indsigt i FArum FriFuNdEt lidt om PliGtEN til At indhente bevillinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "indsigt i FArum FriFuNdEt lidt om PliGtEN til At indhente bevillinger"

Transkript

1 Nyhedsbrev for kommuner Nr. 01 /2008 Ret & Indsigt horten yder full-service juridisk rådgivning til kommuner, offentlige og private virksomheder Byrådsmedlemmerne i Farum frifundet Lidt om pligten til at indhente bevillinger Aktindsigt i responsa fra sagkyndige Når kommuner røber fortrolige oplysninger i responsa fra advokater og andre rådgivere gennemgang af reglerne for aktindsigt i notater mv. i offentlighedsloven. Lovlig behandling af personoplysninger om medarbejdere og borgere Stigende behov for rådgivning til kommuner og offentlige organer på persondataområdet. BORDET KAN FANGE Ny busterminal: Pas på formuleringerne - kommunens tilsagn kan være bindende i byggesager BR08 medfører ændret håndtering af byggesager Problemstillinger i forbindelse med det nye bygningsreglement

2 Lars Carstens Afdelingsleder, Indholdsfortegnelse Side 4. Byrådsmedlemmerne i Farum frifundet Lidt om pligten til at indhente bevillinger Leder Side 6. Udkastet til vandsektorloven kom endelig i høring Kommentarer til By- og Landsskabsstyrelsens lovforslag Kommunerne yder gerne hjælp til kommunens borgere og virksomheder i videre omfang, end de er forpligtet til, og langt hen af vejen giver det ikke anledning til problemer. Men indimellem kan denne udvidede hjælpsomhed give bagslag for kommunen. visse sagsakter tilbage fra aktindsigt ud fra en egen interesse. Kommunerne har samtidig en pligt til at beskytte borgere og medarbejderes personoplysninger for ikke at komme i konflikt med persondataloven. Dette er også temaet for en artikel. vores indgående viden om og forståelse for kommunernes retsforhold og de vilkår, som præger deres hverdag Indsigt. Det faglige niveau og indhold vil være uforandret. Ret & Indsigt vil fortsat have fokus på juridiske emner og aktualiteter inden for kommunernes berøringsflade. Side 8. Tilsynsfejl og erstatningsansvar Betragtninger vedrørende kommunens tilsynspligt ved jordforurening af privat ejendom Sådan et tilfælde handler en af artiklerne i dette nummer af Ret & Indsigt om. Kommunen havde over for en potentiel køber af en grund i et industriområde oplyst, at kommunen ikke umiddelbart havde nogen principielle indvendinger i planmæssig henseende mod opførelsen af et busgarageanlæg. Da der senere kom en ansøgning om opførelsen af garageanlægget, var plangrundlaget for området ved at blive ændret, og kommunen meddelte, at man havde andre planer for området. Spørgsmålet var nu, om kommunen var bundet af sit tidligere svar. Det kom der en retssag ud af, som gav kommunen medhold udtalelsen var ikke et bindende forhåndstilsagn. Når kommunerne sagsøges, opstår ofte spørgsmålet om, hvor meget af sagen den sagsøgende borger kan få aktindsigt hos kommunen. Det vil blandt andet være problematisk, hvis kommunerne er pligtige til at udlevere responsa fra eksterne rådgivere for eksempel advokater. En artikel beskriver mulighederne for at undtage visse dokumenter fra aktindsigten. Kommunerne har ikke kun en ret til at holde Derudover indeholder dette nummer af Ret & Indsigt artikler om frifindelsen af byrådsmedlemmerne i Farumsagen, udkastet til vandsektorloven, tilsynsfejl og erstatningsansvar, konfliktretten over for EUs fri bevægelighed, de nye tærskelværdier for EU-udbud og om det nye bygningsreglement. Ret og Reform bliver til Ret & Indsigt Det er nu godt et år siden, at kommunalreformen blev implementeret i det offentlige Danmark. Ret og Reform har fulgt reformen fra start til slut og belyst de problemstillinger og udfordringer, som kommunerne har stået overfor. Op til, under og i tiden umiddelbart efter reformen, var Ret og Reform et målrettet navn til vores juridiske nyhedsbrev til kommuner et navn, der symboliserede faglighed og fokus på de områder, der karakteriserede kommunernes virkelighed i reformtiden. Nu er tiden så kommet til et nyt navn, der tager Ret og Reform videre som et fagligt orienteret nyhedsbrev til Danmarks kommuner. Ret og Reform bliver derfor til Ret & Indsigt. Navnet kombinerer den juridiske faglighed Ret med Med det nye navn introducerer vi ligeledes det endelige redesign af Ret & Indsigt. Første udgave efter vores navneskifte udkom i december sidste år med et tilpasset layout i overensstemmelse med Hortens brand udtryk. Nu tager vi skridtet videre og præsenterer et helt nyt design, der skal tegne Hortens juridiske nyhedsbreve fremover. Læserundersøgelse Det betyder meget for os at producere et fagligt nyhedsbrev, der opfylder vores læseres behov for viden og opdateringer på de områder, der berører de danske kommuner. Derfor gennemførte vi i sidste udgave en læserundersøgelse for at få værdifuld viden om, hvad vores læsere mener om Hortens nyhedsbrev til kommuner Vi er glade for at høre vores læseres mening, og takker alle, der har deltaget i undersøgelsen. Blandt læserundersøgelsens deltagere har vi trukket lod om en økologisk købmandskurv. Vinderen blev Hanne Freksen fra Sønderborg Kommune. Lars Carsten Leder af afdelingen for offentlig ret Side 10. Konfliktretten vs. den fri bevægelighed knock-out i 2. runde? Dom i Laval/Vaxholm-sagen bidrager til debatten om den kollektive konfliktret inden for EU-retten Side 12. Nye tærskelværdier for EU-Udbud Side 14. Aktindsigt i responsa fra sagkyndige Når kommuner røber fortrolige oplysninger i responsa fra advokater og andre rådgivere gennemgang af reglerne for aktindsigt i notater mv. i offentlighedsloven. Side 16. Bordet kan fange Ny busterminal: Pas på formuleringerne - kommunens tilsagn kan være bindende i byggesager Side 18. Lovlig behandling af personoplysninger om medarbejdere og borgere Stigende behov for rådgivning til kommuner og offentlige organer på persondataområdet. Ret & Indsigt udgives af: aktieselskabet Horten CVR nr: Ved Stranden København K Tlf.: Fax: Mail: Web: Ansvarlig redaktør: Lars Carstens, Forside foto: Midttrafik Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Ret & Indsigt produceres af Up-Site. Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 8. februar ISSN Side 20. BR08 medfører ændret håndtering af byggesager Problemstillinger i forbindelse med det nye bygningsreglement SIDE 02 RET & INDSIGT/LEDER SIDE 03 RET & INDSIGT/INDHOLDSFORTEGNELSE

3 Anders Valentiner-Branth Byrådsmedlemmerne Jakob S. Arrevad Egil Husum i Farum frifundet - lidt om pligten til at indhente bevillinger Vores kontor har deltaget i forsvaret af byrådsmedlemmerne i Farum byråd i sagen vedrørende kontrollen med de bevilligede beløb i Efter godt 90 dage i retten og næsten seks år efter, at flere af de tiltalte var stoppet i byrådet, blev byrådsmedlemmerne frifundet for at have handlet groft uagtsomt som udvalgsmedlemmer i Farum Kommune i I det følgende vil vi kort omtale en række kommunalretlige problemstillinger, som sagen vedrørte, herunder spørgsmålet om pligten til at indhente bevillinger. Vi gjorde allerede på et meget tidligt tidspunkt gældende, - at det krævede en konkret fortolkning af byrådets beslutninger at forstå, hvad der var bevilliget (se eksemplet med en bevilling til en tilfredsundersøgelse omtalt i Den kommen- terede styrelseslov, side 234), - at afholdelsen af kalkulatoriske udgifter ikke efter en retlig målestok kræver bevilling (god skik tilsiger derimod, at en bevilling indhentes snarest muligt), - at afholdelsen af lovpligtige bevillinger kun kræver en efterfølgende bevilling, jf. styrel- seslovens 40, stk. 2, 2. pkt., og - at man i et vist mindre omfang måtte accep- tere såkaldte efterbevillinger, herunder bevillinger vedtaget i forbindelse med byrådets godkendelse af regnskabet. Uden at foretage en nærmere undersøgelse heraf fastholdt anklagemyndigheden stort set alene ud fra en vurdering af budgettet sammenholdt med regnskabet, at der i Farum Kommune i 2001 var afholdt ubevilligede udgifter på ca. 157 millioner kroner, og at dette måtte lægges enkelte af udvalgsmedlemmerne i økonomiudvalget og syv andre stående udvalg til last efter styrelseslovens 21. Af dommen kan klart udledes, at det er en forudsætning for at kunne straffe de tiltalte for manglende bevillingskontrol, at der kan konstateres et ubevilget merforbrug af en vis størrelse, og at dette merforbrug ikke skyldes udgifter, som må betegnes som kalkulatoriske eller lovbundne udgifter. Da det henstod uafklaret, hvor stor en del af den af Kommunernes Revision konstaterede budgetoverskridelse, der skyldes disse uundgåelige udgifter, blev medlemmerne også allerede af denne grund frifundet. Hertil kommer, at forsvaret under sagen påviste og gav eksempler på, at kommunens bogføring og regnskabsaflæggelse for 2001 havde været mangelfuld og fejlbehæftet, hvorfor en domfældelse af de tiltalte måtte forudsætte en gennemgang af de udgifter, der i givet fald skulle lægges medlemmerne af de enkelte udvalg til last. Dommen viser efter vores vurdering, at sager om kontrollen med en kommunes økonomi for et helt år også i retlig henseende er en ganske kompleks størrelse. Det må som minimum kræves, at anklagemyndigheden i straffesager om kommunalpolitikeres forsømmelser for ikke at holde øje med økonomien respekterer de kommunalretlige rammer, således at der ikke skal bruges tid og kræfter på overskridelser af for eksempel kalkulatoriske bevillinger, der ikke i sig selv udgør et retligt problem. Kun ansvar for tiltag behandlet på møder Der var under sagen meget stor uenighed mellem anklagemyndigheden og forsvaret om dette spørgsmål, men dommen er helt på linje med forsvaret, idet der anføres følgende: Det fremgår af Kommunestyrelsesloven 20, at udvalgene udøver deres virksomhed i møder. Det følger heraf, at udvalgsmedlemmerne skal forholde sig til det materiale, de får forelagt på møderne, og at de herudover ikke har nogen yderligere undersøgelsespligt. Derfor lagde retten efter vores vurdering også betydelig vægt på, at der ikke til brug for denne sag var fremlagt regnskabsudskrifter udvisende, hvordan bogføringen for udvalgene så ud på dagen for udvalgenes sidste møde i 2001, da økonomien på dette tidspunkt var afgørende for vurderingen af udvalgsmedlemmernes pligter. Det er væsentligt for embedsmændene, jf. også afsnit 4 nedenfor, at være opmærksom på, at sager i nødvendigt omfang skal forelægges udvalgene på møder, idet man kun herved opnår udvalgets egentlige stillingtagen til de rejste spørgsmål. Medlemmernes initiativpligt Anklagemyndigheden fastholdt under hele sagen, at der var en særlig initiativpligt for udvalgsmedlemmerne, som ikke følger af styrelseslovens 11. Også på det punkt følger dommen forsvarets linje, idet der i dommen anføres følgende: Det fremgår af Kommunestyrelsesloven 21, at udvalgene skal foretage bevillingskontrol. Har udvalgsmedlemmerne behov for yderligere oplysninger for at kunne følge op på forpligtelsen til at udøve bevillingskontrol, og kan disse oplysninger ikke tilvejebringes i udvalget, finder retten, at ethvert udvalgsmedlem har en handlepligt i henhold til styrelseslovens 11, stk. 1, til at indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, og at udvalgsmedlemmet kan ifalde ansvar, hvis han undlader at opfylde sin handlepligt. Styrelseslovens 21 opstiller ingen nærmere krav til, hvorledes bevillingskontrollen skal udøves. Ifølge Indsigtsbetænkningen og ifølge nyeste teori kan der ikke stilles krav om, at udvalgsmedlemmerne løbende skal forsynes med økonomiske oversigter. Styrelseslovens 21 er stort set uomtalt i den kommunalretlige litteratur, og der vil med disse bemærkninger fra retten være god grund til fortsat fortrinsvis at fokusere på andre bestemmelser, herunder navnlig styrelseslovens 11, når det enkelte udvalgsmedlems ansvar skal vurderes. Embedsmændenes pligter? Embedsmændene har en særlig pligt til at sige fra og dermed til at være med til at sikre lovlig forvaltning. Lægger forvaltningen en sag op til behandling hos et politisk udvalg, så må forvaltningen som udgangspunkt have sikret sig, at den beslutning, som de anbefaler udvalget at stemme for, også er lovlig. Dette indebærer også en pligt til at sikre sig, at der enten er den fornødne bevilling til det ønskede tiltag, eller at der normalt senest samtidig med beslutningen om tiltaget tages initiativ til at søge byrådet om den fornødne tillægsbevilling, inden pengene bruges. Hertil kommer, at byrådet i Farum i 2001 og i øvrigt også i tidligere år yderligere havde sikret en økonomisk kontrol ved i forbindelses med vedtagelsen af budgettet for 2001 at have udnævnt budgetansvarlige embedsmænd for de enkelte bevillinger. Efter anklagemyndighedens opfattelse kunne henvisningen til embedsmændenes ansvar ikke fritage udvalgsmedlemmerne for nogen del af deres ansvar, men dommen viser efter vores vurdering, at retten har lagt betydelig vægt på, at embedsmændene dels ikke sagde fra, dels i et vist omfang medvirkede til at føre byrådsmedlemmerne bag lyset. Af dommen fremgår herom blandt andet følgende: Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de tiltalte i forbindelse med vedtagelsen af enkeltsager har forhørt sig hos de tilstedeværende budgetansvarlige embedsmænd, om der var plads i budgettet. Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at de tiltalte blev ført bag lyset af borgmesteren og af dele af embedsværket vedrørende kommunens økonomi. Det findes ligeledes godtgjort, at de tiltalte var i god tro med hensyn til kommunens økonomiske ressourcer og til, at de af borgmesteren på byrådsmødet den 30. oktober 2001 omtalte kalkulatoriske budgetoverskridelser ville blive rettet op ved en senere budgetregulering. Det kan således ikke understreges nok, at politikerne, herunder udvalgsmedlemmerne, med rette kan have en forventning om, at embedsmændene siger fra, og hvis de ikke gør det, så er det uden for de tilfælde, hvor en ulovlighed bør være åbenbar også for det enkelte udvalgsmedlem vanskeligt at lægge politikerne til last, at de har stolet på embedsmændenes rådgivning. Retten tillagde det i den konkrete sag endvidere betydning, at Ifølge referaterne fra udvalgsmøderne tog ingen af udvalgene i 2001 initiativ til nye tiltag af større økonomisk betydning eller igangsatte projekter uden om bevillingerne. Det blev altså også tillagt betydning, at udvalgsmedlemmerne ikke på eget initiativ i udvalget havde sat nye ubevilligede aktiviteter i gang. Dommens resultat Efter ovenstående analyse er det næppe overraskende, at byrådsmedlemmerne blev frifundet, men snarere overraskende, at det var om disse relativt upåagtede kommunalretlige spørgsmål, det offentlige valgte at køre en godt 90 dage lang straffesag. Dommen afsluttes på følgende måde: De tiltalte har ikke i løbet af 2001 modtaget så alvorlige advarselssignaler om betydelige budgetoverskridelser, at deres politiske arbejde i udvalgene med rimelighed kan betegnes som skødesløst. De tiltalte findes efter en samlet vurdering herunder navnlig af, at de tiltalte blev ført bag lyset, at de tiltalte ikke modtog nogen oplysninger om det løbende forbrug og at størrelsen af de såkaldte uundgåelige udgifter i forhold til det samlede ubevilgede merforbrug er uoplyst, ikke at have gjort sig skyldig i grov tilsidesættelses af deres pligter som medlemmer af Farum Kommunes fagudvalg. Læren af sagen må blandt andet være, at politikerne må følge med og stille spørgsmål, hvis de er i tvivl, men at politikerne herudover må kunne stole på deres embedsmænd, uden at skulle ifalde ansvar herfor. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner- Branth, advokat Jakob Arrevad, og advokat Egil Husum, SIDE 04 RET & INDSIGT/Byrådsmedlemmerne i Farum frifundet SIDE 05 RET & INDSIGT/Byrådsmedlemmerne i Farum frifundet

4 Klavs Gravesen Udkastet Line Markert til vandsektorloven kom endelig i høring Ca. ½ år efter den oprindelige tidsplan sendte By- og Landskabsstyrelsen udkast til den kommende vandsektorlov i høring torsdag den 24. januar 2008 sammen med et udkast til lov om konsekvensændringer i en række tilknyttede love. Lovforslaget sætter en stram tidsfrist for udskillelse af kommunernes forsyninger og det vil derfor være en god idé at indlede udskillelsesprocessen i de enkelte kommuner allerede nu. Lovforslaget fokuserer på forsyningernes forhold og undlader derimod at tage stilling til kommunens forhold til forsyningerne og forbrugerne i fremtiden. Lovforslaget efterlader derfor en række uafklarede spørgsmål, som skal håndteres af kommunerne, der står for at påbegynde arbejdet med at udskille kommunens forsyninger til selvstændige selskaber, eller som er midt i udskillelsesprocessen. Herudover er lovforslaget kendetegnet ved, at lovforslagets bestemmelser er meget overordnet og i vidt omfang overlader det til ministeren at fastsætte de nærmere regler, som skal regulere virksomhederne i branchen og kommunernes opgaver i vandsektoren i fremtiden. Det betyder, at en del af de forhold, som skal afklares i bekendtgørelser og vejledninger, tidligst vil blive afklaret i løbet af efteråret Kommunal handlefrihed? Dette er på den ene side frustrerende for kommunerne, fordi lovforslaget samtidig giver kommunerne frist til at udskille deres forsyninger til 1. januar På den anden side må kommunerne betragte de meget overordnede regler som udtryk for en vis grad af frihed for kommunerne som ejere af forsyningerne til at tage hensyn til de særlige forhold i kommunens forsyninger i forbindelse med udskillelsen. Det bliver måske sværere at tage højde for disse individuelle hensyn, når ministeren har fastlagt de detaljerede regler for organiseringen og driften af forsyningerne i fremtiden. Den stramme tidsplan for udskillelsen kan give problemer for kommunerne. Det kan gøre det vanskeligt at gennemføre en ordentlig udskillelsesproces, som forbereder udskillelsen og virksomhedernes fremtidige drift ordentligt. Den fastsatte frist for udskillelsen af forsyningerne er imidlertid baseret på den politiske aftale om en mere effektiv vandsektor. Det kan derfor blive vanskeligt at komme igennem med en udsættelse af fristen for at gennemføre udskillelsen. Den bedste start Det er vores anbefaling, at kommunen begynder processen med at udskille kommunens vand- og spildevandsforsyninger hurtigst muligt. Der er ikke noget, som tyder på, at udskillelseskravet skulle blive opgivet tværtimod har den politiske aftale meget bred opbakning i Folketinget. Derfor bør kommunen bestræbe sig på at skabe de bedste rammer for en positiv proces og et godt Tids- og aktivitetsplan Januar januar 2009 Politisk beslutningsproces (fastlæggelse af model med videre) Analyser af juridiske og økonomiske forhold (revisor/advokat) Inddragelse af medarbejdere med videre (kommune/advokat) Myndighedsbehandling (advokat) Refusionsopgørelser med videre (revisor/advokat) Evt. stiftelse af selskaber (advokat) Afklaring af finansieringsforhold (kommune/revisor) Identifikation og værdiansættelse af aktiver, møder med kommunale medarbejdere med videre (kommune/revisor/advokat) Udarbejdelse af overdragelsesaftaler, herunder tillæg til ansættelseskontrakter, og evt. selskabsdokumenter (revisor/advokat) Underretning om overdragelse af kontrakter (kommune /advokat) Evt. ændring af selskabsvedtægter (advokat) grundlag for forsyningernes fremtidige drift. Det gør kommunes bedst ved at sikre medarbejderne og kommunens rådgivere så god tid som muligt til at gennemføre en ordentlig proces inden for de begrænsede tidsmæssige rammer, og ved at udnytte, at forsinkelsen af den detaljerede regulering giver kommunen den størst mulige grad af frihed til at organisere forsyningsvirksomhedernes ejerskab og driftsopgaver, som det er mest hensigtsmæssigt for kommunen og forsyningerne. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Klavs Gravesen, eller advokat Line Markert, SIDE 06 RET & INDSIGT/Udkast til vandsektorloven i høring SIDE 07 RET & INDSIGT/Udkast til vandsektorloven i høring

5 Mogens Moe Tilsynsfejl og erstatningsansvar Det sker ikke mindst inden for jordforureningsområdet at en privat part søger et tab dækket af kommunen under påberåbelse af, at kommunen har forsømt sin tilsynspligt. Sådanne sager rejser normalt to hovedspørgsmål. Det første er, hvad kommunens tilsynspligt egentlig går ud på, og om denne er forsømt. Det andet er, om en eventuel forsømmelse har en årsagssammenhæng med den private parts tab. En landsretssag for nylig har givet mig anledning til at dyrke disse temaer. Landsretssagen handlede om følgende: I 1991 gik der hul på en sugeledning til et oliefyr i et parcelhus. Der løb måske liter olie ud. Udslippet blev meldt til kommunen, og kommunen førte, blandt andet ved nogle få besøg på stedet, tilsyn med, at ejer med bistand fra sin VVS-installatør ryddede op. Under det sidste besøg tog kommunens medarbejder lugtprøver ved to udgravninger. Den ene blev vurderet som oprenset, i den anden skulle der tages 3 spadestik mere for at komme ned til ren jord. Ejeren gjorde så som aftalt. I 2002 solgte ejeren huset til et ungt par med et barn. Ejeren orienterede loyalt om den gamle sag. Det fik køberne til at bede om en garanti for, at der ikke var mere olieforurening. Ejeren spurgte sin ejendomsmægler, om det var klogt, og det mente ejendomsmægleren nok. Kommunen havde jo ført tilsyn. Altså gav ejeren en garanti for, at der ikke var mere olieforurening. Gulvene i huset begyndte at bule op, fordi huset var bygget på et slaggelag. Da teknikere undersøgte dette problem, stødte de på olielugt under huset. En række yderligere undersøgelser viste, at der ca. 1½ m under terræn i niveau med grundvandsspejlet lå en forurening med fyringsolie. Det måtte være olie fra udslippet i 1991, som ad ukendte veje var løbet ned til grundvandsspejlet. Ejendommen blev kortlagt som forurenet, og amtet anvendte så skræmmende udtryk, at den unge kvinde og barnet valgte at flytte væk. Det unge par anlagde sag mod den gamle ejer og forlangte handlen hævet. Den gamle ejer medindstævnede kommunen og gjorde gældende, at kommunen skulle betale, hvis han blev dømt. Hukommelsen rækker ikke så langt Hverken kommunens miljøchef eller den pågældende medarbejder kunne huske noget om sagen. Det havde været en rutinesag. Men det var heldigvis noteret på sagen, hvad der var foretaget. Ikke med mange ord, men nok til at vise, at der var sammenhæng i sagsbehandlingen. De andre parter i sagen havde svært ved at forstå, at man med næsen kunne afgøre, om en udgravning var ren eller forurenet med fyringsolie. Men på dette punkt havde kommunen vidner, der kunne overbevise retten om, at det var den metode, der anvendtes i 1991 så at sige jordforureningsadministrationens barndom, før man havde grænseværdier og den flittige brug af analyser. Med en begrundet mundtlig tilkendegivelse fik landsretten den gamle ejer overbevist om, at han var nødt til at tage ejendommen tilbage, og at han ikke havde noget krav mod kommunen, der havde opfyldt sin tilsynspligt. Da tilkendegivelsen blev accepteret, kommer der desværre ikke nogen trykt dom om forløbet. Sagen viser værdien af at have sine tilsynsnotater i orden. Og så er det i øvrigt kommunens skøn, hvor meget tilsyn der skal føres for at tilgodese de miljømæssige hensyn her beskyttelsen af grundvandet mod forurening. Det modsatte resultat kendes også Et modsat udfald oplevede man i en sag, som Retten i Odense afgjorde i 2002 (Miljøretlige Afgørelser og Domme ). Her havde Odense Kommune i 1994 af amtet fået at vide, at der var en kraftig renseriforurening på en ejendom i Odense by. I 1998 ville ejeren af naboejendommen E sælge denne efter at være fraflyttet. Men på det kommunale ejendomsskema oplyste kommunen, at der var registreret affaldsdepot på renseriejendommen. E bestilte så en indeklimaundersøgelse. Den viste en kraftig perchlorforurening, så kraftig, at indeluften udgjorde en sundhedsmæssig risiko. Så sprang køber fra. E bad kommunen overtage ejendommen, men kommunen svarede, at den som tilsynsmyndighed efter byfornyelsesloven kunne nedlægge forbud mod anvendelse af ejendommen til beboelse på grund af den konstaterede sundhedsfare. Problemerne blev løst i 2001, da der blev ryddet op efter værditabsloven. E rejste krav over for Odense Kommune om erstatning på kr. svarende til E s tab ved, at ejendommen i en periode var usælgelig og ubeboelig. Retten fandt, at kommunen burde have handlet i Den burde have underrettet E på dette tidspunkt og undersøgt E s ejendom. Retten mente også, at der var den fornødne årsagssammenhæng mellem kommunens mangelfulde sagsbehandling og manglende underretning til E og E s tab. E fik derfor den forlangte erstatning. Denne byretsdom kunne indicere, at kravene til årsagssammenhæng ikke er voldsomt stærke, når det er klart, at kommunen har fejlet. Ikke alle krav er lige seriøse En anden byretsdom (Miljøretlige Afgørelser og Domme ) har sit udgangspunkt i et renseri i en boligblok. En sælger af en ejerlejlighed i blokken mente, at han havde tabt kr. ved salg af sin lejlighed på grund af forurening fra renseriet og tilsynssvigt fra kommunen. Forholdene var, at der i lejligheden over renseriet i en periode var konstateret et indeklimaproblem. Lejligheden i sagen lå dog ikke over renseriet. Endvidere havde kommunen i 1994 konstateret en jordforurening fra renseriaktiviteter, men ikke gjort mere ved det, da jordforureningen ikke medførte aktuelle miljøproblemer. Den bevirkede dog, at ejendommen blev kortlagt som forurenet grund. Denne sagsøger tabte sagen meget klart: Han havde ikke bevist, at hans lejlighed var berørt af miljøproblemer, hverken fra renseriet eller den gamle forurening. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, SIDE 08 RET & INDSIGT/TILSYNSFEJL OG ERSTATNINGSANSVAR SIDE 09 RET & INDSIGT/TILSYNSFEJL OG ERSTATNINGSANSVAR

6 Andreas Christensen Konfliktretten vs. den fri bevægelighed - knockout i 2. runde? EF-domstolen afsagde i december 2007 dom i to sager vedrørende kollektive kampskridt over for den frie bevægelighed. Med afgørelserne bidrog EF- Domstolen yderligere til debatten om den kollektive konfliktrets position inden for EU-retten. Særligt dommen i Laval/Vaxholm sagen har rejst spørgsmål om, hvorvidt den danske model for forhandling af løn- og ansættelsesvilkår kan overleve. Viking-sagen (C-438/05) Diskussionen startede med den præjudicielle forelæggelse i Vikingsagen. Den engelske Appelret ønskede med sin forelæggelse EF- Domstolens stillingtagen til forholdet mellem etableringsfriheden (artikel 43) og kollektive kampskridt. Sagen vedrørte et af Vikingrederiets skibe, som sejlede på ruten mellem Helsingfors og Talinn. Besætningen ombord på skibet var alle medlem af de finske søfolks organisation. Da ruten gav underskud, meddelte rederiet i 2003, at man ville udflage til rederiets datterselskab i Estland med deraf følgende mulighed for at give mandskabet estiske lønninger, som lå væsentligt under de finske. De finske søfolks organisation gik til ITF (International Transport Workers Federation), som herefter rettede henvendelse til 600 fagforeninger i 140 lande med henstilling om, at der ikke blev indgået aftaler med rederiet. Vikingrederiet indbragte sagen for de britiske domstole med påstand om, at de iværksatte faglige aktioner stred mod selskabets ret til frit at etablere sig inden for EU (Estland blev i 2004 medlem af EU). EF-Domstolen afsagde dom i sagen den 11. december Domstolen anerkendte retten til at iværksætte kollektive kampskridt som en fundamental rettighed inden for EU-retten. Videre fastslog Domstolen, at artikel 43 tillægger en privat virksomhed rettigheder, som kan gøres gældende over for en fagforening eller et fag- forbund. Kampskridt iværksat for at tvinge en virksomhed til at tilslutte sig kollektiv overenskomst i et andet land end det land, hvor virksomheden har hjemsted, udgør restriktioner i forhold artikel 43. Sådanne restriktioner kan alene begrundes med henvisning til et tvingende alment hensyn, såsom hensynet til beskyttelse af arbejdstagere, på den betingelse, at det godtgøres, at de er egnede til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål, og at de ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå det. Fagbevægelsen udlagde dommen som en sejr for retten til retten til at gennemføre kollektive kampskridt. Laval/Vaxholm sagen (C-341/05) Den 18. december 2007 afgjorde EF-Domstolen med sin dom i Lavalsagen, hvorvidt hensynet til beskyttelse af arbejdstagere kan begrunde restriktioner i den frie udveksling af tjenesteydelser. Det lettiske byggefirma Laval un Partneri Ltd. udstationerede i maj 2004 et antal lettiske arbejdstagere i Sverige, som skulle udføre byggearbejde på en skole i Vaxholm. Byggeriet skulle forestås af Lavals svenske datterselskab (Baltic Bygg). Laval og den faglige organisation for bygge- og anlægsarbejdere (Byggnadsarbetareförbundet) indledte forhandlinger om fastsættelsen af lønnen for de udstationerede arbejdstagere samt Lavals tiltrædelse af den kollektive overenskomst på området. Parterne nåede imidlertid ikke frem til nogen aftale. Laval underskrev derimod kollektive overenskomster med den lettiske fagforening på byggeområdet, som hovedparten af de udstationerede arbejdstagere var medlemmer af. Byggnadsarbetareförbundet iværksatte herefter kollektivt kampskridt i form af en blokade mod alle Lavals byggepladser i Sverige. Det svenske elektrikerforbund iværksatte en sympatiaktion og afskar herved alle elinstallatører fra at levere tjenesteydelser til Laval. Ingen af disse fagforeninger havde medlemmer ansat hos Laval. Grundet blokaden blev Baltic Bygg taget under konkursbehandling, og Laval anlagde herefter sag ved den svenske Arbejdsretsdomstol med påstand om, at de kollektive kampskridt var uforenelige med EU-retten. Arbejdsretten forelagde problemstillingen for EF-Domstolen ved en præjudiciel forespørgsel. Forespørgslen vedrørte i særdeleshed Direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere, hvorefter de arbejds- og ansættelsesvilkår, der gives udstationerede arbejdstagere i værtsmedlemsstaten, skal være fastsat ved lov eller administrative bestemmelser, og/eller, på byggeområdet, ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse. Som i Danmark indeholder den svenske lovgivning ingen bestemmelser om løn, da dette område traditionelt er overladt til arbejdsmarkedets parter at fastsætte ved kollektiv overenskomst. Domstolen anerkender, at retten til at iværksætte kollektive kampskridt er en grundlæggende rettighed, men udøvelsen her kan dog undergives visse begrænsninger. Domstolen fastslår endvidere, at retten for fagforeningerne i en medlemsstat til at iværksætte kollektive kampskridt, hvorved virksomheder, der har hjemsted i andre medlemsstater, kan blive tvunget til tidsubegrænsede forhandlinger for at få kendskab til den mindsteløn, som de skal betale, kan hindre den frie udveksling af tjenesteydelser. Sådanne kampskridt, der tvinger virksomhederne til at tiltræde en kollektiv overenskomst, hvis bestemmelser går videre end den minimumsbeskyttelse, der er garanteret i direktiv 96/71, kan gøre det mindre tiltrækkende og endog vanskeligere for disse virksomheder at udføre byggearbejder på svensk område og udgør af denne grund en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser. Domstolen finder, at en blokade iværksat for at søge at sikre de udstationerede arbejdstagere arbejds- og ansættelsesvilkår på et bestemt niveau i princippet er omfattet af formålet om beskyttelse af arbejdstagere (tvingende alment hensyn), jf. Vikingsagen. En sådan restriktion af den frie udveksling af tjenesteydelser kan dog ikke begrundes med henvisning til beskyttelse af arbejdstagere, når den lønforhandling som de kollektive kampskridt har til formål at gennemføre i forhold til en virksomhed, der har hjemsted i en anden medlemsstat, indgår i en national kontekst, der er kendetegnet ved, at der ikke findes bestemmelser af nogen som helst art, der er tilstrækkeligt præcise og tilgængelige til, at det ikke i praksis gøres umuligt eller urimeligt vanskeligt for en sådan virksomhed at få klarhed over, hvilke forpligtelser den skal overholde med hensyn til mindstelønnen. Disse præmisser efterlader et vist rum for fortolkning. Nogle eksperter har udlagt dommen således, at danske fagforeninger herefter ikke kan kræve, at udenlandske virksomheder fuldt ud følger dansk overenskomst i relation til lønnen. Andre begrænser dommens rækkevidde grundet de særlige svenske forhold, som vanskeliggjorde fastlæggelsen af lønomkostningerne forbundet med arbejders udførelse i Sverige. Endelig fastslår Domstolen, at en national lovgivning, der sidestiller udenlandske virksomheder, der har tiltrådt en kollektiv overenskomst i deres hjemstat, med nationale virksomheder, der ikke har tiltrådt en kollektiv overenskomst, udgør forskelsbehandling. Domstolen fandt ikke, at en sådan forskelsbehandling kunne begrundes. Knockout? Rækkevidden af dommen har allerede givet anledning til en ivrig debat om, hvorvidt den betyder et endeligt for den danske model, hvorefter arbejdsmarkedets parter selvstændigt forhandler løn- og ansættelsesvilkår. Især EF-Domstolens tilkendegivelse af, at der i national ret skal forefindes bestemmelser, som er tilstrækkeligt præcise og tilgængelige til, at udenlandske virksomheder kan få klarhed over, hvilke forpligtelser den skal overholde i værtslandet, giver stof til eftertanke. Formuleringen rejser spørgsmålet, hvorledes denne oplysningspligt kan/skal opfyldes, og i hvilket omfang fagforeninger kan kræve, at udenlandske virksomheder overholder minimumsløn, som er fastsat ved overenskomst. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, SIDE 10 RET & INDSIGT/Konfliktretten vs. den fri bevægelighed SIDE 11 RET & INDSIGT/Konfliktretten vs. den fri bevægelighed

7 Andreas Christensen Martin Stæhr fuldmægtig Nye tærskelværdier for EU-udbud Kommissionen har den 13. november 2007 i meddelelse 2007/C 301/01 offentliggjort de gældende tærskelværdier for EU-udbud i perioden 2008 og Ved anvendelse af tærskelværdierne rejses blandt andet spørgsmålet om den pågældende kontrakt er at betragte som en selvstændig opgave eller som en del af flere anskaffelser dette spørgsmål vil blive behandlet i det følgende. Tjenesteydelser Statslige Regioners og Direktiv nr. 2004/18/EF kontrakter: kommuners kontrakter: 1. Bilag II A tjenesteydelser (undtaget de under pkt. 2 nævnte tjenesteydelser): kr kr. 2. Bilag II B tjenesteydelser. Tjenesteydelse under bilag II A, kategori 8 samt tjenesteydelser under bilag II A, kategori 5, hvis CPV-positioner svarer til CPC-nummer 7524, 7525 og kr kr. 3. Deltjenesteydelser: kr kr. Vareindkøb Statslige Regioners og Direktiv nr. 2004/18/EF kontrakter: kommuners kontrakter: 1. Varekøb: kr kr. 2. Delydelser, varer kr kr. 3. Varekøb på forsvars-området omfattet af bilag V: kr. 4. Varekøb på forsvars-området ikke omfattet af bilag V: kr. Bygge- og anlæg Statslige Regioners og Direktiv nr. 2004/18/EF kontrakter: kommuners kontrakter: 1. Bygge- og anlægsarbejder: kr kr. 2. Koncessioner, jf. art. 56: kr kr. 3. Delarbejder: kr kr. Forsyningsvirksomheder Direktiv nr. 2004/17/EF 1. Varekøb og tjenesteydelser: kr. 2. Bygge- og anlægsarbejder: kr. 3. Delydelser (tjenesteydelser og varer): kr. 4. Delarbejder (bygge- og anlæg): kr. Vægt på kontraktens anslåede værdi eksl. moms EU-udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet fastslår, at der skal lægges vægt på en kontrakts anslåede værdi eksklusive moms, når denne skal sammenholdes med tærskelværdierne. Alle eksterne udgifter forbundet med anskaffelsen såsom leveringsomkostninger, afgifter med videre skal inddrages ved fastlæggelsen af den anslåede kontraktværdi. Derudover skal værdien af eventuelle optioner og muligheder for forlængelse af kontrakten medregnes. Vederlag inddrages Enhver form for vederlag, som myndigheden må forventes at skulle betale, skal inddrages ved fastlæggelsen af kontraktværdien. Såfremt vederlæggelse må forventes at ske helt eller delvist i form af overdragelse af goder eller indrømmelse af andre fordele, skal disse prissættes og medregnes. Værdianslåelse skal foretages på sagligt og veloplyst grundlag Vurderingen af en kontrakts anslåede værdi skal foretages på et sagligt og veloplyst grundlag. Særligt i tilfælde, hvor der er tale om indgåelse af kontrakter på områder, hvor myndigheden ikke tidligere har handlet på markedet, kan det anbefales, at der indhentes erklæringer fra branchekyndige, såfremt der er berettiget tvivl om, hvorvidt en kontrakts værdi overstiger udbudsdirektivets tærskelværdier. Har myndigheden indhentet en sådan branchekyndig erklæring og på denne baggrund vurderet, at en kontrakts værdi ikke overstiger den relevante tærskelværdi, vil myndigheden næppe kunne mødes med kritik eller krav om erstatning, selv om det senere viser sig, at myndigheden må betale et beløb for anskaffelsen, der overstiger den relevante tærskelværdi. Isoleret kontrakt eller kontrakt på flere anskaffelser? En af de vanskeligste problemstillinger, der rejser sig i relation til anvendelsen af tærskelværdierne, er, om den anskaffelse, som en myndighed har til hensigt at indkøbe, udgør en selvstændig anskaffelse, eller om den har en sådan sammenhæng med andre anskaffelser, at disse skal betragtes samlet set i relation til tærskelværdierne. Problemstillingen har ført til flere sager ved Klagenævnet for Udbud med det resultat, at en myndigheds beslutning om at tildele en kontrakt uden EU-udbud er blevet annulleret. Ved vurderingen af, om en kontrakt skal betragtes isoleret eller som en del af flere anskaffelser, vil der blandt andet kunne lægges vægt på, om der en indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem anskaffelserne, ligesom det vil være relevant at se på, om der må forventes at være et sammenfald mellem parterne på de enkelte kontrakter. Det er direkte fastslået i udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet, at et bygge- og anlægsprojekt eller et projekt til indkøb af varer og/eller tjeneste- ydelser ikke må opdeles i separate kontrakter med henblik på at undgå udbudspligten. Annonceringspligt ved anslået værdi over kr. Selv om den anslåede kontraktværdi ikke overstiger den relevante tærskelværdi for EU-udbud, kan kontrakten være omfattet af tilbudslovens regler. For så vidt angår kontrakter om indkøb af varer eller tjenesteydelser medfører reglerne i tilbudsloven, at der skal ske annoncering af kontrakten i det omfang, den anslåede værdi overstiger kr. Annonceringspligten medfører, at den ordregivende myndighed skal offentliggøre en annonce om kontrakten i pressen eller i et elektronisk medie. Annoncen skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Beskrivelse af opgaven. 2) Kontaktoplysninger. 3) Frist for modtagelse af tilbud eller an modninger om deltagelse. 4) Adresse for modtagelse af tilbud eller anmodninger om deltagelse. 5) Kriterier for tildeling af opgaven. Har du spørgsmål til artiklen eller til udbudsreglerne i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, advokat Lise Groesmeyer, eller advokatfuldmægtig Martin Stæhr, SIDE 12 RET & INDSIGT/Nye tærskelværdier for EU-udbud SIDE 13 RET & INDSIGT/Nye tærskelværdier for EU-udbud

8 Poul Hvilsted Eigil Husum Aktindsigt i responsa fra sagkyndige I en række tilfælde har kommuner røbet fortrolige vurderinger i responsa fra advokater eller andre rådgivere. Praksis giver kommunerne en vis adgang til at undtage responsa fra rådgivere fra aktindsigt ved en bred fortolkning af offentlighedslovens ordlyd om undtagelser, men der forelægger ingen faste regler for en sådan vurdering. I artiklen gennemgår vi reglerne om aktindsigt i notater med videre i offentlighedsloven i lyset af praksis fra ombudsmanden og domstolene. I forhold til det nævnte eksempel kunne det måske være undgået at røbe de fortrolige vurderinger ved en korrekt anvendelse af undtagelsesbestemmelserne i offentlighedsloven. Men den rejste problemstilling rækker imidlertid længere end bare til en øget uddannelse og opmærksomhed i kommunerne ved behandling af anmodninger om aktindsigt: er og for eksempel revisorer er underlagt en pligt til at behandle alle oplysninger, som de bliver bekendt med som led i deres professionelle virksomhed, fortroligt. Når kommuner søger rådgivning hos advokater, er det dels i forventning om, at advokater ikke røber de oplysninger, de modtager fra kommunen i forbindelse med rådgivning, dels at også selve rådgivningen der både kan være baseret på fortrolige oplysninger og for eksempel også angå kontroversielle spørgsmål forbliver fortrolig. Hvis advokaters rådgivning bliver givet i form af responsa, skal anmodninger om aktindsigt behandles efter reglerne i offentlighedsloven 1, hvorefter enhver med de undtagelser, der fremgår af lovens 7-14 kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med myndighedens virksomhed. Den rejste problemstilling omfatter alle former for responsa, herunder s. I visse tilfælde vil der være pligt til at notere mundtlig rådgivning. Sådanne notater kan også være omfattet af retten til aktindsigt. Undtagelser til retten til aktindsigt er blandt andet interne arbejdsdokumenter og brevveksling til brug for retssager. Det vil sige, at udgangspunktet for behandling af en anmodning om aktindsigt er enkelt; der skal gives aktindsigt, medmindre der konkret er tale om en af undtagelserne. Uanset hvor meget sympati man kan have for offentlighedens adgang til aktindsigt hos offentlige myndigheder, kan det være et problem, hvis aktindsigt medfører en utidig afsløring af de interne overvejelser, en kommune gør sig. Vi gennemgår nedenfor rækkevidden af undtagelserne til aktindsigt i forhold til interne arbejdsdokumenter og brevveksling til brug for retssager, idet disse to undtagelser typisk vil være det mest relevante i forhold til den rejste problemstilling: Interne notater Efter offentlighedslovens 7 omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses blandt andet dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug. Det er efter ordlyden af bestemmelsen klart, at responsa fra advokater og andre rådgivere normalt ikke kan anses for at være udarbejdet af kommunen. I visse afgrænsede tilfælde kan sådanne responsa imidlertid være omfattet af bestemmelsen. I en utrykt dom fra Østre Landsret fandtes en ekstern sagkyndig for et offentligt nævn at have en sådan karakter i forhold til nævnet på grund af den sagkyndiges opgave og rolle for nævnets arbejde, at et responsum fra den sagkyndige kunne undtages fra aktindsigt. Den sagkyndiges responsum blev således sidestillet med et responsum udarbejdet af nævnets faste sekretariat eller nævnets medlemmer. Det er derfor ikke udelukket, at rådgivere kan have en sådan status i forhold til visse dele af en kommune, at rådgiveren i forhold til aktindsigt sidestilles med kommunens egne ansatte. Den konkrete sags specielle omstændigheder gør imidlertid, at der ikke med dommen generelt er taget stilling til spørgsmålet om aktindsigt i rådgivning om fortrolige eller kontroversielle spørgsmål. Rådgivning til brug for retssager Efter offentlighedslovens 10, nr. 4, omfatter retten til aktindsigt ikke offentlige myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Baggrunden for bestemmelsen er, at det offentlige på samme måde som en modpart må have ret til at søge fornøden sagkyndig vejledning til brug i retssager som grundlag for sine overvejelser, uden at andre skal have adgang til at gøre sig bekendt med sådanne responsa. Umiddelbart må bestemmelsen efter sin ordlyd afgrænses til sager, hvor en retssag er i gang eller er umiddelbart forestående, men også her er området for bestemmelsen udvidet i praksis. Blandt andet har Folketingets Ombudsmand i sin praksis fundet, at en udtalelse om en påtænkt forvaltningsafgørelses lovlighed selv om der på dette tidspunkt ikke er aktuel udsigt til, at sagen vil blive indbragt for domstolene var brevveksling til brug for overvejelse af, om retssag bør føres. Selve det forhold, at sagen forelægges for en juridisk rådgiver, vil således i almindelighed indicere, at et senere sagsanlæg betragtes som en mulighed. Tilsvarende vil brevveksling med sagkyndige om juridiske tvivlsspørgsmål, der ikke har direkte sammenhæng med et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg, men hvor dette må underforstås som en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende sag, kunne unddrages aktindsigt efter bestemmelsen. Efter ombudsmandens praksis må der ved afgrænsningen af, hvor nærliggende muligheden for domstolsprøvelse skal være, skelnes mellem brevveksling med sagkyndige om juridiske tvivlsspørgsmål og andre spørgsmål. Når der var tale om afklaring af juridiske tvivlsspørgsmål, kan der ikke stilles krav om, at der foreligger en nær sammenhæng med en retssag. I en række tilfælde vil responsa til kommuner således kunne undtages, selv om en retssag ikke er umiddelbart forestående. Behandling af anmodninger om aktindsigt Som det fremgår af gennemgangen, er der mulighed for at undtage responsa fra rådgivere fra aktindsigt i et videre omfang, end ordlyden af undtagelserne i offentlighedsloven direkte lægger op til. Der er imidlertid ikke en almindelig adgang for kommuner til at kunne undtage responsa fra rådgivere, og et praktisk råd er derfor, at det bør fremgå tydeligt af indhentede responsa, at dokumentet eller visse dele heraf vil være undtaget fra aktindsigt, så der ikke ved en fejl gives aktindsigt i fortrolige oplysninger og overvejelser. Det er efter vores opfattelse uholdbart, at adgangen til at undtage responsa med fortrolig vejledning fra rådgivere kun kan ske efter en konkret vurdering, så hverken kommuner eller rådgivere med sikkerhed kan afgøre, om skriftlig rådgivning om for eksempel kontroversielle spørgsmål kan ende med at blive offentliggjort i strid med kommunens ønsker. Det ville derfor være ønskeligt med en afklaring, da rådgivning ofte foregår ved, at rådgivere med en særlig ekspertise indgår i løsningen af opgaver i kommunerne på lige fod med kommunens egne ansatte. Denne artikel kan derfor også ses som et ønske om, at spørgsmålet tages op af Offentlighedskommissionen, der blandt andet gennemgår reglerne om offentlighed. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Poul Hvilsted, eller advokat Egil Husum, 1: eller forvaltningsloven efter sagens parter SIDE 14 RET & INDSIGT/AKTINDSIGT I RESPONSA FRA SAGKYNDIGE SIDE 15 RET & INDSIGT/AKTINDSIGT I RESPONSA FRA SAGKYNDIGE

9 Poul Hvilsted Jan E. Jørgensen Bordet kan fange En aktuel landsretssag viser, at man som kommune skal være forsigtig med at være for imødekommende ved behandling af byggesager. Et tilsagn kan nemlig være bindende for kommunen i den senere byggesagsbehandling. Sagen handlede om et busselskab, der ville åbne en busterminal i en kommune, hvor kommunalbestyrelsen imidlertid havde andre idéer med det pågældende område. Horten har netop ført og vundet en sag ved Østre Landsret, som dog er anket. Retssagen handlede om et busselskab, der ønskede at åbne et garageanlæg i en kommune og i den forbindelse henvendte sig på rådhuset for at forhøre sig om mulighederne på en grund, man havde på hånden. Den flinke sagsbehandler undersøgte lokalplan med videre. Retssagen handlede om, hvorvidt sagsbehandlerens svar var en servicevejledning i den rette forståelse af lokalplanen, eller et bindende forhåndstilsagn, som ville afskære kommunen fra senere at forhindre projektet i forbindelse med ændring af planerne for området. Det videre forløb i sagen var nemlig det, at busselskabet blev mødt med 14-forbud og erstatningspåbud, da det senere i processen officielt søgte om en dispensation i forbindelse med anlæg af en jordvold. Pas på formuleringerne Kommunen havde svaret busselskabet to gange. I det første brev skrev man: I har forespurgt om en eventuel fremtidig anvendelse af ejendommen til parkering af busser samt til opførelse af værksteds- og administrationsbygning giver anledning til principielle bemærkninger i byplanmæssig henseende. Vi bemærker, at adgangen til ejendommen foregår ad en privat fællesvej. Vi anbefaler, at I sikrer jer, at de øvrige brugere af vejen er indforstået med den forøgede trafik. Derudover har vi ingen principielle indvendinger. I et senere brev skrev kommunen blandt andet: med hensyn til tilladelse til eller godkendelse af etablering af støjskærme og/ eller støjvolde terrænregulering mm. skal vi venligst henvise til kommunens afdeling for plan og byg. Kommunen opfattede ikke selv disse breve som bindende forhåndstilsagn, men alene som en vejledning. Ejendommen var købt på tvangsauktion, hvorfor det ikke var muligt at udstede et betinget skøde, hvor en af betingelserne kunne have været, at handlens gennemførelse afhang af en senere udstedt byggetilladelse. Samtidig havde busselskabet budt på en buslinje, og garageanlægget lå ifølge det oplyste godt i forhold til denne rute. Nye planer for området Kommunen havde dog andre planer for området og ønskede at ændre den gældende byplanvedtægt, der var vedtaget så langt tilbage som Der foregik et udviklingsarbejde, hvor kommunen og lokale erhvervsdrivende var involveret. Formålet var at ændre området fra fortidens industri til nutidens servicevirksomheder. Derfor kom nyheden om busanlægget meget ubelejligt for kommunen, som besluttede at nedlægge forbud efter planlovens 14 med henblik på senere at udarbejde en ny lokalplan. Landsrettens dom Landsrettens flertal nåede frem til, at kom- munen ved sin udtalelse i brevet alene har taget stilling til det overordnede spørgsmål om det påtænkte byggeri var muligt efter den dagældende byplanvedtægt. Kommunens udtalelse i det andet brev angår ikke planmæssige, men miljøtekniske forhold. Vi finder ikke, at sagsøgerne, således som brevene er formuleret, havde en berettiget forventning om, at kommunen konkret havde taget stilling til og givet tilsagn om byggeriets gennemførelse eller om for fremtiden at afstå fra at søge plangrundlaget ændret. Da der herefter ikke findes at have foreligget et bindende forhåndstilsagn, som medfører, at det nedlagte forbud er ugyldigt, stemmer vi for at frifinde kommunen for sagsøgernes principale påstand. Vedrørende sagsøgernes subsidiære påstand finder vi ikke, at kommunen har begået ansvarspådragende fejl ved i sine udtalelser at have undladt at tilkendegive, at udtalelsen ikke kunne anses for bindende forhåndstilsagn. Mindretallet var dog uenig med følgende begrundelse: Det må efter modtagelsen af selskabets brev have stået klart for kommunen, at det var en afgørende eller helt væsentlig forudsætning for selskabets beslutning om køb af ejendommen, at busgarageanlægget kunne etableres herpå. Kommunen svarede selskabet, at den ingen principielle indvendinger havde til den ønskede anvendelse. I kommunens brev til selskabet tilkendegives der, at kommunen umiddelbart mener, at busgarageanlægget kan etableres på ejendommen, såfremt der etableres de fornødne støjdæmpende foranstaltninger, og driftsforholdene er som beskrevet. Under disse omstændigheder finder jeg, at busselskabet med føje samlet set har anset kommunens tilkendegivelser som bindende forhåndstilsagn, da de købte ejendommen, og at kommunen derfor ikke har været berettiget til efterfølgende at nedlægge et forbud efter planlovens 14 som sket. Husk forbehold Sagen er som indledningsvis nævnt anket, men den illustrerer under alle omstændigheder, at man som kommune skal være påpasselig med at udtale sig uden forbehold i forbindelse med spørgsmål fra borgere og virksomheder om mulighederne for at etablere forskellige former for byggeri i kommunen. Man løber en risiko for at binde sig i forbindelse med den efterfølgende byggesagsbehandling. Vi vil derfor anbefale, at man instruerer sine medarbejdere grundigt, så man ikke uforvarende risikerer at binde kommunen i forhold til et konkret projekt, som man ikke ønsker i kommunen. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Poul Hvilsted, eller advokat Jan E. Jørgensen, Den kommunale flinkeskole ved advokat Poul Hvilsted og advokat Jan E. Jørgensen Horten tilbyder kursus i den kommunale flinkeskole. Kurset tager blandt andet udgangspunkt i ovennævnte sag, og er et muntert causeri over, hvor galt det kan gå, når kommuner vil servicere borgere og virksomheder i ufornuftigt omfang. Henvendelse til advokat Jan E. Jørgensen, SIDE 16 RET & INDSIGT/BORDET KAN FANGE SIDE 17 RET & INDSIGT/BORDET KAN FANGE

10 Anders Valentiner-Branth Egil Husum Henrik Sauer Lovlig behandling af personoplysninger om borgere og medarbejdere Persondataloven regulerer muligheden for at behandle personoplysninger, men stiller samtidig en række krav til selve behandlingen af personoplysninger. Et stigende behov for rådgivning på området vidner om, at der et ønske om, dels at servicere borgerne med optimal persondatasikkerhed, dels at undgå overtrædelser af persondatalovens bestemmelser og et deraf følgende dårligt omdømme. Persondataloven har et meget bredt anvendelsesområde, fordi personoplysninger er alle oplysninger, der vedrører en fysisk person. Loven har også et meget bredt behandlingsbegreb, og stort set alle kommuner og offentlige virksomheder vil derfor i praksis skulle leve op til lovens krav om behandling af personoplysninger. Vi oplever et stigende behov for rådgivning af kommuner og offentlige organer, der vil sikre sig, at reglerne om behandling af personoplysninger i persondataloven ikke overtrædes. Dette gælder både oplysninger om borgere og medarbejdere. Der kan være behov for rådgivning i forbindelse med; - nye aktiviteter som for eksempel videregivelse i forbindelse med udveksling af oplysninger med andre myndigheder, eller fordi kommunen eller det offentlige organ tager et nyt edb-program eller en database i brug - videregivelse af oplysninger ved udskillelse eller privatisering af en del af en kommune eller et offentligt organ - et ønske om generelle compliance programmer, der skal sikre lovligheden af kommunens eller det offentlige organs behandling af personoplysninger. Når en kommune eller et offentligt organ henvender sig, sker det først og fremmest, fordi de ønsker at behandle personoplysninger på en betryggende og tillidsvækkende måde i forhold til kommunens borgere og virksomheder, og for at sikre, at kommunen overholder de regler for behandling af personoplysninger, som er fastsat i persondataloven. Risikoen for afledte negative konsekvenser som følge af ulovlig behandling af oplysninger om borgere og medarbejdere skal imidlertid ikke underkendes. Sådanne overtrædelser giver dårlig omtale, og det kan føre til stor skade, hvis borgere og medarbejdere ikke tør stole på, at det offentlige behandler personoplysninger på en ordentlig og lovlig måde. Et compliance program kan for eksempel bestå i, at der sker en gennemgang af virksomhedens behandling af personoplysninger for at sikre, at behandlingen foregår på et lovligt grundlag. Skal compliance programmet være vellykket, er det vigtigt, at resultaterne heraf kanaliseres ud til medarbejderne i form af undervisning med videre, således at den enkelte får et medejerskab i forhold til, hvordan virksomheden behandler personoplysninger. Compliance programmer vil i mange tilfælde alene vedrøre en del af kommunen eller det offentlige organ. I forbindelse med gennemførelsen af compliance programmer bistår vi for eksempel kommuner med at udarbejde et regulativ for IT-sikkerheden i kommunen. I et sådant regulativ fastsættes de grundlæggende regler for kommunens håndtering af IT-sikkerhed. Det drejer sig blandt andet om regler vedrørende de interne kompetenceforhold, sikkerhed i forbindelse med aftaler med eksterne samarbejdspartnere, regler om anmeldelsespligt, adfærdsregler herunder vedrørende brug af internet og s fysik sikkerhed, adgangsstyring og brugeradgang. Udformningen af sådanne regler skal naturligvis ske på en sådan måde, at de nøje passer til virkeligheden i de enkelte kommuner. Reglerne bliver derfor til på basis af et grundigt analysearbejde udført i et tæt samarbejde med de enkelte faggrupper i kommunen. Ofte vil kommunen eller det offentlige organ også ønske at udarbejde en retention policy i forbindelse med gennemførelsen af et compliance program. En retention policy beskriver i detaljer, hvor længe dokumenter og oplysninger skal gemmes, og politikken gør det nemmere i hverdagen at overholde reglerne i persondataloven. En retention policy fører normalt til rationaliseringsgevinster, fordi det er nemmere at kassere dokumenter, det ikke er nødvendigt at gemme, og kommercielle fordele, fordi der ikke på et senere tidspunkt mangler nødvendig dokumentation. Rådgivning af kommuner og offentlige organer om persondataloven fører ofte også til en række andre afledte fordele i form af blandt andet formindsket risiko for bad will og klarhed over regelgrundlaget. Hvis du har spørgsmål til artiklen eller til behandling af personoplysninger i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner-Branth, advokat Egil Husum, eller advokat Henrik Sauer, SIDE 18 RET & INDSIGT/LOVLIG BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER SIDE 19 RET & INDSIGT/LOVLIG BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

11 Henriette Soja Jonas Refn BR 08 medfører ændret håndtering af byggesager Den 1. februar 2008 trådte det nye bygningsreglement, BR 08, i kraft. BR 08 omfatter alt byggeri, som tidligere var omfattet af BR 95 og BR-S 98. Det bliver nok nemmere for kommunerne kun at skulle arbejde efter ét samlet bygningsreglement, men de nye regler rejser også en række spørgsmål om ændret håndtering af byggesagerne Horten har i november 2007 holdt oplæg forskellige steder i landet for de kommunale byggesagsbehandlere om det nye bygningsreglements konsekvenser for de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Vi har på baggrund af disse oplæg besvaret en række spørgsmål fra kommunerne. Vi vil her belyse et par af de mest almindeligt forekommende problemstillinger om de nye regler. Byggeretten De bebyggelsesregulerende bestemmelser findes i reglementets kapitel 2. Kapitlet er opbygget sådan, at man i afsnit 2.7 har samlet de bestemmelser, der tilsammen udtrykker byggeretten på en grund. Når kravene heri er opfyldte, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, etageantal, højde og afstandsforhold. Helhedsvurdering Ønsker en ansøger derimod at overskride de i byggeretten fastlagte begrænsninger, kræves tilladelse fra kommunen. Tilladelse meddeles efter en helhedsvurdering, jf. kapitel 2.1. De lovlige hensyn ved helhedsvurderingen er alle dem, som SIDE 20 RET & INDSIGT/ÆNDRET HÅNDTERING AF BYGGESAGER SIDE 21 RET & INDSIGT/ÆNDRET HÅNDTERING AF BYGGESAGER

12 er nævnt i kapitel 2.1.1, stk. 1, det vil sige især: - om bebyggelsens samlede omfang er hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse og svarer til det sædvanlige eller tilstræbte i området, - om der vil være tilfredsstillende lysfor- hold for den pågældende bebyggelse samt for nabobebyggelse, - om der er tilstrækkelige friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, - om der er tilstrækkelige adgangs- og parkeringsforhold, samt om der ved randbebyggelse tages hensyn til karak- teren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse på disse. Helhedsvurderingen er ny for det område, der tidligere var dækket af småhusreglementet (BR-S 98). Indtil nu skulle man ved dispensationsansøgninger alene lægge vægt på, om det ansøgte var foreneligt med de hensyn, som blev varetaget af den enkelte bestemmelse, der blev ansøgt om dispensation fra. Partshøring efter forvaltningsloven Dispensation fra en bebyggelsesregulerende bestemmelser i BR-S 98 krævede altid nabohøring efter byggelovens 22, stk. 2. Denne automatiske høring indebar i praksis, at kravet om partshøring efter forvaltningslovens 19 typisk var opfyldt, fordi naboer derved fik kendskab til de i sagen relevante faktiske oplysninger, samt mulighed for at kommentere og eventuelt korrigere disse, inden afgørelsen blev truffet. betydning. Prøvelsesmyndighederne tillægger i vidt omfang manglende overholdelse af forvaltningslovens 19 ugyldighedsvirkning. Det er derfor vigtigt, at de kommunale byggemyndigheder ved fravigelse af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i BR 08 afsnit 2.7 er opmærksomme på, om der er naboer eller andre omkringboende, som er parter i forvaltningslovens forstand. Det vil typisk være tilfældet for ejere af omkringliggende bebyggelse, hvis det ansøgte må antages at påvirke markedsværdien af de pågældende ejendomme. I retspraksis er der således eksempler på, at for eksempel en forringet udsigt og lugtgener har bevirket partsstatus. Tilsvarende må det antages, at skygge- og indbliksgener kan bevirke partsstatus. Partshøring efter forvaltningslovens 19 handler om oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som er til ugunst for den pågældende part. I praksis fortolkes disse krav imidlertid sådan, at blot der er tvivl om, hvorvidt en oplysning om faktiske forhold har væsentlig betydning, da skal den behandles som om, den har væsentlig betydning. Tilsvarende blot der er tvivl om, hvorvidt en oplysning om faktiske forhold er til ugunst, da skal den behandles som om, den er til ugunst. Også på andre punkter er håndhævelsen af partshøringsbestemmelsen i praksis mere restriktiv, end hvad der umiddelbart følger af bestemmelsens ordlyd. Eksempelvis er det i 19 anført, at partshøringen kun skal foretages, hvis parten ikke er bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af de pågældende oplysninger. Imidlertid er partens kendskab til, at myndigheden er i besiddelse af oplysningerne, rent faktisk ikke tilstrækkelig, hvis parten ikke også har kendskab til, at oplysningerne indgår i netop den konkrete sag, der skal træffes afgørelse i. I praksis betyder dette eksempelvis, at myndigheden ikke kan træffe en bebyrdende afgørelse i forhold til en part, uden at denne forinden gennem partshøringen er blevet gjort opmærksom på sagens eksistens og har haft lejlighed til at udtale sig om oplysningerne. Det er således ikke tilstrækkeligt, at parten er bekendt med, at myndigheden har modtaget oplysningerne i forbindelse med for eksempel en tidligere byggesag eller tilsynssag, hvis disse oplysninger efterfølgende anvendes i en ny sammenhæng. Kvalitetssikring af afgørelser Ovennævnte er blot eksempler fra en righoldig praksis omkring forvaltningslovens partshøringsbestemmelse. Ved kommunernes konkrete skønsmæssige afgørelser herunder blandt andet ved helhedsvurderingerne efter BR 08 er kommunerne også forpligtet til at overholde de øvrige forvaltningsretlige regler. Det gælder blandt andet de andre bestemmelser i forvaltningsloven samt en række ulovbestemte regler om sagsoplysning, forbudet mod skøn under regel, ligebehandlingsprincippet, specialitetsprincipperne (også kaldet magtfordrejningslæren), proportionalitetsprincippet og spørgsmål om inddragelse af pligtmæssige hensyn med videre. Overgangen til det noget friere skøn for småhusbyggeriet må alt andet lige antages at føre til, at prøvelsesmyndighederne bliver mere konsekvente med hensyn til at påse overholdelsen af de forvaltningsretlige regler. alle fejl kommer frem i alle byggesagerne, idet dette beror på, om en afgørelse påklages, og hvor intens en prøvelse den enkelte sag udsættes for. I tilfælde, hvor en kommune står overfor at skulle træffe afgørelse i en sag, hvor der er optræk til konflikt, er der god grund til at være ekstra omhyggelig med kvalitetssikringen. Det kan i nogle tilfælde spare kommunen for efterfølgende klagesager og retssager, og det kan i sager hos prøvelsesmyndighederne i væsentlig grad begrænse kommunens risiko for at blive omgjort. Derfor tilbyder Horten en hotlineordning for kommunerne, hvor kommunerne løbende kan gøre brug af vores bistand til at besvare spørgsmål med hensyn til sagsbehandlingen og udformningen af konkrete afgørelser. Vi kan også tilbyde kommunerne en mere omfattende bistand i enkelte sager, hvor vi efter nærmere aftale tilrettelægger behandlingen af en sag, og for eksempel indhenter oplysninger, leverer teksten til høringsskrivelser, notater og afgørelser med videre, som kommunen derefter kan vælge at gøre brug af. Kommunerne er altid velkomne til at rette henvendelse for en uforpligtende drøftelse. Har du spørgsmål til artiklen eller til det nye bygningsreglement, er du velkommen til at kontakte advokat Henriette Soja, eller advokat Jonas Refn, Ved fravigelse af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i BR 08 afsnit 2.7 kræves der ikke automatisk nabohøring efter byggelovens 22, hvorfor forvaltningslovens 19 får større selvstændig Når en konkret afgørelse behandles af prøvelsesmyndighederne og der foretages en granskning af sagen i alle ender og kanter, er det ofte muligt at finde fejl af indholdsmæssig og/eller processuel art. Langtfra SIDE 22 RET & INDSIGT/ÆNDRET HÅNDTERING AF BYGGESAGER SIDE 23 RET & INDSIGT/ÆNDRET HÅNDTERING AF BYGGESAGER

13 Horten er et full-service advokatfirma med en lang række specialeområder og mere end 50 års erfaring som juridisk rådgiver for kommuner og andre offentlige virksomheder. Firmaets kontor er centralt beliggende i København og er blandt de største advokatkontorer i Danmark med 150 medarbejdere, heraf 75 jurister. Horten har et bredt internationalt netværk og samarbejder med det globale advokatfirma DLA Piper. Du kan også læse Ret & Indsigt på vores hjemmeside. Via får du direkte adgang til at læse nye og gamle udgaver af nyhedsbrevet. Årets fire udgivelser bliver publiceret som nyheder på forsiden af horten.dk, så du ved, hvornår Ret & Indsigt er udkommet. Horten Ved Stranden 18, boks København K Tlf Fax:

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Aktindsigt i udbudssager

Aktindsigt i udbudssager IKA foreningen af offentlige indkøbere den 16. juni 2011 Retsgrundlaget med kendelser og eksempler fra praksis v/morten Kroon Advokat (H), Partner Udbudsdirektivets artikel 6 Side 2 1. Viger for: (1) bestemmelser

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032823 (Poul Holm, Jan Eske Schmidt) 19. august 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032823 (Poul Holm, Jan Eske Schmidt) 19. august 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032823 (Poul Holm, Jan Eske Schmidt) 19. august 2013 K E N D E L S E EF Sikring A/S (Steen Jensen, Fredericia) mod Aalborg Kommune (advokat Andreas Christensen, Hellerup)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder:

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder: Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 K E N D E L S E Økonomi- og Erhvervsministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) mod Farum

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 K E N D E L S E Tandlægerne Anne Lise Goth Erik Jensen og Jens Vollbrecht (selv) mod Frederikshavn Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke?

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? IKA Indkøbsjura 2013 Advokat Mikala Berg Dueholm 19. og 20. juni 2013 At forstå markedet? Side 2 Risici Dyrt for

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Aftale mellem Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C og Kontrakthaver Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Indholdsfortegnelse 0 1 3 6 8 9 10 11 1 13 1 1 Præampel Aftalegrundlag Opgavens omfang Vederlag

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Claus Perregaard og Hans Kristensen v/chartis Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

Trappe til 1. sal samt dør ud til nyanlagt gårdsplads, dobbelt carport samt anneks m/lille værelse, udhus og loft.

Trappe til 1. sal samt dør ud til nyanlagt gårdsplads, dobbelt carport samt anneks m/lille værelse, udhus og loft. 1 København, den 7. juli 2011 DELKENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mette Lykken v/ advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58, Ganløse 3660 Stenløse Nævnet har modtaget klagen den 5. november

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023366 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 30. november 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023366 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 30. november 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023366 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 30. november 2012 K E N D E L S E Willis Danmark (advokat Andreas Christensen, Hellerup) mod DSB (advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 Sag 312/2012 (1. afdeling) A (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) I tidligere

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 232 2013 AA og BB mod Ejendomsmægler CC og Ejendomsmæglervirksomhed DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 19. august 2013 har AA og BB indbragt ejendomsmægler CC og

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt Statsforvaltningens brev til en borger 2014-169206 Dato: 12-0 5-2015 Tilsynet Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt Du har den 28. oktober 2014 klaget over Region Sjællands afgørelse

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 K E N D E L S E Eurofins Miljø A/S (advokat Henrik Holtse, Århus) mod Aalborg Kommune (advokat

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 Sag 265/2014 Germania Estate GmbH (advokat Jesper Bang) mod Nykredit Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) I tidligere instanser er afsagt kendelse af

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

KENDELSE. Klager fik i forbindelse med underskrivelse af formidlingsaftale udleveret salgsbudget dateret 17. oktober 2006.

KENDELSE. Klager fik i forbindelse med underskrivelse af formidlingsaftale udleveret salgsbudget dateret 17. oktober 2006. 1 København, den 25. januar 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Peter Norvig Gl. Kongevej 124 1850 Frederiksberg C Nævnet har modtaget klagen den 2. februar 2009. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 8. december 2010 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 8. december 2010 til en kommune Statsforvaltningens brev af 8. december 2010 til en kommune Varde Kommune har den 24. november 2010 søgt om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende et mageskifte med Region Syddanmark

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 K E N D E L S E Elindco Byggefirma A/S (advokat Ole Bernt Hasling, Roskilde) mod Universitets-

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.9.2015 COM(2015) 454 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise DA DA

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037687 (Nikolaj Aarø-Hansen) 18. juli 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037687 (Nikolaj Aarø-Hansen) 18. juli 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037687 (Nikolaj Aarø-Hansen) 18. juli 2014 K E N D E L S E 1. Kontech A/S og 2. ES Stålindustri ApS (advokat Morten Hove, Rødovre) mod Boligorganisationen Tårnbyhuse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 K E N D E L S E Sønderborg Affald A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Affaldsregion Nord I/S v/dansk Affald

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ 2005-0002361 (Kirsten Thorup, Thomas Jensen og Niels Sørensen) 30. september 2005 K E N D E L S E Løgten murer- og entreprenørforretning A/S (advokat Hans Erik

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere