HAV- OG FISKERIBIOLOGI
|
|
- Minna Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
2 KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark og Grønland og som miljøkonsulent i Danmarks Fiskeriforening. Er uddannet Cand. Scient i Miljøbiologi og Geografi fra RUC 1996 og her erhvervet en ph.d-grad i Arktisk Plankton Dynamik FORSIDEFOTO Jens Dige Projektet er finansieret af Fødevareministeriet og EU's Fiskerisektorprogram FIUF
3 INDHOLD FORORD 1 KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN INTRODUKTION 2 FØDEKÆDER 2 BALANCEN I ØKOSYSTEMET 4 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER 5 SALTHOLDIGHED 5 TEMPERATUR 6 LYSFORHOLD I HAVET 8 NÆRINGSSALTE 9 VANDETS MASSEFYLDE 9 ILT I HAVET 11 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 12 BØLGER 12 TIDEVAND OG VANDSTANDSÆNDRINGER 14 HAVSTRØMME 15 VANDRETTE STRØMNINGER 16 VINDSTUVNINGER 16 KYSTSTRØM 17 LODRETTE STRØMNINGER 17 FRONTER 17
4 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 18 HAVETS PLANTER 18 FASTSIDDENDE PLANTER 18 PLANTEPLANKTON 19 FORÅRSOPBLOMSTRING 20 PLANKTONOPBLOMSTRINGER I SPRINGLAG OG FRONTER 21 DYRELIV I VANDMASSERNE 21 HVAD SKER DER MED PRIMÆRPRODUKTIONEN? 23 NY PRODUKTION ELLER GENBRUG 25 HAVBUNDENS DYRELIV 26 LAVANDSSAMFUNDET (MACOMA-SAMFUNDET) 26 FJORDSAMFUNDET (ABRA ABRA ELLER SYNDOSMYA-SAMFUNDET) 27 NORDSØSAMFUNDET (VENUS-SAMFUNDET) 28 BLØDBUNDSSAMFUNDET (AMPHIURA-SAMFUNDET) 28 ANDRE SAMFUND 28 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 29 NORDSØEN 29 DYBDE- OG BUNDFORHOLD 29 STRØMFORHOLD 30 TEMPERATUR 31 SALTHOLDIGHED 31 PRODUKTIONSFORHOLD 32 SKAGERRAK 32 DYBDE- OG BUNDFORHOLD 32 STRØMFORHOLD 33
5 TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED 34 PRODUKTIONSFORHOLD 34 KATTEGAT (OG DE INDRE DANSKE FARVANDE) 34 DYBDE- OG BUNDFORHOLD 34 STRØMFORHOLD 34 SALTHOLDIGHED 35 TEMPERATURFORHOLD 35 PRODUKTIONSFORHOLD 36 ØSTERSØEN 36 DYBDE- OG BUNDFORHOLD 37 STRØMFORHOLD 37 SALTHOLDIGHED 38 TEMPERATURFORHOLD 37 PRODUKTIONSFORHOLD 38 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 39 FISKENS FØDE 39 VÆKST OG ALDER 40 LEVEVIS OG ADFÆRD 40 KUNSTEN AT FORSVINDE 41 STIMER 41 FISK VANDRER 43 FRA ÆG TIL YNGEL 44 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE 47 BESTANDENS STRUKTUR 47 BESTANDENS STØRRELSE 48 REKRUTTERING TIL FISKEBESTANDE 48 DØDELIGHEDEN I FISKEBESTANDE 50
6 BESTANDSVURDERINGER 50 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE UNDERSØGELSER 51 HAVUNDERSØGELSER 51 UNDERSØGELSERNE SKAL KUNNE SAMMENLIGNES 52 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGIVNING 54 FORMÅLET MED RÅDGIVNINGEN 55 BÆREDYGTIGHED OG FORSIGTIGHEDSPRINCIP 55 BIOLOGISK SIKRE GRÆNSER 56 FRA ICES TIL FORVALTNING 58 FISKERIET OG RESTEN HAVETS ØKOSYSTEM 60 KAPITEL 10 ILTSVIND 62 FOR MEGET AF DET GODE 62 HVAD ER ILTSVIND? 63 NEDBRYDNING OG BUNDVENDING 64 FØLGERNE AF ILTSVIND 64 HVAD BETYDER ILTSVIND FOR FISKENE? 67 SER VI ILTSVIND OFTERE? 70 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE ALGER 72 ALGEOPBLOMSTRINGER 72 SKADELIGE OPBLOMSTRINGER 72 ALGER SOM ER GIFTIGE FOR MENNESKER 73
7 ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FISK 73 ALGER SOM DANNER GENERENDE STOFFER 74 FLERE SKADELIGE OPBLOMSTRINGER? 74 GIFTIGE ALGER SPREDES OG FLYTTES 75 GIFTIGE ALGER ER IKKE ALTID GIFTIGE 76 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMMEDE ARTER 77 SKIBES BLINDE PASSAGERER 77 HVAD KAN MAN GØRE? 81 FREMMEDE ARTER MED AKVAKULTURER 83 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 85 HVOR KOMMER OLIFORURENINGEN FRA? 85 HVORFOR ER OLIE SKADELIGT? 88 HVAD SKER DER MED OLIEN I HAVMILJØET? 89 ØKOLOGISKE EFFEKTER AF OLIFORURENING 90 EFFEKTER PÅ FISKERIET EFTER BALTIC CARRIER ULYKKEN 91 HVAD KAN MAN GØRE? 92 INTERNATIONALE INITIATIVER 92 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 94 HVORDAN ENDER MILJØGIFTE I HAVET? 94 EKSEMPLER PÅ MILJØFREMMEDE STOFFER 96 PAH 96 PCB, HCH OG DDT 96
8 DIOXIN 96 BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE 97 ANTIBEGRONINGSMIDLER, FX TBT 97 HORMONLIGNENDE STOFFER 98 TUNGMETALLER 98 BLY (PB) 98 CADMIUM (CD) 98 KOBBER (CU) 99 KVIKSØLV (HG) 99 EFFEKTER AF MILJØFREMMEDE STOFFER 99 EFFEKT AF PAH'ER (KULBRINTER) FRA OLIE 100 ÆG OG LARVER 101 EFFEKTER AF PCB, DDT OG HCB 100 EFFEKTER AF DIOXIN OG DIOXINLIGNENDE PCB 103 EFFEKT AF TBT 104 EFFEKTER AF HORMONLIGNENDE STOFFER 105 EFFEKT AF RADIOAKTIVE STOFFER 106 EFFEKT AF GIFTGAS OG AMMUNITIONSDEPONERING 106 EFFEKT AF METALLER 106 HVAD GØR MAN FOR AT UNDGÅ MILJØGIFTE? 107 KAPITEL 15 KLIMÆNDRINGER I FISKERIET 110 KLIMAÆNDRINGER 110 DEN TERMOHALINE CIRKULATION 111 HVAD KAN KLIMAÆNDRINGER BETYDE FOR FISKENE 114 ET BUD PÅ FREMTIDENS FISKESAMFUND 116
9 LITTERATURHENVISNINGER 120 STIKORDSREGISTER 123
10 1 FORORD FORORD KÆRE UNGE FISKER Med denne bog får du mulighed for at lære alt, der er værd at vide om havets biologi. Det omfatter havets bevægelser, økosystem og produktion. Du lærer også om fiskebestande og forurening, ligesom du får indsigt i den biologiske rådgivning, biologiske undersøgelser mv. Bogen vil således give dig en masse nyttig information, som du kan bruge i dit fiskeri. God fornøjelse Med venlig hilsen Niels Wichmann.
Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen
Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark
Læs mereFiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:
Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereAktiviteter i samfundet Industriens produktionsprocesser. Landbrugets brug af pesticider. Øvrige brug af kemikalier. Brug af antibegroningsmidler
94 En af konsekvenserne ved menneskers aktiviteter er, at havmiljøet tilføres miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Mange af stofferne ophobes i havmiljøet og i fødekæderne. Det betyder, at stofferne
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereMiljøgifte i fisk og skaldyr
Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne
Læs mereMotorlære. skibssystemer og elteknik. Flemming Hauge Pedersen
Motorlære skibssystemer og elteknik Flemming Hauge Pedersen Kolofon motorlære, skibssystemer og elteknik 1. udgave 2007 ISBN: 87-90749-17-0 Udgiver Fiskericirklen Copyright Fiskericirklen Forfatter Flemming
Læs mereK T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-
54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste
Læs mereHAV HAV. Havets miljøtilstand Iltsvind i havet Fiskebestande Miljøfarlige stoffer Olieudslip Case: Østersøens miljø REFERENCER [1]
HAV Foto: CDanmark. TEMA Havets miljøtilstand 4 Iltsvind i havet Fiskebestande Miljøfarlige stoffer Olieudslip Case: Østersøens miljø REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)
BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereBølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)
Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene
Læs mereF O R M E G E T A F D E T G O D E
62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).
Læs mereHYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mere200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m
29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereMiljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv
Miljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv Af projektleder, professor dr.med. Ole Andersen, Institut for Natur, ystemer og Modeller, Roskilde Universitetscenter og projektkoordinator
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereGrundkursus i marin biologi Modul 5.1
Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Uge 23 2012 Pensum Hav og fiskeribiologi af Siz Madsen: Kap 1,2,4,5,6,7,8,9 og 10 (ikke kap. 3) Havet (naturen i Danmark) s. 255 277 + kap. 17 Havfisk og fiskeri af
Læs mereRambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereF A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund
18 Det er planteplankton, der udgør det biologiske grundlag for havets fødekæder. Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af. Det er
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mereUdvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer
Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer Delrapport vedr. miljøfremmede stoffer Stig Mellergaard, DFU, koordinator Britta Pedersen, DMU Valery Forbes, Roskilde Universitetscenter Bente Fabech,
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereEMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Liv i vand H311 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER svær (7.-10. klasse) Danmarkshallens afsnit Kyst og hav Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum Ida Marie Jensen,
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.
Læs mereHvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen
Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen Nyheder i lovgivningen Historik omkring klapning og overvejelser om klap/bypass pladser Opgaver i forbindelse med klap- og nyttiggørelsessager
Læs mereTabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11
SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og
Læs mereUndersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereWorkshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereGrundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:
Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke
Læs mereEn hjælpende hånd til torsk i Østersøen
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN
Læs mereHav i Balance A/S. (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri
Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri Figur er citeret fra: John Fowlie/denstoredanske.dk Skagerrak Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mere1 Havmiljøets naturgivne forhold
1 Havmiljøets naturgivne forhold Der er en række naturgivne forhold, som påvirker og til dels er bestemmende for havmiljøet i de danske farvande. Den danske del af Nordsøen, fra Vadehavet til Skagerrak,
Læs mereLokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereLokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde
Læs mere0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:
0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereKlapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne
Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Notat Naturstyrelsen Vandplaner og Havmiljø Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007
university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2018 COM(2018) 453 final 2018/0239 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereVELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC
VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i
Læs mereÅrsplan Biologi 8. klasse 2011/2012
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,
Læs mereOverløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko
Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko Projekt støttet af: Miljøstyrelsen, Foreningen Østifterne, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner Udvikling og test af overløb fra faskine 18. marts 2010,
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mere2. Definition(er) og koncepter
Modtager(e): Naturstyrelsen NOTAT 1.5 Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer, herunder biologiske effekter, i de danske farvande Kim Gustavson, Martin M. Lasen & Jakob
Læs mereUd vi kl i ngstendenser for Grønland
Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mere- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010
Bioakkumulering - af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner Dansk Vand Konference Århus d. oktober 00 Diana A. Stephansen M.Sc.Eng., Ph.D. Studerende - dac@bio.aau.dk Aalborg University Department
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereProjektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg Telefon 89 21 22 60 Mobil 22 82 87 02 www.danskakvakultur.dk E-mail: lisbeth@danskakvakultur.dk Rådgiver
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereNaturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.
Læs mereBadevandsprofil for Snaptun Sydstrand Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Snaptun Sydstrand Ansvarlig myndighed Hedensted Kommune, Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf. 79 75 50 00 http://www.hedensted.dk Fysiske forhold Snaptun Sydstrand Snaptun Sydstrand
Læs mereI henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning).
Rambøll Danmark A/S v/ Thomas Madsen e-mail: TOM@ramboll.dk Vand- og naturområdet J.nr. AAR-421-00117 Ref. CHRAJ 2. april 2008 Skagen Havn e-mail: WBH@skagenhavn.dk KLAPTILLADELSE I henhold til Miljøministeriets
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereDet nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A3 August/september 2008 RAPPORT NR.: 08-8928 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør
Læs mereØkonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro
Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-07-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Redaktør af bogen:
Læs mereMarine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals
Undervisning Fiskeribetjente, uge 22-2014, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Det starter med alger Over halvdelen
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er
Læs mereCollstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk
Collstrop Horsens 1890-1978 1 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop træimprægnering Driftsperiode 1890-1978 Svelleimprægnering frem til 1970. Rüpingmetoden. Op til 400.000 sveller/år. Råd- og brandimprægnering
Læs mereGødskning og afgrødens indhold af tungmetaller
Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager
Læs mereBadevandsprofil Saltofte Strand
Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering
Læs mereHVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme
85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger
Læs mereVAND. J.nr. M kdl. Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 23 Offentligt N O T A T til FMPU MILJØSTYRELSEN VAND J.nr. M 2034-0173 kdl Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005 Hovedkonklusionen i Vandmiljø
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Viden Djurs htx Biologi B Lennart Degn Rasmussen (ldra) htx2nv17 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mere