Sundhedspolitisk Topmøde Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitisk Topmøde 2013. Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013"

Transkript

1 Sundhedspolitisk Topmøde 2013 Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013

2 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Fire temaer, fire rundbordsdebatter Indhold Fire temaer, fire rundbordsdebatter Tema 1 Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? Tema 2 Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? Tema 3 Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tema 4 Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? DEN 16. DECEMBER 2013 VAR 80 CENTRALE AKTØRER FRA DEN DANSKE SUNDHEDSVERDEN SAMLET HOS DANSK ERHVERV PÅ BØRSEN TIL SUNDHEDSPOLITISK TOPMØDE 2013 FOR AT DISKUTERE FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN. 3 4 Det Sundhedspolitiske Topmøde er blevet til i samarbejde mellem Dansk Erhverv, Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, Dansk Biotek, IT-Branchen, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker samt Beskæftigelse, Sundhed & Forebyggelse. Det er håbet, at Topmødet kan blive til en tilbagevendende begivenhed. 6 I Sundhedspolitisk Topmøde 2013 deltog repræsentanter fra Folketinget, Sundhedsministeriet, regioner og kommuner, virksomheder, faglige organisationer, brancheforeninger, fagforeninger og eksperter. De gav deres bud på de udfordringer og muligheder, som præger sundhedsvæsenet inden for fire vigtige spørgsmål: 8 Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? 10 Deltagerliste 12 Dagen havde særligt fokus på at finde konkrete veje til at hæve ambitionerne på sundhedsområdet i samarbejde mellem de forskellige interessenter og sektorer. Formålet med dagen var at give sundhedssektorens aktører på topniveau på tværs af offentlig og privat, sundhedspersoner og erhvervsfolk, eksperter, politikere og embedsmænd mulighed for at krydse ideer, synspunkter og holdninger, der kunne gøre alle lidt klogere. Dagen blev indledt af minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag, der reflekterede over topmødets fire hovedtemaer. Dernæst bød adm. direktør Jens Klarskov fra Dansk Erhverv velkommen til dagen, inden deltagerne diskuterede dagens temaer fordelt på fire spor. Dagen blev afsluttet med en paneldebat mellem de fire sundhedsordførere Sophie Løhde (V), Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF) og Camilla Hersom (RV), der tegnede de politiske perspektiver af dagens diskussioner. Indholdet i diskussionerne af de fire spørgsmål er opsummeret på de følgende sider. Der er ikke tale om et referat af diskussionerne, men et sammenkog af de mange perspektiver, ideer og synspunkter, der blev fremført under hvert tema. 3

3 4 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Tema 1 Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? Politikere, sundhedsøkonomer og eksperter forventer et pres på de danske sundhedsudgifter de kommende år. Det skyldes ikke mindst flere kronikere, ældre medborgere og en stadig forventning hos patienterne om bedre behandlinger, øget service og nemmere adgang til sundhedsydelser. Vi har et effektivt og produktivt sundhedsvæsen sammenlignet med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Men er yderligere konkurrence og markedsåbning i sundhedsvæsenet et middel til, at vi får endnu mere ud af sundhedskronerne? Eller vil konkurrence blot medvirke til, at behandlingskvalitet og service forringes? Og er konkurrence og lighed i sundhedsvæsenet hinandens modsætninger? Inspirationsoplæg til Tema 1: Kjeld Møller Pedersen, professor, SDU Syddansk Universitet og Carsten Smidt, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Udfordringer Det er nødvendigt, at der stilles klare mål med konkurrenceudsættelsen. Snævert fokus på pris fjerner fokus fra fx sundhedspolitiske prioriteringer og forebyggelse. Fravær af fælles kvalitetskriterier og et økonomisk sammenligningsgrundlag betyder, at fokus flyttes fra effekter og over til konkrete procesmål. Det fremmer ikke innovation, og det skubber næppe sundhedsvæsenet i en mere borgercentreret retning. Er potentialerne for nytænkning størst i snitfladerne mellem fx sektorer, eller skal konkurrenceudsættelse bidrage til innovation af kerneydelsen? Konkurrence skal ikke være et mål i sig selv. Konkurrence kan fremme innovationen, men det er vigtigt at overveje, hvor innovationen skal ske. Er potentialerne for nytænkning størst i snitfladerne mellem fx sektorer, eller skal konkurrenceudsættelse bidrage til innovation af kerneydelsen? Konkurrence skal ikke være et mål i sig selv. Incitamenter for konkurrenceudsættelse peger ikke i samme retning for kommuner, regioner og stat. Kassetænkning er et udbredt fænomen, som bl.a. skyldes, at det ikke altid er de samme, der høster gevinsterne, som de der investerer. Samtidig er ideologi ofte styrende for debatten. Privathospitalerne sidder i mange tilfælde med ekspertise på højtspecialiserede områder. Som reglerne er i dag finansieres uddannelsesstillinger på privathospitaler ikke på lige fod med de offentlige sygehuse. Ændres reglerne, kan privathospitalerne i højere grad bidrage til uddannelsen af nye speciallæger. Det er en generel udfordring, at udbudsreglerne håndhæves mindre godt. Oveni udfordres konkurrenceudsættelsen af den offentlige sektors forpligtelse til at sikre forsyningssikkerhed. Kan vi skubbe på innovationen ved at skrive krav om udvikling ind i sundhedsaftalerne? En anden mulighed er at vende takstsystemet om, så aktørerne afregnes ud fra deres evne til at holde borgerne raske (med ObamaCare samt forsøg i Lund Kommune som inspiration). Der ligger også muligheder i at fremme sundhedsturismen til Danmark. Ydernummersystemet og specialeplanen er strukturer, der hæmmer mulighederne for konkurrence. Konkurrencen blandt speciallæger hæmmes også af praksis i dag, hvor privatpraktiserende læger alene henviser til offentlige specialister. Konkurrence på klinikområdet udfordres af gældende ejerskabsregler. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: Muligheder Konkurrenceudsættelse og partnerskaber kan bidrage til, at vi får mere sundhed for pengene, dels gennem billigere løsninger og dels gennem styrket innovation. Private aktører kan bidrage til mere decentral innovation og til innovation i snitfladerne mellem aktører, fx sundhedstjek hos apoteket. Der kan også være potentialer i større udbud. Kan vi fx forestille os at regionerne udliciterer et helt sygehus? (Fx Sankt Görans Sjukhus, Sverige). Konkurrenceudsættelse kan bidrage til nye forebyggende initiativer, der placeres uden for det etablerede sundhedsvæsen, dvs. steder hvor borgerne færdes, inden de bliver syge. At udvikle flere strategiske offentligt-private partnerskaber. Referencen er det gode samarbejde som Region Sjælland har med et privat konsortium, som bl.a. omhandler at stå for driften af smerteklinikken på Næstved Sygehus. At dokumentere gode eksempler på offentligt-private samarbejder, hvor innovative serviceløsninger både løfter kvaliteten og samtidig reducerer i omkostningsniveauet. At åbne op for konkurrence på praksisområdet samt øvrige sundhedsområder, hvor ydernummerstrukturen i dag begrænser udvikling og service. 5

4 6 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 7 Tema 2 Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? Danskernes middellevetid har flyttet sig i en positiv retning de seneste 10 år, men ikke i nær så høj grad, som i de lande vi normalt sammenligner os med. Samtidigt står sundhedsfremme og forebyggelse højt på danskernes dagsorden. Forebyggelseskommission, fedt- og sukkerafgift, forbud mod rygning i det offentlige rum, sundhedsordninger på arbejdspladsen og nye kost- og motionsråd er blot nogle af de mange initiativer, der i de seneste år er hægtet op på at sikre danskerne en højere gennemsnitlig levealder og et sundere liv. Men virker de hidtidige anvendte redskaber, eller skal vi have andre i brug? Hvad skal der til for, at vi kan blive lige så gode til at forebygge som til at behandle? Er der initiativer, vi ikke har prøvet, som virker i andre lande? Inspirationsoplæg til Tema 2: Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune og Else Smith, adm. direktør, Sundhedsstyrelsen. Udfordringer Vi mangler en bredere diskussion af, hvordan vi taler om og definerer sundhed. Vi har i dag en retorisk udfordring i sproget, og dialogen mangler ord. Det gør, at vi ofte strander i fastlåste diskussioner, og at vi ikke formår at engagere et bredt sæt af aktører ikke mindst borgerne selv i debatten om såvel udfordringer som løsninger. Sundhed gælder ikke kun om at helbrede mennesker og gøre dem fri for sygdom. Sundhed handler også om at gøre mennesker i stand til at tage vare på sig selv fx ved at kunne varetage et arbejde. ejerskabet både i forhold til målgruppen og de deltagende aktører. Nye og utraditionelle partnerskaber kan desuden medvirke til positiv og innovativ udvikling af indsatsen. Sundhedsfremme og forebyggelse rummer også muligheder for vækst, og det er vigtigt, at fremtidige partnerskabsstrategier også medtager erhvervslivet, som har gode bud på løsninger. OPI/OPP potentialet er i dag langt fra realiseret. Sundhedsfremme og forebyggelse kan bruges som løftestang på andre områder og omvendt. Sundhedsvæsenet har sundhed som mål, men andre sektorer har sundhed som middel. Der bør tænkes i, hvordan lovgivning på andre områder og igangværende reformer kan bruges til at styrke forebyggelse, det gælder fx folkeskolereform, kontanthjælpsreform og førtidspensionsreform. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At inddrage flere arenaer i forebyggelsesarbejdet. Det gælder fx sundhed på arbejdspladsen, hvor en øget sundhed og velvære blandt medarbejderne skal understøtte øget produktivitets- og effektivitet. At styrke forståelsen hos politikerne af, at borgernes sundhedstilstand er en lige så vigtig brik i en beskæftigelsesindsats som uddannelse. En differentieret tilgang og tilbud til borgerne er vejen til mere lighed i sundhed, da borgerne ikke er ens med hensyn til deres sundhedsmæssige udgangspunkt samt sociale og økonomiske ressourcer. Et af de store potentialer i den fremtidige forebyggelsesindsats er et øget fokus på partnerskaber. På tværs af sektorer, brancher og fagområder. Gennem inddragelse af borgerne, virksomheder, fagforeninger, myndigheder, pensionskasser, civilsamfund osv. Forbud og afgifter virker, men ikke altid efter hensigten. Det er en måde at ramme mange på en gang, og ikke redskaber vi skal undlade at bruge, men der er grænser for, hvor langt vi kan nå med fx afgifter på usunde fødevarer. Der er behov for også at have fokus på andre redskaber. Et krav, hvis forbud skal virke, er desuden, at de håndhæves hårdt, hvilket langt fra altid er tilfældet i dag. De sundhedsmæssige udfordringer varierer meget for forskellige befolkningsgrupper. Konkret illustreret ved at rygning fortsat er en helt central udfordring, men særligt blandt personer med ingen eller kort uddannelse. Vi har behov for differentierede og målgruppespecifikke indsatser, og en debat om hvor indsatsen virker, og hvilke grupper man går efter med hvilken hensigt. Afgifter og restriktioner virker på kort sigt uddannelse på lang sigt. Sektoropdeling og opdeling i faglige siloer er en stor barriere, da både udfordringer og løsninger går på tværs. Ser vi eksempelvis på ulighed i sundhed, findes årsagerne til uligheden ofte uden for sundhedssystemet, ligesom sundhedsmæssige tiltag ikke kan stå alene, men skal kombineres med et fokus på eksempelvis uddannelse og beskæftigelse. Lighed i sundhed kræver en differentieret tilgang. Muligheder Et af de store potentialer i den fremtidige forebyggelsesindsats er et øget fokus på partnerskaber. På tværs af sektorer, brancher og fagområder. Gennem inddragelse af borgerne, virksomheder, fagforeninger, myndigheder, pensionskasser, civilsamfund osv. Styrken ved partnerskabstankegangen er bl.a., at det øger

5 8 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 9 Tema 3 Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Regeringen har netop vedtaget en strategi for digital velfærd, der bl.a. peger på telemedicin og velfærdsteknologi som områder med uudnyttede potentialer. Telemedicin og velfærdsteknologi gør det muligt for borgerne at blive fjernmonitoreret, selv gennemføre genoptræning og måle egen sundhedstilstand samt efter behov at kommunikere digitalt med sundhedspersonalet regionalt, kommunalt og i lægepraksis. Danmark er teknologisk med i front, men de lande, vi konkurrerer med, har sat mere konkrete og ambitiøse mål for i stor skala at satse på telemedicin og velfærdsteknologi. Er vi ambitiøse nok med telemedicin og velfærdsteknologi i Danmark, og hvordan indhøster vi potentialerne? Hvilke muligheder har vi for at blive de førende til at bringe telemedicin og velfærdsteknologi i anvendelse i stor skala? Hvilke barrierer står i vejen, og hvordan overkommes de? Inspirationsoplæg til Tema 3: Thomas Olesen, direktør, Qualcomm Life og Peter Huntley, adm. direktør, Medicoindustrien. Udfordringer Der er behov for en ny italesættelse af velfærdsteknologi. Historien om robotstøvsugerne, der ikke kunne løfte opgaven men alligevel blev påtvunget nogle borgere, giver liv til forestillingen om, at indførelse af velfærdsteknologi primært er motiveret af besparelser. Vi skal have fortalt de historier, der viser, at det er et redskab til øget livskvalitet og forhindring af nedslidning; det skal italesættes som en investering. På det telemedicinske område er der en tendens til, at vi starter mange flere projekter, end vi kan administrere at følge op på. Mange teknologier og platforme er allerede til rådighed, dvs. at man kan implementere sikre og kosteffektive løsninger med det samme, men der mangler samordning og overblik. Der er kørt for mange små projekter og for få i storskala. De business-cases, der bruges som grundlag for beslutninger om telemedicinske løsninger bør udvides til at omfatte værdisættelse af flere parametre, fx sparedet patienttransport og bedre livskvalitet. medarbejderne i sundhedssektoren, når de er sikre på, at løsningerne virker, og de er fortrolige med dem. Der er grund til at arbejde målrettet med medarbejderne, så de lærer at bruge de nye løsninger. Hvis medarbejderne er utrygge, bliver borgerne det også. Nationale kliniske standarder kan understøtte udbredelsen. Her kan politikerne skubbe på ved at være med til at definere laveste acceptable serviceniveau. Samtidig kunne testområder/regioner udpeges til afprøvning i stor skala. Telemedicin rummer mulighed for at øge effektiviteten samtidig med, at patienten oplever bedre behandling(sforløb). Patient- og brugerorganisationer skal være med som allierede og inddrages, når behov for projekter og løsninger defineres. Fremtidens ældre vil stille krav om at de kan bruge teknologiske og digitale hjælpemidler tilpasset deres individuelle situation, den offentlige sektor skal være klar til det. Vi skal udnytte den mulighed, der ligger i, at de kommende generationer af ældre færdes hjemmevant på nettet, med smartphones osv. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At arbejde for udbredelse af sundhedsteknologi som led i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Øget anvendelse af sundhedsteknologi vil være en gevinst for både patienter, sundhedsvæsen og erhvervsliv, fordi det skaber bedre kvalitet af behandlingen, højere effektivitet og forretningsmuligheder, herunder mulighed for øget eksport af løsninger, der anvendes på det danske marked. At arbejde for at der skabes mere hensigtsmæssige økonomiske incitamenter for offentlige investeringer i sundhedsteknologi, herunder i forhold til DRG-systemet og i forhold til de business-cases, der anvendes som grundlag for beslutninger om offentlige investeringer. At arbejde for at der skabes rammer for en øget dialog om behovet og mulighederne for innovative teknologiske løsninger til brug i forebyggelse og behandling af patienter. Der er grund til at arbejde målrettet med medarbejderne, så de lærer at bruge de nye løsninger. Hvis medarbejderne er utrygge, bliver borgerne det også. Incitamenterne omkring telemedicin er ikke på plads, fx understøtter DRG-systemet ikke decentralisering af hospitalydelser. Der er både behov for at se på incitamenterne for de praktiserende læger og for hospitalerne. Hos de faglige organisationer er der en tendens til at holde snævert på opgaverne vi skal se på de samlede kompetencer og opgaver og på incitamenterne for medarbejderne, når det gælder om at tage nye teknologier til sig. Muligheder Der er gode eksempler, som fortæller om potentialerne i telemedicinske løsninger for borgerne, for de sundhedsprofessionelle og for samfundet. Diabetesområdet er et godt eksembel på alt det gode, der kan komme ud af en konstruktiv privat-offentlig dialog mht. udvikling og implementering af telemedicinske løsninger. Undersøgelser viser, at de fleste borgere gerne vil bruge telemedicinske løsninger det samme gælder

6 10 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 11 Tema 4 Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? Som led i udmøntningen af regeringens vækststrategi har sundhedsministeren nedsat et nyt stående udvalg Strategisk Alliance for Register og Sundhedsdata (STARS), som skal udvikle en national strategi for adgang til sundhedsdata og etablering af én effektiv indgang til nationale sundhedsdata, som gør det nemmere for forskere fra offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder at omsætte de mange statistiske oplysninger til forskningsresultater og i sidste ende nytænke og forbedre sundhedsvæsenet og behandlingsmulighederne. Udover at skabe bedre behandlingsmuligheder skal det nye udvalg også bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser. For ved at stille sundhedsdata til rådighed, vil flere danske og udenlandske virksomheder få bedre muligheder for at igangsætte nye forskningsaktiviteter i Danmark - forskningsaktiviteter som er fundament for arbejdspladser. Forstår vi at udnytte potentialet ved den viden, der er indeholdt i de enorme datamængder? Hvad der skal til for, at vi i højere grad kan få værdi ud af de mange sundhedsdata? Og hvordan kan og skal data bidrage til, at vi styrker evnen til at skabe innovativ sundhedsteknologi og moderne, sikre og effektive behandlinger? Inspirationsoplæg til Tema 4: Mads Melbye, direktør, Statens Seruminstitut og Claus Rehfeld, adm. direktør, Rehfeld. Udfordringer En af de store udfordringer er at skabe fælles forståelse for potentialet i en bedre udnyttelse af de unikke offentlige sundhedsdata. Det skal være klart for både befolkningen, politikere og de der hhv. leverer og bruger sundhedsdata, at en mere aktiv og målrettet brug af sundhedsdata skaber værdi. Men problemerne fylder desværre hurtigt hele debatten de organisatoriske diskussioner, lægernes manglende incitamenter til at indberette data, forskernes besværlige adgang til data i registrene (som de selv har leveret) og befolkningens generelle bekymring for misbrug af personlige data. De positive historier - potentialet - skal have en langt mere fremtrædende plads i både den offentlige og faglige debat. Til støtte for en frugtbar politisk debat, skal potentialet, udfordringerne og mulige løsninger gøres konkret. I forbindelse hermed skal ansvar og roller på området fastlægges. Konkrete udfordringer: Borgernes sikkerhed og rettigheder i forbindelse med en øget brug af data. Sikkerhed skal indbygges i systemer til deling af og adgang til sundhedsdata. Det lovgivningsmæssige og juridiske fundament er i udgangspunktet godt, men mindre justeringer på især lægemiddelområdet er påkrævet. Det skal i for længelse heraf også sikres, at sundhedsvæsenets lagring og håndtering af data er indrettet, så det understøtter et effektivt og sikkert samarbejde med eksterne/private parter. Adgang til data: Det skal sikres, at alle aktører, der kan bidrage til udfoldelse af potentialet i en bedre brug af sundhedsdata, har let adgang til relevante data. Herunder skal det sikres, at data også kan anvendes til støtte for udvikling og sikker anvendelse af nye lægemidler. Dataindsamling bør optimeres og kvalificeres. Indsamlingen (indtastning) af data sker i dag manuelt, hvilket tager meget tid fra sundhedspersonalet. Dette bør automatiseres. Herved sikres en hurtig, kvalificeret og ensartet indsamling af data. En særlig indsats skal sikre inddragelse og optimering af datatilgang fra praktiserende læger. Faglige miljøer skal have tillid: Det er vigtigt, at der sikres gennemsigtighed i forhold til formål, organise- ringen af området og administrative processer, så de faglige miljøer har tillid til systemet og tager ejer skab heraf. Hvis data bruges til kontrol, skaber det let mistillid. Det skal være tydeligt for lægerne, hvordan brugen af data omsættes til forbedring af klinisk praksis, der kommer patienter og borgere til gavn. Muligheder Vi er ambitiøse, men ikke ambitiøse nok. Forudsætningerne er der unikke data og en stor tillid i befolkningen. Vi kan og skal blive langt bedre til at udnytte værdien af de danske sundhedsdata. Data kan være med til at styre og sikre kvalitet i sundhedsvæsenet samt være fundament for forskning og udvikling i industrien. Fokus bør i første omgang være på en bedre udnyttelse af de data, som allerede bliver indsamlet i dag eksempelvis vil vi kunne udnytte mange af sundhedsvæsenets laboratoriedata langt bedre. Mulighederne i en bedre brug af danske sundhedsdata er mange: Data kan bruges i grundforskningen til at få en større indsigt i sygdommes årsager og udvikling og ikke mindst mekanismerne bag. Data kan styrke gennemførelsen af kliniske forsøg via blandt andet: - At understøtte design af kliniske forsøg og protokoludvikling. - At understøtte feasibility-studier (screening af mulighederne for gennemførelse af kliniske forsøg). - At understøtte rekrutteringen af patienter. - At understøtte test af lægemidler real life - eksempelvis ift. subpopulationer. Data kan styrke lægemiddelovervågningen via blandt andet: - At skabe fundament for bedre post marketing surveillance studier (sikkerhedsstudier). Data kan bidrage til kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen herunder anvendelsen af lægemidler: - Data kan sikre, at patienterne får den rigtige medicin ( personalised medicine ). - Data kan bidrage til udvikling af værktøjer til støtte for praktiserende læger. - Samkøring af behandlingsdatabaser kan understøtte valg og brug af bedste behandlinger, fx medicinske vs. kirurgiske. - Receptdatabasen kan udnyttes til både at følge brugen, effekten, værdien og sikkerheden af lægemidler. Data kan skabe overblik og sammenhænge på tværs: - Man kan begynde at koble sundhedsdata og socioøkonomiske data og på den måde få viden om compliance, behandlingsresultater og betydningen af sociale faktorer. Der er stort potentiale i at promovere Danmark som et attraktivt land at drive klinisk forskning i. Vi har mange værdifulde data, bl.a. er hælprøver fra alle danskere ml år noget helt særligt. Hvis vi tænker tingene i sammenhæng, er der store eksport- og vækstmuligheder i dette. Der findes mange positive historier om sundhedsdata. De skal frem i lyset, fx i en rapport eller et katalog, så tilliden til systemet og mulighederne bygges op. Det skal formidles, hvordan udfordringer løses i praksis, og hvad patienterne konkret får ud af en bedre brug af de mange sundhedsdata. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At sikre forskningsmæssig adgang til data fra både industri og sundhedsvæsen med henblik på at give større muligheder for at udføre kliniske forsøg i Danmark og samtidig via denne adgang skabe mulighed for at processen vedrørende kliniske forsøg kan effektiviseres gennem brug af allerede indsamlede data. At synliggøre værdien og den praktiske brug af sundhedsdata i forhold til udvikling af moderne lægemidler det være sig i grundforskningen og i forhold til gennemførelse af kliniske forsøg. Via en bedre udnyttelse af de unikke danske sundhedsdata ønsker lægemiddelvirksomhederne at styrke lægemiddelovervågningen og derved bidrage til at optimere anvendelsen af lægemidler. En bedre udnyttelse af sundhedsdata bør endvidere skabe fundament for en mere individualiseret patientbehandling, der sikrer, at alle patienter får optimalt udbytte af anvendte lægemidler.

7 12 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 13 Deltagerliste Sundhedspolitisk topmøde 2013 Deltagerliste Sundhedspolitisk topmøde 2013 Deltager Titel Virksomhed A Adam Wolff Adm. direktør Danske Regioner Alejandra Mørck CEO KLIFO Allan Flyvbjerg Professor Aarhus Universitet Allan Juhl Divisionsdirektør SAS Institute Anders Kretzschmar Direktør Apotekerforeningen Anja Philip Formand Forbrugerrådet B Bent Wulff Lægefaglig direktør Aleris-Hamlet Hospitaler Bente Hyldahl Fogh Adm. direktør Lægeforeningen Birgit Grøsfjeld Direktør Siemens Healthcare Bjørn Borre Chefkonsulent IT-Branchen Bruno A. Meldgaard Jensen Formand Praktiserende Lægers Organisation C Camilla Hersom MF Folketinget Carsten Blæsberg Chefkonsulent LIF Carsten Smidt Vicedirektør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Claus Beck-Tange Sekretariatschef Hjerteforeningen Claus Rehfeld Adm. direktør Rehfeld Partners D Dennis Kristensen Forbundsformand FOA Dorthe Eberhardt Søndergaard Afdelingschef Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dorthe Mikkelsen Senior Vice President MSD E Else Smith Adm. direktør Sundhedsstyrelsen F Flemming Møller Mortensen MF Folketinget Freddy Lykke CEO Cetrea G Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital H Hanne Roed Medlem af Regionsrådet Region Midtjylland Heidi Forberg Chef - Regionernes Sundheds-it Danske Regioner Helle Rasmussen Chefkonsulent LIF Henrik Engberg Johannsen Informations- og miljøchef Matas Henrik Nedergaard Adm. Direktør Diabetesforeningen Henrik Vestergaard Viceadministrerende direktør LIF I Ida Sofie Jensen Koncerndirektør LIF Deltager Titel Virksomhed J Jakob Scharff Markedschef Dansk Erhverv Jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent LIF Jan F. Steenhard CEO Falck Healthcare Jannik Hilsted Lægelig direktør Rigshospitalet Jens Jacobsen Direktør Hospitalet Valdemar Jens Klarskov Adm. direktør Dansk Erhverv K Karen Stæhr Sektorformand FOA Katja Marianna Kayser Adm. direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Kirsten G. Dalsjö Sundhedspolitisk chef Group Public Affairs Falck Kjeld Møller Petersen Professor Syddansk Universitet L Lars Bech Kommunikationschef LIF Lars Mathiesen Direktør Yngre læger Lars Staal Wegner Vice President Bavarian Nordic Lasse Richter Petersen Direktør Sanofi-aventis Denmark A/S Lene Laursen Vicedirektør Medicoindustrien Liselott Blixt MF Folketinget Lone Christiansen Sundheds- og socialpolitisk direktør Danske Regioner M Mads Melby Direktør Statens Serum Institut Marie Louise Kirring Løvengreen Velfærdspolitisk chef Dansk Erhverv Marie Pinholt Krabbe Sekretariatschef Lægevidenskabelige selskaber Martin Koch Pedersen Sundhedspolitisk chef Dansk Erhverv Mette Feifer Markedsdirektør Dansk Erhverv Mia Amalie Holstein Chefkonsulent CEPOS Mikkel Veje Rønsbo Politisk konsulent Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Mirjana Saabye Seniorkonsulent Ældresagen Morten Bangsgaard Adm. direktør IT-Branchen Morten Falck Adm. direktør Københavns Privathospital Morten Grønbæk Direktør Statens Institut for Folkesundhed N Niels Kristensen Formand Apotekerforeningen Niels Lund Vice President & Head of Global Public Affairs Novo Nordisk Ninna Thomsen Sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

8 14 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 15 Deltagerliste Sundhedspolitisk topmøde 2013 Deltager Titel Virksomhed P Per Lange Faglig chef FOA Per Okkels Departmentschef Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Peter Huntley Adm. direktør Medicoindustrien Peter Schwarz Formand Lægevidenskabelige selskaber Poul Erik Hansen Afdelingschef Statens Serum Institut R Randi Krogsgaard Director Dansk Biotek Rasmus Hylleberg Sekretariatschef Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Ruiqi Xu Regional Director Denmark BGI Europe S Simon Emil Ammitzbøl MF Folketinget Sine Jensen Seniorrådgiver Forbrugerrådet Sophie Løhde MF Folketinget T Terje List CEO Matas Thomas Bo Bjørn Klee Adm. direktør Lundbeck Pharma Thomas Helt Adm. direktør Quick Care Thomas Kiær Direktør/overlæge dr. Med Center for Rygkirurgi Thomas Lawaertz Direktør Åreknudeklinikken Thomas Olesen Direktør Qualcomm Thorstein Theilgaard Generalsekretær Bedre Psykiatri Tina Lambrecht Formand Danske Fysioterapeuter Torben Eilskov Leth CEO Max Manus Tore von Würden Head of Value & Access Amgen

9 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Falck A/S. - Welfare Tech. Annette Hyldebrandt Public Affairs Manager 17. april 2013

Falck A/S. - Welfare Tech. Annette Hyldebrandt Public Affairs Manager 17. april 2013 Falck A/S - Welfare Tech Annette Hyldebrandt Public Affairs Manager 17. april 2013 Agenda Anbefalingerne fra vækstteamet for sundhedsog velfærdsløsninger Vækst og eksport inden for sundheds- og velfærdsområdet

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

Sundhedsindustrien....Skaber løsninger for Danmark

Sundhedsindustrien....Skaber løsninger for Danmark Sundhedsindustrien Sundhedsindustrien...Skaber løsninger for Danmark Sundhedsindustrien skaber løsninger for Danmark Danmarks konkurrenceevne er under pres. Mange virksomheder mister markedsandele på de

Læs mere

Sundhedsindustrien. ...skaber løsninger for Danmark. Danmarks sundhedsindustri i regi af Lægemiddelindustriforeningen,

Sundhedsindustrien. ...skaber løsninger for Danmark. Danmarks sundhedsindustri i regi af Lægemiddelindustriforeningen, Sundhedsindustrien...skaber løsninger for Danmark Danmarks sundhedsindustri i regi af Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, DANSK BIOTEK og IT-Branchen er gået sammen for at give et fælles bud

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt Selveje Danmark udpeget af erhvervsministeren Kontingent og EAN-nummer Morgenmøde om førtidspension og flexjob Politik Frivillighed og selveje Nedlæggelse

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne Glem janteloven og nej- sigerne Frugtbare partnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder kan skabe innovative forandringer og nye produkter, som kan eksporteres, påstår ny spændende

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Foto: Thomas Hommelgaard 2 FORORD Region Hovedstaden er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

4. Fastsættelse af kontingent for 2012 Bestyrelsen indstiller, at kontingentet for 2012 fastsættes uændret i forhold til 2011.

4. Fastsættelse af kontingent for 2012 Bestyrelsen indstiller, at kontingentet for 2012 fastsættes uændret i forhold til 2011. DANSK BIOTEK COBIS Ole Maaløes Vej 3 2200 København N Tel.: +45 2889 5854 office@danskbiotek.dk www.danskbiotek.dk 18. april 2012 Til DANSK BIOTEKs medlemmer Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne Høringsliste ATP Aarhus Universitet Aalborg Universitet Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP Advokatrådet, Akademikerne Alzheimer foreningen, Ankestyrelsen Anker Fjord Hospice Arresødal

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Klik for at redigere i master

Klik for at redigere i master Klik for at redigere i master STRATEGI & HANDLINGSPLAN Vedtaget af bestyrelsen, januar 2014 Vision Privathospitaler skal integreres fuldt i det danske sundhedsvæsen Fra residualspiller til strategisk samarbejdspartner

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Der var engang, hvor Danmark havde

Der var engang, hvor Danmark havde Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør "Would you tell me, please, which way I ought to go from here?" "That depends

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

FREMTIDENS KOMMUNE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS KOMMUNE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS KOMMUNE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers Forskningsstrategi Regionshospitalet Randers 2012-2014 Regionshospitalet Randers Indledning Forskningsstrategien skal medvirke til at udnytte hospitalets geografiske placering som en unik og positiv særstilling

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere