INDHOLD INTRODUKTION 5 1 UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BANGLADESH 6 2 DANMARKS MÅLSÆTNINGER I BANGLADESH 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD INTRODUKTION 5 1 UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BANGLADESH 6 2 DANMARKS MÅLSÆTNINGER I BANGLADESH 9"

Transkript

1 DANMARK BANGLADESH LANDEPOLITIKPAPIR

2 INDHOLD INTRODUKTION 5 1 UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BANGLADESH 6 2 DANMARKS MÅLSÆTNINGER I BANGLADESH 9 3 BIDRAG TIL FATTIGDOMSBEKÆMPELSE, VÆKST OG BÆREDYGTIG UDVIKLING 11 4 BIDRAG TIL DEMOKRATI, RESPEKT FOR MENNESKERETTIGHEDERNE, RETSSIKKERHED OG GOD REGERINGSFØRELSE 14 5 FREMME AF KOMMERCIELT SAMARBEJDE 16 6 SAMARBEJDE OM GLOBALE SPØRGSMÅL 18 BILAG 1 ØKONOMISKE OG SOCIALE NØGLETAL 20 BILAG 2 DANMARKS UDVIKLINGSAKTIVITETER I BANGLADESH 21 BILAG 3 FREMSKRIDT I BANGLADESH I FORHOLD TIL AT NÅ 2015-MÅLENE 22 2

3 SAMMENFATNING Bangladesh er på mange måder et land i forandring. Landet kæmper fortsat for at overvinde udbredt fattigdom, overbefolkning og dårlig regeringsførelse, men viser sig samtidig som en potentiel, fremtidig global økonomi et af de såkaldte Next Eleven -lande. De overordnede målsætninger for Danmarks engagement i Bangladesh er: 1. at bidrage til fattigdomsbekæmpelse 2. at fremme demokrati, menneskerettigheder, retssikkerhed og god regeringsførelse, 3. at fremme kommercielt samarbejde mellem Danmark og Bangladesh 4. at styrke samarbejde om globale spørgsmål. Fattigdomsbekæmpelse og andre centrale udviklingspolitiske udfordringer udgør fortsat kernen i det danske engagement. Men dette politikpapir repræsenterer samtidig et klart skift fra det traditionelle donor-/modtagerforhold til et mere afbalanceret forhold, hvor Danmark også forfølger egne interesser, f.eks. ved at udvikle kommercielle bånd til Bangladesh og samtidig fremme en udvikling i landets private sektor, som går i en mere bæredygtig og socialt ansvarlig retning. 3

4 NEPAL Kishanganj 26 Raiganj Panchagarh Pirganj Thakurgaon Nilphamari Dinajpur Jalpaiguri Saidpur Tista Lalmanir Hat Rangpur Kurigram H Koch Bihar I Dingram Brahmaputra Dhuburi Tura Goalpara I N D I A BANGLADESH Guwahati BANGLADESH Gaibandha A 25 Farraka INDIA 24 Domdar 23 Haldia 22 Burdwan Barrackpore Nawabganj Ganges Bahamrapur Dabgram Hooghly Diamond Harbour Santipur Kolkata (Calcutta) S u n R A J Rajshahi Bangaon Kushtia Meherpur Chuadanga Habra Jessore d a r National capital Provincial capital Town, village Major airport International boundary Provincial boundary Main road Railroad S H Jaipur Hat Naogaon Pabna Jhenida Magura Chalna Bogra Sirajganj Nator Garai Rajbari Narail Khulna Satkhira b a M o u t h s Jamuna D KHULNA n Jamalpur Faridpur Pirojpur Palong Madaripur Gopalganj Bagherhat s H Sherpur Mymensingh Tangail A Gazipur Manikganj Barisal Patuakhali o f t h Brahmaputra K Ganges (Padma) Jhalakati Barguna Jaria Rautpara Gouripur Bhairab Bazar Narsinghdi Kishorganj Dhaka (Dacca) e G Narayanganj Munshiganj Comilla Chandpur Meghna BARISAL Laksham Bhola Daulatkhan I. a n Sunamganj Lakshmipur Brahmanbaria Noakhali g e Meghna Habiganj Agartala Sandwip I. Feni B A Y O F B E N G A L km mi A s Chhatak Sylhet Maulvi Bazar Kutubdia I. Khagrachari Rangamati Chittagong Bandarban Satkania Matarbari I. Maiskhal I. Surma CHITTAGONG Cox's Bazar Bichari Silchar I N D I A The boundaries and names shown and the designations used on this map do not imply official endorsement or acceptance by the United Nations. Aijal Karnaphuli Res. Bungtlang Kaladan MYANMAR Maungdaw Map No Rev. 2 UNITED NATIONS January 2004 Department of Peacekeeping Operations Cartographic Section 4

5 INTRODUKTION Danmark var blandt de første lande til officielt at anerkende Bangladesh efter uafhængigheden i Bangladesh var på det tidspunkt blandt de fattigste lande i verden og på vej til at blive en fejlslagen stat. Fyrre år senere oplever Bangladesh en imponerende økonomisk vækst og har udviklet sig til et ungt men skrøbeligt demokrati. Bangladesh er et land i forandring med mange muligheder, men også med massive udfordringer. Udbredt fattigdom, overbefolkning og dårlig regeringsførelse er blandt de udviklingsmæssige udfordringer, som Bangladesh står overfor. Infrastrukturen kan ikke følge med den økonomiske vækst, korruption er udbredt, og Bangladesh lider under følgerne af klimaforandringer. Dårlige arbejdsforhold og manglende arbejdstagerrettigheder er fortsat et stort problem. Samtidig er Bangladesh et af de såkaldte Next Eleven -lande; en gruppe lande, der har potentiale til at blive de nye BRIK-lande, primært fordi de er de næste i rækken af hurtigt voksende lande med store befolkninger. Bangladesh har været en af de primære modtagere af dansk udviklingsbistand, siden landet opnåede uafhængighed. Fattigdomsbekæmpelse og fremme af menneskerettigheder og demokrati har været bærende principper for dette langvarige samarbejde. Dette politikpapir markerer dog et klart skift fra et traditionelt donor-/modtagerforhold til et mere afbalanceret forhold, hvor Danmark også forfølger egne interesser i forhold til at udvikle kommercielle relationer og skabe partnerskaber med Bangladesh om en række globale spørgsmål. Danmark har meget at tilbyde og meget at vinde ved at fortsætte det stærke partnerskab med Bangladesh, som er opstået i årenes løb. Fattigdom er stadig udbredt i Bangladesh, og uligheden vokser. Danmark vil også fremover opmuntre Bangladesh til at fortsætte de imponerende fremskridt mod at udrydde fattigdom og skabe lige muligheder for alle. Udviklingsbistanden til Bangladesh har gjort en vigtig forskel, og Danmark er klar til at fortsætte sit engagement i Bangladesh, mens landet gradvist bevæger sig mod uafhængighed af udviklingsbistanden. Dette politikpapir udstikker de overordnede retningslinjer for Danmarks samlede engagement i Bangladesh i årene , bilateralt såvel som via multilateralt samarbejde. Politikpapiret er i vid udstrækning baseret på fælles målsætninger for det politiske, udviklingspolitiske og kommercielle samarbejde. Det er imidlertid ikke en fælles strategi, men en præsentation af Danmarks politiske prioriteter i og med Bangladesh og dermed Danmarks engagement i Bangladesh og overfor det bangladeshiske folk. 5

6 1 UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BANGLADESH Trods en imponerende social og økonomisk udvikling i de senere år står Bangladesh fortsat over for mange komplekse politiske og udviklingspolitiske udfordringer på både kort og langt sigt. Fattigdom og ulighed Det samlede fattigdomsniveau faldt fra 57 % i til 31,5 % i Faldet i fattigdommen er sket hurtigere i indeværende årti end i forrige, og mere end 2,8 millioner mennesker er hvert år blevet løftet ud af fattigdommen. Bangladesh er dog stadig blandt de fattigste lande i verden med en placering som nummer 146 ud af 187 på FN s Human Development Index i Uligheden er stigende, og mange mennesker nyder ikke godt af den sociale og økonomiske udvikling. Ca. 25 % (40 millioner mennesker) er ekstremt fattige og bruger næsten hele deres indkomst på mad uden at få opfyldt deres ernæringsmæssige minimumsbehov. Særligt udsatte er kvinder, børn og især husstande med kvinder som eneforsørgere, samt forældreløse børn. Ca. 40 % af børnene og 30 % af kvinderne er fejlernærede. Etniske minoritetsgrupper lider ligeledes i høj grad af ekstrem fattigdom, især i regioner som Chittagong Hill Tracts, the Northern Plains, Mymensingh og Cox s Bazar (hvor der findes en stor gruppe Rohingya-flygtninge fra Myanmar). Fattigdommen monitoreres blandet andet af UNDP, f.eks. i forbindelse med rapportering om 2015-målene. Social udvikling Bangladesh har høstet global anerkendelse for landets fremskridt mod opfyldelse af 2015-målene, særligt på områderne ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet, bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme, samt en markant reduktion af spædbarnsog børnedødeligheden. Moder- og neonatal dødeligheden er dog fortsat uacceptabelt høj. Selvom det går fremad målt på indikatorer for ligestilling, står mange kvinder fortsat over for ekstrem social og økonomisk ulighed. Vold mod kvinder og piger er almindelig og berører hver anden kvinde. Bangladesh er desuden et af de lande i verden, hvor der forekommer flest børneægteskaber og -graviditeter. Politiske forhold, god regeringsførelse og menneskerettigheder Bangladesh er et parlamentarisk demokrati og et sekulært land. Selvom Bangladesh befinder sig i en forholdsvis stabil periode i forhold til den politiske og sikkerhedsmæssige situation, og regeringen i Bangladesh har sat en ambitiøs økonomisk og social reformdagsorden, herunder et stærkere internationalt og regionalt samarbejde, står landet fortsat over for udfordringer med at konsolidere demokratiet og retsstaten. Dette skyldes til dels den konfrontationspolitik, som i årtier har været ført af de to største politiske partier, og som afspejler et mangeårigt personligt fjendskab mellem lederne af henholdsvis Awami League og Bangladesh Nationalist Party. Det forventede parlamentsvalg i begyndelsen af 2014 bliver en lakmusprøve på, om demokratisk, sekulær regeringsførelse og retsstatsprincipper kan blive yderligere konsolideret i Bangladesh. Dette kan have betydning for lande i Asien, Mellemøsten og Nordafrika, da Bangladesh i så fald vil styrke sin position som et succesfuldt, sekulært og civilt demokrati i et land med en overvejende muslimsk befolkning. Det komplekse politiske forhold mellem hæren og de to største politiske partier er en anden faktor, som i nogen grad risikerer at undergrave demokratiet i Bangladesh. Det lokale regeringssystem anses for svagt og for at have utilstrækkeligt mandat og ressourcer, og effektiv decentralisering, herunder decentralisering af beslutningsprocessen og ressourceallokering, er en langsommelig proces. En styrkelse af de lokale myndigheder er afgørende for at forbedre den offentlige service til landets enorme befolkning, især for dem, der bor i mindre byer og land distrikter. Den offentlige administration er ineffektiv og stærkt centraliseret, hvilket gør levering af effektive serviceydelser til en reel udfordring. Positiv udvikling på en række områder har bidraget til at styrke den demokratiske regeringsførelse i landet. Blandt de positive forhold tæller den generelt gode afvikling af lokalvalg og parlamentariske suppleringsvalg i henholdsvis 2011 og 2012, etableringen af en national menneskerettighedskommission, styrkelsen af kvinders rettigheder, herunder ved tagelsen af en ny uddannelsespolitik, som indførte sekulære undervisningselementer i madrassaernes undervisningsplaner, en ny national udviklingspolitik for kvinder Women s Development Policy (vedtaget trods betydelige offentlige demonstra tioner fra islamiske konservative), en national børnepolitik, vedtagelsen af lovgivning om ret til information samt oprettelsen af en informationskommission. 6

7 Regeringen i Bangladesh har en erklæret nultolerancepolitik i forhold til krænkelse af menneskerettighederne, men alligevel sker der fortsat omfattende krænkelser af menneskerettighederne, herunder udenretlige henrettelser foretaget af retshåndhævende myndigheder, dødsfald blandt anholdte, straffri tortur, ulovlige arrestationer, vold mod kvinder, diskriminering af oprindelige folk i spørgsmål om jord og adgang til retssystemet, børnearbejde og manglende respekt for fængsledes rettigheder mv. Årsagerne til dette er komplekse, men en væsentlig faktor er svage og angiveligt korrupte retssystemer og retshåndhævende myndigheder. Sikkerhedsspørgsmål Regeringen i Bangladesh gør en aktiv og prisværdig indsats i forhold til islamisk radikalisering, både på nationalt og internationalt plan, men kampen mod national og global terrorisme er fortsat en udfordring. Oprindelige folk og Chittagong Hill Tracts Fredsaftalen for Chittagong Hill Tracts blev underskrevet i 1997, men implementeringen har været langsom og anses ikke for tilfredsstillende af hverken de oprindelige folk eller nationale og internationale observatører. Manglen på væsentlige fremskridt i implementeringen af fredsaftalen for Chittagong Hill Tracts fører til stigende frustration og desillusion blandt de oprindelige folk i regionen. Selvom situationen i området er forholdsvis sikker, er der spændinger og hyppige konfrontationer mellem oprindelige folk og bengalske bosættere fra resten af landet, primært forårsaget af konflikter vedrørende rettigheder og adgang til jord. Der forekommer ligeledes voldelige sammenstød mellem politiske grupperinger internt i de oprindelige samfund. Klimaforandringer og geopolitiske udfordringer De vigtigste nye udfordringer omfatter øget sårbarhed over for naturkatastrofer og tilpasning til klimaforandringerne ledsaget af en hastigt voksende bybefolkning. Bangladesh er med sin beliggenhed i et lavtliggende delta og med en meget høj befolkningstæthed 150 millioner mennesker på et areal, der kun er km2, eller tre en halv gang så stort som Danmark ekstremt sårbart over for naturkatastrofer, herunder oversvømmelser, cykloner og tidevandsbølger, ofte med katastrofale følger. I de kommende årtier forventes den globale stigning af verdenshavene at forårsage oversvømmelse af landområder i landets sydlige del og tvinge de mennesker, som bor langs kyster og floder samt på lavtliggende landområder, til at flytte. Manglende regulering og kontrol af massiv vand-, luft- og jordforurening i og omkring Dhaka og andre større byer er et voksende problem, der berører millioner af menneskers leveforhold og sundhed. I 2025 forventes det, at halvdelen af befolkningen vil bo i byområder, og Dhaka er i dag en af verdens hurtigst voksende millionbyer. Jordressourcerne er knappe, og adgang til og ejendomsret over jord er kendetegnet ved stor ulighed, et voksende antal konflikter vedrørende jordrettigheder, samt udbredt tyveri af jord. Imponerende økonomisk vækst og begrænsninger Bangladesh har oplevet en stærk økonomisk udvikling i det seneste årti. Den økonomiske vækst er steget med en konstant hastighed på 5 6 % om året i gennemsnit siden De to drivkræfter i økonomien er pengeoverførsler (remitter) primært fra Mellemøsten, samt eksporten, hvor tekstilsektoren bidrager med to tredjedele. Den globale økonomiske krise har haft relativt begrænset effekt i landet, og der er forholdsvis gode muligheder for, at væksten vil fortsætte. Bangladesh BNP er omkring en tredjedel af Danmarks. Selvom halvdelen af BNP genereres af servicesektoren, er landbruget med sin andel på 20 % fortsat den vigtigste sektor og beskæftiger halvdelen af den arbejdende befolkning. Økonomien er gradvist ved at udvikle sig fra landbrug til industriel produktion. Den største begrænsning ligger i dag i energiproduktionen, som trods de foretagne investeringer ikke er tilstrækkelig til at kunne følge med væksten i landets industriproduktion. Tekstilsektoren og industrisektorerne giver gode muligheder for at skabe beskæftigelse og understøtte den økonomiske vækst, men det kræver strukturel og infrastrukturel støtte. Det anslås, at den årlige økonomiske vækst er 2 procentpoint lavere end potentialet, fordi landet ikke har tilstrækkelige energiressourcer. 7

8 Tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer er fortsat lille og ligger stabilt lige under en milliard USD. En forbedring af det generelle erhvervsklima, herunder bekæmpelse af korruption, er en forudsætning for at sætte skub i de private investeringer. Udbredt korruption i både den offentlige og den private sektor er stadig en stor udfordring. I 2011 lå Bangladesh som nummer 120 ud af 183 lande i Transparency Internationals korruptionsindeks. Retsvæsnet og politiet menes at være værst ramt. Bangladesh har et af de laveste niveauer af skatteindtægter i verden, og der ligger et stort potentiale for forbedring af de offentlige indtægter i en modernisering og forbedring af landets skatteopkrævningssystem. Arbejdsvilkår og arbejdstagerrettigheder Den industrielle vækst i Bangladesh har været en vigtig faktor i fattigdomsbekæmpelsen, især ved at skabe beskæftigelse i tekstilsektoren for kvinder. Det er dog fortsat et stort problem, at løn og arbejdssikkerhed på visse fabrikker befinder sig på et uacceptabelt lavt niveau. Under 5 % af arbejderne er organiserede, og de eksisterende fagforeninger er svage og fragmenterede, især sammenlignet med de ofte velorganiserede og ressourcestærke arbejdsgiverorganisationer. Danske fagforeninger (LO/FTF og 3F) har i en årrække været aktivt engageret i at styrke fagforeninger og arbejdstagerrettigheder. Der findes regler for brand- og bygningssikkerhed, men manglende overholdelse af disse regler er et alvorligt problem. Regeringens kontrolorganer på området er underbemandede og mangler de nød - vendige redskaber. Udbredt korruption gør det muligt for lovovertræderne at undslippe kontrol og undgå sanktioner. Dette gør det blot så meget des vigtigere, at udenlandske købere opfylder deres pligt til at leve op til deres sociale ansvar og styrke deres egne kontrolordninger, så der på denne måde kompenseres for den ineffektive regeringskontrol og straffrihed. Ekstern bistand fra udviklingspartnere I de seneste år har den årlige bistand til Bangladesh været på cirka 1,2 1,5 milliarder USD. Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank, Japan, UK, USA og EU er de væsentligste donorer i Bangladesh. I øjeblikket tegner udviklingsbistanden sig for ca % af landets årlige udviklingsplan, herunder social udvikling og udvikling af infrastrukturen. Bistanden forventes at stige i løbet af de næste fem år, hvor UK har annonceret en fordobling af sin bistand. Ud over de traditionelle multilaterale og bilaterale udviklingspartnere, findes der også nye store udviklingspartnere som Kina og Indien, der leverer bistand, hovedsageligt i form af kreditmuligheder og infrastrukturlån. Bangladesh er dog ikke et bistandsafhængigt land, idet den samlede støtte udgør mindre end 2 % af landets BNP. 8

9 2 DANMARKS MÅLSÆTNINGER I BANGLADESH Danmarks engagement i Bangladesh tager udgangspunkt i den komplekse politiske situation og de udviklingsmæssige udfordringer, men også i de mange muligheder, der findes i Bangladesh. Danmarks engagement er en del af en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik, der er baseret på tanken om, at ethvert menneske har ret til et liv uden fattigdom. Danmark har en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, som sigter på at fremme politisk stabilitet, sikkerhed, demokrati og menneskerettigheder. Danmark støtter Bangladesh regerings vision og dens nationale udviklingsplaner som formuleret i bl.a. Vision 2021, den tilhørende Perspective Plan og den sjette femårsplan for samt i 2010 Joint Cooperation Strategy, som er underskrevet af Bangladesh regering og 18 udviklingspartnere. Danmarks overordnede målsætninger er: At bidrage til fattigdomsbekæmpelse, vækst og bæredygtig udvikling, især via prioriterede programmer inden for menneskerettigheder og god regeringsførelse, landbrug, vandforsyning og sanitet, samt virksomhedspartnerskaber. At bidrage til fremme af demokrati, respekt for menneskerettighederne, retssikkerhed og god regeringsførelse og dermed politisk stabilitet via en styrkelse af centrale demokratiske institutioner inden for den offentlige forvaltning og i civilsamfundet. At fremme kommercielt samarbejde mellem Danmark og Bangladesh. At samarbejde om globale spørgsmål, såsom klimaforandringer, terrorbekæmpelse, fredsbevaring og handelspolitik. Målsætningerne er tæt forbundne og påvirker hinanden på flere dimensioner. Politisk stabilitet i et demokratisk politisk system, hvor retssikkerhed, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne er fremherskende, ses som essentielt for en bæredygtig økonomisk vækst og en rettighedsbaseret og socialt inklusiv bekæmpelse af fattigdommen. Økonomisk vækst og bedre beskæftigelsesmuligheder er i sig selv afgørende betingelser for en effektiv fattigdomsbekæmpelse. Styrkelse af den private sektor i kraft af øget kommercielt sam - arbejde med andre lande vil understøtte en sådan udvikling, men det kræver et gunstigt erhvervsklima uden korruption. I denne henseende er en demokratisk og ansvarlig regering, der følger principperne for god regeringsførelse, en afgørende forudsætning. Samarbejde om globale spørgsmål udgør en integreret del af en aktiv udenrigspolitik og er dermed et vigtigt redskab til at fremme danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter i udlandet. EU er en vigtig partner for Danmark i Bangladesh, og de danske politiske prioriteter og instrumenter er nøje koordineret med EU s. Danmark vil fortsat deltage aktivt i processen med at formulere EU s politik i forhold til Bangladesh. Den formuleres i tæt samspil mellem EU-delegationen og EU-missionerne i Dhaka, EU-hovedstæderne og EU s Udenrigstjeneste (EEAS) i Bruxelles. Hvor det er muligt, vil Danmark arbejde for en koordineret fælles EU-holdning med henblik på at maksimere EU s indflydelse og resultater i Bangladesh. En egentlig EU-delegation har resulteret i en tættere koordination blandt EU-missionerne og gjort EU mere synlig i Bangladesh. Danmarks engagement i Bangladesh via en integreret tilgang Politisk dialog, diplomati og det langsigtede kommercielle samarbejde og udviklingssamarbejde er hjørnestenene i Danmarks engagement i Bangladesh. Ligesom målsætningerne er indbyrdes forbundne, er de anvendte instrumenter også tæt forbundne. Det er nødvendigt at anvende forskellige instrumenter og arbejde på forskellige niveauer med en bred vifte af interessenter Derfor betyder den integrerede tilgang, at vi forfølger målsætningerne for vores engagement ud fra en forståelse af, at der ikke er et simpelt årsags-virkningsforhold mellem, hvad vi gør, og hvad vi søger at opnå. Danmark anvender en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejdet med Bangladesh for at sikre en systematisk inklusion og myndiggørelse (empowerment) af de mest sårbare grupper i befolkningen. Fattigdom handler om mere end økonomiske behov, og vækstfokuseret udvikling må nødvendigvis søge at løse mere komplekse og fundamentale årsager til fattigdom og ulighed, såsom diskrimination, udnyttelse og overgreb. Specielt vil Danmark via en politisk dialog og udvik- 9

10 lingsbistand fremme grundlæggende menneskerettigheder samt rettigheder til naturressourcer, jord, mad, drikkevand og sanitetsfaciliteter. Den rettighedsbaserede tilgang er ligeledes tæt forbundet med kvinders og oprindelige folks rettigheder. Bistandseffektivitet, tilpasning og harmonisering og risiko for overførte midler Det store antal udviklingspartnere i Bangladesh og de mange forskellige implementeringsmetoder skaber udfordringer for donorkoordination og harmonisering. Arbejdsdelingen mellem udviklingspartnerne skrider langsomt fremad på grund af svagt nationalt lederskab og tilbageholdenhed hos visse udviklingspartnere i forhold til at fremme konceptet om arbejdsdeling. Danmark vil fortsat søge at fremme bistandseffektiviteten blandt regering, udviklingspartnere og NGO er. Med udgangspunkt i internationale erklæringer om bistandseffektivitet og 2010 Joint Cooperation Strategy vil Danmark fortsat arbejde for at tilpasse sin udviklingsbistand til nationale systemer og harmonisere den med andre udviklingspartneres bistand. Der er sket moderate fremskridt i tilpasningen af udviklingsbistanden til de bangladeshiske udviklingsprioriteter, men tilpasningen til landets egne systemer og procedurer er fortsat begrænset. Risikoen for, at overførte midler bruges til andre formål end tilsigtet (fiduciary risks), er fortsat en afgørende hindring for at arbejde via offentlige myndigheder i Bangladesh og hovedårsagen til, at stort set alle udviklingspartnere tøver med så meget som at overveje generel budgetstøtte. Sektorbudgetstøtte forsøges kun anvendt i meget få sektorer, først og fremmest i sundhedssektoren, hvor processen stadig er på et meget tidligt stadium. Introduktionen af budgetstøtte i Bangladesh er dog fortsat et mål på langt sigt, og det vil kræve både politisk vilje og en vedholdende indsats at gennemføre reformer af den offentlige sektor med henblik på at sikre bedre resultater, kontrol og gennemsigtighed i den offentlige sektor. I den forbindelse vil Danmark fortsat gøre det til en hovedprioritet at bidrage til at skabe et gunstigt miljø for budgetstøtte i Bangladesh, herunder via sin støtte til styrkelse af offentlig finansiel administration gennem Strengthening Public Expenditure Management Program (SPEMP). I de seneste år har de væsentligste resultater inden for bistandseffektivitet bl.a. omfattet 2010 Joint Cooperation Strategy mellem regeringen og 18 udviklingspartnere samt implementeringen af Aid Effectiveness Strategy Action Plan og National Development Results Framework samt etableringen af en bistandseffektivitetsenhed i Bangladesh finansministerium. 10

11 3 BIDRAG TIL FATTIGDOMSBEKÆMPELSE, VÆKST OG BÆREDYGTIG UDVIKLING De væsentligste bidrag til fattigdomsbekæmpelse, vækst og bæredygtig udvikling vil ske via udviklingssamarbejde rettet mod fremme af vækst og beskæftigelse, vandforsyning og sanitet samt via støtte til den private sektor. Udviklingsprogrammerne omfatter målrettede eller mainstreamede aktiviteter til forbedring af ligestilling mellem kønnene og fremme af oprindelige folks rettigheder. Vækst og beskæftigelse Støtten til vækst og beskæftigelse inden for landbruget er rettet mod landbrugsproduktion og diversificering samt forarbejdning af landbrugsprodukter og erhvervsudvikling inden for landbruget. Programmet for vil være landsdækkende, og herunder også omfatte Chittagong Hill Tracts. Programmet vil bidrage til fattigdomsbekæmpelse, forbedret ernæring og generel økonomisk vækst via udvikling af integrerede systemer for landbrugsproduktion samt erhvervsudvikling inden for landbruget på lokalt, regionalt og nationalt plan. I programperioden vil 1 million kvindelige og mandlige medlemmer af husstande blive uddannet i integreret landbrugsdrift og produktion af højværdiafgrøder, der vil omfatte markafgrøder, havebrugsafgrøder, husdyr og dambrug. Herudover vil lokalt forankrede landbrugsorganisationer blive etableret og udviklet til lokale enheder for landbrugsvirksomhed, der vil være forbundet med landbrugsvirksomheder på lokalt, regionalt og nationalt niveau med fokus på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkederne. Manglende adgang til information er en generel begrænsning for fattige landmænd og har især betydning for produktion og markedsføring af højværdiafgrøder og letfordærvelige produkter. Med dækning i hele landet og mere end 90 millioner mobilabonnementer kan information på landbrugsområdet formidles via brug af informations- og kommunikationsteknologi. Der vil blive udviklet innovative og inklusive tjenester baseret på informations- og kommunikationsteknologi i tæt samarbejde med den private sektor. For at skabe bedre forbindelse mellem den akademiske verden og den private sektor vil der blive etableret samarbejde med landbrugsuniversiteter i Bangladesh samt mellem universiteter i Bangladesh og Danmark, om muligt via optagelse af Bangladesh i forskningsstøtteprogrammet. Vandforsyning og sanitet Bistanden til vandforsyning og sanitet har til formål at reducere fattigdommen og forbedre sundheden via forbedret adgang til rent drikkevand og hygiejniske sanitetsfaciliteter. I programmet for vil 1,2 millioner landsbyboere få adgang til rent drikkevand og til hygiejniske sanitetsfaciliteter. Den danske støtte ydes primært via Hygiene, Sanitation and Water Fund (HYSAWA), som direkte støtte til lokale myndigheder. Det er fortsat en prioritet at sikre teknisk og økonomisk bæredygtighed via stærk mobilisering og inddragelse af lokalsamfund og lokale myndigheder. Bangladesh har opnået imponerende resultater, for så vidt angår adgang til rent vand og hygiejniske sanitetsfaciliteter, både i landdistrikter og byområder. Regeringen øger gradvist sin egen finansiering af investeringer i sektoren, og den nationale ekspertise inden for levering af vand og sanitet har udviklet sig meget gennem årene. Adskillige andre udviklingspartnere og civilsamfundet yder bistand til denne sektor. Den danske gavebistand til sektoren vil blive udfaset med henblik på at frigøre ressourcer til nye udfordringer på udviklingsområdet. Støtten til vand forsyning i byerne fortsættes med finansiering fra blandede kreditter. Grøn vækst Bangladesh står over for mange udfordringer i forhold til innovation inden for vedvarende energi, energieffektivitet, miljøforvaltning og klimaforandringer. Danmark vil i undersøge mulighederne for bistand inden for grøn vækst i byområderne og i Chittagong Hill Tracts. 11

12 Grøn vækst er en integreret del af bæredygtig vækst. Grøn vækst fremmer generel økonomisk vækst og udvikling på en måde, der gør det muligt for miljøet både i dag og i fremtiden at levere de ressourcer og de miljøtjenester, som vores velfærd er afhængig af. Grøn vækst sætter gang i investeringer, innovation og jobskabelse, og fastholder dermed ikke blot fortsat vækst, men også åbner op for nye økonomiske muligheder. Der vil være behov for offentlig-private partnerskaber og innovative finansieringsmekanismer for at sætte gang i samarbejde omkring teknologiudvikling og aktiviteter til reduktion af energiforbrug og forurening. Danmark har stor viden og ekspertise inden for bæredygtig energi, energieffektivitet og miljøforvaltning. Grønne vækstinitiativer inden for energi, miljø og klimaforandringer vil give synergieffekter mellem danskstøttede udviklingsrelaterede og kommercielle aktiviteter i Bangladesh samt mellem grøn vækst og vækstog beskæftigelsesaktiviteter. Støtte til virksomhedspartnerskaber Danida Business Partnerships (DBP) bidrager aktivt til at reducere fattigdommen ved at fremme vækst og beskæftigelse via støtte til partnerskaber mellem private virksomheder i Danmark og Bangladesh. Via sine aktiviteter sigter DBP mod at lette overførsel af teknologi og dermed skabe beskæftigelse og bedre arbejdsmiljø inden for forskellige brancher. DBP bidrager aktivt til at styrke virksomhedernes sociale ansvarlighed i de kommercielle partnerskaber, herunder forbedring af børns rettigheder og arbejdsvilkår samt arbejdssikkerhed. Nogle af fokusområderne er ren teknologi, vedvarende energi, forarbejdning af landbrugsvarer, skibsbygning, fiskeri, IT, fremstillingsvirksomhed og tekstil. Danmark har ekspertise på alle disse områder, og der er gode muligheder for at yde støtte til disse sektorer. Den private sektor i Bangladesh er karakteriseret ved at være proaktiv, imødekommende og åben over for udenlandske investeringer og samarbejde. Manglende politisk kontinuitet, korruption og ringe kapacitet i regeringen når det kommer til at styrke et gunstigt erhvervsklima, udgør dog fortsat udfordringer, når det gælder realiseringen af det fulde potentiale i landets private sektors. 12

13 DANMARK VIL Fortsat sikre, at dansk udviklingsbistand er med til at bekæmpe fattigdom, og at ligestilling mellem kønnene og oprindelige folks rettigheder adresseres effektivt. Fortsat støtte bæredygtig produktion og leveveje inden for landbruget, husdyrhold og dambrug, og i stigende grad fremme forbindelsen mellem organisationer af små landbrug og producentgrupper og større markeder. Støtte vandforsyning og sanitet frem til Lancere et nyt program for udviklingsbistand inden for grøn vækst fra INDIKATORER I 2015 vil mellem 1,2 millioner og mennesker få adgang til bedre vandforsyning og hygiejniske sanitetsfaciliteter. I 2018 vil 1 million kvinder og mænd i husstande have deltaget i Farmer Fields Schools, hvorved deres realindkomst pr. husstand vil være blevet forhøjet med 10 %. Et nyt program for grøn vækst vil blive igangsat i Handelsdelegationer vil blive gennemført inden for prioriterede udviklingssektorer. Fortsat være stærkt engageret i Chittagong Hill Tracts. Fremme grøn vækst i det kommercielle samarbejde. Fortsat udforske og styrke synergien mellem udviklingsbistand og kommercielt samarbejde samt mellem de forskellige udviklingsbistandsprogrammer. 13

14 4 BIDRAG TIL DEMOKRATI, RESPEKT FOR MENNESKERETTIGHEDERNE, RETSSIKKERHED OG GOD REGERINGSFØRELSE Selvom den langsigtede tendens sandsynligvis vil være positiv, er der behov for at styrke de demokratiske institutioner, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne i Bangladesh. Der er behov for at forbedre det parlamentariske demokrati, sikre fuld retssystemets fulde uafhængighed, og bekæmpe korruption. HVILKE BUDSKABER TIL BANGLADESH? Politisk dialog vil være et centralt redskab til at bidrage til den politiske stabilitet, demokrati og god regeringsførelse, menneskerettigheder og restsikkerhed i Bangladesh. Danmark vil opfordre regeringen i Bangladesh til at fortsætte sin politik om at styrke menneskerettighederne i landet. Danmark vil fortsat tilskynde politiske aktører og institutioner til at udvise konstruktiv fleksibilitet og vilje til kompromis. Danmark vil også lægge vægt på fremdrift med hensyn til at styrke Bangladesh tilsynsførende institutioner: Bangladesh valgkommission, den nationale menneskerettighedskommission, informationskommissionen og kommissionen for korruptionsbekæmpelse. Støtte til menneskerettigheder og god regeringsførelse Danmark vil støtte menneskerettigheder og god regeringsførelse i Bangladesh i hele strategiperioden, da fortsat støtte til opbygning af tilsynsførende institutioner og bekæmpelse af korruption også fremadrettet vil være af afgørende betydning for Bangladesh fortsatte vækst og udvikling. Det overordnede mål for den danske støtte til programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse er at bidrage til et gunstigt miljø, hvor mennesker deltager aktivt i de demokratiske processer, lever i et samfund med retssikkerhed og nyder godt af menneskerettigheder og social ret - færdighed. Det forventes, at støtten vil føre til et mere gunstigt miljø for fremme af demokratisk udvikling, styrkede regeringssystemer og systemer til levering af serviceydelser, samt bedre forhold på menneskerettighedsområdet. En vellykket støtte inden for menneskerettigheder og god regeringsførelse vil afhænge af regeringens vilje til fortsat at gennemføre reformer og afstå fra at rulle reformer tilbage på centrale områder, samt til at sikre centrale demokratiske og tilsynsførende institutioners uafhængighed. Civilsamfundsorganisationerne er afgørende for yderligere fremskridt, og de vil fortsat udgøre en væsentlig del af den danske støtte til Bangladesh inden for menneskerettigheder og god regeringsførelse. Danmark vil fortsat i samarbejde med Bangladesh regering og partnere i civilsamfundet lægge særlig vægt på at bidrage til skabelsen af et samfund, der er fri for kønsbaseret diskrimination og vold. Dette indebærer støtte til regeringens bestræbelser på at mobilisere statsapparatet til at behandle vold mod kvinder mere effektivt under det tværsektorielle program imod vold mod kvinder (MSP-VAW). Danmark anser seksuelle og reproduktive rettigheder som en integreret del af kvinders grundlæggende menneskerettigheder, og det vil fortsat være et centralt punkt i den danske dialog med regeringen og partnere i civilsamfundet. Den generelle menneskerettighedssituation i Bangladesh blev evalueret i forbindelse med FN s Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang (UPR) i april Danmark vil i samarbejde med EU og FN prioritere at støtte den bangladeshiske opfølgning på gennemgangens anbefalinger. Fremme af arbejdstagerrettigheder og sikkerhed Danmark vil i den politiske dialog med Bangladesh arbejde for arbejdstagerrettigheder, fælles overenskomster, anstændig løn og en effektiv regulering af sikkerheden i industrien. Den danske ambassade i Dhaka vil tilbyde hjælp til danske virksomheder med at sikre overholdelse af internationale standarder og højere standarder for bangladeshiske partnervirksomheder. Danmark vil aktivt støtte ILO i deres arbejde med regering, arbejdsgivere og arbejdstagere med henblik på at udarbejde en køreplan for forbedret arbejdssikkerhed Bangladesh. Danmark vil i denne forbindelse overveje at blive finansieringspartner i et fremtidigt ILO Better Work -program i Bangladesh. 14

15 DANMARK VIL Fortsætte den tætte politiske dialog og diplomati i forhold til relevante institutioner, samarbejdspartnere og interessenter inden for regeringen, politiske partier, civilsamfundet, den private sektor og den akademiske verden. Fortsat støtte menneskerettigheder og god regeringsførelse, herunder støtte institutioner, der overvåger demokratiet, korruptionsbekæmpelsesinitiativer og rettighedsbaserede tilgange til udvikling. Fortsat støtte nogle af de vigtigste demokratiske institutioner, herunder parlamentet og retssystemet, samt decentralisering via kapacitetsudvikling i de lokale myndigheder med henblik på at forbedre dårligt stillede gruppers adgang til basale serviceydelser. INDIKATORER I marts 2014 vil ca mennesker have avanceret viden om korruptionsrelaterede spørgsmål, ligesom de vil have deltaget i korruptionsbekæmpelseskampagner. I juni 2016 vil ca fattige og dårligt stillede mennesker (primært kvinder), herunder oprindelige folk, have modtaget gratis retshjælp. I 2016 vil 1,5 millioner mennesker have deltaget i planlægnings- og budgetteringsprocesser i udvalgte Union Parishads (laveste niveau af lokale myndigheder). I juni 2016 vil ca kvindelige voldsofre have modtaget integreret hjælp fra syv One Stop Crisis Centres (OCC). Støtte institutioner, der overvåger menneskerettighederne, og organisationer, der kæmper for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne med henblik på at skabe større bevidsthed hos rettighedshaverne. Fremme kvinders rettigheder og bekæmpe vold mod kvinder. Aktivt fremme bedre arbejdsforhold og -sikkerhed i Bangladesh via politisk dialog, bistand til danske virksomheder og partnerskab med ILO. 15

16 5 FREMME AF KOMMERCIELT SAMARBEJDE I de senere år er danske virksomheder i stigende grad blevet interesseret i at gøre forretninger i Bangladesh, både i form af outsourcing af produktion og med henblik på at få adgang til det voksende nationale marked. Danmark har i de senere år ydet støtte til mere end 100 forskellige succesfulde partnerskaber mellem danske og bangladeshiske private virksomheder. Små og mellemstore danske virksomheder klarer sig allerede godt i Bangladesh. Især sektorerne grøn teknologi og energi, vand og sanitet, dambrug, IT, marineteknologi og lægemidler synes at være gode match for danske virksomheder. Samhandlen mellem Danmark og Bangladesh vokser støt i begge retninger. Det forventes, at eksporten af bangladeshisk forarbejdede varer vil fortsætte med at stige, både på mellemlangt og på langt sigt på grund af lempelsen af de europæiske oprindelsesregler, som tillader Bangladesh toldfri adgang til EU-markederne, også for varer, der delvist er fremstillet i andre lande. Det betyder, at Bangladesh som et af de sidste billige lande i Asien har potentiale til at overtage visse fremstillingsprocesser fra lande som Kina, Korea og Malaysia. Bangladesh tilbyder en række attraktive forretningsmuligheder, ikke mindst på grund af landets yderst konkurrencedygtige og kompetente arbejdsstyrke. Færdigproducerede beklædningsgenstande udgør mere end 90 % af den bangladeshiske eksport til Danmark, men andre sektorer som f.eks. skibsbygning, IT og fødevarer er også i vækst. Dansk eksport til Bangladesh omfatter især mælkepulver, og eksport af maskiner til fremstillingssektoren er stigende, herunder udstyr til skibsbygningssektoren i Bangladesh. Grøn teknologi, luksusforbrugsfoder og lægemidler kan være vækstområder for dansk eksport i fremtiden. Bangladesh er ganske vist ikke altid et let marked. Der er andre udfordringer for kommerciel succes end dem, der kendes fra Danmarks traditionelle markeder. Kendskab til det politiske, sociale og kulturelle miljø spiller en afgørende rolle, ligesom virksomhederne også skal være parat til at håndtere korruption og bureaukrati. Med henblik på at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at etablere sig blev der i 2010 oprettet et fælles nordisk handels- og industrikammer (Nordic Chamber of Commerce and Industry). Det nordiske handels- og industrikammer har som sit erklærede mål at fremme vidensdeling blandt nordiske ligesindede virksomheder i Bangladesh samt fungere som en videnbank for nye virksomheder. Udenrigsministeriet vil fortsætte med aktivt at medvirke til at fremme handel og kommercielle aktiviteter mellem Danmark og Bangladesh, især med henblik på at hjælpe danske virksomheder med at eksportere såvel varer som tjenesteydelser til Bangladesh. Danmark vil fortsat samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og andre brancheforeninger med henblik på at styrke partnerskaber mellem danske og bangladeshiske virksomheder. 16

17 DANMARK VIL Løbende afsøge kommercielle muligheder for danske virksomheder i Bangladesh samt finansieringsmuligheder for store udviklingsprojekter i Bangladesh, som kunne være relevante for danske iværksættere og konsulenter. Fortsætte Danish Business Partnership-programmet i strategiperioden. Aktivt støtte arbejdet i det nordiske handels- og industrikammer i Bangladesh. INDIKATORER Invitere mindst 7 10 danske virksomheder på besøg i Bangladesh hvert år. Støtte 4 6 projekter/pilotprojekter hvert år under Danidas Business Partnership-programmet. Sikre opgaver fra nye danske virksomheder/ klienter hvert år. Aktivt være involveret i Verdenshandelsorganisationen og EU med henblik på at sikre optimale vilkår for EU s og Danmarks kommercielle relationer til Bangladesh. 17

18 6 SAMARBEJDE OM GLOBALE SPØRGSMÅL Bangladesh forventes at blive stadigt mere aktiv i forhold til globale spørgsmål. Bangladesh er som et demokrati og det største af de mindst udviklede lande en potentielt stærk allieret for Danmark og omvendt. Det erklærede mål for Bangladesh udenrigspolitik er sikkerhed, bevarelse af suverænitet og søgen efter ressourcer til udvikling. Dette understreges af det ofte gentagne slogan: Frienship towards all and malice towards none Alle er venner, ingen er fjender. Traditionelt har Bangladesh været en forholdsvis marginal udenrigspolitisk aktør i betragtning af, at landet er verdens syvende mest folkerige nation. Men den fortsatte økonomiske vækst og den relativt stabile politiske situation har fået Bangladesh til at påtage sig en mere aktiv rolle i regionale og globale spørgsmål. Det forventes, at Bangladesh fortsat vil gøre sig gældende internationalt på grund af landets store befolkning, stabile demokrati, økonomiske vækst og som et af de lande, der i øjeblikket bidrager med flest tropper til FN s fredsbevarende missioner. Som følge heraf har Bangladesh også påbegyndt en omfattende udvidelse af sine diplomatiske aktiviteter i form af tæt på en fordobling af antallet af ambassader i udlandet, herunder arbejde mod åbningen af en ambassade i Danmark. For Danmark vil et internationalt mere selvsikkert og aktivt Bangladesh muliggøre øget samarbejde om globale spørgsmål som klimaforandringer, menneskerettigheder, terrorbekæmpelse, fredsbevarelse og handelspolitik. Især i FN og andre multilaterale fora kan et partnerskab mellem et stort udviklingsland og et lille udviklet land øge legitimiteten af en fælles sag. Danmark vil aktivt i takt med at mulighederne opstår søge at etablere partnerskaber med Bangladesh med henblik på at adressere disse fælles udfordringer. Den bangladeshiske regerings omfattende foranstaltninger i forhold til anti-radikalisering og terrorbekæmpelse udgør en særlig mulighed for samarbejde. Bangladesh har besluttet at styrke de regionale terrorbekæmpelsesaktiviteter, og Danmark er parat til at yde økonomisk og teknisk støtte til disse aktiviteter. Initiativet rummer muligheder for at styrke et tiltrængt regionalt sydasiatisk samarbejde om terrorbekæmpelse. Sydasien er fortsat en af de mindst integrerede regioner i verden. Bangladesh har meget at vinde ved et øget regionalt samarbejde, især i forhold til forbedret infrastruktur og handel. Som et af de eneste lande, der har gode forbindelser til alle andre sydasiatiske lande, kunne Bangladesh potentielt spille en konstruktiv rolle regionalt. Bangladesh forsøger bl.a. via Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) at styrke denne regionale rolle. Traditionelt har Danmarks udviklingsengagement i Asien fokuseret på Sydasien suppleret med fremme af økonomisk samarbejde og handel, hvor dette er muligt. 18

19 DANMARK VIL Aktivt søge partnerskaber med Bangladesh om globale spørgsmål, såsom klimaforandringer, menneskerettigheder, terrorbekæmpelse, fredsbevarelse og handelspolitik, særligt i multilaterale sammenhænge, og når det er muligt i EU-regi. Støtte Bangladesh i yderligere at styrke landets rolle som en aktiv og ansvarlig aktør i Sydasien. INDIKATORER Dialog på ministerniveau eller besøg af højtstående personer mindst tre gange om året. Bangladesh tager mindst ét konkret globalt/regionalt politikinitiativ hvert år. Aktivt fremme bestræbelser på retshåndhævelse og regionale terrorbekæmpelsesaktiviteter. 19

20 BILAG 1 ØKONOMISKE OG SOCIALE NØGLETAL ØKONOMISKE NØGLETAL ENHED KILDE Areal km 2 WDR Befolkning (2010) 148,7 mio. WDR BNI pr. indbygger (2010) 700 USD WDR Årlig økonomisk vækst (BNP) (2011) 6,7 % WDR Ease of Doing Business-indeks (2012) 122 (183) DB Udenlandske direkte investeringer (2009) 674 USD mio. WDF Økonomiske sektorer: Værditilvækst (% of BNP) WDR Landbrug (2010) 18,6 % WDR Industrien (2010) 28,5 % WDR Servicesektoren (2010) 53 % WDR Udviklingsbistand pr. indbygger (2011) 10 USD WDR Udlandsgæld (2011) WDF Samlet udlandsgæld (EDT) USD mio. IMF heraf multilateral gæld USD mio. IMF SOCIALE NØGLETAL ENHED KILDE Befolkningstilvækst (årligt gennemsnit) ( ) 1,6 % WDR Forventet levealder (2010) 69 år WDR Spædbørnsdødelighed (antal dødsfald pr. tusind fødsler i det første leveår) (2010) 38 WDR Adgang til rent drikkevand (% uden adgang) (2010) 17,7 % WDR Antal læger (pr indbyggere) (2010) 30 WHO Andel hiv-smittede blandt årige (2009) 0,8 % WDR Voksne analfabeter (2010) 56 % WDR Grundskoleuddannelse (% af børn i skolealderen) (2009) 87,8 % WDR Piger i grundskoleuddannelse (% af piger i skolealderen)(2009) 93,1 % HDR (FN-data for 2015-målene) Offentlige udgifter til militæret (% af BNP) (2010) 2,6 % 20

Udkast Danmark-Bangladesh: Landepolitikpapir 2013-2017

Udkast Danmark-Bangladesh: Landepolitikpapir 2013-2017 Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del Bilag 188 Offentligt Udkast Danmark-Bangladesh: Landepolitikpapir 2013-2017 [Uofficiel oversættelse] Resume Bangladesh er på mange måder et land i forandring. Landet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO Bruxelles, den 12. marts 2012 (16.03) (OR. en) 7514/12 E V 198 DEVGE 62 RELEX 211 O U 32 ECOFI 240 ORIE TERE DE OTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Vedr.: Rio+20:

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere