1. MAJ DERFOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006"

Transkript

1 1. MAJ DERFOR

2 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø og større politisk frihed. 1. maj er blevet et internationalt symbol på kampen for en bedre tilværelse. I over 100 år har arbejderne stillet faglige, politiske og økonomiske krav til regeringer og magthavere. Mange krav er blevet indfriet og afløst af nye. Andre er fortsat aktuelle i lande med undertrykkelse og tortur. 1. maj er derfor også dagen, der markerer international solidaritet. De svageste skal ikke lades i stikken, og de stærkeste ikke være sig selv nok. Forudsætningerne for 1. maj Et spøgelse går gennem Europa kommunismens spøgelse. Således indledtes det berømte kommunistiske manifest i 1848 forfattet af de to tyske økonomer Karl Marx ( ) og Friedrich Engels ( ). Det indeholdt tillige de afsluttende ord: Proletarer i alle lande: Foren Jer. Kort efter blev Europa rystet af store og blodige revolutioner hvor det fremvoksende liberale borgerskab i alliance med arbejderklassen styrtede de gamle konservative regimer. Kun i Rusland og Storbritannien overlevede de bestående. I Danmark blev den kongelige enevælde afløst af en fri liberal forfatning den første grundlov i De borgerlige revolutioner var en sejr for borgerlige frihedsrettigheder, hvor et frit erhvervsliv med ret til at etablere virksomhed og i fri konkurrence med andre kunne sælge produkter på et frit marked. Gamle beskyttelsesforanstaltninger, der havde reguleret markedet for køb og salg, blev Smede og støberiarbejdere kæmpede i 1885 for en minimumsløn på 27 øre i timen og for retten til at organisere sig i fagforening. Mottoet var: Ingen rettigheder uden pligter ingen pligter uden rettigheder. P.S. Krøyer: Fra Burmeister og Wains jernstøberi, 1885 (Statens Museum for Kunst) afskaffet. De gamle laugsorganisationer, der siden Middelalderen havde haft privilegier for både mestre og svende, blev afskaffet. Indførelsen af kapitalistisk markedsøkonomi skabte ny dynamik i samfundene. Industri bredte sig som en bølge ud over landene, og markedsøkonomien i såvel landbrug som industri betød nye skarpe skel mellem befolkningsklasserne. Arbejderklassen stod 1. maj i Fælledparken, København (Foto: Harry Nielsen) uden værn mod en voldsom udbytning med dårlige løn- og arbejdsforhold og lange arbejdsdage på timer. Bedre blev det ikke, da borgerskabet indgik nye alliancer med de gamle konservative kræfter. Dermed blev arbejderklassen den store taber. Den fik kun pligter ingen rettigheder. 1. MAJ DERFOR er udgivet af LO Danmark Tekst: Henning Grelle, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Fotos/illustrationer: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Harry Nielsen og Chili Foto Produktion: Kullberg Kommunikation Tryk: EJ Offset Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D København S Tlf

3 Pariserkommunen Kommunarderne på barrikaderne ved Belleville, Paris. I 1864 dannedes i London en International Arbejderorganisation, 1. Internationale. Dens mål var at samle resterne af den europæiske arbejderbevægelse og udstikke rammerne for bevægelsens kamp for politiske rettigheder og bedre livsvilkår. 1. Internationale havde Karl Marx som front-figur. Han var som tusinder andre draget i eksil i London forfulgt pga. politisk virksomhed. Opgaven med at forene arbejderbevægelsen blev en nærmest uoverkommelig opgave. To hovedstrømninger i arbejderbevægelsen marxister og anarkister havde svært ved at enes om såvel midler som mål. Erfaringerne fra Pariserkommunen i foråret 1871 satte enigheden på prøve og blev det afgørende dødsstød mod 1. Internationale, der opløstes i Foråret 1871 var præget af uro i Frankrig. Den fransk-tyske krig var endt med fransk nederlag, og Paris blev belejret af Tyskland. Befolkningen i Paris sultede, og efter en våbenhvile forlod tyskerne byen. Da franske tropper ville rykke ind i byen, rejste arbejdere og småborgere sig i en åben opstand. De dannede et revolutionært bystyre: Kommunen. Kommunen havde magten i byen i nogle måneder, og det lykkedes at gennemføre et socialistisk eksperiment, der vakte opsigt over hele Europa. Karl Marx, Kommunen blev snart knust af franske regeringstropper i et sandt blodbad med gadekampe og henrettelser. Tusinder blev dræbt, og blev landsforvist som straffefanger til fjerne franske kolonier. Pariserkommunen blev mødt med frygt og fordømmelse fra adel og borgerskab samt siddende regeringer. Frygten for en arbejderopstand og massernes organisering kom til at præge det europæiske borgerskabs holdning til arbejderklassen årtier frem. I 1. Internationale mente Karl Marx, at tiden nu var inde til at opbygge nationale politiske arbejderpartier, der kunne samle arbejderne om målet: Den sociale revolution og klassernes afskaffelse. For anarkisterne var Pariserkommunen derimod et strålende eksempel på en revolutionær handling udført af masserne ved en spontan aktion og ikke gennem politisk aktion. Modsætningerne i arbejderbevægelsen levede videre, om end den marxistiske linje opnåede betydelig tilslutning. 3

4 1. maj-demonstrationen i Århus Demonstrationstoget krydser Marselis Boulevard på vej til Tangkrogen. (Chili Foto) Dansk arbejderbevægelse Mens den danske offentlighed fordømte Pariserkommunen, var der én, der tog den i forsvar. En anonym arbejder udsendte den 21. maj og den 12. juli to små pjecer, Socialistiske Blade, som tog Pariserkommunen i forsvar og opfordrede danske arbejdere til at slutte sig sammen i fagforeninger. Disse skulle på den ene side forhandle løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne og på den anden side være et politisk parti. Bag anonymiteten skjulte sig Louis Pio, embedsmand i postvæsenet og huslærer. Således uden tilknytning til arbejderklassen lykkedes det ham på kort tid at udstikke rammerne for en arbejderorganisation. I juli udsendte han første nummer af ugebladet Socialisten, og i september blev de første socialistiske fagforeninger grundlagt. Den 15. oktober stiftedes Den Internationale Arbejderforening for Danmark i tilknytning til 1. Internationale i London. Den danske internationale samlede faglige og politiske interesser, men det blev først og fremmest fagligt via strejkeaktiviteter, at foreningen vandt udbredelse. Slaget på Fælleden i København Politiet havde forbudt et folkemøde, men arbejderne mødte frem og blev trængt tilbage af garderhusarerne. (ABA) Københavns politi og landets politimestre tog straks via regeringen initiativ til at infiltrere foreningen med spioner. Internationale blev betragtet som en kriminel bevægelse, der måtte stoppes. Anledningen kom i begyndelsen af maj 1872 som følge af en murerstrejke. Internationale indkaldte til folkemøde på Københavns Fælled søndag den 5. maj for at støtte murernes krav om kortere arbejdstid. Politidirektøren udstedte forbud mod afholdelse af mødet, og natten forinden arresteredes Louis Pio, agitatoren Poul Geleff og Internationales kasserer Harald Brix. Arbejderne mødte trods forbud frem på Fælleden, og det kom til kampe mod husarer og politi. Ingen blev slået ihjel, men mange fik knubs. Fælledslaget overbeviste myndighederne om den socialistiske trussel mod samfundet, og der ventede de fængslede ledere lange straffe. Deres sag nåede helt til Højesteret, hvor de fik domme på 3-5 års tugthus for handlinger, de ikke havde begået. 4 Louis Pio, De tre ledere blev dømt for gennem Internationale at uddanne arbejdere til en hær, der skulle forberede en samfundsomvæltning en revolution. Med Højesteretsdommen blev Internationale forbudt i Danmark august 1873.

5 Tegning fra 10-året for det første 1. maj-møde (ABA) Fagforeningerne opnåede i de følgende år stor tilslutning. I 1874 dannede de en centralbestyrelse, som tillige vedtog et politisk program. I april 1875 blev de tre ledere benådet. Trods sygdom og svækkelse overtog Louis Pio ledelsen og blev redaktør af Social-Demokraten, en efterfølger til Socialisten. I juni 1876 indkaldte man til den første arbejderkongres. Denne vedtog et principog arbejdsprogram, det såkaldte Gimle-program. Det krævede reformer i det danske samfund på kort og lang sigt, men dets gennemførelse havde lange udsigter. Kun godsejere, bønder og borgerskab var repræsenteret i Folketing og Landsting, og Det Socialdemokratiske Arbejderparti, som man nu kaldte sig, opnåede kun små stemmetal ved valg. Fra vinteren 1876 førte en økonomisk krise til omfattende arbejdsløshed. Fagforeningsmedlemmerne faldt fra, og arbejderbevægelsen var på nippet til at forsvinde af sig selv. Det blev ikke bedre af, at Louis Pio og Poul Geleff blev betalt af politiet til i 1877 at emigrere til USA. Brix blev hjemme og fik nye fængselsophold til sin død i I februar 1878 stiftede man Socialdemokratisk Forbund, der formelt set var en politisk organisation. Ledelsen bestod af fagforeningsfolk, og partiet tog sig da også af alle faglige opgaver. Da fagbevægelsen igen fik fodfæste, og partiet i 1884 fik valgt to medlemmer til Folketinget, oprettede de københavnske fagforeninger deres egen centrale ledelse i Den faglige og politiske organisation arbejdede tæt sammen, men med hver sin opgave. Da den internationale arbejderbevægelse igen skulle mødes i Paris i 1889, sendte parti og fagbevægelse hver sin repræsentant af sted. Hvorfor 1. maj? På Bastilledagen den 14. juli 1889 var repræsentanter for de europæiske arbejderbevægelser samlet til to kongresser i Paris for at fejre hundredåret for den franske revolution. På den ene kongres mødtes europæiske fagforeningsfolk, mens den anden samlede repræsentanter fra de socialdemokratiske partier. Dansk arbejderbevægelse sendte folk til begge kongresser. På begge kongresser diskuterede man krav til reformer og målsætning for fremtiden. Her var nok at tage fat på, og rækken af krav var nærmest uendelig: Krav om renere og sundere arbejdspladser, forbud mod børnearbejde samt kvinders og børns natarbejde. Krav om lavere valgretsalder og valgret til kvinder. Flere politiske rettigheder og mere indflydelse på arbejdspladsen. Begge kongresser udtrykte bred enighed om, at det højest prioriterede krav var en forkortelse af den daglige arbejdstid. Det blev vedtaget, at en 8-timers arbejdsdag skulle være målet. En fagforeningsmand fra Frankrig havde stillet forslaget: at der i alle lande organiseres en stor manifestation, således at de i alle lande og byer på en bestemt dag opfordrer repræsentanterne for den herskende magt til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. Om valget af selve manifestationsdagen hed det: I betragtning af en lignende manifestation ifølge vedtagelse af det amerikanske arbejderforbund er blevet besluttet at skulle finde sted den 1. maj 1890, bør denne dag fastholdes for den internationale manifestation. Kravet om 8-timers arbejdsdag prægede 1. maj-møderne fra 1890 til Med vedtagelsen i 1920 ved overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter blev der efterfølgende stillet forslag om en fastsættelse af 8 timers arbejdsdagen ved lov. En sådan blev aldrig vedtaget.. (ABA) 5

6 Massedemonstration for 8-timers arbejdsdag ved McCormick s fabrikker i Chicago 3. maj Demonstrationen er på vej til Haymarket, hvor mange blev dræbt og såret. (ABA) Inspiration fra USA Kravet om en lovfæstet 8-timers arbejdsdag blev rejst den 1. maj af arbejderne i Chicago i Det førte ikke til noget resultat, men blev rejst igen med fornyet styrke i 1884 med krav om lovgivning inden Den 1. maj 1886 nedlagde arbejdere arbejdet over hele USA. I Chicago var der den 1. maj massedemonstrationer, der forløb fredeligt. Men 3. maj kom det til uroligheder og voldsomme kampe mellem arbejdere og politi. På pladsen Haymarket blev en bombe kastet mod politistyrkerne, der efterfølgende skød ind i mængden. 7 politifolk og et stort antal arbejdere blev dræbt. I en efterfølgende retssag blev 8 tilfældige arbejdere, såkaldte anarkister, dømt til døden, hvoraf 4 blev hængt, og én døde før henrettelsen. 8-timersdagen blev ikke indført, men udviklingen i USA gjorde dybt indtryk i Europa. Den viste, at vejen til en 8- timersdag kunne blive en sej kamp, hvor selv fredelige demonstrationer let kunne udvikle sig til vold. 1. maj i Danmark Den 1. maj var ikke uden traditioner i Danmark. 1. maj Valborgsdag var fra gammel tid en festdag, hvor man fejrede forårets komme. Den var også såkaldt skiftedag for det store antal tjenestefolk, som frem til 1. november skulle have en ny plads hos en arbejdsgiver eller forny kontrakten. 1. maj var derfor fridag, men tjenestefolk, der ikke skiftede plads, deltog ofte i festlighederne. I 1890 ville de danske fagforeninger også deltage i festligheden og fremføre kravet om en 8-timers arbejdsdag. Opdelingen af døgnets 24 timer i 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile skulle for alvor lyde fra danske arbejdere som krav til lovgivningsmagten. De københavnske fagforeninger valgte Nørre Fælled som samlingssted for en demonstration og opfordrede arbejderne til at holde fri for at deltage. Det blev imidlertid politimyndighederne, der kom til at lægge rammerne for arbejdernes første maj-demonstrationer. I april 1890 udstedte politiet en bekendtgørelse for hele landet, hvorved det forbydes at drage gennem gaderne i optog, at føre udfoldede faner, flag osv. gennem gaderne, synge eller i gaderne at udvise anden mod politivedtægten bestemmelser stridende adfærd. I København gav politiet tilladelse til demonstration på Nørre Fælled, men med begrænsninger. Mødet kunne holdes torsdag den 1. maj fra kl. 15 til kl. 18. Der måtte kun tales om 8-timersdagen og en henvendelse til regeringen, og endelig måtte der ikke være beværtning eller udsalg af varer. 1. maj 1899, Fælleden i København. (ABA) 6

7 Erik Henningsens berømte maleri: En agitator på Nørre Fælled, Det var året, hvor septemberforliget blev indgået efter en 100 dage lang arbejdskonflikt, der lagde grunden for det nuværende aftalesystem på arbejdsmarkedet. (Metalskolen i Jørlunde) Der kom til mødet på Nørre Fælled. De røde faner blev først foldet ud ved udkanten af Fælleden og ved et signal ført frem til talerstolen. Rundt om festpladsen havde politiet dannet en jernring med forstærkning af et bevæbnet gendarmerikorps med skarpladte våben. Københavns vigtigste bygninger inklusive Amalienborg var under skarp bevogtning. Myndighederne frygtede optøjer i stil med begivenhederne i Chicago, og man havde fortsat optøjerne på Fælleden 18 år tidligere i 1872 i erindring godt hjulpet af en hysterisk borgerlig presse. at opnå en 8-timers arbejdsdag kort efter. Andre lande måtte vente længe. 1. maj 2005 i Tangkrogen, Århus. (Chili Foto) Nye demonstrationsformer Faner med mottoet 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile blev et uforanderligt indslag i majdemonstrationerne i 30 år. Den 1. maj 1900 skete der dog forandringer på andre områder. I storbyerne tillod politiet demonstration i gaderne med røde faner og musikkorps i spidsen af processionen. I en række byer havde det lokale politi svært ved at slippe forbudet helt. I Aalborg forlangte politimesteren et Dannebrog i spidsen af optoget, og det var forbudt at spille Socialistmarchen gennem byen. I Slagelse tillod politiet optog gennem byen, men med sammenrullede faner. I Roskilde fik den socialdemokratiske forening faneforbud, men de røde fagforeningsfaner fik lov at være med i optoget. Men demonstrationen blev fredelig. Der blev talt og sunget om 8-timersdagens betydning, og fra kl. 19 fortsatte man i byens forsamlingshuse. Kun en lille skare, tilhørende Det revolutionære socialistiske Arbejderparti, gik i demonstration fra Kgs. Nytorv. Det gav en bøde på 40 Rigsdaler. I Århus, Aalborg, Odense, Svendborg, Roskilde og Slagelse forløb demonstrationerne fredeligt. I Slagelse trodsede man forbudet mod procession i gaderne, og senere kom det til slagsmål med politiet, der havde lejet sig ind på samme hotel, hvor arbejderne holdt aftenmøde. I udlandet var der store majmøder, men kun i New York lykkedes det bygningsarbejderne I 1905 benyttede man for første gang stjernedemonstration. Hver forening mødte frem ved et tilholdssted og drog derefter gennem gaderne til et fælles samlingspunkt, hvorfra den samlede demonstration bevægede sig til festpladsen. Forrest var faner og musikkorps ledsaget af arbejderbevægelsens mest fremtrædende ledere. På festpladsen fik 1. maj karakter af folkefest. Festpladserne blev invaderet af handlende, der solgte brød og kager til sultne demonstranter. Arbejdernes eget bryggeri Stjernen leverede fra 1905 øl og vand. I 1911 talte den første udlænding ved et 1. maj-møde. Det var en norsk fagforeningsmand. Det blev efterfølgende almindelig kotume. 7

8 8-timers arbejdsdagen indføres Fra 1914 til 1920 splittedes den europæiske arbejderbevægelse som følge af den 1. Verdenskrig og den russiske oktober-revolution i Socialdemokratier forblev det største og toneangivende parti omgivet af små og mellemstore revolutionære partier oprettet efter inspiration af den russiske revolution. Således også i Danmark, hvor revolutionære kræfter frem til 1920 samledes i det lille Danmarks Kommunistiske Parti over for Socialdemokratiet, der var Danmarks største. Den største landvinding under 1. Verdenskrig var vedtagelsen af en ny grundlov den 5. juni Den gav valgret og valgbarhed til kvinder og tjenestefolk fra det 25. år. Kvinder og tjenestefolk havde i 1908 fået kommunal valgret, men fra april 1918 kunne de nu stemme til Rigsdagens to ting: Folketinget og Landstinget. Det var en sejr for Socialdemokratiet, der siden 1876 havde krævet valgret til kvinder og tjenestefolk. Efter 1. Verdenskrigs afslutning i november 1918 opstod der uro overalt i Europa. Danmark, der havde holdt sig uden for krigen, nød godt af eksport af varer til Europas genopbygning, og arbejderorganisationerne stod stærkt over for arbejdsgiverne. I maj 1919 lykkedes det arbejdernes hovedorganisation at aftale en ny overenskomst med en 8-timers arbejdsdag eller en arbejdsuge på 48 timer fra 1. januar Kun landbrugets arbejdere og søfolk var undtaget. Dermed var arbejderorganisationernes vigtigste krav fra 1890 indfriet. Spørgsmålet, om 1. maj-møderne nu skulle fortsætte, blev stillet af flere, men 1. maj var kommet for at blive. For det første ønskede arbejdsgiverne at udvide arbejdstiden igen, da der de efterfølgende år kom økonomisk krise. Fagbevægelsen måtte derfor forsvare og kæmpe for at bevare 8-timersdagen. På maj-møderne krævede man derfor 8- timersdagen vedtaget ved lov. Lovgivning kom dog aldrig på tale. Arbejdstiden vedblev med at være en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. For det andet var der ingen tegn på, at andre lande ville ophæve 1. maj som demonstrationsdag Og for det tredje blev 1. maj en vigtig demonstrationsdag for den ny Sovjetmagt og dermed også for de europæiske kommunistpartier. 1. maj trådte i stedet ind i en ny fase. Fra genoptog Socialdemokratiet og den københavnske fagbevægelse demonstration i gaderne 1. maj. Demonstrationen i 1914 passerer den socialdemokratiske presses bygning i Nørre Farimagsgade med partiformanden Thorvald Stauning i midten. (ABA) Det første 1. maj-mærke blev fremstillet i Herefter blev der hvert år fremstillet et maj-mærke med forskellige motiver og budskaber. Frem til 1920 var budskabet de tre 8-taller. Senere var maj-mærket et motiv med årstal. (ABA) 1. maj i splittelsens tegn I første del af 1920 erne var maj-møderne kun en skygge af sig selv. Fagbevægelsen og socialdemokraterne ophørte med at gå i procession i gaderne for blot at nøjes med samling på festpladserne. I 1925 blev det anderledes. Der var nu en socialdemokratisk regering med Th. Stauning som statsminister og der var faglig konflikt på arbejdsmarkedet. I Fælledparken i København var der samlet over mennesker. En kommunistisk taler blev afvist fra tribunens talerstol, hvilket gav en del uro. I Århus blev kommunisterne drevet væk fra festpladsen, hvorefter politiet sørgede for at de socialdemokratiske talere kunne tale uforstyrret. 1. maj blev herefter et udstillingsvindue for konflikten mellem socialdemokrater og kommunister. Den uforsonlige holdning mellem de to partier voksede i 1930 erne med den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1933 og den voksende Sovjetmagt. Den 1. maj 1933 udtalte den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning: Det kan være på tide, at alle de mange fascistiske reaktionære eller revolutionære fraktionsdannelser med diktaturet som mål får den styrke at se, som står bag Arbejdernes Fællesorganisations (den socialdemokratiske) kamp for demokratiet. 8

9 I arbejderbevægelsen var der fortsat mange mål at arbejde for, men den truende udvikling i Øst (kommunismen) og fra Syd (nazismen i Tyskland) måtte bekæmpes. Et demokratisk samfund var en forudsætning for, at reformer til gavn for arbejderne kunne gennemføres. Derfor måtte både det kommunistiske diktatur og det nazistiske terrorregime bekæmpes. Mens tonen på maj-møderne blev skærpet, skete der mindre forandringer af maj-dagens forløb. Færre demonstrationer i gaderne førte til, at man tidligt om morgenen samledes til indendørsmøde for senere at tage sammen til festpladsen. I 1931 indførte ungsocialdemokrater i Brønshøj en nyskabelse. De mødte tidligt om morgenen for at hejse det røde flag. Det blev hurtigt en tradition, der bredte sig til andre foreninger. Den 1. maj blev også regelmæssigt transmitteret i radioen. Det skete første gang i Indendørs 1. maj-møde i København 1941 uden røde faner, kun et 1. maj mærke i reversen. (ABA) Den sidste 1. maj inden 2. Verdenskrig i Tyskland i 1933 kom til at stå i nazismens tegn. Den tyske fagbevægelse opfordrede sine medlemmer til at gå til 1. maj med nazisterne i et forsøg på at stå på god fod med nazi-styret. Men allerede fra 2. maj blev fagbevægelsens ledere arresteret af nazisterne. (ABA) I 1938 afholdt de danske nazister første gang 1. maj-møde. Det var en skare på 10 personer, der snart blev drevet væk fra pladsen med æg og tomater. Danske nazister kunne dermed ikke gøre deres tyske forbillede efter, der fra 1933 havde stjålet arbejdernes 1. maj. Men det var et lille forvarsel om, hvad der kunne ske. Den 9. april 1940 blev Danmark besat af det nazistiske Tyskland. Under tysk besættelse Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af Hitler-Tyskland, blev der allerede samme dag udstedt forbud mod afholdelse af offentlige udendørs møder. Selv om regering og rigsdag formelt fik lov at regere landet, blev der således straks lagt store begrænsninger på danskernes udfoldelsesmuligheder. Alle 1. maj-møder blev aflyst, og der blev kun afholdt få maj-arrangementer inden døre. I radioen fik man markeret 1. maj-dagen. Hele det planlagte program blev gennemført, men man udelod afspilning af den traditionelle arbejderkampsang Internationale. I 1941, 1942 og 1943 blev der holdt store indendørsarrangementer i København og i større byer som Århus, Ålborg og Odense. Interessen dalede imidlertid fra år til år. Til gengæld forøgedes interessen for majmøderne i de lokale foreninger. Stormøder havde mindre interesse, når man ikke kunne tale frit og kritisere besættelsesmagten. Fra 1943 og til besættelsens afslutning i maj 1945 var der undtagelsestilstand. Regeringen gik af i august 1943, og et embedsmandsstyre førte det formelle styre videre, mens besættelsesmagten reelt tog magten i landet. Ikke kun alle friluftsmøder blev forbudt, men også muligheden for indendørs møder blev stærkt begrænset. I 1944 forsøgte flertallet fortsat at holde fri den 1. maj og at bære et 1. maj-mærke, men møder blev der meget få af. 1. maj 1945 var situationen en anden. Alle ventede på den forestående tyske kapitulation, og denne forventningens glæde var det bedste 1. maj-budskab efter 5 besættelsesår. Den røde hær triumferer på Den Røde Plads i Moskva 1. maj Hitler havde begået selvmord i Berlin 30. april, og 2. maj erobrede den røde hær Berlin. 2. Verdenskrig i Europa var slut. (ABA) 9

10 Fra Storkonflikten i foråret (ABA) Frihed og fred Efter besættelsens og 2. Verdenskrigs ophør fortsatte 1. maj-fejringen i det gamle spor med udendørsmøder og procession i gaderne. Nazismen i syd var besejret, men Sovjetunionen stod som én af krigens sejrherrer og gjorde snart de østeuropæiske randstater til satellitstater. Socialdemokrater og kommunister afholdt fælles 1. maj i 1946, men herefter var det slut. Den kolde krig mellem Øst og Vest tog sin begyndelse, og våbenkapløbet mellem USA og Vesteuropa på den ene side og Sovjetunionen på den anden, gik i gang. Det kom til at præge de socialdemokratiske maj-paroler gennem de næste mange år. Fred og frihed blev afløst af frihed og fred eller for frihed mod diktatur. De var måske ikke fantasifulde, men dog et udtryk for modstand mod det våbenkapløb, som mange frygtede ville resultere i en ny krig. Truslen og frygten for krig kunne ikke ændre på danske arbejderes ønske om genopbygning og fremskridt. Derfor ændrede 1. maj karakter. Vægten blev nu lagt på optog gennem byen med stadig festligere træk, på kanten af karneval. Biler med lad blev en del af optoget. De forskellige brancher udsmykkede bilerne med kunstfærdigt opbyggede symboler, der tydeligt signalerede fagtilknytningen. Skibsværftsarbejderne byggede et skib, smedene en ambolt, blikkenslagerne en bidesaks og elektrikerne en lysvogn. Det holdt til begyndelsen af 1960 erne, hvor disse optog med inspiration fra fagenes fest ebbede ud. 1. maj 1956 var præget af forårets bitre konflikt på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen krævede en betydelig forhøjelse af lønningerne og en arbejdsuge på 44 timer. Forligsmanden fremsatte et mæglingsforslag, som blev forkastet af arbejderne og efterfulgt af storstrejke. Den socialdemokratiske regering ophøjede efterfølgende forslaget til lov, hvilket førte til omfattende protestdemonstrationer ledet af kommunisterne. Den socialdemokratiske 1. maj fik derfor ringe tilslutning, da socialdemokratiske arbejdere i utilfredshed enten blev hjemme eller deltog i kommunisternes maj-møder. I 1957 havde socialdemokraternes parole været for folkets frihed og velfærd. Det var første gang, velfærd blev anvendt, men det fik snart skylden for den dalende interesse for 1. maj. Danmark var ved at forandre sig. I begyndelsen af 1960 erne blev der fuld beskæftigelse. Arbejderne fik mere i lønningsposen, og der blev råd til at flytte ud fra brokvartererne, holde ferie og måske købe en bil. De socialdemokratiske paroler kunne heller ikke begejstre. I 1963 hed den fælles virke fælles gavn og året efter øget enighed øget styrke. Men ligesom 1. maj var ved at gå i sig selv, fik dagen fornyet styrke. Vietnam og venstrefløj i 1970 erne Ungdomsoprøret i 1968, nye partier på venstrefløjen samt USA s krig i Vietnam satte nyt liv i 1. maj-dagen. Rockmusik og folkemusik med protestsange blev et almindeligt indslag på festpladsen, der hver for sig forsøgte at markere sig sammen med venskabsforeninger, solidaritetsforeninger samt nye etniske minoriteter. Budskaber om solidaritet med ofre for krig og undertrykkelse fik fornyet aktualitet. Parolen til 1. maj blev et emne, der blev diskuteret i måneder op til 1. maj, og kunne partierne ikke enes, afholdt de hver for sig deres eget 1. majmøde. Partier og fraktioner på venstrefløjen gik sammen det ene år for at skilles det andet år. LO s og Socialdemokratiets 1. maj-plakat fra 1984, med forslag om 35-timers arbejdsuge. (ABA) Udviklingen i den ugentlige arbejdstid t. 60 t. 48 t. 45 t. 44 t. 42 t. 41 t. 40 t. 39 t. 37 t

11 Amerikanernes krig i Vietnam vækker modstand og begynder at præge 1. maj. Her den kommunistiske demonstration i (ABA) Første internationale taler ved 1. maj kom i Herover den internationale taler i 2004 Christine Nathan, den indiske fagbevægelse. (Foto: Harry Nielsen) Socialdemokraterne var på bagsmækken i disse år, men fra 1975 gjorde man en kraftanstrengelse for sammen med fagbevægelsen at genvinde terræn. Efter års fravær stillede man igen i Fælledparken og kunne præstere over 100 maj-møder over hele landet. Kommunisterne blev den største maj-arrangør i Fælledparken i København indtil slutningen af 1970 erne. Fælledparken blev rammen om en gigantisk festdag, hvor man kunne pendle mellem tre arrangører alt efter partiforhold, musiksmag og krav om at blive underholdt. Fælles 1. maj I 1980 var der fælles faglig enhedsdemonstration i København. Det blev en succes, selv om der fortsat blev afholdt separate maj-møder. I 1987 besluttede de københavnske fagforeninger og socialdemokraterne at afholde 1. maj med den fælles faglige demonstration. For første gang i årtier var der nu kun én 1. maj-arrangør, og partiernes repræsentanter kunne tale fra samme talerstol. Tilslutningen var overvældende de efterfølgende år, men medførte endnu en gang, at 1. maj ændrede karakter. Denne tendens fortsatte op gennem 1990 erne, hvor tilslutningen igen dalede, navnlig i København. En række uheldige episoder i 1992 og 1993, hvor EU-venlige talere blev mødt af tomatkastere foran tribunen, fik mange til at blive hjemme eller holde 1. maj i teltene. Nogle mente, at netop arrangementerne i teltene gav plads til ballademagere foran tribunen. Men der blev ikke lavet noget om, og problemet gik i sig selv. 1.maj i dag Den 1. maj er aldrig blevet en officiel fridag. Mange har fri i kraft af deres overenskomst med arbejdsgiveren. Andre har halv fridag. I skolerne er det op til kommunalbestyrelsen, om eleverne kan holde fri. 1. maj har mistet sin karakter af kampdag, men dagen er fortsat arbejderbevægelsens vigtigste festdag, og de sidste ti års paroler viser, at det fortsat er dagen, hvor man 1. maj 2004 i Fælledparken, København. (Foto Harry Nielsen) udtrykker sin solidaritet med undertrykte og vender sig mod krig. Der afholdes fortsat over 200 møder overalt i landet, og på verdensplan holdes 1. maj i hævd. Men det gøres på forskellig måde internationalt og nationalt. Mange steder føres traditionen videre uden større forandringer. Man mødes om morgenen til kaffebord med taler og musik og går derefter til festpladsen. Nogle går hjem fra morgenmødet, andre deltager kun på festpladsen, og atter andre deltager slet ikke. I storbyerne er 1. maj blevet en markedsplads med mange tilbud. Nogle kommer alene for at nyde foråret, andre for at deltage mere aktivt. Men under alle omstændigheder er det godt at møde op. Verden forandres hele tiden, og der vil altid være brug for politisk og faglig aktion for at ændre den til en bedre og mere retfærdig verden. Morgenmøderne fik stigende betydning, fordi medlemmerne af organisationer og partier ønskede at være sammen, inden man deltog i den store fælles demonstration. På festpladsen skød det ene stortelt op efter det andet, således at man både kunne opleve det store fællesskab og det mindre sammen med kolleger og partikammerater. Telte var også velegnede i tilfælde af dårligt vejr, men stadig flere telte med alskens tilbud og underholdning gjorde festpladsen til et gigantisk marked, hvor den traditionelle hovedscene havde svært ved at virke samlende. 11

12 Fagbevægelsens Tværfaglige Jobpatrulje tjekker unges fritidsjob i sommerlandet Er du ung og fagligt aktiv, og vil du være aktivist i en af patruljerne, så kontakt Fagbevægelsens Hotline på

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1.MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

1. maj En mærkedag gennem 110 år. af Henning Grelle (Copyright: Henning Grelle og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv)

1. maj En mærkedag gennem 110 år. af Henning Grelle (Copyright: Henning Grelle og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv) 1. maj En mærkedag gennem 110 år af Henning Grelle (Copyright: Henning Grelle og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv) Walter Crane 1890 Beslutningen om at gøre den 1. maj til arbejdernes internationale

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere