Hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for sygedagpenge med 30 pct.

Transkript

1 Danskernes arbejdsmiljø Hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risiken fr sygedagpenge med 3 pct. Risiken fr at kmme på sygedagpenge er 3 pct. større fr persner med et hårdt psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med persner med et almindeligt arbejdsmiljø. Inden fr ngle faggrupper frøger et hårdt psykisk arbejdsmiljø risiken fr at kmme på sygedagpenge endnu mere. Inden fr fx rengøring g restauratin er der næsten tre gange så str risik fr at kmme på sygedagpenge, hvis man har et hårdt psykisk arbejdsmiljø i frhld til, hvis man ikke har. At et hårdt arbejdsmiljø gør flk syge er dyrt fr staten g et tab fr de syge selv. Et hårdt arbejdsmiljø er derfr nget, der er værd at frebygge. af Seniranalytiker Emilie Lichtenberg & Analysechef Jnas Schytz Juul 1. nvember 21 Analysens hvedknklusiner I gennemsnit er ca. 1 pct. af de danske lønmdtagere verbelastede sm følge af et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til ca. 3. persner. Der er stre mkstninger frbundet med et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Risiken fr at kmme på sygedagpenge er 3 pct. større fr persner med et hårdt psykisk arbejdsmiljø i frhld til persner med et almindeligt arbejdsmiljø. Inden fr rengøring, restauratin g andet service er der næsten tre gange så str risik fr at kmme på sygedagpenge, hvis man har et hårdt psykisk arbejdsmiljø i frhld til, hvis man har et almindeligt arbejdsmiljø. Inden fr sundhed g msrg er risiken fr sygedagpenge dbbelt så str, hvis man har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. I gennemsnit mdtager 1 prcent af dem, der har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, sygedagpenge året efter. Kntakt Analysechef Jnas Schytz Juul Tlf Mbil jsj@ae.dk Kmmunikatinsknsulent Sarah Steinitz Tlf Mbil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlwsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Sundhedspersnale samt lærere g pædagger har det hårdeste psykiske arbejdsmiljø Denne undersøgelse tager udgangspunkt i Det Natinale Frskningscenter fr Arbejdsmiljøs (NFA) spørgeskemaundersøgelse m arbejdsmiljøet i Danmark g kbler det med detaljerede registerplysninger m uddannelse, jbfunktin g a-kasse. Se mere m arbejdsmiljøundersøgelsen i bks 1 g læs mere den praktiske pgørelse af tabellerne i denne undersøgelse i bks 2. Bks 1. Om arbejdsmiljøundersøgelsen Det Natinale Frskningscenter fr Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år i periden fra 212 til 22 en måling af arbejdsmiljøet i Danmark. Undersøgelsen fregår ved, at NFA hvert andet år stiller de samme spørgsmål til en str gruppe tilfældigt udvalgte beskæftigede. De seneste resultater af spørgeskemaundersøgelsen er fra 214, g er i denne analyse kblet med registerplysninger fra Danmarks Statistik. I analysen er der fkuseret på ngle af de centrale spørgsmål m psykisk arbejdsmiljø, sm kan sammenlignes med svar på tilsvarende spørgsmål, da undersøgelsen blev lavet fr første gang i 212. Der er 27. persner, der har besvaret spørgeskemaet. Selvm der er mange respndenter er resultaterne i analysen behæftet med usikkerhed, da det er stikprøvebaseret. Denne usikkerhed er illustreret ved de grå streger i figur 1. J mindre intervallet er mellem stregerne, j mere sikkert er det, at vi vil få det samme resultat, hvis vi spurgte en tilsvarende gruppe af persner, der ikke indgår i stikprøven. Når intervallerne i figuren ikke verlapper hinanden kan det knkluderes, at resultaterne er signifikant frskellige. I figur 1 kan vi således knkludere, at persner, der arbejder inden fr fx sundhed, msrg mv g undervisning g pædaggisk arbejde, har et psykisk arbejdsmiljø, der er signifikant hårdere end fr lønmdtagerne i gennemsnit. Ifølge den natinale arbejdsmiljø strategi skal gruppen af beskæftigede der er psykisk verbelastede reduceres med 2 prcent frem md 22. Fra 212, hvr den første måling blev lavet, til 214 er andelen med et hårdt psykisk arbejdsmiljø steget fra 14, prcent til 1,1 prcent. Denne stigning er dg inden fr usikkerheden i undersøgelsen. NFA har udviklet et indeks til at måle hvem, der er psykisk verbelastet. Fr de psykisk verbelastede gælder det, at de har været udsat fr en eller flere af følgende ekspneringer g belastninger: Har psykscial ekspnering g har samtidig symptmer på stress Har været udsat fr mbning g har samtidig symptmer på depressin Har været udsat fr vld g/eller trusler m vld g har samtidig symptmer på depressin De tre delkmpnenter afgrænser hver fr sig en gruppe, der indgår i det psykiske indeks. En persn kan kun tælle med én gang selvm vedkmmende kan indgå i flere af grupperne. I gennemsnit er det mkring hver syvende beskæftigede, der arbejder under hårdt psykisk arbejdsmiljø, svarende til ca. 3. persner. Det ses af figur 1, sm viser, hvr str en andel der har et hårdt psykisk arbejdsmiljø inden fr frskellige faggrupper. Hvem de frskellige faggrupper dækker ver, fremgår af bks 3 sidst i analysen. Af figuren fremgår det, at knap hver femte persn, der arbejder inden fr sundhed g msrg mv. samt inden fr undervisning g pædaggisk arbejde har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Sundhed, msrg mv. mfatter bl.a. læger, sygeplejersker g scial- g sundhedsarbejdere, mens undervisning g pædaggisk arbejde fruden lærere i flkesklen g undervisere på erhvervsskler g universiteter gså dækker ver specialpædaggisk arbejde med børn, unge g vksne. Det psykiske arbejdsmiljø fr ansatte inden fr undervisning g pædaggisk arbejde er signifikant frværret fra 212 til

3 Den faggruppe, hvr færrest har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er bygge g anlæg (fx bygningsarbejdere g vvs-arbejdere). Her har 12 prcent et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Figur 1. Hårdt psykisk arbejdsmiljø pdelt på faggrupper, Anm. Se bks 2. Der er ikke sket en signifikant ændring af det psykiske arbejdsmiljø fra 212 til 214, men fr ansatte inden fr Undervisning g pædaggisk arbejde er det psykiske arbejdsmiljø signifikant frværret. Persner med en uplyst jbfunktin, samt ansatte inden fr Landbrug g Militært arbejde er udeladt af figuren pga. antallet af besvarelser er få. De indgår i ttalen. Kilde: AE på baggrund af NFA g Danmarks Statistik Ser man på, hvilken uddannelse flk har, er der igen str frskel på, hvem der plever et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Af figur 2 ses det, at mens 17 prcent af persnerne med en mellemlang videregående uddannelse har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er det kun 13 prcent af akademikerne. Figur 2. Hårdt psykisk arbejdsmiljø pdelt på uddannelse, LVU Ufaglært Faglært Gennemsnit KVU MVU Anm. Se bks 2. Der er ikke sket en signifikant ændring af det psykiske arbejdsmiljø fra 212 til 214, men fr persner med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) er det psykiske arbejdsmiljø signifikant frværret. Kilde: AE på baggrund af NFA g Danmarks Statistik 3

4 Opdelt på a-kasser, er det en signifikant større andel af FOA s g FTF s medlemmer, der har et hårdt psykisk arbejdsmiljø end gennemsnittet fr de beskæftigede. Det ses af figur 3. De tre a-kasser, hvr flest medlemmerne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er FOA, FTF g HK. Mens 2 prcent af FOA s medlemmer har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er det 13 prcent af medlemmerne af Akademikerne (fx Magistrene g Akademikernes a-kasse). Figur 3. Hårdt psykisk arbejdsmiljø pdelt på a-kassemedlemskab, Anm. Se bks 2. Der er ikke sket en signifikant ændring af det psykiske arbejdsmiljø fra 212 til 214, men fr medlemmer af FTF er det psykiske arbejdsmiljø signifikant frværret. Kilde: AE på baggrund af NFA g Danmarks Statistik. Et hårdt psykisk arbejdsmiljø frøger risiken fr sygedagpenge Et hårdt psykisk arbejdsmiljø er ikke kun prblematisk, mens det står på. Fr ngle kan et psykisk hårdt arbejdsmiljø give så mentale mén, at de ikke er i stand til at arbejde efterfølgende. Faktisk er det i gennemsnit 1 prcent af dem, der har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, sm mdtager sygedagpenge 1 året efter. Det viser tabel 1. Det er knap dbbelt så mange sm blandt persner med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Fr ansatte, der arbejder i jbs inden fr bl.a. sundhed g msrg samt rengøring g restauratin er der en signifikant frskel på, hvr mange der mdtager sygedagpenge blandt persnerne med et almindeligt g et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Hvis man arbejder inden fr rengøring, restauratin g andet service g har et hårdt psykisk arbejdsmiljø er der næsten tre gange så str risik fr at kmme på sygedagpenge, sm hvis man har et almindeligt arbejdsmiljø. Inden fr sundhed g msrg er risiken fr sygedagpenge ca. dbbelt så str fr persner med et hårdt psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med dem, der ikke lider psykisk verlastning. Der er naturligvis andre frhld end arbejdsmiljøet, der kan have betydning fr, m en persn kmmer på sygedagpenge. Men tallene her er udtryk fr, at et hårdt psykisk arbejdsmiljø markant øger risiken fr at blive syg g mdtage sygedagpenge inden fr flere faggrupper. 1 Sygedagpenge, gives til lønmdtagere, der er ude af stand til at arbejde pga. sygdm eller frdi, de er kmmet til skade. Persner, der har mdtaget sygedagpenge i mindst uger i 213 indgår sm mdtagere af sygedagpenge i analysen. Der kan være mange grunde til at en persn mdtager sygedagpenge. Det kan skyldes arbejdsmiljøet, men det kan gså skyldes grunde, der ikke er arbejdsrelaterede. 4

5 Tabel 1. Andelen, der mdtager sygedagpenge pdelt på faggrupper Almindeligt psykisk arbejdsmiljø Prcent Hårdt psykisk arbejdsmiljø Signifikans Transprt, lager g renvatin,8 6,6 Kntr, 7,8 Ledelse g vidensintensivt 3,2 8,1 * Undervisning g pædaggisk arbejde 7,9 8, Industri, håndværk g mntering,7 9,3 Salg 4,6 9,7 Ttal,6 1,1 * Bygge g anlæg 8,6 11,4 Sundhed, msrg mv. 7, 13, * Rengøring, restauratin g andet service 6,8 17,4 * Anm: Det psykisk arbejdsmiljø er pgjrt i fråret 212, mens mdtagelse af sygedagpenge er i 213. Persnerne skal mindst have mdtaget sygedagpenge i uger i 213 fr at indgå sm mdtagere af sygedagpenge. Jbfunktinen Uplyst, Militært arbejde g Landbrug er fjernet fra tabellen pga. få bservatiner. * angiver at frskellen er signifikant. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik g Beskæftigelsesministeriets frløbs database DREAM. I tabel 2 viser andelen, der mdtager sygedagpenge, frdelt på deres uddannelsesniveau. Af tabellen fremgår det, at uafhængigt af uddannelse er der flere med et hårdt psykisk arbejdsmiljø, der mdtager sygedagpenge. Blandt persner med en lang videregående uddannelse er det knap tre gange så mange med et hårdt psykisk arbejdsmiljø, der mdtager sygedagpenge i frhld til persner med et almindeligt arbejdsmiljø. Andelen, der mdtager sygedagpenge, er højest blandt de faglærte. Det gælder både dem med et hårdt g et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Tabel 2. Andelen der mdtager sygedagpenge pdelt på uddannelse Almindeligt psykisk arbejdsmiljø Hårdt psykisk arbejdsmiljø Signifikans LVU 2,2 6, * KVU 4,8 7,6 MVU,7 9,4 * Ufaglært,4 1, * Ttal,6 1,1 * Faglært 6,8 11,9 * Anm: Det psykisk arbejdsmiljø er pgjrt i fråret 212, mens mdtagelse af sygedagpenge er i 213. Persnerne skal mindst have mdtaget sygedagpenge i uger i 213 fr at indgå sm mdtagere af sygedagpenge. * angiver at frskellen er signifikant. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik g Beskæftigelsesministeriets frløbs database DREAM. De verstående tabeller (tabel 1 g 2) viser, at der er en større risik fr at mdtage sygedagpenge, hvis man har et hårdt psykisk arbejdsmiljø inden fr flere faggrupper. Spørgsmålet er da, hvr str denne risik er. Det er undersøgt i tabel 3. Pinten her er altså at undersøge, hvr meget et hårdt psykisk arbejdsmiljø har at sige fr, m en persn mdtager sygedagpenge, når man krrigerer fr en række baggrundskarakteristika såsm køn, alder, uddannelse, jbfunktin g hvrvidt persnen mdtg sygedagpenge året før. Se mere m, hvrdan mdellen er estimeret i bks 4 bagerst i analysen.

6 Tabel 3. Sandsynlighed fr at mdtage sygedagpenge, 213 Frklarende variabel Hårdt fysisk arbejdsmiljø (reference alm. Fysisk arbejdsmiljø) Hårdt psykisk arbejdsmiljø (reference alm. Psykisk arbejdsmiljø) Sandsynlighed fr at mdtage dagpenge (Odds Rati) Signifikans 1,7 * 1,33 * Kvinde (reference mand) 1,7 * Alder 1,12 * Alder^2 1 * Sundhed, msrg mv. (reference Ledelse g vidensintensiv) Undervisning g pædaggisk arbejde (reference Ledelse g vidensintensiv) Kntr (reference Ledelse g vidensintensiv) Salg (reference Ledelse g vidensintensiv) Rengøring, restauratin g andet service (reference Ledelse g vidensintensiv) Bygge g anlæg (reference Ledelse g vidensintensiv) Industri, håndværk g mntering (reference Ledelse g vidensintensiv) Transprt, lager g renvatin mntering (reference Ledelse g vidensintensiv) Uplyst, landbrug, militær (reference Ledelse g vidensintensiv) 1,24 ** 1,6 * 1,16 1,31 1,67 * 1,41 ** 1,22 1,26 1,8 Faglært (reference ufaglært) 1,7 Krt videregående uddannelse (reference ufaglært) Mellemlang videregående uddannelse (reference ufaglært) Lang videregående uddannelse (reference ufaglært),8,91,9 * Ryger (reference ryger ikke til dagligt) 1,34 * Mdtg sygedagpenge i 212 (reference persner, der ikke mdtg sygedagpenge i 212) 8,28 * _cnst * Anm: Lgit-estimatin af sandsynligheden fr at mdtage sygedagpenge minimum uger i 213 fr en stikprøve på ca bservatiner. ** indikerer signifikans på %-niveau, mens * indikerer signifikant på 1%-niveau. Mdel 1 har en Pseud R^2=,14. Kilde: AE på baggrund af NFA samt beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Sm det ses af tabellen, har persner med et hårdt psykisk arbejdsmiljø ca. 3 prcent større risik fr at mdtage sygedagpenge i frhld til en persn med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Dette resultat er uafhængig af persnernes køn, alder, jbfunktin, uddannelse g hvrvidt de mdtg sygedagpenge året før. Andre faktrer, der isleret set gså øger risiken fr at mdtage sygedagpenge er, hvilket jb persnen har. Fx har ansatte inden fr undervisning g pædaggisk arbejde næsten 6 pct. større str risik fr at mdtage sygedagpenge sm persner, der arbejder inden fr ledelse g vidensintensivt arbejde. Uddannelseslængden har gså en betydning fr risiken fr at mdtage sygedagpenge. Persner med en lang videregående uddannelse har alt andet mindre risik fr at mdtage sygedagpenge i frhld til de ufaglærte. Det, der har den største betydning fr risiken fr at mdtage 6

7 sygedagpenge, er, hvis persn har mdtaget sygedagpenge året frinden. Persner, der mdtg sygedagpenge i 212 har mere end 8 gange så str risik fr at mdtage sygedagpenge i 213. Det betaler sig at frebygge dårligt arbejdsmiljø Mange danskere plever et hårdt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejde. Sm vist kan dårligt psykisk arbejdsmiljø føre til øget sygefravær. Hvis man har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er der større risik fr at ende på sygedagpenge. Derfr er dårlige psykiske arbejdsmiljøer ikke bare et prblem fr de persner, der arbejder i det. Det er gså dyrt fr virksmhederne g fr staten. Sundhedsstyrelsen har fr nylig udgivet en rapprt m sygdmsbyrden i Danmark. I denne rapprt anslår de, at erhvervsaktive persner med angst årligt har 1,9 mi. flere sygedage end erhvervsaktive uden angst. Derudver er angst årsag til 12 pct. af alle nye tilkendelser af førtidspensin. Samtidig har persner med depressiner 1,7 mi. flere sygedage end persner uden depressin. Samlet vurderer sundhedsstyrelsen af angst g depressin kster mia. kr. årligt i tabt prduktin. Ngle af angsttilfældene g depressinerne kan kædes sammen med dårligt psykisk arbejdsmiljø, fx i frm af langvarigt stress, vldsepisder samt chikane g mbning på arbejdspladsen. Kan en del af angst g depressin frebygges med en frbedring af det psykiske arbejdsmiljø er der altså mange penge at spare både fr virksmhederne g fr samfundet. Bks 2. Sådan har vi gjrt Undersøgelsen Arbejdsmiljø g Helbred 214 er baseret på en stikprøve af beflkningen på. beskæftigede lønmdtagere i Danmark mellem 18 g 64 år. Disse persner fik i marts 214 tilsendt en invitatin til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø g helbred i Danmark 214. Spørgeskemaet mfattede 3 hvedspørgsmål m psykisk g fysisk arbejdsmiljø g helbred. NFA har analyseret på ca. 27. besvarelser. AE har afdækket en række frhld fr respndenterne i stikprøven ved at kble data med detaljerede registerplysninger fra Danmarks Statistik. En nærmere beskrivelse af arbejdsmiljødata kan findes her: Arbejdsfunktin (Disc8) Arbejdsfunktiner er pgjrt pr. 31. marts 214, g knytter sig til det sted, hvr der er arbejdet flest timer i løbet af året. Datagrundlaget er eindkmst (EiR). A-kasse Eventuelt medlemskab af en a-kasse er pgjrt pr. 31. marts 214. Datagrundlaget er eindkmst (EiR). Uddannelse Uddannelsesniveauet er bestemt sm den højest fuldførte uddannelse pr. 1. ktber 213. Persner, hvr der ikke er plysninger m uddannelsesniveauet betragtes sm ufaglærte. Datagrundlaget er Danmarks Statistiks kmprimerede elevregister (KOTO). Branche (DB7) Branchen er bestemt ud fra det arbejdssted, hvr de har haft størst indkmst i løbet af året g er pgjrt pr. 31. marts 214. Datagrundlaget er eindkmst (EiR). Sygedagpenge Sygedagpenge er pgjrt i 213. Persner i fleksjb, der mdtager sygedagpenge, er ikke medtaget. Datagrundlaget er Beskæftigelsesministeriets frløbsdatabase (DREAM). 7

8 Bks 3. Gruppering af faggrupper g a-kasser Der lavet følgende gruppering af jbfunktiner (disc8). Det er muligt at læse mere m grupperne på Danmarks Statistiks hjemmeside: Ledelse g vidensintensivt Ledelsesarbejde (1) Arbejde, der frudsætter viden på højeste niveau inden fr pågældende mråde (2) Arbejde, der frudsætter viden på mellemniveau (3) Eksklusiv grupperne: Arbejde inden fr sundhedsmrådet (22), Undervisnings g pædaggisk arbejde (23) g Teknikerarbejde g assisterende arbejde inden fr sundhedsmrådet (32) Sundhed, msrg mv. Arbejde inden fr sundhedsmrådet (22) Teknikerarbejde g assisterende arbejde inden fr sundhedsmrådet (32) Omsrgsarbejde inden fr sundhedsmrådet (32) Rednings- g vervågningsarbejde (4) Undervisning mv. Undervisnings g pædaggisk arbejde (23) Børnemsrgsarbejde g hjælpelærerarbejde (31) Kntr Almindeligt kntr- g kundeservicearbejde (4) Salg Salgsarbejde (ekskl. Agentarbejde) (2) Gadesalg g service (9) Rengøring, restauratin g anden service Servicearbejde (1) Rengøringsarbejde (91) Manuelt arbejde med tilberedning af mad (94) Bygge g anlæg Håndværkspræget arbejde inden fr byggeri, undtagen elektrikerarbejde (71) Manuelt arbejde inden fr råstfudvinding g bygge- g anlægssektren (931) Industri, håndværk g mntering Metal- g maskinarbejde (72) Præcisinshårdværk g grafisk arbejde (73) Arbejde inden fr det elektriske g elektrniske mråde (74) Fødevarefremstilling, snedkeriarbejde, beklædningsfremstilling g beslægtede håndværk (7) Transprt, lager g renvatin Chaufførarbejde g fører af køretøjer g mbile maskiner (83) Manuelt prduktinsarbejde (932) Transprt g lagerarbejde (933) Renvatinsarbejde g andet manuelt arbejde (96) Uplyst, landbrug, militær Militært arbejde () Arbejde inden fr landbrug, skvbrug g fiskeri ekskl. Medhjælp (6) Manuelt arbejde inden fr landbrug, skvbrug g fiskeri (92) Der er lavet følgende gruppering af a-kasser: 3F Akademikerne: Akademikernes (AAK) Jurnalistik, Kmmunikatin g Sprg Magistre (MA) Øknmer (CA) FOA FTF Børne- g Ungdmspædagger BUPL-A Danske Sundhedsrganisatiner (DSA) Funktinærer g Tjenestemænd (FTF-A) Lærere (DLF-A) Gule a-kasser Det Faglige Hus Frie funktinærer (FFA) Kristelig a-kasse Selvstændige erhvervsdrivende (ASE) HK Metal Uden fr hvedrganisatin Business Danmark Ledere Selvstændige (DANA) Øvrige LO 8

9 Byggefagenes a-kasse El-faget Funktinærer g servicefag Fødevarerfrbundet NFF s a-kasse Min A-kasse Scialpædagger Teknikere Bks 4. Om lgitmdellen Det er valgt at estimere sandsynligheden fr at mdtage sygedagpenge med en binær mdel, nemlig lgitmdellen. Frdelene ved en binære mdellerer er, at sandsynligheden, der estimeres, ligger mellem -1, samt at de partielle effekter af de frklarende variable ikke er knstante. De afledte effekter, dvs. sandsynligheden fr at mdtage sygedagpenge, er udtrykt ved dds ratier (OR). OR måler fr hver variabel frskellen mellem den aktuelle gruppe g en referencegruppe. Hvis OR er 1, er der ingen frskel. Hvis OR er større end 1, angiver det, at den aktuelle gruppe i højere grad end referencegruppen mdtager sygedagpenge. Hvis OR er mindre end 1, har den betragtede gruppe i mindre grad end referencegruppen mdtaget sygedagpenge. Når man pstiller en mdel, sm denne, hvr man frsøger at frklare mdtagelse af sygedagpenge ud fra en række baggrundsfrhld, er der altid frbehld. Selvm vi medtager en række frhld sm kunne tænkes at frklare risiken fr mdtagelse af sygedagpenge, så vil der være nget, sm ikke er frklaret fx almen helbredstilstand mv. Mdellen her er således bedste bud på en alt andet lige mdel, hvr man hlder andre frhld knstante, g er således bedre til at præcisere effekten af én faktr her arbejdsmiljøet - end en ren deskriptiv analyse. Den frklarende variabel sygedagpenge angiver, hvrvidt persnerne har mdtaget sygedagpenge året før. Hvis persnerne tidligere har mdtaget sygedagpenge, kan det skyldes, at de er blevet syge af et dårligt arbejdsmiljø, men det kan gså skyldes sygdm, der ikke er arbejdsrelateret. Sm et rbusthedstjek er variablen udeladt, da den fjerner nget af frklaringsgraden fra dummyvariablene fr et hårdt arbejdsmiljø (denne mdel er ikke vist i tabellen). Ved udeladen er mdellens frklaringsgrad faldet, men der er ingen af de øvrige variable, der har ændret frtegn g knsekvensen er af et dårligt arbejdsmiljø på risiken fr at mdtage sygedagpenge er steget. Giver et dårligt psykisk arbejdermiljø er risiken fr at mdtage sygedagpenge nu 1,6 gange så str i frhld til persner med et almindeligt psysisk arbejdsmiljø. 9