Fra 1882 til 1914 førte udvandringen af jøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra 1882 til 1914 førte udvandringen af jøder"

Transkript

1 1 DE JØDISKE SKRÆDDERE I KØBEN- HAVN Af Morten Thing Det følgende er et let bearbejdet kapitel af min bog De russiske jøder i København (Kbh. 2008). Det indgår i en større analyse af indvandringen, integrationen og assimilationen af denne gruppe af jøder. En meget stor del af forsørgerne var skræddere eller syersker og deres tilpasning til det velorganiserede danske arbejdsmarked var ikke uden alvorlige problemer. Fra 1882 til 1914 førte udvandringen af jøder fra Rusland en del af dem gennem København. Fra folketællingerne ved vi, at ca blev her. Men vi ved ikke, hvor mange der har boet her i kortere eller længere perioder, da man ikke registrerede indvandrere dengang. I 1906 oprettedes Centraltilmeldingsbureau for Udlændinge under Københavns Politi. Her skulle udlændinge tilmeldes, for at få lov til at arbejde. På bestilling fra politidirektøren udarbejdede bureauet i maj 1907 en foreløbig opgørelse over russiske statsborgere, som viste, at russerne som regel udgjorde den næststørste gruppe blandt udlændingene efter tyskerne. Det hed i opgørelsen: De herboende Russere, der for Størsteparten ere Jøder. 1 Tilmeldingsbureauet udarbejdede årsrapporter, hvorfra vi kan se tallene for tilmeldte og afmeldte russere. Antallet af afmeldte er Det samlede antal af personer, som har været tilmeldt er 8.126, nemlig summen af tilmeldte i 1916 plus alle de afmeldte. Selvom vi antager, at næsten alle russere i statistikken er russiske jøder, så er dette tal for lavt som tal på, hvor mange russere der har været i København i denne periode. Hvis vi korrigerer dette tal ud fra forholdet mellem mænd og kvinder og voksne og børn i folketællingerne, når vi op på noget i retning af russere, som har boet i København i dele af den pågældende periode. Nu var de jo ikke alle sammen russiske jøder, og selvom det er svært at sige, hvad det betyder, at størsteparten var jøder, så betyder det formentlig, at den samlede mængde af russiske jøder, som boede her , andrager personer. Skræddere Allerede i sin analyse af folketællingen 1906 kom statistikeren Cordt Trap ind på noget særegent ved de russiske jøders erhvervsfordeling. Han fandt, at der var 110 forsørgere, hvoraf 10 kvinder. Kvinderne havde arbejde som syersker eller ved dameskrædderi. Af de

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR mandlige Arbejdere var 27 Skræddere, 8 Kasketmagere, 12 Skomagere [ ]. Her som andetsteds (t. Eks. i New-York) viser det sig, at de indvandrede jødiske Arbejdere med Forkærlighed kaster sig over Forfærdigelsen af Klæder og Fodtøj og lignende Beskæftigelse. 2 I folketællingen 1911 var der 581 forsørgere, heraf 102 kvinder. Af de 102 kvinder var der 49 syersker. Blandt de 479 mandlige forsørgere var der 150 skræddere, 71 skomagere, 20 tekstilarbejdere og 18 hattemagere. 3 I folketællingen 1916 fandt Trap 801 forsørgere, heraf 153 kvinder. Blandt kvinderne var 84 syersker. Blandt de 648 mandlige forsørgere var 284 skræddersvende, 24 skræddermestre, 66 skomagersvende, 26 skomagermestre. 4 I folketællingen fra 1921 fandt Trap 936 forsørgere, heraf 165 kvinder. Af kvinderne var 64 syersker. Af mændene var 302 skræddersvende, 46 skræddermestre, 48 skomagersvende og 21 skomagermestre. 5 Går man endelig til Colding Jørgensens undersøgelse af situationen omkring 1931, som dog omfatter alle jøder i København, så finder han forsørgere, hvoraf 882 kvinder. Af kvinderne er 137 arbejdere i tekstilindustrien ( syersker). Af de mænd er 132 hovedpersoner i tekstilindustrien ( skræddermestre), 321 arbejdere i tekstilindustri ( skræddersvende). 6 Som det ses er der en forbløffende stor overvægt af skræddere (og skomagere). Som det også ses, er der ikke mindst en vækst i antallet af skræddermestre, en udvikling som kan tolkes på den måde, at skræddersvende efterhånden slog sig ned som selvstændige småmestre med konen som hjælper, evt. med en enkelt svend. Tager vi for hver folketælling: syersker, skræddere og skræddermestre, så udgør disse grupper henholdsvis 33% (1906), 37% (1911), 49% (1916), 44% (1921) og 21% (1931). 7 Disse tal kan tolkes på den måde, at frem til 1916 stiger andelen af skræddere for derefter at falde svagt. Arbejdet som skrædder kan derfor betragtes som et element i selve indslusningen. I migrationsforskningen taler man om kæde-migration og forstår herved det forhold, at en indvandrergruppe næsten alle kommer fra den samme egn i deres hjemland: som i en kæde skaffer de hinanden til det nye land. For jødernes vedkommende er der tale om et lignende fæ-nomen: de skaffer nyankomne det fornødne til at få lov til at blive her, nemlig arbejde, og det gør de ved at skaffe dem det arbejde, de selv har. Grunden til at jøderne her som andre steder blev skræddere og skomagere var den enkle, at det var de også i Rusland. Ser vi på jødiske håndværkere i Bosættelsesområdet (det område i Rusland, hvor jøder måtte bo), så udgjorde de i klassificeret som sådanne. Heraf var indenfor tekstilbranchen i bredere forstand og var indenfor læderbranchen. Det er henholdsvis 38% og 17%. 8 Ikke desto mindre var flere af dem, som fik arbejde som skræddere her i landet, oprindelig aktive i andre fag. Men skrædderarbejde var det, de kunne få og så blev de skræddere. Det lettede overgangen fra et andet erhverv, at meget skrædderarbejde i København var forlagsarbejde. At arbejdet er forlagt, betyder at en eller anden tager arbejdet med sig hjem og udfører det der og bliver aflønnet for hver færdig enhed. Mange jødiske skræddere arbejdede for store grossister, som havde kontrakter med fx DSB om at sy uniformer. De fik så råmaterialerne udleveret og syede så hjemme hos sig selv. Her kunne konen og andre familiemedlemmer let tage del i arbejdet, og helt uprøvede kunne tillæres ved at gøre enkle ting og efterhånden lære de mere komplicerede. Russiske og danske skræddere I Danmark var skrædderfaget organiseret på en noget anden måde end i Rusland. Frem for alt var arbejderbevægelsen i Danmark ikke blot legal, men tillige velorganiseret og integreret i den danske arbejderkultur. Det betød flere forbundne ting. Dels var danske skræddere organiseret i meget høj grad som medlemmer af skræddernes fagforeninger, og videre i Skrædderforbundet og De samvirkende Fagforbund (DsF). Dels var de gennem denne organisering knyttet til det danske aftalesystem, som med hovedaftalen fra 1899 og nor-

3 DE JØDISKE SKRÆDDERE I KØBENHAVN Isak Diamants værksted i Landemærket 19, 1. ca (Foto: ukendt kilde) men for behandling af faglig strid fra 1908 var lagt i ganske faste rammer. Endelig var aftalesystemet baseret på en institutionel deling mellem lønarbejdere og arbejdsgivere. En arbejdsgiver kunne således ikke være i fagforening, men skulle være medlem af en mesterforening og gennem den af Arbejdsgiverforeningen. I skrædderfaget skelnede man mellem mandearbejde og kvindearbejde. Og overenskomsten bestod både af en aftale, som regulerede de almene forhold i faget og af en priskurant, som fastlagde prisen (som timeløn eller stykløn (akkord)) på de enkelte delprocesser eller produkter. De russiske jøder markerede sig som sagt hurtigt som skræddere og syersker i København. En datter af én af de første har beskrevet, hvordan hendes far, Moritz Machtinger, i 1900 slog sig ned som skrædder: Tilfældigt vandrede far dagen efter ankomsten ned ad Købmagergade og om ad Østergade. Ud for nr. 24 faldt hans blik på et stort vindue med fint dameovertøj, og det var lige, hvad han søgte. Han gik frejdigt indenfor og sagde: Ich suche Arbeit. Man henviste ham til bagbygningen, og der blev han ført ind til Fabrikant I. C. Moresco, en overordentlig venlig mand lidt op i årene, som meget interesseret spurgte far ud om mange ting. Man savnede dengang dygtige skræddere i København og næste dag fik far sendt en frakke, han skulle prøve at gøre færdig, skønt han savnede alt værktøj. Mange år senere fortalte han mig, at tøjet blev presset på gulvet, og jeg ved ikke, hvorfra han skaffede symaskine og alt det øvrige. 9 Så let blev det ikke ved med at gå. Da antallet af jødiske emigranter begyndte at stige, opstod der problemer. Et problem var, at der i løbet af ganske få år kom så mange nye skræddere til København. Et andet var at skræddermarkedet var organiseret på en måde, som var ukendt for emigranterne. De russiske jøder var for en meget stor del socialister. Den arbejderkultur, de kendte fra Rusland, var en illegal kultur. For dem var det

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR et umiddelbart mål at måtte organisere sig overhovedet. De kom til en arbejderkultur, hvor fagforeningsbogen var dér, hvor alting begyndte. De jødiske arbejdere kunne ikke se, hvorfor de skulle melde sig i en fagforening, som de ikke kendte funktionen af. De ville gerne have arbejde, og når de henvendte sig til skræddermestre, sagde flere af dem: Næ, vi har ikke noget herrearbejde, men send din kone, så giver vi hende noget kvindearbejde. Det gjorde de og fik så herrearbejde med hjem, men blev betalt med den lavere kvindebetaling. Skrædderne i København var vant til at have udenlandske (især tyske og svenske) medlemmer, men med jøderne var det anderledes. Allerede i 1908 blev sagen taget op i bestyrelsen i Skræddernes Fagforening. I deres forhandlingsprotokol kan vi læse: Formanden omtalte Agitationen blandt de Russiske Kolleger og meddelte at der var agiteret baade skriftlig og mundtlig og ved afholdelse af Møder. Alt dette havde dog efter alt at dømme ikke frugtet noget. Der havde været en Del af disse Folk paa Kontoret men alle havde kun været der for at stille Fordring paa Pengeunderstøttelse, hvilke Fordringer naturligvis ikke havde kunnet imødekommes. Meddelelsen toges til Efterretning. 10 Fra en næsten samtidig artikel i ugebladet Hver 8. Dag ved vi, at fagforeningen fik oversat agitationsmateriale til jiddish til uddeling blandt de jødiske arbejdere for få dem til at acceptere priskuranten. 11 I skræddernes fagblad blev sagen også kommenteret: Desværre har vi i vort Fag høstet temmelig bitre Erfaringer i modsat Retning [af solidaritet] i de sidste Par Aar, idet der beskæftiges 2 à 300 russiske jødiske Skræddere rundt om paa Lagrene og ved Dameskrædderi. 12 Vi ved fra senere kilder, at det ikke mindst var et problem, at få de russiske jøder til at melde sig ind i fagforeningen. I 1910 offentliggjorde skræddernes fagblad en liste med flere hundrede navne over Fagfæller, der i Aarenes Løb har vist usolidarisk Optræden. De var inddelt i 3 kategorier: Skruebrækkere, Udbyttere og Slettede for Gæld. I den sidste gruppe finder vi 16, som er født i enten Polen eller Rusland, og hvor næsten alle har jødiske navne. Så selvom en gruppe på mindst stykker havde været medlemmer, var de altså blevet slettede igen pga. manglende kontingentbetaling. 13 På Dansk Skrædderforbunds kongres i september 1910 kom spørgsmålet om de jødiske skræddere op i flere taler. Der var dem, som talte for, at der burde tages hårdt fat om problemet. En delegeret mente: Naar Schilder havde faaet skaffet sin Leverance færdig, havde dette kun været mulig ved Hjælp af de russiske Jøder. Talerens personlige Erfaring om Jøderne var, at de ikke var de uvidende Personer, som der sædvanlig mentes, tværtimod. Det eneste, der var at gøre, var at faa dem ud af Forretningerne, og der var jo allerede for nogen Tid siden opnaaet Resultater i den Retning; at de igen kom i Arbejde efterhaanden, var af den Grund, at der var Mangel paa Arbejdskraft paa Lagrene. Udtalelsen kunne tyde på, at der mellem 1908 og 1910 havde været forsøg på at udelukke de jødiske skræddere. W. Schilder, som omtales, var en skræddermester eller tøjgrosserer, som havde fået en kontrakt med DSB om syning af uniformer til en pris, som kun var mulig, fordi han betalte under priskuranten, takket være de jødiske skræddere. Skrædderforbundets forretningsfører Villiam P. Arup havde fået tilsagn fra trafikministeren om, at Staten i fremtiden ville holde sig til den gældende priskurant. Efter regeringsskiftet fra de Radikale til Venstre i 1910 var aftalen imidlertid blevet opsagt, og kongressen vedtog en protest imod dette, hvori det bl.a. hed: ved denne Annullering muliggøres det vedblivende, at der drives Smudskonkurrence af mindre hæderlige Firmaer paa Arbejdslønnens Bekostning. Dette bevirker ikke alene, at Staten faar daarligt Arbejde (hvad der er bevist for det, der er

5 DE JØDISKE SKRÆDDERE I KØBENHAVN for Tid og Evighed vare svinebundne og ikke kunde omtale ham og hans noble Konkurrence i Social-Demokraten, hvor der i aarevis har været nedlagt Forbud herimod. Men ved Redaktør E. Wiinblads Afgang er Banen atter fri, og nu kan han sikkert kun naa at nedlægge Forbud imod mig, men saa er der jo andre, hvis Underskrift ogsaa kan bruges, saa formodentlig skal det nu ikke lykkes ham at kneble os. 15 Villiam P. Arup ( ) forretningsfører i Skrædderforbundet , ca (Foto: Arbejdermuseet & ABA) leveret fra W. Schilder, Rahbeks Allé 32), da det udføres af Skruebrækkere, der væsentligst bestaar af uduelige, indvandrede russiske og polske Jøder. I øvrigt var der tilslutning fra flere sider til et forslag fra en delegeret om, at søge oprettet en særlig Klub for disse, men han var klar over Vanskelighederne derved, paa Grund af den særlige Maade hvorpaa de fleste Russere arbejder. 14 Det lykkedes ikke at få en aftale med staten, og i 1911 fik W. Schilder igen en stor kontrakt med DSB. I fagbladet skrev Arup: Saa har den bekendte Schilder, Rahbecksallé 32, da vovet sig frem i fuldt Dagslys og overtaget Størsteparten af Leverancerne til Statsbanerne. Naar han nu har ment Tiden inde dertil, skyldes det vel i første Række, at han troede, at vi Interessant er det, at Arup afslører, at det var selveste Emil Wiinblad, Social-Demokratens mangeårige redaktør, som ikke ville lade ham skrive om Schilders misbrug af de indvandrede skræddere. Men med Wiinblads afgang havde Arup fri adgang til det socialdemokratiske blad, og allerede i september skrev han, at han havde opsøgt Schilder for at få ham til at holde sig til priskuranten, men var blevet smidt ud og truet med tæsk. Han skrev om Schilder: Han har vel forment og stolet paa, at han let kan faa den indvandrede Stab af russiske Jøder, den, der har hjulpet ham hidtil, forøget i saa stor Udstrækning, saa han kan fremstille Leveringerne. 16 Han fortsatte de følgende dage og skrev fx: Det kan vel ikke være dennes [statens] Opgave at tvinge disse Arbejdere ud i Arbejdsløshed, for at indvandrede russiske Jøder skal tage Brødet ud af Munden paa danske Statsborgere, fordi Russerne vil levere Arbejdet billigere og daarligere. 17 Skrædderforbundet havde tidligere haft 100 medlemmer engageret i fremstillingen af DSB-uniformer, men nu da Schilder var blevet hovedleverandør, blev de formentlig arbejdsløse, på grund af en hensynsløs Konkurrent samt for de arbejdsvillige russiske Jøder, der i de senere Aar har været en Landeplage her, idet de overalt søger at fortrænge vore Medlemmer. 18 Skrædderne blokerede herefter Schilder og en anden skræddermester, som nægtede at holde sig til priskuranten. 19 Samtidig fik skrædderne den socialdemokratiske folketingsmand K.M. Klausen til under diskussionen om finansloven at tage spørgsmålet op i Folketinget. Blandt mange

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR forhold, der skulle belyses, nævnte han også leverancen til DSB, som Schilder havde fået broderparten af, og han sagde, at Schilder benytter udenlandsk Arbejdskraft, Polakker og russiske Jøder, og det paastaas, at det gennemgaaende er slet og daarligt Arbejde, der leveres til Statsbanerne. Trafikminister Thomas Larsen affejede Klausen med, at det jo ikke var til at kontrollere om priskuranterne blev overholdt, og om der blev brugt udenlandsk arbejdskraft. 20 Konflikten strammer til De russiske jøder følte sig forulempet af Arups sprogbrug i hans artikler og sendte en deputation til ham, der udtalte at den russiske Koloni ikke kunde være tjent med det Omdømme. Arup svarede dem: at jeg som Socialdemokrat, ganske naturligt ikke har det mindste imod Dem eller Deres Landsmænd, saalidt som imod andre Udlændinge. Men det gælder naturligvis ikke længere fra det Øjeblik af, at disse optræder mod den Klasse, det Fag jeg repræsenterer, og hvis Interesser jeg er sat til at varetage og kæmpe for. [ ] Hvis De derfor ønsker at jeg skal fare lempeligere frem mod Deres Landsmænd, da maa De gøre disse begribeligt, at det ikke sker, før de selv forandrer deres Opførsel imod os. De maa kunne forstaa, at det maa vække Arbejdernes Harme her i Landet, at det vi har kæmpet for i aarevis, ofret Masser af Penge og Arbejde paa: Højnelsen af vore Kaar, det nedbrydes af Deres Landsmænd, uden Spor af Klasse- eller Solidaritetsfølelse. 21 Den 3. december 1911 indkaldte indvandrerne til fællesmøde for alle jødiske skræddere i Rømersgade 22. På dette møde blev der nedsat en Kommission for de jødiske skræddere (Di komisie fun idishe shnayder). Et nyt møde blev indkaldt af kommissionen den 10. december. 22 Så vidt man kan skønne, gik bølgerne højt. Et indlæg i det jiddishe ugeblad Dos vokhen blat kan måske tages som typisk. Skribenten vendte sig imod udtalelser (hvoraf kun nogle kan føres tilbage til Arup) om, at de jødiske skræddere levede beskidt og var som utøj på den danske folkekrop, om at de var en smittekilde og en ulykke for danskerne. Om danskerne som troede at alle fra Rusland og Polen var Polakker [dvs. roepolakker]. Anklagen fra skrædderformanden var, at jøderne ikke var i fagforening, at de tog herrearbejde til damepris og tog arbejde i blokaderamte virksomheder. Ifølge priskuranten var damearbejde bestemte typer arbejde for syersker, som var dårligere betalt end herrearbejde, som var for skræddere. Skribenten fortsatte: Det er meget rigtigt. Det er alt sammen sandt. Men jeg vil stille en genspørgsmål: findes der ikke danskere, som ikke er i fagforening? Tager de ikke også hemmeligt damearbejde og arbejde fra blokaderamte virksomheder? [ ] Er de danske uorganiserede arbejdere også sådanne, som er beskidte hjemme hos sig selv? Hans konklusion var imidlertid klar: han foreslog, at jøderne organiserede sig. 23 Skrædderkommissionen blev den drivende kraft de næste par måneder, hvor det bl.a. i februar 1912 kom til en blokade af skræddermester Ole Hansen i Vendersgade. Baggrunden herfor beskrev Villiam Arup i en artikel i Social-Demokraten. Oprindelig var Ole Hansen blevet blokeret samtidig med Schilder i efteråret 1911, fordi han ikke havde underskrevet priskuranten. Men efter et par dages blokade skrev han under. Men: Efter nogle Maaneders Forløb berettedes det os, at han beskæftigede omtrent udelukkende russisk Arbejdskraft, og at disse fik betalt langt under Priskuranten. Ved en Konference med ham benægtede han ikke det første, men derimod det sidste. Da vi manglede Beviser, maatte vi lade Sagen bero foreløbig. Imidlertid tog den russiske Forening Bund sig af Sagen og skaffede os Beviserne, der gik ud paa, at han betalte 3 tre Kr. under Priskuranten for en Jakke. 24 Stillet overfor beviserne indvilgede han i at

7 DE JØDISKE SKRÆDDERE I KØBENHAVN betale de 9,50 kr., som priskuranten krævede, men efter en betænkningstid nægtede han alligevel, og arbejdet blev standset. Desværre viste det sig, at de russiske Jøder ogsaa her viste sig i deres gamle Belysning og igen blev Skruebrækkere. Ved et Møde, vi havde med dem, og hvor Bund havde gjort et stort Arbejde for at skaffe deres Adresser, lovede de at gøre fælles Sag, og de, der ikke havde andet Arbejde fik udbetalt Strejkeunderstøttelse af os, trods det, de ikke stod i vores Organisation. Men Ole Hansen kendte sine Pappenhejmere, og ved hans smigrende Talemaader [ ] fik han efterhaanden en Del til at svigte, ja, det gik saa vidt, at han var allieret med de Russere, der gik Vagt, saa de ogsaa arbejdede for ham samtidig. Efter dette har vi naturligvis afbrudt Forbindelsen med disse. Men for at deres Landsmænd kan vide, hvem det er, følger her deres Navne: [6 navne og adresser]. 25 Bund var det jødiske socialdemokrati, som i Rusland i perioder var en fraktion i det russiske socialdemokrati. I den jiddishe avis Di yugend shtime var der i marts en kommentar til Arups artikel, hvor det hed, at Bund havde gjort et stort arbejde, for at overbevise folk om, at ikke alle jødiske skræddere var strejkebrydere. I artiklen havde Arup nævnt de 6 jødiske skræddere, som var skruebrækkere. Hr Villiam Arup er endelig holdt op med at sammenblande alle russiske arbejdere med skrædder-skruebrækkerne en sjældenhed. Også Bunds leder i København, Anna Mironovna, kommenterede Arups artikel. Hun gav ham ret. Skrædderkommissionens arbejde var ikke lykkedes godt nok. Ole Hansen, som Skrædderforbundet havde blokeret, forsatte med kun jødiske arbejdere, som han betalte 3 kr. under priskuranten. Hun nævnte en af dem ved navn og med adresse, som en håndlanger for Ole Hansen, selv om han var indvalgt i Skrædderkommissionen. Hun nævnte også de 5 andre ved navn. Hun sluttede således op bag Arup og sagde, at hans artikel var klar og viste, at fagforeningen ikke førte kamp mod de Medlemsbog for Jødisk Skrædderklub. Jiddish skrives med et hebraisk alfabet tilpasset jiddish og læses fra højre mod venstre: Mitglieds-bukh fun yidishen shnayder klub in Kopenhagen. Det kostede 50 øre at blive meldt ind. Foroven ses klubbens mærke: Saks, målebånd og strygejern med bogstaverne y, sh og k for : Yidisher shnayder klub. (KB småtryk) jødiske skræddere eller mod jøderne, men mod strejkebryderiet og for priskuranten. 26 I det følgende nummer af Di yugend shtime bragtes sågar en oversat artikel af Arup om hele problemet. Den 13. marts gav Ole Hansen op og underskrev en overenskomst. 27 I forlængelse af Arups artikler bragte Social-Demokraten en artikel af journalisten og forfatteren Aage Hermann om Schilders levering af DSB-uniformer, hvori han bl.a. skrev: Som bekendt forarbejdes de Uniformer, der tilstaas Jærnbanepersonalet som en Ret, af Hr. W. Schilder, der lader Arbejdet udføre af landflygtige Jøder og Polakker, der lever sammenhobede i

8 8 ARBEJDERHISTORIE NR usunde Rum i Byens usleste og fattigste Proletarkvarterer. Derfor rummer Forarbejdningen en betydelig Smittefare ikke alene for Jærnbanemændene selv, men ogsaa for deres Familie, Paarørende og det Publikum, de betjener. 28 Det var ikke mindst denne type argumentation, som havde budt jøderne imod, for tuberkulose var et betydeligt større problem blandt danske arbejdere end blandt jødiske. Der skulle gå lang tid, inden der var etableret tillid på begge sider i denne fagligt-etniske kamp. Den 17. marts vedtog foreningen Yidishe folks ferayn [Jødisk Folkeforening] på et velbesøgt møde en resolution om skrædderproblemet. Heri fastslog man, at de få jødiske skræddere, som ødelagde deres danske kammeraters kamp, var ubevidste og heller ikke forbedrede deres egen eller de andre københavnske jøders situation. Resolutionen udtrykte den dybeste sympati med de skræddere, som havde meldt sig i fagforening og havde forladt skruebrækkernes rækker, og opfordrede de jødiske skræddere til at organisere sig og være solidariske med de danske organiserede arbejdere. 29 Da Arup i april skrev om skruebrækkerne hos Schilder, startede han med at navngive fem danskere og derefter fem russiske jøder. Han skrev herefter: Som den russisk-jødiske Forening Bund har taget Stilling i Sagen, idet den har været mig behjælpelig med at finde Skruebrækkerne og har vedtaget at boykotte disse, d.v.s. ikke tale med, hilse paa eller søge Selskab med disse, saaledes har Jødisk Folkeforening ved et Møde i Marts d.a. enstemmig vedtaget følgende Resolution: [resolutionens tekst]. 30 Samtidig med denne åbne tilnærmelse mellem synspunkterne skrev Anna Mironovna på Skrædderkommissionens vegne et brev til Dansk Skrædderforbund om, hvorvidt denne anser det for formaalstjenstligt og ønskeligt, at den Skraedderkommission, som i de sidste Monader har fungeret under den russisk-jødiske socialdemokratiske Forenings Bunds Ledelse [ ] skal existere videre og fortsaette det Arbejde, som den har paabegyndt blandt de russisk-jødiske Skraeddere. Hun var ikke selv medlem af kommissionen, men kunne formentlig bedre skriftligt dansk end de fleste af medlemmerne. Den 23. marts svarede Arup, at det så han gerne, da der stadig var mange udestående problemer, og han ønskede kommissionen et godt samarbejde. 31 Det kunne han ikke mindst, fordi blokaden mod Ole Hansen var vundet, ved at Ole Hansen havde underskrevet overenskomsten. 32 Skrædderklubben Ideen om at organisere de jødiske skræddere særskilt, som var blevet udtrykt på Skræddernes kongres i 1910 blev til virkelighed i et samarbejde mellem jøderne og fagforeningen. Den 8. maj 1912 indkaldte formanden for den københavnske skrædderfagforening sine jødiske medlemmer til et møde, hvor man grundlagde Der yidisher shnayderklub, Den jødiske Skrædderklub. I fagforeningsbestyrelsens protokol er klubben omtalt i juni måned: Fra Formanden forelaa Meddelelse om der var oprettet en Klub for jødiske russiske Skræddere for at prøve om det var muligt ad den Vej at faa disse organiseret. Formanden havde holdt Møde med dem sidste Søndag hvor enkelte var blevet indmeldte. Han foreslog at godkende denne Klubs Existens hvilket skete. 33 Arup havde allerede på et møde med de jødiske skræddere den 2. juni godkendt klubben. Den jødiske Skrædderklub blev en af de centrale organisationer, som de russiske jøder skabte i deres integrationsproces. Den var aktiv et godt stykke ind i mellemkrigstiden og var, efter de grundlæggende faglige kampe var overstået, ikke mindst en kulturel organisation, som støttede en socialistisk, jiddishistisk kulturpolitik. Det var en politik, som byggede på at jiddish var det jødiske sprog i modsætning til zionisterne, som ville have det bibelske hebraisk som jødisk modersmål. Skrædderklubben konstituerede sig henover sommeren 1912, og i august kunne den

9 DE JØDISKE SKRÆDDERE I KØBENHAVN holde sit første offentlige møde. I den anledning udsendte man et opråb i plakatstørrelse trykt på jiddish: Yidishe snayder fertaydigt zikh zelbst! [Jødiske skrædder forsvar jer!] På mødet den 4. august åbnede formanden Yitskhok Asinovski mødet og gav ordet til kammerat Anna [Mironovna]. Hun talte om arbejdernes erfaringer med organisation og om den danske arbejderbevægelse. Hun opfordrede alle herre- og dameskræddere til at melde sig i fagforening (langt bifald). 34 Materiale i Skrædderforbundets arkiv viser, at man især kæmpede mod, at mestrene gav de jødiske skræddere den lavere kvindeløn for herreskrædderi. Både i 1913 og i 1915 forsøgte forbundet at få foretaget mægling, så mestrene holdt op med denne form for underbetaling. Skrædderforbundet syntes imidlertid det gik lige lovlig langsomt med at organisere de jødiske skræddere. På den internationale skrædderkonference i Wien i juli 1913 agtede forbundet, at rejse Spørgsmaalet om, hvad der kan gøres for at modarbejde den Smudskonkurrence som de russiske Jøder forvolder vort Fags Udøvere over hele Verden. På konferencen fortalte Arup de delegerede, at skræddernes organisationsprocent i Danmark var ca. 80: Procentantallet har tidligere været højere, men er forringet ved Indvandringen af russiske Jøder, der ikke er til at organisere, og som i Antal af omkring 300 beskæftiges i København. I Provinsen har dette Folkefærd, som er en Kræftskade for vort Fag, ikke kunnet faa Fodfæste, hvorfor Procentantallet af organiserede ogsaa er større der, ja nærmer sig stærkt til 100 pct, fordi vi der, igennem kollektiv Overenskomst, har obligatoriske Værksteder. Medens vi omtaler de russiske Jøder, er det nødvendigt at oplyse, at de overalt arbejder under vore Tariffer, og i flere Tilfælde er optraadte som Skruebrækkere. 35 Men faktisk blev det budskab, Arup fik med sig hjem fra konferencen, meget opmuntrende. Tyskerne kunne fortælle, at der havde været lignende problemer i Tyskland: I Berlin er nu de tidligere Vanskeligheder saa godt som forsvundne, omtrent alle fra Galizien kommende Jøder er organiserede. Amerikas Repræsentant meddelte, at 65 pct. i hans Organisation er Jøder. Han selv er indvandret russisk Jøde. Det bedste organisatoriske Resultat vilde man faa, hvis man i selve Jødernes Rækker kunde finde en brugbar Kraft, som kan tale til dem i deres Modersmaal og kender deres Vaner og Sæder. Han var af den Overbevisning [ ] at naar først de russiske Jøder er organiserede, saa holder de ogsaa fast ved Organisationen. Arup spurgte hertil, om det ikke mest var fabriksarbejde, de udførte i USA, hvilket den amerikanske repræsentant besvarede bekræftende. Derved forstaar man bedre, at de ere blevne organiserede, kommenterede Arup. 36 Inden Arup eller fagforeningen i København kunne nå at udmønte de udenlandske erfaringer i handling, fik de et nyt problem at tænke over. I Jødisk Skrædderklub opstod der en konflikt, som i sin kerne var paradigmatisk for mange andre konflikter, som indvandrerne kom ud i. Ifølge en artikel som den første formand for klubben, Asinovski, skrev til Sammenslutningens blad 37 gik det meget godt det første halve år. Men man fik mest fat i de socialistiske skræddere, og det førte til kampvalg og konflikter, som blev forelagt bestyrelsen i fagforeningen. Ifølge fagforeningens forhandlingsprotokol var sagen meget indviklet og ikke godt at sige hvem der havde Ret i sin Opfattelse af Forholdet. Ifølge Asinovski drejede striden sig om, hvorvidt en jødisk skræddermester kunne være medlem af klubben. Formelt set kunne man ikke være medlem af fagforeningen, hvis man var mester. Men de jødiske skræddere arbejdede ofte hjemme og hyrede så nogen gange andre til at hjælpe sig. Var de så mestre? Det mente de mere socialistiske. Asinovski beskriver sin modparts, hr. Ayzenbergs, indlæg på mødet med fagforeningens bestyrelse således: Da hr. Ayzenberg havde præsenteret de jødiske skræddere holdt han en tale. Her hørte man, hvordan en jøde kan binde andre jøder til skam-

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR støtten. I sin tale skreg han: Jøderne har lavet en jødisk klub, så skal de gå i den jødiske synagoge! og ikke komme til os med deres jødiskhed. Vi er arbejdere og kender ikke til nationer. Kunne man være jøde uden at gå i synagoge? Fandtes der en national identitet som var jødisk? Det ord Ayzenberg bruger for jødiskhed, yidishkayt, betyder dels jødiskhed og samtidig åbner det til en kæmpe diskussion om netop muligheden for en ikke-religiøs jødisk identitet, som kunne være zionistisk, socialistisk eller kulturel eller kombinationer heraf. Ayzenberg var tilsyneladende en talsmand for den modernistiske opfattelse, at med industrisamfundet og de kapitalistiske sociale relationer var der ikke plads til andet end kapitalister og arbejdere. Jødiske arbejdere og jødiske kapitalister var en historisk uting. Asinovski fremførte på sin side, hvor få mestre der var i klubben, og at alle de jødiske foreninger, herunder Sammenslutningen, som var en slags overforening, agiterede for den jødiske skrædderklub. Uenigheden gik altså ikke på, om man skulle organiseres fagligt, og Asinovski sluttede da også af med en bred appel til alle om at indmelde sig i klubben og dermed i fagforeningen. Uenigheden gik på, om det jødiske var et princip, der gjorde, at man godt kunne have et par mestre med, selvom det egentlig gik imod princippet i den faglige organisering, og dermed kunne man sige, at Asinovskis stilling i højere grad tog hensyn til, at de jødiske skræddere endnu ikke var blevet moderne lønarbejdere, men var en slags overgangstype. Og samtidig mente han formentlig, at yidishkayt var rigeligt substantiel til at begrunde en jødisk national identitet. 38 En agitator Erfaringerne fra den internationale skrædderkonference udmøntede Arup i ideen om, at ansætte en agitator som i særlig grad skulle tage sig af de jødiske skræddere. Han begrundede det i en interessant artikel i fagbladet, hvor han analyserede udviklingstendenserne indenfor faget. De gik jo mod fabrikation af tøj. Han nævnte bl.a. det helt nye område, børnekonfektion. Tidligere havde børnetøj været husmorens opgave, men nu ønskede mange at købe det færdigsyet. Hans konklusion var, at man skulle ansætte en sekretær, hvis arbejde skulle være: Agitere paa Lagrene, agitere blandt Russerne, kort sagt trænge ind i de Misforhold, der eksisterer i vort Fag i en altfor uhyggelig Grad. 39 Men forslaget vakte stor modstand i forbundet. Der var både modstand mod Arups måde at introducere forslaget på uden diskussion og mod selve ideen. Dansk Skrædderforbund var som næsten alle andre forbund bygget op af en stor og stærk Københavns-afdeling og en mængde mindre provinsafdelinger, og selvom Københavnsafdelingen i nogle forbund udgjorde halvdelen af medlemmerne, var provinsen altid stærkest på kongresserne, fordi den havde flest delegerede. Hermed sikrede man, at det industrielt mest udviklede København ikke løb med forbundets interesser. Hos skrædderne boede en tredjedel af medlemmerne i København. Arup mødte modstand både fra provinsen og fra dele af Københavns afdeling, som var under syndikalistisk indflydelse. Det førte til en ekstraordinær kongres februar 1914, hvor det kom til kampafstemning om, hvorvidt agitatorspørgsmålet skulle til urafstemning. Denne afstemning vandt Arup, hvorefter han fik flertal også for sit forslag om en agitator. 40 Som agitator ansatte forbundet Hans Jakobsen, som arbejdede sammen med Jødisk Skrædderklub. Han skrev flere artikler i Sammenslutningens blad Yidishe gezelshaft. Hans første anke var, at de jødiske skræddere udviste for lidt forståelse for, at fagforeningen kæmpede for deres livsinteresser. Den største del havde endnu ikke indmeldt sig i klubben og fagforeningen. De havde endda modarbejdet fagforeningen ved at gå under priskuranten og ved at indføre hjælpearbejdere i hjemmearbejdet. Han nævnte, at der igen havde været vrøvl med uniformer til DSB, hvor 10 jødiske skræddere havde arbejdet som skruebrækkere og under tariffen. Endelig nævnte

11 DE JØDISKE SKRÆDDERE I KØBENHAVN Skrædderværksted hos familien Rosenbaum ca (Foto: ukendt kilde) han konfektionsarbejdet (lagerabejde), hvor kvindetariffen lå 25% under den mandlige: Flere steder arbejder jødiske skræddere med mandearbejde, men får kvindeløn. De [mestrene] tør ikke give mændene kvindearbejde med hjem og kræver, at deres koner skal hente det. Og det har de jødiske skræddere gjort i massevis. Hvad opnår man? At få 25 % mindre for sit arbejde. Forbundet vil helst ikke bruge strenge midler overfor de jødiske skræddere, men det kan blive nødvendigt, hvis ikke alt dette hører op. 41 Hans Jakobsen gjorde et ihærdigt arbejde. Der blev afholdt mange møder i løbet af 1914 og Han udsendte flere løbesedler på jiddish, som blev spredt blandt skrædderne. 42 Hans arbejde ser ud til at have båret frugt. I forbundets arkiv ligger en liste, formentlig fra 1912, over jødiske medlemmer med 54 navne. En anden liste dateret er på 162. Det er jo en ganske stor fremgang for den jødiske skrædderklub. Men når fagforeninger i Danmark regnede med en organisationsgrad på op imod 90%, og der måske var 500 jødiske skræddere, så taler vi om en organisationsgrad på ca. 32%. I en artikel i Yidishe folksshtime prøvede en anonym skribent at ridse problemet op. Der er ca. 500 jødiske skræddere i København, hedder det her. Den jødiske arbejderstand er skræddere. Tæller man kvinderne, de ældre børn og svendene med, kommer man op på arbejdere. De er en stor lykke for ethvert land og også for Danmark. Ikke mindst hæren nyder godt af de jødiske arbejdere, når de skal have syet tøj. Det er klart, at de danske fagforeninger er interesserede. Nu er det underlige, at flertallet af de jødiske

12 12 ARBEJDERHISTORIE NR skræddere ikke tilhører foreningen. Det skyldes at fagforeningen ikke vil have, at de har ansatte, de må kun arbejde alene. Fagforeningen betegner også de jødiske skræddere som skruebrækkere, men det er forkert. Artiklen slutter med at omtale den strejke, som sikkert vil komme i begyndelsen af 1916, og man vil da finde den jødiske arbejder som en støtte for sine fag-kammerater. 43 Strejke Fagforeningen kommenterede udsigten til strejke 14 dage senere. Den lagde op til strejke for at gøre det muligt at få en løn, man kan leve af. Men mange jødiske skræddere er ikke medlemmer. De må nu melde sig ind, for de skal have været medlemmer i 3 mdr. for at få understøttelse under strejken. Hvis de vil undgå at blive skruebrækkere, må de støtte sig selv og fagforeningen. Indlægget blev fulgt af en kommentar fra redaktionen om, at udtrykket skruebrækker mod ærlige jødiske skræddere er, en bilbl, en blodanklage. Ingen jødisk skrædder er skruebrækker, og kommer det til en strejke vil man se, at de vil kæmpe på skræddernes side. 44 Sammenslutningen af alle russiske jøder i København var bekymret over udsigten til at en tilstundende konflikt på arbejdsmarkedet ville skabe en konflikt mellem jødiske og danske arbejdere og indkaldte derfor den 2. januar 1916 til et møde om sagen. Det hed i indkaldelsen, at der taltes meget om de jødiske skræddere i fagforenings- og socialdemokratiske kredse, så man må håbe at de jødiske skræddere, dvs. flertallet af den russisk-jødiske befolkning i København forstår, at de bør melde sig ind. 45 Mødet var velbesøgt, og salen var overfyldt. Medlem af Centralbureauet, ledelsen af Sammenslutningen, Lichten og skrædderen Asinovski talte på jiddish, mens Hans Jakobsen, forbundets agitator, talte på dansk. Til slut blev der, på forslag af Centralbureauet enstemmigt vedtaget en resolution: Forsamlingen anerkender: den store vigtighed for de jødiske skræddere i København i at indtræde i Skræddernes Fagforening for dermed at hjælpe den organiserede danske arbejderklasse i sin berettigede økonomiske kamp, som den dagligt fører under svære vilkår; i øjeblikket, som er meget alvorligt ikke kun for de jødiske skræddere men for hele arbejderklassen i almindelighed hviler der en dobbelt pligt på de jødiske skræddere for snarest at indtræde i den danske arbejderklasses rækker og bortvaske den plet, som kan falde på os, hvis vi stiller os i vejen for den danske arbejderklasses berettigede kamp; derfor er det en pligt at være medlem af fagforeningen og at stå solidarisk med vores danske kammerater. 46 Strejken startede den 1. februar 1916, og det ser ud til, at forudsigelsen i Yidishe folksshtime, at de jødiske skræddere ville støtte den, holdt stik. I hvert fald er der ingen udsagn, der tyder på det modsatte. Den omfattede lagerarbejdet (dvs. konfektion) og en række udvalgte værksteder, områder hvor der var særlig mange jødiske skræddere. Forligsmanden fremsatte forslag til overenskomst, som imidlertid blev forkastet den 5. februar, og strejken fortsatte. Arbejdsgiverforeningen varslede lockout mod fra den 23. februar. Under strejken besluttede hovedbestyrelsen på et møde, at der foreløbig en Gang hvert Kvartal, med Fagbladet skal følge et Uddrag af Fagbladets Indhold, oversat til Jødisk. Dette Uddrag vil komme til at bestaa af de vigtigste Ting, der i den mellemliggende Tid er passeret i Faget, navnlig inden for Lager og Leverancebrancherne, som jo ere dem hvor den jødiske Arbejdskraft fortrinsvis anvendes. Det er ogsaa Hensigten at aabne Adgang for vore jødiske Medlemmer til at kunne komme til at skrive i Bladet paa deres eget Sprog, og da vi ved at flere af disse sidder inde med Evner i den Retning, imødeser vi gerne indsendte Artikler om faglige Spørgsmaal, og af agitatorisk Tilsnit. Grundlaget for denne Beslutning af Hovedbestyrelsen har været at der for Tiden findes c. 200 jødiske Medlemmer i Fagforeningen, og er det

13 DE JØDISKE SKRÆDDERE I KØBENHAVN vort Haab at de ville vise sig stabile og blive staaende som Medlemmer ogsaa naar nu Strejken er afsluttet. 47 Ledelsen af Jødisk Skrædderklub indkalder til møde den 17. maj 1914 under overskriften: Jødiske skræddere, forsvar jer! Mødet ville blive afholdt i Rømersgade 22 i den lille sal og fagforeningens agitator ville tale. (KB småtryk) Vedtagelsen stillede i udsigt, at blev der organiseret flere jødiske skræddere, ville tillægget kunne komme med hvert nummer. Samtidig vedtoges det, at den nye priskurant skulle trykkes på jiddish. Man kan tage denne vedtagelse også som et udspil til de jødiske skræddere, både som tak for deres opslutning til strejken, men også som et udtryk for nervøsitet for om deres evne til at holde ved. Den 21. februar blev der lavet en forligsskitse. På en generalforsamling den 23. februar forkastede de københavnske skræddere skitsen. Forbundet indkaldte, presset af lockouten som var blevet udsat og udsat, en ekstraordinær kongres den 28. februar, som med 96 mod 69 besluttede at sige ja. Strejken blev herefter sluttet. 48 At ikke alle var begejstrede fremgår af, at der blev indkaldt til protestmøde den 6. marts, hvor bl.a. syndikalistlederen Chr. Christensen skulle tale. 500 kom til mødet og vedtog en resolution, som udtalte sin Foragt for den Maade på hvilken Lagerskræddere, Syersker og Støberiarbejdsmænd er tvunget i Arbejde. 49 Social-Demokraten var meget bekymret over den syndikalistiske agitation og offentliggjorde på lederplads i fem på hinanden følgende numre et voldsomt angreb på de skuffede Ærgærrigheder, hellige Separatister, Fusentaster [ ] de professionelle syndikalistiske Smædere. 50 Det kom også til en hel række møder arrangeret af både fagforeningen og Jødisk Skrædderklub i kølvandet på strejken. Det kulminerede med ekstraordinær generalforsamling hos lagerskrædderne og hos de kvindelige herreskræddere den 15. marts. Men et forsøg på at vælte bestyrelserne løb ud i sandet. Social-Demokraten gav udtryk for sin tilfredshed med, at det syndikalistiske forsøg var blevet standset, 51 mens Solidaritet kunne bevidne at mødet hos de kvindelige skræddere var blevet sluttet ved, at lyset blev slukket af forkvinden, efter hun havde talt. 52 Vi kender ikke eksempler på de lovede jiddishe uddrag af skræddernes fagblad. Tilsyneladende har intet bibliotek gemt dem, hvis de nogensinde er blevet trykt. Med hensyn til priskuranten på jiddish, så kom den ikke af sig selv. I fagforeningsbestyrelsens protokol hedder det: Fra den jødiske Klub var stillet Forslag til Bestyrelsen om at lade Lagerpriskuranten oversætte og trykke paa Yddichs [sic] Sprog det overdroges Formanden nærmere at konferere med vedkommende Klub og Trykker og hvis han fandt at Omkostningerne ikke var altfor store da at tiltræde Forslaget. 53

14 14 Afslutning Strejken i 1916 var Skrædderklubbens ilddåb. Der er stadig de følgende år forskellige opråb til skrædderne om at holde sig til de danske regler, men omkring 1918 ser det ud som om skrædderne har tilpasset sig til det danske arbejdsmarked, og deres fagforening har fået dem organiseret. En del blev småmestre og gik ud af klubben. Jødisk Skrædderklub blev imidlertid fra omkring 1918 tillige en kulturel forening, som afholdt skovture, musikalske aftner, opførte teaterstykker og viste film. Et eksempel kunne være den 28. marts 1920, hvor der i Harmoniens lille sal blev indkaldt til en familie-fest med et højst interessant litterær-musikalsk program. Ifølge referatet holdt formanden Nokhum Klass åbningstalen. Der var: underholdning ved: Kalman Merklin og Josef Goldstein (duet for mandolin), fru Bilavski (deklamation), M. Anshelovitsh (sang), hr. Bilavski (oplæsning og deklamation) ledsaget på klaveret af frk Julie Leiserovitz, fru Shulenburg og hr. B. Butsinski. Leo Feigenberg holdt festtalen. Senere i en dansepause, læste hr. Klass en levende avis med navnet Sher un nodel med et materiale, som havde forbindelse til skrædderlivet i almindelighed og til de lokale forhold i særdeleshed. I aftenens løb blev der udloddet et billede af [den kendte jiddishe digter] I.L. Peretz, som blev vundet af nr. 96. Til begyndelse og afslutning sang man Internationale. De fremmødte morede sig godt. 54 Avisen Sher un nodel (Saks og nål) var trykt og blev uddelt til festen. Det lille blad på 8 sider har overlevet og er et lokalt vittighedsblad, som der sikkert er blevet leet meget af til festen. Blandingen af musikalsk og litterær underholdning kombineret med bal var et meget almindeligt format på en fest i jødiske indvandrerkredse. Skrædderklubben eksisterede endnu i 30erne. Efter anden verdenskrig var der ingen selvstændig organisering af de jødiske skræddere; de var blevet integreret og deres børn var på vej ind i assimilationen. ARBEJDERHISTORIE NR Noter 1. Københavns Politi, 2. politiinspektorat, , Centraltilmeldingsbureau for Udlændinge, Landsarkivet for Sjælland mv. 2. Cordt Trap: Jøderne i København efter Folketællingslisterne af 1906, Nationaløkonomisk Tidsskrift 1907/s Cordt Trap: De russiske Jøder i København, Nationaløkonomisk Tidsskrift 1912/s Cordt Trap: Russiske og krigsindvandrede Jøder i København efter Folketællingen 1916, Nationaløkonomisk Tidsskrift 1917/s Cordt Trap: Russiske Jøder i København i 1921, Tidsskrift for jødisk Historie og Literatur, /s H. Colding Jørgensen: Jøderne i Danmark omkring 1931, Nationaløkonomisk Tidsskrift 1934, s Da undersøgelsen fra 1931 gælder alle jøder, kunne man, da de russiske jøder udgør ca. halvdelen, mene at tallet realistisk burde være det dobbelte. 8. Nora Levin: While Messiah Tarried. Jewish Socialist Movements , New York 1977, s Lea Malmin: 100 år siden far blev født, Jødisk Samfund 12/ Skræddernes Fagforening, København. Forhandlingsprotokol Bestyrelsesmøde , ABA. 11. Agnes Reym: De russiske Jøder i København, Hver 8. Dag, Udenlandsk Arbejdskraft i Faget, Dansk Skrædderforbund 3/marts Dansk Skrædderforbunds Medlemsblad 1/jan Protokol over DSF 12. Kongres , Dansk Skrædderforbunds Medlemsblad 9/sep Leverancerne til Statsbanerne, Dansk Skrædderforbunds Medlemsblad 10/sep Villiam P. Arup: Statsbanernes Uniformer. Schilder, Rahbecksalle 32, som Voldsmand, Social-Demokraten Bent Blüdnikow skriver i Immigranter. Østeuropæiske jøder i København , Kbh. 1986, s. 126, at (note 50) hans fremstilling hviler på en række artikler i Socialdemokraten mellem marts 1911 og april Der er imidlertid af gode grunde ingen artikler før den Et af de gale gæt, som karakteriserer Blüdnikows bog. 17. Villiam P. Arup: Statsbanernes Uniformer. Schilder som Hovedleverandør, Social-Demokraten Villiam P. Arup: Statsbanernes Uniformer. Schilders Tilbud, Social-Demokraten Villiam P. Arup: Vore Fagforeninger, Social-Demokraten Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget , sp. 131f og sp. 783f.

15 DE JØDISKE SKRÆDDERE I KØBENHAVN Villiam P. Arup: De russiske Jøder, Dansk Skrædderforbunds Medlemsblad 11/nov Dos vokhen blat Z l b: A tsayt frage. A lebendige tsayt in Kopenhagen!, Dos vokhen blat Villiam P. Arup: Statsbanernes Uniformer. Strejken hos Ole Hansen, Social-Demokraten Den skrev Arup dog, at den ene var en fejltagelse. 26. Adolf Kolenius: Vokhendiges, og Anna Mironovna: Rusishe yiden als shtrayk-brekher, Di yugend shtime Villiam P. Arup: Statsbanernes Uniformer. Strejken hævet hos Ole Hansen, Vendersgade, Social-Demokraten samt Di yugend-shtime Aage Hermann: Schilders Uniformer og Tuberkuloseloven, Social-Demokraten Resolutsie fun Yidishe folks ferayn , Dos vokhen blat Villiam P. Arup: W. Schilders Skruebrækkerkorps, Social-Demokraten Dansk beklædningsarbejderforbund, ks. 77, læg: Russiske jøder , Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA). 32. Di shnayder komisie fun Bundishen ferayn: Der shnayder-shtrayk iz gevonden, Di yugend shtime Skræddernes Fagforening, København, Forhandlingsprotokol , bestyrelsesmøde , ABA. 34. Vegen dem ferzamlung fun Yidishen shnayder klub , Dos vokhen blat Den internationale Skrædderkonference i Wien , Dansk Skrædderforbund 6/ juni Den 6. internationale Skrædderkonference, Dansk Skrædderforbund 9/sep Dvs. Sammenslutningen af alle russiske Jøder i København. 38. Skræddernes Fagforening, København, Forhandlingsprotokol , Bestyrelsesmøde , ABA; Asinovski: Der idisher shnayder-klub in Kopenhagen, Yidishe gezelshaft Villiam P. Arup: Ansættelsen af en Agitator og Sekretær, Dansk Skrædderforbund 1/jan Dansk Skrædderforbund 2/feb. og 3/marts Hans Jakobsen: Tsu di yidishe shnayder, Yidishe gezelshaft og Til de jødiske Skræddere, Dansk Skrædderforbund 2/feb og Til de jødiske Skræddere i København, Dansk Skrædderforbund 10/okt Begge blev oversat paa Jødisk [dvs. jiddish], trykt og uddelt i ca. 400 Eksemplarer i København. 43. Der shnayder-fakh, Yidishe folksshtime Kumt a shnayder-shtrayk? Yidishe folksshtime Shnayder-ferzamlung, Yidishe folksshtime Di shnayder-ferzamlung, Yidishe Folksshtime Til de jødiske Medlemmer af Dansk Skrædderforbund, Dansk beklædningsarbejderforbund, Kasse 77, Læg: Russiske jøder , ABA. 48. Social-Demokraten 22., 23. og Solidaritet 4. og En ung Arbejder: Syndikalister I-V, Social-Demokraten Lagerskrædderne og Oppositionen i Anledning af den nye Overenskomst, Social-Demokraten Skræderne, Solidaritet Skræddernes Fagforening, København, Forhandlingsprotokol , Bestyrelsesmøde , ABA. 54. Dos vokhen blat og Abstract Morten Thing: The Jewish Tailors in Copenhagen , Arbejderhistorie 1/2008, pp In the years from there were possibly 12,000 Russian Jews who lived in Copenhagen for a short or longer period of time. Approximately 3,000 settled down in the city. A very large number of them were tailors who had little experience of the labour culture in the country/metropolis. They were unorganized and produced work under the going rate. This in turn resulted in a fierce conflict between Danish and Jewish tailors. The article describes how the local section of the Bund, the organisation of Jewish social democrats, responded to the consequent crisis through amongst other things a particular effort to organize the Jewish tailors. Morten Thing, forskningsbibliotekar, dr.phil. Roskilde Universitetsbibliotek

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Formålsparagraf: Fagforeningens formål er i samvirke med Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning og Serviceforbundet at søge alle, der

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen D A G S O R D E N 1. Valg af dirigent 2. Beretning for 1982 3. Regnskab for

Læs mere

Lidt mere 1920-historie fra de første 25 år Af: Bjarne Holm, JG Stilladser, Kbh.

Lidt mere 1920-historie fra de første 25 år Af: Bjarne Holm, JG Stilladser, Kbh. Lidt mere 1920-historie fra de første 25 år Af: Bjarne Holm, JG Stilladser, Kbh. Overenskomstmæssigt foregik der hele tiden en udvikling. Allerede otte måneder efter klubbens start tages forhandlingsprotokollen

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

GLÜCKSTADT OG ALTONA

GLÜCKSTADT OG ALTONA ANKOMSTER At være parat til at flytte ligger ikke jøder fjernt, for den fælles hukommelse i det jødiske samfund er i høj grad historien om vandring. Den bibelske beretning om Moses, der ledte israelitterne

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Eurasier Klub Danmark

Eurasier Klub Danmark Eurasier Klub Danmark Stiftet den 09. september 2007 Samarbejdende specialklub med Dansk Kennel Klub Referat af: Generalforsamling i Eurasier Klub Danmark Tid: 31. maj 2014, kl. 17.00 Sted: Kennel Tværskov,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

MØNSTERLOVE for afdelinger under Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Kapitel I Navn og hjemsted

MØNSTERLOVE for afdelinger under Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Kapitel I Navn og hjemsted MØNSTERLOVE for afdelinger under Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund Kapitel I Navn og hjemsted Stk. 1 Afdelingens navn er 1 Stk. 2 Afdelingen har hjemsted i kommune. Stk. 3 Særbestemmelser skal i alle

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den 22. oktober 2013.

Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den 22. oktober 2013. 14. august 2014 Endelig udtalelse Mæglings- og klageinstitutionen Klager 3F Indklagede - Greenpeas Enterprise ApS Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr.

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr. Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Med venlig hilsen Ole Maltesen ----- Videresendt af Ole Maltesen/VAB - 02-12-05 11:12 ----- Anette Degn Til:

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Ad punkt 2.3.3. Køkkenfaciliteter

Ad punkt 2.3.3. Køkkenfaciliteter FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 29. marts 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 11. december 2002 af Arresthuset i Helsingør. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Hareskovbys første børnehave 50 år

Hareskovbys første børnehave 50 år 1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første

Læs mere

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 MØDEREFERAT Mødedato og tid 31. August 2010 Sted Arlafoods Kruså Mejeri Mødedeltagere Fra Ole O. Madsen Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 Rundvisning på Kruså

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

GENERALFORSAMLINGSREFERAT ---------------------------------------------------

GENERALFORSAMLINGSREFERAT --------------------------------------------------- Ejerforeningen Sølvgade 102 104 1307 København K www 1307.dk Side 1 af 6 GENERALFORSAMLINGSREFERAT --------------------------------------------------- År 2010, onsdag den 20. januar kl. 18.00 afholdtes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Alssund Y s Men s Club

Alssund Y s Men s Club Alssund Y s Men s Club Årgang 2015 2016 Udgivelsesdag den 14. oktober nummer: 4 Redaktør Inger-Lise Hansen E-mail: inger-lise@ilos.dk Jeg vil gerne modtage indlæg til bladet Hvornår var det nu det var?

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand StilladsInformation nr. 73 - oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 1997-1998

Bestyrelsens beretning for året 1997-1998 29. april 1998 Bestyrelsens beretning for året 1997-1998 Når vi tænker tilbage på året der gik er der ting vi altid vil huske dette år for. Den engelske dronning satte mere end nogen anden ord på dette

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Forretningsorden. Organisationsbestyrelsen

Forretningsorden. Organisationsbestyrelsen Forretningsorden Organisationsbestyrelsen Godkendt af organisationsbestyrelsen 13-08-2012 Indhold 1. Organisationsbestyrelsens ansvar... 3 2. Prokura m.m.... 3 3. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom....

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Beretning. Regnskab. Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling.

Beretning. Regnskab. Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling. Beretning Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling. Regnskab Faktiske udgifter for 2013 Arbejdsplan 2014 for Snedker- Tømrernes Brancheklub

Læs mere

3) Hvordan fik I overhovedet kendskab til medarbejderkontrakterne - altså hvad fik jer til at starte historien?

3) Hvordan fik I overhovedet kendskab til medarbejderkontrakterne - altså hvad fik jer til at starte historien? -------------------------------------- Jens Anton Tingstrøm Klinken Mobil: 40 53 78 20 Mail: jat@klinken.dk Fra: Rikke Christensen [mailto:rikke444@msn.com] Sendt: 26. marts 2012 17:36 Til: jat@klinken.dk

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere