Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder n u m m e r 2 j u l i å rg a n g

2 der skal blive én hjord, én hyrde Prædiken over Johs. 10, Af Morten Kvist Julien Dupre: A Shepherd and his Flock. I den kristne teologi findes et begreb, som hedder økumeni. Det er et græsk ord, som betyder det, der angår hele den beboede jord. Det oversættes med fælleskirkelig og betegner den bestræbelse at forene alle de kristne kirkesamfund ud fra den opfattelse, at det er en anfægtelse, både teologisk og socialt, at de kristne er splittede i forskellige slags kirkesamfund. Man må medgive, at det er en reel anfægtelse; splittelsen mellem katolikker, protestanter, ortodokse osv. burde naturligvis ikke være der, for der skal blive én hjord, én hyrde. Splittelsen giver næring til den opfattelse, at der er flere sandheder ikke alene i kristendommen, men om alle mulige forhold, og hvad der er sandt for den ene behøver ikke at være det for den anden, og den ene sandhed kan i øvrigt være lige så god som den anden. Splittelsen giver næring til den opfattelse, at også den ene moralske værdi kan være lige så god som den anden, kort sagt hvad vi plejer at kalde relativisme. Relativisme er forstadiet til nihilisme og bør som sådan bekæmpes. I det lys er den kristne kirkesplittelse gået fra at være en anfægtelse til at være et problem. På den anden side har ikke mindst protestanterne i de vestlige samfund med god grund været mere end skeptiske overfor de økumeniske bestræbelser. De har for det første set en trussel mod den frihed, som evangeliet sætter det enkelte menneske i: Friheden til at reagere på evangeliet, som man som enkeltindivid må gøre det under ansvar og dermed også måden, vi vil organisere vores kirke på. Protestanterne har for det andet set økumenien som et forsøg på at reetablere den katolske kirkes magt, 2

3 og et tegn på at den katolske kirke i det hele taget er for tæt forbundet med politisk magtudøvelse f.eks. i form af katolske politiske partier i flere lande. Ikke mindst her i Danmark har økumeni været omfattet af stor skepsis og i bedste fald meget lille bevågenhed. Det har været ligesom med missionen i Afrika. Ingen kan rigtig have noget imod den, men der er ikke mange, der har taget sig af den i tiden efter Den anden Verdenskrig. Økumeni, de fælleskirkelige bestræbelser, blev varetaget af en ret lille gruppe af mennesker, og selvom der var betydelige teologer imellem, havde arbejdet ikke stor betydning. Det ser imidlertid ud til at have ændret sig. Økumeni har fået et ganske andet perspektiv, og katolicismen nyder voksende respekt i de protestantiske lande. I England diskuterer man således den bestemmelse i loven, at en prins eller konge ikke kan gifte sig med en katolik. Hvorfor skal det blive ved at være sådan, spørger man? Der er flere årsager til denne ændring i det åndelige klima. Den første er murens fald. Da det skete kunne man pludselig se og ikke mindst høre, at østeuropæiske, kristne menigheder havde været meget taknemmelige for den sporadiske og omkostningsfulde kontakt med vesteuropæiske menigheder af alle slags. De havde holdt modet oppe under kommunismen ikke mindst i kraft af kristendommen, som de havde dyrket med fare for arbejde og sundhed, så de økumeniske kontakter havde været meget opmuntrende. Præster fra forskellige lande havde f.eks. besøgt den ortodokse kirke i Rumænien, og det viste sig at have haft betydning. En anden årsag er den dybe verdsliggørelse af de vestlige samfund, især i Europa. Den har vi alle været enige om, fordi den betød en adskillelse af religion og politik, kritik af al slags Matthew Drose Bock: Good Shepherd. vildfaren religiøsitet, ja skepsis overfor enhver form for religiøsitet i det hele taget, så vi kunne koncentrere os om at blive rige og fodre den bureaukratiske elefant, som hedder velfærdssamfundet. Denne verdsliggørelse er imidlertid ført så vidt, at der ikke længere er tale blot om verdsliggørelse, men om afkristning og et medfølgende, meget stort folkeligt dannelsestab. I takt med verdsliggørelsen er også interessen for vores egen europæiske kultur blevet mindre. Vi har ikke samme tillid til 3

4 den længere, godt hjulpet af kommunismen og beslægtede ideologier. I det tidligere DDR, i eftervirkningerne af den hårdhændede åndløshed, står de kristne menigheder således uhyre svagt. De mangler både medlemmer og penge. I Danmark, hvor vi endnu ikke mangler hverken penge eller medlemmer, hvis vi sammenligner os med mange andre europæiske lande, er folkekirken ikke desto mindre i defensiven. Medlemstallet falder langsomt, og skønt der ikke er grund til at over-bekymre sig, kræver det Johannes Go: Shepherd, Jaisalmer. opmærksomhed og initiativ. De kristne menigheder rundt om i Europa deler i høj grad problemer og må om ikke slå sig sammen, så samarbejde, og det ligner jo økumeni. En tredje årsag til økumeniens ændrede status er de kristne emigrantmenigheder. I Danmark findes der f.eks. forskellige slags kristne fra Mellemøsten, som har sluttet sig sammen i menigheder, enkelte har etableret egentlige kirkesamfund. I forhold til konkurrencen og trykket fra andre religioner, mærkes det tydeligt, at disse emigrantmenigheder er som slægtninge. De kan minde lidt om de oldkirkelige menigheder i deres umiddelbare glæde over at være kristne og på den måde synes langt fra vores gennemprøvede, nøgterne lutherdom. Ikke desto mindre er der et sprogligt og dermed åndeligt slægtskab mellem dem og os, som udgår fra Kristus. Det ville være både meget forkert og meget tåbeligt ikke at arbejde sammen med sådanne menigheder, blot fordi man er eller har været skeptisk overfor økumeni eller skeptisk overfor disse menigheders begejstrede stil. Det ville være en ideologisk blokering, og dem kan man som bekendt kun have for mange af. Alt dette henviser os til den ånd, som udgår fra Kristus, og som vi kalder på hver gang, der holdes gudstjeneste, og som vi er fælles med alle andre kristne om at prøve at forstå og leve i. Når vi siger Ånden fra Kristus lyder det lidt ligesom Ånden fra 48, altså det brus af begejstring, som førte til den første grundlov i Danmark og treårskrigen med Holstenerne, som vi vandt. Eller hvad med Ånden fra 64, som er nederlagets ånd, og som ifølge mange historikere og andre har sat sit dybe aftryk på det moderne Danmark. Hvad skal vi sammenligne Ånden fra Kristus med? Ingen af dem, for den er noget ganske særligt og suverænt. Den er hverken kun begejstringens ånd eller nederla- 4

5 gets ånd, for den omfatter begge dele, måske skulle vi endda sige om-armer begge dele. Begejstringens ånd er meget tydelig i de beskrivelser af de første kristne menigheders liv, som vi kender både fra Det nye Testamente og andre skrifter. Nederlagets ånd kender vi fra Langfredag og fra de taler fra Johannesevangeliet, hvor Kristus forbereder sine disciple på at miste, hvad de elsker, for i stedet at få en ny og større kærlighed, som ikke alene skal vende sig mod Kristus, men mod alle andre mennesker. Der findes ingen anden ånd, som spænder så vidt, at den er i stand til både at skabe begejstring og forberede de begejstrede på, at deres begejstring vil lide nederlag. Der findes ingen anden ånd, som i samme bevægelse kan spænde over begejstring, nederlag og fornyet tro. Eller der findes ingen anden ånd, som kan skabe den tro i et menneske, der er større end de følelser, man måtte være behersket af. Troen giver nyt liv, dvs. den sætter os i stand til at forlade det gamle, for at leve i det Jeremy Sams: Shepherd. nye. Den sætter os i stand til at sige farvel og goddag i samme åndedrag. Den kristne tro er Jesu Kristi tro, og større tro kan ikke findes i denne verden. Denne tro får de kristne del i, hvad enten de er koptere, katolikker, ortodokse eller protestanter, med mindre man stiller sig i vejen for den, hvad man ofte kommer til. Også dette gælder koptere, katolikker, ortodokse og protestanter. Kristi ånd har denne størrelse og suverænitet, fordi den er skaberånden, som har været der siden begyndelsen. Det kan lyde svært fremkommeligt, men kun for en hurtig, overfladisk betragtning. Et menneske er ånd og kød, og tager man den ene del væk, mister man menneskelighed, måske endda så der ikke længere er tale om et menneske. Tages ånden væk, får man den materialisme, vi kender alt for godt, og lidt senere får man den dyrkelse af kroppen og nedværdigelse af kønnet, som vi også kender i den extreme seksualisering af alting. Lummerheden kender kun få grænser og lige på den anden side hersker pornofiseringen. Åndens fravær kan ses overalt. Tages kødet væk, som historien opbyder talrige eksempler på, bliver ånderne vildfarne og binder sig til hvad som helst, kødets betydning underbetones f.eks. ved at hævde at mennesker selv kan vælge deres seksuelle orientering; nogen er imod homoseksualitet, og mener man kan 5

6 vælge den fra, som om kødet ikke binder et menneske. Eller social elendighed slås hen som noget, man må tage sig af en anden gang. Uden kødet bliver ånden hjemløs. Derfor bærer netop den kristne inkarnation verdens dybeste visdom. Den rette ånd er vi skabt med, men vi kaster vrag på den gang på gang, eller vi kan ikke finde os til rette med den, frygter den, fordi den forpligter os, forstyrrer vore planer, og vi vender den ryggen. Derfor kom Kristus for at give os den, efter at han selv havde skabt et En fejl Ved en meget beklagelig fejl var vielsen af Pilar Casabuena Pallon og Ulrik Virkelyst i Hammerum Kirke den 25. september 2010 ikke nævnt i sidste nummer af kirkebladet, hvor oversigten over viede blev bragt. Det være der hermed rådet bod på. MK rum for den i verden igen, må vi sige, for den var der jo fra begyndelsen. Det er betydningen af udsagnet om, at han døde og opstod for vores skyld: Han skaffede skaberånden plads i verden, så vi kan få den igen og igen efter at have fjernet os fra den. Amen Ved nadveren I nadveren giver Kristus sig tilkende som den, der gav sit kød og blod for os, og fra nadveren spredes hans ånd til os, så at hjerterne kan fornyes. Med denne hjertets fornyelse kan vi gå ud i verden blandt alle de andre mennesker, for at vidne om den ånd, som tåler alt, udholder, håber alt og rummer enhver menneskelig følelse. Ånden får vi med nadveren som det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed, så vi dagligt kan vidne Kristi ånd. Amen Morgensang i Hammerum Som noget nyt har der i skoleåret været fælles morgensang for konfirmander og Hammerum Friskoles mindste børn i kirken den første onsdag i en måned. Det var et eksperiment, som faldt vellykket ud, og vi har derfor sammen med friskolen besluttet at gøre det permanent. 6 Der bliver morgensang onsdag den 7. september, onsdag den 5. oktober og onsdag den 2. november. Onsdagene i foråret følger senere. Børn fra Børnehaven Nørgaard er inviteret til at deltage og vil gerne være med.

7 Nyt om Herning Valgmenigheds Skovbørnehave Jeg har pr. 1. maj 2011 takket ja til at blive Herning Valgmenigheds Skovbørnehave og Vuggestues nye leder. I januar 2000 blev jeg færdiguddannet pædagog fra Fyns Pædagog Seminarium. Jeg har siden 2001 og frem til 2008 været ansat i den integrerede institution Agerskov i Hammerum, som børnehavepædagog. Jeg var med til at starte Herning Valgmenigheds Skovbørnehave og Vuggestue op, da vi åbnede i august 2008 og jeg var ansat som vuggestuepædagog. Det stod hurtigt klart for mig, at jeg var kommet til et spændende hus med mange udfordringer og gode kolleger. Da vores tidligere leder stoppede i februar 2010, overtog jeg den daglige ledelse. I samråd med bestyrelsen blev vi enige om, at jeg skulle være konstitueret i et år. Dette år er nu gået, og jeg glæder mig meget til fremover at skulle have ansvaret for den daglige ledelse i samarbejde med husets souschef Britta Lærke Madsen. Malene Dahl Larsen Ved afskeden med vores graver og kirketjener Nancy Hansen, var ca. 80 mennesker mødt op for at sige hende tak og gøre det til en festlig og minderig dag, hvad det i allerhøjeste grad også blev, selvom det også var lidt vemodigt. Nancy ønsker at sige tak for denne dag i vores kirkeblad, og hun skriver: Tak, vil jeg sige til alle, der var med til at gøre min afskedsfest den 9. april 2011 til en dejlig dag, der altid vil stå som noget særligt for mig. Tak for gaver, blomster og pengegaven... og den vil blive brugt med omhu og glæde. Tak for de smukke og varme ord i taler, musik og sange, og tak til Morten og Karen Marie og resten af bestyrelsen for, at I har gjort denne dag så festlig. En stor og varm tak til alle i Gjellerup Valgmenighed for samarbejdet i 33 dejlige og lærerige år. Nancy Hansen 7

8 Ved ferniseringen af Jakobsstigen i Hammerum kirke Den 5. maj havde vi en festlig og fornøjelig fernisering af Jakobsstigen med sine mageløse og finurlige engle. Morten Kvist sagde nogle velvalgte ord om emnet, og pointerede netop hvor forskellige engle er og kan være. Vi sang salmer, der understøttede temaet, bla Lysets engel går med glans af B. S. Ingemann. Der var flere gode ord med på vejen både fra Kristina Thygesen, leder af Friskolen og billedkunstlærer Karen Lisbeth Tommerup, som kom ind på, hvilke tanker hun og børnene havde haft vedrørende opgaven med Jakobsstigen og englene. Karen Marie Holm Peder Brændgaard: Ny kirketjener ved Herning Valgmenighedskirke Peder Brændgaard startede jobbet som kirketjener 1. april Peder er født ind i Herning Valgmenighed, og er dermed et kendt ansigt for de fleste. Vi byder Peder Brændgaard hjertelig velkommen til både arbejdet og til samarbejdet. På vegne af bestyrelsen Laura Jepsen 8

9 Graver og kirketjener og ny gravermedhjælper ved Hammerum Kirke Dorthe Hansen er pr. 1. april 2011 ansat som vores ny graver og kirketjener. Vi har kendt Dorthe det sidste år og er meget glade for, at hun fortsætter hos os, nu som afløser for Nancy Hansen. Som ny gravermedhjælper har vi pr. 4. april 2011 ansat Henriette Stenholt, som kommer fra Bording. Henriette skriver: Jeg er 39 år, gift og har to børn på 11 og 7 år. Jeg har tidligere arbejdet 6 år på et jernstøberi, 9 år i træindustrien og det seneste år på Bording Kirkegård. Jeg er meget glad for naturen og holder af de forskellige årstider, som hver har sin charme, og jeg befinder mig godt med det arbejde, der hører til i en kirke og på en kirkegård. Efter pinse har vi fået en praktikant på kirkegården i en periode. Han er italiener, 52 år og hedder Guiseppe. Han har arbejdet en del år i Danmark, og glæder sig til at tage fat på arbejdet sammen med Dorthe og Henriette. Vi ønsker ham velkommen hos os. Karen Marie Holm 9

10 Nadveren udsat for tusch, Bayeux og 7. klasse En af de gode traditioner i 7. klasse er årets opgave i billedkunst, der i samarbejde med Morten Kvist, sættes i gang efter juleferien. I år Nadveren udsat for tusch og Bayeux-tapetet. Første gang efter juleferien startede i kirken, hvor Morten genfortalte Påskefortællingen for eleverne. I billedkunst var inspirationen Bayeuxtapetet. Ved hjælp af Power Point fik eleverne et lille indblik i det berømte tæppe og historien om dette verdens første tegneserie. Billedfrisen i kirken er altså inspireret af tapetet. Ud over Bayeux-tapetet har forskellige unge kunstnere inspireret til måden at arbejde med tusch. Den sort/hvide streg og mønstre. Hver elev har fået en tekst fra Påskefortællingen, og har herefter arbejdet med det visuelle udtryk i fortællingen. Billedkunstlærer på Herning Friskole Lærke Overgaard 10

11 Konfirmander i Gjellerup Valgmenighed Øverst fra venstre: Mads Tage Nielsen, Casper Denzil Dolan Sørensen, Jakob Laursen, Lars Daniel, Christian Hovgaard, David Sebastian Knudsen, Tobias Eklund, Jacob Søndergaard, Charlotte Gammelgaard, Cecilie Maria Lynderup, Rikke Holtet Skov Olesen, Julie Ling Enevoldsen. Konfirmander i Herning Valgmenighed Øverst fra venstre: Mads Wendelbo Mølgaard, Frederik Ejbye Toft, Peter Karstoft Hansen, Emma Hodde Boll Sørensen, Caroline Marie Zacho, Laura Karstoft Hansen, Esther Brændgaard. Vellykket forårsudflugt for valgmenighedens medlemmer Medlemsudflugten gik i år til Vandskellet midt mellem Gudenåens og Skjernåens udspring. Naturvejleder Torben Bøgeskov fortalte levende om naturen og kulturen. Herefter gik turen videre til Restaurant Rørbæk sø, hvor aftenkaffen blev indtaget, under ledsagelse af sange fra Højskolesangbogen. Vi glæder os over det gode fremmøde, og lover i den forbindelse, at vi næste år nok skal varsle, hvis der er en længere gåtur involveret. 11

12 Fra generalforsamlingerne Referater af de to generalforsamlinger findes på hjemmesiden I ferietiden: Jeg holder ferie fra tirsdag den 5. juli til onsdag den 3. august, begge dage inkl. Kirkelige handlinger varetages af Solveig Bøye, tlf eller MK Kalender: Fra torsdag d. 30. juni til søndag d. 3. juli på Hammerum Efterskole: Ballade om Gud 2011 Torsdag d. 30. juni kl : Kultur- og litteraturforsker Kasper Støvring, Syddansk Universitet: Den nationale sammenhængskraft. Om den protestantiske kristendoms betydning for det nationale fællesskab. Nøgleordene er personlig ansvarlighed, tillid og gensidighed. Fredag d. 1. juli kl. 9.30: Domprovst Thomas Frank, Viborg: Findes den retfærdige krig? Hvordan kan eller skal man i dag, som evangelisk luthersk kristen forholde sig til brugen af militær magt? Kl Film: Hævnen (Instr.: Susanne Bier, Vises i Ikast Bio) Kl : Domprovst Steffen Ravn For god ordens skyld! Vi er blevet opmærksomme på, at der i enkeltstående tilfælde er medlemmer, der udover at betale medlemsbidrag til Valgmenigheden, også betaler almindelig kirkeskat. Det anbefales derfor, at man kontrollerer sin årsopgørelse, for at sikre sig, at alt er i orden. Giver ovenstående anledning til spørgsmål, bedes man rette henvendelse til forretningsføreren. Forretningsførerne Jørgensen, Helsingør: Uden Rødder? Er Europas kristne kulturarv ved at tørre ud? Lørdag d. 2. juli kl. 9.30: Ditte Krøgholt: Fortælling om Raskolnikov fra Dostojevskijs Forbrydelse og straf. Kl : Mikkel Crone Nielsen: Sang½timen Kl : Valgmenighedspræst Morten Kvist, Herning: Grundtvig igen, igen! Om den kristne tros tilblivelse og vækst i et menneske. Søndag d. 3. juli kl : Gudstjeneste i Hammerum Kirke ved Mikkel Crone Nielsen Ballade om Gud er et folkeligt møde om danskernes forhold til kristendommen og om betydningen af, at der er et sådant forhold. Det holdes i år for fireogtyvende gang. Mødet, som er åbent for alle, arrangeres af undertegnede i nært samarbejde med pastor Laura Gylden Dam- 12

13 gaard, Galten, pastor Mikkel Crone Nielsen, Ryslinge, pastor Erik Bredmose Simonsen, Tulstrup, og pastor Knud Riis, Lintrup. MK Tirsdag d. 16. august kl : Knyt Sammen Ugens åbning i Hammerum Gjellerup Valgmenighed åbner i år Knyt Sammen Ugen i Hammerum. Foruden Morten Kvist deltager også Kvintetten fra Gjellerup, som Niels Jørgensen og Bent Larsen har stået i spidsen for i henved 40 år. De spiller til den korte gudstjeneste og giver et par numre bagefter. Søndag d. 21. august kl : Bogudgivelse og familiegudtjeneste i Herning Valgmenighedskirke Herning Valgmenigheds egen salmebog for børn introduceres. Alle er velkomne både små og store! Tirsdag d. 13. sept. kl : Fælles efterårsmøde på Herning Friskole Forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen holder foredrag. Nærmere omtale følger senere på hjemmesiden. Entré: 75,- kr. inkl. kaffe og brød. Alle er velkomne! Torsdag d. 22. sept. kl : Fælles sangaften på Hammerumhus Kend din salmebog med organist Elena Mogensen og præst Morten Kvist. Kendskabet til den danske salmeskat, både gamle og nye salmer, svinder ind. Vi vil derfor genoplive nogle af klassikerne med korte introduktioner og først og fremmest sang. Og vi skal lære nye salmer, som har bevist en vis bæredygtighed. Alle er velkomne! Søndag d. 25. sept.: Kirkefrokost i Hammerum Vi vil gerne invitere til kirkefrokost på Hammerumhus, hvor vi vil forlænge samtalen på kirketrappen, som vores præst plejer at sige... og også synge efter højskolesangbogen. Frokosten koster 50,- kr., hvor en øl eller vand er inkluderet i prisen. Mandag d. 3. okt: Koncert med MidtVest pigekor i Herning Valgmenighedskirke Koret skal på tur til USA og synger programmet igennem for os og alle interesserede. Nærmere oplysning følger på hjemmesiden. Lørdag d. 8. okt. kl : Kirkelørdag for børn med familie i Hammerum Valgmenighedskirke Vi indleder formiddagen i kirken, hvor Morten Kvist vil holde en kort, børnevenlig gudstjeneste. Derefter gælder det sang, saftevand og samvær på Hammerumhus, indtil vi sidst på formiddagen atter går hver til sit. 13

14 Søndag d. 9. okt. kl : De grundtvigske valgmenigheder i Midt- og Vestjyllands fælles efterårsmøde (Bemærk ændring af dato i forhold til tidligere år!) Program: gudstjeneste i Mariekirken ved Kurt V. Andersen middag i Bøvling Forsamlingshus Fællessang med Svend Burchardt Peter Hedegaard holder foredrag på friskolen med titlen: Frihed det bedste guld eller? ca. afslutning og kaffe Tilmelding til præsten eller en af de to formænd. 7. november 2011: Birgithe Kosovic: Det dobbelte land 16. januar 2012: Helle Helle: Dette burde skrives i nutid 19. marts 2012: Sofi Oksanen: Renselse Alle aftner fra kl Er du interesseret i at være medspiller i studiekredsen, der afvikles efter samme koncept som tidligere, så meld dig til på: jepsen.laura@gmail.com eller ring på Laura Jepsen Torsdag d. 17. nov. kl : Foredrag ved sognepræst Marianne Frank Larsen på Hammerum fri- og efterskole Torsdag d. 27. okt. kl : Syng dansk aften på Herning Friskole Nærmere omtale senere. Søndag d. 30. okt. kl : Jubilæumskoncert med Herning Korforening i Herning Valgmenighedskirke Dirigent: Thomas Madsen. Nærmere omtale følger. Mandag d. 7. nov. kl : Opstart på studiekredsen i litteratur på Herning Friskole Studiekredsen er for alle, der sammen med andre har lyst til at dele litterær viden og begejstring. Følgende bøger vil i den kommende sæson indgå i studiekredsen: Gud i ny nordisk litteratur Med udgangspunkt i de nyeste romaner af Kerstin Ekman, Linn Ullmann, Robert Åsbacka og Lars Saabye Christensen vil vi se på, om Gud findes i moderne litteratur, og om mennesker kommer i berøring med ham. Det viser sig, at skjult i musik, kunst og kirke er Gud i dén grad til stede i de gode bøger også efter år Entré: 60,- kr. inkl. kaffe og brød. 14

15 Herning Kirkehøjskole Efterår 2011 under overskriften: Med håndbogen i hånden om salmebogens 5 bøger 3. sept. i Gullestrup Kirke Dr. phil. Erik A. Nielsen, Valby: Hvad er en salme? illustreret ved hjælp af Thomas Kingo. Den danske salmebog er et højst poetisk værk, hvor teologi og poesi mødes. 1. okt. i Herning Kirke Sognepræst Kirsten Jørgensen, Kerteminde: Himlen i mine fodsåler om bønnebogen i salmebogen, samt nye bønner. 5. nov. på Herning Friskole Organist Erling Lindgren, Lemvig: Den moderne salmemelodi i ord og toner 3. dec. i Fredens Kirke Lektor Leise Christensen, Højmark: Hvorfor har vi tekstrækker i folkekirken? belyses historisk kan man forestille sig en tredje tekstrække? Programmet for Herning Kirkehøjskole ligger i kirken, og det kan ligeledes læses på vores hjemmeside. Redaktionen Morten Kvist (ansh.) hgv@post.tele.dk Karen Marie Holm karenmarie@holm.mail.dk Laura Jepsen jepsen.laura@gmail.com Karna Søgaard karna.soegaard@gmail.com Lis Bareuther lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Lis Bareuther (næstformand), Nørregade Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), Løvbakkevej Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Karna Søgaard (næstformand), Linåvænget 5, 7451 Sunds Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer), Øster Allé 26, Hammerum Eva Skovhuus (sekretær), Ravnsbjergvej 4, Gjellerup Ole B. Hansen, Sønderkær 50, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Sekretærhjælp: Birgitte Christensen, Norgesvej Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Gravermedhjælper (i Hammerum): Henriette Stenholt, Skyggevej 53, 7441 Bording Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte personkreds kan findes på hjemmesiden: 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 26. juni kl kl juli Fælles med Hammerum, kl Ballade om Gud, se kalender mikkel Crone Nielsen 10. juli Ingen I ingen 17. juli Ingen I ingen 24. juli kl Solveig Bøye Fælles med Herning 31. juli kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye 7. august NB! kl Radiotransmission Fælles med Herning 14. august kl kl august kl Fælles med Herning 28. august kl kl september kl Fælles med Herning 11. september kl kl september kl kl september kl Høstgudstjeneste kl Høstgudstjeneste, kirkefrokost 2. oktober Fælles med Hammerum kl Solveig Bøye 9. oktober kl kl N.B. Radiogudstjeneste i Herning den 7. august kl , fælles med Hammerum. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted, blot man er venlig at anmode derom, så aftale kan træffes. Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.