2005 frelå det videnskabelige grundlag fr at udpege pesticidsårbare sandjrde. Resultaterne fr dette arbejde burde fr længst have været udmøntet i en vejledning til udpegning af sårbare sandjrd, men dette er desværre endnu ikke sket. DANVA ønsker derfr, at resultaterne hurtigst muligt tages i anvendelse. Gdkendelsessystemet skal løbende evalueres således, at vi sikrer, at de pesticider, sm vi finder i grundvandet, frbydes. Pesticider, der i Varslingssystemet fr pesticider udvaskes i kncentratiner, Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 26

28 der verskrider grænseværdien, skal derfr udfases. Vi skal gså være pmærksmme på, at selv det mest grundvandsvenlige pesticid kan udvaskes til grundvandet under uheldige mstændigheder. Det er derfr vigtigt, at der så vidt muligt sker en mnitering fr alle hyppigt anvendte pesticider. Den største anvendelse af pesticider er så abslut erhvervsanvendelsen inden fr landbrug, frugt- g bæravl, planteskler g skvbrug. På trds af dette er ffentlig g privat anvendelse en væsentlig trussel md grundvandet, hvilket viser sig i meget høje kncentratiner af sprøjtemidler i magasiner under byer g nær jernbaner. I disse mråder anvendes pesticider fte på befæstede arealer g uden den frnødne viden m dsering g risik fr grundvandet. Det er derfr vres pfattelse, at det er nødvendigt at frbyde privat g ffentlig anvendelse af pesticider inden fr indvindingsmråderne. Afrunding - En flad femmer pr. dansker Hvedfrmålet med straks at få udlagt bligatriske bringsnære beskyttelsesmråder er naturligvis at få en hurtig g effektiv beskyttelse af vre drikkevandsbringer. Nærmrådet er specielt sårbart på grund af den krte transprttid, g frdi en pesticidfrurening her ikke kan nå at blive frtyndet, før den når bringen g bliver pumpet p til vandværket. Heldigvis er det gså en billig beskyttelse, der vil berøre frhldsvis få ldsejere. I alt regner vi med, at ca ha landbrugsjrd fremver skal drives uden anvendelse af pesticider. Hvis vi regner med et tab på 2000 kr. pr ha., så vil det kun kste cirka 20 milliner krner årligt at give vres drikkevand denne beskyttelse. Frdelen ved en bligatrisk udlægning af disse zner er, at de kan gennemføres meget hurtigt, g at der ikke skal bruges stre administrative ressurcer til indgåelse af frivillige aftaler. Alt i alt vil denne beskyttelse derfr kun kste s cirka en femmer pr. dansker! Reelt vil dette beløb endda kunne mindskes, hvis man tænker grundvandsbeskyttelsen sammen med andre indsatser. Det vil fr eksempel være plagt at lave skvrejsning g udtage jrd i mråder, hvr der gså skal ske en indsats md nitratudvaskning til vre kystnære farvande. DANVA, marts Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 27

29 L A N D B R U G E T S H A N D L I N G S P L A N Landbrug & Fødevarer 1. Indledning Danskerne leveres i dag rent, urenset drikkevand. Det skal gså være situatinen i fremtiden. Der er stre udfrdringer i frhld til drikkevandet, men der er samtidig g heldigvis strt fkus på vres drikkevand, hvrfr der er grund til ptimisme. Danmark har en streng grundvandsvervågning baseret på en årelang indsats fr vres vand. Grundlaget fr denne indsats er bred enighed blandt blandt de vigtigste aktører g en flkelig pbakning til, at vres rene drikkevand er vigtigt. Denne nighed g pbakning skal fasthldes, så vres drikkevand gså i fremtiden kan være verdens bedste. Siden 1980erne har der været fkus på at mindske udvaskningen af kvælstf g pesticider til grundvandet. Både fra plitisk hld gennem pesticidhandlingsplaner g vandmiljøplaner g ved en massiv faglig indsats i erhvervet. Det har betydet, at kncentratinen af nitrat i vres grundvand i dag er faldende, g at nitrat ikke udgør en reel trussel fr kvaliteten af vres drikkevand. Denne handlingsplan fkuserer derfr udelukkende på at sikre grundvandet md frurening med pesticider. Her er vi allerede nået langt: Det danske gdkendelsessystem fr pesticider er Eurpas skrappeste, g på grund af afgifter er danske pesticider de dyreste i Eurpa. Frskningsinstitutinerne, rådgivningstjenesten g landmændene har gjrt en str indsats fr, på et plyst grundlag, at kmme ned på et pesticidfrbrug, sm er et af de laveste i EU, g væsentligt under de lande, vi nrmalt sammenligner s med: Pesticidfrbrug i hvede i fire EU-lande målt på behandlingshyppighed1 England (2006) Frankrig (2007) Tyskland (2007) Danmark (2007) Gennemsnit 6,74 4,1 5,8 2,62 Udbytte (T/hektar) 8,2 6,9 7,3 7,3 Bemærk: Behandlingshyppighed er ikke en indikatr fr miljøpåvirkningen, men derimd fr frbruget2 Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 28

30 Den vigtigste grund til at Danmark i dag har det laveste pesticidfrbrug er, at vi har en uafhængig rådgivning g strt fkus på bæredygtig pesticidanvendelse. Der er parbejdet str viden på mrådet, g der er fkus på nye metder i den daglige rådgivning. Et andet instrument har været afgifter, sm er markedsbaserede. Det betyder, at der gives øknmiske incitamenter til at reducere frbruget af pesticider, g at der er en øknmisk frdel ved at bruge færre. En udfrdring ved markedsbaserede instrumenter er, at danske prdukter handles på det fælleseurpæisk, indre marked, hvad der betyder, at der grundlæggende knkurreres på prisen. Reguleringen i Danmark må derfr altid skulle rientere sig md reguleringen i EU, så det sikres, at ambitinen m et lavere pesticidfrbrug i Danmark ikke leder til imprt af varer, der er prduceret til en lavere pris, men med højere frbrug af pesticider. Selvm Danmark er et lille land er der stre frskelle på jrden g dermed på hvrdan brugen af pesticider kan påvirke grundvandet. Ngle steder er der ingen prblemer g andre steder er der risici sm skal håndteres. Det betyder, at man ikke kan lave generelle betragtninger m sammenhængen mellem pesticidfrbrug g drikkevand. I stedet er det nødvendigt at se på udfrdringerne på lkalt niveau g målrette beskyttelsen efter lkale frhld. Målrettede tiltag sikrer, at man kan gøre en ekstra indsats, der hvr det er nødvendigt g fagligt underbygget. Danmark skal frtsat have rent drikkevand Drikkevandsindsatsen skal være vidensbaseret g sikre dansk knkurrenceevne Drikkevandsindsatsen skal være målrettet g give mulighed fr en ekstra indsats 2. Nitrat Landbruget har siden midten af 1980 erne halveret udvaskningen af kvælstf fra markerne. Dette markante resultat skyldes dels at landbruget er blevet langt bedre til at udnytte husdyrgødningen, dels at vi i dag har Eurpas strengeste regulering af landbrugets gødningsanvendelse med krav til pbevaring, håndtering g udnyttelse af husdyrgødning, krav m efterafgrøder g en tvungen undergødskning af afgrøderne. Sideløbende med de generelle krav i vandmiljøplanerne, er der siden slutningen af 1990 erne iværksat en målrettet indsats fr at beskytte grundvandet i de mråder, der er særligt følsmt verfr udvaskning af nitrat de såkaldte nitratfølsmme mråder. I disse mråder skal kmmuner g vandværker i fællesskab løbende udarbejde knkrete planer, der fastlægger den nødvendige indsats fr at beskytte grundvandet. Det kan f.eks. indebære, at der indgås aftaler med de berørte landmænd m at erstatte enårige afgrøder med græs eller m yderligere reduceret brug af gødning i mrådet. Samtidig kan der i de nitratfølsmme mråder gså stilles specifikke krav m ekstra hensyn til grundvandet, når en landmand søger m tilladelse til at udvide sin husdyrprduktin. Summen af alle de generelle krav til landbruget g den målrettede indsatsplanlægning er, at kncentratinen af nitrat i vres grundvand i dag er faldende, g nitrat ikke udgør en reel trussel fr kvaliteten af vres drikkevand i fremtiden. Der er derfr ikke behv fr at gennemføre yderligere krav til landbruget i frhld til at beskytte grundvandet md udvaskning af nitrat. 3. Hvrfr pesticider? Der er ingen, der bruger pesticider fr pesticidernes skyld. Pesticider anvendes sm værn md u- krudt, plantesygdmme g insektangreb. Brugen af pesticider har en str del af æren fr de markante stigninger i landbrugets prduktivitet i sidste halvdel af det tyvende århundrede. I takt med, at der Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 29

31 har vist sig prblemer med anvendelsen, har man frbudt de uacceptable stffer g søgt at reducere frbruget mest muligt. Derfr har Danmark EU s mest restriktive gdkendelse af pesticider, hvilket betyder, at antallet af pesticider, der er til rådighed, er langt mindre i Danmark end i resten af EU. Den glbale fødevareudfrdring er str g pesticider anvendes fr at sikre en stabil g stigende fødevareprduktin. I fraværet af midler til bekæmpelse af ukrudt, plantesygdmme g insektangreb ville der pstå betydeligt højere usikkerhed m udbytterne g dermed den enkelte landmands driftsøknmi såvel sm fødevarepriserne generelt. Allerede i dag plever man stre udsving i fødevarepriserne sm resultat af naturkatastrfer g ekstreme vejrfænmener såsm skvbrande, rkaner, tørke, mv. Glbalt kunne insekt- g svampeangreb i hele reginer blive virkeligheden i fraværet af effektive plantebeskyttelsesinstrumenter. En arbejdsgruppe under Miljøstyrelsen, det såkaldte Bicheludvalg, har beregnet det samfundsøknmiske tab ved ttalt phør af brug af pesticider til at være 2-3 prcent af BNP. Det private frbrug ville sm følge af stigende priser blive reduceret med 3,7 5,5 prcent3. Dette viser, hvr str betydning brugen af pesticider har fr fødevarepriser g fasthldelsen af landbrugsprduktinen. Når danske landmænd i dag afsætter krn g frø til kunder i hele verden er der stre krav til kvaliteten. Og her er det ukrudtsrester g svampesprer der er fkus på. Danske prdukter er kendte fr at være ensartede g have en høj kvalitet. At de er prduceret med et lavt frbrug af pesticider kmmer (desværre) i anden række. 3. Hvad er udfrdringen? Hldningen til pesticider Drikkevandsindsatsen har histrisk været kblet tæt med en diskussin af landbrugets brug af pesticider g gødning. Dette har været stærkt medvirkende til den hldnings- g adfærdsændring, der har fundet sted hs landmænd g deres rådgivere. I dag anvendes der reducerede dser g behandlingshyppigheden er langt under niveauet i de lande, vi nrmalt sammenligner s med. Dette skyldes primært, at rådgivningen m brug af pesticider i Danmark er uafhængig, idet en str del af rådgivningen udføres af Dansk Landbrugsrådgivning. Det betyder, at rådgiveren er drevet af faglig viden frem fr øknmiske interesser i at bruge flere pesticider end nødvendigt. Viden Der er frskel på hvr pesticider anvendes. Ngle mråder er mere følsmme end andre. Derfr besluttede man i 1997 at undersøge, hvr følsmme frskellige jrdtyper er verfr brug af pesticider. Dette mundede ud i det såkaldte Kncept fr Udpegning af Pesticidfølsmme Arealer KUPA4. Knklusinen fra prjektet er, at der er str frskel på frskellige jrdbundstyper. Grundlæggende er der i Danmark t typer jrd: Lerjrd g sandjrd. Lerjrd er meget tæt g det betyder, at vandet er lang tid m at sive ned til grundvandsmagasinerne. Lerjrd har den gde egenskab, at den kan binde stffer g partikler, så de ikke ender i grundvandet. I lerjrd kan der dg være sprækker, hvr vandet løber hurtigt ned i grundvandet, så pesticider ikke kan nå at bindes. Sprækket lerjrd kan være særligt følsmt verfr pesticider, men vi mangler frtsat viden m hvr det er. Sandjrd er mere løst g vandet siver hurtigere igennem end i lerjrd. KUPA-prjektet fandt dg, at der generelt ikke var prblemer i frhld til pesticider på nær på meget grvkrnede sandjrder, hvr vandet pfører sig på samme måde sm i lerjrdsprækkerne. Også her kan der altså være udfrdringer, særligt da der ikke er fuldt verblik ver præcis, hvr de udsatte jrder befinder sig. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 30

32 Brugen af pesticider Et vigtigt fkusmråde er den såkaldte punktkildefrurening. I mdsætning til fladebelastning, hvr der anvendes små mængder pesticider på et strt areal, er punktkilderne karakteriseret ved en str mængde pesticider på et meget lille areal. Et eksempel på en punktkildefrurening kan være en kemikalievirksmhed, der har spildt eller nedgravet pesticider eller en gårdsplads, hvr der er fregået et spild eller en uhensigtsmæssig mgang med pesticider. Landbrugets pesticidfrbrug udgør størstedelen af frbruget g er det mest veldkumenterede, hvrfr den primære fkus har været rettet herpå. Der er dg behv fr at sætte yderligere fkus på g pbygge viden m privates brug af pesticider g den måde, det påvirker drikkevandet. landbruget arbejdes der til stadighed på at reducere brugen af pesticider. Et værktøj er det man kender fra den private urtehave, hvr ukrudt på en eftermiddag kan fjernes ved hjælp af hakkejern g knfedt. Dette er dg en dyr g ressurcekrævende strategi på arealer der er flere tusind gange større end den gennemsnitlige urtehave. I stedet er der i landbruget fkus på at udvikle nye teknlgier, der kan yderligere reducere g effektivisere brugen af pesticider. I dag er der en rivende udvikling i gang i frhld til fr eksempel radrensere, der kan bekæmpe u- krudtet mekanisk med så lave mkstninger, at de i en række afgrøder kan erstatte hele eller dele af pesticidanvendelsen. Derudver arbejdes der på at udvikle systemer til pletbehandling af markerne. Disse systemer bygger på en sikker registrering af ukrudtet eller insekter g sm msættes til krt, der anvendes i frbindelse med sprøjtning. Endelig frskes der i skadetærskler g systemer, sm kan øge sikkerheden i beslutninger m, hvrnår, med hvad g hvr meget, der skal sprøjtes, eller m sprøjtning helt kan udelades i den pågældende situatin. Alternativer til pesticider Der findes i dag alternativer til anvendelse af pesticider. Herunder mlægning til øklgisk drift. Dette indebærer imidlertid en væsentlig udbyttereduktin, g kræver en merpris, fr at være rentabel. Derfr skal en mlægning ske markedsdrevet. Omlægning til øklgi sker nemmest på kvægbrug, hvr en str del af markerne er græsmarker. Det er nget vanskeligere at lægge andre driftstyper m, ligesm mangel på pesticider betyder, at man må pgive dyrkning af enårige af grøder på jrdtyper med strt ukrudtstryk m.v. En anden mulighed er at vælge afgrøder, der er mere knkurrencedygtige verfr ukrudt g mindre angrebet af svampe g skadedyr. Det gælder fr eksempel den flerårige energiafgrøde, pil, sm kun skal sprøjtes det første år efter etablering. Der kan selvfølgelig ikke plantes så meget energipil, at vi ikke prducerer fødevarer længere, men det kan være et gdt redskab på særligt følsmme jrder. I dag er der mkring hektar energipil i Danmark, men Klimakmmissinen vurderer, at der kan plantes p md hektar, uden at det går ud ver fødevareprduktinen5. Dette viser, at der er et strt uudnyttet ptentiale. 3. Hvr skal der sættes ind? Grundvandet er verrdnet set gdt beskyttet md såvel nitratfrurening sm pesticider, men der vil ske yderligere frbedringer. Frbruget af pesticider kan reduceres yderligere via udvikling af systemer g skadetærskler, g anvendelse af alternativer til pesticiderne, herunder øklgi g energiafgrøder. Hvr der er en str risik, f.eks. i nærheden af bringer m.v. skal der på et videnskabeligt grundlag ske en ekstra beskyttelse. Herunder er der behv fr at være pmærksm på kvaliteten af bringerne g på at få stppet eventuel nedsivning langs brerør med videre. Gdkendelse g punktkilder Der er i første mgang behv fr at fasthlde den restriktive gdkendelsesprcedure, så man ikke gdkender pesticider, der skader drikkevandet. Derudver er der behv fr frtsat at fkusere på punktkilder, da det er her risiken fr frurening af drikkevandet er størst. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 31

33 Brugen af pesticider Der findes allerede lvgivning eller lvfrslag, der giver mulighed fr at tackle disse prblemer. Dette inkluderer bekendtgørelsen m vaske- g fyldepladser, EU s direktiv m bæredygtig pesticidanvendelse, lvfrslag m randzner, lvfrslag m ændret pesticidafgift med videre. Der er altså ikke behv fr mere lvgivning, men snarere at den eksisterende lvgivning anvendes. Et eksempel på dette er, at der i dag kræves en beskyttelseszne på 10 meter mkring bringer (ifølge nyt lvfrslag 25 meter), hvad der afspejler det generelle behv fr beskyttelse. Lven giver samtidig mulighed fr at udvide beskyttelsen af drikkevandsbringer til 300 meter i risikmråder. Et vigtigt nyt tiltag i frhld til at reducere pesticidanvendelsen yderligere er det, der kaldes integreret plantebeskyttelse, eller IPM (Integrated Pest Management). IPM er en bæredygtig tilgang til pesticider, der kmbinerer bilgiske, kulturtekniske g kemiske redskaber til at minimere de øknmiske, miljømæssige g sundhedsmæssige risiker ved brug af pesticider. Med EU s direktiv m bæredygtig pesticidanvendelse er handlingsplaner fr IPM blevet krav, g fr at gøre msætningen af direktivet så effektiv sm mulig er Videncentret fr Landbrug sat i spidsen fr rådgivning g demnstratiner, så Danmark kan være frntløber med IPM, ligesm vi i frvejen er det på pesticidmrådet. Endelig er det nødvendigt at flytte fkus fra frbrug til belastning. Det vigtige er ikke hvr meget der bruges, men derimd hvrdan bl.a. drikkevandet belastes. Derfr anbefales en mlægning af afgifterne til en belastningsafgift, hvr det samtidig sikres, at der ikke sker udflytning af prduktin til lande hvr pesticidbelastningen er højere end i Danmark. Dette frudsætter at der udvikles en ny indikatr, der har fkus på belastning frem fr frbrug et arbejde der er sat i gang. Alternativer til pesticider Regeringen har fastsat et mål m, at det øklgiske areal skal udgøre 15 pct. af landbrugsarealet i Denne frdbling kmmer ikke af sig selv. Derfr skal der udfrmes en øklgiplitik, der stimulerer både udbudssiden g efterspørgselssiden, g samtidig styrker øklgi sm miljøplitisk redskab i følsmme mråder. Øklgiske prdukter skal være tilgængelige fr den almindelige brger samtidig med at landmænd g virksmheder kan leve af prduktinen. En sammenhængende øklgiplitik skal bl.a. indehlde: Mere øklgi i EU s landbrugsplitik, flere midler til frskning g udvikling, øklgiske prdukter i det ffentlige, samt harmnisering i EU. I frhld til fremme af energiafgrøder er det vigtigt at stimulere efterspørgslen efter energiafgrøder på lkale fjernvarmeværker. Samtidig er der behv fr at udvikle ny teknlgi så pil kan erstatte træ i værkerne. Knklusin g anbefalinger Danskerne skal gså i fremtiden have rent drikkevand samt sunde g sikre fødevarer, der er til at betale. Derfr skal en eventuel yderligere drikkevandsindsats målrettes prblemmråderne, ligesm pesticidanvendelsen skal gøres endnu mere målrettet, end det er i dag. Samtidig skal der skabes gde rammer fr øklgien g prduktinen af energiafgrøder i Danmark. Derfr anbefaler Landbrug & Fødevarer: Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 32

34 Anbefaling Hvrdan? Omlægning af afgift Fkus på belastning frem fr frbrug Sikre md udflytning af prduktin Udvikling af ny indikatr Mere viden Frskningsindsatsen styrkes Krtlægning af jrdbundstyper på markniveau Oplysningsindsats vedrørende håndtering af pesticider Oplysning til private m risiken fr punktkildefrurening Målrettet indsats Muligheden fr at udvide beskyttelseszner skal anvendes hvr det er nødvendigt g fagligt underbygget Der prettes et drikkevandsrejsehld, der kan bistå kmmuner med udpegning af særligt følsmme mråder Reduceret pesticidanvendelse Incitamenter i EU s landbrugsplitik Fremme brugen af nye teknlgier Fremme brugen af IPM Alternativer til pesticidanvendelse Markedsdrevet udvidelse af den øklgiske prduktin Større arealer med energiafgrøder Referencer 1 Lise Nistrup Jørgensen, Aarhus Universitet g Jens Erik Jensen, Videncenter fr Landbrug (2010): Strategier fr planteværn i Danmark g i vre nablande. 2 Christian Kjær g Peter Brgen Sørensen (Danmarks Miljøundersøgelser) samt Per Kudsk g Lise Nistrup Jensen (Aarhus Universitet) (2007): Indikatren behandlingshyppighed (BH) sm mål fr pesticidbehandlingens miljøpåvirkning. 3 Bicheludvalget (1997): Øklgiske scenarier fr Danmark. 4 KUPA-prjektet. 5 Klimakmmissinen (2010): Dkumentatinsdelen til Klimakmmissinens samlede rapprt, Grøn Energi. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 33

35 M I L J Ø - O G N A T U R O R G A N I S A T I O N S H A N D L I N G S P L A N Danmarks Naturfredningsfrenings frslag til handlingsplan til beskyttelse af drikkevandet nu g i fremtiden Rent vand rig natur Indledning Er der urenset drikkevand til alle danskere m 10 år? - Ja, selvfølgelig kan vi gså i fremtiden skaffe rent drikkevand til alle danskere. Vi skal bare sørge fr at passe på det. Det skal ske ved at lade være med at bruge sprøjtegift, der hvr vandet dannes, g der, hvr det hentes p. Plitiske initiativer på krt sigt? - De sprøjtegifte, sm findes i grundvandet skal frbydes med det samme. Der er flere gdkendte midler imellem fundene, selvm de fleste fund er frbudte midler. - Fleksible beskyttelseszner mkring bringerne. Det skal være muligt at lave beskyttelseszner p til 300 m rundt m bringerne, i de tilfælde, hvr det er nødvendigt. - Frbud md brug af sprøjtegift i private haver, ejerfreninger, skve, naturmråder, langs jernbaner g mtrveje, på de kmmunale g statslige arealer. - Behandlingshyppigheden (det antal gange en landmand kører ver sine marker med nrmaldsis) skal ned på 1.7 nu g ikke i 2013 med fire års frsinkelse. Nedsættelse af behandlingshyppigheden skal ske samtidig med, at man gradvist hlder p med at bruge af sprøjtegift i de mråder, hvr drikkevandet dannes. - Frbud md sædskifter, der fremmer et unødvendigt strt frbrug af sprøjtegifte. Væsentligste pririteringer fr at få rent drikkevand - Beskyt vandet, hvr det dannes ved at ændre dyrkning. Enten øklgi eller dyrkning uden brug af sprøjtegifte. - Beskyt vandet, hvr det hentes p med beskyttelseszner, der er tilstrækkeligt stre i hvert enkelt tilfælde. - Frbyd al brug af sprøjtegifte, hvr det ikke er knyttet til prduktin (landbrug, skvbrug, gartneri) - Sørg fr, at der er vand nk, både i hanerne g til naturen. Hvis der er brug fr at spare, så skal vi det. F.eks. skal vi hlde p med at skylle ud i tilettet med drikkevand, især når vi ved, at der kmmer masser af regnvand i fremtiden, sm kan bruges til det frmål. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 34

36 Udfrdringer - Det er en udfrdring, at det danske landbrug fylder så meget arealmæssigt. 63% af det danske areal er landbrugsjrd g ud af det sprøjtes mkring 90%. Dvs. der bliver sprøjtet på ca. 56% af hele Danmarks areal hvert eneste år. - Landbruget står fr ver 90% af sprøjtemiddelfrbruget. Det er altså her en reduktin vil batte. - Der er stadig prblemer med gift i grundvandet fra industriens uansvarlige affaldshåndtering i frtiden (Kjærgaard Plantage f.eks.), men en indsats i fremtiden skal rettes md landbrugets brug af sprøjtegift. Ansvar - Plitikerne på Christiansbrg skal sørge fr, at der er tilstrækkelig lvgivning til at kunne frbyde, begrænse, planlægge fr beskyttelse af drikkevandet. - Plitikerne i kmmunerne skal sørge fr, at lvgivningen bliver fulgt g føre tilsyn. - Vandværkerne skal rådgive plitikerne g sørge fr teknikken. - Landmændene skal følge lvgivningen! Der har fr nylig været t tilfælde, det ene meget mfattende, af imprt af frbudte sprøjtegifte. Det skal stppes, g det har landbrugets rganisatiner et ansvar fr. Præmisser - Langt det meste af drikkevandet i Danmark er urenset grundvand. Det skal gså være tilfældet i fremtiden. - Vi har brug fr præcis viden m, hvr grundvandet bliver dannet. Meget vand falder, uden vi ved, hvr det løber hen, g det vand vi bruger, ved vi ikke altid, hvr kmmer fra. Hvis vi skal lave en målrettet beskyttelse af drikkevandet i fremtiden, skal vi vide mere m denne sammenhæng g være villig til at bruge denne viden. - En mlægning til øklgisk drift i de mråder, hvr grundvandet dannes, vil løse prblemerne med sprøjtegift i grundvandet. - Der skal tages jrd ud af drift der, hvr det giver størst synergieffekt mellem vandmiljø, grundvand, natur. - Det knventinelle landbrug har ikke pfyldt de aftaler m at bringe brugen af sprøjtegift ned. Reduktinen skulle have været nået i Nu er målet skudt til 2013 g i stedet fr en reduktin, ligger det treårige gennemsnit på det højeste niveau i mange år. Indsatsmråder g anbefalinger til plitiske initiativer i Flketinget Danmarks Naturfredningsfrening ønsker en lang række plitiske initiativer fr at beskytte drikkevandet i fremtiden. - Frbud md de sprøjtegifte man finder rester af i grundvandet. - Krtlægning af de mråder, hvr drikkevandet bliver dannet g efterfølgende påbud m udfasning af brug af sprøjtegifte i disse mråder. - Øget pesticidafgift, sm følge af Grøn Vækst-planen eller på anden måde, bruges til at målrette mlægning til øklgisk jrdbrug i de mråder, hvr drikkevandet kmmer fra. - Beskyttelseszner rundt m drikkevandsbringerne, skal være så stre, sm det er nødvendigt. - Frbud md brug af sprøjtegifte i private haver, skve, naturmråder, fredede mråder, ejerfreninger, langs jernbaner g mtrveje, på kmmunale g statslige arealer. - Plantedirektratet, sm står fr en str del af kntrllen på landbrugsbedrifter, bliver pålagt at finde ud af en metde til at kntrllere den enkelte landmands frbrug. Det skal ske fr, at Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 35

37 det knventinelle landbrug kan nå ned på det frbrug af sprøjtegifte, sm blev aftalt fr mange år siden, g sm skulle have været nået i Afgrøder, sm fremmer et unødvendigt strt frbrug af sprøjtegifte, skal frbydes. Bl.a. er det uhensigtsmæssigt at dyrke hvede efter hvede. Det skaber et større behv fr både gødning g sprøjtegift at lægge de afgrøder så snært p ad hinanden. - Den fælles eurpæiske landbrugsplitik (CAP: Cmmn Agricultural Plicy) skal bruges til at belønne de landmænd, sm dyrker jrden mere miljøvenligt. Det kan ske både ved øklgisk drift, men gså ved at udfase brugen af sprøjtegift g ved at tage jrd ud af drift. Danmarks Naturfredningsfrenings vervejelser I princippet er der andre skadelige stffer, der kan udvaskes til drikkevandet. Kvælstf i frm af nitrat g bakterier fra f.eks. klakvand. Men i Danmark er vi strt set hldt p med at bruge drikkevand fra det grundvand, der ligger tættest på verfladen. Vi henter drikkevandet p fra større dybder. Derfr er det først g fremmest brugen af sprøjtegift, der udgør et prblem fr drikkevandet kvalitet lige nu g her. Sprøjtegift er et prblem både venpå jrden, under jrdverfladen g fr vres sundhed. Ovenpå er sprøjtegift en str trussel md den bilgiske mangfldighed, frdi de fjerner planter g insekter. Dermed er der ikke føde nk til fuglene, harerne etc. Under jrdverfladen er de et prblem fr grundvandet g dermed både fr drikkevandet g fr vandlevende rganismer, sm har en helt anden g mindre tlerance end mennesker. Der bliver fundet rester af sprøjtegift i frugt, grønt g krn, både dansk g udenlandsk. I ngle tilfælde ver grænseværdien. Det skal undgås i fremtiden Helt verrdnet er der en klar lgisk tilgang til prblemet med sprøjtegift i drikkevandet.: Vi skal lade være med at bruge det. Og det er der mange mdeller fr, hvrdan kan lade sig gøre. I Danmarks Naturfredningsfrening peger vi på øklgisk drift sm den løsning, der giver både rent vand, rig natur g samtidig sørger fr en fødevareprduktin, sm man kan leve af. Tiden er inde til at tænke løsningerne sammen g ikke skille dem ad. Her står øklgisk jrdbrug centralt. Diskussinen af drikkevand kan ikke hldes separat fra diskussinen af miljøets g naturens tilstand i det hele taget. Det er derfr vigtigt, at initiativer til at beskytte drikkevandet i fremtiden, kmmer til at ske i samtænkning med øvrige behv fr beskyttelse af grundvandet i det hele taget, samt en indsats fr at bevare den bilgiske mangfldighed. Omkstningerne til at gøre en ekstra indsats der, hvr drikkevandet dannes, skal bæres af dem, der bruger sprøjtegiften. Dvs. landmændene g de øvrige frbrugere. I det mfang der gså i fremtiden er haveejere, kmmuner etc. der bruger sprøjtegifte, skal de gså være med til at betale. Den enkleste mdel til at skaffe øknmiske midler til at gøre en ekstra indsats fr øklgi g sprøjtefri dyrkning er at hæve afgifterne på sprøjtegiften. Der er initiativer i gang, men de lader vente på sig. Ved at fkusere indsatsen dér, hvr vandet bliver dannet g dér, hvr det hentes p, vil man gså kunne sikre rent drikkevand i fremtiden. Derfr er Danmarks Naturfredningsfrenings handlingsplan fr drikkevand en enkel g effektiv måde til at sørge fr, at sprøjtegiften ikke kmmer i drikkevandet. Vi skal slet ikke bruge dem der, hvr de udgør en risik fr vandet. København den 25. marts 2011 Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 36

38 K O M M U N E R N E S H A N D L I N G S P L A N Kmmunernes Landsfrening Rent drikkevand, men hvrdan? Handlingsplan fr grundvandsbeskyttelse Rent grundvand sm basis fr drikkevandsfrsyningen i Danmark En kmmunal pgave Fra bring til brger Tre krte svar til indledning: 1) Leveres danskernes drikkevand frtsat af urenset grundvand m 10 år? Hvedparten af danskernes drikkevand vil frtsat leveres baseret på ufrurenet grundvand. Dg vil der enkelte steder være pstillet avanceret vandrensning i en vergangsperide indtil grundvandsbeskyttelsen slår igennem. 2) I hvilken udstrækning er der i frhld til grundvand g drikkevand på krt sigt behv fr plitiske initiativer udver dem der allerede er sat i værk? Der er behv fr initiativer i frhld til at udlægning af pesticidfølsmme mråder, der skal sikre magasinbeskyttelsen fremver. Der eksisterer ikke bekendtgørelser/vejledninger fra Statens side sm kmmunerne kan følge på dette mråde g det er en nødvendighed i frhld til at beskytte grundvandet verfr frurening de steder, hvr arealerne er følsmme verfr pesticider. 3) Hvr ligger de væsentligste pririteringer/afvejninger når det handler m at sikre rent drikkevand? De væsentligste pririteringer/afvejninger ligger i en balanceret udnyttelse af naturen således at benyttelsen af naturen ikke skader grundvandets kvalitet g kvantitet. Hvad er udfrdringerne? 1) Nitratfrurening af grundvandet 2) Pesticidfrurening af grundvandet 3) Påvirkning af verfladevandsmråder sm følge af grundvandsindvinding g frurening af grundvandet Tidligere har man haft en pfattelse af grundvandet sm en (skjult) underjrdisk ressurce til drikkevand sm passer sig selv. På grund af EU s Vandrammedirektivs krav m at hele vandmiljøet skal være rent, skal denne tidligere grundvandsfrståelse gøres bredere til gså at mfatte grundvandet sm del af hele vres vandmiljø. Grundvandet føder alle verfladevandssystemer derfr større krav til grundvandets øklgiske kvalitet. Grundvandet danner grundlag fr en gd, lavteknlgisk g billig drikkevandsfrsyning Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 37

39 Rent grundvand er gd etik: Vi låner vandet af vres børn g der er en flkelig frventning til rent grundvand. Lvgivningen er på mange måder på plads således at vi kan beskytte grundvandet (Miljøbeskyttelseslv, Planlv, Miljømålslv etc.), men bevisbyrden fr at vise at der er et behv fr at beskytte vres grundvand skal have et passende mfang, således at grundvandsbeskyttelsen rent faktisk implementeres i virkeligheden. Hvad er handlingsplanens præmisser? På nuværende tidspunkt er de lvmæssige rammer g finansiering til grundvandsbeskyttende franstaltninger baseret på en pkrævning af et gebyr på vandprisen til grundvandskrtlægning g indsatsplanlægning. Det er meningen, at den statslige krtlægning skal være afsluttet i 2015 g den kmmunale indsatsplanlægning skal være afsluttet i Krtlægningen g indsatsen retter sig md krtlægningen af mråder, der er følsmme verfr nitrat. Hertil kmmer mråder der er følsmme verfr pesticider. Dem er der ikke taget hånd m i Der er afrapprteret t undersøgelser, der drejer sig m pesticidfølsmme mråder: KUPA sand g KUPA ler. Disse undersøgelser skal transfrmeres til vejledninger i hvrledes man fra statens side udlægger sådanne mråder, således at grundvandsbeskyttelsen kan målrettes pesticidfølsmme arealer. Handlingsplanens indsatsmråder Skabe bedre rammer fr at de lkale myndigheder, vandfrsyninger g andre samarbejdspartnere kan gennemføre den påkrævede grundvandsbeskyttelse i praksis. KL s frslag er at den nuværende statslige hjemmel til at pkræve midler via taksten på drikkevand til at finansiere knkret grundvandsbeskyttelse henlægges til kmmunen. I den nuværende lv har staten denne kmpetence. Det vurderes, at frslaget vil give str samfundsmæssig miljøeffekt, frdi den nødvendige grundvandsbeskyttelse kan udføres i praksis At der ikke udføres grundvandsbeskyttelse i praksis. At drikkevandsfrsyningen bliver truet af frurening At hele verfladevandssystemet bliver truet af frurening. Virkemidler mkring grundvandsbeskyttelser er: - Ekstensivering af landbrugsdriften - Udlægning af dyrkningsfrie arealer - Oprensning af jrdfrureninger - Frbud md brug af pesticider i knkrete mråder Derfr freslår KL en t-delt handlingsplan 1) En fast track hvr der udlægges bligatriske bringsnære beskyttelsesmråder mkring alle bringer til almen vandfrsyning, Disse mråder udlægges efter en knkret vurdering af grundvandets sårbarhed, hvr str grundvandsindvindingen er mv. Disse arealer kan være p til g ver 300 meter i diameter mkring den enkelte bring. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 38

40 2) En slw track hvr der udlægges nitratfølsmme mråder senest i 2017 g pesticidfølsmme mråder i Udlægning af disse følsmme mråder vil betyde en mlægning af landbrugsdriften indenfr mråderne. Ingen brug af pesticider, lavere gødningsfrbrug mv. Det skal sikres, at udlægningen af BNBO ere (bringsnære beskyttelsesmråder) udlægges i et samarbejde mellem kmmuner g vandselskaber. Udmøntningen af BNBO g de arealrestriktiner sm vurderes at være nødvendige sker i et samarbejde med lds- g grundejere. Helst på frivillig basis. kildeplads med kildepladszne indsatsmråde (generelt) nitratfølsmt indvindingsmråde Figur der viser principperne i indsatsplan fr grundvandsbeskyttelse 2011 Budskabet med venstående figur er at man i 2011 kan udlægge nitratfølsmme mråder med ikke pesticidfølsmme mråder. BNBO ere kan udlægges efter den gældende vejledning fra Miljøministeriet g der kan gives en éngangskmpensatin til landmændene således at disse mråder hldes fri fr pesticider g har et nedsat gødningspres. Der er på nuværende tidspunkt fremsat et lvfrslag m at udlægge 25 meters beskyttelseszner mkring alle bringer til almen vandfrsyning. De 25 meter var en indmelding fra KL til Grøn Vækstplanen sm en del af KL s handlingsplan fr bedre grundvandsbeskyttelse i I KL s plan skulle de 25 meter være en fysisk sikringszne sm de kendte 10 meter, der gælder i dag. Altså ingen brug eller plag af kemikalier (herunder pesticider) g en indhegning af arealet. Ud ver dette skulle denne udvidelse af 10 meters znen ske sm en erstatningsfri ffentlig regulering. I Grøn Vækst lvfrslaget gives der en årlig kmpensatin fra vandselskabet til ldsejeren g private må gdt bruge pesticider indenfr 25 meters znen sm ikke indhegnes. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 39

41 Bringsnært beskyttelsesmråde indsatsmråde (generelt) Fysisk sikringszne Nitratfølsmt indvindingsmråde Pesticidfølsmt indvindingsmråde Figur der viser principperne i indsatsplan fr grundvandsbeskyttelse 2021 Figuren viser en nyudlægning i frhld til indsatsplanen fra Her kan der udlægges pesticidfølsmme mråder. De nitratfølsmme mråder sm er udlagte i alle indsatsplaner i 2017 g skal indgå sm en del af vandplanerne. Det samme skal de pesticidfølsmme sm er udlagt i Når indsatsplanerne skal realiseres, f.eks. med phør af brugen af pesticider i de pesticidfølsmme mråder, nedsat gødningsfrbrug i de nitratfølsmme mråder kræver det en fælles indsats fr at få gennemført disse tiltag af alle aktører på grundvandsmrådet (myndigheder, vandværker, landbrug), men den praktiske finansieringsmdel er ikke på plads. Det er den ikke, frdi kmmunerne ikke har hjemmel til at pkræve gebyrer til at finansiere den efterfølgende, knkrete grundvandsbeskyttende indsats, sm beskrevet venfr. Det er desværre erfaringen, at dette betyder at de mange indsatsplaner g gde intentiner ikke bliver implementeret, men blt bliver en rapprt på hylden. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 40

42 Zne Størrelse Begrundelse Beskyttelse Finansiering I (bligatrisk) 25 meter Fysisk sikringszne Drikkevandskvalitet Erstatningsfri regulering II (bligatrisk) Beregnet areal efter principperne i BNBO vejledningen Kildepladszne (kvalitetszne) Frsikringsrdning verfr uheld mv. Drikkevandskvalitet Frureneren betaler frtrinsvis indirekte gennem afgifter III Krtlagte grundvandsdannende plande Beskyttelse af de mråder der er mest sårbare verfr frurening Grundvandsressurcen/ magasinbeskyttelse Staten Tabel der viser principperne i KL s handlingsplan Vandværkerne har i dag hjemmel til at pkræve gebyrer til selve beskyttelsen af grundvandet, fr eksempel til rejsning af skv fr at beskytte grundvandet mv. Men denne hjemmel udnyttes meget frskelligt. Ikke alle vandselskaber udnytter muligheden fr at pkræve et gebyr på vandprisen til grundvandsbeskyttelsen. Hvis der skal implementeres knkret grundvandsbeskyttelse kan det kun ske gennem pkrævning af et gebyr på vandprisen. Før havde amterne hjemmel til at pålægge vandværkerne en pkrævning til selve beskyttelsen af grundvandet, hvis de ikke selv ville. Denne hjemmel blev med kmmunalrefrmen verført til staten. Det er denne eksisterende hjemmel, der med frslaget skal verføres fra staten til kmmunerne. Alle erfaringer viser, at grundvandsbeskyttelsen er mest effektiv, når den fregår i et lkalt vandsamarbejde med lkalt frankrede penge. Dette kan realiseres, når handlingsplanens frslag her er gennemført. Hvad er vervejelserne mkring handlingsplanens indhld? De øknmiske midler til gennemførelse af slw track er primært de midler, sm kmmunerne får til pfyldelse af vandplanernes mål (implementering af Vandrammedirektivet). Indsatsen vil betyde en nedsættelse af næringssaltbelastningen (nitratbelastningen) af følsmme grundvandsfrekmster g grundvandsfødte verfladevandssystemer, samt en reduktin af pesticidbelastningen i tilsvarende mråder. Der skal udarbejdes en bekendtgørelse g samtidig en vejledning i principperne fr pesticidfølsmme mråder samt udlægning af disse. Dette vil betyde at mråder, der efter en krtlægning viser sig at være følsm verfr pesticider, vil kunne udlægges g betyde at man reelt sm myndighed har mulighed fr at begrænse pesticidfrbruget i knkrete mråder. Der indgår kmpensatin til landbruget i KL s frslag til handlingsplan. Derved har landbruget mulighed fr at frtsætte driften, dg i en ekstensiveret frm mange steder. Handlingsplanen kan kmbineres med andre gde frmål: Mere natur, rekreative bynære mråder til gavn fr friluftslivet. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 41

43 Resultaterne fra Teknlgirådets knference Drikkevand rent vand, men hvrdan? Spørgekrt indsamlet på dagen Spørgsmål til Vandværkernes handlingsplan Når man siger at det begynder at knibe med rent drikkevand er der ngen tidshrisnt fr hvrnår det bliver alvr? Jeg betaler gerne en femmer ekstra. Men hvrdan sikrer I at den går til landmanden/dem der yder et bidrag? Der burdes tages hensyn ved vandbringernes placering, således at der er så lille et landbrugsareal, sm skal kmpenseres, sm muligt. P.t. lyder det sm m at man laver/finder vandbringer g derefter analyserer grundvandsfrhldene hældninger etc. sm har indflydelse på hvr strt et mråde sm skal hldes fri fr pesticider/sprøjtemidler. Hvrfr bruger vi kun grundvand til indvinding af drikkevand? Hvrfr blander vi ikke grundvand med de øvre vandlag? Alle andre lande bruger andet end grundvand! Hvrfr skal vi være finere / knservative g kun bruge grundvand? Det påvirker j Danmarks knkurrenceevne. Bruger Københavns Energi ikke verfladevand? Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 42

44 De lukkede bringer kan vel gså skyldes at der i mange år har været renhldt med pesticider mkring bringerne. Kan vand fra beskyttelsesbringer bruges til markvanding (g til industrivand)? Hvis man hælder kemikalier ud på jrden vil de på et eller andet tidspunkt lande i grundvandet. Hvis det er billigere g nemmere at bruge ubehandlet grundvand, så hæv bidraget/tilskuddet fr frivilligheden hs ldsejerne. Vand kan gså være en afgrøde fr landmanden! Spørgsmål til landbrugets handlingsplan DANVA talte m frbud md ngle af de fundne pesticider i grundvandet. Danmarks Naturfredningsfrening ønsker frbud md sprøjtegifte. Men hvad skal erstatte de egenskaber, pesticiderne har, der er gavnlige fr industrien? Hvad vil I gøre/hvad bliver der gjrt fr at plyse landmænd m følgevirkningerne af gødning g pesticider i frhld til grundvandet? Når I siger at vi i Danmark er helt i tp med ikke at bruge sprøjtemidler sammenlignet med vres nablande, siger I ikke nget m at de gså renser deres vand. Vil det så sige at I mener at vi bare kan sprøjte lige så meget sm i Tyskland? med det samme resultat sm dér vandet skal renses. Hvrfr kan Danmark aldrig være et fregangsland? Hvrfr siger I altid, at når de andre sviner må vi gså? Nitrat i indlægget fra Landbrug & Fødevarer plyses det at nitratudledning er faldende. I det udleverede knferencemateriale (side 10) gives plysninger m nitrat i drikkevand, der ikke harmnerer med dette samlet set. Hvad er rigtigt? Pesticider et indlæg fra salen plyser at der ikke er knstateret sundhedsmæssige prblemer i Danmark. Hvrdan er dette bevist? Når man ikke kan måle ccktail-virkning (side 12 i knferencemateriale), hvrdan kan man så sige at der ikke er skadefølger? Hvad skyldes faldet i frbrug af glyphsat fra ? (knferencemateriale side 11) Hvis landmænd blev betalt fr det, kunne man så neutralisere lugten af gylle? Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 43

45 Bevaring af rent grundvand, mindre frbrug af pesticider/gødning.a., mlægning til øklgisk/bidynamisklandbrug handler det i virkeligheden ikke m frbrugerens ansvar g vilje til at betale en højere pris fr varen i butikken? Har øklgiske landmænd prblemer med nitratfrurening? Der er fr mig at se t ting, der kan være medvirkende faktr til at vi kan have rent drikkevand m 10 år 1) mindske frbruget, 2) mindske frureningen. Vil landbruget i højere grad kunne udnytte regnvand til at begrænse frbruget? Spørgsmål til Danmarks Naturfredningsfrenings handlingsplan Hvrdan får vi nk at vide m, hvad grundvandet indehlder af pesticider? Burde der vervåges/analyseres fr de frbudte pesticider sm hyppigt findes? Hvrdan ellers kntrllere det? Skulle alle anvendte stffer vervåges? Hvis vi brer dybere g dermed undgår nitrat burde man så ikke undgå pesticidrester ved at bre dybere? Mange plantebeskyttelsesmidler bliver reduceret i anvendelse grundet nye risikvurderinger fra Miljøstyrelsen. Skal vi så stadig frbyde disse midler, når de er revurderet? g bliver fundet i screeningerne? Skulle landbruget afskaffes, hvis det std til jer? Har I vervejet landbrugsfamiliens øknmi? Øklgisk drift strigling md ukrudt. Der kan frekmme skade på fuglereder sm er på jrden (viber g andre). Hvrnår vil DN åbne øjnene fr at der er andre trusler md grundvand g natur/miljø end landbrug? Eksempel hvad med medicinrester i spildevand? Det er et ttalt ukntrlleret mråde med risik fr stre skader på miljøet! Spørgsmål til kmmunernes handlingsplan Vil I frklare hvad grundvandskrtlægning er? fr eksempel undersøgelser, fastlæggelse af nærmråder m.v. Nitrat pesticider, hvad er den største trussel fr rent vand rent sundhedsmæssigt set? Opsamling af regnvand hvad vil det betyde fr naturen? Hvad vil det betyde fr grundvandet? Hvrdan sikres valid g frståelig infrmatin til brgerne? Der er et strt behv fr dette. I stil med ernæringsinfrmatin er det vigtigt at plysningerne er uplitiske g transparente g ikke mindst frståelige. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 44

46 Spørgsmål til plitikerne... Vedrørende 25 meter beskyttelseszner hvrfr skal de ikke indhegnes? Og hvrfr er der ikke frbud md PRIVAT anvendelse af pesticider i 25 meters znen? Spildevandsseparering g slam: Vil I arbejde fr at det grå spildevand bliver separeret g brugt til grundvandsdannelse i stedet fr at det ryger gennem rensningsanlæggene? Vil I sørge fr at slam ikke bliver anvendt sm gødning g lignende på markerne g at man får styr på alle skadelige kemiske g bilgiske stffer i slam (gså lægemiddelrester)? Kan vi ikke liberalisere landbruget, således at støttekrnerne til landbruget kan bruges til at sikre rent drikkevand? Hvrdan kan ministeren udsætte refrmer? (knferencematerialet side 19) Hvrfr færre vervågninger fr færre stffer (side 14)? Hvrfr vedtage 25 meter når 300 meter er nødvendigt. Stp berøringsangst! Hvrdan kan det være at Teknlgirådets kncept m at have 60 brgere, 60 fagflk g 60 plitikere ikke kunne realiseres på grund af manglende pbakning fra plitikere? Hvad er årsagen til at sprøjtemidler er tilgængelige fr fr den enkelte brger? Hvad skal der til fr at lave et frbud? Vil der frtsat være private vandværker? I øvrigt mener jeg... - pstkrt udfyldt af deltagere g indsamlet på dagen, adresseret til plitikerne Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 45

47 Der mangler nget adfærdsregulerende på linje med afgifter på ledningsført vand fr mmsregistrerede virksmheder evt. nedsat gdtgørelse. Skal kunne betale sig at investere i vandbesparelse. Jeg synes fr det første at der manglede plitikere i panelet, sm der først var lagt p til. Fr det andet kunne man ikke plyse brgerne i hele landet hvad der sker, når vi bruger sprøjtegift alle steder g at det går ud ver vres børn. Burde staten ikke teste fr alle de kendte stffer, der kan findes i grundvandet g ikke kun de 28 stffer, man har udvalgt på grund af at andre ikke har verskredet grænseværdien. EUgrænseværdier siger at det er mængden af alle stffer, den samlede sum, der ikke må verstige 0,5 mikrgram pr. liter. Jeg undrer mig ver at være til en debat angående drikkevand g få serveret vand på flaske. I skulle skamme jer, at I udeblev fra dette udmærkede arrangement. Det er jer der beslutter hvad der skal ske, g I har pligt til at få viden. Skam jer! I øvrigt mener jeg at man sm privatpersn ikke skal kunne købe sprøjtemidler, med mindre man kan fremvise sprøjtebevis. Hvis landmændene dyrker 52 prcent af skønne Danmark g man ser hvr langt vi er nået, skulle man måske stle mere på dem (landmændene). I øvrigt mener jeg at danskerne kan spare meget mere end de/vi gør nu 4 x nuværende afgift. Frdi gennemsnitsdanskeren bruger 4 gange mit slfrbrug (på ca. 20 m 3 årligt). Infrmatin til brgerne m de faktiske frhld mkring grundvand g drikkevand er ikke gd nk. Send ikke kun små pjecer/ reklamer ud. Det skal være valid infrmatin, i frståelig udgave. Det Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 46

48 skal være infrmatin/kmmunikatin, der tydeliggør de faktiske frhld g hvad den enkelte brger kan gøre g har medansvar fr. TV prgram der frmidler på vedrørende måde er en metde. Haveprgrammer hvrfr så ikke vand/natur-prgrammer? Miljøstyrelsen burde have deltaget i stedet fr Danmarks Naturfredningsfrening (har ikke nget med drikkevand at gøre). Hele Grøn Vækst pakken er useriøs frdi der ikke er lavet knsekvensberegninger. Fr en villaejer ville det se sådan ud: Grøn Vækst fr villaejere: Villaejeren får klippet 2 meter af sin grund hele vejen rundt. Samtidig er der fastlagt hvrnår man må rdne haven. Finder vi en frkert ukrudtsplante tager vi 20 prcent af hans løn. Så øger vi afgiften på hans bil, båd g campingvgn. Oven i det sætter vi hans grundløn ned med 20 prcent plus at vi gennemrder hans hus jævnligt fr at se, hvad han egentlig har. Finder vi nget, vi ikke kan lide så tager vi yderligere 20 prcent af hans løn. Dagen har budt på mange ønsker g frslag til rent drikkevand men ikke et rd m knsekvenser hvad det kster i nedsat prduktin. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 47

49 Resultater af afstemningerne på knferencen Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 48

50 Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 49

51 Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 50

52 Prdukter markeret med rød skrift er pesticider eller indehlder pesticider. Ved hver af de afstemninger hvr brgerne havde mulighed fr at stemme på flere svarmuligheder vises resultatet på t måder: 1) Antal stemmer på den pågældende svarmulighed i prcent af de ttalt afgivne stemmer på det samlede antal svarmuligheder til spørgsmålet. 2) Antal stemmer i abslutte tal - i alt 122 brgere kunne afgive stemme. Desuden er det samlede antal afgivne stemmer angivet ved hver afstemning. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 51

53 Spørgsmål 9 Afstemning på de fire fremlagte handlingsplaner til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 52

54 Spørgsmål Test af afstemningen på handlingsplanerne I de følgende fire afstemninger spørger vi ind til jeres hldninger til ngle af de væsentlige elementer i de fire handlingsplaner. Følgende udsagn er indhld i hver af de fire fremlagte handlingsplaner (- planerne kan ses på Udsagn fra vandværkernes handlingsplan Ved hver af de afstemninger hvr brgerne havde mulighed fr at stemme på flere svarmuligheder vises resultatet på t måder: 1) Antal stemmer på den pågældende svarmulighed i prcent af de ttalt afgivne stemmer på det samlede antal svarmuligheder til spørgsmålet. 2) Antal stemmer i abslutte tal - i alt 122 brgere kunne afgive stemme. Desuden er det samlede antal afgivne stemmer angivet ved hver afstemning. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 53

55 Udsagn fra landbrugets handlingsplan Ved hver af de afstemninger hvr brgerne havde mulighed fr at stemme på flere svarmuligheder vises resultatet på t måder: 1) Antal stemmer på den pågældende svarmulighed i prcent af de ttalt afgivne stemmer på det samlede antal svarmuligheder til spørgsmålet. 2) Antal stemmer i abslutte tal - i alt 122 brgere kunne afgive stemme. Desuden er det samlede antal afgivne stemmer angivet ved hver afstemning. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 54

56 Udsagn fra Danmarks Naturfredningsfrenings handlingsplan Ved hver af de afstemninger hvr brgerne havde mulighed fr at stemme på flere svarmuligheder vises resultatet på t måder: 1) Antal stemmer på den pågældende svarmulighed i prcent af de ttalt afgivne stemmer på det samlede antal svarmuligheder til spørgsmålet. 2) Antal stemmer i abslutte tal - i alt 122 brgere kunne afgive stemme. Desuden er det samlede antal afgivne stemmer angivet ved hver afstemning. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 55

57 Udsagn fra kmmunernes handlingsplan Ved hver af de afstemninger hvr brgerne havde mulighed fr at stemme på flere svarmuligheder vises resultatet på t måder: 1) Antal stemmer på den pågældende svarmulighed i prcent af de ttalt afgivne stemmer på det samlede antal svarmuligheder til spørgsmålet. 2) Antal stemmer i abslutte tal - i alt 122 brgere kunne afgive stemme. Desuden er det samlede antal afgivne stemmer angivet ved hver afstemning. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 56

58 Spørgsmål 14 Hvad er de stre udfrdringer? Grundvand i frhld til anden natur? I perider hører vi meget m udfrdringer med frurenet drikkevand. I andre perider er det ngle andre miljøudfrdringer, fx klimaændringer eller nedgang i naturens mangfldighed, der er fkus på. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 57

59 Spørgsmål 15 Tillid til myndighedernes grundvands-indsats Myndighederne arbejder meget g på mange måder med at frebygge g sikre at grundvandet er rent bl.a. ved at vervåge g analysere vandet på udvalgte steder i Danmark g gdkender kun brug af sprøjtemidler, hvis de mener at der ikke er risik fr at stfferne går videre til grundvandet. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 58

60 Spørgsmål 16 Afvejninger mellem øknmi g rent grundvand Hvis plitikerne laver beslutninger, der styrker indsatsen fr at beskytte grundvandet fx frbud md brug af visse pesticider - kan det have knsekvenser i frm af en mærkbar frringelse af landbrugets udbytte g muligheder fr at dyrke bestemte afgrøder. Og sm følge heraf frringe erhvervets øknmiske resultat g dermed mindre indtjening til Danmark. Ved hver af de afstemninger hvr brgerne havde mulighed fr at stemme på flere svarmuligheder vises resultatet på t måder: 1) Antal stemmer på den pågældende svarmulighed i prcent af de ttalt afgivne stemmer på det samlede antal svarmuligheder til spørgsmålet. 2) Antal stemmer i abslutte tal - i alt 122 brgere kunne afgive stemme. Desuden er det samlede antal afgivne stemmer angivet ved hver afstemning. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 59

61 Spørgsmål 17 Rent drikkevand via rensning? I Danmark har vi et princip m at danskernes drikkevand skal kmme fra rent, urenset grundvand. Plitikerne er enige m at den miljøplitiske indsats skal have fkus på at frebygge at grundvandet frurenes. Altså at fjerne eller begrænse mulige kilder, der kan frurene. Blandt argumenterne er at hvis dét at rense grundvandet til drikkevand bliver en almindelig mulighed, så mindskes pmærksmheden verfr at beskytte grundvandet md frurening. Vi vil da, så at sige, kunne rense s ud af prblemerne. Et andet argument er at dét at rense grundvandet til drikkevand kun kmmer s mennesker til gde. Ikke naturen planter g dyr sm gså er afhængige af grundvandet. Teknlgien til at rense frurenet vand findes g bruges allerede på ngle enkelte vandværker i Danmark. Ved hver af de afstemninger hvr brgerne havde mulighed fr at stemme på flere svarmuligheder vises resultatet på t måder: 1) Antal stemmer på den pågældende svarmulighed i prcent af de ttalt afgivne stemmer på det samlede antal svarmuligheder til spørgsmålet. 2) Antal stemmer i abslutte tal - i alt 122 brgere kunne afgive stemme. Desuden er det samlede antal afgivne stemmer angivet ved hver afstemning. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 60

62 Spørgsmål 18 Balance mellem hensyn til behv fr drikkevand g naturens behv fr vand? EU-krav betyder at der fremver skal tages større hensyn til at naturens vandmiljøer har tilstrækkeligt med rent vand. Det kan betyde øget knkurrence mellem menneskers g naturens behv fr grundvand. Hvis alle de nedenfr nævnte løsninger er mulige, hvilken synes du så er bedst? Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 61

63 Spørgsmål 19 Pris på drikkevandet? En husstand betaler i Danmark i gennemsnit krner m året fr frbruget af drikkevand. Det er det beløb der står på vandregningen g sm gså dækker afledning af spildevand. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 62

64 Spørgsmål 20 Hvilken grundvands-indsats g i hvilken grad? Sagkyndige vurderer at grundvandet kan beskyttes md frurening ved at lave en sikkerhedszne mkring den enkelte vandbring, hvr der ikke må anvendes sprøjtemidler, men de er uenige m hvr str sådan en zne skal være. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 63

65 Spørgsmål 21 Frivillighed eller tvang? I dag kan kmmuner lave frivillige aftaler med jrdejere m at der på visse arealer ikke må bruges pesticider af hensyn til grundvandet. Jrdejeren mdtager herefter årlige erstatningsbeløb sm kmpensatin fr det tab, han måtte have, ved ikke at kunne anvende pesticider. I stedet fr frivillighed kan kmmunerne vælge tvang, det vil sige at eksprpriere arealet g bruge det til fx. skv eller anden natur. Dette md en éngangs-erstatning til jrdejeren. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 64

66 Spørgsmål 22 Finansiering hvem skal betale fr at beskytte grundvandet? At lave restriktiner fr de arealer i Danmark, hvr der indvindes drikkevand, er en måde der i dag bruges til at beskytte grundvandet md frurening på. Efter dagens regler kster det penge til årlige erstatninger til jrdejeren, fx landmanden, fr det tab han har ved ikke at kunne dyrke med brug af pesticider. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 65

67 Spørgsmål 23 Mere øklgisk landbrug sm et af midlerne til mindre brug af pesticider? Det er ikke tilladt at anvende pesticider indenfr øklgisk landbrug. Derfr mener ngle at denne prduktinsfrm skal fremmes. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 66

68 Spørgsmål 24 Private frbrugere g ffentlige frbrugere I dag bruger private frbrugere cirka 2 prcent af den samlede mængde slgte pesticider i Danmark. Det ffentlige stat, reginer g kmmuner - bruger cirka 8 prcent, bl.a. til at bekæmpe ukrudt langs jernbaner g mtrveje, på frsvarets arealer m.m. Drikkevand rent vand, men hvrdan? side 67

69 Teknlgirådet Tldbdgade København K Telefn: Teknlgirådet har til pgave at fremme teknlgidebatten vurdere teknlgiens muligheder g knsekvenser rådgive Flketinget g regeringen

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Materiale til konferencen Drikkevand - rent vand, men hvordan? lørdag den 2. april 2011 i Landstingssalen, Christiansborg INDHOLD 0 Intro side 3 1 Om grundvand og drikkevand - side 4 Kilder til forurening

Læs mere

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj.

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj. Opfyldelse af undersøgelsespåbud, frvarsling af prydningspåbud efter spild fra villalietank på ejendmmen Høedvej 15, 4171 Jystrup Midtsj. Ringsted Kmmune Ringsted Kmmune gdkender hermed, at der er sket

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING 2008 Øklgisk rådgivning Brug af egen såsæd i øklgisk jrdbrug af Anders Brgen Der har i den danske landbrugspresse i smmeren 2008 været en debat m frdele g ulemper ved anvendelse

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Knjunktur g Arbejdsmarked Uge 22 Indhld: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal m knjunktur g arbejdsmarked Ugens tema: Plitisk aftale m dagpenge Uddannelsesrdning frlænges Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

Carsten Mejer 29424380

Carsten Mejer 29424380 Emne Ordinær generalfrsamling i Strøby Ladeplads Vandværk Dat fr møde Tidspunkt Sted 26. maj 2013 09.30 Strøby frsamlingshus Referat udarbejdet af Telefn Carsten Mejer 29424380 Mødedeltagere Frede Zeiler

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Flere registreres i RKI

Flere registreres i RKI 20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det: Kendelse af 10. nvember 2009 (J.nr. 2009-0019167) Bnuscertifikater ikke mfattet af 12, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN 2011-2021

SPILDEVANDSPLAN 2011-2021 SPILDEVANDSPLAN 2011-2021 april 2012 Llland Byråd har den 29. marts 2012 vedtaget denne spildevandsplan 2011 2021 fr Llland Kmmune. Llland Kmmune har i samarbejde med Llland Spildevand A/S udarbejdet spildevandsplan

Læs mere

SKOV- OG NATURSTY- RELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-302-00100 Ref. elbra Den 22.september 2009

SKOV- OG NATURSTY- RELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-302-00100 Ref. elbra Den 22.september 2009 Referat fra møde i Vildtfrvaltningsrådet Tirsdag den 24. marts 2009 kl. 9.30 14.00 SKOV- OG NATURSTY- RELSEN Natur g Skv J.nr. SNS-302-00100 Ref. elbra Den 22.september 2009 Fra Vildtfrvaltningsrådet deltg:

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Februar 2014 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

l-/ 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for 2013 til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 5. Forslag.

l-/ 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for 2013 til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 5. Forslag. n l-/ Ar 2013, den 4. april, kl. 19.00, blev der afhldt rdinær generalfrsamling i A/B Lllandsvej 35-37-39, der blev afhldt i beberlkalet, Lllandsvej 39 med følgende dagsrden: 1. Valg af dirigent g referent.

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Modstand mod linjeføring af ny motorvej ved Mundelstrup / Sabro

Modstand mod linjeføring af ny motorvej ved Mundelstrup / Sabro Styregruppen Opdateretden12/3 2012,08:00(HenrikOlesen) Mdstand md linjeføring af ny mtrvej ved Mundelstrup / Sabr Læsmerepåwww.m m m.dk Inf m mrådet Vest fr Århus langs Vibrgvej (A26) ligger de t byer

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse Referat af generalfrsamling d. 28/6-2009 kl. 10.00, afhldt i»skvhuset«26 persner inkl. bestyrelsen var mødt. 1. Velkmst Mødet indledtes med en bid blødt brød g vres traditinelle sang. g frmanden bød velkmmen.

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015 Temagruppe Alkhl Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dat 10. marts 2015 Referat: Frårsmøde i Alkhltemagruppen 2015 Sted: Phønix, Schaksgade 39, 5000 Odense C. lkale 327 Tid: Tirsdag den 10.

Læs mere

Virksomhedsplan 2015 3. marts 2015

Virksomhedsplan 2015 3. marts 2015 Virksmhedsplan 2015 3. marts 2015 Oprettelsesdat: 20. januar 2015 / rev. 3. marts 2015 Udarbejdet af: Allan Bruus Sagsnummer: Virksmhedsplan 2015 Indhldsfrtegnelse 1. Indledning g præsentatin af virksmheden

Læs mere

Generalforsamling den 23. april 2014

Generalforsamling den 23. april 2014 Generalfrsamling den 23. april 2014 Referat 1. Indledning med andagt v/ Martin Lykkegaard 2. Valg af dirigent - Kristian Søndergaard blev valgt 3. Bestyrelsens beretning g visiner - Året der gik i Elim.

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Notat: IT-sporets prioriteringer og leverancer fra et forretningsstrategisk perspektiv.

Notat: IT-sporets prioriteringer og leverancer fra et forretningsstrategisk perspektiv. Ntat: IT-sprets pririteringer g leverancer fra et frretningsstrategisk perspektiv. Indstilling til beslutning Frfatter: Flemming Bøge Dat: 18. marts 2009 Baggrund: Styregruppen fr den administrative frandringsprces

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

Silkeborg Kommune på Facebook

Silkeborg Kommune på Facebook Silkebrg Kmmune på Facebk 06. december 2012 Julie Wraa Stine Hmann Hans Mgensen 1. Baggrund De sciale medier har ver en længere årrække vundet str udbredelse til private frmål, g gennem de senere år gså

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Nedenstående regler gælder for IT-brugere ved Aalborg Handelsskole medmindre andet er skriftligt aftalt.

Nedenstående regler gælder for IT-brugere ved Aalborg Handelsskole medmindre andet er skriftligt aftalt. Generelle regler fr IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle. Nedenstående regler gælder fr IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle medmindre andet er skriftligt aftalt. IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle mfatter Medarbejdere

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema g udviklingsudvalget kl. 08:30 Jammerbugt Kmmune Tema g udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 81. Ekskursin - genptaget august 1 82. Kndemnering - 3-6 ejendmme i kmmunen - genptaget august

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave.

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave. Det lysner - TAK Siden efteråret har vi mdtaget vervældende mange psitive tilbagemeldinger m virkningen af phldet hs s. Ngle gæster har været hs s fr nylig, mens andre har været på phld tidligere i vres

Læs mere

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse Særlige danske knkurrenceparametre Bæredygtig ressurceudnyttelse Bidrag til ny GUDP strategi - wrkshps afhldt 12. september 2014 GUDP afhldt t wrkshps fr virksmheder, rganisatiner g andre interessenter

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i forhold til at lave et HTML site som vores

DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i forhold til at lave et HTML site som vores DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i frhld til at lave et HTML site sm vres styresystem? Hvr skal vi begrænse s? Har vi tilstrækkelig supplerende

Læs mere

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014 Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse

Læs mere

FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG

FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG Servicedirektivet giver frbrugerne større valgmuligheder, mere valuta fr pengene g lettere adgang til serviceydelser i hele EU HVORFOR

Læs mere

ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING

ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING Fdservice Nvember 2014 INDHOLD Undersøgelsens frmål Hvedknklusiner Køkkenernes adfærd g hldning Udviklingsptentialer fr øklgien Opsummering Appendix UNDERSØGELSENS FORMÅL I frbindelse

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum?

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum? Analyse af hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune Hvrdan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kmpetencer løser de rigtige pgaver i de rette tidsrum? Med tilladelse fra kunstneren. Else Husted

Læs mere

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ Sklepraktik: Et attraktivt alternativ 1) Oplysninger m ansøger Rskilde Tekniske Skle, Pstbks 132, 4000 Rskilde. Telefn 46 300 400 E mail rts@rts.dk 2) Ansøgningen vedrører (I dette felt skal det plyses,

Læs mere

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne.

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne. Værktøjskassen Et redskab til brug ved mediekntakt, hvad enten den er psøgende g man selv tager kntakt eller Rtarys repræsentanter bliver psøgt af medierne. Indhld: Værktøjskassen...1 Indhld:...1 01. Generelt

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sciale Arbejde i Danmark Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM's Sciale Arbejde i Danmark

Læs mere

Referat af Lean Construction-DK: Generalforsamling 2012

Referat af Lean Construction-DK: Generalforsamling 2012 Referat af Lean Cnstructin-DK: Generalfrsamling 2012 Afhldt den 22. marts kl. 16.00-17.30, Teknlgisk Institut, Taastrup. Til generalfrsamlingen var der fremmødt bestyrelsen samt ca. 10 medlemmer af freningen.

Læs mere

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling 1 ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling... 2 Sammenfatning... 4 Dispsitin... 6 Kapitel 1. Indledning... 7 1.1 Baggrund g frmål... 7 1.2 Metde g datagrundlag...

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA Retningslinjer g henstillinger Retningslinjer fr peridiske plysninger, sm kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA 23/06/15 ESMA/2015/609 1 Indhldsfrtegnelse 1 Anvendelsesmråde... 3 2 Definitiner...

Læs mere

De 5 mål i Den aktive borger

De 5 mål i Den aktive borger R e v i d e r e t d e n 1 2. m a j 2 0 1 5 De 5 mål i Den aktive brger Knkretiseringen af Den aktive brger i fagmrådet Sundhed g Omsrg, er på nuværende tidspunkt centreret mkring 5 mål. Disse mål er langt

Læs mere

EU-UDBUD 2014/S 175-309171

EU-UDBUD 2014/S 175-309171 Kntrakt rengøringsydelser 2015 2018/2020 16. ktber 2014 TILBUDSVURDERING EU-UDBUD 2014/S 175-309171 RENGØRINGSYDELSER RINGSTED KOMMUNE SERVICEKONTRAKT FOR PERIODEN: 1. JANUAR 2014-31. DECEMBER 2018 Ringsted

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Stevns Kmmune Hlding A/S Stevns Frsyning A/S Stevns Spildevand A/S Årsberetning Fr periden 1. januar 2014 til 31. december 2014 Prgram fr intern vervågning Indhldsfrtegnelse Indledning 3 Ledelseserklæring

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Højmark Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.00 Sted: Vigerslev Kirke, Menighedslokalet

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Højmark Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.00 Sted: Vigerslev Kirke, Menighedslokalet Referat af generalfrsamlingen i Grundejerfreningen Højmark Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.00 Sted: Vigerslev Kirke, Menighedslkalet Frmand Simn Krhtz bød velkmmen. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen freslg

Læs mere

Høringssvar vedrørende sundhedspolitik og idræts- og fritidspolitik:

Høringssvar vedrørende sundhedspolitik og idræts- og fritidspolitik: Høringssvar vedrørende sundhedsplitik g idræts- g fritidsplitik: Der er indkmmet 21 høringssvar Høringssvar primært i frhld til Sundhedsplitik (markeret med FED) Høringssvar primært i frhld til Idræts-

Læs mere

Rapport fra deltagelse i International Farm Management Associations 17. Kongres, Illinois, USA, Juli 2009

Rapport fra deltagelse i International Farm Management Associations 17. Kongres, Illinois, USA, Juli 2009 Internatinal Farm Management Assciatin (IFMA) afhlder hvert andet år en verdenskngres. I 2009 afhldtes kngressen i Illinis USA fra 19.-24. juli. IFMA er kendetegnet ved en bredt sammensat medlems- g deltagerkreds,

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende Malerfagets Faglige Fællesudvalg Islands Brygge 26 2300 København S T: 33 15 61 01 M: pst@mffu.dk Den 12. september 2014 Udviklingsredegørelse fr 2015 fr erhvervsuddannelsen til Autlakerer 1 Nøgletal 2011

Læs mere

Referat af Organisationsbestyrelsesmøde mandag, den 19. maj 2014 kl. 18.00 i Mælkebøtten, Gersagerparken 48, 2670 Greve

Referat af Organisationsbestyrelsesmøde mandag, den 19. maj 2014 kl. 18.00 i Mælkebøtten, Gersagerparken 48, 2670 Greve Referat af Organisatinsbestyrelsesmøde mandag, den 19. maj 2014 kl. 18.00 i Mælkebøtten, Gersagerparken 48, 2670 Greve 26. maj 2014 Deltagere: Rainer Petersen (RP), Carl Jensen (CJ), Preben Husted (PH),

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Virksomhedsoplysninger

Virksomhedsoplysninger Alt det inf du behøver... Frretningsbetingelser & persndataplitik Virksmhedsplysninger Den-design A/S (datterselskab af HFP) CVR NR.: 17023292 Adresse: Hestehaven 16, 8721 Daugaard, DK Mail: Michela@den-design.dk

Læs mere

Rottebekæmpelse 2009 Teknisk Forvaltning

Rottebekæmpelse 2009 Teknisk Forvaltning TMU-møde den 27.01.10, bilag til pkt. 06.01 Rttebekæmpelse 2009 Teknisk Frvaltning Årsrapprt fr rttebekæmpelsen 2009 Sammenfatning I denne årsrapprt fr rttebekæmpelsen i Hvidvre Kmmune i 2009 resumeres

Læs mere

Anbefalinger til offentlige udbydere ved udarbejdelse af udbudsmateriale for vikarydelser på sundhedsområdet

Anbefalinger til offentlige udbydere ved udarbejdelse af udbudsmateriale for vikarydelser på sundhedsområdet Anbefalinger til ffentlige udbydere ved udarbejdelse af udbudsmateriale fr vikarydelser på sundhedsmrådet Udarbejdet juli 2011 af branchefreningen: Freningen af Sygeplejevikarbureauer I Danmark FASID 1.

Læs mere

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31 Fakta m prjektet Prjektets navn (80 anslag): Intelligent træning på legepladsen Hvedfrmål: Hvedfrmål 3: Sundhedsfremme Starttidspunkt: 2012-01-02 Sluttidspunkt: 2014-12-31 Resume Beskriv krt, hvad frmålet

Læs mere