Revolutionen og magten - Sønderborg-arbejdernes historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revolutionen og magten - Sønderborg-arbejdernes historie 1872-1922"

Transkript

1 1 Revolutionen og magten - Sønderborg-arbejdernes historie af Frode Sørensen ISBN Resumé af bogen som blev udgivet på 90-årsdagen for revolutionen i Sønderborg den 6. november 2008 Perioden : Etableringsperiode, tilbageslag, fornyet vækst Udviklingen i Sønderborg gik ikke voldsomt stærkt i årene efter 1870, men der var en del anlægsog byggeprojekter, og de betød, at landarbejderne fik arbejde i byen. Samtidig begyndte også arbejdere og håndværkere både sydfra og fra Danmark at søge arbejde i Sønderborg. Efter at den første socialdemokratiske forening, ADAV, var stiftet i Tyskland i 1863, blev der etableret en Ortsgruppe i Flensborg, og i 1872 gik den i gang med agitationen i Nordslesvig. I Sønderborg fandt det første socialdemokratiske møde sted i oktober 1872, og det resulterede i oprettelse af en lokalafdeling med nær tilknytning til foreningen i Flensborg. Indtil begyndelsen af 1900-tallet var der en direkte rød forbindelse mellem Sønderborg og Flensborg. Initiativerne til oprettelse af fagforeninger og socialdemokratiske afdelinger i Sønderborg kom fra Flensborg. I perioden stiftede arbejdere i Sønderborg den første arbejderforening, der eksisterede frem til 1875, hvor ADAV overalt i Tyskland blev opløst og afløst af Sozialistischer Arbeiterpartei Deutschlands, SAPD. Allerede i 1875 tog Flensborg-afdelingen initiativ til oprettelse af en lokalafdeling i Sønderborg. 1

2 arbejder Asmus Grenaae som i 1872 deltog i det første socialistmøde i Sønderborg Afdelingen, som eksisterede indtil indførelsen af Socialistloven i 1878, havde langt færre medlemmer end den tidligere ADAV-afdeling. De socialdemokratiske aktiviteter blev nøje overvåget af Sønderborgs politiforvaltning, pressen og de borgerlige tyske spidser. Da valg til rigsdagen var et offentligt anliggende, kunne myndighederne kontrollere hvem der blev stemt på. Derfor var det også en let opgave at kontrollere, hvem der afgav de 32 stemmer, som i 1878 faldt på den socialdemokratiske rigsdagskandidat, og politiet holdt herefter et vågent øje med de pågældende. Den danske avis Dybbøl-Posten var også skeptisk over for arbejdernes socialdemokratiske aktiviteter, ikke så meget af modvilje mod arbejderstanden, men mere af bekymring for, at danske arbejdere skulle flytte deres stemmer fra den danske borgerlige kandidat til den tyske socialdemokrat. Denne frygt var velbegrundet, da arbejderne i Flensborg, også de dansksindede, i stigende omfang valgte at stemme socialdemokratisk. I perioden fra , hvor socialistloven var gældende, havde socialdemokraterne forbud mod at holde møder samt at udgive tryksager og blade. Forbuddet bevirkede, at socialdemokratiske aktiviteter i Sønderborg reelt ikke eksisterede, heller ikke selv om partiet havde ret til at opstille til rigsdagsvalgene. Efter socialistlovens ophævelse i 1890 spirede arbejderbevægelsen i Sønderborg frem igen, men alle aktiviteter blev mødt med modstand, chikane og overvågning fra politiet og pressen. Selv garnisonen på Sønderborg Slot blandede sig, idet officererne truede med at boykotte Hotel Alssund, hvis værten tillod socialistiske møder på sit etablissement. I Tyskland stiftede socialdemokraterne i 1890 SPD. En Ortsverein blev dannet i Flensborg i starten af Som i 1872 tog Flensborg-folkene sammen med byens tyske arbejdere og håndværkere initiativ til, at der i august 1892 blev dannet en socialdemokratisk arbejderforening i Sønderborg som en afdeling under SPD-Flensburg. Der var allerede i 1890 erne socialdemokratiske partimedlemmer i Sønderborg. Da al mødeaktivitet skulle varsles over for politimyndighederne, var det en let sag for politiet at føre kontrol ved møder, og efterfølgende lave indberetninger til borgmester/politimester og landråd. Det var modigt af arbejderne at involvere sig i partiarbejdet, for de var konstant politiovervåget, og i mange tilfælde medførte det fyring fra jobbet. Foreninger opstod, når ildsjælene var der, og de blev opløst, når ildsjælene forsvandt. I 1894 kunne politiet således meddele landråden i Sønderborg, at 2

3 3 de folk, som havde stiftet en socialdemokratisk forening i 1892, nu var flyttet fra byen. Men i sommeren 1898 opstod der igen en socialdemokratisk lokalafdeling i Sønderborg Sozialdemokratischen Wahlverein Sonderburg und Umgegend. Denne afdeling var aktiv helt frem til stiftelsen af en selvstændig, socialdemokratisk partiforening i Fagforeningerne kom for alvor i gang i perioden Skrædderne dannede allerede et halvt år før socialistlovens ophævelse en mellemting mellem en fagforening og en brancheforening. I 1892 var turen kommet til datidens HK ere, ekspedienterne hos egnens købmænd. Formerne dannede i 1893 forløberen til Formernes Fagforening og Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, træarbejderne kom i 1894, arbejdsmændene i 1895 og murerne i Ved overgangen til 1900-tallet var mange arbejdere i Sønderborg organiseret i partiforening og/eller fagforening. Man kunne ikke altid tale om selvstændige foreninger med en formand. Ofte var der en tillidsmand, benævnt 1. Bevollmächtiget, og hans fuldmagt og bemyndigelse blev givet af Flensborg-afdelingen eller direkte fra fagforeningernes hovedsæde. Af medlemslister fremgår, at den nationale og geografiske sammensætning af fagforeningernes medlemmer, var alsidig. Medlemmerne kom både fra Nordslesvig, Sydslesvig, Holsten og den øvrige del af Tyskland samt fra Danmark. skomager Wilhelm Lange kom fra Flensborg til Sønderborg omkring århundredskiftet og var indtil stiftelsen af SPD-Sonderburg kontaktperson til partiforeningen i Flensborg, han stoppede først som aktiv i partiforeningen i 1934 og var i 20 år foreningens kasserer I forbindelse med valgkampen til Rigsdagen i 1902 var ønsket om egen partiforening højt på ønskesedlen blandt Sønderborgs arbejdere, men rigsdagskandidat Heinrich Mahlke frarådede dette med begrundelsen, at man endnu ikke havde den fornødne styrke. SPD-Flensburg mente ikke, at medlemsunderlaget i Sønderborg var stort nok, selv om dette var tilfældet i Aabenraa og Haderslev. Men tingene kom hurtigt til at ændre sig. Perioden : Magtens fundament støbes I begyndelsen af 1900-tallet var det slut med 1890 ernes lidt tilfældige etableringer og nedlæggelser af fagforeninger og socialdemokratiske arbejderforeninger. Meget havde været bestemt af hvem, der tog et initiativ, og når initiativtagerne var borte, blev foreningen ofte opløst. Majfesterne, som siden 1890 havde været et tilløbsstykke i Flensborg, startede i Sønderborg i år 1900 i det små nærmest 3

4 som en fest på stranden. Uanset, at der var arbejderforeninger for socialdemokrater i Sønderborg i 1890 erne, så var de socialdemokratiske medlemmer i Sønderborg direkte medlemmer hos SPDFlensburg, men omkring år 1900 var der nu blevet så mange, at de fik deres egen tillidsmand. Jernbanen mellem Tinglev og Sønderborg blev indviet i 1901 Den nyetablerede jernbaneforbindelse mellem Sønderborg og Flensborg, som blev indviet i 1901, skulle for alvor sætte skub i tingene. Stadig flere arbejdere og håndværkere sydfra kom til byen for at deltage i de store anlægs- og byggearbejder, der blev fordoblet fra 1905 med anlæggelsen af den store marinestation. Derfor skete der i perioden fra store ændringer i fagforeningerne. Det var kendetegnende for den nye struktur, at den blev så langtidsholdbar, at man efter Genforeningen uden de store komplikationer kunne tilpasse strukturen til det danske fagforeningssystem. De store anlægs- og byggearbejder, som for alvor tog fart fra , fik strømmen af arbejdere og håndværkere sydfra til at vokse markant. Arbejderne, de såkaldt Fremdgeschriebene, var organiserede, og ofte havde de været medlem af SPD, hvor de kom fra. På initiativ af disse sydfra indvandrede murere og tømrere blev ønsket om egen SPD-Ortsverein til virkelighed den 7. august Det danske forsamlingshus i Bismarckstrasse/Østergade lagde den 7. August 1904 lokale til stiftelsen af den overvejende tyske socialdemokratiske partiforening (SPD-Sonderburg) 4

5 5 Medlemstallet var på stiftelsesdagen 40, men i løbet af de næste fire år skulle det vokse til over 200. Fra 1909 gik medlemstallet dog tilbage. Arbejderne og håndværkerne, som var kommet til byen fra Schlesien, Sachsen, Thüringen, Brandenburg, Mecklenburg og Pommern, Niedersachsen og Slesvig-Holsten havde afsluttet deres job, og drog igen af sted på nye udfordringer. De arbejdere, som blev i området, havde fundet sig en ægtefælle her. Jævnsides hermed havde samarbejdet mellem Sønderborgs forskellige fagforeninger udviklet sig så godt, at man allerede den 1. oktober 1904 besluttede at danne paraplyorganisationen Gewerkschaftskartell, der skulle have ansvaret for at koordinere fælles aktiviteter: 1. majfester, forhandlinger med arbejdsgivere, demonstrationer og strejker. Ved rigsdagsvalgene i starten af 1900-tallet opstod der et vist samarbejde mellem socialdemokraterne og de dansksindede sønderborgere. På grund af de tyske myndigheders chikane over for begge parter udviklede samarbejdet sig hurtigt, og arbejderne fik til stor irritation for myndighederne og det tyske borgerskab lov til at benytte det danske forsamlingshus i Bismarckstrasse til deres møder. I 1905, året efter stiftelsen, tog Gewerkschaftskartellet initiativ til to meget vigtige aktiviteter for arbejderne i Sønderborg: 1. majfesterne og opførelsen af arbejdernes eget hus - Central-Herberge - i daglig tale kaldet Gewerkschaftshaus. Dette hus, der kom til at ligge i Bergstrasse 7, fik de næste 70 år en uvurderlig betydning for arbejderbevægelsen i Sønderborg. Murerne og tømrerne havde fra starten den afgørende indflydelse i partiet. I 1907 udgjorde murerne mere end 50 % af medlemmerne, og flere gange var det en murer eller en tømrer, der sad i formandsstolen. I 1910 blev formanden for murerne og forretningsfører i Gewerkschaftshaus, Richard Hempel også formand for SPD-Sonderburg. Fra det tidspunkt var Hempel der kom fra Sachsen arbejderbevægelsens ubestridte leder. Han forsøgte i 1908 forgæves at blive opstillet til valget til borgerrepræsentationen, men opstillingen lykkedes ved valget i 1913, og selv om han og den anden kandidat, murer Walter Eggert, ikke blev valgt, fik de et så godt valg, at det vakte opmærksomhed og bekymring i det tyske borgerskab. Efter udbruddet af 1. verdenskrig den 1. august 1914 mistede såvel fagforeningerne som SPDSonderburg medlemmer. Reelt var det kun de ældre socialdemokrater, der var tilbage i byen, mens alle andre var i felten. De få aktiviteter, der var inden for fagbevægelse og parti, blev klaret af de ældre medlemmer 5

6 Murer Richard Hempel fra Volkmarsdorf ved Leipzig var i perioden Sønderborg-arbejdernes ubestridte leder Straks efter revolutionen i november 1918 og krigens afslutning var Hempel tilbage i spidsen for arbejderbevægelsen. I løbet af kort tid havde han retableret partiforeningen, hvor medlemstallet på få måneder nåede op på mere end 400. Han tog også initiativer til genoplivning af fagforeningerne, hvoraf nogle var blevet næsten opløst under krigen. Gewerkschaftskartellet fortsatte, i første omgang dog med den aldrende Peter Nepchen som formand. Hempels store periode som arbejdernes leder var for alvor indledt. Revolutionen blev den direkte årsag til Hempels og Sønderborg-arbejdernes direkte vej til magten i byen. Perioden : Fra asken til ilden Revolutionen blev gennemført stille og roligt i Sønderborg 6. november og helt uden blodudgydelser modsat i Kiel, hvor revolutionen kostede otte menneskeliv og mange sårede. Lederen af revolutionen i Sønderborg, marinesoldaten Bruno Topff, er i flere sammenhænge fremstillet som en lidt komisk person. Men det er en klar fejlvurdering! I en kaotisk tid med et kejserrige i opløsning var det umuligt at gennemføre så omfattende ændringer uden en fast hånd. Hvis ikke Topff havde haft betydelige organisatoriske evner, ville han ikke kunne have gennemført revolutionen og skabt ordnede forhold i de tre dage, han sad på posten som præsident, dvs. leder af Soldaterrådets præsidium. Marinesoldaten, skrædder Bruno Topff, var lederen af revolutionen i Sønderborg og første formand/præsident for Soldaterrådet, dog kun i tre dage fra den November

7 7 Tiden fra november 1918 og indtil sommeren 1920 er en af de væsentligste perioder i Sønderborgarbejdernes historie. Det fundament, som i en tid med store begrænsninger fra myndighedernes side var bygget op indtil 1. verdenskrigs udbrud, skulle hurtigt repareres, og en bygning skulle rejses. Revolutionen var helt afgørende for, at det tyske styres centralistiske beslutningsprocesser blev afskaffet. Og dannelsen af et særligt arbejderråd i Sønderborg som en del af det større Soldater- og Arbejderråd betød, at arbejderne for første gang fik reel indflydelse på byens administration. En af de fire plakater som Topff nåede at få trykt og publiceret i sin korte regeringstid Tiden fra november 1918 og indtil sommeren 1920 er en af de væsentligste perioder i Sønderborgarbejdernes historie. Det fundament, som i en tid med store begrænsninger fra myndighedernes side var bygget op indtil 1. verdenskrigs udbrud, skulle hurtigt repareres, og en bygning skulle rejses. Revolutionen var helt afgørende for, at det tyske styres centralistiske beslutningsprocesser blev afskaffet. Og dannelsen af et særligt arbejderråd i Sønderborg som en del af det større Soldater- og Arbejderråd betød, at arbejderne for første gang fik reel indflydelse på byens administration. Kravet om en afstemning om Nordslesvigs fremtidige nationale tilhørsforhold satte gang i de nationale diskussioner især blandt de borgerlige dansk- og tysksindede, men også arbejderne involverede sig i dette spørgsmål. Retableringen af fagforeningerne og Socialdemokratiet gik hurtigt, og der kom stærke, tyske fagforeningsfolk i spidsen for de toneangivende foreninger og for partiet i Sønderborg. SPD i Slesvig-Holsten havde i 1902 af taktiske årsager anerkendt nordslesvigernes ret til national selvbestemmelse. Det gav socialdemokraterne i Sønderborg et betydeligt problem: De anerkendte selvbestemmelsesretten, men de ønskede personligt at forblive som en del af den nye tyske republik i stedet for at blive en del af et efter deres mening forældet dansk monarki. 7

8 Hjemkomsten fra fronterne til arbejdsløshed, mangel på mad og boliger var med til at bevidstgøre arbejderne politisk, og de havde to muligheder: det tyskorienterede socialdemokrati, SPD, eller den danskorienterede Sønderjysk Arbejderforening, SAF. Den havde eksisteret fra 1911, men havde kun nogle få hundrede medlemmer. I januar og februar 1919 gennemførte SAF en så flot hvervekampagne, at de nordslesvigske arbejdere strømmede til. Den nationale kamp for at vende tilbage til Danmark betød meget for de dansksindede arbejdere, men de ville også have indflydelse på deres sociale og økonomiske fremtid. SAF fik over i løbet af et år, men en del medlemmer tilhørte dog ikke arbejderstanden. Hempel havde håbet, at de danske arbejdere ville skrue ned for kravet om en folkeafstemning her og nu og vente nogle år. Så var han overbevist om, at de ville blive så glade for det ny Tyskland, at de gerne ville blive under tysk styre. Arbejdernes fremtid lå efter hans mening i et industrialiseret Tyskland og ikke i landbrugslandet Danmark. Han måtte dog opgive sin oprindelige strategi, da han i marts 1919 var klar over, at der ville komme en afstemning, og Nordslesvig med stor sandsynlighed ville blive dansk. Men Hempel var ikke opgivende, for det vigtigste for ham var trods alt, at arbejderne ville vedblive at være socialdemokrater. Det sociale tilhørsforhold var vigtigere end det nationale. Samme holdning havde det danske socialdemokratis formand Th. Stauning, der ønskede at undgå konfrontationer mellem danske og tyske arbejdere. Straks fra Andreas Graus tiltræden som redaktør af Dybbøl-Posten 1. januar 1919 kom der en uforsonlig tone mellem ham og de to arbejderledere Hempel og Preuss, selvom der fra foråret 1919 blev udviklet et vist samarbejde mellem danske SAF og tyske SPD. En fælles kontakt til det danske socialdemokrati havde en vis indflydelse, men især deres fælles problemer i dagligdagen var afgørende. Manglen på levnedsmidler og arbejde førte de to arbejderorganisationer nærmere sammen, og i juni 1919 gennemførte de i fællesskab en stor demonstration med kravet om levnedsmidler, bekæmpelse af smughandel og sidst men ikke mindst: kravet om arbejde til en rimelig løn. Denne demonstration knyttede for alvor de danske og tyske arbejdere sammen, og samarbejdet fortsatte frem til afstemningen 10. februar. Der er ingen tvivl om, at dansksindede arbejdere stemte dansk, og tysksindede arbejdere stemte tysk ved folkeafstemningen den 10, februar De tyske arbejdere var kede af at skulle forlade den nye republik, hvor de nu var kommet af med kejseren, og de brød sig ikke om det danske monarki. Men da slaget var tabt, var de alligevel fortrøstningsfulde: I dag er vi tyske arbejdere, i morgen er vi danske arbejdere, men først og fremmest er vi socialdemokrater. Men andre ord, den sociale identitet var vigtigere nationale. 8

9 9 Fregatten Olfert Fischer i Sønderborg havn den 5. Maj 1920 med danske soldater. Arbejdernes samarbejde i forbindelse med demonstrationer, strejker og fra 1920 også 1.majfesten udviklede sig. Og tiden herefter frem til sommeren 1920 bar præg af, at den nationale kamp var et overstået kapitel for de fleste arbejdere. Nu var dagligdagens problemer i højsædet, og der var jo ikke forskel på de danske og de tyske arbejderes problemer. Derfor besluttede SAF at deltage i den årlige 1.majfest sammen med SPD og fagforeningerne. I utilfredshed med dette meldte redaktør Grau sig ud af SAF. Selv ikke hans argumenter var stærke nok til at nedbryde arbejdernes solidariske samarbejde på tværs af nationale skel. SAF havde egentlig besluttet at lave en fællesliste med SPD til byrådsvalget i 1920, men denne beslutning blev efter en større diskussion omgjort, og SAF opstillede sin egen liste. Arbejderbevægelsen var nu igen delt nationalt, og det fik mange til at melde sig ud af SAF og ind i Socialdemokratiet. Markante danske fagforeningsfolk som Christoffer Føgh og Jørgen Philipsen blev her modtaget med åbne arme og blev placeret som nr. 1 og 2 på listen til byrådsvalget, mens den hidtidige førstemand Richard Hempel måtte tage til takke med 3. pladsen. Danske og tyske arbejdere i Sønderborg var på vej til at være samlet. Perioden Genforening og borgmesterpost Sommeren 1920 stod naturligvis i genforeningens tegn. Den danske regering og kong Christian X mødtes med sønderjyderne ved den officielle genforeningsfest i Kongeskansen den 11. juli. Her var der også fundet plads til en kort tale fra en dansksindet arbejder, Hans Lorentzen, Gråsten. Men efter at festtøjet var lagt tilbage i skabet, var det igen dagligdagens problemstillinger der overskyggede den afsluttede nationalkamp. Danske og tyske arbejdere stod sammen, da de højlydt protesterede mod udvisningen af deres respekterede topleder Oscar Preuss, og de brugte mange kræfter på at påvirke de danske landspolitikere til at tage affære. Samtidig støttede de familien Preuss økonomisk, og han fik da også lov at vende tilbage til Sønderborg. 9

10 Der var lidt skærmydsler i forbindelse med overdragelsen af medlemmerne fra SPD til Socialdemokratisk Forbund, da Sønderborgs socialdemokrater ikke ville deltage i et fællesmøde i Aabenraa, hvor de socialdemokratiske partiforeninger skulle overdrages til den danske arbejderbevægelses førstemand, Thorvald Stauning. Men overgangen fra tysk til dansk forløb dog ret let for såvel parti som fagforeninger i Sønderborg. Det var ikke helt tilfældet i de tre andre købstæder, hvor der var optræk til dannelse af fagforeningskartel med fortsat tilknytning til Tyskland. Efter Genforeningen forsvandt SAF s fundament, for kampen for at vende tilbage til Danmark var jo klaret. Medlemmerne meldte sig i sommeren og efteråret 1920 i stort tal ind i Socialdemokratisk Forening. De tyske fagforeninger tilsluttede sig uden større problemer de danske fagforeninger i Sønderborg, og medlemmerne valgte den dygtigste og mest markante til formand uden at tænke på om vedkommende var dansk eller tysk. Helt så let gik det ikke i de øvrige nordslesvigske købstæder. I Sønderborg kom SAF s sidste overlevelsesforsøg i forbindelse med byrådsvalget den 26. juli. SAF stillede med sin egen liste, og man kunne forvente, at denne liste og den socialdemokratiske ville være lige stærke. Men sådan blev det langtfra, for prominente SAF-medlemmer forlod partiet og meldte sig under den socialdemokratiske fane, hvor to af dem blev endog placeret i toppen af valglisten. Socialdemokratiet fik herved valgt fem og SAF to byrådsmedlemmer. Den sønderjyske arbejderforenings opløsning i Sønderborg skete reelt i forbindelse med folketingsvalget i september De tilbageblevne SAF-medlemmer ville ikke støtte deres egne opstillede kandidater, og de opfordrede med stor succes de danske arbejdere til at stemme på Socialdemokratiets kandidat, den københavnske bagersvend J.P. Nielsen. Sønderborgs første byråd efter Genforeningen, borgmester J. H. Kock sidder for bordenden,, den socialdemokratiske fraktion ved langsiden til venstre. Også den mangeårige arbejderfører Hempel sang på sidste vers. For at undgå tab af stemmer på grund af nationale holdninger havde Stauning ikke ønsket den tyskorienterede Hempel som socialdemokratisk folketingskandidat men foretrukket J.P. Nielsen. Og dette fravalg kombineret med en tiltagende alkoholproblemer førte til Hempels smertelige brud med Socialdemokratiet. 10

11 11 I forhold til perioden gik den korte byrådsperiode på knap to år forholdsvist stille og roligt. I byrådet var forretningssproget nu dansk, og efter en lille episode på det første byrådsmøde blev der taget hensyn til, at nogle af medlemmerne endnu havde det svært med dansk. Borgmester J. H. Kocks ledelse af byrådet bar præg af, at han var en venlig mand, som måske var mere erhvervsmand end han var politiker. SAF s to medlemmer af byrådet var ret anonyme, og deres tid som byrådsmedlemmer stoppede da også efter første periode. Selvom arbejdet i byrådet kun sjældent betød nationale konfrontationer, så var der uoverensstemmelser i dagligdagen mellem de dansksindede og de tysksindede borgerlige, og dette gav socialdemokraterne og deres bagland råderum til at bringe sig i en gunstig position til næste byrådsvalg i marts Sønderborg Amts Socialdemokrat, som fra starten af 1922 blev udgivet i Sønderborg, fik straks en fremtrædende plads i agitationen og valgkampen. Redaktør Marius Pedersen var også ansvarlig for den socialdemokratiske agitation og medlemshvervning. Kandidatlisten til byrådsvalget den 5. marts 1922 blev stærk og alsidig sammensat. Blandt kandidaterne var der både danske, der var kommet nordfra efter Genforeningen, og sydfra indvandrede tyskere, der i mange år havde boet i Sønderborg, samt kandidater, som var født og opvokset i byen og omegnen. Men Socialdemokratiet fik hjælp til at vinde borgmesterposten fra en helt uventet kant nemlig fra redaktør Andreas Grau. At han beskyldte den socialdemokratiske liste for at være tyskdomineret, kunne ikke overraske ud fra hans tidligere kritik, men at han samtidig i uforsonlige vendinger kritiserede den borgerlige tyske liste, det var overraskende og taktisk dumt, for uden opbakning fra denne liste ville det være umuligt for de danske borgerlige at beholde borgmesterposten. Derfor blev valget i 1922 til en socialdemokratisk triumf og kronen på 50 års hårdt arbejde. De borgerlige danske og socialdemokraterne fik hver otte mandater, og da de fem tyske byrådsmedlemmer efter Graus frontalangreb ikke kunne drømme om at støtte genvalget af borgmester Kock, så var vejen banet for Sønderjyllands første socialdemokratiske borgmester, lærer Johan Jacobsen. 11

12 Sønderborgs første socialdemokratiske borgmester, den tysksindede lærer Johan Jacobsen ( ). Jacobsen var borgmester i perioden Redaktør Marius Pedersen skrev, at socialdemokraterne egentlig ikke havde ønsket borgmesterposten, da der på tværs af de nationale skel var borgerligt flertal i byrådet. Men det skal man ikke lægge mere i, end når Grau kaldte socialdemokraterne, som var kommet til Sønderborg fra kongeriget, for forrædere, når de ikke stemte på den danske J.H. Kock, men på deres partifælle, den tyskorienterede Johan Jacobsen. For dengang som i dag: Borgmesterposten siger man ikke nej til, den er vejen til magten. Hermed var Sønderborg-arbejdernes kamp gennem et halvt århundrede fra ingenting til den magtfulde borgmesterstol afsluttet. Kampen havde undervejs krævet sine ofre. Den mest markante blandt disse var Richard Hempel, der har været en af hovedpersonerne i denne skildring. Han var født i Volkmarsdorf en forstad til Leipzig, hvor hans far var tømrermester. Efter at have fået sit svendebrev som murer, drog han på valsen, kom til Sønderborg i 1903 og slog endeligt ned her i I 18 år kom Hempel til at præge udviklingen i arbejderbevægelsen i Sønderborg. Han kan betegnes som en klog, veltalende og rationelt tænkende mand, der først ønskede at afprøve forhandlingens vej, før han anbefalede at tage skrappere midler i brug. I Sønderborgs travle byggeår var han i spidsen for murerne og forretningsfører for Gewerkschaftshaus, og da stagnationen i Sønderborg indtraf i påtog han sig atter rollen for at bibeholde et aktivt SPD-Sonderburg, selvom der var færre medlemmer. Specielt kontakten til Flensborg blev styrket i Hempels formandsperiode. Denne kontakt til førende tyske socialdemokrater fik afgørende betydning for hans store gennembrud i november Jobbet som formand for Arbejderrådet gav stor politisk indflydelse og banede vejen for pladsen i borgerrepræsentationen og senere rådmandsposten. Hempels realitetssans var stor i tiden op til afstemningen om Nordslesvigs nationale tilhørsforhold. Han ønskede ganske vist, at Nordslesvig skulle forblive i den nye republik, Tyskland, men han accepterede samtidig SPD s beslutning om, at befolkningen skulle have mulighed for at stemme 12

13 13 herom. Og da det hurtigt viste sig, at vinden blæste i dansk retning, så talte det at være socialdemokrat mere end det nationale. Hans realitetssans var også medvirkende til, at Ladegården blev i byens eje, idet han med et veto modsatte sig et salg. Herved sikrede varige værdier for byen i en tid, hvor de borgerlige gik ind for et salg, der ville have ført til en stak marksedler, der hurtigt var blevet helt værdiløse. Richard Hempel, fotograferet kort efter valget til byrådet i Perioden blev også en psykisk hård tid for Hempel. Hans folketingskandidatur blev ikke til noget, og hans tiltagende drikkeri gav så store problemer, at det i august 1920 kom til et brud med Socialdemokratiet. Man ønskede ham heller ikke som formand for Arbejdernes Fællesorganisation. Dette skabte en bitterhed hos ham, der blandt andet gav sig til udtryk i uoverlagte verbale angreb på venner og fjender. Hempels deroute sluttede, da han den 15. august 1921 blev fyret som forretningsfører for Fagforeningshuset. Ingen kender den præcise årsag til fyringen, men tre dage senere døde han. En stor indtagelse af alkohol var antageligt årsag til, at hans hjerte ikke kunne mere. Men arbejderbevægelsen glemte dog ikke Hempel trods hans udmeldelse af partiet. Den 22. april 1945, knap to uger før afslutningen på 2. verdenskrig, var der interessentskabsmøde i arbejderbevægelsens højborg Bjerggården. Punkt 3 på dagsordenen var Eventuelt, et punkt, hvor man sædvanligvis kan diskutere alt uden at beslutte noget. Men denne dag blev en undtagelse, idet det blev besluttet at opsætte en sten på Richard Hempels gravsted. På stenen skulle der stå: Richard Hempel, født den 19. juli Død den 18. august Rejst af Arbejdernes Hus, Bjerggården. Mindestenen på Skt. Marie Kirkegård blev afsløret torsdag eftermiddag den 19. juli 1945, hvor Hempel ville være fyldt 63 år. Ved indvielsen deltog repræsentanter fra Bjerggården og Sønderborgs fagbevægelse. Stenen, der var dækket af Dannebrog, blev afsløret af dagbladet Sønderjydens 13

14 redaktør H. Larsen-Bjerre. Han omtalte den store betydning, som Hempel havde haft for arbejderne i Sønderborg fra hans ankomst til byen i starten af 1900-tallet og indtil sin død i august Det er bemærkelsesværdigt, at arbejderbevægelsen i Sønderborg kun 2½ måned efter ophøret af den tyske besættelse valgte at hædre en tysk arbejderleder for hans indsats for alle arbejdere i byen. Dette afspejler klart den positive vurdering af Hempels indsats. Mindestenen på Skt. Marie Kirkegård over arbejderbevægelsens førstemand sachsiske murer Richard Hempel( ), stenen blev afsløret den 18. juli

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

»Der har været krummer og kræfter i vores borgmestre«

»Der har været krummer og kræfter i vores borgmestre« »Der har været krummer og kræfter i vores borgmestre«chr. Iversen (1877-1962)... som det blev konstateret i den»gamle«købstadshistorie fra 1970 erne. Socialdemokraten Chr. Iversen virkede desuden som en

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 September 13, 2009 Uwe Brodersen Københavnske skolebørn får at vide, at det dansk/tyske forhold havde det fint før og efter 1920.

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL Spørgsmål om listebetegnelser Må en kandidatliste, der stiller op for et parti, der er opstillingsberettiget

Læs mere

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5 Vedtægter for Skiveegnens Radikale Side 1 af 5 Vedtægter for kommuneforeningen Skiveegnens Radikale 1. Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Skivekommune, er medlem af kommuneforeningen.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

-NYT. Kommunevalget 2009. En klar og markant fremgang for Socialdemokraterne,

-NYT. Kommunevalget 2009. En klar og markant fremgang for Socialdemokraterne, -NYT Varde Kredsforening Orienterer - december 2009 Kommunevalget 2009 Af Kjeld Anker Espersen, gruppeformand for socialdemokraterne En klar og markant fremgang for Socialdemokraterne, 3,5% flere stemmer

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages... det er tid til forandring Foto: Niels Stoktoft Overgaard Chr. Juhl

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen 1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2009 Fra generalforsamlingen 2009 Indhold: - Generalforsamlingen den 6. februar Årsplan 2009 Delegeretvalg til landsmødet 31. marts Mød Hans Henrik Larsen

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Øverst fra venstre: Jacob, Lucas, Christian, Mads, Christian HD og Jonas (træner) Nederst fra venstre: Nikolai, Anton, Mikkel H., Mikkel L., Victor

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT.

Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT. Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT. December 2013 Kredsformand, John Knigge Snart er det jul og nytår og vi kan se tilbage på et meget travlt år. Den helt store udfordring har været kommunalvalget og valg

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Bestyrelsens beretning for året 2012 til generalforsamlingen den 12. januar 2013. Så er der gået et år igen, og vi er samlet for at prøve at lave status

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter

Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter 1) Navn 1.1 Foreningens navn er Borupgaard Gymnasiums Elevråd forkortet Elevrådet. 2) Formål 2.1 Elevrådets formål er at repræsentere elever på Borupgaard Gymnasium

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster Genforeningssten fra på Lolland - Falster En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i. Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

DEO udarbejdede annoncerne til avisen og plakater til ophængning, der blev rundsendt til biblioteksfilialer, skoler og fagforeninger i området.

DEO udarbejdede annoncerne til avisen og plakater til ophængning, der blev rundsendt til biblioteksfilialer, skoler og fagforeninger i området. Til Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39 E-2-tv. 1610 København V 28. januar 2014 Hermed afrapportering for bevilling B201205 til et pilotprojekt til at afprøve nye metoder til at øge netværksdannelse

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012 Bestyrelsens beretning for året 2011 til generalforsamlingen den 28. januar 2012. Så er der gået et år, og vi er igen samlet for at prøve at lave status

Læs mere

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT 1 NAVN. Sammenslutningens navn: SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT. Hjemsted:Sønderborg. Signatur: SFS. Postadresse: SFS-Hallen, Borgmester Andersens Vej 100,

Læs mere

SNAPsen, særnummer, januar 2015

SNAPsen, særnummer, januar 2015 Dagsorden til SF Aalborgs ordinære generalforsamling lørdag den 24. januar 2015 kl. 13.00-17.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Valg af dirigent Bestyrelsens forslag: Erik Ingerslev 3. Valg af to referenter

Læs mere

Rejsebrev nr. 6 fra WC 1 i Shanghai Kina

Rejsebrev nr. 6 fra WC 1 i Shanghai Kina Rejsebrev nr. 6 fra WC 1 i Shanghai Kina Deltagere på turen: Dame Recurve Maja Jager, Carina Rosenvinge Christiansen, Randi Degn, Anne Marie Laursen Herre Recurve: Bjarne Laursen, Steffen Torkildsen Dame

Læs mere

Denne beretning gør status på dette arbejde og er i forhold til arbejdsplanen at betragte som en midtvejsstatus.

Denne beretning gør status på dette arbejde og er i forhold til arbejdsplanen at betragte som en midtvejsstatus. Landsledelsens organisatoriske beretning 2015 Landsmødet 2014 vedtog en meget overordnet arbejdsplan og pålagde landsledelsen at udarbejde en konkret arbejdsplan efter de af landsmødet fastlagte overordnede

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset.

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning - formand Mads Sørensen 3. Fremlæggelse af revideret regnskab

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

28. februar 2008. Ændret den 18. februar 2009. 29. marts 2009/st 1 Vedtægter for Socialdemokraterne i Rudersdal

28. februar 2008. Ændret den 18. februar 2009. 29. marts 2009/st 1 Vedtægter for Socialdemokraterne i Rudersdal Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdal 28. februar 2008 Ændret den 18. februar 2009 29. marts 2009/st 1 Vedtægter for Socialdemokraterne i Rudersdal Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdal. 1

Læs mere