Tilsynsrapport Lyngby-Taarbæk Kommune. Kvindehuset i Lyngby. Anmeldt tilsyn April 2011 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lyngby-Taarbæk kommune Tilsynsrapport Lyngby-Taarbæk Kommune Kvindehuset i Lyngby Anmeldt tilsyn April

2 Indholdsfortegnelse Overordnet Fysiske rammer Pædagogik Hverdagsliv Organisatoriske og personalemæssige forhold Særligt fokusområde: Brugerinddragelse Særligt fokusområde: Internt samarbejde og kommunikation bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Medicinhåndtering Magtanvendelse og konflikthåndtering Særligt fokusområde Særligt fokusområde: Brugerinddragelse Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Belægning Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Eksternt samarbejde Særligt fokusområde Internt samarbejde og kommunikation Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Lyngby-Taarbæk Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Kvindehuset i Lyngby. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer, samt skriftligt materiale om tilbuddet. Ifølge aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune indgår der to fokusområder i tilsynet; Brugerinddragelse og Internt samarbejde og kommunikation Overordnet Det overordnede indtryk af Kvindehuset i Lyngby er, at der er tale om et velfungerende tilbud til voldsramte kvinder og deres børn. Der er stærkt fokus på kvalitetssikring og optimering af den tværfaglige indsats med henblik på at hjælpe kvinder og deres børn til at leve en tilværelse uden vold Fysiske rammer Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og at der eksisterer høje standarder for rengøring og indretning. Tilsynet bemærker, at renovering af de udvendige trapper er højst påkrævet, og at forstander har taget initiativ til at kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune vedrørende dette Pædagogik Det er tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og metoder er velegnede til målgruppen, og kan konstatere, at der angives en høj effektrate af det målrettede arbejde. Tilsynet vurderer, at de pædagogiske opholdsplaner udgør et dynamisk og målrettet arbejdsredskab, der understøtter det tværfaglige samarbejde. Der arbejdes systematisk med udarbejdelse, opfølgning og evaluering af de pædagogiske opholdsplaner, og det er tilsynets indtryk, at der er tilfredshed med det ressource- og kompetenceorienterede koncept Hverdagsliv Det er endvidere tilsynets, at kvinderne og børnene i Kvindehuset tilbydes en sikker og god hverdag, som er tilrettet den enkelte families behov. Kvindernes deltagelse i Livsgruppen bidrager positivt til kvindernes erkendelse af egen situation, som afsæt for at bringe sig selv og egne børn ud af et liv med vold. Samtidig er der relevant fokus på sund mad, kost og motion, og medarbejderne motiverer kvinderne og børnene til at leve så sundt som muligt. Sprogbrug og omgangsformer på Kvindehuset er præget af faglighed, respekt og anerkendelse samt en høj grad af moral og etik i dialogen med kvinderne om de vanskeligheder, som kvinderne oplever. I forlængelse af dette, bemærker tilsynet, at Kvindehuset er ved at udarbejde en etikpolitik Organisatoriske og personalemæssige forhold Tilsynet kan konstatere, at der findes beskrivelser af de overordnede rammer for arbejdet, i form af virksomhedsplan og Håndbog for ansatte i Kvindehuset. Tilsynet bemærker, at der i relation til kvindernes egenbetaling tilsyneladende eksisterer en budgetmæssig udfordring, som forstander søger at løse. 2

4 Tilsynet vurderer, at personalesituationen er kendetegnet ved stabilitet og kontinuitet samt lavt sygefravær. Personalets sygefravær håndteres relevant, idet der søges individuelle løsninger på evt. længerevarende sygefravær. Der er desuden relevant fokus på arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold. Det er tilsynets indtryk, at der overordnet set er en god sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov. I forlængelse af dette, er det tilsynets, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling, herunder Kempler uddannelse, deltagelse i temadage, fast tilbud om supervision samt i form af sidemandsoplæring. Derudover har forstander taget initiativ til et kvalitetssikringsprojekt med henblik på senere akkreditering. I relation til dette, bemærker tilsynet, at medarbejderne har positive forventninger til arbejdet med kvalitetssikring af egen praksis. Tilsynet vurderer endvidere, at det eksterne samarbejde generelt er velfungerende og bredspektret Særligt fokusområde: Brugerinddragelse Tilsynet vurderer, at personalet arbejder med at inddrage kvinderne i alle relevante forhold, såvel på et formelt plan som i hverdagen, og at arbejdet tilrettes den enkelte families behov Særligt fokusområde: Internt samarbejde og kommunikation Det er tilsynets, at der generelt eksisterer et godt internt samarbejde oppebåret af en respektfuld kommunikation og omgangsform. Det er samtidig tilsynets, at personalegruppen er præget af en stor faglig interesse, og af nysgerrighed for at lære mere om hinandens praksis. I forlængelse af dette, er det tilsynets, at den nye supervision, temadagene og fokus på kvalitetsudviklingsarbejdet vil/kan medføre, at medarbejderne opnår langt større kendskab til hinandens praksis, og at det åbner op for nødvendigheden af at stille spørgsmål til hinandens praksis. Endelig er det tilsynets, at det interne samarbejde i et vist omfang har været/er påvirket af besparelser, og de heraf afledte nedskæringer i udvalgte medarbejderes arbejdstid. Tilsynet anbefaler, der er skærpet opmærksomhed på fortsat at sikre et velfungerende informationsflow i hele personalegruppen, i relation til de medarbejdere, der er blevet skåret i tid. Ansvaret for dette påhviler såvel medarbejdere som ledelse. 3

5 1.2 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. 1. Tilsynet bemærker, at renovering af de udvendige trapper er højst påkrævet, og at forstander har taget initiativ til at kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune vedrørende dette. 2. Tilsynet bemærker, at kvinderne udtrykker ønske om, at der ind imellem var mulighed for at få passet egne børn af personalet. 3. Tilsynet bemærker, at Kvindehuset er ved at udarbejde en etikpolitik. 4. Tilsynet bemærker, at der i relation til kvindernes egenbetaling tilsyneladende eksisterer en budgetmæssig udfordring, som forstander søger at løse. 5. Tilsynet bemærker, at der er positive forventninger til arbejdet med kvalitetssikring af egen praksis. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. 1. Tilsynet anbefaler, der er skærpet opmærksomhed på fortsat at sikre et velfungerende informationsflow i hele personalegruppen, i relation til de medarbejdere, der er blevet skåret i tid. Ansvaret for dette påhviler såvel medarbejdere som ledelse. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. Ingen påbud 4

6 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Slotsvænget 23 B, 2800 Kgs. Lyngby Leder Linda Dichow Kaas Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt kvindekrisecenter. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 109. Antal pladser og belægningsgrad 10 pladser. Der er belægningsprocent på 100,4 % p.t. Takst pr. døgn Ifølge Tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1664,00. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er kvinder med eller uden børn, som ikke kan bo i eget hjem på grund af fysisk og / eller psykisk vold eller trusler herom, eller har været udsat for lignende familiemæssige problemstillinger (Kilde: hjemmeside). Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: 3 socialrådgivere 4 familie- og kontaktpædagoger 5 faste nattevagter på et ugentligt timetal mellem 8 16 timer Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 6. april 2011 kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Linda Dichow Kaas, uddannet sygeplejerske med efteruddannelse i Ledelse, Kempler uddannelse i Familieterapi samt en supervisoruddannelse. Har været forstander i Kvindehuset i knapt 10 år. Pædagogstuderende, Hillerød Seminarium Familie- og kontaktperson, pædagog, er i gang med Kempler udannelsen, ansat i 17 år Socialrådgiver og pædagog, ansat i 3 år Familie- og kontaktpædagog med fokus på børnene, fx afholdelse af børnemøder, Cand. mag. i psykologi og pædagogik, ansat i 5 år 5

7 Familie- og kontaktperson med fokus på børnene, uddannet som lærer, Kempleruddannet, terapeutiske efteruddannelser, ansat i 5 ½ år Nattevagt, uddannet som pædagog og grafiker, ansat i 2 år Tilsynsførende assistent, uddannet indretningsarkitekt, ansat i 15 år. Beboere: 7 kvinder og deres børn Tilsynet blev vist rundt på stedet af forstander. Tilsynsførende Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Lise Andrén Thomsen (Specialkonsulent, cand.mag. i psykologi og pædagogik) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved det anmeldte tilsyn den 9. september 2010 (udført af BDO) blev der givet følgende bemærkninger: 1. Det bemærkes, at der er nogle uhensigtsmæssigheder omkring interaktionen mellem EKJ og Word, der muligvis kan udbedres og sikre en bedre integration mellem EKJ og den pædagogiske opholdsplan. Forstander oplyser, at der fortsat er nogle vanskeligheder omkring interaktionen mellem EKJ og Word, men p.t. udgør disse vanskeligheder ikke de største udfordringer. Der er langt mere fokus på indholdet af de pædagogiske opholdsplaner, frem for på at få det tekniske til at fungere. Det er forstanderes, at EKJ godt kan rumme funktionen med de pædagogiske opholdsplaner i den nyeste form. Det er primært forstander, der er tovholder på EKJ. 2. Det bemærkes at der er behov for kontinuerligt at orienterer kvinderne om årsager til, at personalet ikke umiddelbart kan tilbyde pasning af deres børn. Sidste år var der behov for kontinuerligt at begrunde manglende mulighed for børnepasning fra personalets side, men det var mere et tegn på et øjebliksbillede, vurderer forstander. Ydelsen som kvinderne efterspørger, er, at medarbejderne ind imellem passer deres børn. Det vil personalet gerne, hvis relationen kan bære det. Forstander oplyser desuden, at en ny skemalægning vil åbne op for muligheden for et par timers børnepasning om ugen. Forslaget til nyt skema fremlægges i maj 2011 ved en temadag for hele personalegruppen. 3. Tilsynet bemærker, at der arbejdes med at igangsætte en ny trivselsundersøgelse, som skal gøres mere anonym. Forstander oplyser, at Lyngby-Taarbæk kommune p.t. er i gang med en 6

8 trivselsundersøgelse, der kobler et fokus på ledelse og det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen løber af staben i april-maj måned. på baggrund af denne undersøgelse kan der trækkes data, der vedrører Kvindehuset. 4. Tilsynet bemærker, at den høje belægningsprocent fortsat er en udfordring idet der ofte er tale om akutte ind og udskrivninger. Forstander har været i dialog med Forvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune, og det er aftalt, at der fra 2012 max. skal være 95 % belægning fremover. P.t. er belægningsprocenten på 100,4 %, hvilket er en del af en bevidst strategi fra forstanders side. Dette sker på baggrund af erfaringer fra forrige sommer (2010), hvor der hen over sommeren var 4 ledige værelser, hvilket betød, at det blev svært at leve op til kravet om 100 % belægning. I den forløbne proces, har forstander taget direkte kontakt til de kommuner, der især henviser kvinderne til Kvindehuset for at lave individuelle samarbejdsaftaler. Ved det anmeldte tilsyn den 9. september 2010 (udført af BDO) blev der givet følgende anbefalinger: 1. Det bemærkes at der fremadrettet skal være fokus på at forebygge konflikter internt i personalegruppen. Tilsynet vurderer og anbefaler, at ny supervisor kan være med til at arbejde konstruktivt med udfordringen. Inden sidste tilsyn havde der været en intern konflikt mellem to faggrupper pædagoger og socialrådgiver om, hvordan arbejdet med kvinderne skulle fordeles. For at løsne op for situationen traf forstander en beslutning om, at der skulle skiftes til en ny supervisor, og det er sket. Den nye supervisor har fokus på løsning af opgaven, og personalet har i højere grad fået øje på hinandens kompetencer og styrker. Det betyder, at de to faggrupper nu bruger hinandens kompetencer på langt bedre vis. Pædagogerne varetager samtalerne med kvinderne, mens sagsbehandlerne primært varetager det skriftlige arbejde. Personalegruppen består af lige mange socialrådgivere og pædagoger, hvilket forstander vurderer, er optimalt. Forstander oplyser, at der aldrig har været klager, og at derfor heller ikke har været nogen siden sidste tilsyn. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på anbefalinger fra sidste tilsyn (september 2010) Opfølgning fra andre tilsyn Der er ført Brandtilsyn i oktober Ingen kommentarer. 7

9 2.3 Fysiske rammer Kvindehuset er etableret i en ældre treetagers bygning med lukket og afskærmet have. De ti beboere og deres eventuelle børn deles om tre badeværelser og tre mindre køkkener. I stueetagen er der indrettet et stort fælles spisekøkken, hvor der er fælles morgenmad hver dag, og hvor der løbende er fællesspisning. Der er terrasse med udgang til haven fra det fælles spisekøkken. I haven er der legeredskaber, blandt andet et legehus. I stueetagen er der indrettet kontor, vagtrum samt personaletoilet og bad. På 1. sal er der et mindre kontor. I kælderetagen er der indrettet et fælles fjernsyns og hyggerum samt et børnerum, som hovedsageligt benyttes med et pædagogisk formål. Rummet kan dog altid benyttes af børn i samvær med mor eller en pædagog. I kælderen er der indrettet en udslusningscafé, som benyttes til møder af kvinder, som har boet på Kvindehuset. Der er endvidere et rum, hvor kvinderne frit kan afhente brugt (og indimellem nyt) tøj, som afleveres til Kvindehuset. Der forefindes også vaske- og tørrefaciliteter i kælderen, samt depotrum med bl.a. sengetøj og håndklæder, som kvinderne låner under opholdet, barnesenge samt rygsække til børn i forskellige aldre fra Kronprinsesse Mary s Fond. Overalt ses en god rengøringsstandard, og en hyggelig pæn indretning. Ifølge forstander fokuseres der på, at de fysiske rammer altid skal være pæne, rene og hyggelige. Forstander påpeger, at de udvendige trapper trænger til renovering, og at hun har taget kontakt til Lyngby-Taarbæk Kommune vedr. dette. Tilsynet observerer, at fortrappen er delvis afspærret grundet fare for sammenskridning. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og at der eksisterer en høj standard for rengøring og indretning. Tilsynet bemærker, at renovering af de udvendige trapper er højst påkrævet, og at forstander har taget initiativ til at kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune vedrørende dette. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Overordnet bidrager Kvindehuset til at yde støtte, omsorg og husly til voldsramte eller voldstruede kvinder med og uden børn. Målsætningen er at øge kvindernes ressourcer og forbedre deres livssituation. Metodisk arbejdes der ud fra Kemplers teori og metode samt helhedssyn, samtaler og kriseintervention inspireret af Jesper Juul. Forstander beskriver, at der i arbejdet med kvinderne er fokus på styrkelse af relationerne mellem mødre og børn. Der tages afsæt i det, der sker i mødet mellem mødrene og børnene. Den primære opgave er, at kvinderne og børnene får mulighed for at tale sammen om den vold, der er foregået. 8

10 Samtalerne udspringer af det, der foregår lige nu, og kan også indebære dialog om personalets bekymring for kvinden eller børnene. Ofte medfører personalets observationer og dialog med kvinderne, at personalet udarbejder indberetninger om børnene. Der laves ikke psykologiske udredninger eller terapi, men opgaven er, at personalet taler med kvinderne om den vold, de har været udsat for. Forstander påpeger, at en væsentlig del af arbejdet er at hjælpe kvinderne til at kunne rumme den smerte, der opstår, når de gennem dialog bliver konfronteret med volden. Der er desuden fokus på, at kvinderne støttes til at samarbejde med mændene omkring børnene. Dialogen bruges til at bryde voldspiralen, der blandt andet indebærer lavt selvværd med henblik på, at kvinderne kan få øje på, at det kan lykkes at finde andre måder at fungere på. Derfor er det, der sker lige nu det væsentlige i relationen mellem mødrene og deres børn, som udgangspunkt for, at kvinderne skal finde nye måder at leve tilværelsen på, herunder være sammen med sine børn på. Der kommer kvinder fra mange forskellige kulturer. Effektraten er høj: 80 % af kvinderne flytter ikke umiddelbart tilbage til deres voldelige mænd efter endt ophold på Kvindehuset. Medarbejderne beskriver, at de altid tager udgangspunkt i kvindens aktuelle livssituation via dialog. Samtalerne tager afsæt i de oplevelser og observationer, som de gør sig. Udgangspunktet er Kempler tankegangen, hvor der er fokus på, at hvis én i familien mistrives, så har alle det dårligt. Og hvis én er symptombærer, så er alle bærere af mistrivslen. Gennem samtalerne betrygges kvinderne i, at personalet altid vil være med i processen omkring deres børn. Der fokuseres på den individuelle beboers oplevelse, og det er typisk meget forskelligt, hvordan kvinderne skal støttes. Målet er, at personalet finder de individuelle tilgange til samtaler med kvinderne. Nogle kvinder er forsigtige, mens andre hurtigt åbner sig overfor personalet, og gerne vil tale med dem om de vanskeligheder, de oplever. Personalet anvender observationer og bruger deres fornemmelser, når de sætter ord på det, som de oplever. Det er personalets, at denne tilgang har en positiv virkning i forhold til kvindernes udvikling. Personalet oplever selv, at de er gode til fra starten af en kvindes ophold i Kvindehuset, at være lyttende og rummelige overfor hele familien. Børnene deltager i visitationen. Volden italesættes, hvilket er vigtigt fordi kvinderne kan have tendens til fornægtelse over om, hvorvidt det de har oplevet er vold, af enten fysisk eller psykisk karaktér. Derudover er volden tabubelagt og her tjener italesættelsen, at kvinderne får overskud til at erkende egen situation. Den fornemmeste opgave for personalet er via rummeligheden overfor hele familien, at få dannet et billede af kvindernes vanskeligheder, som tilsammen har bragt mødrene og børnene i den konkrete situation og dernæst at støtte kvinderne i at komme videre i forløbet. Konkret arbejder personalet med rollefordelingssamtaler. Hver beboer har en pædagog og en socialrådgiver tilknyttet. Det er medarbejdernes, at det tværfaglige perspektiv skaber en helhedsorienteret tilgang. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme og metoder er velegnede til målgruppen, og kan konstatere, at der angives en høj effektrate 9

11 af den målrettede indsats Pædagogiske planer Ved indflytningen på stedet udarbejdes der en social handleplan sammen med en socialrådgiver. Heri indgår den økonomiske del, helbred, mål med opholdet etc. Kvinden deltager i udarbejdelsen af denne plan, og godkender og underskriver den. Den sociale handleplan fremsendes til kvindes socialrådgiver i hjemkommunen. Den sociale handleplan ligger til grund for opholdet og fungerer som styringsredskab under familiens ophold i Kvindehuset. Den pædagogiske opholdsplan udarbejdedes efterfølgende indenfor de første 3 uger på stedet. Det er forstanders rolle at sørge for, at alle sociale handleplaner bliver udarbejdet, og at planen indeholder konkrete målepunkter. Det er endvidere forstanders rolle at støtte medarbejderne i at få lavet den pædagogiske opholdsplan. Og endelig, at kvinderne tager ejerskab til de pædagogiske opholdsplaner. Hver kvindes pædagogiske opholdsplan drøftes i personalegruppen, indenfor en måned. Dagligt bliver de pædagogiske opholdsplaner fulgt op af dagbogsskrivning. De pædagogiske opholdsplaner udgør et dynamisk redskab, vurderer forstander. Medarbejderne indgår i et team om de enkelte kvinder, og der er en god dynamik og kvalitet i det arbejde, der laves gennem de pædagogiske opholdsplaner. Konceptet for de pædagogiske opholdsplaner er blevet til i samarbejde med eksterne konsulenter fra Gladsaxe Seminarium. Der er stort fokus på kompetencer og ressourcer, og via dialogen forsøger personalet at konstruere en ny virkelighed; at få øje på ressourcer og handlemuligheder, sammen med kvinderne. Medarbejderne beskriver, at de udarbejder de pædagogiske opholdsplaner sammen med beboerne indenfor den første periode. Medarbejderne forbereder kvinderne på, at der skal udarbejdes en pædagogisk opholdsplan, og gennem motivation støtter medarbejderne beboerne i at deltage i udarbejdelsen af den pædagogiske opholdsplan, selvom det kan være svært. Medarbejderne oplever, at de pædagogiske opholdsplaner primært fungerer som et internt pædagogisk styringsredskab, og vurderer, at det særligt er en øvelse for medarbejderne, at de pædagogiske opholdsplaner bliver synliggjort for beboerne. Medarbejderne vurderer, at de pædagogiske opholdsplaner er et godt redskab, som kan bruges målrettet. Gennem samtalerne revideres den pædagogiske opholdsplan løbende, og ved udflytningen bliver det oftest tydeligt for kvinderne, at de har opnået flere af de opsatte mål, hvilket virker understøttende for kvindernes selvforståelse og egne ressourcer. Kvinderne fortæller selv, at de alle har en pædagogisk opholdsplan. De beskriver, at det kan være svært at motivere sig selv til at deltage i udarbejdelsen af de pædagogiske opholdplaner, fordi der er så mange andre ting, der er svært. Generelt synes kvinderne, at det er godt, at der bliver lavet en plan for deres ophold. Kvinderne oplyser endvidere, at de løbende og efter behov afholder samtaler med deres kontaktpersoner. 10

12 Tilsynet vurderer, at de pædagogiske opholdsplaner udgør et dynamisk og målrettet arbejdsredskab, der understøtter det tværfaglige samarbejde. Derudover er det tilsynets, at der arbejdes systematisk med udarbejdelse, opfølgning og evaluering af de pædagogiske opholdsplaner, og at der er tilfredshed med det ressource- og kompetenceorienterede koncept. 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne beskriver, at der er fokus på sikkerhed, blandt andet via overvågning. Kvinderne skal i hverdagen selv passe deres børn og evt. følge dem i dagtilbud. Derudover skal kvinderne selv vaske tøj, købe ind og lave mad samt deltage i rengøringsopgaver på fællesarealerne. I hverdagen tilbydes kvinderne samtaler, ligesom medarbejderne kan støtte kvinderne ved at gå med dem til læge etc. Der er fast morgenmad og aftenkaffe, som medarbejderne hver morgen bager boller til. Medarbejderne motiverer kvinderne til at finde på aktiviteter, der ikke koster noget, fx gå i parken og på biblioteket. Ifølge medarbejderne er det grundlæggende vigtigt, at kvinderne lærer at tage initiativer i samværet med deres børn. Nogle kvinder tager på ture sammen, og derudover tager personalet med på ture ud af huset, fx i svømmehallen. Hver onsdag er der tilbud til kvinderne om at deltage i en Livsgruppe, som ledes af medarbejderne. Her taler kvinderne sammen om emner, der relaterer til deres situation, og ifølge medarbejderne er det ofte meget krævende for kvinderne at deltage i gruppen, fordi kvinderne spejler sig i hinandens fortællinger. Det er samtidig medarbejdernes, at Livsgruppen bidrager til at kaste lys over kvindernes egen situation, og dernæst til at komme videre og træde ud af voldsspiralen. Børnene deltager i børneklub om onsdagen, mens kvinderne deltager i Livsgruppen. Tirsdag aften er der børnemøde for de lidt større børn. Kvinderne oplever, at de får god støtte af medarbejderne, og har stor glæde af, at der er en nattevagt. I hverdagen understøtter medarbejderne, at beboerne selv lærer at håndtere eget liv og situation, fx ved at støtte kvinderne i at de selv kan ringe til sagsbehandleren. Der er således fokus på hjælp til selvhjælp, og på det individuelle perspektiv. Kvinderne fortæller, at medarbejderne er gode til at lytte til kvinderne og deres behov, og at de får god støtte af medarbejderne, også hvis de ikke lige får overholdt aftalerne, fordi de ikke magter det. Derudover beskriver kvinderne, at de får støtte til at kunne klare tingene selv, fx at kunne skrive til offentlige instanser. Børnene synes, de har en god hverdag, og fortæller at man i børnegruppen kan være med til at synge, tegne og lege. Børnene beskriver desuden, at det er nogle søde voksne, der er i Kvindehuset, og at de tager med dem på ture, fx skal alle med på en påsketur. Endelig fortæller børnene, at der er nogle regler, der skal overholdes, fx skal man være på sit værelse kl. 20 om aftenen. 11

13 Kvinderne fortæller, at de samme dag, som tilsynet er på besøg, har deltaget i Livsgruppen. De beskriver, at det er givende at deltage, men også hårdt fordi de kommer tæt på egne oplevelser, og dermed følelser, i forhold til vold. Processen opleves som hård, samtidig med at de skal kunne håndtere straks derefter at være sammen med deres børn. Kvinderne giver udtryk for, at de kunne ønske sig, at der var mulighed for børnepasning ind imellem. Tiden kunne bruges til at få afholdt møder fx i Statsforvaltningen. Praksis er p.t., at kvinderne internt aftaler, hvem der kan passe hinandens børn, hvilket forudsætter, at kvinderne internt vurderer om de andre kvinder har overskud til at passe ens eget barn. Tilsynet vurderer, at kvinderne og børnene i Kvindehuset tilbydes en sikker og god hverdag, som er tilrettet den enkelte families behov. Tilsynet vurderer endvidere, at kvindernes deltagelse i Livsgruppen og den daglige dialog bidrager positivt til kvindernes erkendelse af egen situation, som afsæt for at bringe sig selv og egne børn ud af et liv med vold. Tilsynet bemærker, at kvinderne udtrykker ønske om, at der ind imellem var mulighed for at få passet egne børn af personalet Sundhed, kost og motion Forstander oplyser, at der er fokus på sund kost og motion, fx i form af at kvinderne og børnene tilbydes frugt. Ved fællesmiddage købes der sund mad, og der bages hver morgen sunde boller til kvinderne og børnene. Slik indkøbes kun til højtider, fx påskeæg. Generelt kan motion være en udfordring for kvinderne, idet mange af kvinderne kan være truet, og derfor ikke tør fx gå en tur. Derudover kan der være et problem i form af, at kvinderne ikke har det nødvendige fodtøj. Medarbejderne forsøger dog at motivere beboerne til at gå tur i det omfang, som det lader sig gøre. Derudover tilbydes kvinderne at deltage i meditation, og sidste sommer var der en yogastuderende, som underviste kvinderne i yoga, hvilket kvinderne var meget glade for. En del af kvinder bryder sig ikke om berøring, fx massage fordi de har dårlige erfaringer med berøring. Personalet er meget opmærksomme på dette. Medarbejderne beskriver samstemmende, at der er fokus på at indkøbe sund mad ved fællesspisning, der bages grove boller etc. Arbejdet består desuden i - gennem dialog at motivere kvinderne til at leve sundere, fx undgå for meget slik. Kvinderne fortæller, at der hver dag kommer en bil med madvarer, der indsamles fra forskellige distributører af madvarer. Beboerne fortæller, at tilbuddet om gratis madvarer er kærkomment til at strække deres økonomi. Tilsynet vurderer, at der er fokus på sund mad, kost og motion, og at kvinderne motiveres til at leve så sundt som muligt Sprogbrug og omgangsformer Forstander oplyser, at Kvindehuset er ved at beskrive en etikpolitik, der indeholder en mobbepolitik. 12

14 Personalet har en grundlæggende faglig holdning, hvor de i mødet med kvinderne skelner mellem det private, personlige og faglige. Derudover vægtes en ordentlig tone samt en høj moral og etik i dialogen mellem beboere og personale, og medarbejderne imellem. Udgangspunktet er, at man skal behandle hinanden, som man gerne selv vil behandles. Medarbejderne giver udtryk for, at de har en anerkendende tilgang til beboerne, og at de på en respektfuld måde taler med kvinderne om de store vanskeligheder, som kvinderne oplever. Tilsynet vurderer, at sprogbrug og omgangsformer på Kvindehuset er præget af faglighed, respekt og anerkendelse samt en høj grad af moral og etik i dialogen med kvinderne om de vanskeligheder, som kvinderne oplever. Tilsynet bemærker, at Kvindehuset er ved at udarbejde en etikpolitik Medicinhåndtering Der forgår ingen medicinhåndtering. Ingen kommentarer Magtanvendelse og konflikthåndtering Der foretages ikke magtanvendelser. Ingen kommentarer. 2.6 Særligt fokusområde Særligt fokusområde: Brugerinddragelse Der afholdes beboerrådsmøde to gange om måneden. Husrådet består af den samlede beboergruppe samt en til to medarbejdere. Husrådets formål er at give beboerne større indflydelse på driften af Kvindehuset. Der arbejdes i Husrådet bl.a. med forbedring af sikkerheden og udarbejdelse af brugerhåndbog. Der afholdes som udgangspunkt husmøde en gang om ugen. Ved husmøderne deltager samtlige beboere og medarbejdere. Der er mødepligt for beboerne til husmødet. På husmøderne drøftes forskellige problemstillinger omkring tilrettelæggelse og udnyttelse af botilbudet, herunder Kvindehusets regler, trivsel, nyanskaffelser, brugen af fællesrum, arrangementer mv. Børnene deltager i børneklub hver onsdag, og der afholdes børnemøde for de ældre børn hver tirsdag aften. I hverdagen løses konflikter gennem dialog, fx ved diskussioner om oprydning og rengøring. Gennem børnemøder og beboermøder lytter medarbejderne til beboernes ønsker og behov. Tilsynet vurderer, at deres arbejdes med inddragelse af kvinderne i alle 13

15 relevante forhold, såvel formelt som i hverdagen. 2.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Der er udarbejdet en virksomhedsplan for Virksomhedsplanen er en allonge til virksomhedsplanen fra Virksomhedsplanen for 2011 er endnu ikke politisk godkendt, oplyser forstander. Kvindehuset er desuden næsten færdige med udarbejdelse en Håndbog for de ansatte. Håndbogen rummer beskrivelse af værdigrundlag, mission og vision samt beskrivelser af en lang række personalerelaterede forhold. Forstander oplyser, at hver kvinde skal betale 75 kr. i døgnet, hvilket er indregnet i budgettet for Kvindehuset. Det er dog svært for forstander at få pengene hentet ind hos kvindernes sagsbehandlere, idet der ikke findes lovhjemmel i Serviceloven til dette. Konkret betød dette, at forstander sidste år havde et underskud på budgettet, som dog siden er blevet eftergivet af Lyngby-Taarbæk Kommune. I relation til fremtidig budgettering fremstår kvindernes betaling som en ukendt faktor, der influerer på budgettet, og ikke er styrbart. Tilsynet kan konstatere, at der findes beskrivelser af de overordnede rammer for arbejdet, i form af virksomhedsplan og Håndbog for ansatte i Kvindehuset. Tilsynet bemærker, at der i relation til kvindernes egenbetaling tilsyneladende eksisterer en budgetmæssig udfordring, som forstander søger at løse Belægning 10 familier p.t. 100,4 % Ingen kommentarer Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Forstander oplyser, at der er stabilitet i personalegruppen. En medarbejder er lige gået på barsel, og en er på vej tilbage fra barsel. Der er en ledig vakantstilling. Generelt er der lavt sygefravær. Sygefravær håndteres ved afholdelse af trivselssamtaler, hvor der er fokus på evt. udfordringer på arbejdspladsen. Forstander søger individuelle løsninger sammen med medarbejderne, når der er behov for dette. Der er generelt en høj mødefrekvens. Forstander fremlægger sygefraværs statistik hver 3. måned for personalet. Tilsynet vurderer, at personalesituationen er kendetegnet ved stabilitet og kontinuitet samt lavt sygefravær. Evt. længerevarende sygefravær håndteres relevant, hvor der søges individuelle løsninger. 14

16 2.7.4 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Forstander oplyser, at der skal laves ny APV i løbet af Der er udarbejdet brandinstruks, og tilsynet observerer opslag om disse flere steder. I relation til medarbejdernes og kvindernes sikkerhed, er der taget flere initiativer. Der er bl.a. installeret overvågning og overfaldsalarmer. Af Håndbog for ansatte fremgår det, at der er udarbejdet en Stresspolitik og en Mobbepolitik. Tilsynet vurderer, at der er relevant fokus på arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Forstander oplyser, at der i maj 2011 afholdes en temadag omkring kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde på Kvindehuset. Fokus på kvalitetssikring sker med henblik på akkreditering. Det er især forstanders beslutning om, at der skal indarbejdes et strategisk perspektiv på arbejdet i Kvindehuset, men hensigten er, at alle medarbejdere skal inddrages og have ejerskab til projektet, og være med til at opsætte målepunkter. Der er blevet tilknyttet ny supervisor siden februar Forstander vurderer, at medarbejderne er meget tilfredse med den nye supervisor. Derudover betyder nogle af medarbejdernes uddannelsesforløb i Kempler regi, at ny viden videregives via sidemandsoplæring. Dette sker bl.a. når medarbejderne deltager i hinandens samtaleforløb med kvinderne. Det er forstanders, at medarbejderne selv forespørger forstander og de uddannede medarbejdere, om de vil deltage i samtaleforløb. P.t. har i alt 3 pædagoger samt forstander deltaget i Kempler-uddannelserne. Det tværfaglige samarbejde styrkes, ifølge forstander, også af den nye viden fra uddannelsesforløbene. Udover temadagen i maj 2011 er der aftalt endnu 1-2 temadage. Alle medarbejdere inkl. nattevagterne deltager i temadagene. Forstander vurderer, at der overordnet set er en god sammenhæng mellem målgruppens behov og medarbejdernes kompetencer. Medarbejderne giver udtryk for, at der kunne være behov for yderligere kompetenceudvikling, men at den økonomiske situation p.t. ikke muliggør det. Tidligere have forstander gode muligheder for at arrangere kurser/ stå for kompetenceudvikling, men der er fortsat gode muligheder for selv at afsøge muligheder for kompetenceudvikling. Der afholdes Børneseminar 3 gange om året, i et netværk kaldet Børnenetværksgruppe. Medarbejderne beskriver, at de er positivt stemt overfor projektet med kvalitetssikring af deres arbejde. Det forventes, at kvalitetssikringen kan skabe entydighed indadtil og synlighed udadtil. Medarbejderne vurderer, at det generelt er svært at italesætte egen praksis og forventer, at kvalitetssikringsarbejdet kan bidrage til dokumentation af den gode praksis på stedet. Konkret ser medarbejderne frem til at kunne måle på 15

17 resultaterne af deres eget arbejde. Tilsynet vurderer, at der overordnet set er gode muligheder for kompetenceudvikling, at det vurderes, at der er en god sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov. Tilsynet kan konstatere, at forstander har taget initiativ til et kvalitetssikringsprojekt med henblik på senere akkreditering. I relation til dette, bemærker tilsynet, at medarbejderne har positive forventninger til arbejdet med kvalitetssikring af egen praksis Eksternt samarbejde Forstander vurderer, at der er efterspørgsel efter den ydelse, som Kvindehuset kan bidrage med. Når der opstår udfordringer, håndteres disse via dialog. konkret har forstander, som tidligere nævnt, udarbejdet samarbejdsaftaler med de kommuner, som oftest anbringer kvinder og børn på Kvindehuset. Forstander oplyser, at der generelt er et godt samarbejde til kontaktpersoner i Lyngby-Taarbæk Kommune, herunder med chefer, jurister etc. Herudover har Kvindehuset samarbejde med Landorganisationen for Kvindekrisecentre. Også dette samarbejde er velfungerende, oplyses det. Lokalt samarbejder Kvindehuset med præsten i Lyngby kirke, som er god til at inddrage kvinder og børn i sit arbejde, og som søger diverse fonde om penge til aktiviteter. Kvindehuset har tilknyttet en ekstern psykolog, efter Servicelovens 109, stk. 5. Psykologen kommer i Kvindehuset efter behov, dvs. når børnene i Kvindehuset ikke er visiteret til psykologbehandling i hjemkommunen. Dette samarbejde fungerer også fint, oplyser forstander. Medarbejderne oplever, at samarbejdet med de kommunale sagsbehandlere er af forskellig karakter, og at forståelsen for kvindernes situation er forskellig. De fleste samarbejdsrelationer er dog velfungerende. Samarbejde med skolerne i Lyngby-Taarbæk er også velfungerende. Børnene kan ikke frekventere dagtilbud, men kan benytte SFO. Tilsynet vurderer, at det eksterne samarbejde generelt er velfungerende og bredspektret. 2.8 Særligt fokusområde Internt samarbejde og kommunikation Siden sidste tilsyn har forstander måttet håndtere besparelser, og har i den sammenhæng måtte skære i udvalgte medarbejderes arbejdstid. Forstander beskriver, at hun har forsøgt at være imødekommende overfor medarbejdernes reaktioner, men at tiden efter november 2010, hvor konsekvenserne af besparelser blev meldt ud, har været præget af efterdønninger efter udmeldingen. Inden november var det interne samarbejde præget af stor tilfredshed, mens det er forstanders, at besparelserne har medført, at medarbejderne i højere grad opfatter forstander som en arbejdsgiver. 16

18 Forstander har fået coaching til løsning af opgaven, og oplever, at hun har fået god opbakning fra juristerne i forvaltningen. Det er forstanders, at hun ud fra de givne betingelser har håndteret situationen, så godt som muligt, selvom det har været en frustrerende periode. Forstander har lagt vægt på funktioner frem for personer i en af, hvem der skulle skæres i timer. Som resultat af dette er udslusningsdelen blevet reduceret, og varetages nu af Familierådgivningen. I samme periode har forstander haft stor glæde af den supervision, som den nye supervisor står for, fordi supervisor vægter fokus på fællesskabet. Derudover har forstander vægtet at igangsætte kvalitetsudviklingsarbejdet for at sikre Kvindehuset i et fremtidsperspektiv. Medarbejderne oplever, at det interne samarbejde er påvirket af de intern nedskræringer, men generelt oplever medarbejderne, at samarbejdet er præget af humor og en god omgangsform, hvor man støtter hinanden. Medarbejderne beskriver, at der er et godt informationsflow, såvel skriftligt som mundtlig, og det giver tryghed at vide, at medarbejderne altid kan ringe til forstander, hvis der opstår vanskeligheder. Medarbejderne vurderer, at der generelt set kunne være behov for, at medarbejderne blev bedre til at italesætte de opgaver, der er i huset, og holde fokus på fordeling af opgaverne frem for på personen eller faggruppen. Derudover påpeger én af medarbejderne, at der er behov for et yderligere fokus på at have tryghed ved hinanden omkring måden, de løser opgaverne på. Vedkommende er i tvivl om, hvorvidt det skyldes, at medarbejdergruppen består af to forskellige faggrupper, eller om det handler om at få større kendskab til hinanden. Medarbejderen giver udtryk for, at der er gode muligheder for sidemandsoplæring, men vurderer, at der fortsat mangler den tryghed der skal til, for at medarbejderne tør spørge til hinandens praksis. Og uden at det opleves som et personligt angreb. Det er medarbejdernes oplevelse, at den nye supervisor understøtter processen med at holde fokus på opgaveløsningen, i stedet for det personlige. Medarbejderne forventer, at de vil blive bedre til at bruge supervisors metoder i hverdagen. Gennem de fælles fordybelsesdage har medarbejderne lært hinanden bedre at kende, og de tilkendegiver, at lysten til at være sammen med hinanden om opgaveløsningen, der som udgangspunkt indebærer meget alenearbejde, er til stede. Der eksisterer en nysgerrighed på at blive mere nysgerrige på hinandens praksis, og samtidig er der en sårbarhed omkring det at vise egen praksis frem for en kollega, fortæller medarbejderne, fx ved afholdelse af samtaler med kvinderne. En af medarbejderne beskriver, at hun grundet besparelser - fremover ikke skal deltage i personalemøderne. Vedkommende kan deltage i overlap mellem vagterne, og regner med selv at gå ind i EKJ og læse de referater, der bliver udarbejdet på baggrund af personalemøderne. Samtidig frygter medarbejderen, at hun vil komme til at mangle viden og informationer, som konsekvens af, at hun ikke selv kan være tilstede ved personalemøderne. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde i et vist omfang har været/er påvirket af besparelser og de heraf afledte nedskæringer i udvalgte medarbejderes arbejdstid. Samtidig vurderer tilsynet, at der generelt eksisterer et godt internt samarbejde og en respektfuld kommunikation. Det er samtidig tilsynets, at personalegruppen er oppebåret af en 17

19 stor faglig interesse, og af en nysgerrighed for at lære mere om hinandens praksis. I forlængelse af dette, er det tilsynets, at den nye supervision, temadagene og fokus på kvalitetsudviklingsarbejdet vil medføre, at medarbejderne opnår langt større kendskab til hinandens praksis, og at det åbner op for nødvendigheden af at stille spørgsmål til hinandens praksis. Tilsynet anbefaler, der er skærpet opmærksomhed på fortsat at sikre et velfungerende informationsflow i hele personalegruppen, i relation til de medarbejdere, der er blevet skåret i tid. Ansvaret for dette påhviler såvel medarbejdere som ledelse. 18

20 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 19

21 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 20