1. MAJ DERFOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006"

Transkript

1 1. MAJ DERFOR

2 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø og større politisk frihed. 1. maj er blevet et internationalt symbol på kampen for en bedre tilværelse. I over 100 år har arbejderne stillet faglige, politiske og økonomiske krav til regeringer og magthavere. Mange krav er blevet indfriet og afløst af nye. Andre er fortsat aktuelle i lande med undertrykkelse og tortur. 1. maj er derfor også dagen, der markerer international solidaritet. De svageste skal ikke lades i stikken, og de stærkeste ikke være sig selv nok. Forudsætningerne for 1. maj Et spøgelse går gennem Europa kommunismens spøgelse. Således indledtes det berømte kommunistiske manifest i 1848 forfattet af de to tyske økonomer Karl Marx ( ) og Friedrich Engels ( ). Det indeholdt tillige de afsluttende ord: Proletarer i alle lande: Foren Jer. Kort efter blev Europa rystet af store og blodige revolutioner hvor det fremvoksende liberale borgerskab i alliance med arbejderklassen styrtede de gamle konservative regimer. Kun i Rusland og Storbritannien overlevede de bestående. I Danmark blev den kongelige enevælde afløst af en fri liberal forfatning den første grundlov i De borgerlige revolutioner var en sejr for borgerlige frihedsrettigheder, hvor et frit erhvervsliv med ret til at etablere virksomhed og i fri konkurrence med andre kunne sælge produkter på et frit marked. Gamle beskyttelsesforanstaltninger, der havde reguleret markedet for køb og salg, blev Smede og støberiarbejdere kæmpede i 1885 for en minimumsløn på 27 øre i timen og for retten til at organisere sig i fagforening. Mottoet var: Ingen rettigheder uden pligter ingen pligter uden rettigheder. P.S. Krøyer: Fra Burmeister og Wains jernstøberi, 1885 (Statens Museum for Kunst) afskaffet. De gamle laugsorganisationer, der siden Middelalderen havde haft privilegier for både mestre og svende, blev afskaffet. Indførelsen af kapitalistisk markedsøkonomi skabte ny dynamik i samfundene. Industri bredte sig som en bølge ud over landene, og markedsøkonomien i såvel landbrug som industri betød nye skarpe skel mellem befolkningsklasserne. Arbejderklassen stod 1. maj i Fælledparken, København (Foto: Harry Nielsen) uden værn mod en voldsom udbytning med dårlige løn- og arbejdsforhold og lange arbejdsdage på timer. Bedre blev det ikke, da borgerskabet indgik nye alliancer med de gamle konservative kræfter. Dermed blev arbejderklassen den store taber. Den fik kun pligter ingen rettigheder. 1. MAJ DERFOR er udgivet af LO Danmark Tekst: Henning Grelle, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Fotos/illustrationer: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Harry Nielsen og Chili Foto Produktion: Kullberg Kommunikation Tryk: EJ Offset Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D København S Tlf

3 Pariserkommunen Kommunarderne på barrikaderne ved Belleville, Paris. I 1864 dannedes i London en International Arbejderorganisation, 1. Internationale. Dens mål var at samle resterne af den europæiske arbejderbevægelse og udstikke rammerne for bevægelsens kamp for politiske rettigheder og bedre livsvilkår. 1. Internationale havde Karl Marx som front-figur. Han var som tusinder andre draget i eksil i London forfulgt pga. politisk virksomhed. Opgaven med at forene arbejderbevægelsen blev en nærmest uoverkommelig opgave. To hovedstrømninger i arbejderbevægelsen marxister og anarkister havde svært ved at enes om såvel midler som mål. Erfaringerne fra Pariserkommunen i foråret 1871 satte enigheden på prøve og blev det afgørende dødsstød mod 1. Internationale, der opløstes i Foråret 1871 var præget af uro i Frankrig. Den fransk-tyske krig var endt med fransk nederlag, og Paris blev belejret af Tyskland. Befolkningen i Paris sultede, og efter en våbenhvile forlod tyskerne byen. Da franske tropper ville rykke ind i byen, rejste arbejdere og småborgere sig i en åben opstand. De dannede et revolutionært bystyre: Kommunen. Kommunen havde magten i byen i nogle måneder, og det lykkedes at gennemføre et socialistisk eksperiment, der vakte opsigt over hele Europa. Karl Marx, Kommunen blev snart knust af franske regeringstropper i et sandt blodbad med gadekampe og henrettelser. Tusinder blev dræbt, og blev landsforvist som straffefanger til fjerne franske kolonier. Pariserkommunen blev mødt med frygt og fordømmelse fra adel og borgerskab samt siddende regeringer. Frygten for en arbejderopstand og massernes organisering kom til at præge det europæiske borgerskabs holdning til arbejderklassen årtier frem. I 1. Internationale mente Karl Marx, at tiden nu var inde til at opbygge nationale politiske arbejderpartier, der kunne samle arbejderne om målet: Den sociale revolution og klassernes afskaffelse. For anarkisterne var Pariserkommunen derimod et strålende eksempel på en revolutionær handling udført af masserne ved en spontan aktion og ikke gennem politisk aktion. Modsætningerne i arbejderbevægelsen levede videre, om end den marxistiske linje opnåede betydelig tilslutning. 3

4 1. maj-demonstrationen i Århus Demonstrationstoget krydser Marselis Boulevard på vej til Tangkrogen. (Chili Foto) Dansk arbejderbevægelse Mens den danske offentlighed fordømte Pariserkommunen, var der én, der tog den i forsvar. En anonym arbejder udsendte den 21. maj og den 12. juli to små pjecer, Socialistiske Blade, som tog Pariserkommunen i forsvar og opfordrede danske arbejdere til at slutte sig sammen i fagforeninger. Disse skulle på den ene side forhandle løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne og på den anden side være et politisk parti. Bag anonymiteten skjulte sig Louis Pio, embedsmand i postvæsenet og huslærer. Således uden tilknytning til arbejderklassen lykkedes det ham på kort tid at udstikke rammerne for en arbejderorganisation. I juli udsendte han første nummer af ugebladet Socialisten, og i september blev de første socialistiske fagforeninger grundlagt. Den 15. oktober stiftedes Den Internationale Arbejderforening for Danmark i tilknytning til 1. Internationale i London. Den danske internationale samlede faglige og politiske interesser, men det blev først og fremmest fagligt via strejkeaktiviteter, at foreningen vandt udbredelse. Slaget på Fælleden i København Politiet havde forbudt et folkemøde, men arbejderne mødte frem og blev trængt tilbage af garderhusarerne. (ABA) Københavns politi og landets politimestre tog straks via regeringen initiativ til at infiltrere foreningen med spioner. Internationale blev betragtet som en kriminel bevægelse, der måtte stoppes. Anledningen kom i begyndelsen af maj 1872 som følge af en murerstrejke. Internationale indkaldte til folkemøde på Københavns Fælled søndag den 5. maj for at støtte murernes krav om kortere arbejdstid. Politidirektøren udstedte forbud mod afholdelse af mødet, og natten forinden arresteredes Louis Pio, agitatoren Poul Geleff og Internationales kasserer Harald Brix. Arbejderne mødte trods forbud frem på Fælleden, og det kom til kampe mod husarer og politi. Ingen blev slået ihjel, men mange fik knubs. Fælledslaget overbeviste myndighederne om den socialistiske trussel mod samfundet, og der ventede de fængslede ledere lange straffe. Deres sag nåede helt til Højesteret, hvor de fik domme på 3-5 års tugthus for handlinger, de ikke havde begået. 4 Louis Pio, De tre ledere blev dømt for gennem Internationale at uddanne arbejdere til en hær, der skulle forberede en samfundsomvæltning en revolution. Med Højesteretsdommen blev Internationale forbudt i Danmark august 1873.

5 Tegning fra 10-året for det første 1. maj-møde (ABA) Fagforeningerne opnåede i de følgende år stor tilslutning. I 1874 dannede de en centralbestyrelse, som tillige vedtog et politisk program. I april 1875 blev de tre ledere benådet. Trods sygdom og svækkelse overtog Louis Pio ledelsen og blev redaktør af Social-Demokraten, en efterfølger til Socialisten. I juni 1876 indkaldte man til den første arbejderkongres. Denne vedtog et principog arbejdsprogram, det såkaldte Gimle-program. Det krævede reformer i det danske samfund på kort og lang sigt, men dets gennemførelse havde lange udsigter. Kun godsejere, bønder og borgerskab var repræsenteret i Folketing og Landsting, og Det Socialdemokratiske Arbejderparti, som man nu kaldte sig, opnåede kun små stemmetal ved valg. Fra vinteren 1876 førte en økonomisk krise til omfattende arbejdsløshed. Fagforeningsmedlemmerne faldt fra, og arbejderbevægelsen var på nippet til at forsvinde af sig selv. Det blev ikke bedre af, at Louis Pio og Poul Geleff blev betalt af politiet til i 1877 at emigrere til USA. Brix blev hjemme og fik nye fængselsophold til sin død i I februar 1878 stiftede man Socialdemokratisk Forbund, der formelt set var en politisk organisation. Ledelsen bestod af fagforeningsfolk, og partiet tog sig da også af alle faglige opgaver. Da fagbevægelsen igen fik fodfæste, og partiet i 1884 fik valgt to medlemmer til Folketinget, oprettede de københavnske fagforeninger deres egen centrale ledelse i Den faglige og politiske organisation arbejdede tæt sammen, men med hver sin opgave. Da den internationale arbejderbevægelse igen skulle mødes i Paris i 1889, sendte parti og fagbevægelse hver sin repræsentant af sted. Hvorfor 1. maj? På Bastilledagen den 14. juli 1889 var repræsentanter for de europæiske arbejderbevægelser samlet til to kongresser i Paris for at fejre hundredåret for den franske revolution. På den ene kongres mødtes europæiske fagforeningsfolk, mens den anden samlede repræsentanter fra de socialdemokratiske partier. Dansk arbejderbevægelse sendte folk til begge kongresser. På begge kongresser diskuterede man krav til reformer og målsætning for fremtiden. Her var nok at tage fat på, og rækken af krav var nærmest uendelig: Krav om renere og sundere arbejdspladser, forbud mod børnearbejde samt kvinders og børns natarbejde. Krav om lavere valgretsalder og valgret til kvinder. Flere politiske rettigheder og mere indflydelse på arbejdspladsen. Begge kongresser udtrykte bred enighed om, at det højest prioriterede krav var en forkortelse af den daglige arbejdstid. Det blev vedtaget, at en 8-timers arbejdsdag skulle være målet. En fagforeningsmand fra Frankrig havde stillet forslaget: at der i alle lande organiseres en stor manifestation, således at de i alle lande og byer på en bestemt dag opfordrer repræsentanterne for den herskende magt til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. Om valget af selve manifestationsdagen hed det: I betragtning af en lignende manifestation ifølge vedtagelse af det amerikanske arbejderforbund er blevet besluttet at skulle finde sted den 1. maj 1890, bør denne dag fastholdes for den internationale manifestation. Kravet om 8-timers arbejdsdag prægede 1. maj-møderne fra 1890 til Med vedtagelsen i 1920 ved overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter blev der efterfølgende stillet forslag om en fastsættelse af 8 timers arbejdsdagen ved lov. En sådan blev aldrig vedtaget.. (ABA) 5

6 Massedemonstration for 8-timers arbejdsdag ved McCormick s fabrikker i Chicago 3. maj Demonstrationen er på vej til Haymarket, hvor mange blev dræbt og såret. (ABA) Inspiration fra USA Kravet om en lovfæstet 8-timers arbejdsdag blev rejst den 1. maj af arbejderne i Chicago i Det førte ikke til noget resultat, men blev rejst igen med fornyet styrke i 1884 med krav om lovgivning inden Den 1. maj 1886 nedlagde arbejdere arbejdet over hele USA. I Chicago var der den 1. maj massedemonstrationer, der forløb fredeligt. Men 3. maj kom det til uroligheder og voldsomme kampe mellem arbejdere og politi. På pladsen Haymarket blev en bombe kastet mod politistyrkerne, der efterfølgende skød ind i mængden. 7 politifolk og et stort antal arbejdere blev dræbt. I en efterfølgende retssag blev 8 tilfældige arbejdere, såkaldte anarkister, dømt til døden, hvoraf 4 blev hængt, og én døde før henrettelsen. 8-timersdagen blev ikke indført, men udviklingen i USA gjorde dybt indtryk i Europa. Den viste, at vejen til en 8- timersdag kunne blive en sej kamp, hvor selv fredelige demonstrationer let kunne udvikle sig til vold. 1. maj i Danmark Den 1. maj var ikke uden traditioner i Danmark. 1. maj Valborgsdag var fra gammel tid en festdag, hvor man fejrede forårets komme. Den var også såkaldt skiftedag for det store antal tjenestefolk, som frem til 1. november skulle have en ny plads hos en arbejdsgiver eller forny kontrakten. 1. maj var derfor fridag, men tjenestefolk, der ikke skiftede plads, deltog ofte i festlighederne. I 1890 ville de danske fagforeninger også deltage i festligheden og fremføre kravet om en 8-timers arbejdsdag. Opdelingen af døgnets 24 timer i 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile skulle for alvor lyde fra danske arbejdere som krav til lovgivningsmagten. De københavnske fagforeninger valgte Nørre Fælled som samlingssted for en demonstration og opfordrede arbejderne til at holde fri for at deltage. Det blev imidlertid politimyndighederne, der kom til at lægge rammerne for arbejdernes første maj-demonstrationer. I april 1890 udstedte politiet en bekendtgørelse for hele landet, hvorved det forbydes at drage gennem gaderne i optog, at føre udfoldede faner, flag osv. gennem gaderne, synge eller i gaderne at udvise anden mod politivedtægten bestemmelser stridende adfærd. I København gav politiet tilladelse til demonstration på Nørre Fælled, men med begrænsninger. Mødet kunne holdes torsdag den 1. maj fra kl. 15 til kl. 18. Der måtte kun tales om 8-timersdagen og en henvendelse til regeringen, og endelig måtte der ikke være beværtning eller udsalg af varer. 1. maj 1899, Fælleden i København. (ABA) 6

7 Erik Henningsens berømte maleri: En agitator på Nørre Fælled, Det var året, hvor septemberforliget blev indgået efter en 100 dage lang arbejdskonflikt, der lagde grunden for det nuværende aftalesystem på arbejdsmarkedet. (Metalskolen i Jørlunde) Der kom til mødet på Nørre Fælled. De røde faner blev først foldet ud ved udkanten af Fælleden og ved et signal ført frem til talerstolen. Rundt om festpladsen havde politiet dannet en jernring med forstærkning af et bevæbnet gendarmerikorps med skarpladte våben. Københavns vigtigste bygninger inklusive Amalienborg var under skarp bevogtning. Myndighederne frygtede optøjer i stil med begivenhederne i Chicago, og man havde fortsat optøjerne på Fælleden 18 år tidligere i 1872 i erindring godt hjulpet af en hysterisk borgerlig presse. at opnå en 8-timers arbejdsdag kort efter. Andre lande måtte vente længe. 1. maj 2005 i Tangkrogen, Århus. (Chili Foto) Nye demonstrationsformer Faner med mottoet 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile blev et uforanderligt indslag i majdemonstrationerne i 30 år. Den 1. maj 1900 skete der dog forandringer på andre områder. I storbyerne tillod politiet demonstration i gaderne med røde faner og musikkorps i spidsen af processionen. I en række byer havde det lokale politi svært ved at slippe forbudet helt. I Aalborg forlangte politimesteren et Dannebrog i spidsen af optoget, og det var forbudt at spille Socialistmarchen gennem byen. I Slagelse tillod politiet optog gennem byen, men med sammenrullede faner. I Roskilde fik den socialdemokratiske forening faneforbud, men de røde fagforeningsfaner fik lov at være med i optoget. Men demonstrationen blev fredelig. Der blev talt og sunget om 8-timersdagens betydning, og fra kl. 19 fortsatte man i byens forsamlingshuse. Kun en lille skare, tilhørende Det revolutionære socialistiske Arbejderparti, gik i demonstration fra Kgs. Nytorv. Det gav en bøde på 40 Rigsdaler. I Århus, Aalborg, Odense, Svendborg, Roskilde og Slagelse forløb demonstrationerne fredeligt. I Slagelse trodsede man forbudet mod procession i gaderne, og senere kom det til slagsmål med politiet, der havde lejet sig ind på samme hotel, hvor arbejderne holdt aftenmøde. I udlandet var der store majmøder, men kun i New York lykkedes det bygningsarbejderne I 1905 benyttede man for første gang stjernedemonstration. Hver forening mødte frem ved et tilholdssted og drog derefter gennem gaderne til et fælles samlingspunkt, hvorfra den samlede demonstration bevægede sig til festpladsen. Forrest var faner og musikkorps ledsaget af arbejderbevægelsens mest fremtrædende ledere. På festpladsen fik 1. maj karakter af folkefest. Festpladserne blev invaderet af handlende, der solgte brød og kager til sultne demonstranter. Arbejdernes eget bryggeri Stjernen leverede fra 1905 øl og vand. I 1911 talte den første udlænding ved et 1. maj-møde. Det var en norsk fagforeningsmand. Det blev efterfølgende almindelig kotume. 7

8 8-timers arbejdsdagen indføres Fra 1914 til 1920 splittedes den europæiske arbejderbevægelse som følge af den 1. Verdenskrig og den russiske oktober-revolution i Socialdemokratier forblev det største og toneangivende parti omgivet af små og mellemstore revolutionære partier oprettet efter inspiration af den russiske revolution. Således også i Danmark, hvor revolutionære kræfter frem til 1920 samledes i det lille Danmarks Kommunistiske Parti over for Socialdemokratiet, der var Danmarks største. Den største landvinding under 1. Verdenskrig var vedtagelsen af en ny grundlov den 5. juni Den gav valgret og valgbarhed til kvinder og tjenestefolk fra det 25. år. Kvinder og tjenestefolk havde i 1908 fået kommunal valgret, men fra april 1918 kunne de nu stemme til Rigsdagens to ting: Folketinget og Landstinget. Det var en sejr for Socialdemokratiet, der siden 1876 havde krævet valgret til kvinder og tjenestefolk. Efter 1. Verdenskrigs afslutning i november 1918 opstod der uro overalt i Europa. Danmark, der havde holdt sig uden for krigen, nød godt af eksport af varer til Europas genopbygning, og arbejderorganisationerne stod stærkt over for arbejdsgiverne. I maj 1919 lykkedes det arbejdernes hovedorganisation at aftale en ny overenskomst med en 8-timers arbejdsdag eller en arbejdsuge på 48 timer fra 1. januar Kun landbrugets arbejdere og søfolk var undtaget. Dermed var arbejderorganisationernes vigtigste krav fra 1890 indfriet. Spørgsmålet, om 1. maj-møderne nu skulle fortsætte, blev stillet af flere, men 1. maj var kommet for at blive. For det første ønskede arbejdsgiverne at udvide arbejdstiden igen, da der de efterfølgende år kom økonomisk krise. Fagbevægelsen måtte derfor forsvare og kæmpe for at bevare 8-timersdagen. På maj-møderne krævede man derfor 8- timersdagen vedtaget ved lov. Lovgivning kom dog aldrig på tale. Arbejdstiden vedblev med at være en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. For det andet var der ingen tegn på, at andre lande ville ophæve 1. maj som demonstrationsdag Og for det tredje blev 1. maj en vigtig demonstrationsdag for den ny Sovjetmagt og dermed også for de europæiske kommunistpartier. 1. maj trådte i stedet ind i en ny fase. Fra genoptog Socialdemokratiet og den københavnske fagbevægelse demonstration i gaderne 1. maj. Demonstrationen i 1914 passerer den socialdemokratiske presses bygning i Nørre Farimagsgade med partiformanden Thorvald Stauning i midten. (ABA) Det første 1. maj-mærke blev fremstillet i Herefter blev der hvert år fremstillet et maj-mærke med forskellige motiver og budskaber. Frem til 1920 var budskabet de tre 8-taller. Senere var maj-mærket et motiv med årstal. (ABA) 1. maj i splittelsens tegn I første del af 1920 erne var maj-møderne kun en skygge af sig selv. Fagbevægelsen og socialdemokraterne ophørte med at gå i procession i gaderne for blot at nøjes med samling på festpladserne. I 1925 blev det anderledes. Der var nu en socialdemokratisk regering med Th. Stauning som statsminister og der var faglig konflikt på arbejdsmarkedet. I Fælledparken i København var der samlet over mennesker. En kommunistisk taler blev afvist fra tribunens talerstol, hvilket gav en del uro. I Århus blev kommunisterne drevet væk fra festpladsen, hvorefter politiet sørgede for at de socialdemokratiske talere kunne tale uforstyrret. 1. maj blev herefter et udstillingsvindue for konflikten mellem socialdemokrater og kommunister. Den uforsonlige holdning mellem de to partier voksede i 1930 erne med den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1933 og den voksende Sovjetmagt. Den 1. maj 1933 udtalte den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning: Det kan være på tide, at alle de mange fascistiske reaktionære eller revolutionære fraktionsdannelser med diktaturet som mål får den styrke at se, som står bag Arbejdernes Fællesorganisations (den socialdemokratiske) kamp for demokratiet. 8

9 I arbejderbevægelsen var der fortsat mange mål at arbejde for, men den truende udvikling i Øst (kommunismen) og fra Syd (nazismen i Tyskland) måtte bekæmpes. Et demokratisk samfund var en forudsætning for, at reformer til gavn for arbejderne kunne gennemføres. Derfor måtte både det kommunistiske diktatur og det nazistiske terrorregime bekæmpes. Mens tonen på maj-møderne blev skærpet, skete der mindre forandringer af maj-dagens forløb. Færre demonstrationer i gaderne førte til, at man tidligt om morgenen samledes til indendørsmøde for senere at tage sammen til festpladsen. I 1931 indførte ungsocialdemokrater i Brønshøj en nyskabelse. De mødte tidligt om morgenen for at hejse det røde flag. Det blev hurtigt en tradition, der bredte sig til andre foreninger. Den 1. maj blev også regelmæssigt transmitteret i radioen. Det skete første gang i Indendørs 1. maj-møde i København 1941 uden røde faner, kun et 1. maj mærke i reversen. (ABA) Den sidste 1. maj inden 2. Verdenskrig i Tyskland i 1933 kom til at stå i nazismens tegn. Den tyske fagbevægelse opfordrede sine medlemmer til at gå til 1. maj med nazisterne i et forsøg på at stå på god fod med nazi-styret. Men allerede fra 2. maj blev fagbevægelsens ledere arresteret af nazisterne. (ABA) I 1938 afholdt de danske nazister første gang 1. maj-møde. Det var en skare på 10 personer, der snart blev drevet væk fra pladsen med æg og tomater. Danske nazister kunne dermed ikke gøre deres tyske forbillede efter, der fra 1933 havde stjålet arbejdernes 1. maj. Men det var et lille forvarsel om, hvad der kunne ske. Den 9. april 1940 blev Danmark besat af det nazistiske Tyskland. Under tysk besættelse Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af Hitler-Tyskland, blev der allerede samme dag udstedt forbud mod afholdelse af offentlige udendørs møder. Selv om regering og rigsdag formelt fik lov at regere landet, blev der således straks lagt store begrænsninger på danskernes udfoldelsesmuligheder. Alle 1. maj-møder blev aflyst, og der blev kun afholdt få maj-arrangementer inden døre. I radioen fik man markeret 1. maj-dagen. Hele det planlagte program blev gennemført, men man udelod afspilning af den traditionelle arbejderkampsang Internationale. I 1941, 1942 og 1943 blev der holdt store indendørsarrangementer i København og i større byer som Århus, Ålborg og Odense. Interessen dalede imidlertid fra år til år. Til gengæld forøgedes interessen for majmøderne i de lokale foreninger. Stormøder havde mindre interesse, når man ikke kunne tale frit og kritisere besættelsesmagten. Fra 1943 og til besættelsens afslutning i maj 1945 var der undtagelsestilstand. Regeringen gik af i august 1943, og et embedsmandsstyre førte det formelle styre videre, mens besættelsesmagten reelt tog magten i landet. Ikke kun alle friluftsmøder blev forbudt, men også muligheden for indendørs møder blev stærkt begrænset. I 1944 forsøgte flertallet fortsat at holde fri den 1. maj og at bære et 1. maj-mærke, men møder blev der meget få af. 1. maj 1945 var situationen en anden. Alle ventede på den forestående tyske kapitulation, og denne forventningens glæde var det bedste 1. maj-budskab efter 5 besættelsesår. Den røde hær triumferer på Den Røde Plads i Moskva 1. maj Hitler havde begået selvmord i Berlin 30. april, og 2. maj erobrede den røde hær Berlin. 2. Verdenskrig i Europa var slut. (ABA) 9

10 Fra Storkonflikten i foråret (ABA) Frihed og fred Efter besættelsens og 2. Verdenskrigs ophør fortsatte 1. maj-fejringen i det gamle spor med udendørsmøder og procession i gaderne. Nazismen i syd var besejret, men Sovjetunionen stod som én af krigens sejrherrer og gjorde snart de østeuropæiske randstater til satellitstater. Socialdemokrater og kommunister afholdt fælles 1. maj i 1946, men herefter var det slut. Den kolde krig mellem Øst og Vest tog sin begyndelse, og våbenkapløbet mellem USA og Vesteuropa på den ene side og Sovjetunionen på den anden, gik i gang. Det kom til at præge de socialdemokratiske maj-paroler gennem de næste mange år. Fred og frihed blev afløst af frihed og fred eller for frihed mod diktatur. De var måske ikke fantasifulde, men dog et udtryk for modstand mod det våbenkapløb, som mange frygtede ville resultere i en ny krig. Truslen og frygten for krig kunne ikke ændre på danske arbejderes ønske om genopbygning og fremskridt. Derfor ændrede 1. maj karakter. Vægten blev nu lagt på optog gennem byen med stadig festligere træk, på kanten af karneval. Biler med lad blev en del af optoget. De forskellige brancher udsmykkede bilerne med kunstfærdigt opbyggede symboler, der tydeligt signalerede fagtilknytningen. Skibsværftsarbejderne byggede et skib, smedene en ambolt, blikkenslagerne en bidesaks og elektrikerne en lysvogn. Det holdt til begyndelsen af 1960 erne, hvor disse optog med inspiration fra fagenes fest ebbede ud. 1. maj 1956 var præget af forårets bitre konflikt på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen krævede en betydelig forhøjelse af lønningerne og en arbejdsuge på 44 timer. Forligsmanden fremsatte et mæglingsforslag, som blev forkastet af arbejderne og efterfulgt af storstrejke. Den socialdemokratiske regering ophøjede efterfølgende forslaget til lov, hvilket førte til omfattende protestdemonstrationer ledet af kommunisterne. Den socialdemokratiske 1. maj fik derfor ringe tilslutning, da socialdemokratiske arbejdere i utilfredshed enten blev hjemme eller deltog i kommunisternes maj-møder. I 1957 havde socialdemokraternes parole været for folkets frihed og velfærd. Det var første gang, velfærd blev anvendt, men det fik snart skylden for den dalende interesse for 1. maj. Danmark var ved at forandre sig. I begyndelsen af 1960 erne blev der fuld beskæftigelse. Arbejderne fik mere i lønningsposen, og der blev råd til at flytte ud fra brokvartererne, holde ferie og måske købe en bil. De socialdemokratiske paroler kunne heller ikke begejstre. I 1963 hed den fælles virke fælles gavn og året efter øget enighed øget styrke. Men ligesom 1. maj var ved at gå i sig selv, fik dagen fornyet styrke. Vietnam og venstrefløj i 1970 erne Ungdomsoprøret i 1968, nye partier på venstrefløjen samt USA s krig i Vietnam satte nyt liv i 1. maj-dagen. Rockmusik og folkemusik med protestsange blev et almindeligt indslag på festpladsen, der hver for sig forsøgte at markere sig sammen med venskabsforeninger, solidaritetsforeninger samt nye etniske minoriteter. Budskaber om solidaritet med ofre for krig og undertrykkelse fik fornyet aktualitet. Parolen til 1. maj blev et emne, der blev diskuteret i måneder op til 1. maj, og kunne partierne ikke enes, afholdt de hver for sig deres eget 1. majmøde. Partier og fraktioner på venstrefløjen gik sammen det ene år for at skilles det andet år. LO s og Socialdemokratiets 1. maj-plakat fra 1984, med forslag om 35-timers arbejdsuge. (ABA) Udviklingen i den ugentlige arbejdstid t. 60 t. 48 t. 45 t. 44 t. 42 t. 41 t. 40 t. 39 t. 37 t

11 Amerikanernes krig i Vietnam vækker modstand og begynder at præge 1. maj. Her den kommunistiske demonstration i (ABA) Første internationale taler ved 1. maj kom i Herover den internationale taler i 2004 Christine Nathan, den indiske fagbevægelse. (Foto: Harry Nielsen) Socialdemokraterne var på bagsmækken i disse år, men fra 1975 gjorde man en kraftanstrengelse for sammen med fagbevægelsen at genvinde terræn. Efter års fravær stillede man igen i Fælledparken og kunne præstere over 100 maj-møder over hele landet. Kommunisterne blev den største maj-arrangør i Fælledparken i København indtil slutningen af 1970 erne. Fælledparken blev rammen om en gigantisk festdag, hvor man kunne pendle mellem tre arrangører alt efter partiforhold, musiksmag og krav om at blive underholdt. Fælles 1. maj I 1980 var der fælles faglig enhedsdemonstration i København. Det blev en succes, selv om der fortsat blev afholdt separate maj-møder. I 1987 besluttede de københavnske fagforeninger og socialdemokraterne at afholde 1. maj med den fælles faglige demonstration. For første gang i årtier var der nu kun én 1. maj-arrangør, og partiernes repræsentanter kunne tale fra samme talerstol. Tilslutningen var overvældende de efterfølgende år, men medførte endnu en gang, at 1. maj ændrede karakter. Denne tendens fortsatte op gennem 1990 erne, hvor tilslutningen igen dalede, navnlig i København. En række uheldige episoder i 1992 og 1993, hvor EU-venlige talere blev mødt af tomatkastere foran tribunen, fik mange til at blive hjemme eller holde 1. maj i teltene. Nogle mente, at netop arrangementerne i teltene gav plads til ballademagere foran tribunen. Men der blev ikke lavet noget om, og problemet gik i sig selv. 1.maj i dag Den 1. maj er aldrig blevet en officiel fridag. Mange har fri i kraft af deres overenskomst med arbejdsgiveren. Andre har halv fridag. I skolerne er det op til kommunalbestyrelsen, om eleverne kan holde fri. 1. maj har mistet sin karakter af kampdag, men dagen er fortsat arbejderbevægelsens vigtigste festdag, og de sidste ti års paroler viser, at det fortsat er dagen, hvor man 1. maj 2004 i Fælledparken, København. (Foto Harry Nielsen) udtrykker sin solidaritet med undertrykte og vender sig mod krig. Der afholdes fortsat over 200 møder overalt i landet, og på verdensplan holdes 1. maj i hævd. Men det gøres på forskellig måde internationalt og nationalt. Mange steder føres traditionen videre uden større forandringer. Man mødes om morgenen til kaffebord med taler og musik og går derefter til festpladsen. Nogle går hjem fra morgenmødet, andre deltager kun på festpladsen, og atter andre deltager slet ikke. I storbyerne er 1. maj blevet en markedsplads med mange tilbud. Nogle kommer alene for at nyde foråret, andre for at deltage mere aktivt. Men under alle omstændigheder er det godt at møde op. Verden forandres hele tiden, og der vil altid være brug for politisk og faglig aktion for at ændre den til en bedre og mere retfærdig verden. Morgenmøderne fik stigende betydning, fordi medlemmerne af organisationer og partier ønskede at være sammen, inden man deltog i den store fælles demonstration. På festpladsen skød det ene stortelt op efter det andet, således at man både kunne opleve det store fællesskab og det mindre sammen med kolleger og partikammerater. Telte var også velegnede i tilfælde af dårligt vejr, men stadig flere telte med alskens tilbud og underholdning gjorde festpladsen til et gigantisk marked, hvor den traditionelle hovedscene havde svært ved at virke samlende. 11

12 Fagbevægelsens Tværfaglige Jobpatrulje tjekker unges fritidsjob i sommerlandet Er du ung og fagligt aktiv, og vil du være aktivist i en af patruljerne, så kontakt Fagbevægelsens Hotline på

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1.MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati Kanslergadeforliget 1933 Arbejdsløshed, unge og demokrati 1 Kanslergadeforliget Det er så langt den største politiske begivenhed, jeg har været med til. Thorvald Stauning, 1933. Hvordan går det, spurgte

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Moderne tider (side 192-203)

Moderne tider (side 192-203) Moderne tider (side 192-203) Karakteriser industrialiseringen Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens afslutning.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Stor dansk triumf ved EM

Stor dansk triumf ved EM Stor dansk triumf ved EM 14 Åbningsceremonien ved EM politi i Prag Prag i brydning i De danske brydere hentede historisk flot EM-sølv og en plads. Af Morten Ahlefeldt Hansen - landstræner politilandsholdet

Læs mere

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I Hver femte dansker ville ikke bestå indfødsretsprøve Hver femte dansker dumper indfødsretsprøven og ville derfor ikke kunne opnå dansk statsborgerskab. To ud af tre går ind for testen, men hver anden finder

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere