A projekt about creating communication between the different users of a park. 2200N. Copenhagen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "A projekt about creating communication between the different users of a park. 2200N. Copenhagen. 2002."

Karla Jørgensen
8 år siden
Visninger:

1 The Swamp A projekt about creating communication between the different users of a park. 2200N. Copenhagen Katalogue picture The Art in the nineties was characterised by an increased consciousness of public space and the social consequences it has when a city changes demographically with gentrification as a result. This is exactly where a paradox arises when one chooses to bring the Noerrebro park into focus. Demographic changes become the source of an argumentation for thorough structure alterations of the park, which will `solve the conflicts of the park but ignore and marginalise present user s needs and wishes. It is clear that the Noerrebro park contains a conflict. In one corner a little residence with a white paling has been build. This place is, in everyday talk called: `The Swamp. The conflict of the park is between the present users and those who do not want to be in the park because of these users! It is unfortunately legitimate to fear the politicians who wish to solve this conflict on behalf of certain peoples equal right to the public space adduced as `structure alteration. From a political perspective, this means that the public space is intended mainly for people with a specific lifestyle. 1

a result. This is exactly where a paradox arises when one chooses to bring the Noerrebro park into focus.

2 The notice board at the Swamp Art sometimes runs the risk of becoming a way to make things and places pleasant and sober. The project in the Noerrebro park is no exception. This dilemma is one of the reasons, why it has become complex to produce art in the public space. The art often changes the social characteristics of a place. It is with these ethical considerations in mind that I will try to include everybody through community dialogue. Instead of polarising the conflict, I will try to create communication between the different users of the park. I will do this by making a contemporary parasite on the little residence `The Swamp. The point of departure will be a socially weak group of people and will be designed as a notice board for the users to promote their wishes and needs for the future of the Noerrebro Park. The latest Swamp news The project that was very little physical ended with how users from The Swamp handed in an application together with a collection of signatures from people who supported their vision to the urban renewal office. A year later I got invited to an internal meeting at the Urban renewal office with agenda on how to implement The Swamp in the future common plans. It was decided that the alcoholics from The Swamp should continue to have their own space in the park. This should be secured by including the term as a condition for the future architectural contest. The history of the space, which was tolled by the alcoholic them self will furthermore be, used as referential material for the contest. The meeting ended up with a decision that the urban renewal office should begin a direct dialogue with the users of The Swamp. 2

It is with these ethical considerations in mind that I will try to include everybody through community dialogue.

3 The history of the Swamp - in danish SUMPEN - en historie fortalt af brugerne. Et mødested der har været her længere end de fleste beboere af kvarteret For omkring 30 år siden lå der er en rød barak der hvor Sumpen ligger i dag. Den røde barak fungerede som fritidshjem og legeplads. Ved siden af lå der ud mod Stefansgade små butikker, som med tiden husede forskellige forretninger, lige fra en slik butik til et spansk indrettet værtshus. Efter den røde barak opstod Sumpen som socialt opholdssted, og har efterhånden fungeret i mindst 25 år. I starten var der ingen indhegning, men en lille have som blev kaldt tulipanhaven. Denne have bestod af 3 sekskantede bede og flere store træer, der fyldte hele det område Sumpen har i dag, og helt ud ud forbi cykelstien til brandvejen. De 3 Bede blev senere reduceret til 2 bede, som blev slet vedligeholdt. Roserne blev aldrig klippet ned til efteråret, og de havde som regel lus. Ukrudt fik ligeledes lov til at leve vildt, end til der var nogen der fik den smarte ide at ligge hønsenet og flis, som kostede flere klør på de hunde der var i området. Halvtaget som står i Sumpen i dag eksisterede allerede i Tulipanhaven og fungerede ligeledes som perkulaer. Taget er blevet skiftet ud siden da, og der er kommet en lille tilbygning til. Det oprindelig tag fik dog lov til at rådne op, og regntæt var det bestemt ikke, så derfor blev der i en kortere periode lagt presenning på af brugerne selv. I 1998 blev der af kommunen lavet en cykel sti tværs gennem parken og Tulipanhaven, som i dagligt tale også blev kaldet sumpen. Dette havde som konsekvens at hækken langs brandvejen blev fjernet, og at Sumpen fik en åben side ud til en større offentlighed, der samtidigt var med til at mindskede hyggen i det grønne område. I 1999 fik Kommunen den ide, at spærre de gale inde bag den indhegning, som kendetegner Sumpen i dag. Denne afgrænsning har betydet en isolering og afskærmning mellem brugerne og de mennesker der før i tiden ligeledes brugte Tulipanhaven bl.a. til gennemgang. 3

Den røde barak fungerede som fritidshjem og legeplads.

4 Brugerne blev dog spurgt af Kommunen til ønsker for fremtiden og der blev sammen lavet nogle aftaler. Disse aftaler blev generelt slet efterkommet af Kommunen. Stakittet blev sat op af 5 langtidsledige, der lavede en brede mellem brædderne, der gør Sumpen til et fængsel eller abe bur i dag. Bedene blev fjernet og flere af træerne ligeledes fældet. Der blev aldrig leveret pileflet, eller for den sags skyld grus der skulle til for at dræne vandet. Det er specielt et problem når det regner, da hele Sumpen bliver til et stort mudderhul, som er umuligt at komme ud af hvis man eksempelvis er kørestolsbrugere. Ellers er jorden gold, da jorden er dårlig fra gamle byggerester, og svær at beplante. Der blev ligeledes sat et lille toilet op til brugerne, som er af meget ringe standard, og gør at de fleste stadig benytter busken. Generelt synes brugerne i dag at der mangler noget farve, elektricitet til lys og fliser under skuret. Brugerne har selv været med til at gøre stedet mere hjemligt, ved at ophænge malerier på indervæggen af halvtaget, samt anskaffet sig to gamle kabeltromler, som er blevet lagt ned til brug som borde. Livet i Sumpen Sumpen er åben for alle fredelige gæster, og dem der kommer her er ofte personer som bor i kvarteret, eller har en fortid herfra. Her kommer personer i alle aldre typisk fra 30 år og op efter. De personer der kommer her, har det fælles ønske, at kunne nyde alkohol i et socialt fællesskab. Her er plads til alle, lige fra dem der kommer for at læse avisen og få en fyraftens øl, til originaler som slet kan finde ro andre steder. Det er langt billigere og mere frit, at komme i Sumpen end at skulle gå på et værtshus. For penge er der jo ofte ikke for mange af på kontoen. Med tiden efter Københavns Kommune har solgt ud af deres lejligheder er en andel af brugerne ligeledes blevet hjemløse. Da sammenholdet stadig er stort, er det muligt for de fleste at finde en seng hos vennerne, men hvis du er på spanden og mangler et sted at bo, kan du lade dig skrive op ved Københavns Kommunes 7. Diktorat / 7.kontor. Du skal nok forvente en ventetid på ca måneder. I sumpen kommer der gæster hele året rundt. Om sommeren kommer de første gæster allerede fra ca. kl. 5 om morgenen. Om vinteren falder meget naturlig antallet af gæster, da det bliver for koldt. På et tidspunkt blev en olietønde taget i brug for at holde varmen, og gratis brænde var der rigelig af, da de udskiftede taget på blokken overfor, men der blev klaget over røgen, og det har siden hen ikke været muligt at få varmen, for dem hvor Sumpen er en nødvendighed om vinteren. Det er netop 4

Der blev aldrig leveret pileflet, eller for den sags skyld grus der skulle til for at dræne vandet.

5 vinteren at livet kan blive barsk, og det kan koste nogen livet. Når dette tragiske sker, bliver der altid samlet sammen til blomster af brugerne. Dette sker desværre for ofte. Alene i år er ca. 4 brugere af Sumpen gået bort af forskellige årsager. Nu er livet i Sumpen meget mere alsidigt, og om sommeren bliver der ofte grillet i fællesskab, spillet spil, diskuteret og hygget. Det er dette sociale fællesskab som udgør Sumpen, som gennem mange år har fået en stærk lokal tilknytning til dette lille hjørne af Nørrebroparken. Lasse Lau 5

4 brugere af Sumpen gået bort af forskellige årsager.

Relaterede dokumenter

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største