1992/1. marts. Apostrofitis. Af Erik Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1992/1. marts. Apostrofitis. Af Erik Hansen"

Transkript

1 1992/1. marts Apostrofitis Af Erik Hansen Har De lagt mærke til det? Apostrof-s er over os: Arne's Transport, Nørreport's Slagter & Viktualie, København 's nye Fiskerestaurant (alle eksemplerne fra KTAS's fagbog 1991). Med voldsom styrke vælter apostrof-s ind over vort skriftsprog. Vi ser det på skilte og i annoncer og reklamer: Bamse's Bodega (KTAS's fagbog), A. Flink 's Ef tf. (KTAS's fagbog), Audi's berømmede sikkerhedssystem (Politiken ), Kongevejen 's Anlægsgartneri (KTAS's fagbog). Britta 's Kostumer (Jydsk Telefons fagbog 1990/91), Vahle Hansen's Tømrer- og Snedker forretning ApS (Jydsk Telefons fagbog). Men også i almindeligt skriftsprog maser apostrof-s sig beslutsomt på:»dårlige resultater førte 6. august til, at Irma's administrerende direktør fratrådte sin stilling«(samvirke okt. 1991), overskriften til statsministerens trontale 1991, udsendt fra Statsministeriet:»Statsminister Poul Schl"uter's åbningsredegørelse i Folketinget«, Danmarks Radio meddeler i et brev at man mødes før optagelsen i TV Byens' forhal Ua, apostroffen står forkert, men meningen er tydelig nok), og skoleelever skriver raskvæk han 's og hende 's, den 's og det's. Vi skal ikke vente nogen hjælp fra naboerne, for apostrof-s'et står efterhånden lige så stærkt både i norsk, svensk og tysk!

2 Hvad en apostrof kan bruges til Hvad kan apostroffen bruges til ifølge Retskrivningsordbogen? Den bruges til at markere at en ordstamme og dens endelser ikke er knyttet så harmonisk sammen som i normale ord. Apostroffen står på det sted hvor der så at sige er et brud eller en dårlig forbindelse. Det kan være fordi ordstammen er et tal, et bogstav eller en forkortelse: 1840'erne, s'et, EF's medlemslande. Man kan også, men skal ikke, skrive apostrof foran en dansk endelse i fremmedord som ender på en stum konsonant eller c: succes'er, trikot 'en, franc 'en. Uden apostrofkan stavemåderne lægge op til forkerte udtaler: fileten, portieren, francen. Apostroffen kan også vise et brud eller en dårlig forbindelse inde i et ord: ska', hva' fa 'en, syn's du? Her er der faldet bogstaver ud. Endelig har Retskrivningsordbogen et ægte og korrekt apostrof-s, nemlig i ejefald (genitiv) af ord som ender på s, z eller x: Anders's kone, Schweiz's natur, en telefax 's pris. (Man kan også nøjes med apostrof alene: Anders', Schweiz', telefax'.) Desuden ved forkortelser uden forkortelsestegn: DSB's køreplan, edb 's fordele. Men ellers findes der ifølge Retskrivningsordbogen ikke apostrof-s i dansk. Man kan få grundigere besked om apostroffen i Retskrivningsordbogens 6 og 21. Uden støtte i Retskrivningsordbogen er der nogle der går videre i brugen af apostroffen til at markere grænser ved brud eller dårlig forbindelse. Man ser således tit apostrof brugt ved ejefald af institutionsnavne som består 2 af mange ord: Kontoret for Fundne Sager's lokaler, Ministeriet for Kulturelle Anliggender's bekendtgørelse. På den måde kan man sætte s'et»uden for parentes«og markere at det hører til hele navnet, ikke kun til det sidste ord. Men korrekt er det altså ikke. Det mest udbredte ukorrekte apostrof-s er imidlertid det der optræder som ejefaldsendelse i person og stednavne, sådan som man ser det i eksemplerne ovenfor. Navnets ukrænkelighed Hvad kan nu være grunden til at apostrof-s i løbet af de sidste 5-6 år er rykket så stærkt frem? Det skyldes nok engelsk påvirkning, for danskere kan i både indog udland se pågående skilte som Joe 's Bar, Sotheby 's og M cdonald's. I engelsk bruges apostrof-s dog ikke kun i navne, men også i andre ord i ental; og eksempler som en anden 's, landet 's indbyggere og drengen 's forældre er trods alt stadig ualmindelige i dansk. Derfor er engelsk ikke tilstrækkeligt som forklaring. Det hører sikkert også med at man har en meget fast forestilling om hvor meget der hører med til et navn: Navnet er Peter eller Lise, og i Peters lillebror og Lises ketsjer er det stadigvæk Peter og Lise der er navnene; s'et er noget som er klistret bagpå, ikke noget der hører med til ordet som i drengens og pigens. Et meget fint eksempel på dette er Tidens Højskole 's happy jazz kursus (annonce i Politiken ): Tidens er ikke et navn, derfor ingen apostrof; men Tidens Højskole er et navn, og så kommer apostroffen!

3 Vi modtager gerne CHECK's som betaling - mod forevisning af ID-kort eller Dankort med foto. Checkbeløbet må rundes op til nærmeste hundrede kroner. [ru [ 1< l DSB restauranter og kiosker Nogle af de apostrof-s'er der trænger sig frem i dansk, kan forklares som engelsk påvirkning. Det gælder dog næppe apostrof-s i check 's. Det er nemlig forkert i både engelsk og dansk. 3

4 Dette at endelsen ikke opfattes som en del af navnet, ses også tit på den rent grafiske form. Navnet kan være med store bogstaver, endelsen med lille: CARL PETERSENs BLOMSTER HANDEL (KTAS's fagbog), også med apostrof: JAKOB JENSEN 's Bådeværft (KTAS's fagbog); eller s'et kan ligefrem være hævet lidt, så navnet står tydeligt og alene: V NIELSENs Stenhuggeri (KTAS's fagbog). Apostrof-s markerer altså grænsen mellem navn og endelse; det er så at sige en sikring af navnets ukrænkelighed: Navn for sig og grammatik for sig. Apostrofltysteri Dansk Sprognævn kan imidlertid ikke anbefale den nye brug af apostrof-s, og den er da også indiskutabelt ukorrekt for så vidt som den er i modstrid med Retskrivningsordbogen. Man kan godt have en vis sympati for trangen til at markere navnes ukrænkelighed ved hjælp af apostroffen, og det er jo en videreførelse af grundreglen for apostroffen. Men da vi i forvejen har korrekte regler for anvendelse af apostrof-s til andre formål, får vi et meget stort sæt krydsende regler, og det vil nok give megen forvirring på området. Faktisk kan vi se det allerede nu. Der optræder efterhånden sære apostrofs'er som ikke har med navne eller med ejefaldsendelser at gøre: En slagter i Roskilde udstiller nogle tynde snackpølser og skriver på skiltet: Spise 's kolde; et edb-firma trykker en bestillingsblanket og forsyner den med opfordringen Fax'es til (Politiken ). Et københavnsk herreekviperingsfirma som på en humoristisk selvironisk måde lægger vægt på at være meget britisk, meddeler i sine annoncer at man har fordelagtige tilbud på cottoncoat 's, housecoat 's og trenchcoat 's (Politiken ), med et engelsk flertals-s, som i engelsk absolut ikke skal have apostrof. Genboen på Strøget er en restaurant med navnet Meal's; det er engelsk og skal betyde 'måltider', men apostroffen er altså galt engelsk. Også Alt i Ride, Væddeløb's og Sygebeslag (KTAS's fagbog) og Ordbog's-redaktionen (Politiken ) har vi fundet. Helt mystisk er en kuvert med påtrykt LYNGBY' UDDANNELSES CENTER, på samme måde i firmastemplet. Det kan se ud som om det danske folk er ved at blive grebet af et apostrofhysteri! Dansk Sprognævn advarer mod den ukorrekte brug af apostrof-s og opfordrer alle skrivende til besindelse. Sandsynligvis forgæves. Erik Hansen (f. 1931) er professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn.

5 RETSKRIVNINGS HISTORIE Moderne Retskrivning i 100 Aar Af Henrik Galberg Jacobsen I Februar 1992 kunde moderne dansk Retskrivning fejre sit 100-Aars Jubilæum. Den udsendte Kirke- og Undervisningsministeriet den Bekendtgørelse om Retskrivningen, der endnu i Dag er det principielle Grundlag for dansk Retskrivning Bekendtgørelsen Den lange og kringlede Forhistorie til 1892-Bekendtgørelsen kommer jeg ikke ind paa her. Hovedlinierne i den kan man følge i Allan Karkers Artikel»De historiske principper i dansk retskrivning«(nyt fra Sprognævnet 1990/2, S. 4-9) og i min Artikel»Retskrivningsdebat«(1985/3, S. 1-4). Den umiddelbare Forhistorie begynder i 1885 med, at Kirke- og Undervisningsminister Jacob Scavenius nedsætter en Retskrivningskommission. Og i 1888 bliver der som et Forvarsel om de Retskrivningsregler, man planlagde, udsendt en detailleret»meddelelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet angaaende fremtidige Retskrivningsregler«( ). I 1889 kommer der en egentlig Bekendtgørelse med de Retskrivningsregler, som Ministeriet vilde have»fastslaaede til Brug og nøje Ef terlevelse«i offentlige Skoler og Seminarier og i private Skoler med Eksamensret ( ). Og i 1892 udsendte Ministeriet saa den endelige Bekendtgørelse om Retskrivningen - 9 tætskrevne Sider i Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1892 (S ). Den svarede i Hovedtrækkene til Bekendtgørelsen fra 1889, men maatte dog paa enkelte Punkter foretage et Tilbagetog. Den fastslog bl. a., at Tallet 16 skulde staves seksten! I 1889-Reglerne havde man nemlig indført Stavemaaden sejsten, men den vakte en saadan Opstandelse, at den altsaa maatte trækkes tilbage 3 Aar efter. Man havde ligeledes i 1889 forsøgt sig med Formerne Dej og sej, uden stumt g til sidst. Men i 1892 bleve Formerne med g, Dejg og sejg, genindførte ved Siden af de to mere lydrette Former - endog med en Markering, der viste, at Formerne med de stumme g'er vare dem, som Ministeriet foretrak. (Først med Retskrivningsordbogen af 1955 bleve de stumme g'er i dej, fej og sej endeligt fjernede fra officiel dansk Retskrivning). I øvrigt gav Retskrivningsbekendtgørelsen Regler for bl. a. store og smaa Bogstaver, for Orddeling ved Linieskifte, for Særskrivning og Sammenskrivning (f. Eks. bag paa Vognen, men sidde bagpaa), for Brugen af e over for æ (f. Eks. Bjerg/Bjærg), for Brugen af i over for j (f. Eks. Smedie/Smedje), for Stavning af Fremmedord. 5

6 Stavning af Fremmedord Hvad angaar Stavningen af Fremmedord, er det stadig Principperne fra dengang, der gælde. Hovedreglen lød:»fremmede Ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og i Udtalen have tabt de fremmede Lyde, skrives efter Sprogets almindelige Regler«. - Eller med andre Ord:»Fremmedord, der ere blevne almindelige i Dansk, og som udtales paa Dansk, skulle ogsaa skrives paa Dansk«. Det er dette Fordanskningsprincip, der allerede for 100 Aar siden bevirkede, at man skrev f. Eks. Kaptajn, Kontor, Løjtnant, nervøs, Ur (mod tidligere Capitain, Contor, Lieutenant, nerveus, Uhr). Det er samme Princip, som førte til, at Dræsine i 1923 blev indført ved Siden af Draisine, at miljø i 1955 blev tilladt ved Siden af milieu, og atføljeton samme Aar afløste feuilleton - og at majonæse i 1986 blev valgfri Form ved Siden af mayonnaise. Fra moderne Retskrivning til moderne retskrivning Artiklen har indtil nu været skrevet med»moderne retskrivning«, forstået som den retskrivning der blev fastlagt i bekendtgørelsen fra (Hvor langt var De kommet før De lagde mærke til det?). Det er stadig 1892-bekendtgørelsen der er grundlaget for officiel dansk retskrivning. Når retskrivningen i dag ikke desto mindre ser noget anderledes ud end den gjorde i 1892, skyldes det at der i løbet af de sidste 100 år er sket forskellige reguleringer i retskrivning~n. Allerede i år 1900 kom der en ganske 6 kort bekendtgørelse om retskrivningen ( ). Den drejede sig om brugen af udsagnsordenes flertalsformer, og med den blev det omsider tilladt at skrive fx vi blev i stedet for vi bleve, de skreg i stedet for de skrege, Fuglene er fløjne i stedet for Fuglene erefløjne. Godt et år senere ( ) blev i en ny kort bekendtgørelse også kravet om flertals bøjning af datids tillægsform ophævet, så at man nu kunne skrive fx Fuglene er fløjet i stedet for Fuglene er fløjne. Den næste - og mest iøjnefaldende ændring af retskrivningen var Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948 (22.3.). Med den blev de store begyndelsesbogstaver i navneordene afskaffet, bolle-å blev indført i stedet for aa, og datidsformerne kunde, skulde og vilde blev erstattet af former uden stumt d: kunne, skulle og ville. Retskrivningsreformen er nærmere omtalt i Arne Hamburgers artikel»for 40 år siden«(nyt fra Sprognævnet 1988/1, s ). Og fra 1948 har moderne dansk retskrivning så lignet sig selv. De ændringer der siden er sket, har ikke været principielle eller systematiske, men har kun vedrørt skrivemåder af enkeltord. Disse ændringer er ikke kommet ind i sproget via bekendtgørelser, men via de reviderede udgaver af den officielle retskrivningsordbog der blev udsendt i 1955 og i Det drejer sig om ændringer som de følgende: een > en, re!crutere> rekruttere, vædske > væske, tidt/tit> tit (1955); bolsje> bolche/bolsje, lådden > lodden, saksofon > saxofon, viis > vis, yoghurt> jogurt/yoghurt (1986).

7 1998-bekendtgørelsen? Som det kan ses af eksemplerne ovenfor, indføres der undertiden officielle stavemåder (fx bolche og saxofon) som ikke passer med fordanskningsprincippet fra Det kunne se ud som om der er et princip der - i hvert fald nogle gange - kan overtrumfe principperne fra Og det er der da også, nemlig princippet om hensynet til den faktiske sprogbrug: Stavemåder der er almindeligt brugte - af gode og sikre sprogbrugere, vel at mærke anerkendes som officielle stavemåder. Det er dette sprogbrugsprincip der ligger bag de allerfleste ændringer i de forskellige udgaver af den officielle retskrivningsordbog, fx i og udgaven. Men det er samtidig et princip der ikke er nævnt udtrykkeligt i hverken 1892-bekendtgørelsen eller i de senere bekendtgørelser fra 1900, 1902 og Det er ikke så underligt at det mangler i 1892-bekendtgørelsen, for den retskrivning der blev fastslået med bekendtgørelsen var på adskillige punkter i uoverensstemmelse med retskrivningen hos mange gode og sikre (om end sprogligt konservative) sprogbrugere. Men det er ikke desto mindre uheldigt at et så vigtigt retskrivningsprincip - måske det vigtigste for dansk i dag - ikke står i de dokumenter der stadig udgør det principielle grundlag for den danske retskrivning. Også på andre punkter er bekendtgørelsen fra 1892 noget utidssvarende, fx er principperne for stavning af fremmedord først og fremmest formuleret med henblik på fremmedord fra fransk, græsk og latin, og ikke med tanke på den kraftige påvirk- ning fra engelsk der først senere viste sig at blive tilfældet. Alt i alt må det nok erkendes at der i dag er et behov for en ajourføring af retskrivningsbekendtgørelsen. Anledningen til denne artikel var 100-året for retskrivningsbekendtgørelsen fra Om 6 år fylder Hartvig Frischs retskrivningsreform 50 år. Allerede nu kan vi passende begynde at overveje om ikke retskrivningsjubilæet i 1998 bør markeres, ikke med en ny retskrivning, men med udsendelsen af en revideret og ajourført udgave af principgrundlaget for moderne dansk retskrivning. Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. 7

8 NAVNE Nye stater og områder Den seneste tids politiske omvæltninger, først og fremmest opløsningen af Sovjetunionen i en række selvstændige stater, har også givet anledning til nogle sproglige problemer i dansk. Hvad skal man kalde de nye stater og områder der nu pludselig er kommet i søgelyset? Og hvad hedder indbyggerne i dem? Disse spørgsmål blev drøftet på et møde i Dansk Sprognævns arbejdsudvalg i slutningen af januar 1992, og i begyndelsen af februar udsendte nævnet i en pressemeddelelse nedenstående liste med Sprognævnets anbefalinger. At Sprognævnet i listen anbefaler bestemte former, udelukker ikke at også andre former må accepteres. Det gælder fx de traditionelle betegnelser Kirgisien og Moldavien, der stadig forekommer ved siden af dem som Sprognævnet anbefaler, Kirgisistan og Moldova. Udtale er kun angivet hvor der synes at være tvivl. DEN TIDLIGERE SOVJETUNION Armenien armenier armensk Aserbajdsjan [trykket ligger på stavelsen -dsjan] aserbajdsjaner [trykket på -dsjan-] aserbajdsjansk [trykket på -dsjansk] Estland ester el. estlænder estisk Georgien georgier georgisk Hviderusland hviderusser hviderussisk Kasakhstan [trykket på -stan] kasakher [trykket på -sakh-] kasakhisk [trykket på -sakh-] Kirgisistan [trykket på -gi-] kirgiser [trykket på -gi-] kirgisisk [trykket på -gi-] Letland' lette lettisk el. letlandsk Litauen litauer litauisk 8

9 Moldova [trykket på -do-] moldover [trykket på -do-] moldovisk [trykket på -do-] Rusland russer russisk SNG Forkortelse af russisk Sodrusjestvo Nesavisimykh Gosudarstv. Som dansk betegnelse anbefaler Dansk Sprognævn Fællesskabet af Uafhængige Stater, med den evt. kortform Stats fællesskabet. (Russisk sodrusjestvo betyder 'fællesskab'). Tadsjikistan [trykket på -dsji-] tadsjiker [trykket på -dsji-] tadsjikisk [trykket på -dsji-] Turkmenistan [trykket på -me-] turkmener [trykket på -me-] turkmensk [trykket på -mensk] Ukraine [ukra-ine, med trykket på -i-; udtalen )>ukrejne«har også en vis udbredelse, men Sprognævnet anbefaler altså ukra-ine] ukrainer [ukra-iner] ukrainsk [ukra-insk] JUGOSLAVIEN Bosnien bosnier bosnisk Hercegovina [trykket på -vi-] hercegoviner [trykket på -vi-] hercegovinsk [trykket på -vi-] Kroatien kroat el. kroater kroatisk Makedonien makedoner el. makedonier makedonsk el. makedonisk Serbien serber serbisk Slovenien slovener slovensk Usbekistan [trykket på -be-] usbeker [trykket på -be-] usbekisk [trykket på -be-] 9

10 HISTORIEN OMETORD Stamina Af Pia Jarvad Sprognævnet er ved flere lejligheder blevet spurgt om ordet stamina, hvad det kommer af, hvad det betyder, og hvor almindeligt det er. Ordet stamina betyder 'evne til at udholde træthed, sygdom eller afsavn', 'legemlig styrke', 'modstandskraft', 'udholdenhed'. Ordet kommer oprindelig fra latin, hvor det er flertal af ordet stamen. Noget tyder på at det er et ord der er blevet kendt i dansk via engelsk, hvor det har været brugt i denne betydning siden første halvdel af 1700-tallet. Det er ikke mange steder ordet kan slås op. Det er ikke med i danske fremmedordbøger, i Ordbog over det Danske Sprog eller i Nudansk Ordbog. I en engelsk-dansk ordbog (B. Kjærulff Nielsen: Engelsk-Dansk Ordbog, 1991) er det engelske ord stamina ikke oversat til dansk stamina, men derimod oversat med 'modstandskraft, udholdenhed'; det samme sker i Jens Axelsens mindre engelsk-danske ordbog (Engelsk-dansk Ordbog, 1988). Redaktørerne har altså ikke anset stamina for et dansk ord. Vi har kun fundet det i en norsk fremmedordbog (Bjarne Berulfsen og Dag Gundersen: Fremmedordbok, 1974) hvor betydningen er angivet som 'utholdenhet'. 10 Ordet er, som det fremgår ovenfor, ikke særlig almindeligt hverken i skrift eller i tale. Men det er dog vores indtryk at ordet er på vej til at blive mere almindeligt end hvad der fremgår af ordbøgerne, og man må håbe at det snart finder sin plads i fremmedordbøgerne. Vi har således enkelte eksempler på det i vores samling af udklip fra aviser, bøger og blade, fx: Ben Gurions utrolige fysiske stamina ganske urokket af forudgående anstrengende officielle besøg i Sverige, Norge, Island og Finland. (Berlingske Tidende ). Bokserens kamp med sig selv, de ekstreme fysiske krav.. det element af karakterstyrke, af stamina, der holder det hele i balance og på ret kurs. (Weekendavisen ). Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

11 FORKORTELSER Minutter, timer og sekunder Hvordan forkorter man ordet minut? Slår man op i Retskrivningsordbogen (1986), får man at vide at det forkortes min., altså med forkortelsespunktum. Men slår man op i Sprognævnets forkorteisesbog (Jørgen Eriksen og Arne Hamburger: Forkortelser i hverdagen, 1988), får man at vide at det forkortes min, altså uden punktum. Hvem har ret, Retskrivningsordbogen, som jo er nationens primære staveautoritet, eller forkortelsesbogen, som jo immerhen er den nyeste af de to bøger? Det spørgsmål er der flere der har stillet os. Her kommer et svar og en nærmere forklanng. To forkortelsessystemer Det er naturligvis uheldigt og uhensigtsmæssigt at Retskrivningsordbogen og Sprognævnets forkortelsesbog forkorter minut på hver sin måde. Uoverensstemmelsen bunder i at vi i dansk har to forkortelsessystemer, nemlig det traditionelle danske og det internationale. De to systemer fungerer normalt fint ved siden af hinanden, men en gang imellem - som her ved min./min - kommer de i konflikt med hinanden. I det traditionelle danske forkortelsessystem sætter man normalt forkortelsespunktum i forkortelser der består af små bogstaver: ca., kr., hr., OSV., stk., ma. (mandag) osy. I det internationale system er det derimod reglen at forkortel- serne aldrig har forkortelsespunktum: m, kg, A (ampere) osv. De to systemer er kortfattet, og med hovedvægten på det danske system, behandlet i 42 (»Punktum som forkortelsestegn«) i Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen. Det internationale system er udførligere beskrevet i en Dansk Standard og den tilsvarende Internationale Standard (DS/ISO 1000, 1. udg., 1983). Systemet omfatter de såkaldte SI -enheder og visse andre måleenheder og deres forkortelser (der i øvrigt i den nævnte standard omtales som symboler). Flest måleenheder uden punktum De internationale forkortelser og de danske forkortelser falder i de allerfleste tilfælde sammen, og det vil sige at de fleste danske måleenheder skrives uden punktum når de forkortes. Som eksempler på sådanne forkortelser nævner Retskrivningsordbogen ( 42.1, s. 574) følgende: cm, m, m 2, km, g, kg, dl, l, khz, db, V, A, W I den slags tilfælde, som altså er de allerfleste, er der ingen problemer. Men i ganske enkelte tilfælde er der ved siden af den internationale forkortelse en hævdvunden dansk, som ikke uden videre har kunnet opgives til fordel for den tilsvarende internationale. Det gælder først og fremmest ved tids enhederne time og sekund. De forkortes på dansk traditionelt som t. og sek., altså med det sædvanlige danske forkortelsespunktum. I det internatio- 11

12 nale system forkortes de It (= hora, der er latin og betyder 'time') og s, begge uden punktum. Specielt forkortelsen h virker fremmedartet på mange danske sprogbrugere, og det er utvivlsomt grunden til at t. stadig står stærkt som forkortelsen for time i almindelige tekster, således i avisartikler om hastigheder på veje, i opgørelser over timetal på arbejdssedler og lign. Man kunne naturligvis overveje at ændre t. til t - for i det mindste at få en udvendig lighed med de fleste andre forkortelser for måleenheder. Men det ville betyde et sammenfald med forkortelsen for ton, der jo netop skrives t uden punktum (både på dansk og i det internationale system). Forkortelsens for sekund ville i og for sig være brugbar på dansk, men her har sek. altså også holdt sig, måske støttet af at den anden tidsenhed time også blev forkortet på en måde der lå uden for det internationale system. To sæt forkortelser for tidsenheder På tilsvarende måde som ved t.lh og sek.ls må forkortelsen min. for minut opfattes som den traditionelle danske forkortelse svarende til den internationale min uden punktum. For tidsenhedernes vedkommende må man altså regne med to sæt forkortelser, et traditionelt dansk og et internationalt: enhed traditionel dansk international forkortelse forkortelse Begge sæt kan bruges i danske tekster. De tre internationale forkortelser hører først og fremmest hjemme i mere faglige sammenhænge, bl.a. i naturvidenskabelige afhandlinger, artikler og rapporter og i forbindelse med andre forkortelser fra SI-systemet, mens de tre danske forkortelser især bruges i ikke-tekniske og almene tekster. Det er som nævnt uheldigt at Retskrivningsordbogen og forkortelsesbogen har valgt hver sin forkortelse for minut. Forkortelsesbogen har utvivlsomt i højere grad end Retskrivningsordbogen følt sig forpligtet over for det internationale forkortelsessystem, og' det har så haft den uheldige konsekvens at den traditionelle danske forkortelse min. forsvandt ud af forkortelsesbogen. Den står imidlertid stadig i Retskrivningsordbogen. Og så længe den står der, er den korrekt. At den internationale forkortelse min ikke står i Retskrivningsordbogen, kan på den anden side ikke tages til indtægt for at den ikke kan bruges. Retskrivningsordbogen har været meget tilbageholdende med forkortelser, og det betyder at en del anerkendte, men mere faglige, forkortelser ikke står i den, men kun i forkortelsesbogen (og i den Danske Standard). Det gælder bl.a. Pa (pascal, tryk, spænding), C (coulomb, elektrisk ladning) og Ix (lux, belysningsstyrke). HG] sekund sek. minut min. min time t. h 12

13 SPØRGSMÅL OG SVAR Catalansk, catalonsk eller catalonisk? Spørgsmål (fra en EF-oversætter): I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse tekster er dette dog uhensigtsmæssigt, især når der er tale om mindretalssprog og -kulturer. Vi benytter derfor i mange tekster Catalonien i stedet for Catalufia samt navneordet catalonier og tillægsordet catalansk Uf. Retskrivningsordbogen). Dette giver dog anledning til problemer da danske opslagsværker i flæng benytter andre former. Det hedder tilsyneladende altid De Catalonske Bjerge, mens indbyggerne både betegnes cataloniere og catalanere, og selv tillægsordet catalonisk har sneget sig ind. Den geografiske betegnelse kunne få en til at tro at der, hvad tillægsordet angår, skelnes mellem sprog (catalansk) og andet (catalonsk, catalonisk). En sådan skelnen fremgår ikke af Retskrivningsordbogen, men folk bruger spontant de andre former. Hvad mener Sprognævnet? Svar: Af de forskellige muligheder for afledninger til navnet Catalonien kan Sprognævnet først og fremmest sige god for catalonier, catalonsk og catalansk. Catalonier bruges om en indbygger i Catalonien. Catalonsk bruges om fx geografiske og historiske forhold, men ikke om det sprog der tales i Catalonien. Og catalansk bruges om både geografiske og historiske forhold mv. og om sproget. De har i øvrigt ret i at der i en del opslagsværker mv. skelnes mellem formerne catalansk og catalonsk (og sjældnere catalonisk), hvor catalansk bruges om det sprog der tales i Catalonien, mens catalonsk (og catalonisk) bruges som tillægsord i forbindelse med forhold der ikke vedrører sproget, fx geografiske og politiske forhold. Denne skelnen har imidlertid ikke fået indflydelse på oplysningerne i Retskrivningsordbogen (1986). Ordbogen nævner kun tillægsordsformen catalansk, der således kan betyde (1) 'det sprog der tales i Catalonien (og hvad der vedrører det catalanske sprog)', og (2) 'hvad der vedrører Catalonien og cataloniere' (fx den catalanske selvstændighedsbevægelse, de catalanske sletter). I svensk har man ligesom i Retskrivningsordbogen (ifølge Svenska Akademiens ordlista over svenska språket) kun formen med -ansk: katalansk (tillægsord: 'hvad der vedrører Catalonien og cataloniere, inklusive sproget'), katalanska (navneord: 'sproget der tales i Catalonien'). I norsk har man derimod (ifølge Tanums store rettskrivningsordbok) den ovennævnte skelnen mellem katalansk (navneord: 'sproget der tales i Catalonien'; tillægsord: 'hvad der vedrører det catalanske sprog') og catalonsk _eller katalonsk (tillægsord: 'hvad der vedrører Catalonien og catalonierne, eksklusive sproget'). Tillægsordsformen catalonsk er som nævnt ikke med i Retskrivningsordbog- 13

14 en, men bruges ikke desto mindre i en række udbredte opslagsværker. Det er derudover en form man uden videre kan danne til navnet Catalonien og den tilhørende indbyggerbetegnelse catalonier, der også er med i Retskrivningsordbogen. På denne baggrund må det være rimeligt at give valgfrihed mellem catalansk og catalonsk i betydningen 'hvad der gælder Catalonien og cataloniere, eksklusive sproget' (fx de catalanskelcatalonske sletteområder, De Catalanske! Catalonske Bjerge Uf. nedenfor), den catalanskelcatalonske Ji"ihedsbevægelse). Tillægsordet catalonisk forekommer i Sprognævnets egen ordsamling først og fremmest i forbindelsen De Cataloniske Bjerge og må formentlig, bortset fra i denne forbindelse, kunne lades ude af betragtning. Sproget der tales i Catalonien betegnes fortsat udelukkende catalansk. Sidstnævnte form bruges også som den eneste i betydningen 'hvad der vedrører det catalanske sprog', fx de catalans/æ verber. Indbyggerbetegnelsen catalaner optræder i nogle (især ældre) ordbøger side om side med catalonier. Den førstnævnte svarer til fx svensk katalan, engelsk Catalan og tysk Catalan. Vi finder det dog rimeligst at man på dansk bruger formen catalonier Uf.Retskrivningsordbogen) da catalanel' så vidt vi kan skønne ikke længere bruges nævneværdigt. Dette svarer til norsk, der ligeledes kun har formen catalonier/katalonier. JS 14 Blå mandag Spørgsmål: I en DSB-annonce har jeg set følgende:»hvis De skal med toget i morgen, bliver risikoen for blå mandag mindre, hvis De stiller vækkeuret efter de nye togtider«. Kan man bruge blå mandag på den måde? I Nudansk Ordbog forklares det som 'fridag man selv har taget sig'. Men hvis man har taget sig en fridag, er der jo ikke noget tog man skal nå. Svar: Betydningsforklaringen til blå mandag i Nudansk Ordbog er lige lovlig snæver. Det er rigtigt at ordet kan betyde 'fridag som man selv har taget sig'. Men det bør føjes til at der normalt er tale om en fridag som skyldes at man har været ude at bumle dagen før, dvs. en fridag som hænger sammen med at man har tømmermænd eller andre efterveer efter en fest eller lign. Det er ligeledes vores indtryk at udtrykket blå mandag kan bruges om en dag - vel især en mandag - hvor man faktisk er mødt på arbejde, men hvor man på grund af udskejelser aftenen før er halvsløj, uoplagt og uproduktiv. Herfra er der ikke særlig langt til den ret løse brug af udtrykket i DSB-annoncen. Der betegner blå mandag nærmest en mislykket eller mindre vellykket dag i al almindelighed, fx en dag hvor man kommer for sent på arbejde og kommer skævt i gang med dagens opgaver. Det kan muligvis også have spillet ind at mandag i andre forbindelser kan bruges om noget negativt eller dårligt, fx i ord som mandagsbil og mandagsprodukt, der jo kan bruges til at betegne særlig uheldige eller fejlfyldte eksemplarer.

15 Vi kan i øvrigt nævne at vi i vores samling af citater fra aviser mv. fra de seneste år har et eksempel på forbindelsen blå torsdag brugt om en torsdag med særlig dårlige tv-programmer:»blå torsdag. Skal torsdag i fremtiden være den»blå«dag?«(politiken 1968). I de senere år har blå mandag også kunnet bruges om»mandagen efter konfirmationen hvor konfirmanderne har fri fra skole og sammen tager på indkøbstur, i Tivoli el. lign.«(politikens Slangordbog, 2. udg., 1986). Det danske udtryk blå mandag er lånt fra det tyske blauer Montag. Det er muligvis oprindelig blevet brugt om mandagen i den stille uge (ugen før påske), da kirkerne var smykket med blåt. HG] Plak Spørgsmål: Hvad hedder plak i flertal? I Retskrivningsordbogen er der ikke anført nogen flertalsform overhovedet. Sprognævnet har tidligere i telefon sagt at ordet bør skrives plakker i flertal. Men i vores»fagverden«geg er lægesekretær) udtaler vi det i flertal med s. Vi har før ordet kom i Retskrivningsordbogen skrevet plaques. Kan man ikke forsvare at skrive plaks i flertal? Svar: Det plak som er med i Retskrivningsordbogen, er det plak som tandlæger bruger om bakteriebelægning på tænderne, og som i de senere år er blevet et relativt velkendt ord, også uden for tandlægekredse. Når dette ord i Retskrivningsordbogen ikke har fået nogen oplysning om flertalsformen, skyldes det at det så vidt vi har kunnet se, (næsten) ikke bruges i flertal. Vi er nu blevet opmærksomme på at ordet også bruges om andet end belægning på tænderne, nemlig om en 'skive, plet, begrænset forhøjning i huden' (Zetterberg & Lindskog: Medicinsk Ordbog A-Z (1986)), vel svarende til forklaringen på plaque i Klinisk Ordbog (14. udg., 1991):»..»plet«, bruges i dermatologien om pletformede elementer i eksantemer«. Brugt på denne måde er det mere nærliggende at der er behov for en flertalsform. Problemet er så hvordan en sådan flertalsform skal være. Vi har tidligere svaret at vi vil foretrække flertalsformen plakker, og den vil vi stadig foretrække. Det er en regelmæssig dansk flertalsdannelse, og den svarer til den der fremgår af Vinterberg & Bodelsen: Dansk-Engelsk Ordbog (siden 1956), hvor det om ordet plaque oplyses at det i flertal får tilføjet endelsen -r. Hvis det på den anden side er sådan at de fagfolk der bruger ordet, faktisk siger»plaks«i flertal, så kan man ikke kategorisk afvise skrivemåden med -s: plaks. Og for nu at forvirre billedet yderligere, så kan man vel heller ikke se bort fra muligheden af simpelthen at bruge samme form i flertal som i ental, altså plak. Det svarer til at Retskrivningsordbogen ved ordet job har flertalsformen job og ved ordet check har flertalsformerne check og checks. - Men som nævnt er det altså flertalsformen på -er vi vil foretrække: plakker. HG] 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1992/1. marts Apostrofitis... Moderne Retskrivning i 100 Aar Nye stater og områder Stamina l Minutter, timer og sekunder Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer juni Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto U signerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN: Tryk: Bianco Luno AIS, København

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.10.2014 C(2014) 7594 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 22.10.2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2011) 5500 endelig, hvad angår titlen og listen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008 2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162

Læs mere

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T. Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T T T BG Bulgarien T

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) L 118/18 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/704 af 8. maj 2018 om overensstemmelsen af enhedsraterne for afgiftszoner med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 i

Læs mere

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer? 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

15410/17 SDM/cg DGC 1A

15410/17 SDM/cg DGC 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. maj 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0319 (NLE) 15410/17 COLAC 144 WTO 329 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Tredje tillægsprotokol

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

På Dansk Sprognævns vegne

På Dansk Sprognævns vegne NR. 12 MAJ 1974 På Dansk Sprognævns vegne Om Sprognævnets oplysnings- og rådgivningsarbejde siger Kulturministeriets bekendtgørelse at nævnet»på videnskabeligt grundlag«skal give»myndighederne og offentligheden

Læs mere

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt H. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt H. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver 2 Opgavesæt H FVU-Matematik Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. august - 31. december 2011 Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver Prøvetiden er 2 timer Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver.

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Danskhjælpen Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Adjektiver (At Risk) 2 Present Continuous (What s

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand StilladsInformation nr. 73 - oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

EUROVISION KORTSPILLET

EUROVISION KORTSPILLET EUROVISION KORTSPILLET Eurovision-kortspillet består af 7 kort et for hvert land i årets Internationale Melodi Grand Prix. På hvert kort står en række kategorier. Det gælder hele tiden om at vælge den

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Problem 1: Trykbevidsthed

Problem 1: Trykbevidsthed Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA?

AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes evne til at finde ud af, hvilken rolle ordet at spiller i sætningen. Brug af grammatisk komma. - Sætninger med at i

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev 28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.

Læs mere

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt G. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt G. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver 2 Opgavesæt G FVU-Matematik Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. august - 31. december 2011 Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver Prøvetiden er 2 timer Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere