Handlingsplan for øget gennemførelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 1

2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vestfyns Handelsskole Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) 2

3 Indledning Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium har gennem mange år haft en god gennemførelsesprocent og derved også lave frafaldsprocenter. Desværre var der i 2012 et frafald på 26%, hvilket har været en af grundene til, at vi har oplevet en hvis opmærksomhed fra vores omverden. Pr og frem til udgangen af 2015 er vi med i et projekt hos Fastholdelses task forcen og er blevet modelskole for arbejdet med fastholdelse. Dette forhold gør selvfølgelig, at vores handlingsplan kommer til at bære præg af dette samarbejde. Vi har siden udgangen af 2013 været i gang med at planlægge og gøre os klar til at påbegynde arbejdet med dels helhedsorienteret undervisning og motivationspædagogik i skoleåret Samarbejdet ligger i nogle forholdsvis faste rammer, hvorfor det er disse rammer der vil være hovedparten af den fremadrettede del af denne handlingsplan. Erfaringerne fra skoleåret vil så kun være en del af arbejdet med det kommende skoleår i den forbindelse, at det kan sidekøres med eller medindgå i projektet som modelskole. 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 12,1 26, , Hovedforløb under ét 9,1 3, Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 Det merkantile grundforløb. Som tabellen tydeliggør, har Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasiums eud afdeling, det merkantile grundforløb ikke opfyldt målet for skoleåret Vi har halveret frafaldprocenten i forhold til 2012, hvor det var grusomt højt og er tilbage i den gamle gænge med procenter omkring 10%. Måltallet for både 2013 og 2014 har været noget ambitiøse og skal ses i lyset af, at vi har stået i en lidt ydmygende situation i forhold til det store frafald i 2012 og har vidst, at der skulle gøres noget drastisk. Vi kender sådan set allerede tallet for 2014, idet de første 6 måneder af skoleåret 2013/14 er gået, den eneste usikkerhed ligger i, at de elever, der er gået ud hos os, stadig kan nå at finde en anden EUD uddannelse og derved gøre resultatet bedre og det vil jo kun være godt. Således er 11% frafald ikke kun et måltal, men et optalt tal fra vore egne klasselister. De 10% i 2015 svarer til den målsætning, der ligger i målsætningen for modelskolesamarbejdet i Fastholdelses task forcen. 3

4 Hovedforløbet, sundhedsservicesekretær Vi udbyder i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole (SDE) hovedforløbet sundhedsservicesekretær. Vi er udbydende skole mens Syddansk Erhvervsskole underviser eleverne. Vi underviser eleverne i tilfælde af, at de kommer fra vores område (Vestfyn), men dette har ikke været tilfældet de seneste skoleår. Frafaldet i 2013 var 0, så meget mere er det ikke at sige om det. Når vi har skrevet 3% fremadrettet, skyldes det, at 3% svarer til 1 elev, så vi er ubeskedne nok til at vi fortsat kan fastholde hovedforløbseleverne. Vi har udbuddet og i praksis gennemfører SDE hele forløbet, idet der de seneste år ikke har været elever fra vores område, der har ønsket at blive sundhedsservicesekretær. Derfor er det i praksis SDE, der understøtter alt, hvad der har med undervisning og pædagogik at gøre, mens vi tager os af administrationen. Sundhedsservicesekretær indgår derfor i SDE s handlingsplan og vil ikke blive behandlet yderligere i denne handlingsplan, blot konstatere, at frafaldet i nærværende periode var 0 elever. Med adgangsbegrænsningen for sundhedsservicesekretæruddannelsen på 33 elever, er dette hvert år målet for tilgang, men hver elev bliver nøje målt og vejet for at sikre den høje gennemførelsesprocent og enkelte falder fra i sidste øjeblik, eller vælger andre uddannelser. Eleverne til dette hovedforløb bliver som sagt nøje udvalgt og det er primært denne forhåndsvisitering, der er skyld i det flotte frafaldstal. Dette hovedforløb er skolebaseret, hvor eleverne er meget i forlagt undervisning. I forhold til at få arbejde efter endt hovedforløb, ligger SDE og vores hovedforløb lidt over landsgennemsnittet. Ca. 2/3 af eleverne kommer i arbejde efter hovedforløbet hvor det kun er ca 40% på landsplan (Beskæftigelsesstatistik 2011) Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Udviklingen i tilgang ser i tabel 1.3 ud til at have en voldsom nedadgående kurve, det er dog ikke nødvendigvis tilfældet når tallene kommer fra Uni-C senere på året. Tilgangen til grundforløbet er optalt på lister fra Easy hvor tilmeldingsdatoen har været søgefaktor. Tallene fra Uni-C har tidligere været meget højere end dette tal, hvorfor dette nok også gør sig gældende for indeværende skoleår. Det er en anelse uigennemskueligt hvorfor det sker. I skoleåret startede to hg1 klasser og 1 hgv klasse svarende til 70 elever plus elever, der har været tilmeldt tidligere og som derfor ikke er med i tilgangen for denne periode.. 4

5 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2.1 Det merkantile grundforløb. Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium har en udfordring med at fastholde elever, der starter på det merkantile grundforløb. Vi vil gerne, at så mange elever som muligt fuldfører en uddannelse hos os og at de kommer videre med noget, der er givtigt for deres karriere. Skolen har gennem de seneste 5 år ligget på mellem 10 og 14% fravær med undtagelse af skoleåret , hvor det pludselig var ca. 26%. Aktivitetsmæssigt har der ikke været de store ændringer i forhold til hvad vi gør sammen med eleverne, og eleverne har også været tilfredse med aktiviteterne, når de er blevet spurgt i benchmark målinger og andre evalueringer. Frafaldet i skoleåret på 13,6% svarer til 11 elever. Vi har med hjælp fra vore egne systemer og UU vejlederne fundet frem til følgende årsager til frafaldet. Tabel 2.1: Årsag til frafald Årsag: Ny uddannelse. Ledig I arbejde Barsel Sygdom Produktionsskole Ved ikke Antal: De 11 som er placeret under forskellige forhold er alle elever, der har et frafald uden omvalg, dvs. anden uddannelse ikke er en eud uddannelse. Desværre har det ikke, ej heller med hjælp fra UU, været muligt at finde frem til oplysninger om alle 11. De indsatser, som vi arbejdede med i skoleåret havde udgangspunkt i to ting, nemlig; hvad skal eleverne bruge deres uddannelse til og hvordan kan vi få sammensat klasserne så eleverne føler et socialt og fagligt ligeværd. Som tidligere nævnt har vi både forløb for unge elever og for voksne elever. I sidste skoleår havde vi endda en kategori mere, idet vi havde lavet en flex klasse, hvor elever, med en hvis erfaring men uden en høj alder kunne være sammen med ligesindede. Vi har således 3 forskellige elevgrupper i forhold til de didaktiske overvejelser, hvorfor det følgende vil skelne mellem disse grupper i forhold til frafald. De tre grupper kan kun tilnærmelsesvis grupperes efter aldersgrupperne i Uni-C statistikkerne, idet nogle af eleverne under 25 er i voksenklassen mens andre er i flex-klassen. Antallet af frafaldne elever vil dog rubriceres i de tre grupper efter aldersstatistikken. Tabel 2.2: Elevernes aldersspredning. udd (Alle) Sum af elever status6 instnr alder_pbg kon Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Vestfyns -17 år Kvinde 12% 0% 88% 100% Handelsskole og Handelsgymnasium Mand 7% 0% 93% 100% -17 år Total 10% 0% 90% 100% 5

6 18-19 år Kvinde 31% 8% 62% 100% Mand 0% 0% 100% 100% år Total 20% 5% 75% 100% år Kvinde 0% 0% 100% 100% Mand 0% 0% 100% 100% år Total 0% 0% 100% 100% 25+ år Kvinde 17% 17% 67% 100% Mand 100% 0% 0% 100% 25+ år Total 23% 15% 62% 100% Vestfyns Handelsskole og 14% 4% 83% 100% Handelsgymnasium Total Hovedtotal 14% 4% 83% 100% Tabel 2.2 viser hvor stor en andel af aldersgrupperne, der falder fra inden for de første 6 måneder på uddannelsen. Set med de øjne indikerer det, at den største andel af frafald ligger hos de ældre elever over 25 år og elever mellem 18 og 20 år. Numerisk er antallet af frafaldne elever dog ikke flere end hos de helt unge elever, hvor 4 elever falder fra, både i kategorien under 17 år og mellem 18 og 20. Kun 3 falder fra hos elever over 25 år. Jf. tabel 2.3. Tabel 2.3: Frafald i pct. af alle elever. udd (Alle) Sum af status6 elever alder_pbg Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal -17 år 4,94% 0,00% 44,44% 49,38% år 4,94% 1,23% 18,52% 24,69% år 0,00% 0,00% 9,88% 9,88% 25+ år 3,70% 2,47% 9,88% 16,05% Hovedtotal 13,58% 3,70% 82,72% 100,00% I forhold til hvornår eleverne falder fra, falder mere end halvdelen af eleverne fra i de første 3 måneder af uddannelsen og igen efter 9 måneder til 1 år. Og de, som falder fra vælger ikke en anden eud uddannelse i stedet for den merkantile indgang. Kønsmæssigt er det kvinderne, der falder fra, men de udgør også den største andel af eleverne. Se venligst tabel 2.4. Tabel 2.4: Frafald i forhold til måneder fra start på VH. Sum af elever 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6. mdr. 9.mdr. 12 mdr. 18 mdr. I gang Afbrudt med omvalg Afbrudt uden omvalg

7 Fuldført Ukendt I gang Kvinde Mand Afbrudt med omvalg Kvinde Mand Afbrudt uden omvalg Kvinde Mand Fuldført Kvinde Mand Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolens overordnede analyse findes i teksten oven for skemaet. Skolens overordnede udfordringer mhp at øge gennemførelsen. Gennemgangen af statistikkerne for frafaldet på Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasiets merkantile indgang viser et frafald på det første år på uddannelsen som er høj i forhold til hele grundforløbet. Elever, der er er her efter 1 år bliver på uddannelsen og har et tydeligere erhvervssigte med uddannelsen. De udfordringer, som vores skole i særlig grad har i forhold til frafald kan bla. koges ned til følgende elementer: 1. Socialt engagement. 2. Uddannelsens image 3. Miljø og trivsel 1. Socialt engagement Halvdelen af eleverne på det merkantile grundforløb er over 18 år når de kommer til os og over en fjerdedel er 20 år eller derover. Dette er ikke kun et billede af indtaget i skoleåret , men er symptomatisk for aldersfordelingen på grundforløbet på vores skole i det hele taget. Elevgrundlaget i vores geografiske område gør, at vi for at få volumen på antallet af elever har tiltrukket elever med erfaring og elever der har flere prøver på uddannelse bag sig. Der har således, og heldigvis, dannet sig et omdømme i lokalområdet, dvs hos jobcenter og andre institutioner, der gør, at vi bliver et kvalificeret valg for unge over 18 år. Udfordringerne for os som erhvervsuddannelse ligger i elevtypen blandt disse elever. De erfaringer, som eleverne kommer med er ikke altid positive erfaringer fra undervisning, ligesom de ofte har problemer, der ligger uden for vores berøringsfelt. Fremmødet er ofte ustabilt og det skaber uro og usikkerhed hos eleverne, hvorfor de til sidst holder helt op. 7

8 2. Uddannelsens image Selv om det kan lyde som en nem undskyldning, der er taget ud fra en offentlig debat, så er det et faktum, at erhvervsuddannelsernes og måske i særlig grad det merkantile grundforløb lider under et dårligt image hos især unge mennesker, der kommer lige fra grundskolen. I tabel 2.1, hvor årsagerne til frafaldet hos os i skoleåret er skematiseret sammenholdt med tabellen over frafaldet, er det bemærkelsesværdigt, at ingen er gået over til en anden erhvervsuddannelse men, at nogen er gået over i en helt anden uddannelse eller fået et job. Det merkantile grundforløb er mere bogligt orienteret end mange af de andre eud uddannelser og kan minde om en nemmere udgave af en gymnasial uddannelse, hvorfor mange vælger det merkantile grundforløb som et fravalg af en gymnasial uddannelse. De får så en dårligere uddannelse end deres venner på de gymnasiale uddannelser og får et meget ensidigt syn på, hvad de kan bruge et merkantilt grundforløb til. Nogle af disse elever, prøver at komme på en gymnasial uddannelse efter en periode og andre falder fra, måske med håbet om, at de kan gå på HF senere. 3. Miljø og trivsel I forbindelse med skolens medvirken i modelskolesamarbejdet i fastholdelses task forcen har vi udarbejdet nogle mål og indsatsområder for, hvad resultatet gerne skal munde ud i ved samarbejdets ophør og derefter. Det mål, der ligger lige før målet om at mindske frafaldet er, at eleverne er glade for at være på skolen. Så ikke nok med, at vi anser det for at være en stående udfordring, hvordan vi kan sikre at eleverne bliver på skolen, så er elevernes glæde over at være på skolen noget vi løbende laver indsatser på og som vi justerer fra år til år. Ved opdeling af elever i aldersgrupper med blik for elevernes erfaring søger vi også at skabe forskellige miljøer, hvor eleverne møder ligesindede og derved kan føle sig mere trygge. Udfordringerne her er, at det har så stor betydning for eleverne, at de faktisk ikke kan lære ret meget, hvis ikke der er bygget et ordentligt miljø op på skolen og at eleverne føler sig trygge. Med 5 klasser på det merkantile grundforløb har vi den fordel, at alle kender alle elever også det teknisk/administrative personale Karakteristik af frafaldet. Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium udbyder kun grundforløbet til de merkantile uddannelser, hvorefter eleverne kommer på hovedforløb ved de institutioner, der udbyder hovedforløb til de respektive områder. Det frafald, som denne plan i øvrigt drejer sig om, er frafald uden omvalg efter 6 måneder på grundforløbet og det er dette frafald, som analysen primært drejer sig om. De tal, der ligger til grund for overgang fra grundforløb til hovedforløb, er beregnet ud fra antallet af indgåede uddannelsesaftaler om praktik i Nogle af disse aftaler er indgået af elever, der har gennemført et 2-årigt grundforløb og andre er indgået af elever, der har gennemført grundforløbet på 1-2 år. Dvs. at nogle af disse elever indgår i forløbsstatistikkerne for skoleåret og andre indgår i statistikkerne for

9 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Unge elever under 18 år Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Drengeandelen stiger en anelse over de seneste 5 år, men hel- Kvinderne er i overtal på uddannelsen og i frafaldstatistikken. digvis stiger antallet af frafaldne drenge ikke tilsvarende. Herkomst er ikke en del af forløbsstatistikken for skoleåret , hvorfor vi ikke har lavet en statistik på dette, men vi har enkelte elever med anden etnisk herkomst, de falder dog Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. ikke fra i en sådan grad, at det kan være på grund af etnicitet. Som nævnt tidligere er udgangspunktet for vores analyse elevernes frafald efter 6 måneder, men vi kan også se, at eleverne primært falder fra i løbet af de første 12 måneder af uddannelsen, hvorefter antallet af igangværende elever stabiliseres. Denne gruppe elever, som frafaldsgruppe 1 omhandler har en god statistik på praktikplads efter 76 ugers grundforløb. Vi har målt på afgangseleverne fra 2011 og 2012 efter et år og resultatet er, at alle unge elever har et praktikplads efter 1 år. Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium udbyder kun det merkantile grundforløb Årsagerne til, at de 4 elever under 18 år, er faldet fra efter 6 måneder; 2 elever angav personlige forhold, 1 elev, at vedkommende havde fortrudt uddannelsen og den sidste skiftede til HF. UU kan fortælle, at af de 3 førstnævnte er 1 ledig, 1 ukendt og 1 på produktionsskole. Nedenstående tabel viser elevernes gns. grundskolekarakterer og viser, at halvdelen af vore elever har et gns. på under 5, når det gælder denne gruppe af elever og 75% af de elever, der faldt fra efter 6 måneder har et grundskole karaktergns. på under 5. Tabel 2.5: Karakterer fra grundskolen. udd (Alle) Sum af elever status6 alder_pbg GSKgns Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal -17 år - 5] (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) ]7 - (7trins-skala) 2 2 Uoplyst/ukendt år Total år - 5] (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) 3 3 ]7 - (7trins-skala) Uoplyst/ukendt år Total år - 5] (7trins-skala) 5 5 ]5-7] (7trins-skala) år Total 8 8 9

10 25+ år ]5-7] (7trins-skala) 1 1 Uoplyst/ukendt år Total Hovedtotal Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Unge elever med lidt erfaring (18-24 år) Med hensyn til køn, er det kun kvinder, der falder fra i denne gruppe. De er alle mellem år, men ingen med anden etnisk baggrund end dansk. Halvdelen af frafaldet er elever, der startede på uddannelsen i januar og den anden halvdel startede i august. Gældende for denne gruppe og den voksne gruppe er, at de for skoleåret kunne starte i januar og i august. Hvor vi kan prale af, at alle de unge elever har en praktikplads et år efter de er stoppet hos os, der det kun ca. 50% af denne gruppe vi kan se opnår den samme lykke. Vi har flere elever i denne gruppe, som har et ønske om at komme på kontor, hvilket er noget vanskeligere end at komme i butik. Det merkantile grundforløb 4 elever er faldet fra i denne gruppe. 1 er på barsel, 1 på produktionsskole, 1 er i gang med en ny uddannelse og 1 ved vi ikke hvad laver. 2 elever har dårlige karakterer med fra grundskolen. Kendetegnende for de fleste i denne gruppe er, at det ikke er første uddannelse, de er tilmeldt. De har været på mere end en, og har ikke den store motivation til at få en uddannelse Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? Voksne elever For gruppen 25+ mistede vi desværre den eneste mand over 25 år i denne gruppe inden for de første 6 måneder. Som nævnt tidligere kan der være overlap aldersmæssigt mellem de to voksne grupper, og vedkommende der faldt fra var ikke den eneste mand i denne klasse, idet der var enkelte andre dog mellem år. Ellers gælder det samme for denne gruppe som for de to andre grupper, at etnicitet ikke er en frafaldsårsag. De tre elever, der faldt fra efter 6 måneder, kom for 2 vedkommende til januar og 1 i august. Elever, der kommer i januar har ofte prøvet noget andet og der kommer ofte færre elever på dette tidspunkt så de kan have svært ved at opnå en stabilitet og en motivation, der kan fastholde dem i uddannelsen. Voksne elever har gerne en drøm om at gå kontorvejen og mange af dem har også karakterer, der kan hjælpe dem den vej, 10

11 På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. men de må ofte indse, at det er vanskeligt at få en kontorelevplads. Vi har altid elever, der får en plads og som således giver os incitament til at følge eleverne i deres drømme, men desværre får kun ca halvdelen af disse elever den ønskede praktikplads. Det merkantile grundforløb. Vi har gennem årene arbejdet med mange elever over 25 år og de er enten meget motiverede eller det modsatte. Ofte er det ikke deres første forsøg på en uddannelse og nogle gange er eleverne blevet sendt i uddannelse fra jobcentret. Af de 3, der faldt fra i er 1 i arbejde 1 syg og 1 er ukendt. 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Hvert år afsluttes med at alle aktiviteter vurderes og revurderes i forhold om det vil være gavnligt for elevernes læring og for fastholdelsen, at de bibeholdes, ændres eller om det er bedre at lave noget nyt. En stor del af denne evaluering grundes i faktiske udsagn fra de elever, der går hos os i oktober måned, når benchmark evalueringerne foretages, og fra de elever, der går hos os ved skoleårets afslutning. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasiums grundlæggende didaktik og pædagogik er funderet i ønsket om, at eleverne har et specielt FPDG, jf. HP 13? sigte med at tage grundforløbet, nemlig at de skal have en praktikplads Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? efter endt grundforløb. HP 2013 Temaorienteret undervisning: Det første år på det merkantile grundforløb er didikeret til temaer, der giver eleverne en indsigt i, hvad de kan bruge grundforløbet til. De første måneder af grundforløbet er inddelt i temaer med forskellig varighed. Eksempler på emner for temaer: Opstart af butik, Avis, lovgivning, etc. Alle grundfag melder ind med elementer for de forskellige temaer og grundfagstimerne bruges til at arbejde med et fælles sigte. Alle temaer afsluttes med et fælles projekt eller en fælles opgave. Forlagt undervisning. Alle klasser og elevgrupper undervises i jobsøgning og viden om det erhverv, som elevernes uddannelser sigter mod i et lokalt fag kaldet job og profil. For elever på flex forløb arrangerer skolen forlagt undervisning i lokale virksomheder én gang om ugen i en periode fra efterårsferien til vinterferien, alle andre elever skal i forlagt undervisning i to gange en uge i løbet af hvert skoleår. Modemesse. På første år er alle elever til modemesse i Kbh i februar måned, hvoref- 11

12 ter de arbejder projektorienteret med de deltagende virksomheder både kreativt og i økonomisk/servicemæssigt perspektiv. Markedsuger. I foråret trækker vi tre uger ud af normal undervisning som bruges til at skabe relationer mellem lokale virksomheder og eleverne. De skal sammen skabe et marked som afholdes på en given dag med åbent for offentligheden. Dette giver en god praktisk indsigt i det daglige arbejde både på kontor, i handel og i butik, eleverne skal både disponere, økonomisere og servicere. Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Opgave i salg og service. På HG2 samarbejder faget salg og service niveau C med en lokal virksomhed, hvor eleverne laver markedsanalyser for virksomheden og kreerer ideer som virksomheden vurderer og evaluerer. Temaarbejdet har ikke kunnet lade sig gøre uden at undervisningen til dels er blevet planlagt sammen. Rækkefølgen af emner samt pædagogiske og didaktiske planer er gjort ensartede. Markedet bryder alt op så undervisning sker på baggrund af praksis. Der udarbejdes fællesopgaver for alle fag, som sikrer at de faglige elementer får fokus i elevernes forberedelse og gennemførelse af markedet. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Temaorienteret undervisning. Når vi evaluerer temaundervisning ved slutningen af forløbet er stort set alle elever positive og mener at det giver god sammenhæng mellem fagene, som det kan ses i diagrammet nedenfor, som er fra Uddannelsesbenchmark oktober, 2013, så synes hovedparten af eleverne, at der er en sammenhæng mellem de forskellige fag. Det tolker vi som, at den del af temaundervisningen virker. Variationen i undervisningen i temaerne anser eleverne også som noget positivt og denne variation skaber også mulighed for eleverne til at brillere på nogle områder, hvor de måske ikke gør det normalt, fordi fagene taler sammen og eleverne skal lave en fælles opgave. Med hensyn til fastholdelse, har vi ikke erfaret det modsatte og når eleverne giver udtryk for tilfredshed, ses det som en grund til at blive på uddannelsen. Markedet. Den tydeligste effekt på præstationer og tilfredshed findes i markedsugerne. Her viser eleverne klart nye sider af talentet. Tidspunktet for denne aktivitet er forår, så derfor kan det ikke ses i Benchmarkundersøgelsen, der gennemføres i oktober. Det har desværre heller ikke en effekt på frafaldet efter 6 måneder. Men i det daglige skabes mange referencer til markedet og eleverne er meget positive. 12

13 Hvad har virket / ikke virket? I temaundervisningen har sammenhængen virket, men det er vanskeligt at få logistikken til at gå op i forhold til temaskifte og inkorporering af fagene i de enkelte temaer. Dette kan forvirre eleverne, og idet fagene er bygget op over pensum og gærdehøjder er skal eleverne sommetider have det samme emne igen på en senere og mere fagspecifik måde. Vi skal revurdere temaerne i forhold til skoleåret I forhold til vores fælles pædagogisk og didaktiske grundlag som er arbejdet hen imod en praktikplads, er markedet en vinder i forhold til afklaring af elever og skabelse af et netværk. Det samme er vore forlagte undervisning og arbejdet i faget job og profil. Det er her den store afklaring finder sted hos eleven. Diagram 2.1. Kilde: Trivselsbarometret, Benchmark

14 Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Aldersdifferentiering. har skolen iværksat for at Vi har delt eleverne op i tre grupper, jf. frafaldsgrupperne. Differentieringen er foretaget ud fra en ide om, at eleverne har godt af at være styrke differentieringen? sammen med ligesindede. Differentiering på boglig/ikke boglig tilgang. Vi har lavet 2 klasser i ungegruppen. En flex klasse og en klasse med lidt højere grundskolekarakterer. I den ene klasse har vi sendt eleverne i forlagt undervisning en dag om ugen og i øvrigt arbejdet mere hands Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? on med fagene. Når vi tidligere har lavet voksenklasser har vi skelnet på, hvornår eleverne er kommet på uddannelsen, nu deler vi dem efter alder og erfaring. Dette giver en større ensartethed i gruppen og derved en større tolerance overfor hinanden. Set i lyset af, at vi havde et ret stort frafald i skoleåret valgte vi i skoleåret at dele de unge op som nævnt ovenfor. Det var en god beslutning. Vi har kunnet se, at eleverne bedre har kunnet identificere sig med deres kammerater i klassen og at de ikke har skullet forholde sig til klassekammerater, der har helt forskellige forudsætninger end dem selv. Hvad har virket / ikke virket? Både aldersdifferentieringen og differentieringen på forudsætninger har virket. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Markedet er beskrevet mere grundigt under fælles didaktisk pædagogisk har skolen iværksat for at grundlag. Markedet er udover alle de ting nævnt tidligere også et samarbejde mellem LOP-konsulenten, eleverne og virksomhederne. LOP styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes konsulenten er bindeled mellem eleverne og virksomhederne på markedet. Markedet afsluttes med en rapport, der afleveres til virksomhe- samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den. den enkelte elev? Forlagt undervisning. Den forlagte undervisning understøttes som nævnt tidligere af et lokalt fag, job og profil, der forbereder eleverne på den forlagte undervisning og i sidste ende på den endelige praktikplads. Eleverne finder så vidt muligt selv virksomheden til den forlagte undervisning men LOPkonsulenten er inde over samtlige kontakter. Efter endt forlagt undervisning ringer LOP-konsulenten til alle virksomheder for at få en tilbagemelding på elevernes forløb. Denne tilbagemelding distribueres til samtlige relevante lærere. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium ved godt, at overgangsfrekvensen til hovedforløb på det merkantile grundforløb ikke er så højt som det måske burde være og det prøver vi at gøre noget ved på ovennævnte måder. Den megen forlagte undervisning er god for nogle elever, der inden for vores område finder den rette hylde, men andre 14

15 finder ud af, at det er i hvert fald ikke dette de vil. Denne frasortering finder mest sted efter 1 år på uddannelsen, hvor de fleste da heldigvis ser ud til at komme videre på et hovedforløb efter 2 år på uddannelsen. Hvad har virket/ikke virket? Da vores overgangsfrekvens ligger på over 50% synes vi at det virker. 4. Obligatoriske indsatsområder Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium er blevet modelskole for Fastholdelsestask forcen under UVM. Det betyder, at vi indtil udgangen af 2015 har et fastlagt program for mange af de aktiviteter vi sætter i gang i dette og næste skoleår. De aktiviteter er af pædagogisk og didaktisk karakter og har derfor stor indflydelse på vores fælles pædagogisk og didaktisk grundlag for den periode Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? I forbindelse med modelskolearbejdet i fastholdelsestask forcen har vi på det merkantile grundforløb (HG) udarbejdet indsatsområder med målet at få nedsat vores frafald med minimum 25%. Dette skal ske ved at eleverne er glade for at være på skolen. Vi opdeler indsatserne for at komme hertil i 3. Lærer/elev relationer, elev/elev relationer og faglighed. Udgangspunktet for at nå dette er bla. de to pædagogiske tiltag Helhedsorienteret undervisning og motivationspædagogik. Skolens fælles pædagogisk didaktiske grundlag bliver, gennem temaorienteret undervisning, forlagt undervisning og projekter at skabe helhedsorienteret undervisning ved hjælp af bla. differentiering og motivationspædagogik herunder Cooperative Learning. Hvordan kan skolens FPDG Som modelskole må vi opfylde visse betingelser og har ud fra dette selv tage fat om de udfordringer, haft indflydelse på, hvordan vi vil bruge de didaktiske og pædagogiske der er beskrevet i afsnit 2? tiltag som modelskolesamarbejdet lægger op til. Vi synes også at det ligger meget godt i tråd med de udfordringer vi har, der kan afhjælpes ved at hjælpe eleverne med at finde et formål og et mål med uddannelsen samt forsøge at motivere eleverne til at synes at Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium er et godt sted at være. Bestyrelsen har godkendt vores modelskolearbejde og informeres om den progression, der foregår i forløbet. Bestyrelsen støtter fuldt ud skolens arbejde med at nedbringe frafaldet og engagerer sig i vores tiltag efter, hvilken erhvervsmæssig baggrund de har. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? 1. Kursus for alle undervisere i Helhedsorienteret undervisning 2. Planlægning af temaorienteret undervisning ud fra den helhedsorienterede undervisning. 15

16 3. Kursus i motivationspædagogik 4. Kursus i Cooperative Learning 5. Vurdering af elever ud fra helhedsorientering 6. Introforløb der bygger på elementer fra motivationspædagogik Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? 7. I øvrigt fortsætte med de aktiviteter, der har virket fra seneste skoleår, så som markedsuger, forlagt undervisning etc. Alle undervisere kommer på de samme kurser, modelskolearbejdet giver også mulighed for at arbejde med pædagogisk ledelse, hvor ledelsen får værktøjer, der kan bruges i denne sammenhæng. Alle klasser er desuden indrettet efter CL principperne og der bliver afsat tid til at udvikle pædagogisk materiale. En del af ledelsen er med som underviser, og sikrer derved en hurtig implementering af tiltag. Modelskolearbejdet implementeres i skoleåret og evalueres indtil slutningen af Evalueringsinstituttet EVA er sat på sagen men evalueringen Styrket differentiering Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: 1 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. Titel: Aldersdifferentiering En stor del af vores elever er stadig ældre end kommende direkte fra grundskolen. Vi fandt for flere år siden ud af, at samle de unge og de ældre elever ikke er en god ide. Derudover har de seneste års differentiering på de unge med erfaring og de lidt ældre vist sig at have en god effekt både på frafaldet og elevernes trivsel, idet eleverne således føler sig sammen med ligesindede. HG på et år. De voksne elevers kompetencer ved start af uddannelsen gør at de kan komme hurtigere gennem uddannelsen. Lokaler lidt afsondret fra de andre HG elever, hvilket giver et mere voksent miljø. Valgfrihed i forhold til ellers obligatoriske tiltag for hele skolen. Valgfag der sigter direkte mod det hovedforløb de voksne gerne vil have, nemlig kontor med speciale. Voksne elever med en grad af erfaring fra tidligere, enten tidligere uddannelser eller erhvervserfaring. Elevernes trivsel stiger mærkbart når vi differentierer på denne måde. Det har en afsmittende effekt på elevernes præstationer og fastholdelse. Selv om voksne elevers færden er uransagelig har det at lave et voksenmiljø styrket denne gruppe af elever. De føler sig taget alvorligt og bruger hinanden som støttepersoner. Hvert voksenhold evalueres hver 3. måned når der er nyt indtag på holdet. 16

17 delmål Planlagt starttidspunkt Opstart august 2013 Planlagt sluttidspunkt Vi vurderer på: Fravær, frafald og karakterer. Vi gik sidste skoleår fra at have halvårligt indtag og kun tre fag pr semester til at have indtag 4 gange om året, men med alle fag i spil hele tiden. Elevgruppen havde over en periode ændret sig, så nu laver vi overskuelige moduler af kortere varighed og med alle fag i spil. Til august 2014 har vi haft 4 optag, hvilket er et godt tidspunkt at vurdere aktiviteten på. Indsats nr.: 2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Titel: Differentiering på faglighed Vi har de seneste år oplevet en udvikling i de elever, der starter på HG, måske som en effekt af 95% reglen måske som en effekt af kommunens indsats på ungeområdet, men i hvert fald har flere af vore elever faglige udfordringer. Vi vil fortsætte vores indsats med differentiering på faglighed, fordi eleverne kan se, at det giver mening at være sammen med ligesindede. Når vi differentierer på faglighed laver vi to klasser med udgangspunkt i elevernes gns. karakterer fra grundskolen Ugentlig dag med forlagt undervisning. Eleverne kommer væk fra bøgerne og kommer ud og laver noget af det, de ser som målet med det merkantile grundforløb. Temaorientering. For denne klasse arbejder vi med lidt længere temaer, idet eleverne får mulighed for både at have en praktisk/kreativ tilgang og en boglig tilgang. Elever med lave karakterer fra grundskolen og elever med faglige udfordringer. Vi har lavet en klasse med elever der lever op til ovenstående. Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Denne faglige differentiering har vist sig at have en effekt på elevernes præstationer. Flere elever fra denne klasse har været i stand til at tage fag på højere niveauer efter første år end forventet fra starten. Der har været en lille smule i starten med; vi er nok dummeklassen men det gik hurtigt over, da de fandt ud af, at det var nemmere at sige noget i timerne, når de andre var ligesindede. Denne effekt forventer vi fortsætter når samme indsats fortsætter i næste skoleår I indeværende skoleår startede vi med at differentiere på faglighed, men en ændring i volumen gjorde, at vi lagde to klasser sammen til en. Det ser vi som synd og skam i forhold til differentiering og vi håber på at volumen i skoleåret bliver så stort, at vi kan differentiere på denne måde igen. Differentieringen evalueres løbende, tilfredsheds særligt ved benchmark evalueringerne i oktober. Præstationerne evalueres ved karakterer to gange årligt, samt ved løbende samtaler med eleverne. Planlagt starttidspunkt August 2014 Planlagt sluttidspunkt Evaluering juni 2015 med forventet videreførelse derefter Indsats nr.: 3 Titel: Screening 17

18 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt Helhedsorienteret undervisning tager udgangspunkt i screening af eleverne ved opstart. Dette giver god mening både når problemet er image og miljø og trivsel. Jo mere overbeviste eleverne kan blive om, at de har valgt den rigtige uddannelse i forhold til deres formåen og ønsker om fremtiden, jo gladere bliver de over at være her og jo mere stolte bliver de også over at være på rette hylde. Hvis de bliver mere synligt, at alle har det samme mål og at eleverne også kan hjælpe hinanden med at opnå målet, jo større trivsel og jo bedre miljø. Skolen vil gennemføre de elementer i helhedsorienteret undervisning som området ligger til grund for, hvilket betyder, at eleverne skal screenes ved uddannelsens start. HG1 ere, der starter til august Vi tror på den effekt, som den helhedsorienterede undervisning indikerer. Mere fokus på den enkelte elev og mere arbejde med specifikke mål. Hele området helhedsorienteret undervisning evalueres af EVA og skolen forpligter sig til at arbejde på at opnå de mål der er anlagt af task forcen. Der evalueres endeligt på forløbet i efteråret Marts 2014 med kurser for lærerne Slutningen af 2015, det sidste halve år med evaluering Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium udbyder som før nævnt kun det merkantile grundforløb og hovedforløbet sundhedsservicesekretær ( i samarbejde med SDE), hvorfor vi ikke har hovedforløbselever med praktik. Vores elever skal på skole forskellige steder efter de har færdiggjort grundforløbet hos os, så vi følger sådanset kun eleverne ud i hovedforløbet og slipper dem derefter. Vores kontakt til praktikdelen er således kun initierende og relationen afsluttes med en anden skole. Men vi kender godt nødvendigheden af, at vi får eleverne koblet på en praktikdel allerede på grundforløbet. Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel. Indsats nr.:1 Titel: Praktik Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, Det er vigtigt, at eleverne hele tiden kan se et formål med at være på det merkantile grundforløb, og hvis det kan lykkes os, at skabe en fornemmelse af det hos eleverne er mange af de udfordringer nævnt under pkt. 2. nemmere at have med at gøre. Derfor sender vi alle vore elever ud i forlagt undervisning i løbet af deres uddannelse. Vi har skabt et lokalt fag, der er obligatorisk for eleverne, nemlig job og profil, som gør eleverne klare til, i første omgang, at komme i forlagt undervisning og i sidste omgang, til at få en praktikplads. LOP-konsulenten er med når eleverne finder virksomheder til forlagt undervisning så hun kan rådgive eleverne hele vejen Alle klasser 18

19 afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt August 2012 Planlagt sluttidspunkt Evalueres løbende Vi har gjort dette gennem nogle år, og effekten er afklaring hos eleverne. Jo før de bliver afklaret jo hurtigere kan skolen sikre, at alle elever opnår de gærdehøjder og niveauer, som hovedforløbet kræver. I forbindelse med flex klassen med de faglige udfordringer er det tydeligt, at disse elever opleves som stærke i den forlagte undervisning i forhold til de alm. Elever. Allerede nu og ved næste skoleår ringer LOP-konsulenten til alle virksomheder, der har haft elever i forlagt undervisning og får en tilbagemelding om hver elev. Denne tilbagemelding kommer ud til alle undervisere og LOP-konsulenten giver også eleverne tilbagemeldingerne. Indsats nr.: 2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Marts 2010 Planlagt sluttidspunkt Titel: Markedsdag Vores elever vil gerne have den praktiske tilgang til de ting, de skal lære. De er gode til at være konkrete, når de får resultatet med det samme. Det giver eleverne en stolthed over at have skabt noget, som faktisk kan ses og føles. Tre ugers markedsperiode. Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af konceptet og hvordan kontakten til praktikdelen finder sted. Hg1 og Hg2 elever Markedet kan være med til skabe en faglig stolthed hos eleverne, fordi de faktisk afprøver de ting, som de lærer på skolebænken. Nogle af de elever, som synes at skolen er træls og som er umotiverede kan finde gejsten igen. Hver enkelt gruppe er til samtale efter markedsugerne, hvor motivation, faglighed og personlige kompetencer hos eleven evalueres ligesom eleverne modsat evaluerer modeugerne. Alle involverede undervisere evaluerer forløbet efter afslutning. Alle virksomheder får en rapport fra den gruppe, der har arbejdet med denne virksomhed og alle virksomheder får mulighed for at evaluere netop deres forløb. Tidligere år har det beviseligt givet praktikpladser til elever efter grundforløbet. Vi fortsætter med at lave marked men vi evaluerer hvert år, med dertilhørende justeringer. Indsats nr.: Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Titel: Karrieretavle Det merkantile grundforløb har en opgave med at skabe et godt image for uddannelserne inden for butik, handel og kontor. Ved at fortælle de gode historier kan vi vise de nuværende elever, hvad dette grundforløb kan føre til. 19

20 Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) I løbet af efteråret tager LOP-konsulenten rundt til tidligere elever, som nu er på et hovedforløb og tager billeder af eleven og af virksomheden. Dette billede med et kort kommentar fra eleven sættes op på en væg, hvortil eleverne på skolen har let adgang og et stort skilt sættes henover. Nuværende elever og kommende elever. Vores institution ligger på et campus, hvor også kommunens 10. klasse er placeret. De kan også have glæde af at se, hvad HG kan bruges til. Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. Det er lidt svært at sætte tal og navn på en effekt, men de nuværende elever skal gerne kunne finde nogle rollemodeller på tavlen. Samtidig holder skolen kontakt med virksomhederne, der ikke er uden interesse i at have deres navn på væggen hos os. Det giver alt i alt et godt forhold mellem os og virksomhederne Det er jo blot en lille ting, men det skulle da gerne sikre, at vore elever fortsat kan få praktikpladser i lokalområdet. delmål Planlagt starttidspunkt August 2013 Planlagt sluttidspunkt Vi forventer at fortsætte med dette 4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Kontakten til arbejdsgiverne foregår gennem de aktiviteter skolen har for eleverne og som kan ses som indsatser i skema 4.4. Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmål angives i tabel ) 1 Virksomhedsforlagt undervisning i 1 uge to gange om året 2 Virksomhedsforlagt undervisning en dag om ugen i 13 uger 3 Kontakt til arbejdsgivere før og efter den virksomhedsforlagte undervisning 4 Karrieretavle 5 Markedsdag Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler 1 0 Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik 20

21 Vi har enkelte HHX elever, der er i praktik i udlandet, men ingen merkantile elever. De få, der viser interesse for et forløb springer altid fra til sidst. I forhold til elever i skolepraktik, sende vi alle, der kan godkendes til Tietgenskolen. Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik I forhold til skolens mål for det praktikpladssøgende arbejde har vi ingen registreringer for Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte Kontakten til arbejdsgiverne og dermed det opsøgende arbejde skolen i 2013 til det opsøgende tilrettelægges med henblik på at kunne besætte de ledige pladser, arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? bla. virksomhedsforlagt undervisning, hvor eleverne er 1 uge i der slås op eller som evt opstår når en elev bliver udlært. Gennem forlagt undervisning arbejder vi målrettet på enten at finde en plads i en virksomhed, hvor eleven snart bliver udlært, eller finde 1 I det omfang, skolen har registreret dette. 21

22 Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt kryds) en virksomhed, der ikke har haft elever tidligere. Eleverne er selv aktive i denne proces. Ikke besatte pladser undgås ved at have et tæt samarbejde med andre skoler i området herunder skolepraktik på Tietgenskolen. Vi kontakter arbejdsgiveren for at høre om de har modtaget ansøgninger og hvis arbejdsgiveren ønsker flere ansøgninger, sendes praktikopslaget videre til skolepraktik på Tietgenskolen, til Svendborg Erhvervsskole eller IBC. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Fordi vi kan se, at vore elever får en uddannelsesaftale og at vores aktiviteter bærer frugt Skolen deltager i erfa-samarbejde med andre skoler i vores region, hvor vi udveksler erfaringer og informerer hinanden om vores aktiviteter. Det faglige udvalg deltager i vore møder. Arbejdsmarkedsbalancer og andre oplysninger fra jobcentret/beskæftigelsesregionen indgår i arbejdet ligesom vi har kontakt til vejledere og jobkonsulenter på det lokale jobcenter. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Fordi vi følger op på om arbejdsgiveren har fået de elever, de har søgt og hvis ikke forsøger vi igen at finde den rette elev gennem netværket/samarbejdet med de andre skoler Vi har ikke et praktikcenter i området. Det er Tietgenskolen Ja - ligger nu i praktikcenteret Nej - ligger samme sted Har ikke praktikcenter x 4.4. Løse bemærkninger om det praktikpladssøgende arbejde. Virksomhederne bliver i højere og højere grad presset af hovedforløbsskolerne til at sende uddannelsesaftalerne direkte til dem i stedet for til den lokale handelsskole. Det har som konsekvens, at tallene for Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium indgåede aftaler ikke er retvisende for, hvor mange af vores elever der rent faktisk har fået en aftale. Vi får på den måde ikke kredit for vores opsøgende arbejde. 22

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for

1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for 1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for 2014 2015 Indledning Handelsfagskolen er en moderne merkantil fagskole, der udbyder uddannelser inden for områderne detail, handel og kontor (lægesekretærer).

Læs mere

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391 Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016... 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på www.amunordjylland.dk 1 Indledning Handlingsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Uddannelsescenteret i Roskilde - Slagteriskolen Institutionsnummer: Journalnr.: 087.86K.391 http://www.ucr.dk/_skolen/kvalitet/eud_kvalitet/handlingsplan_for_oeget_gennemfoerelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Vejen Business College. Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Vejen Business College. Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vejen Business College Institutionsnummer: 573402 Journalnr.: 093.95K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Professionshøjskolen UCC (København) (101420) (Bornholm) (400409) Institutionsnummer: 219416 Journalnr.: 090.34K.391

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 0 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato: 3. februar 0 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand Link

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: SOSU Nykøbing F. Institutionsnummer: 369409 Journalnr.: 087.93K.391 Indsæt link til skolens handlingsplan 2014 1 http://www.sosunyk.dk/?site=gennemsigtighed&id=49

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Sagsnr.: 06.E.5 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 00 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato:. februar 00 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer:280046 Journalnr.: 088.05K.391 Dato: 22. april 2015 Underskrift: bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 1.3.2010 Underskrift: Ejvind Nielsen, Bestyrelsesformand

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 Indledning Tallene i denne handlingsplan omhandler skoleåret 2012/2013. Det er en periode, hvor der skete mange omvæltninger på Erhvervsskolen Nordsjælland. I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted Institutionsnummer:565401 Journalnr.: 089.88K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Kent

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Havredal Praktiske Landbrugsskole Institutionsnummer: 280128 Journalnr.: 117.94K.391 Dato: maj 2014 Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1 1. Opnåede

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: 183407 Journalnr.: 089.60K.391 Dato Underskrift: Claus Hensing Link til handlingsplanen:

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Indhold 1. Overordnet beskrivelse af skolens udgangspunkt... 3 1.1 Skolens profil... 3 1.2 Elevprofiler... 4 1.3 Skolens udfordringer

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Campus Bornholm (Bornholms Erhvervsskole) Institutionsnummer: 400408 Journalnr.: 089.56K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2012

TRIVSELSRAPPORT 2012 TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3. KVARTAL 2013 1 Kvartalsrapport 3. kvartal 2013 Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Strategi for perioden 2007-2010

Strategi for perioden 2007-2010 Strategi for perioden 2007-2010 HG strategi Vejle Handelsskole Boulevarden 48 7100 Vejle www.vejlehs.dk VEJLE Handelsskole HG Organisering af HG HG 2 teams HG detaillinien HG-kontorlinien HG-voksne HG-januar

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.)

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Erhvervsuddannelserne 2015 Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer:831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) http://njylls.dk/files//files/handlingsplan-2015.pdf

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer:461305 Journalnr.: 087.21K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Thomas Johansen http://www.koldcollege.dk/files/filer/kold_da/om_skolen/handlingsplan-

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

2015 ( ) Andel, 2014 ( )

2015 ( ) Andel, 2014 ( ) s navn] 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: - Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: 183407 Journalnr: 089.60K.391 28. februar 2012 Underskrift: Claus

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb? Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på

Læs mere

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Student GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILSTUDENT MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER

Læs mere

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Vejen Business College lnstitutionsnummer:573402 Journalnr.: 093.95K.391 Dato 28.april 2015 Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 4. KVARTAL 2013

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 4. KVARTAL 2013 efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 4. KVARTAL 2013 Kvartalsrapport 4. kvartal 2013 Kvartalsrapporten for 4. kvartal kan give

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 2016 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 2016 (i %) Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd. Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd. Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Syd Institutionsnummer: 545406 Journalnr.: 093.73K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Handelsskole Institutionsnummer: 779402 Journalnr.: 087.80K.391 Dato Peter Vinther Christensen Bestyrelsesformand

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Afrapportering resultatlønskontrakt for direktøren 2012-13

Afrapportering resultatlønskontrakt for direktøren 2012-13 Afrapportering resultatlønskontrakt for direktøren 202- I vurderingen af opfyldning af resultatlønskontrakten vil der ske en afvejning mellem udviklingen i de direkte målbare indikatorer over for de initiativer,

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014

1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 1 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 04-02-2014, kl. 08:30 10:00 Bredahlsgade 3A, Handelsskolen Merete Christoffersen Til stede / afbud / fraværende uden afbud

Læs mere