Sundhedspolitisk Topmøde Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitisk Topmøde 2013. Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013"

Transkript

1 Sundhedspolitisk Topmøde 2013 Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013

2 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Fire temaer, fire rundbordsdebatter Indhold Fire temaer, fire rundbordsdebatter Tema 1 Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? Tema 2 Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? Tema 3 Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tema 4 Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? DEN 16. DECEMBER 2013 VAR 80 CENTRALE AKTØRER FRA DEN DANSKE SUNDHEDSVERDEN SAMLET HOS DANSK ERHVERV PÅ BØRSEN TIL SUNDHEDSPOLITISK TOPMØDE 2013 FOR AT DISKUTERE FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN. 3 4 Det Sundhedspolitiske Topmøde er blevet til i samarbejde mellem Dansk Erhverv, Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, Dansk Biotek, IT-Branchen, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker samt Beskæftigelse, Sundhed & Forebyggelse. Det er håbet, at Topmødet kan blive til en tilbagevendende begivenhed. 6 I Sundhedspolitisk Topmøde 2013 deltog repræsentanter fra Folketinget, Sundhedsministeriet, regioner og kommuner, virksomheder, faglige organisationer, brancheforeninger, fagforeninger og eksperter. De gav deres bud på de udfordringer og muligheder, som præger sundhedsvæsenet inden for fire vigtige spørgsmål: 8 Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? 10 Deltagerliste 12 Dagen havde særligt fokus på at finde konkrete veje til at hæve ambitionerne på sundhedsområdet i samarbejde mellem de forskellige interessenter og sektorer. Formålet med dagen var at give sundhedssektorens aktører på topniveau på tværs af offentlig og privat, sundhedspersoner og erhvervsfolk, eksperter, politikere og embedsmænd mulighed for at krydse ideer, synspunkter og holdninger, der kunne gøre alle lidt klogere. Dagen blev indledt af minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag, der reflekterede over topmødets fire hovedtemaer. Dernæst bød adm. direktør Jens Klarskov fra Dansk Erhverv velkommen til dagen, inden deltagerne diskuterede dagens temaer fordelt på fire spor. Dagen blev afsluttet med en paneldebat mellem de fire sundhedsordførere Sophie Løhde (V), Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF) og Camilla Hersom (RV), der tegnede de politiske perspektiver af dagens diskussioner. Indholdet i diskussionerne af de fire spørgsmål er opsummeret på de følgende sider. Der er ikke tale om et referat af diskussionerne, men et sammenkog af de mange perspektiver, ideer og synspunkter, der blev fremført under hvert tema. 3

3 4 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Tema 1 Er konkurrence i sundhedssektoren vejen til mere sundhed for pengene? Politikere, sundhedsøkonomer og eksperter forventer et pres på de danske sundhedsudgifter de kommende år. Det skyldes ikke mindst flere kronikere, ældre medborgere og en stadig forventning hos patienterne om bedre behandlinger, øget service og nemmere adgang til sundhedsydelser. Vi har et effektivt og produktivt sundhedsvæsen sammenlignet med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Men er yderligere konkurrence og markedsåbning i sundhedsvæsenet et middel til, at vi får endnu mere ud af sundhedskronerne? Eller vil konkurrence blot medvirke til, at behandlingskvalitet og service forringes? Og er konkurrence og lighed i sundhedsvæsenet hinandens modsætninger? Inspirationsoplæg til Tema 1: Kjeld Møller Pedersen, professor, SDU Syddansk Universitet og Carsten Smidt, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Udfordringer Det er nødvendigt, at der stilles klare mål med konkurrenceudsættelsen. Snævert fokus på pris fjerner fokus fra fx sundhedspolitiske prioriteringer og forebyggelse. Fravær af fælles kvalitetskriterier og et økonomisk sammenligningsgrundlag betyder, at fokus flyttes fra effekter og over til konkrete procesmål. Det fremmer ikke innovation, og det skubber næppe sundhedsvæsenet i en mere borgercentreret retning. Er potentialerne for nytænkning størst i snitfladerne mellem fx sektorer, eller skal konkurrenceudsættelse bidrage til innovation af kerneydelsen? Konkurrence skal ikke være et mål i sig selv. Konkurrence kan fremme innovationen, men det er vigtigt at overveje, hvor innovationen skal ske. Er potentialerne for nytænkning størst i snitfladerne mellem fx sektorer, eller skal konkurrenceudsættelse bidrage til innovation af kerneydelsen? Konkurrence skal ikke være et mål i sig selv. Incitamenter for konkurrenceudsættelse peger ikke i samme retning for kommuner, regioner og stat. Kassetænkning er et udbredt fænomen, som bl.a. skyldes, at det ikke altid er de samme, der høster gevinsterne, som de der investerer. Samtidig er ideologi ofte styrende for debatten. Privathospitalerne sidder i mange tilfælde med ekspertise på højtspecialiserede områder. Som reglerne er i dag finansieres uddannelsesstillinger på privathospitaler ikke på lige fod med de offentlige sygehuse. Ændres reglerne, kan privathospitalerne i højere grad bidrage til uddannelsen af nye speciallæger. Det er en generel udfordring, at udbudsreglerne håndhæves mindre godt. Oveni udfordres konkurrenceudsættelsen af den offentlige sektors forpligtelse til at sikre forsyningssikkerhed. Kan vi skubbe på innovationen ved at skrive krav om udvikling ind i sundhedsaftalerne? En anden mulighed er at vende takstsystemet om, så aktørerne afregnes ud fra deres evne til at holde borgerne raske (med ObamaCare samt forsøg i Lund Kommune som inspiration). Der ligger også muligheder i at fremme sundhedsturismen til Danmark. Ydernummersystemet og specialeplanen er strukturer, der hæmmer mulighederne for konkurrence. Konkurrencen blandt speciallæger hæmmes også af praksis i dag, hvor privatpraktiserende læger alene henviser til offentlige specialister. Konkurrence på klinikområdet udfordres af gældende ejerskabsregler. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: Muligheder Konkurrenceudsættelse og partnerskaber kan bidrage til, at vi får mere sundhed for pengene, dels gennem billigere løsninger og dels gennem styrket innovation. Private aktører kan bidrage til mere decentral innovation og til innovation i snitfladerne mellem aktører, fx sundhedstjek hos apoteket. Der kan også være potentialer i større udbud. Kan vi fx forestille os at regionerne udliciterer et helt sygehus? (Fx Sankt Görans Sjukhus, Sverige). Konkurrenceudsættelse kan bidrage til nye forebyggende initiativer, der placeres uden for det etablerede sundhedsvæsen, dvs. steder hvor borgerne færdes, inden de bliver syge. At udvikle flere strategiske offentligt-private partnerskaber. Referencen er det gode samarbejde som Region Sjælland har med et privat konsortium, som bl.a. omhandler at stå for driften af smerteklinikken på Næstved Sygehus. At dokumentere gode eksempler på offentligt-private samarbejder, hvor innovative serviceløsninger både løfter kvaliteten og samtidig reducerer i omkostningsniveauet. At åbne op for konkurrence på praksisområdet samt øvrige sundhedsområder, hvor ydernummerstrukturen i dag begrænser udvikling og service. 5

4 6 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 7 Tema 2 Er forbud og afgifter vejen til mere sundhed og længere liv? Danskernes middellevetid har flyttet sig i en positiv retning de seneste 10 år, men ikke i nær så høj grad, som i de lande vi normalt sammenligner os med. Samtidigt står sundhedsfremme og forebyggelse højt på danskernes dagsorden. Forebyggelseskommission, fedt- og sukkerafgift, forbud mod rygning i det offentlige rum, sundhedsordninger på arbejdspladsen og nye kost- og motionsråd er blot nogle af de mange initiativer, der i de seneste år er hægtet op på at sikre danskerne en højere gennemsnitlig levealder og et sundere liv. Men virker de hidtidige anvendte redskaber, eller skal vi have andre i brug? Hvad skal der til for, at vi kan blive lige så gode til at forebygge som til at behandle? Er der initiativer, vi ikke har prøvet, som virker i andre lande? Inspirationsoplæg til Tema 2: Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune og Else Smith, adm. direktør, Sundhedsstyrelsen. Udfordringer Vi mangler en bredere diskussion af, hvordan vi taler om og definerer sundhed. Vi har i dag en retorisk udfordring i sproget, og dialogen mangler ord. Det gør, at vi ofte strander i fastlåste diskussioner, og at vi ikke formår at engagere et bredt sæt af aktører ikke mindst borgerne selv i debatten om såvel udfordringer som løsninger. Sundhed gælder ikke kun om at helbrede mennesker og gøre dem fri for sygdom. Sundhed handler også om at gøre mennesker i stand til at tage vare på sig selv fx ved at kunne varetage et arbejde. ejerskabet både i forhold til målgruppen og de deltagende aktører. Nye og utraditionelle partnerskaber kan desuden medvirke til positiv og innovativ udvikling af indsatsen. Sundhedsfremme og forebyggelse rummer også muligheder for vækst, og det er vigtigt, at fremtidige partnerskabsstrategier også medtager erhvervslivet, som har gode bud på løsninger. OPI/OPP potentialet er i dag langt fra realiseret. Sundhedsfremme og forebyggelse kan bruges som løftestang på andre områder og omvendt. Sundhedsvæsenet har sundhed som mål, men andre sektorer har sundhed som middel. Der bør tænkes i, hvordan lovgivning på andre områder og igangværende reformer kan bruges til at styrke forebyggelse, det gælder fx folkeskolereform, kontanthjælpsreform og førtidspensionsreform. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At inddrage flere arenaer i forebyggelsesarbejdet. Det gælder fx sundhed på arbejdspladsen, hvor en øget sundhed og velvære blandt medarbejderne skal understøtte øget produktivitets- og effektivitet. At styrke forståelsen hos politikerne af, at borgernes sundhedstilstand er en lige så vigtig brik i en beskæftigelsesindsats som uddannelse. En differentieret tilgang og tilbud til borgerne er vejen til mere lighed i sundhed, da borgerne ikke er ens med hensyn til deres sundhedsmæssige udgangspunkt samt sociale og økonomiske ressourcer. Et af de store potentialer i den fremtidige forebyggelsesindsats er et øget fokus på partnerskaber. På tværs af sektorer, brancher og fagområder. Gennem inddragelse af borgerne, virksomheder, fagforeninger, myndigheder, pensionskasser, civilsamfund osv. Forbud og afgifter virker, men ikke altid efter hensigten. Det er en måde at ramme mange på en gang, og ikke redskaber vi skal undlade at bruge, men der er grænser for, hvor langt vi kan nå med fx afgifter på usunde fødevarer. Der er behov for også at have fokus på andre redskaber. Et krav, hvis forbud skal virke, er desuden, at de håndhæves hårdt, hvilket langt fra altid er tilfældet i dag. De sundhedsmæssige udfordringer varierer meget for forskellige befolkningsgrupper. Konkret illustreret ved at rygning fortsat er en helt central udfordring, men særligt blandt personer med ingen eller kort uddannelse. Vi har behov for differentierede og målgruppespecifikke indsatser, og en debat om hvor indsatsen virker, og hvilke grupper man går efter med hvilken hensigt. Afgifter og restriktioner virker på kort sigt uddannelse på lang sigt. Sektoropdeling og opdeling i faglige siloer er en stor barriere, da både udfordringer og løsninger går på tværs. Ser vi eksempelvis på ulighed i sundhed, findes årsagerne til uligheden ofte uden for sundhedssystemet, ligesom sundhedsmæssige tiltag ikke kan stå alene, men skal kombineres med et fokus på eksempelvis uddannelse og beskæftigelse. Lighed i sundhed kræver en differentieret tilgang. Muligheder Et af de store potentialer i den fremtidige forebyggelsesindsats er et øget fokus på partnerskaber. På tværs af sektorer, brancher og fagområder. Gennem inddragelse af borgerne, virksomheder, fagforeninger, myndigheder, pensionskasser, civilsamfund osv. Styrken ved partnerskabstankegangen er bl.a., at det øger

5 8 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 9 Tema 3 Er velfærdsteknologi svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Regeringen har netop vedtaget en strategi for digital velfærd, der bl.a. peger på telemedicin og velfærdsteknologi som områder med uudnyttede potentialer. Telemedicin og velfærdsteknologi gør det muligt for borgerne at blive fjernmonitoreret, selv gennemføre genoptræning og måle egen sundhedstilstand samt efter behov at kommunikere digitalt med sundhedspersonalet regionalt, kommunalt og i lægepraksis. Danmark er teknologisk med i front, men de lande, vi konkurrerer med, har sat mere konkrete og ambitiøse mål for i stor skala at satse på telemedicin og velfærdsteknologi. Er vi ambitiøse nok med telemedicin og velfærdsteknologi i Danmark, og hvordan indhøster vi potentialerne? Hvilke muligheder har vi for at blive de førende til at bringe telemedicin og velfærdsteknologi i anvendelse i stor skala? Hvilke barrierer står i vejen, og hvordan overkommes de? Inspirationsoplæg til Tema 3: Thomas Olesen, direktør, Qualcomm Life og Peter Huntley, adm. direktør, Medicoindustrien. Udfordringer Der er behov for en ny italesættelse af velfærdsteknologi. Historien om robotstøvsugerne, der ikke kunne løfte opgaven men alligevel blev påtvunget nogle borgere, giver liv til forestillingen om, at indførelse af velfærdsteknologi primært er motiveret af besparelser. Vi skal have fortalt de historier, der viser, at det er et redskab til øget livskvalitet og forhindring af nedslidning; det skal italesættes som en investering. På det telemedicinske område er der en tendens til, at vi starter mange flere projekter, end vi kan administrere at følge op på. Mange teknologier og platforme er allerede til rådighed, dvs. at man kan implementere sikre og kosteffektive løsninger med det samme, men der mangler samordning og overblik. Der er kørt for mange små projekter og for få i storskala. De business-cases, der bruges som grundlag for beslutninger om telemedicinske løsninger bør udvides til at omfatte værdisættelse af flere parametre, fx sparedet patienttransport og bedre livskvalitet. medarbejderne i sundhedssektoren, når de er sikre på, at løsningerne virker, og de er fortrolige med dem. Der er grund til at arbejde målrettet med medarbejderne, så de lærer at bruge de nye løsninger. Hvis medarbejderne er utrygge, bliver borgerne det også. Nationale kliniske standarder kan understøtte udbredelsen. Her kan politikerne skubbe på ved at være med til at definere laveste acceptable serviceniveau. Samtidig kunne testområder/regioner udpeges til afprøvning i stor skala. Telemedicin rummer mulighed for at øge effektiviteten samtidig med, at patienten oplever bedre behandling(sforløb). Patient- og brugerorganisationer skal være med som allierede og inddrages, når behov for projekter og løsninger defineres. Fremtidens ældre vil stille krav om at de kan bruge teknologiske og digitale hjælpemidler tilpasset deres individuelle situation, den offentlige sektor skal være klar til det. Vi skal udnytte den mulighed, der ligger i, at de kommende generationer af ældre færdes hjemmevant på nettet, med smartphones osv. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At arbejde for udbredelse af sundhedsteknologi som led i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Øget anvendelse af sundhedsteknologi vil være en gevinst for både patienter, sundhedsvæsen og erhvervsliv, fordi det skaber bedre kvalitet af behandlingen, højere effektivitet og forretningsmuligheder, herunder mulighed for øget eksport af løsninger, der anvendes på det danske marked. At arbejde for at der skabes mere hensigtsmæssige økonomiske incitamenter for offentlige investeringer i sundhedsteknologi, herunder i forhold til DRG-systemet og i forhold til de business-cases, der anvendes som grundlag for beslutninger om offentlige investeringer. At arbejde for at der skabes rammer for en øget dialog om behovet og mulighederne for innovative teknologiske løsninger til brug i forebyggelse og behandling af patienter. Der er grund til at arbejde målrettet med medarbejderne, så de lærer at bruge de nye løsninger. Hvis medarbejderne er utrygge, bliver borgerne det også. Incitamenterne omkring telemedicin er ikke på plads, fx understøtter DRG-systemet ikke decentralisering af hospitalydelser. Der er både behov for at se på incitamenterne for de praktiserende læger og for hospitalerne. Hos de faglige organisationer er der en tendens til at holde snævert på opgaverne vi skal se på de samlede kompetencer og opgaver og på incitamenterne for medarbejderne, når det gælder om at tage nye teknologier til sig. Muligheder Der er gode eksempler, som fortæller om potentialerne i telemedicinske løsninger for borgerne, for de sundhedsprofessionelle og for samfundet. Diabetesområdet er et godt eksembel på alt det gode, der kan komme ud af en konstruktiv privat-offentlig dialog mht. udvikling og implementering af telemedicinske løsninger. Undersøgelser viser, at de fleste borgere gerne vil bruge telemedicinske løsninger det samme gælder

6 10 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 11 Tema 4 Er vi ambitiøse, når vi vil have mere værdi ud af danske sundhedsdata? Som led i udmøntningen af regeringens vækststrategi har sundhedsministeren nedsat et nyt stående udvalg Strategisk Alliance for Register og Sundhedsdata (STARS), som skal udvikle en national strategi for adgang til sundhedsdata og etablering af én effektiv indgang til nationale sundhedsdata, som gør det nemmere for forskere fra offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder at omsætte de mange statistiske oplysninger til forskningsresultater og i sidste ende nytænke og forbedre sundhedsvæsenet og behandlingsmulighederne. Udover at skabe bedre behandlingsmuligheder skal det nye udvalg også bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser. For ved at stille sundhedsdata til rådighed, vil flere danske og udenlandske virksomheder få bedre muligheder for at igangsætte nye forskningsaktiviteter i Danmark - forskningsaktiviteter som er fundament for arbejdspladser. Forstår vi at udnytte potentialet ved den viden, der er indeholdt i de enorme datamængder? Hvad der skal til for, at vi i højere grad kan få værdi ud af de mange sundhedsdata? Og hvordan kan og skal data bidrage til, at vi styrker evnen til at skabe innovativ sundhedsteknologi og moderne, sikre og effektive behandlinger? Inspirationsoplæg til Tema 4: Mads Melbye, direktør, Statens Seruminstitut og Claus Rehfeld, adm. direktør, Rehfeld. Udfordringer En af de store udfordringer er at skabe fælles forståelse for potentialet i en bedre udnyttelse af de unikke offentlige sundhedsdata. Det skal være klart for både befolkningen, politikere og de der hhv. leverer og bruger sundhedsdata, at en mere aktiv og målrettet brug af sundhedsdata skaber værdi. Men problemerne fylder desværre hurtigt hele debatten de organisatoriske diskussioner, lægernes manglende incitamenter til at indberette data, forskernes besværlige adgang til data i registrene (som de selv har leveret) og befolkningens generelle bekymring for misbrug af personlige data. De positive historier - potentialet - skal have en langt mere fremtrædende plads i både den offentlige og faglige debat. Til støtte for en frugtbar politisk debat, skal potentialet, udfordringerne og mulige løsninger gøres konkret. I forbindelse hermed skal ansvar og roller på området fastlægges. Konkrete udfordringer: Borgernes sikkerhed og rettigheder i forbindelse med en øget brug af data. Sikkerhed skal indbygges i systemer til deling af og adgang til sundhedsdata. Det lovgivningsmæssige og juridiske fundament er i udgangspunktet godt, men mindre justeringer på især lægemiddelområdet er påkrævet. Det skal i for længelse heraf også sikres, at sundhedsvæsenets lagring og håndtering af data er indrettet, så det understøtter et effektivt og sikkert samarbejde med eksterne/private parter. Adgang til data: Det skal sikres, at alle aktører, der kan bidrage til udfoldelse af potentialet i en bedre brug af sundhedsdata, har let adgang til relevante data. Herunder skal det sikres, at data også kan anvendes til støtte for udvikling og sikker anvendelse af nye lægemidler. Dataindsamling bør optimeres og kvalificeres. Indsamlingen (indtastning) af data sker i dag manuelt, hvilket tager meget tid fra sundhedspersonalet. Dette bør automatiseres. Herved sikres en hurtig, kvalificeret og ensartet indsamling af data. En særlig indsats skal sikre inddragelse og optimering af datatilgang fra praktiserende læger. Faglige miljøer skal have tillid: Det er vigtigt, at der sikres gennemsigtighed i forhold til formål, organise- ringen af området og administrative processer, så de faglige miljøer har tillid til systemet og tager ejer skab heraf. Hvis data bruges til kontrol, skaber det let mistillid. Det skal være tydeligt for lægerne, hvordan brugen af data omsættes til forbedring af klinisk praksis, der kommer patienter og borgere til gavn. Muligheder Vi er ambitiøse, men ikke ambitiøse nok. Forudsætningerne er der unikke data og en stor tillid i befolkningen. Vi kan og skal blive langt bedre til at udnytte værdien af de danske sundhedsdata. Data kan være med til at styre og sikre kvalitet i sundhedsvæsenet samt være fundament for forskning og udvikling i industrien. Fokus bør i første omgang være på en bedre udnyttelse af de data, som allerede bliver indsamlet i dag eksempelvis vil vi kunne udnytte mange af sundhedsvæsenets laboratoriedata langt bedre. Mulighederne i en bedre brug af danske sundhedsdata er mange: Data kan bruges i grundforskningen til at få en større indsigt i sygdommes årsager og udvikling og ikke mindst mekanismerne bag. Data kan styrke gennemførelsen af kliniske forsøg via blandt andet: - At understøtte design af kliniske forsøg og protokoludvikling. - At understøtte feasibility-studier (screening af mulighederne for gennemførelse af kliniske forsøg). - At understøtte rekrutteringen af patienter. - At understøtte test af lægemidler real life - eksempelvis ift. subpopulationer. Data kan styrke lægemiddelovervågningen via blandt andet: - At skabe fundament for bedre post marketing surveillance studier (sikkerhedsstudier). Data kan bidrage til kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen herunder anvendelsen af lægemidler: - Data kan sikre, at patienterne får den rigtige medicin ( personalised medicine ). - Data kan bidrage til udvikling af værktøjer til støtte for praktiserende læger. - Samkøring af behandlingsdatabaser kan understøtte valg og brug af bedste behandlinger, fx medicinske vs. kirurgiske. - Receptdatabasen kan udnyttes til både at følge brugen, effekten, værdien og sikkerheden af lægemidler. Data kan skabe overblik og sammenhænge på tværs: - Man kan begynde at koble sundhedsdata og socioøkonomiske data og på den måde få viden om compliance, behandlingsresultater og betydningen af sociale faktorer. Der er stort potentiale i at promovere Danmark som et attraktivt land at drive klinisk forskning i. Vi har mange værdifulde data, bl.a. er hælprøver fra alle danskere ml år noget helt særligt. Hvis vi tænker tingene i sammenhæng, er der store eksport- og vækstmuligheder i dette. Der findes mange positive historier om sundhedsdata. De skal frem i lyset, fx i en rapport eller et katalog, så tilliden til systemet og mulighederne bygges op. Det skal formidles, hvordan udfordringer løses i praksis, og hvad patienterne konkret får ud af en bedre brug af de mange sundhedsdata. På baggrund af debatten vil arrangørerne sætte fokus på: At sikre forskningsmæssig adgang til data fra både industri og sundhedsvæsen med henblik på at give større muligheder for at udføre kliniske forsøg i Danmark og samtidig via denne adgang skabe mulighed for at processen vedrørende kliniske forsøg kan effektiviseres gennem brug af allerede indsamlede data. At synliggøre værdien og den praktiske brug af sundhedsdata i forhold til udvikling af moderne lægemidler det være sig i grundforskningen og i forhold til gennemførelse af kliniske forsøg. Via en bedre udnyttelse af de unikke danske sundhedsdata ønsker lægemiddelvirksomhederne at styrke lægemiddelovervågningen og derved bidrage til at optimere anvendelsen af lægemidler. En bedre udnyttelse af sundhedsdata bør endvidere skabe fundament for en mere individualiseret patientbehandling, der sikrer, at alle patienter får optimalt udbytte af anvendte lægemidler.

7 12 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 13 Deltagerliste Sundhedspolitisk topmøde 2013 Deltagerliste Sundhedspolitisk topmøde 2013 Deltager Titel Virksomhed A Adam Wolff Adm. direktør Danske Regioner Alejandra Mørck CEO KLIFO Allan Flyvbjerg Professor Aarhus Universitet Allan Juhl Divisionsdirektør SAS Institute Anders Kretzschmar Direktør Apotekerforeningen Anja Philip Formand Forbrugerrådet B Bent Wulff Lægefaglig direktør Aleris-Hamlet Hospitaler Bente Hyldahl Fogh Adm. direktør Lægeforeningen Birgit Grøsfjeld Direktør Siemens Healthcare Bjørn Borre Chefkonsulent IT-Branchen Bruno A. Meldgaard Jensen Formand Praktiserende Lægers Organisation C Camilla Hersom MF Folketinget Carsten Blæsberg Chefkonsulent LIF Carsten Smidt Vicedirektør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Claus Beck-Tange Sekretariatschef Hjerteforeningen Claus Rehfeld Adm. direktør Rehfeld Partners D Dennis Kristensen Forbundsformand FOA Dorthe Eberhardt Søndergaard Afdelingschef Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dorthe Mikkelsen Senior Vice President MSD E Else Smith Adm. direktør Sundhedsstyrelsen F Flemming Møller Mortensen MF Folketinget Freddy Lykke CEO Cetrea G Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital H Hanne Roed Medlem af Regionsrådet Region Midtjylland Heidi Forberg Chef - Regionernes Sundheds-it Danske Regioner Helle Rasmussen Chefkonsulent LIF Henrik Engberg Johannsen Informations- og miljøchef Matas Henrik Nedergaard Adm. Direktør Diabetesforeningen Henrik Vestergaard Viceadministrerende direktør LIF I Ida Sofie Jensen Koncerndirektør LIF Deltager Titel Virksomhed J Jakob Scharff Markedschef Dansk Erhverv Jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent LIF Jan F. Steenhard CEO Falck Healthcare Jannik Hilsted Lægelig direktør Rigshospitalet Jens Jacobsen Direktør Hospitalet Valdemar Jens Klarskov Adm. direktør Dansk Erhverv K Karen Stæhr Sektorformand FOA Katja Marianna Kayser Adm. direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Kirsten G. Dalsjö Sundhedspolitisk chef Group Public Affairs Falck Kjeld Møller Petersen Professor Syddansk Universitet L Lars Bech Kommunikationschef LIF Lars Mathiesen Direktør Yngre læger Lars Staal Wegner Vice President Bavarian Nordic Lasse Richter Petersen Direktør Sanofi-aventis Denmark A/S Lene Laursen Vicedirektør Medicoindustrien Liselott Blixt MF Folketinget Lone Christiansen Sundheds- og socialpolitisk direktør Danske Regioner M Mads Melby Direktør Statens Serum Institut Marie Louise Kirring Løvengreen Velfærdspolitisk chef Dansk Erhverv Marie Pinholt Krabbe Sekretariatschef Lægevidenskabelige selskaber Martin Koch Pedersen Sundhedspolitisk chef Dansk Erhverv Mette Feifer Markedsdirektør Dansk Erhverv Mia Amalie Holstein Chefkonsulent CEPOS Mikkel Veje Rønsbo Politisk konsulent Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Mirjana Saabye Seniorkonsulent Ældresagen Morten Bangsgaard Adm. direktør IT-Branchen Morten Falck Adm. direktør Københavns Privathospital Morten Grønbæk Direktør Statens Institut for Folkesundhed N Niels Kristensen Formand Apotekerforeningen Niels Lund Vice President & Head of Global Public Affairs Novo Nordisk Ninna Thomsen Sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

8 14 Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv Sundhedspolitisk topmøde 2013, opsamling / Dansk Erhverv 15 Deltagerliste Sundhedspolitisk topmøde 2013 Deltager Titel Virksomhed P Per Lange Faglig chef FOA Per Okkels Departmentschef Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Peter Huntley Adm. direktør Medicoindustrien Peter Schwarz Formand Lægevidenskabelige selskaber Poul Erik Hansen Afdelingschef Statens Serum Institut R Randi Krogsgaard Director Dansk Biotek Rasmus Hylleberg Sekretariatschef Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Ruiqi Xu Regional Director Denmark BGI Europe S Simon Emil Ammitzbøl MF Folketinget Sine Jensen Seniorrådgiver Forbrugerrådet Sophie Løhde MF Folketinget T Terje List CEO Matas Thomas Bo Bjørn Klee Adm. direktør Lundbeck Pharma Thomas Helt Adm. direktør Quick Care Thomas Kiær Direktør/overlæge dr. Med Center for Rygkirurgi Thomas Lawaertz Direktør Åreknudeklinikken Thomas Olesen Direktør Qualcomm Thorstein Theilgaard Generalsekretær Bedre Psykiatri Tina Lambrecht Formand Danske Fysioterapeuter Torben Eilskov Leth CEO Max Manus Tore von Würden Head of Value & Access Amgen

9 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F

Sundhedspolitisk Topmøde 2013. Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013

Sundhedspolitisk Topmøde 2013. Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013 Sundhedspolitisk Topmøde 2013 Opsamling fra diskussionerne om fremtidens sundhedsvæsen d. 16. december 2013 Indhold Fire temaer, fire rundbordsdebatter 3 Tema 1 Er konkurrence i sundhedssektoren vejen

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

Virksomheders kommentarer til 2025 plan. Samarbejde med virksomheder om:

Virksomheders kommentarer til 2025 plan. Samarbejde med virksomheder om: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 10-06-2013 Sagsnr. 2013-10651 Virksomheders kommentarer til 2025 plan Samarbejde med virksomheder

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Market Access: Aktører og Stakeholders

Market Access: Aktører og Stakeholders Market Access: Aktører og Stakeholders Dato: 11.- 13. marts 2014 Sted: Lif Uddannelse, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø Dag 1 tirsdag 11. marts 2014 Kaffe og morgenbrød 09.00 09.30 Velkomst, Introduktion

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI INDLEDNING LIFE SCIENCE ERHVERVENE ER EN DANSK STYRKEPOSITION, SOM I 2015 OMSATTE FOR 147 MIA. ALENE I LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?

Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Program for PLO s telt på Folkemødet - Den 16. - 19. juni 2016

Program for PLO s telt på Folkemødet - Den 16. - 19. juni 2016 Program for PLO s telt på Folkemødet - Den 16. - 19. juni 2016 Torsdag d. 16. juni Torsdag kl. 16.00-17.00: Hvordan sikrer vi, at der er familielæger nok i fremtiden? En vigtig forudsætning for at undgå

Læs mere

FRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA. Helle Ulrichsen. Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata

FRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA. Helle Ulrichsen. Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Perspektiverne/problemerne i igangværende centralisering af sundhedsdata/national strategi for sundhedsdata: FRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA Helle Ulrichsen Formand for STARS* -

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Torsdag den 2. juni og fredag den 3. juni Invitation / Seminar. Fra på 5 år. - Sådan bliver sygehusvæsenet % mere effektivt

Torsdag den 2. juni og fredag den 3. juni Invitation / Seminar. Fra på 5 år. - Sådan bliver sygehusvæsenet % mere effektivt Invitation / Seminar Torsdag den 2. juni og fredag den 3. juni 2016 Fra 0-100 på 5 år - Sådan bliver sygehusvæsenet 2-4-6-8 % mere effektivt Sådan bliver sygehusvæsenet 2-4-6-8 % mere effektivt Kravene

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

som eksporterhverv Investeringsforvaltning udfordringer og muligheder Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V)

som eksporterhverv Investeringsforvaltning udfordringer og muligheder Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V) Investeringsforvaltning som eksporterhverv udfordringer og muligheder Konference 31. oktober 2013 klokken 10.00 16.00 på Christiansborg Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V) Investeringsforvaltning

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Referat samt evalueringsreferat fra fjerndeltagelsen

Referat samt evalueringsreferat fra fjerndeltagelsen Referat samt evalueringsreferat fra fjerndeltagelsen Møde i vidensforum for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet netværksgruppen om fremtidens patient. Dato: 10. januar 2012 Sted: Virum Deltagere i Virum

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen

Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen Poul Erik Kristensen, KL, center for social og sundhed Morten Thomsen, Konsulent for KL (Devoteam)

Læs mere

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG Lene Sillasen Administrerende direktør Sundheds og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 11. maj 2010 1 Det Nationale Forebyggelsesråd Er

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier. v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen

Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier. v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Flere lægemidler til børn er vigtigt og aktuelt 2 Børn i forsøg

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet

Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet KL Temadag - 29. marts 2017 Ambitionen med kvalitetsprogrammet Fælles for 5 regioner og 98 kommuner Favner

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark

Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark En præsentation at de tiltag der skal være med til at sikre en mere effektivt og samarbejdsorienteret relation mellem industri og det offentlige

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

KL - SUNDHEDSKONFERENCE

KL - SUNDHEDSKONFERENCE Hosea Dutschke, KL 21. januar 2014 KL - SUNDHEDSKONFERENCE Oplæggets indhold Er medborgerskab det nye sort? Medborgerskabet i den kærlige kommune Konkrete eksempler på medborgerskab Perspektiver på medborgerskabet

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. oktober 2011 Hvem er Welfare Tech Region? Welfare Tech Region er erhvervslivets

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

patient Det skal være trygt at være Politik

patient Det skal være trygt at være Politik 12 pharma december 2015 Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Per Gudmann Det skal være trygt at være patient Mange parter spiller en rolle i at skabe tryghed i og tillid til sundhedsvæsnet, og samarbejdet mellem

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven 2011/1 LSF 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. Fremsat den 11. januar 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere