Revolutionen og magten - Sønderborg-arbejdernes historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revolutionen og magten - Sønderborg-arbejdernes historie 1872-1922"

Transkript

1 1 Revolutionen og magten - Sønderborg-arbejdernes historie af Frode Sørensen ISBN Resumé af bogen som blev udgivet på 90-årsdagen for revolutionen i Sønderborg den 6. november 2008 Perioden : Etableringsperiode, tilbageslag, fornyet vækst Udviklingen i Sønderborg gik ikke voldsomt stærkt i årene efter 1870, men der var en del anlægsog byggeprojekter, og de betød, at landarbejderne fik arbejde i byen. Samtidig begyndte også arbejdere og håndværkere både sydfra og fra Danmark at søge arbejde i Sønderborg. Efter at den første socialdemokratiske forening, ADAV, var stiftet i Tyskland i 1863, blev der etableret en Ortsgruppe i Flensborg, og i 1872 gik den i gang med agitationen i Nordslesvig. I Sønderborg fandt det første socialdemokratiske møde sted i oktober 1872, og det resulterede i oprettelse af en lokalafdeling med nær tilknytning til foreningen i Flensborg. Indtil begyndelsen af 1900-tallet var der en direkte rød forbindelse mellem Sønderborg og Flensborg. Initiativerne til oprettelse af fagforeninger og socialdemokratiske afdelinger i Sønderborg kom fra Flensborg. I perioden stiftede arbejdere i Sønderborg den første arbejderforening, der eksisterede frem til 1875, hvor ADAV overalt i Tyskland blev opløst og afløst af Sozialistischer Arbeiterpartei Deutschlands, SAPD. Allerede i 1875 tog Flensborg-afdelingen initiativ til oprettelse af en lokalafdeling i Sønderborg. 1

2 arbejder Asmus Grenaae som i 1872 deltog i det første socialistmøde i Sønderborg Afdelingen, som eksisterede indtil indførelsen af Socialistloven i 1878, havde langt færre medlemmer end den tidligere ADAV-afdeling. De socialdemokratiske aktiviteter blev nøje overvåget af Sønderborgs politiforvaltning, pressen og de borgerlige tyske spidser. Da valg til rigsdagen var et offentligt anliggende, kunne myndighederne kontrollere hvem der blev stemt på. Derfor var det også en let opgave at kontrollere, hvem der afgav de 32 stemmer, som i 1878 faldt på den socialdemokratiske rigsdagskandidat, og politiet holdt herefter et vågent øje med de pågældende. Den danske avis Dybbøl-Posten var også skeptisk over for arbejdernes socialdemokratiske aktiviteter, ikke så meget af modvilje mod arbejderstanden, men mere af bekymring for, at danske arbejdere skulle flytte deres stemmer fra den danske borgerlige kandidat til den tyske socialdemokrat. Denne frygt var velbegrundet, da arbejderne i Flensborg, også de dansksindede, i stigende omfang valgte at stemme socialdemokratisk. I perioden fra , hvor socialistloven var gældende, havde socialdemokraterne forbud mod at holde møder samt at udgive tryksager og blade. Forbuddet bevirkede, at socialdemokratiske aktiviteter i Sønderborg reelt ikke eksisterede, heller ikke selv om partiet havde ret til at opstille til rigsdagsvalgene. Efter socialistlovens ophævelse i 1890 spirede arbejderbevægelsen i Sønderborg frem igen, men alle aktiviteter blev mødt med modstand, chikane og overvågning fra politiet og pressen. Selv garnisonen på Sønderborg Slot blandede sig, idet officererne truede med at boykotte Hotel Alssund, hvis værten tillod socialistiske møder på sit etablissement. I Tyskland stiftede socialdemokraterne i 1890 SPD. En Ortsverein blev dannet i Flensborg i starten af Som i 1872 tog Flensborg-folkene sammen med byens tyske arbejdere og håndværkere initiativ til, at der i august 1892 blev dannet en socialdemokratisk arbejderforening i Sønderborg som en afdeling under SPD-Flensburg. Der var allerede i 1890 erne socialdemokratiske partimedlemmer i Sønderborg. Da al mødeaktivitet skulle varsles over for politimyndighederne, var det en let sag for politiet at føre kontrol ved møder, og efterfølgende lave indberetninger til borgmester/politimester og landråd. Det var modigt af arbejderne at involvere sig i partiarbejdet, for de var konstant politiovervåget, og i mange tilfælde medførte det fyring fra jobbet. Foreninger opstod, når ildsjælene var der, og de blev opløst, når ildsjælene forsvandt. I 1894 kunne politiet således meddele landråden i Sønderborg, at 2

3 3 de folk, som havde stiftet en socialdemokratisk forening i 1892, nu var flyttet fra byen. Men i sommeren 1898 opstod der igen en socialdemokratisk lokalafdeling i Sønderborg Sozialdemokratischen Wahlverein Sonderburg und Umgegend. Denne afdeling var aktiv helt frem til stiftelsen af en selvstændig, socialdemokratisk partiforening i Fagforeningerne kom for alvor i gang i perioden Skrædderne dannede allerede et halvt år før socialistlovens ophævelse en mellemting mellem en fagforening og en brancheforening. I 1892 var turen kommet til datidens HK ere, ekspedienterne hos egnens købmænd. Formerne dannede i 1893 forløberen til Formernes Fagforening og Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, træarbejderne kom i 1894, arbejdsmændene i 1895 og murerne i Ved overgangen til 1900-tallet var mange arbejdere i Sønderborg organiseret i partiforening og/eller fagforening. Man kunne ikke altid tale om selvstændige foreninger med en formand. Ofte var der en tillidsmand, benævnt 1. Bevollmächtiget, og hans fuldmagt og bemyndigelse blev givet af Flensborg-afdelingen eller direkte fra fagforeningernes hovedsæde. Af medlemslister fremgår, at den nationale og geografiske sammensætning af fagforeningernes medlemmer, var alsidig. Medlemmerne kom både fra Nordslesvig, Sydslesvig, Holsten og den øvrige del af Tyskland samt fra Danmark. skomager Wilhelm Lange kom fra Flensborg til Sønderborg omkring århundredskiftet og var indtil stiftelsen af SPD-Sonderburg kontaktperson til partiforeningen i Flensborg, han stoppede først som aktiv i partiforeningen i 1934 og var i 20 år foreningens kasserer I forbindelse med valgkampen til Rigsdagen i 1902 var ønsket om egen partiforening højt på ønskesedlen blandt Sønderborgs arbejdere, men rigsdagskandidat Heinrich Mahlke frarådede dette med begrundelsen, at man endnu ikke havde den fornødne styrke. SPD-Flensburg mente ikke, at medlemsunderlaget i Sønderborg var stort nok, selv om dette var tilfældet i Aabenraa og Haderslev. Men tingene kom hurtigt til at ændre sig. Perioden : Magtens fundament støbes I begyndelsen af 1900-tallet var det slut med 1890 ernes lidt tilfældige etableringer og nedlæggelser af fagforeninger og socialdemokratiske arbejderforeninger. Meget havde været bestemt af hvem, der tog et initiativ, og når initiativtagerne var borte, blev foreningen ofte opløst. Majfesterne, som siden 1890 havde været et tilløbsstykke i Flensborg, startede i Sønderborg i år 1900 i det små nærmest 3

4 som en fest på stranden. Uanset, at der var arbejderforeninger for socialdemokrater i Sønderborg i 1890 erne, så var de socialdemokratiske medlemmer i Sønderborg direkte medlemmer hos SPDFlensburg, men omkring år 1900 var der nu blevet så mange, at de fik deres egen tillidsmand. Jernbanen mellem Tinglev og Sønderborg blev indviet i 1901 Den nyetablerede jernbaneforbindelse mellem Sønderborg og Flensborg, som blev indviet i 1901, skulle for alvor sætte skub i tingene. Stadig flere arbejdere og håndværkere sydfra kom til byen for at deltage i de store anlægs- og byggearbejder, der blev fordoblet fra 1905 med anlæggelsen af den store marinestation. Derfor skete der i perioden fra store ændringer i fagforeningerne. Det var kendetegnende for den nye struktur, at den blev så langtidsholdbar, at man efter Genforeningen uden de store komplikationer kunne tilpasse strukturen til det danske fagforeningssystem. De store anlægs- og byggearbejder, som for alvor tog fart fra , fik strømmen af arbejdere og håndværkere sydfra til at vokse markant. Arbejderne, de såkaldt Fremdgeschriebene, var organiserede, og ofte havde de været medlem af SPD, hvor de kom fra. På initiativ af disse sydfra indvandrede murere og tømrere blev ønsket om egen SPD-Ortsverein til virkelighed den 7. august Det danske forsamlingshus i Bismarckstrasse/Østergade lagde den 7. August 1904 lokale til stiftelsen af den overvejende tyske socialdemokratiske partiforening (SPD-Sonderburg) 4

5 5 Medlemstallet var på stiftelsesdagen 40, men i løbet af de næste fire år skulle det vokse til over 200. Fra 1909 gik medlemstallet dog tilbage. Arbejderne og håndværkerne, som var kommet til byen fra Schlesien, Sachsen, Thüringen, Brandenburg, Mecklenburg og Pommern, Niedersachsen og Slesvig-Holsten havde afsluttet deres job, og drog igen af sted på nye udfordringer. De arbejdere, som blev i området, havde fundet sig en ægtefælle her. Jævnsides hermed havde samarbejdet mellem Sønderborgs forskellige fagforeninger udviklet sig så godt, at man allerede den 1. oktober 1904 besluttede at danne paraplyorganisationen Gewerkschaftskartell, der skulle have ansvaret for at koordinere fælles aktiviteter: 1. majfester, forhandlinger med arbejdsgivere, demonstrationer og strejker. Ved rigsdagsvalgene i starten af 1900-tallet opstod der et vist samarbejde mellem socialdemokraterne og de dansksindede sønderborgere. På grund af de tyske myndigheders chikane over for begge parter udviklede samarbejdet sig hurtigt, og arbejderne fik til stor irritation for myndighederne og det tyske borgerskab lov til at benytte det danske forsamlingshus i Bismarckstrasse til deres møder. I 1905, året efter stiftelsen, tog Gewerkschaftskartellet initiativ til to meget vigtige aktiviteter for arbejderne i Sønderborg: 1. majfesterne og opførelsen af arbejdernes eget hus - Central-Herberge - i daglig tale kaldet Gewerkschaftshaus. Dette hus, der kom til at ligge i Bergstrasse 7, fik de næste 70 år en uvurderlig betydning for arbejderbevægelsen i Sønderborg. Murerne og tømrerne havde fra starten den afgørende indflydelse i partiet. I 1907 udgjorde murerne mere end 50 % af medlemmerne, og flere gange var det en murer eller en tømrer, der sad i formandsstolen. I 1910 blev formanden for murerne og forretningsfører i Gewerkschaftshaus, Richard Hempel også formand for SPD-Sonderburg. Fra det tidspunkt var Hempel der kom fra Sachsen arbejderbevægelsens ubestridte leder. Han forsøgte i 1908 forgæves at blive opstillet til valget til borgerrepræsentationen, men opstillingen lykkedes ved valget i 1913, og selv om han og den anden kandidat, murer Walter Eggert, ikke blev valgt, fik de et så godt valg, at det vakte opmærksomhed og bekymring i det tyske borgerskab. Efter udbruddet af 1. verdenskrig den 1. august 1914 mistede såvel fagforeningerne som SPDSonderburg medlemmer. Reelt var det kun de ældre socialdemokrater, der var tilbage i byen, mens alle andre var i felten. De få aktiviteter, der var inden for fagbevægelse og parti, blev klaret af de ældre medlemmer 5

6 Murer Richard Hempel fra Volkmarsdorf ved Leipzig var i perioden Sønderborg-arbejdernes ubestridte leder Straks efter revolutionen i november 1918 og krigens afslutning var Hempel tilbage i spidsen for arbejderbevægelsen. I løbet af kort tid havde han retableret partiforeningen, hvor medlemstallet på få måneder nåede op på mere end 400. Han tog også initiativer til genoplivning af fagforeningerne, hvoraf nogle var blevet næsten opløst under krigen. Gewerkschaftskartellet fortsatte, i første omgang dog med den aldrende Peter Nepchen som formand. Hempels store periode som arbejdernes leder var for alvor indledt. Revolutionen blev den direkte årsag til Hempels og Sønderborg-arbejdernes direkte vej til magten i byen. Perioden : Fra asken til ilden Revolutionen blev gennemført stille og roligt i Sønderborg 6. november og helt uden blodudgydelser modsat i Kiel, hvor revolutionen kostede otte menneskeliv og mange sårede. Lederen af revolutionen i Sønderborg, marinesoldaten Bruno Topff, er i flere sammenhænge fremstillet som en lidt komisk person. Men det er en klar fejlvurdering! I en kaotisk tid med et kejserrige i opløsning var det umuligt at gennemføre så omfattende ændringer uden en fast hånd. Hvis ikke Topff havde haft betydelige organisatoriske evner, ville han ikke kunne have gennemført revolutionen og skabt ordnede forhold i de tre dage, han sad på posten som præsident, dvs. leder af Soldaterrådets præsidium. Marinesoldaten, skrædder Bruno Topff, var lederen af revolutionen i Sønderborg og første formand/præsident for Soldaterrådet, dog kun i tre dage fra den November

7 7 Tiden fra november 1918 og indtil sommeren 1920 er en af de væsentligste perioder i Sønderborgarbejdernes historie. Det fundament, som i en tid med store begrænsninger fra myndighedernes side var bygget op indtil 1. verdenskrigs udbrud, skulle hurtigt repareres, og en bygning skulle rejses. Revolutionen var helt afgørende for, at det tyske styres centralistiske beslutningsprocesser blev afskaffet. Og dannelsen af et særligt arbejderråd i Sønderborg som en del af det større Soldater- og Arbejderråd betød, at arbejderne for første gang fik reel indflydelse på byens administration. En af de fire plakater som Topff nåede at få trykt og publiceret i sin korte regeringstid Tiden fra november 1918 og indtil sommeren 1920 er en af de væsentligste perioder i Sønderborgarbejdernes historie. Det fundament, som i en tid med store begrænsninger fra myndighedernes side var bygget op indtil 1. verdenskrigs udbrud, skulle hurtigt repareres, og en bygning skulle rejses. Revolutionen var helt afgørende for, at det tyske styres centralistiske beslutningsprocesser blev afskaffet. Og dannelsen af et særligt arbejderråd i Sønderborg som en del af det større Soldater- og Arbejderråd betød, at arbejderne for første gang fik reel indflydelse på byens administration. Kravet om en afstemning om Nordslesvigs fremtidige nationale tilhørsforhold satte gang i de nationale diskussioner især blandt de borgerlige dansk- og tysksindede, men også arbejderne involverede sig i dette spørgsmål. Retableringen af fagforeningerne og Socialdemokratiet gik hurtigt, og der kom stærke, tyske fagforeningsfolk i spidsen for de toneangivende foreninger og for partiet i Sønderborg. SPD i Slesvig-Holsten havde i 1902 af taktiske årsager anerkendt nordslesvigernes ret til national selvbestemmelse. Det gav socialdemokraterne i Sønderborg et betydeligt problem: De anerkendte selvbestemmelsesretten, men de ønskede personligt at forblive som en del af den nye tyske republik i stedet for at blive en del af et efter deres mening forældet dansk monarki. 7

8 Hjemkomsten fra fronterne til arbejdsløshed, mangel på mad og boliger var med til at bevidstgøre arbejderne politisk, og de havde to muligheder: det tyskorienterede socialdemokrati, SPD, eller den danskorienterede Sønderjysk Arbejderforening, SAF. Den havde eksisteret fra 1911, men havde kun nogle få hundrede medlemmer. I januar og februar 1919 gennemførte SAF en så flot hvervekampagne, at de nordslesvigske arbejdere strømmede til. Den nationale kamp for at vende tilbage til Danmark betød meget for de dansksindede arbejdere, men de ville også have indflydelse på deres sociale og økonomiske fremtid. SAF fik over i løbet af et år, men en del medlemmer tilhørte dog ikke arbejderstanden. Hempel havde håbet, at de danske arbejdere ville skrue ned for kravet om en folkeafstemning her og nu og vente nogle år. Så var han overbevist om, at de ville blive så glade for det ny Tyskland, at de gerne ville blive under tysk styre. Arbejdernes fremtid lå efter hans mening i et industrialiseret Tyskland og ikke i landbrugslandet Danmark. Han måtte dog opgive sin oprindelige strategi, da han i marts 1919 var klar over, at der ville komme en afstemning, og Nordslesvig med stor sandsynlighed ville blive dansk. Men Hempel var ikke opgivende, for det vigtigste for ham var trods alt, at arbejderne ville vedblive at være socialdemokrater. Det sociale tilhørsforhold var vigtigere end det nationale. Samme holdning havde det danske socialdemokratis formand Th. Stauning, der ønskede at undgå konfrontationer mellem danske og tyske arbejdere. Straks fra Andreas Graus tiltræden som redaktør af Dybbøl-Posten 1. januar 1919 kom der en uforsonlig tone mellem ham og de to arbejderledere Hempel og Preuss, selvom der fra foråret 1919 blev udviklet et vist samarbejde mellem danske SAF og tyske SPD. En fælles kontakt til det danske socialdemokrati havde en vis indflydelse, men især deres fælles problemer i dagligdagen var afgørende. Manglen på levnedsmidler og arbejde førte de to arbejderorganisationer nærmere sammen, og i juni 1919 gennemførte de i fællesskab en stor demonstration med kravet om levnedsmidler, bekæmpelse af smughandel og sidst men ikke mindst: kravet om arbejde til en rimelig løn. Denne demonstration knyttede for alvor de danske og tyske arbejdere sammen, og samarbejdet fortsatte frem til afstemningen 10. februar. Der er ingen tvivl om, at dansksindede arbejdere stemte dansk, og tysksindede arbejdere stemte tysk ved folkeafstemningen den 10, februar De tyske arbejdere var kede af at skulle forlade den nye republik, hvor de nu var kommet af med kejseren, og de brød sig ikke om det danske monarki. Men da slaget var tabt, var de alligevel fortrøstningsfulde: I dag er vi tyske arbejdere, i morgen er vi danske arbejdere, men først og fremmest er vi socialdemokrater. Men andre ord, den sociale identitet var vigtigere nationale. 8

9 9 Fregatten Olfert Fischer i Sønderborg havn den 5. Maj 1920 med danske soldater. Arbejdernes samarbejde i forbindelse med demonstrationer, strejker og fra 1920 også 1.majfesten udviklede sig. Og tiden herefter frem til sommeren 1920 bar præg af, at den nationale kamp var et overstået kapitel for de fleste arbejdere. Nu var dagligdagens problemer i højsædet, og der var jo ikke forskel på de danske og de tyske arbejderes problemer. Derfor besluttede SAF at deltage i den årlige 1.majfest sammen med SPD og fagforeningerne. I utilfredshed med dette meldte redaktør Grau sig ud af SAF. Selv ikke hans argumenter var stærke nok til at nedbryde arbejdernes solidariske samarbejde på tværs af nationale skel. SAF havde egentlig besluttet at lave en fællesliste med SPD til byrådsvalget i 1920, men denne beslutning blev efter en større diskussion omgjort, og SAF opstillede sin egen liste. Arbejderbevægelsen var nu igen delt nationalt, og det fik mange til at melde sig ud af SAF og ind i Socialdemokratiet. Markante danske fagforeningsfolk som Christoffer Føgh og Jørgen Philipsen blev her modtaget med åbne arme og blev placeret som nr. 1 og 2 på listen til byrådsvalget, mens den hidtidige førstemand Richard Hempel måtte tage til takke med 3. pladsen. Danske og tyske arbejdere i Sønderborg var på vej til at være samlet. Perioden Genforening og borgmesterpost Sommeren 1920 stod naturligvis i genforeningens tegn. Den danske regering og kong Christian X mødtes med sønderjyderne ved den officielle genforeningsfest i Kongeskansen den 11. juli. Her var der også fundet plads til en kort tale fra en dansksindet arbejder, Hans Lorentzen, Gråsten. Men efter at festtøjet var lagt tilbage i skabet, var det igen dagligdagens problemstillinger der overskyggede den afsluttede nationalkamp. Danske og tyske arbejdere stod sammen, da de højlydt protesterede mod udvisningen af deres respekterede topleder Oscar Preuss, og de brugte mange kræfter på at påvirke de danske landspolitikere til at tage affære. Samtidig støttede de familien Preuss økonomisk, og han fik da også lov at vende tilbage til Sønderborg. 9

10 Der var lidt skærmydsler i forbindelse med overdragelsen af medlemmerne fra SPD til Socialdemokratisk Forbund, da Sønderborgs socialdemokrater ikke ville deltage i et fællesmøde i Aabenraa, hvor de socialdemokratiske partiforeninger skulle overdrages til den danske arbejderbevægelses førstemand, Thorvald Stauning. Men overgangen fra tysk til dansk forløb dog ret let for såvel parti som fagforeninger i Sønderborg. Det var ikke helt tilfældet i de tre andre købstæder, hvor der var optræk til dannelse af fagforeningskartel med fortsat tilknytning til Tyskland. Efter Genforeningen forsvandt SAF s fundament, for kampen for at vende tilbage til Danmark var jo klaret. Medlemmerne meldte sig i sommeren og efteråret 1920 i stort tal ind i Socialdemokratisk Forening. De tyske fagforeninger tilsluttede sig uden større problemer de danske fagforeninger i Sønderborg, og medlemmerne valgte den dygtigste og mest markante til formand uden at tænke på om vedkommende var dansk eller tysk. Helt så let gik det ikke i de øvrige nordslesvigske købstæder. I Sønderborg kom SAF s sidste overlevelsesforsøg i forbindelse med byrådsvalget den 26. juli. SAF stillede med sin egen liste, og man kunne forvente, at denne liste og den socialdemokratiske ville være lige stærke. Men sådan blev det langtfra, for prominente SAF-medlemmer forlod partiet og meldte sig under den socialdemokratiske fane, hvor to af dem blev endog placeret i toppen af valglisten. Socialdemokratiet fik herved valgt fem og SAF to byrådsmedlemmer. Den sønderjyske arbejderforenings opløsning i Sønderborg skete reelt i forbindelse med folketingsvalget i september De tilbageblevne SAF-medlemmer ville ikke støtte deres egne opstillede kandidater, og de opfordrede med stor succes de danske arbejdere til at stemme på Socialdemokratiets kandidat, den københavnske bagersvend J.P. Nielsen. Sønderborgs første byråd efter Genforeningen, borgmester J. H. Kock sidder for bordenden,, den socialdemokratiske fraktion ved langsiden til venstre. Også den mangeårige arbejderfører Hempel sang på sidste vers. For at undgå tab af stemmer på grund af nationale holdninger havde Stauning ikke ønsket den tyskorienterede Hempel som socialdemokratisk folketingskandidat men foretrukket J.P. Nielsen. Og dette fravalg kombineret med en tiltagende alkoholproblemer førte til Hempels smertelige brud med Socialdemokratiet. 10

11 11 I forhold til perioden gik den korte byrådsperiode på knap to år forholdsvist stille og roligt. I byrådet var forretningssproget nu dansk, og efter en lille episode på det første byrådsmøde blev der taget hensyn til, at nogle af medlemmerne endnu havde det svært med dansk. Borgmester J. H. Kocks ledelse af byrådet bar præg af, at han var en venlig mand, som måske var mere erhvervsmand end han var politiker. SAF s to medlemmer af byrådet var ret anonyme, og deres tid som byrådsmedlemmer stoppede da også efter første periode. Selvom arbejdet i byrådet kun sjældent betød nationale konfrontationer, så var der uoverensstemmelser i dagligdagen mellem de dansksindede og de tysksindede borgerlige, og dette gav socialdemokraterne og deres bagland råderum til at bringe sig i en gunstig position til næste byrådsvalg i marts Sønderborg Amts Socialdemokrat, som fra starten af 1922 blev udgivet i Sønderborg, fik straks en fremtrædende plads i agitationen og valgkampen. Redaktør Marius Pedersen var også ansvarlig for den socialdemokratiske agitation og medlemshvervning. Kandidatlisten til byrådsvalget den 5. marts 1922 blev stærk og alsidig sammensat. Blandt kandidaterne var der både danske, der var kommet nordfra efter Genforeningen, og sydfra indvandrede tyskere, der i mange år havde boet i Sønderborg, samt kandidater, som var født og opvokset i byen og omegnen. Men Socialdemokratiet fik hjælp til at vinde borgmesterposten fra en helt uventet kant nemlig fra redaktør Andreas Grau. At han beskyldte den socialdemokratiske liste for at være tyskdomineret, kunne ikke overraske ud fra hans tidligere kritik, men at han samtidig i uforsonlige vendinger kritiserede den borgerlige tyske liste, det var overraskende og taktisk dumt, for uden opbakning fra denne liste ville det være umuligt for de danske borgerlige at beholde borgmesterposten. Derfor blev valget i 1922 til en socialdemokratisk triumf og kronen på 50 års hårdt arbejde. De borgerlige danske og socialdemokraterne fik hver otte mandater, og da de fem tyske byrådsmedlemmer efter Graus frontalangreb ikke kunne drømme om at støtte genvalget af borgmester Kock, så var vejen banet for Sønderjyllands første socialdemokratiske borgmester, lærer Johan Jacobsen. 11

12 Sønderborgs første socialdemokratiske borgmester, den tysksindede lærer Johan Jacobsen ( ). Jacobsen var borgmester i perioden Redaktør Marius Pedersen skrev, at socialdemokraterne egentlig ikke havde ønsket borgmesterposten, da der på tværs af de nationale skel var borgerligt flertal i byrådet. Men det skal man ikke lægge mere i, end når Grau kaldte socialdemokraterne, som var kommet til Sønderborg fra kongeriget, for forrædere, når de ikke stemte på den danske J.H. Kock, men på deres partifælle, den tyskorienterede Johan Jacobsen. For dengang som i dag: Borgmesterposten siger man ikke nej til, den er vejen til magten. Hermed var Sønderborg-arbejdernes kamp gennem et halvt århundrede fra ingenting til den magtfulde borgmesterstol afsluttet. Kampen havde undervejs krævet sine ofre. Den mest markante blandt disse var Richard Hempel, der har været en af hovedpersonerne i denne skildring. Han var født i Volkmarsdorf en forstad til Leipzig, hvor hans far var tømrermester. Efter at have fået sit svendebrev som murer, drog han på valsen, kom til Sønderborg i 1903 og slog endeligt ned her i I 18 år kom Hempel til at præge udviklingen i arbejderbevægelsen i Sønderborg. Han kan betegnes som en klog, veltalende og rationelt tænkende mand, der først ønskede at afprøve forhandlingens vej, før han anbefalede at tage skrappere midler i brug. I Sønderborgs travle byggeår var han i spidsen for murerne og forretningsfører for Gewerkschaftshaus, og da stagnationen i Sønderborg indtraf i påtog han sig atter rollen for at bibeholde et aktivt SPD-Sonderburg, selvom der var færre medlemmer. Specielt kontakten til Flensborg blev styrket i Hempels formandsperiode. Denne kontakt til førende tyske socialdemokrater fik afgørende betydning for hans store gennembrud i november Jobbet som formand for Arbejderrådet gav stor politisk indflydelse og banede vejen for pladsen i borgerrepræsentationen og senere rådmandsposten. Hempels realitetssans var stor i tiden op til afstemningen om Nordslesvigs nationale tilhørsforhold. Han ønskede ganske vist, at Nordslesvig skulle forblive i den nye republik, Tyskland, men han accepterede samtidig SPD s beslutning om, at befolkningen skulle have mulighed for at stemme 12

13 13 herom. Og da det hurtigt viste sig, at vinden blæste i dansk retning, så talte det at være socialdemokrat mere end det nationale. Hans realitetssans var også medvirkende til, at Ladegården blev i byens eje, idet han med et veto modsatte sig et salg. Herved sikrede varige værdier for byen i en tid, hvor de borgerlige gik ind for et salg, der ville have ført til en stak marksedler, der hurtigt var blevet helt værdiløse. Richard Hempel, fotograferet kort efter valget til byrådet i Perioden blev også en psykisk hård tid for Hempel. Hans folketingskandidatur blev ikke til noget, og hans tiltagende drikkeri gav så store problemer, at det i august 1920 kom til et brud med Socialdemokratiet. Man ønskede ham heller ikke som formand for Arbejdernes Fællesorganisation. Dette skabte en bitterhed hos ham, der blandt andet gav sig til udtryk i uoverlagte verbale angreb på venner og fjender. Hempels deroute sluttede, da han den 15. august 1921 blev fyret som forretningsfører for Fagforeningshuset. Ingen kender den præcise årsag til fyringen, men tre dage senere døde han. En stor indtagelse af alkohol var antageligt årsag til, at hans hjerte ikke kunne mere. Men arbejderbevægelsen glemte dog ikke Hempel trods hans udmeldelse af partiet. Den 22. april 1945, knap to uger før afslutningen på 2. verdenskrig, var der interessentskabsmøde i arbejderbevægelsens højborg Bjerggården. Punkt 3 på dagsordenen var Eventuelt, et punkt, hvor man sædvanligvis kan diskutere alt uden at beslutte noget. Men denne dag blev en undtagelse, idet det blev besluttet at opsætte en sten på Richard Hempels gravsted. På stenen skulle der stå: Richard Hempel, født den 19. juli Død den 18. august Rejst af Arbejdernes Hus, Bjerggården. Mindestenen på Skt. Marie Kirkegård blev afsløret torsdag eftermiddag den 19. juli 1945, hvor Hempel ville være fyldt 63 år. Ved indvielsen deltog repræsentanter fra Bjerggården og Sønderborgs fagbevægelse. Stenen, der var dækket af Dannebrog, blev afsløret af dagbladet Sønderjydens 13

14 redaktør H. Larsen-Bjerre. Han omtalte den store betydning, som Hempel havde haft for arbejderne i Sønderborg fra hans ankomst til byen i starten af 1900-tallet og indtil sin død i august Det er bemærkelsesværdigt, at arbejderbevægelsen i Sønderborg kun 2½ måned efter ophøret af den tyske besættelse valgte at hædre en tysk arbejderleder for hans indsats for alle arbejdere i byen. Dette afspejler klart den positive vurdering af Hempels indsats. Mindestenen på Skt. Marie Kirkegård over arbejderbevægelsens førstemand sachsiske murer Richard Hempel( ), stenen blev afsløret den 18. juli

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge 37 7700 Thisted Tlf.: 97924807 mail jan.bang@os.dk Beretning for Thisted by partiforening 2010 Det sidste år har foreningen haft mange opgaver, her tænker jeg selvfølge

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Vedtægter for Aabenraa Kredsorganisation, der samtidig virker som fællesledelse i Aabenraa Kommune. Kredsorganisationen/fællesledelsen består af

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 9. januar 2016

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 9. januar 2016 1 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 9. januar 2016 Bestyrelsens beretning for året 2015 til generalforsamlingen den 9. januar 2016. Kære medlemmer. Så er der gået et år igen, og vi er atter samlet, ikke

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet.

Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet. Skt. Hans tale Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet. Det vil jeg afholde mig fra i år og prøve at tage nogle aktuelle ting

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred Enhedslisten - Odsherred 10 år i Odsherred 2002-2012 Enhedslisten - 10 år i Odsherred Dette forår har Enhedslistens afdeling i Odsherred eksisteret i 10 år. Oprettelse I januar 2002 godkendte Enhedslistens

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

»Der har været krummer og kræfter i vores borgmestre«

»Der har været krummer og kræfter i vores borgmestre« »Der har været krummer og kræfter i vores borgmestre«chr. Iversen (1877-1962)... som det blev konstateret i den»gamle«købstadshistorie fra 1970 erne. Socialdemokraten Chr. Iversen virkede desuden som en

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Lykønskninger til S.C.K. 50 år

Lykønskninger til S.C.K. 50 år Lykønskninger til S.C.K. 50 år Jeg ønsker Sønderborg Cykle Klub hjertelig tillykke med 50-års jubilæet. I mange år har cykleklubben været samlingsstedet for unge og gamle, der har dyrket denne friske og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor.

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor. Vi indkalder hermed til generalforsamling i SF-Brønshøj/Husum mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 i beboerlokalerne, Frederikssundsvej 118A (på hjørnet). Kære medlemmer af SF-Brønshøj/Husum, Hermed indkaldes

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere