Målesystemer og enheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målesystemer og enheder"

Transkript

1 Målesystemer og enheder Se også Måleenheder. SI-systemet SI-systemet er det officielt gældende målesystem i en række lande, heriblandt Danmark. SI er den internationalt gældende forkortelse for Systeme Internationale d'unités, på dansk: Det internationale enhedssy stem. Dette system blev allerede i 1901 foreslået af den italienske pro fessor G. Georgi. Dets bearbejdelse og godkendelse som internationalt system er forestået af BIPM (Bureau International des Poids et Mesures), blandt andet gennem en række internationale konferencer, CGPM (Conférence Générale des Poids et Mesures). Systemet består af 7 grundenheder, 2 supplerende enheder samt en række afledede enheder. Grundenheder Længde...meter (m) Masse...kilogram (kg) Tid... sekund (s) Elektrisk strømstyrke... ampere (A) Termodynamisk temperatur... kelvin (K) Stofmængde...mol (mol) Lysstyrke... candela (cd) Ampere (A) En ampere er defineret som strømstyrken af en konstant elektrisk strøm, der - når den løber i to parallelle, rette, uendeligt lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit, som har en indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum - bevirker, at den ene leder påvirker den anden med kraften 2 x 10-7 newton for hver meter. Kelvin (K) En kelvin er brøkdelen af 1/273,16 af vands tripelpunkts termodynamiske temperatur. Mol (mol) Et mol er den stofmængde af et system, der indeholder lige så mange elementære dele, som der er atomer i 0,012 kilogram kulstof-12. Candela (cd) En candela er defineret som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 x hertz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 watt pr. steradian. Supplerende enheder Vinkel...radian (rad) Rumvinkel...steradian (sr) Definitioner Meter (m) Meteren har været defineret på forskellige måder. Først som længden af en stok, som opbevares i Paris, derfor som længden af et antal lysbølger. Ifølge bekendtgørelse nr. 345 fra Statens Metrologiråd defineres meteren nu således: En meter er defineret som længden af den vej, lyset gennemløber i det tomme rum i løbet af 1/ sekund. Kilogram (kg) Et kilogram er defineret som massen af den internationale kilogram-prototype, som opbevares i Sèvrès ved Paris. Sekund (s) Et sekund er defineret som varigheden af perioder af strålingen fra cæsium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer. Definitioner Radian (rad) En radian er den plane vinkel, som af en cirkel med centrum i vinklens toppunkt udskærer en buelængde lig cirklens radius. Steradian (sr) En steradian er den rumvinkel, som af en kugleflade med centrum i rumvinklens toppunkt udskærer et areal lig arealet af et plant kvadrat, hvis side er lig kuglens radius. Afledede SI-enheder Afledede SI-enheder og deres symboler dannes ved multiplikation og/eller division af grundenheder og supplerende enheder. Fx er SI-enheden for hastighed meter pr. sekund (m/s), og SIenheden for vinkelhastighed er radian pr. sekund (rad/s). For nogle af de afledede enheder er der vedtaget særlige navne og symboler Størrelse SI-enhedens navn Symbol SI-enhed udtrykt ved grundeller afledende enheder frekvens hertz Hz 1 Hz = 1 s -1 kraft newton N 1 N = 1 kg m/s 2 tryk, spænding pascal Pa 1Pa = 1 N/m 2 arbejde, energi, varmemængde joule J 1 J = 1 N m effekt 1 ) watt W 1 W = 1 J/s elektrisk ladning coulomb C 1 C = 1 A s elektrisk potential, elektromotorisk kraft, elektrisk spænding volt V 1 V = 1W/A elektrisk kapacitans farad F 1 F = 1 A s/v elektrisk resistans ohm Ω 1 Ω = 1 V/A elektrisk konduktans siemens S 1 S = 1 Ω -1 magnetisk flux weber Wb 1 Wb = V s magnetisk induktion, magnetisk fluxtæthed tesla T 1 T = Wb/m 2 induktans henry H 1 H = 1 V s/a lysstrøm lumen lm 1 lm = 1 cd sr belysningsstyrke, illuminans lux lx 1 lx = 1 lm/m 2 aktivitet (radioaktivitet) becquerel Bq 1 Bq = 1 S -1 (absorberet) dosis gray Gy 1 Gy = 1 J/kg dosisækvivalent sievert Sv 1 Sv = 1 Jkg 1) I vekselstrømsteknik udtrykkes tilsynladende effekt i voltampere (VA) og reaktiv i var (var). Betegnelsen var findes ikke i CGPM's resolutioner. 352

2 Prefixer Ofte har man brug for at angive fysiske størrelser, der er langt mindre eller langt større end den pågældende måleenhed. Hertil anvendes følgende mangefold af SI-enhederne: Mangefold Prefix Symbol exa...e peta...p tera...t giga...g mega...m kilo...k hekto...h deka...da deci...d centi...c milli...m mikro...μ nano...n piko...p femta...f atto...a Andre enhedssystemer CGS-systemet CGS-systemet (centimeter - gram - sekund systemet) har hovedsageligt fundet anvendelse inden for fysik og naturvidenskab. Grundenhederne er længde (cm), masse (g) og tid (s). CGS-systemet kaldes også undertiden for det det absolutte system. Det tekniske system Det tekniske system har grundenhederne kraft (kg eller kp), længde (m) og tid (s). Det adskiller sig fra CGS-systemet ved, at enhederne er lettere at tage at føle på : kraft i stedet for masse, meter i stedet for centimeter, kilogram (eller kilopond) i stedet for gram. Både i CGS-systemet og i SI-systemet har konstanten i Newton's 2. lov værdien 1, hvilket ikke er tilfældet i det tekniske system. Både CGS-systemet og det tekniske system er nu stort set forladt, og i stedet bruges SI-systemet. Omregning mellem forskellige enheder Man vil ofte have brug for omregning mellem forskellige systemer, blandt andet fordi erfaringstal og fysiske konstanter i den hidtidige litteratur opgives i de ældre enhedssystemer. Et godt råd ved omregning: skriv enhederne op på en brøkstreg ved siden af selve tallene og forkort dem væk, indtil den rigtige enhed bliver tilbage. Eksempel: 1 kcal/h = 1 kcal/h 4187 J/kcal 1 h/3600 sec 1 kcal 4187 J 1 h 1 kcal/h = h kcal 3600 sec 4187 kcal h J 1 kcal/h = 3600 kcal h sec 1 kcal/h = 1,16 J/s 1 kcal/h = 1,16 W I de efterfølgende omregningstabeller læses med indgang fra venstre således: m km = 10 3 m Længde mm cm m km tomme " fod ' alen inch foot yard mile mm ,0382 0,039 cm ,382 0,0319 0,393 0,033 0,01 m ,2 3,186 1,593 39,37 3,281 1,094 km ,6214 tomme " 26,16 2,616 0, ,0833 0,0417 fod ' ,4 0, ,5 alen ,8 0, inch 25,4 2,54 1 0,083 0,028 foot 304,8 30,48 0, ,33 yard 914,4 91,44 0, mile , (international) sømil = 1852 m 1 favn = 1,883 m 1 imp. naut. mile = 1853,18 m 1 mil (dansk mil) = 7532 m 1µ = 1 micron = 10-6 m 1 geografisk mil = 7,42 km 1 Å (Ångström) = m 353

3 Areal cm 2 m 2 ha km 2 tomme fod alen td. land sq.in. sq.ft. sq.yd. acre sq.mile cm ,146 0,155 0, m ,15 2, ,764 1,196 ha ,813 2,471 0,0038 km ,3 247,1 0,3861 tomme 6, fod 985 0, ,25 alen , td. land ,5516 0, ,363 sq.in. 6, , ,00694 sq.ft , ,1111 sq.yd , acre ,4047 0, ,0015 sq.mile 259 2, Volumen cm 3 = ml dm 3 = l m 3 cu.in. cu.ft. cu.yd. fl.oz imp. imp. US petr. quart gallon gallon barrel cm 3 = ml l , ,0352 dm 3 = l ,022 0, , ,19 0,8799 0,2200 0,2642 m ,315 1, ,9 219,97 264,2 6,300 cu.in. 16,387 0, , ,5767 cu.ft ,316 0, , ,915 6,2290 7,4812 0,1781 cu.yd. 764,55 0, ,71 168,18 201,97 4,810 fl.oz. 28,413 0,0284 1, imp. quart 1136,5 1,1365 0, , , ,25 0,3002 imp. gallon ,546 0, ,4 0, , ,2009 US gallon 3,785 0, , , , ,0238 petr. barrel 158,76 0, ,6146 0, Hastighed m/s km/h fps fpm mp m/s 1 3,6 3, ,85 2,2369 km/h 0, , ,68 0,6214 fps 0,3048 1, ,6818 fpm 5, , , ,01136 mph 0,4470 1,6093 1, fps = foot per second fpm = foot per minute mph = miles per hour 1 knob = 1 imp.naut.mile/h = 1,8532 km/h Acceleration m/s 2 ft/s 2 ft/min 2 m/s 2 1 3, ft/s 2 0, ft/min 2 84, ,

4 Masse kg tekma (hyl)* g lb oz grain long cwt short cwt long tons short ton kg 1 0, , ,274 0, , , , tekma 9, , ,93 9, , g , , , ,43 lb 0, , , , , oz 28, , ,35 62, ,5 27, , grain 0, long cwt 50, ,12 0,05 0,056 short cwt 45, , , ,05 long ton , ,4 1 1,12 short ton 907,2 92, , , *Betegnelsen tekma for masseenheden i det tekniske målesystem er speciel. I engelsktalende lande kaldes den hyl. Massefylde Massestrøm kg/m 3 t/m 3 = g/m 3 lb/cu.ft lb/cu.in min kg/s kg/h lb/ kg/m , , t/m 3 = g/m ,43 36, lb/cu.ft 16, , , kg/s ,28 kg/h 277, , lb/min 7, ,216 1 lb/cu.in , lb/cu.ft = pounds per cubic feet lb/cu.in = pounds per cubic inch Volumenstrøm Kraft m 3 /s m 3 /h l/s l/min cfm USgpm m 3 /s m 3 /h 277, , ,667 0, ,4029 l/s ,119 15,851 l/min 16, ,060 0, N 1 0, ,2330 kp 9, ,0 lb.ft/s 2 0,1383 1, N (Newton) = 10 5 dyn (=10 5 g cm/s 2 ) cfm 471, , ,4805 USgpm 63, , , cmf = cubic feet per minute USgpm = U.S. gallons per minute 355

5 Spænding (tryk eller træk) Pa mbar bar mm VS at = kp/cm 2 atm Torr = lbf/in 2 (psi) inch WG inch HG (N/m 2 ) kp/m 2 mm Hg Pa (N/m 2 ) ,102 10, , ,0075 1, , , mbar l , , , ,750 0,0145 0, , bar , , ,06 1, ,53 mm VS = kp/m 2 9,807 0, , , , , , , at = kp/cm ,67 0, , ,56 14, ,7 28,959 atm , , ,0 14, ,77 29,921 Torr = mm Hg 133,02 1,3333 1, ,596 1, , , ,5353 0,03937 lbf/in 2 (psi) ,95 0, ,1 0, , , ,68 2,0360 inch WG 249,10 2,491 2, ,4 2, , ,868 3, ,07355 inch HG 3386,4 33,87 0, ,3 0, , ,40 0, ,596 1 psi = pounds per square inch WG = Water Gauge (vandsøjle) Viskositet Kinematisk viskositet υ. γ Dynamisk viskositet η = υ ρ = υ g m 2 /s cst ft 2 /s m 2 /s ,764 cst , ft 2 /s 9, St (stokes) = 100 cst N s/m 2 cp kp s/m 2 lb/ft s N s/m ,102 0,672 cp , , kp s/m 2 9, ,59 lb/ft s 1, , P (poises) = 100 cp Der eksisterer desuden andre, emperiske enheder som Engler, Saybold Universal og Saybold Furol seconds samt Redwood Nr. 1 og Nr. 2 seconds. Arbejde, energi og varmemængde (entalpi) kj = kws = knm kwh kpm kcal Btu HKh kj = kws = knm 1 277, ,239 0, kwh 3, , ,36 kpm 9, , , , , kcal 4, , Btu 1, ,59 0, HKh 2, , , J (joule) = 10 7 erg 1 kj = 10 3 J 356

6 Effekt, varmestrøm kw = kj/s kpm/s hk kcal/h ft.lb/s hp Btu/h ton of ref. kw= kj/s , , kpm/s 9, , ,44 7,23 1, ,5 2, hk 0, , ,09 kcal/h 1, ,119 1, ,858 1, ,97 3, ft.lb/s 1,36 0,138 1, ,17 1 1, ,63 3, hp 0, , ,12 Btu/h 2, , , ,252 0,216 3, , ton of ref. = ton of refrigeration Varmeledningsevne λ W/m K kcal/m h C Btu/ft h Specifik entalpi J/kg kcal/kg Btu/lb W/m K 1 0,860 0,5778 kcal/m h C 1, ,6720 Btu/ft h F 1,731 1, J/kg 1 2, ,0043 kcal/kg ,80 Btu/lb , Varmeoverføringskoefficient og -transmissionstal U K C F = Kelvin (absolut temperatur) = grader Celcius = centrigrade = grader Fahrenheit t K = t C + 273,16 5 t C = ( t F - 32) 9 9 t F = t C W/m 2 K kcal/m 2 h C Btu/ft 2 h F W/m 2 K 1 0,860 0,1761 kcal/m 2 h C 1, ,205 Btu/ft 2 h F 5,678 4,882 1 Varmefylde J/kg C = kcal/kg C Btu/lb F J/kg K J/kg C = J/kg K 1 2, , kcal/kg C 4186,8 1 1 Btu/lb F 4186,8 1 1 Temperatur Vindstyrker og vindhastigheder Beau- Vindhasfort tighed Betegnelse Virkning skala m/s 0 0 0,2 Stille Røg stiger lige op 1 0,3 1,5 Svag Røgens drift viser vindluftning ens retning 2 1,6 3,3 Svag brise Løv rasler, vimpler løftes og vinden kan mærkes 3 3,4 5,4 Let vind Blade og kviste i bevægelse, vimpler og flag løftes 4 5,5 7,9 Jævn vind Smågrene bevæger sig, papirstykker løftes 5 8,0 10,7 Frisk vind Små løvtræer svajer 6 10,8 13,8 Kuling Store grene bevæger sig, eller blæst telefontråde synger 7 13,9 17,1 Stiv kuling Større træer bevæger sig 8 17,2 20,2 Hård Kviste og grene brækker kuling af træer 9 20,8 24,4 Storm Træstammer svajer, store grene brækker af 10 24,5 28,4 Stærk Træer rives op, betydestorm lige skader på huse 11 28,5 32,6 Orkanagtig Mange ødelæggelser, storm svært at gå 12 32,7 Orkan Voldsomme ødelæggelser 357

den 18. oktober 1971 vedtog Rådet direktiv 71/354/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning for gennem indførelse på fællesskabsplan af det

den 18. oktober 1971 vedtog Rådet direktiv 71/354/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning for gennem indførelse på fællesskabsplan af det Nr. L 39/40 De Europæiske Fællesskabers Tidende 15. 2. 80 RÅDETS DIREKTIV af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF

Læs mere

Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder 1)

Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder 1) BEK nr 1229 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00025 Senere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 C6-0425/2008 2007/0187(COD) 20/11/2008 Fælles holdning Rådets fælles holdning af 18. november 2008 med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets og Rådets

Læs mere

Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder 1)

Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder 1) Bekendtgørelse o det internationale enhedssyste, SI, og andre lovlige enheder 1) I edfør af 15, stk. 1, og 22, stk. 4, i lov nr. 602 af 24. juni 2005 o erhvervsfree, so ændret ved 8 i lov nr. 364 af 13.

Læs mere

Kapitel 19 Tekniske informationer. Tekniske informationer...521

Kapitel 19 Tekniske informationer. Tekniske informationer...521 Kapitel 19 Tekniske informationer Tekniske informationer...521 Beregning af køle- og frostrum Reference: Værdi Enhed Længde: m Bredde: m Højde: m Omgivelsestemp. loft: C Omgivelsestemp. væg: C Omgivelsestemp.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1980L0181 DA 27.05.2009 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0507 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0507 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0507 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.9.2010 KOM(2010) 507 endelig 2010/0260 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om indbyrdes

Læs mere

Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder ***I

Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder ***I P7_TA(2011)0209 Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

MÅLESTOKSFORHOLD HFB 2012 / 13. Målestoksforhold OP SL AG. Byggecentrum

MÅLESTOKSFORHOLD HFB 2012 / 13. Målestoksforhold OP SL AG.  Byggecentrum MÅLESTOKSFORHOLD Målestoksforhold 340 MÅLEENHEDER Måleenheder Omsætning: Gl. dansk mål metermål gl. engelsk mål (= amerikansk mål). Se også: Målesystemer og enheder. Gl. dansk mål Metermål Gl. engelsk

Læs mere

Teori. Om Lindab. Om kanalsystemer. Teori. Tekniske informationer. Safe. Rekt. Isol. Transfer. Lyddæmpere. Spjæld. Måling og indregulering

Teori. Om Lindab. Om kanalsystemer. Teori. Tekniske informationer. Safe. Rekt. Isol. Transfer. Lyddæmpere. Spjæld. Måling og indregulering Teori Om Lindab Om kanalsystemer Teori Tekniske informationer Safe Rekt Isol Transfer Lyddæmpere Spjæld Måling og indregulering Taghætter og gennemføringer Ophængningssystemer Maskinrumselementer Index

Læs mere

Naturfagligt tema og opgaver

Naturfagligt tema og opgaver Naturfagligt tema og opgaver SI system (fr. Système international d'unités 'det internationale enhedssystem') Fysisk Størrelse Symbol SI-system Vejlængde s m meter Længde l m Længde af emne Tid t s (sekunder,

Læs mere

Momentspænding. Tilspændingsmoment. Momentspænding. Moment Momentet er den kraft, med hvilken f.eks. en skrue bliver spændt. Det måles i N m.

Momentspænding. Tilspændingsmoment. Momentspænding. Moment Momentet er den kraft, med hvilken f.eks. en skrue bliver spændt. Det måles i N m. Momentspænding Tilspændingsmoment Tilspændingsmoment er et mål for den kraft, der trækkes med i skruen/møtrikken, når den spændes. Moment Momentet er den kraft, med hvilken f.eks. en skrue bliver spændt.

Læs mere

cm findes ikke i Units(SI) paletten, så det må du skrive selv: Tryk på unit og erstat unit med cm. l := 34 cm t := 24.500 s

cm findes ikke i Units(SI) paletten, så det må du skrive selv: Tryk på unit og erstat unit med cm. l := 34 cm t := 24.500 s Units i Maple 12 1. Default Environment Vælg enhederne i paletten Units(SI): interface displayprecision =3 : m d 90.4 kg (1) cm findes ikke i Units(SI) paletten, så det må du skrive selv: Tryk på unit

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Vind-/ regnsensor WLA 330

Vind-/ regnsensor WLA 330 Betjeningsvejledning/teknisk information Vind-/ regnsensor WLA 330 Indholdsfortegnelse: Teknisk funktionsbeskrivelse Betjenings- og indikatorelementer Indstillinger Tekniske data CH: WindowMaster AG +41

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever

Læs mere

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.

Læs mere

WLA 330 Vind-/ regnsensor

WLA 330 Vind-/ regnsensor WLA 330 Vind-/ regnsensor DK +45 4567 0300 info.dk@windowmaster.com UK +44 (0) 1536 510990 info@windowmaster.co.uk M itglied im DE +49 (0) 5221 6940-500 Vertrieb / -650 Technik info@windowmaster.de Fac

Læs mere

John Iversen - 1 - Min eksterne hukommelse. Revideret 15. nov. 12

John Iversen - 1 - Min eksterne hukommelse. Revideret 15. nov. 12 Indholdsfortegnelse Begreber og enheder...2 Energi...2 Effekt...2 Måleenheder...3 Nyttevirkning....3 SI systemet...4 Kort om SI enhederne...5 Præfikser...5 Trykenheder...6 Usikkerhedsberegning...7 Om øvelser

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

13 cm. Tværsnit af kernens ben: 30 mm 30 mm

13 cm. Tværsnit af kernens ben: 30 mm 30 mm Opgaver: Opgave 6.1 På figuren er vist en transformator, der skal anvendes i en strømforsyning. Den relative permeabilitet for kernen er 2500, og kernen kan regnes for at være lineær. 13 cm µ r = 2500

Læs mere

Fysiske størrelser og enheder

Fysiske størrelser og enheder Fysiske Størrelser og enheder 1 Fysiske størrelser og enheder Indhold 1. Fysiske størrelser og enheder...2 2. Måleusikkerhed og afvigelse...5 3. Scankopi af afsnittet om måleusikkerhed...6 Ole Witt-Hansen

Læs mere

Formelsamling til Fysik B

Formelsamling til Fysik B Formelsamling til Fysik B Af Dann Olesen og Søren Andersen Hastighed(velocity) Densitet Tryk Arbejde Definitioner og lignende Hastighed, [ ] Strækning, [ ] Volumen(rumfang), [ ] Tryk, [ ] : Pascal Kraft,

Læs mere

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret

Læs mere

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)

Læs mere

Opgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2.

Opgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2. 2 Opgave 1 I første del af denne opgave skal kapacitansen af to kapacitorer bestemmes. Den ene kapacitor er konstrueret af to tynde koaksiale cylinderskaller af metal. Den inderste skal har radius r a

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

3.3 overspringes. Kapitel 3

3.3 overspringes. Kapitel 3 M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles

Læs mere

Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14

Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14 Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14 Agenda Generelle flowterminologier Måleprincipper anvendelse og muligheder Dimensionering Montage / installation Spørgsmål INSA 2 / 14 Generelle flowterminologier

Læs mere

Elektriske størrelser, enheder, formler mm

Elektriske størrelser, enheder, formler mm Dette er en samling af formler og elektriske størrelser, samt et forsøg på, at forklare dem på en forståelig måde. Det er forsøgt gjort ved brug af analogier til andre måske mere kendte fysiske størrelser.

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Metrologi - kort og godt

Metrologi - kort og godt Metrologi - kort og godt Udarbejdet af Preben Howarth Dansk Institut for Fundamental Metrologi Metrologi - kort og godt 1. udgave 2. oplag April 1999 I 2. oplag er foretaget små rettelser Omslag: Foto

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER DEL I. Forenet i mangfoldighed. fra mødet. onsdag den 11. maj 2011 EUROPA - PARLAMENTET 2011-2012

VEDTAGNE TEKSTER DEL I. Forenet i mangfoldighed. fra mødet. onsdag den 11. maj 2011 EUROPA - PARLAMENTET 2011-2012 EUROPA - PARLAMENTET 2011-2012 VEDTAGNE TEKSTER DEL I fra mødet onsdag den 11. maj 2011 P7_TA-PROV(2011)05-11 FORELØBIG UDGAVE PE 463.396 Forenet i mangfoldighed INDHOLD TEKSTER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10 Regning med enheder Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17 Regning med enheder Side 10 Måleenheder Du skal kende de vigtigste måleenheder for vægt, rumfang og længde. Vægt

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

En ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin. Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut

En ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin. Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut En ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut SI systemet Syv grundenheder: Masse Længde Tid Elektrisk strøm Luminositet

Læs mere

DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE

DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En massiv metalkugle

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Grundlæggende. Elektriske målinger

Grundlæggende. Elektriske målinger Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Lektion 8 Geometri Når du bruger denne facitliste skal du være opmærksom på, at: - der kan være enkelte fejl. - nogle af facitterne er udeladt - bl.a. der hvor facitterne er tegninger. - decimaltal kan

Læs mere

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2. Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Smart Instrumentering, Trykmåling. Kursuskode: E0170

Smart Instrumentering, Trykmåling. Kursuskode: E0170 Noget om tryk og tryk-enheder: Normaltryk Begrebet Normaltryk eller Standardtryk anvendes typisk som reference i forbindelse med opgivelsen af stoffers fysiske egenskaber; f. eks massefylde og kogepunkt.

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Trykekspansionsbeholderer

Trykekspansionsbeholderer Side 2-2 Trykekspansionsbeholderer Trykekspansionsbeholdere med bultylmembran. Til varmeanlæg med kedler eller varmevekslere, køle-, varmepumpe- og solaranlæg med glykolblandet vand max 30%. Gummimembran

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen

AARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 6 Eksamensdag: fredag dato: 11.

Læs mere

VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!

VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! AC VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! Frekvens: Frekvensen (f) af et system er antallet af svingninger eller rotationer pr. sekund:

Læs mere

Facitliste til eksamensopgaver hf-tilvalgsfag 1999-2005

Facitliste til eksamensopgaver hf-tilvalgsfag 1999-2005 Facitliste til eksamensopgaver hf-tilvalgsfag 1999-005 99-8-1 C = (,-) radius = 7 f (x) = 6x + 4x 5 + y = x + : dist(t, ) = 1,0607 A(1,) og B(5,-1) M AB = (,1) m: y = x 1 x Redegørelse! f(x) = 70,74 x

Læs mere

CNC FOR BEGYNDER. Hvilken motor, spindler og gearing skal jeg bruge. Version 1,1. Original dokument finds på

CNC FOR BEGYNDER. Hvilken motor, spindler og gearing skal jeg bruge. Version 1,1. Original dokument finds på 1 CNC FOR BEGYNDER Hvilken motor, spindler og gearing skal jeg bruge Version 1,1 Original dokument finds på http://www.cnczone.com/forums/faq_cnc_machine_building/5866- what_motor_screw_gearing_should.html

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Opgaver i fysik - ellære

Opgaver i fysik - ellære Opgaver i fysik - ellære Indhold E1 Strømstyrke... 1 E2 Strømstyrke... 2 E3 Strømforgrening... 2 E4 Strømforbrug... 2 E5 Elementarpartikler og elektrisk ladning... 3 E6 Elektriske kræfter (kræver kendskab

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. Introduktion, grundbegreber og the Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Opgaver til C# - Beregninger og udskrift til skærm

Opgaver til C# - Beregninger og udskrift til skærm Opgaver til C# - Beregninger og udskrift til skærm Opgave 1 Indtast følgende programkode (som er en tillempning af en klassiker) og afvikl den System.Console.WriteLine("Jeg ælsker C#"); Prøv at skriv en

Læs mere

DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 6 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE

DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 6 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 6 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En cylinderkapacitor

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Forhandlerprisliste. Landbrugsdæk. Gældende fra 1. maj excl. miljøgebyr og moms

Forhandlerprisliste. Landbrugsdæk. Gældende fra 1. maj excl. miljøgebyr og moms Forhandlerprisliste Landbrugsdæk Gældende fra 1. maj 2017 excl. miljøgebyr og moms Mønster HC 2000 HC 1000 SFT SST AC 65 HC 70 AC 70 T AC 70 G AC 85 AC 90 HC 3000 SFT Harvester AC 70 H SFT IMP HCM MPT-22

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

ELEKTROMAGNETISME. "Quasistatiske elektriske og magnetiske felter", side Notem kaldes herefter QEMF.

ELEKTROMAGNETISME. Quasistatiske elektriske og magnetiske felter, side Notem kaldes herefter QEMF. Institut for elektroniske systemer EIT3/18 180917HEb ELEKTROMAGNETISME www.kom.aau.dk/~heb/kurser/elektro-18 MM 1: Fredag d. 28. september 2018 kl. 8.15 i B2-104 Emner: Læsning: Indledning til kurset Emner

Læs mere

INERTIMOMENT for stive legemer

INERTIMOMENT for stive legemer Projekt: INERTIMOMENT for stive legemer Formålet med projektet er at træne integralregning og samtidig se en ikke-triviel anvendelse i fysik. 0. Definition af inertimoment Inertimomentet angives med bogstavet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)

Læs mere

Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge.

Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge. Cykloider Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge Retningspunkt (repetition) Figur 1 viser enhedscirklen Det viste punkt P er anbragt sådan at den øverste af buerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2013 juni 2014 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015-juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Den jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B Peter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen

AARHUS UNIVERSITET. Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen AARHUS UNIVERSITET Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Eksamensdag: fredag dato:

Læs mere

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns

Læs mere

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Preview from Notesale.co.uk Page 11 of 51

Preview from Notesale.co.uk Page 11 of 51 Centrifugalpumpe: Den kan flytte større mængder vand. Den kan ikke selv suge vandet til sig. (ikke selvansugende). Den skal spædes med vand for, at kunne køre. Hvis man får en større løftehøjde kan man

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere