Evaluering af energitræning til kræftramte i Struer Kommune
|
|
- Rasmus Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af energitræning til kræftramte i Struer Kommune Et samarbejde mellem FOF Holstebro-Struer & SundhedscenterStruer SundhedscenterStruer, Marts 2010 Udarbejdet af Leila Boel & Henriette Haase Fischer
2 1. Baggrund SundhedscenterStruer indledte i efteråret 2008 et samarbejde med FOF Holstebro- Struer vedrørende træning af borgere med kræft. FOF tilbyder nemlig Energitræning til kræftramte efter et koncept udviklet i FOF Randers i samarbejde med Randers kommunale sundhedscenter. De positive erfaringer med energitræningen er desuden dokumenteret på Rigshospitalet, som har haft omkring 600 patienter igennem et forløb med energitræning til kræftramte siden Undersøgelserne her viser, at motion og afspænding kan mindske de fysiske bivirkninger af kemobehandlinger med op til 67 % 1. Struer Kommunes Sundhedsudvalg besluttede i august 2008, at finansiere udgifterne til energitræningen for alle kommunens borgere med kræft. Dette blev gjort dels i en erkendelse af, at der i kommunen ikke var andre tilbud til denne borgergruppe, så som decideret kræftrehabilitering, dels for at anerkende overfor borgerne, at de står i en vanskelig situation og har brug for hjælp til at komme sig ovenpå behandlingerne. Der blev således bevilget kr. for 2008 samt Tilbuddet blev meget positivt imødekommet. Indtil udgangen af 2009 har i alt 32 borgere deltaget på holdene. Flere af dem har været i gang i 1 år eller 1½ år. Leder af energitræningen Dorrit Nielsen har været nødt til at oprette to hold i Struer, da efterspørgslen har været så stor. Det har betydet, at hun har kunnet oprette hold på forskellige niveauer. Et hold for nye deltagere og et hold for deltagere, der efter deltagelse på det første hold har genvundet så mange kræfter, at de nu kan træne med mere belastning. De kan dermed tage endnu et skridt i den rigtige retning i forhold til at komme sig igen rent fysisk. Funktionsleder Henriette Fischer var i foråret 2009 på besøg, for at spørge deltagerne til deres oplevelse af energitræningen. Tilbagemeldingen var dels, at de er meget glade for, at kommunen betaler for træningen, da de oplever sig både set, hørt og anerkendt. Dels er de meget positive overfor træningen, der både giver dem flere kræfter, mere energi, bedre humør og afledt heraf bedre socialt samvær både i familien og i andre sociale sammenhænge. 2. Metode og materiale Eftersom der igen skal tages stilling til en eventuelt videre finansiering af tilbuddet, besluttede SundhedscenterStruer at udarbejde en kort kvalitativ evaluering af FOF s tilbud om energitræning. Den kvalitative tilgang skyldes den alsidige effekt træningen har, som ikke kan kvantificeres i enkelte målbare variable. Det blev på baggrund heraf besluttet, at vurdere energitræningen ud fra beskrivelser af de mange facetter af effekter, som træningen afleder. Der blev i november og december 2009 foretaget to fokusgruppeinterviews med deltagere fra de to hold. Interviewene blev gennemført af hhv. sundhedskonsulent 1 6 Andersen C et al. The effect of a multidimentional exercise programme on symptoms and side-effects in cancer patients undergoing chemotherapy. The use of semistructured diaries. European Journal of Oncology Nursing
3 Leila Boel og Funktionsleder Henriette Fischer. Begrundelsen for at lade to personer gennemføre interviewene var, at Henriette med sit kendskab til energitræningen havde en forforståelse, der kunne påvirke analysen og fortolkningen af deltagernes udsagn. Derfor blev Leila bedt om også at interviewe, da hun intet kendskab havde til energitræningen ved interviewenes gennemførsel og dermed kunne være mere objektiv i sin tilgang. Alle deltagere på hold 1 og 2 blev tilbudt at deltage ved de to fokusgruppeinterviews. I alt 17 deltagere blev interviewet fordelt på de to interviews, med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Efterfølgende blev interviewene transskriberet og analyseret ud fra en hermeneutisk analytisk tilgang. 3. Resultater Resultatafsnittet er opdelt i forskellige kategorier, der fremkom under analysen af interviewene. Enkelte citater er indsat for at understøtte konklusionerne. 3.1 Selvhjulpenhed Der er kommet mange forskellige historier om, hvilken effekt energitræningen har haft på deltagerne. Flere udtrykker, at energitræningen har styrket dem rent fysisk. Fra at de før ikke kunne komme ud, rejse sig fra gulvet efter fald eller stille sig op på en stol, kan de nu klare mange flere dagligdagsting selv. En deltager tør nu komme ud og gå en tur, da hun ved, at hvis hun falder, kan hun godt rejse sig op igen selv. Deltagerne udtrykker også, at de har fået bedre balance og mere smidighed. Smidigheden er især godt for forebyggelse af funktionsnedsættelse som følge af arvæv der mindsker bevægeligheden. Alt i alt får de mulighed for at genoptræne deres funktionsevne, så de bedre kan klare sig selv i dagligdagen. Vi får energi til at leve livet igen og dermed på længere sigt forhåbentlig også energi til at genoptage vores arbejde, og det er jo væsentligt. Netop aspekterne af igen at kunne klare flere daglige gøremål er et væsentligt resultat i forhold til indsatsens relevans, set i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. Det er af stor betydning for livskvaliteten, at borgerne oplever at kunne klare sig selv, ligesom det i et rent kommunalt økonomisk perspektiv er godt, at borgerne ikke behøver hjælp til praktiske gøremål eller personlig pleje. 3.2 Medicin Nogle er sluppet af med medicin for smerter eller for fødder og hænder, der sov. Energitræningen har givet dem en bedre blodcirkulation blandt andet gennem venepumpeøvelserne, som de nu selv laver derhjemme ved behov. De sover også bedre om natten, da de har lært nogle gode vejrtrækningsøvelser, som de har gavn 3
4 af, når de bliver angste eller har søvnproblemer. En borger fortæller, at hun altid skulle have meget medicin for at kunne slappe af under scanningen. Det behøver hun ikke mere, da hun kan bruge vejrtrækningsøvelserne til at slappe af med. Et mindre forbrug af medicin, både i forhold til smerter, bekæmpe angst eller sove bedre, er på alle måder et positivt resultat af træningen. Det giver igen en forøget livskvalitet ikke at skulle være afhængig af medicin. En bedre nattesøvn, grundet færre smerter eller mindre uro, giver bedre muligheder for at komme sig rent fysisk og i forhold til at kunne overskue hverdagen og eventuelt komme tilbage på arbejde. 3.3 Fysiske, mentale og sociale effekter Mange udtrykker, at de har fået mere energi generelt - både fysisk og mentalt. De har nu overskud til at komme ud i stedet for at lukke sig inde i sig selv. En ægtefælle har endda udtrykt, at det altid er så dejligt at se konen om mandagen, for der har hun så gode røde kinder. Det har hun fået, fordi træningen giver hende en bedre blodcirkulation. Overordnet synes deltagerne, at det er et rigtig godt tilbud og at energitræningen er det eneste de magter, når de stadig er i behandling. Flere er blevet sendt i aktivering på Quick Care i Holstebro af Jobcentret, hvilket de slet ikke magter, da træningen der er alt for hård til dem. Energitræningen foregår på et niveau, hvor alle kan være med. At få kræft er så gennemgribende, det fylder så meget og vender helt op og ned på ens liv så det er alt for overvældende at sidde på lærings- og mestringshold med andre patienter som fejler noget helt andet. Dorit Nielsen fortæller, at hun ser markante ændringer i deltagernes fysiske formåen. Ligeledes oplever hun det store behov deltagerne har for at dele erfaringer og andet med hinanden, hvilket giver sig udslag i lange samtaler i omklædningsrummet og andre steder. 3.4 Underviseren Dorrit Nielsen er en rigtig god underviser. Det bekræfter samtlige deltagere. Hun er god til at tage hensyn til den enkelte og hun giver gerne individuelle øvelser ved behov. Dorrit omtales som rolig og afbalanceret, hvilket har en god effekt på stressniveauet, og hendes evne til at få deltagerne til at få mest muligt ud af træningen. 3.5 Energicafé Der er i kølvandet på energitræningen blevet etableret en energicafé. Denne har til formål at give deltagerne tid til at snakke sammen om relevante emner over en kop 4
5 kaffe eller the. Det er Dorrit der står for det praktiske, og der er meget stor opbakning fra deltagerne. Det er hårdt at blive kræftramt. Ingen kan se, at man fejler noget, derfor går jeg og strammer mig meget op, når jeg møder andre mennesker, og det tager en masse energi. Derfor er det rart at møde andre i samme båd, have nogen at dele med - få idéer af eller give idéer til. Til energicaféen kan man udveksle erfaringer og dele oplysninger om forskellige muligheder til lindring af smerter/spændinger, eks. massage/akupunktur/zoneterapi. Der er desuden et ønske om, at der kunne komme forskellige oplægsholdere til energicafé, så der kunne blive sat fokus på forskellige emner relateret til kræft så som senfølger, kost, medicin, behandling og træning. Endelig udtrykker deltagerne, at det giver større livskvalitet at deltage i FOF s energitræning. Både på grund af træningen men også på grund af det samvær der er og muligheden for at vende aktuelle problemstillinger med andre i samme situation ved energicaféen. De føler ikke længere, at de er alene om at have kræft. Dette er en faktor man støder på i forhold til alle kronikergrupper. Det er vigtigt for dem at vide, at de ikke er alene og at de måske ikke har det så slemt alligevel, for der er altid nogle der har det værre. 3.6 Rekruttering De fleste af deltagerne har fundet tilbuddet gennem annoncer i avisen. Andre har henvendt sig til Sundhedscentret eller blevet henvist videre fra egen læge eller jobcentret. Det oplyses dog, at der ønskes en bedre udbredelse af oplysninger om muligheden for at deltage i energitræning. Blandt andet fortælles det, at der mangler informationsfoldere på sygehuset i Herning. Både i stråleterapien og der hvor man får kemobehandling. Desuden mangler personalet de nævnte steder også viden om tilbuddet. Når man kommer som nyopdaget kræftpatient til Holstebro sygehus for at blive opereret, får man udleveret en mappe med en masse forskelligt materiale, eks. fra Kræftens Bekæmpelse. Der kunne man med fordel lægge en information om energitræning. 4. Konklusion SundhedscenterStruer vurderer, på baggrund af den kvalitative analyse, at tilbuddet om energitræning til kræftramte, er et godt tilbud både i forhold til effekt og økonomi. Det er en forholdsvis billig intervention, der medfører en markant effekt på såvel livskvalitet som mulighed for at klare daglige gøremål selv. I forhold til selve kræftsygdommen, kan vi ikke vurdere effekter af træningen, hvilket heller ikke var formålet med evalueringen eller med træningen. Den skal alene hjælpe 5
6 og støtte borgere i en svær situation, til at komme på rette spor og videre i en ønsket retning. Det viser evalueringen at den med tydelighed gør. Dels bevæger deltagerne sig fra niveau 1 til niveau 2 i træningen og videre til anden aktivering herefter, da de genvinder så mange kræfter, at de kan træne med større belastning og klare mere rent fysisk. Nogle kommer tilbage til arbejde, da de bliver rustet både fysisk og mentalt til at komme i gang igen. 5. Perspektivering Energitræning til kræftpatienter er dog ikke i sig selv en indsats, der kan rehabilitere alle borgere med kræft. Der vil være en del patienter, som vil have brug for endnu mere intensiv indsats, for at kunne vende tilbage til arbejde eller genvinde en holdbar livskvalitet. De mest ressourcestærke borgere vil formentlig kunne nøjes med energitræningen. Men skal man nå de socialt udsatte eller sårbare grupper, bør man supplere energitræningen med flere elementer af en rehabiliteringsindsats. Nationalt har 11 kommuner gennem de seneste 3 år udviklet kræftrehabiliteringstilbud til borgere, som nu er blevet evalueret. Resultaterne heraf viser tydeligt, at rehabilitering af borgere har effekt i forhold til at komme tilbage til arbejde og i forhold til at genvinde funktionsevnen 2, 3. Det er således også Sundhedscentrets vurdering, at energitræning i sig selv ikke er nok, hvis man ønsker at hjælpe og støtte borgere tilbage til arbejde. Det anbefales derfor, at Struer Kommune etablerer kræftrehabiliteringstilbud, med særlig fokus på den borgergruppe, der er sygemeldt fra arbejdet. En lille anekdote: Forleden blev Henriette Fischer kontaktet af en ung mand midt i 30 erne. Han ville høre, om det var hende der havde overtalt ham til at deltage i energitræningen. Det måtte hun vedkende, at det var. Manden strålede og takkede ivrigt. Han havde været meget skeptisk overfor energitræningen, som jo bestod af sådan noget Quigong. Hvad skulle han dog bruge det til, når han havde kræft. Men han var nu så taknemmelig og lykkelig, for det havde forandret alt for ham. Han havde fået så meget energi, smidighed og kræfter af det, at han nu var kommet tilbage til sit job som lærer på en af kommunens skoler. Han håbede virkelig, at det var et tilbud kommunen ville fortsætte med at udbyde, da det bare havde hjulpet ham så meget og han ønskede, at andre ville få samme chance for at komme sig ovenpå en så svær sygdom. 2 Hjortbak B. R. et al. Rehabilitering hos borgere med kræft rapport fra KOSAK projektet. Marselisborgcentret, La Cour K. et al. Kommunal kræftrehabilitering erfaringsopsamling fra 11 kommuner. KL, Kræftens Bekæmpelse samt Indenrigs- og sundhedsministeriet,
Ydelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereHvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering. Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem:
Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem: Hvem er vi? Margarete Pfau Stud.cand.scient.san.publ Brobygger i Social
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereHofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereFÆLLES FOR alle kurserne
FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereFriske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereHvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson
STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereArbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune
Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet
Læs mereVejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom
Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereTRÆNING I NATUREN 2017
TRÆNING I NATUREN 2017 Spørgeskemaundersøgelse Baggrund På Sundhedscenter Vest har fysioterapeuterne ofte træningsforløb med borgerne i naturen. Erfaringen er, at mange borgere er glade for at træne udendørs
Læs mereTilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013
Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede
Læs mere1 www.regionshospitalet-horsens.dk
1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereNotat om Krop og Kræft
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereLivtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering
Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereFokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen
Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereNYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN
NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.
Læs mereAnsøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst
Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereBusiness Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. 1. Baggrund. Kontornotits. pladser 41,6% 102,4% 87,9%
Kontornotits Senior- og Socialforvaltningen Sundhedscenter Kolding Dato 5. maj 2015 Business Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter 1. Baggrund Denne business
Læs mereBorgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune
Vestjylland J.nr. 039-00309 Ref. clafi Den 19. september 2014 Borgere i naturen Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune Konklusion: Projektenheden Struer og Naturstyrelsen
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereKræftsyg - og på arbejde
Kræftsyg- og på arbejde En antropologisk, kvalitativ analyse af arbejdets betydning for livstruede kræftramte og deres arbejdstilknytning før, under og efter behandlingsforløbet: Hvorfor ønsker de at arbejde
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereLÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller
LÆR AT TACKLE Kronisk sygdom eller Kroniske smerter eller Angst og depression Kurserne giver dig inspiration og redskaber til at få en bedre hverdag. Du møder andre i samme situation. LÆR AT TACKLE kronisk
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Midtjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereTilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse
Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereEvaluering af mestringskurser i Recovery-skolen Viborg
Evaluering af mestringskurser i Recovery-skolen Viborg 2018 Forfattere: Thomas Lind Hansen og Anne Bruhn-Houen 1 INDHOLD 2 Indledning 1 2.1 Formål med undersøgelsen og ønsket virkning af kurserne 1 2.2
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereSund kultur i Bulderby
Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder
Læs mereStresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering
Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Nordjylland Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION NORDJYLLAND VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereKræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er
Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er Jette Vibe-Petersen Centerchef, speciallæge i intern medicin Sundhedscenter for Kræftramte Åbnede 17. april 2007 Beliggende i lokaler i
Læs mereHVAD FIK VI UD AF ET PILOTFORLØB MIN GODE HVERDAG?
HVAD FIK VI UD AF ET PILOTFORLØB MIN GODE HVERDAG? ET SAMARBEJDE MELLEM REHABILITERINGSCOLLEGE AALBORG KOMMUNE OG AMBULATORIUM FOR MANI OG DEPRESSION, PSYKIATRIEN Oplæg ved ambulant sygeplejerske Anna
Læs mereLivskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby
Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår
Læs merePræsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.
Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Resultater: Samlet set stemmer resultaterne fra projektet overens med resultaterne
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereVægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge
Evalueringsrapport Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Søren Toft Hansen Sundhedscenter Vesthimmerland Reference: 7-311-38/15/KAD 1 Om evalueringen Denne evaluering omfatter Vesthimmerlands
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Sjælland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere