Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev"

Transkript

1 Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev 6. maj, Fotograf: Trine Kjergaard, The Blue Room. Sted: Sommerskoleophold i Silkeborg Kommunale Tandpleje, august 2014.

2 Profil af Skive Kommunale Tandpleje I Skive Kommunale Tandpleje arbejder 25 medarbejdere fordelt på syv tandlæger inkl. overtandlægen Rita Kaae, tre tandplejere, to administrative medarbejdere og 13 klinikassistenter. Tandplejen tæller fem klinikker, hvor den ene er en småbørnsklinik bemandet af tandplejere og klinikassistenter. Skive har omkring 7400 børn og unge tilknyttet de kommunale klinikker og 2800 tilknyttet de private tandlæger, men børnetallet er faldende med cirka 250 børn pr. år. De kommunale klinikker mister forholdsvis ikke helt så mange børn som de private tandlæger, da flere og flere børn fra privat praksis vælger kommunal tandpleje. Af Lene Outzen Foghsgaard, baseret på interview med overtandlæge Rita Kaae. Udviklingen i tandplejen Rita Kaae fortæller, at tandplejen, udover at beskæftige sig med sine kerneområder børn og ungetandplejen, har øget sine kompetencer indenfor både omsorgs- og specialtandplejen. Det handler om at fastholde medarbejderne og sikre fremtidens tandplejen i Skive, forklarer hun. Vi har specialiseret os på den måde, at vi er startet op i det små og har prioriteret, at medarbejderne kom på kurser enkeltvis og sammen og er blevet støttet hele vejen. To gange om året mødes vi i de forskellige grupper, der arbejder med specialtandpleje (to teams) og omsorgstandplejen (tre teams). Her taler vi udvikling og ser på, hvordan det går. Er der brug for yderligere kompetenceløft? Har vi stadig mod på og lyst til opgaven?" Herudover mødes teamsene, uden at Rita Kaae er med, to gange om året og drøfter cases. Det er vigtigt for overtandlægen, at medarbejderne oplever, at opgaven er spændende og udvikles, "ellers kan vi ikke levere det optimale", fastslår hun. Alle skal med om bord. Medarbejderne oplever, ifølge Rita Kaae, at arbejdet med specialtandpleje og omsorgstandplejepatienter er en god afveksling i arbejdsugen. De ved, at de skal ud og lave noget meget forskelligt i løbet af ugen. Det skaber god motivation, at man af og til har andre opgaver på klinikken og i 20 % af tilfældene, når det gælder omsorgspatienter, besøger teamsene ældre i deres eget hjem.

3 Øget specialtandpleje i Skive Kommunale Tandpleje Antallet af patienter i specialtandplejen er steget støt de sidste fem år - fra seks patienter i 2010 til 51 i Og vi kan godt tage imod endnu flere, fastslår Rita Kaae. Udover at kunne tilbyde kommunal specialtandpleje til et stigende antal voksne, behandler tandplejen også en del børn fra specialskoler. Medarbejderne deltager i relevante faglige kurser og holder interne møder, hvor de sparrer med hinanden. Det handler om at skabe en kultur, forklarer overtandlægen, hvor man ikke nødvendigvis fra starten skal være ekspert for at tage en opgave på sig. Man kan vokse med opgaven, hvis bare man har modet og lysten. Og det har medarbejderne i Skive, siger Rita Kaae. "Vi kan ikke tage de tungeste patienter, der skal i narkose. De behandles fortsat i Viborg Kommunale Tandpleje. Samtidig har vi en fysisk begrænsning i forhold til, hvor kørestole kan passere. Indtil videre har vi ikke specialindrettede klinikker, dog er det et stort ønske. Teamsene har efterhånden opnået rigtigt gode faglige kompetencer, og jeg mener, vi ville kunne tage 20 % flere patienter ind i specialtandplejen i fremtiden. Vi arbejder på at få en lift og en klinik med en stol, der kan klare svært overvægtige." Overtandlægen nævner, at for at kunne varetage alle de mange forskellige opgaver i tandplejen, prioriteres uddannelse højt. Uddannelsen sker gennem eksterne kurser, efteruddannelse, sidemandsoplæring eller faglig sparring internt i tandplejen. Undervisning af social- og sundhedshjælpere I efteråret 2013 søsatte DOFT projektet Bedste skal have børstet tænder i tæt samarbejde med FOA. Meningen var at skabe øget fokus på tandsundheden blandt plejehjemsbeboere. Kun otte ud af ti ældre fik dengang den fornødne hjælp til tandbørstningen, hvilket i dag stadig er virkeligheden på mange af landets plejehjem og centre. Skive Kommunale Tandpleje var på det tidspunkt allerede godt i gang med et lignende projekt i samarbejde med kommunens ældreafdeling og de tre forebyggende sygeplejersker i sundhedsafdelingen. Faktisk har den kommunale tandpleje i Skive tilbudt undervisning til alle medarbejdere i ældreafdelingen siden. Det store projekt, der i sensommeren 2013 allerede var godt i gang, gik på at undervise 500 medarbejdere på kommunens plejehjem og centre i konsekvenserne af dårlig tandsundhed for den ældres sundhed, men også konkret i, hvordan man hjælper den ældre med kostvejledning og selve tandbørstningen. Vi arbejdede sammen med de forebyggende sygeplejersker i kommunens sundhedsafdeling, hvis job det er at tage på forebyggende besøg hos alle ældre over 75 år. For de forebyggende sundhedsplejersker var det nyt at blive inviteret ind i samarbejdet med tandplejen. Det kom bag på dem, hvor stor en betydning tandsundheden har også for den almene sundhed." Rita Kaae fortæller, at de ca ældre borgere over 75 år, gennem sygeplejerskerne blev og også i dag bliver opfordres til at holde fast i deres tilknytning til deres private tandlæge eller forsøge at blive visiteres ind i omsorgstandplejen. Om resultaterne af projektet fortæller hun, at tandplejen ikke har registreret direkte forbedringer i de ældres tandsundhed, men kan konstatere at hygiejnen er forbedret. Samtidig oplever tandplejen, at de bliver kontaktet tidligere i forløbet. "På den måde har vi ikke nær så mange akutte henvendelser om nye borgere. Det er helt klart positivt."

4 Foto: DOFT ved Nana Reimers. "Bedste skal have børstet tænder kampagnen". Overtandlægen fortæller, at plejehjemspersonalet giver udtryk for, at de er glade for den nye viden og er blevet langt mere fokuserede på vigtigheden af, at de ældre får børstet tænder. Modsat har tandplejen lært, hvor vanskeligt det kan være for personalet at få lov til at gennemføre en god tandbørstning. Det kan være svært at komme til at børste på de ældre, og når det gælder indholdet af undervisningen, viste det sig, at den ide tandplejen havde om, at tandbørsteøvning skulle foregå ved, at de ansatte børstede på hinanden, var næsten umulig at gennemføre. For langt de fleste medarbejdere var det en for grænseoverskridende handling. Fremover vil medarbejderne i tandplejen prioritere at støtte mere op om tandbørstningen af den enkelte borger sammen med de ansatte i ældreafdelingen. Overtandlægen siger, at der fortsat er efterspørgsel efter undervisning, og at det er systematiseret sådan, at alle nye medarbejdere i ældreområdet tilbydes undervisning to gange om året. Tandplejen tilpasser undervisningen efter de råd og den feedback, plejehjemspersonalet giver undervejs. De mål tandplejen satte sig fra starten er tilpasset, så de svarer til de vilkår, plejehjemspersonalet reelt arbejder under. Ligesom de to teams på specialtandplejeområdet mødes to gange om året for at evaluere, så gør teamsene på omsorgstandplejeområdet det også. De mødes dels for at se på udviklingsmuligheder, men også for at drøfte de udfordringer, der ligger i at arbejde med gruppen af borgere på ældrecentrene. Skive Kommunale Tandpleje har i dag 171 omsorgspatienter mod 139 året før. Grænsen er nået for nu, forklarer overtandlægen, for kommer der flere ind, skal der etableres endnu et team, hvilket tandplejen er åben for at gøre. På et af plejecentrene findes i dag en tandlægeklinik, mens tandlægestole kun findes på fem af de 14 plejecentre. I forbindelse med det store undervisningsprojekt kontaktede tandplejen den lokale avis, Skive Folkeblad, og fik senere to fulde siders spalteplads om omsorgstandpleje i kommunen. Tandplejen ønskede at få udbredt viden om tilbuddet, og det kunne bestemt mærkes efterfølgende, forklarer Rita Kaae. Det var både hjemmeboende ægtefæller, der ringede til tandplejen om deres partners behov for hjælp til tandplejen, men også andre pårørende til potentielle omsorgstandplejepatienter fik øje på muligheden. I samarbejde med ældrechefen i kommunen ansøgte tandplejen sundhedsudvalget om midler til undervisningsdelen, og tandplejen fik bevilliget kr. Pengene gik primært til lønninger til tandplejepersonalet, der skulle undervise. Til projektet var tilknyttet tre tandlæger og en tandplejer. Projektet blev afsluttet på godt syv måneder. Fremover varetages undervisningen af en tandplejer. Centralisering Om vi skal sammenlægges, kommer op på udvalgsmøde i disse måneder. Det skal besluttes fra politisk hold, men fra vores side har vi intensiveret arbejdet hen imod en centralisering. Vi vil det meget gerne og forsøgte også for fem år siden, hvor det ikke lykkedes.

5 Rita Kaae forklarer, at alle medarbejderne nu sparrer med hinanden på kryds og på tværs. Det sker blandt andet ved, at personalet skifter arbejdsplads iløbet af ugen. To dage på den ene klinik og tre dage på en anden. "Det er en stor logistisk udfordring, og det er en udfordring for nogle af medarbejderne, men vi lægger kræfterne i, fordi vi oplever, at det giver os en god faglig sparring og højner mulighederne for udvikling." Ekstra åbnedage er god service Når overtandlægen siger, at tandplejen fremadrettet skal satse på god service, mener hun, at tandplejen skal kunne tilbyde god tilgængelighed, fleksibilitet og et højt informationsniveau. "Vi har udvidet vores åbningstider to hverdage om ugen, og fra starten af 2015 har vi fire ekstra åbningsdage, som ligger mandag i påske-, vinter- og efterårsferien, ud over at vi har holdt åbent en dag i juleferien. Det er starten, så må vi se, hvor det fører os hen. Vi vil gerne være til rådighed, når borgerne har mulighed for at komme, og derfor har vi også en høj grad af fleksibilitet i forhold til, hvilken klinik familien ønsker at være tilknyttet. Vi inddrager og informerer forældrene, når de kommer på klinikken, så godt vi kan, ud over at vi skriver på skolernes intranet og informerer i de lokale aviser." Overtandlægen forklarer, at alle nye medarbejdere ansættes i en årsnorm på 42 uger og ikke som hidtil på 41 uger. Det gør blandt andet, at tandplejen kan holde mere åbent i løbet af året. I Skive bliver forældrene bedt om at følge med barnet til tandlæge, indtil barnet er elleve år. Der er stor efterspørgsel efter tider på de ekstra åbningsdage, forklarer Rita Kaae, og det tror hun hænger sammen med, at forældrene har bedre mulighed for at følge børnene de dage. I starten var tandplejen meget spændt på, om nu også folk dukkede op, men det gør de. Der har stort set ikke været udeblivelser på de ekstra dage. Når man spørger Rita Kaae, hvordan hendes medarbejdere har taget imod beslutningen om åbningsdage, hvor de normalt holder fri - altså et indhug i deres privilegier, forklarer overtandlægen, at hun i samarbejde med Sundhedschefen gjorde meget ud af at fortælle medarbejderne, at de godt vidste, at det her ikke var populært, men at det var et ønske fra deres side. Personalet talte det hele igennem på nogle personalemøder, og selvom mismodet måske lurede i krogene til at begynde med, er det gået over al forventning. Medarbejderne har efterfølgende taget det rigtig godt. Meget hurtigt oplevede overtandlægen, at vagterne blev fyldt, og arbejdsglæden vendte tilbage. Undervisning på skolerne Mange kommunale tandplejer har i dag taget profylaksen hjem i tandplejen, men i Skive Kommunale Tandpleje tror man på, at det er væsentligt at komme ud i klasserne og undervise. Tandplejen tager derfor ud på mange af byens skoler i både 4. og 8. klasser. Det skaber sundhed for den enkelte, men smitter også af på skolens holdning til tandsundhed, siger overtandlægen. Fokus på trivsel blandt medarbejderne Rita Kaae fortæller, at hele forudsætningen for, at man kan udvikle sig som tandpleje og samtidig skabe god tandsundhed er, at medarbejderne er i trivsel. Hun er overbevist om, at Skive Tandpleje ikke kunne udvikle sig i det omfang, den gør i dag, hvis ikke det var fordi, der på flere fronter arbejdes på det gode samarbejde og de gode relationer. Hun forklarer, at lige

6 nu arbejder man med tandplejens vision og de værdier, der skal vægtes. Det sker i forbindelse med udarbejdelse af en ny femårig sundhedsplan, hvor der er fokus på patienten, den anerkendende tilgang, høj faglig kvalitet og humor. Vi har bevidst valgt at brede os over mange områder for at sikre tandplejen og løfte medarbejderne i tandplejen rent fagligt, men også for at give medarbejderne en høj grad af stolthed og arbejdsglæde. Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads også for de nyuddannede." Foto: Skive Kommunale tandpleje. En gruppe medarbejdere mødtes en periode for at gå powerwalk sammen. Når Rita Kaae bliver bedt om at uddybe begrebet en attraktiv arbejdsplads, siger hun, at det i høj grad også handler om, at der er en stor grad af faglighed og mulighed for sparring. Der skal i tandplejen være et bredt spektrum af muligheder for at bruge sin uddannelse og for at specialisere sig. Samtidig er gode relationer med til at tiltrække og fastholde især nyuddannede. Som overtandlæge skaber hun også mulighed for at kunne arbejde på deltid, så uddannelsen kan bruges i privat praksis, hvis man har lyst og behov for det. Der åbnes også op for deltagelse i erfa-møder med tandlæger fra andre kommuner. For Rita Kaae er det vigtigt, at medarbejderne i tandplejen og hun selv accepterer, at unge tandlæger i dag måske ikke nødvendigvis bliver i deres stillinger livslangt, men blot i nogle år. Det er vigtigt ikke at blive forskrækket over, siger hun, at de vil se nye steder efter nogle år. Tandplejen har netop søgt nye medarbejdere indenfor alle tre faggrupper. Der var ikke problemer med at rekruttere. Konfliktplan i tandplejen som alle skriver under på I Skive Tandpleje arbejdede man for halvandet år siden intenst med at formulere tandplejens egen konfliktplan. Planen har til formål at højne trivslen. Hver gang der ansættes nye medarbejdere, bruger overtandlægen nogle timer på at gennemgå den sammen med de nye. Planen tager udgangspunkt i den såkaldte konflikttrappe og indeholder handleplaner for alle trin af trappen. Det er et godt redskab, så vi kan undgå at konflikterne eskalerer. Som medarbejder skriver man under på konfliktplanen, hvis man vil det. Det er selvfølgelig frivilligt, men indtil videre har alle medarbejdere gjort det. Ideen til konfliktplanen kommer af, at jeg, inspireret af en tidligere kollega og sammen med to andre medarbejdere, har arbejdet med mediation, hvor konflikttrappen indgår som et væsentligt element. Sociale relationer uden for arbejdstiden Vi arbejder med relationer, og derfor lægger vi vægt på sociale arrangementer. Biografture, bowling, fælles madlavning, fælles deltagelse i Skive Løbet. For nogle år siden mødtes vi ved vandet og blev undervist af en fysioterapeut i powerwalk. Det er ikke hver måned, at der er et arrangement, fortæller Rita Kaae, men måske fem seks gange om året, og hun prøver at deltage hver gang.

7 Rita Kaae fortæller, at det er vigtigt for hende at deltage, idet hun også på den måde viser medarbejderne, at hun rigtig gerne vil dem og de gode relationer, også udenfor arbejdstiden. Tandplejens sundhedsplan Vi arbejder struktureret med forebyggelse og sundhedsfremme, og hvert femte år formulerer vi en ny sundhedsplan for de 0-18 årige. I planen sætter vi sundhedsmål, vidensmål, holdningsmål og adfærdsmål for de forskellige aldersgrupper. Planen formuleres i vores profylakseudvalg, men også i hele personalegruppen, og lige nu er tandplejen i gang med at indhente sidste nye viden fra tandlægeskolen. Planen fylder omkring 40 sider og skal ligge klar til efteråret. I arbejdet er det væsentligt, at alle bidrager og bliver hørt. Ellers føler man ikke ejerskab. Om tandplejens nuværende sundhedsplan siger Rita Kaae, at de mål de i 2010 satte sig for 2015, stort set er nået. Tal på tandsundheden DMFS 5-årige : 0,18 Zone 1 : 85,36 DMFS 7-årige: 0,06, Zone 1 : 96,23 DMFS 12-årige: 0,72, Zone 1: 77,21 DMFS 15-årige: 1,83, Zone 1: 53,57 Kilde: Skive Kommunale Tandpleje Tandplejen samarbejder lige nu med en udefrakommende konsulent, og klinikkerne holder lukket to halve dage, hvor hele personalegruppen tager ud af huset. Konsulenten skal føre os igennem processen og hjælpe os med at få gjort visioner og værdier tydelige. Hvad betyder det f.eks., at vi vægter en anerkendende tilgang i forhold til brugerne og hinanden, så det ikke kun bliver ord på papiret? Sundhedsplanen er tilgængelig for både medarbejdere, borgere og politikere på tandplejens hjemmeside. Treårigt projekt for udsatte borgere 2,1 mio. var, hvad tandplejen i 2012 fik bevilliget til det treårige satspuljeprojekt Smil rettet mod tandpleje til socialt udsatte. Til projektet har været knyttet to tandlæger, en tandplejer og fire klinikassistenter. Praktisk har det fungeret sådan, at man på den ene af skolerne, i samarbejde med skolens ledelse, hver onsdag kl har lukket tre af de fem klinikrum. På de dage har børnene kun gået til tandlæge i to af klinikrummene, mens de udsatte voksne er blevet behandlet i den anden ende af klinikken. I forbindelse med projektet indgik sideløbende en mindre ombygning af klinikken, således at der bl.a. blev lavet to indgange til klinikken. Børnene og de socialt udsatte voksne har på den måde været afskilte. Uddannelsesmæssigt har de medarbejdere, der har været tilknyttet Smil deltaget i de samme kurser, som de medarbejdere, der arbejder i specialtandplejen. Vi forventer at kunne nå godt og vel ¾ dele af de 180 udsatte, som ellers var målet, men vi har måttet erkende, at det er en gruppe, der er meget svære at få til at møde op. Udeblivelsesprocenten har været høj, også selvom der i projektet har været en fast mentor tilknyttet den socialt udsatte, der har ageret fysisk følgesvend for Jens eller Hanne. I løbet af projektet er vi blevet barskere på den måde, at var der for mange udeblivelser fra en enkelt borger, så kaldte vi en ny ind." Vi må desuden erkende, at vi fra starten af var for ambitiøse, hvad angik behandlingsniveauet for den enkelte borger.

8 I 2012 søgte Tandplejen sammen med Rusmiddelcenteret og Arbejdsmarkedafdelingen om 2,1 mio. til et projekt for kommunens udsatte borgere. Samarbejdspartner var værestedet Den Blå Viol. Projektet kører på tredje år, og oplægget var, at tandplejen skulle nå i alt 180 borgere på de tre år. Børge Hede fra Københavns Omsorgstandpleje har været konsulent undervejs og har hjulpet med at lave budget og de skemaer, som borgerne skulle besvare. Han satte også processen i gang rent fagligt ved at undervise de medarbejdere, der skulle arbejde i projektet. Tandplejen forventer at komme tæt på at nå målet med projektet, og har nu søgt kommunen om midler til en permanent ordning, så arbejdet kan fortsætte. Oddsene for en fast årlig bevilling er stor, mener overtandlægen. Rita Kaae fortæller om projektbeskrivelsen, der skal videreføre arbejdet med de socialt udsatte, at håbet er, fortsat at kunne hjælpe mange svage borgere, men i et lidt mindre omfang. Det er stadig tiltænkt som et tværfagligt samarbejde og gerne med endnu et værested tilknyttet. Til Smilet er tilknyttet en psykolog, der fire til fem gange om året superviserer teamet og taler de udfordringer igennem, som medarbejderne oplevede, at de havde. Den ordning ønsker tandplejen at få ført med over i en forhåbentlig fortsættelse af projektet. Overtandlægen fortæller, at de bekymringer, teamet havde i starten, slet ikke er til stede i dag i samme omfang. Det har været en spændende og udviklende proces, hvor de medarbejdere, der har været tilknyttet, frivilligt har meldt sig. At tandplejen ønsker at fortsætte projektet er betinget af, at medarbejderne har lyst til at fortsætte, fortæller Rita Kaae. Det er hendes indtryk at de medarbejdere, der er tilknyttet projektet, er meget glade for arbejdet. Det giver arbejdsglæde, stolthed og faglige udfordringer. Hun fortæller, at borgerne er dybt taknemmelige for det arbejde, der bliver udført og rent menneskeligt vokser de, når deres tænder bliver ordnet. Flere har endog fået job efter at tænderne er blevet lavet. Før gik de med et meget forsømt tandsæt, forklarer hun, og flere havde så stærke smerter, at de havde svært ved at tage imod de tilbud, kommunen stillede til rådighed. Forsvinder smerterne er det også langt nemmere at gennemføre en afvænning og i det hele taget komme videre i sit liv. Arbejdet med socialt udsatte børn Sideløbende med samarbejdet med udsatte familier har tandplejen også et særligt fokus på børn med et ustabilt fremmøde på klinikken. I et af de mest socialt tunge områder i byen har tandplejen også tidligere involveret tre daginstitutioner i et projekt. Medarbejdere fra tandplejen kom ugentligt ud i institutionerne og børstede tænder på børnene. Senere i projektet besøgte den tandplejer, der var tilknyttet projektet, familierne i deres eget hjem. Projektet sluttede af med et besøg på den lokale klinik, hvor barnet blev undersøgt. Formålet var at få gjort børn og forældre langt mere trygge ved tandpleje og medarbejderne i tandplejen. Faktisk oplevede de fleste forældre at føle sig privilegerede, fordi deres børn var valgt ud til at deltage i projektet. Rita Kaae fortæller, at børnene efterfølgende har fået et mere stabilt fremmøde og at tilliden til tandpleje og tandbehandling er højnet betydeligt.

9 Cases fra Skive Kommunale Tandpleje Case 1: Patient for nylig visiteret ind i specialtandplejen. 54-årig kvinde henvises til specialtandpleje fra psykiatrien i Skive, idet hun gennem de sidste mange år ikke har fået den fornødne tandbehandling. Der har kun været sporadisk kontakt til privat tandlæge, når tandsmerter gjorde det nødvendigt. En del tænder er mistet og mange er i dårlig stand. Situationen er den ifølge medarbejderen i psykiatrien, at kvinden er dårligt begavet og har psykiske problemer. Hun er meget grådlabil og reagerer ind imellem meget voldsomt og skriger, hvis der er noget, hun har det svært med. Hun bor sammen med en mand, der har en noget negativ indflydelse på hende. Også når det gælder tandbørstning og tandbehandling. Han opfordrer hende til at undlade at børste tænder og gå til tandlæge, fordi tandlæger ødelægger tænderne. Kvinden er nu henvist til én af tandlægerne i den kommunale specialtandpleje i Skive. Hun er mødt op til fem besøg på klinikken, og tandbehandlingen går rigtig fint, hvis hun får lov at holde støttekontaktpersonen i hånden og tandlægen holder sig helt til at behandle den tand, hun og kvinden har aftalt på det foregående besøg på klinikken. Det skal oplyses, at kvinder ved hvert besøg får en tegning i hånden over, hvilken tand i tandrækken, der skal behandles ved det følgende besøg. Tandlægens udfordring er nu at afgøre, hvor mange tænder, der skal trækkes ud og om det kan lykkes at behandle de resterende tænder i en sådan grad, at det bliver muligt at fremstille en eller to delproteser til kvinden. Case 2: Patient behandlet i projekt Smilet. Han er 34 år med en langvarig tilknytning til kontanthjælpssystemet. Patienten er tidligere misbruger, men clean på 4. år. Kommunens Jobcenter har skaffet patienten en voksenelevplads som mekaniker, efter at han har været i praktik i samme virksomhed. Elevpladsen kan dog kun loves, hvis patienten får et mere stabilt fremmøde. Han har meget fravær pga. tandsmerter. Han føler sig desuden

10 usikker på at skulle have kundekontakt, da han er meget bevidst om, at hans tandsæt er ødelagt, og han er flov over sine manglende/ grimme tænder. Patienten lider af udpræget tandlægeskræk, men har et stærkt ønske om at gennemføre behandlingerne. Objektivt ses et tandsæt med store destruktioner. Der laves en behandlingsplan omfattende totalekstraktion i overkæben med isættelse af hel OK-protese immidiat. I UK bevares fra 3- til -3, der udføres endodontisk behandling samt operationel cariesterapi på resttandsættet, hvorefter der fremstilles en unitor til UK. Patienten udviser et meget stabilt fremmøde, han melder afbud et par gange (med lovlig grund), men møder til i alt 15 aftaler, inden han er færdigbehandlet. Han giver udtryk for, at han er kommet over sin tandlægeskræk og må siges at have været meget nem i behandlingssituationerne, efter at vi har afstemt vores gensidige forventninger. Han får sin læreplads og kan derfor ikke møde op til udslusningssamtalen. * Dorte Haubek, professor ved Aarhus Tandlægeskole, søgte i 2011 DOFT Forskningskonto om støtte til et projekt om dentinogenesis imperfecta hos voksne. Projektet præsenteres her. Dentinogenesis imperfecta hos voksne med osteogenesis imperfecta Hans Gjørup 12, Jannie D. Hald 3, Bente L. Langdahl 3, Dorte Haubek 1 1 Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 2 Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, 3 Afdeling for Medicinsk Endokrinologi, Aarhus Universitetshospital. Introduktion Osteogenesis Imperfecta (OI) er en sjælden medfødt sygdom, der er karakteriseret ved skøre knogler ( glasknogler ). I de svære tilfælde kan der optræde utallige frakturer, specielt i barndommen. Grundliggende er der tale om en dysplasi af knogle med abnormiteter i dannelsen af kollagen I. OI type I er karakteriseret ved hovedsageligt kvantitative kollagendefekter og relativt milde skeletsymptomer. OI type III og IV er karakteriseret ved hovedsageligt kvalitative kollagendefekter og svære skeletsymptomer, sværest ved type III. Kollagen type I udgør også en væsentlig del af dentinen. Det er derfor nærliggende, at patienter med OI også kan have dysplasi af dentin. Tilstanden benævnes dentinogenesis imperfecta (DI)1,2 og manifesterer sig i både det primære og det permanente tandsæt. Der har været rapporteret meget forskellige estimater for, hvor stor en andel af patienterne med OI, som samtidigt lider af DI1,2. Tænder med DI har kliniske kroner med grålig eller brunlig misfarvning samt pulpaobliteration og andre radiologiske afvigelser. Formålet med undersøgelsen var at beskrive forekomsten af DI i en dansk population af voksne med OI.

11 Figur 1 Kliniske og radiologiske tegn på DI hos en patient med OI. Til sammenligning vises det kliniske og radiologiske billede af en OI patient uden DI. Materiale og metode Undersøgelsesgruppen bestod af 73 danske voksne med OI (39 kvinder og 34 mænd), og gennemsnitsalderen i år var 48 (SD 15) og med en spredning i alderen fra år. OI blev klassificeret efter den klassiske metode beskrevet af Sillence i 1979 (OI type I, III eller IV), og diagnosen blev genetisk verificeret. Ved hjælp af fibroblast-kultur fra hudbiopsi blev kollagen hos den enkelte patient karakteriseret som enten normalt, med kvantitative eller med kvalitative afvigelser. Undersøgelsesmaterialet bestod af kliniske fotos af dentitionen, panoramarøntgen, og enoral røntgenstatus, inkl. bitewings. Grålig eller brunlig misfarvning af de kliniske kroner blev registreret som værende kliniske tegn på DI, og derudover blev følgende radiologiske tegn defineret som tegn på DI: pulpaobliteration, cervical konstriktion, korte rødder. For at få diagnosen DI skulle der være både misfarvning af tandkroner og radiologiske tegn på DI. Resultater Forekomsten af DI i forhold til OI type fremgår af nedenstående tabel. DI forekommer hos alle med de svære OI typer og kun sjældent ved den milde OI type I.

12 63 patienter fik foretaget hudbiopsi. Figuren viser patientfordelingen i forhold til kollagenafvigelserne: kvantitative (QUAN), kvalitative (QUAL) eller ingen (NORM) afvigelser. Konklusion Forekomsten af DI (27%) i denne danske population er større end i den tidligere rapporterede forekomst i Norge (19% 1 ) men mindre end tilsvarende i Sverige (42% 2 ). DI er et dominerende dentalt træk ved OI type III og IV DI ses sjældent ved OI type I DI er associeret med kvalitative kollagendefekter References 1. Saeves R, Lande WL, Ambjornsen E, Axelsson S, Nordgarden H, Storhaug K. Oral findings in adults with osteogenesis imperfecta. Spec Care Dentist 2009;29: Malmgren B, Norgren S. Dental aberrations in children and adolescents with osteogenesis imperfecta. Acta Odontol Scand 2002;60: *

13 Det tværfaglige samarbejde - muligheder og barrierer Artikel af ph.d. Susanne Justesen, Innoversity Copenhagen. I denne artikel fortælles om de muligheder og udfordringer, der eksisterer i det tværgående samarbejde. Desuden beskrives de fem samarbejdsbarrierer og ikke mindst resultatet af en minianalyse udført blandt Tandplejens ledere forud for Årsmødet i DOFT den april. Desuden gives et par anbefalinger til, hvad man kan gøre i sin egen lokale tandpleje for at blive bedre til at understøtte det tværfaglige samarbejde. Når vi er gode til at samarbejde på tværs af enheder og forskellige faglige professioner, så rummer enhver kommune et kæmpe potentiale af vidt forskellige former for viden, erfaringer og kompetencer, som den kommunale tandpleje med fordel kan trække på. I rigtig mange tandplejer - og kommuner - samarbejdes der imidlertid alt for lidt på tværs omkring kerneopgaven, og når det sker, så er det ofte med opfattelsen af, at indsatsen er for stor og udbyttet for lille. De forventede synergier udebliver ganske enkelt alt for ofte pga. samarbejdsvanskeligheder. Men det behøver faktisk ikke være så vanskeligt at lykkes med det tværfaglige samarbejde. Vi ved fra forskning i tværgående samarbejde, at der typisk findes fem barrierer som vanskeliggør samarbejdet, men som - når de er identificeret - også gør det lettere at lede og understøtte samarbejdet på tværs. En af de bedste måder at forbedre det tværgående samarbejde i og omkring den kommunale tandpleje på er at vide, hvilke barrierer, der eksisterer hos os selv i egen tandpleje - hvilket efterfølgende gør det nemmere at tage stilling til, hvordan de pågældende barrierer kan minimeres, begrænses eller helt elimineres. Online QuickTest Til dette formål har vi i Innoversity Copenhagen udviklet en online QuickTest, som forud for Årsmødet blev besvaret af 82 ledere i ugen inden Årsmødet. Deltagerne fik tilsendt en QuickTest, der skulle afdække, hvilke samarbejdsbarrierer, der giver problemer i forhold til samarbejdet mellem tandplejen og den øvrige kommune.

14 De fem barrierer for samarbejde på tværs som QuickTesten målte på er følgende: Finde-Barrieren Når det er svært at finde de personer eller den information, man søger. Selvtilstrækkeligheds-Barrieren Når vi ikke er villige til at søge udenfor Tandplejen efter input fra andre. Homogenitets-Barrieren Når vi primært søger input fra andre, der minder om os selv. Viden-Er-Magt-Barrieren Når vi ikke er villige til at hjælpe eller dele vores viden på tværs. Videndelings-Barrieren Når vi synes, det er svært at kommunikere, dele viden og samarbejde på tværs. Forud for Årsmødet var der altså 82 ledere, der besvarede QuickTesten, og hver leder opnåede efter besvarelsen en "score" for hver af de fem barrierer, som enten var grøn (barrieren er ikke noget problem hos os, score = 1); gul (barrieren giver visse problemer hos os og har derfor brug for opmærksomhed, score = 2); eller rød (indikerer store problemer, som det vil være vigtigt at få gjort noget ved, score = 3). Som det fremgår af nedenstående oversigt, så scorede de fleste barrierer gult blandt tandplejens ledere, dog var scoren på Viden-Er-Magt barrieren fint grøn, hvilket indikerer, at man i de enkelte tandplejer rundt omkring i kommunerne gerne vil dele sin viden på tværs, hvilket jo er særdeles positivt.

15 Den samarbejdsbarriere, der synes at give flest problemer på tværs, er Homogenitets- Barrieren (at vi har en tendens til at samarbejde med dem, vi plejer - som også minder meget om selv). Her angav hele 17 af tandplejens ledere alvorlige problemer i forhold til, at det ofte er de samme personer vi kontakter og samarbejder med. Anbefalinger En af mine vigtigste anbefalinger i forhold til at blive bedre til at samarbejde på tværs i egen kommune, vil være at sætte tid af på et personalemøde i egen Tandpleje til netop at tage temperaturen på, hvor gode - eller mindre gode - vi er til at samarbejde på tværs i kommunen. For at gøre dette kan I med fordel tage udgangspunkt i disse tre spørgsmål: Hvilke af de fem barrierer oplever vi, giver problemer hos os? Find eksempler på konkrete situationer, hvor de forskellige barrierer har givet problemer. Diskuter hvad I konkret kan gøre ved hver af de barrierer der giver problemer. Find mere information om QuickTesten, Susanne Justesen og Innoversity Copenhagen på * Efterårskursus 2015: Under overfladen Den 24. til 25. september inviterer DOFT tandlæger og tandplejere til to dage med fokus på den nyeste faglige viden og kollegial sparring - i år fokus på det, der sker lige på eller under tandoverfladen. Vi har indbudt en række oplægsholdere, der kan give os et indblik de processer og dynamikker, der finder sted her, og på hvordan vi kan behandle mest skånsomt. På årets Efterårskursus, EK15, i september på Hindsgavl Slot, kan du bl. a. møde Prof. Dr. Ulrich Schiffner. Hans speciale og primære forskningsområde er Caries aetiology and - prevention og Caries epidemiology Vi har bedt Prof. Dr. Ulrich Schiffner give et indblik i de eksisterende kliniske data og en introduktion til teknikken i sit oplæg Caries infiltration application technique and clinical outcome. Læs Prof. Dr. Schiffners fem skarpe om caries infiltration her: 1) How can you treat caries or prevent caries progression by using the infiltration technique? The porous mineral structure of initial caries is infiltrated by a resin exhibiting an excellent penetration characteristic. Once infiltrated, the hard tissue is prevented from further demineralization. However, successful infiltration requires adequate diagnosis and treatment.

16 2) How is the long term prognosis? Until now, studies with a duration of up to 5 years exist. These studies show a caries progression reduction of %. 3) Can you arrest caries by local application of fluoride? Yes you can, but due to the dynamic characteristic of the caries process the arrestment is not guaranteed and depends also on regular plaque removal. 4) How is the effect of using the infiltration technique compared to local application of fluoride? For approximal caries lesions, the studies show a better outcome for the infiltration technique compared with fluoride and/or flossing. 5) You can mask white spot lesions with the infiltration technique. Is it possible to mask white spot lesions occurred after deboning of fixed orthodontic appliances? Yes, this is well possible, and many dentists prefer this indication, at least to get familiar with the infiltration technique, as the result is clearly visible. Prof. Dr. Ulrich Schiffner. Board member of the German Society of Paediatric Dentistry, responsible for continuing education og German Councillor in the International Association of Paediatric Dentistry. Hør mere om caries infiltration på EK15 på Hindsgavl Slot og mange andre faglige vitaminer Specialtandlæge Jan Tagesen stiller i sin session skarpt på medicinske børnerisikopatienter. Overtandlæge Ulla Pallesen giver svar på "Pletter på fortænderne". Hvad kan vi stille op? Fra de mindst invasive teknikker til mere omfattende restaureringer. Professor, DDS, ph.d. Dr. Odont Dorte Haubek behandler i sit oplæg Gingival og parodontal sygdom hos børn og unge hvad er det, vi ser og gør i klinikken? de forbyggende tiltag og aktiviteter, vi iværksætter i klinikken. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen svarer på om tandlægepraksis mest handler om tænder i oplægget Nudging og den menneskelige faktor i (tandlæge)praksis. Professor Nanna Mik-Meyer fortæller om Bagsiden af nutidens store sundhedsfokus. Find programmet på

17 Meld dig til EK15 allerede nu melder du dig før 18. maj 2015 får du early bird-rabat. Praktiske detaljer: Tid og sted: 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart Pris: Kursusafgift inkl. overnatning (ekskl. moms): DOFT-medlem/ikke-medlem kr./6.900 kr. Early Bird rabat, før 18. maj 2015: DOFT-medlem/ikke-medlem 5.700kr./6.600 kr. ekskl. moms. Sen tilmelding, efter 3. august 2015: DOFT-medlem/ikke-medlem 6.300kr./7.200 kr. ekskl. moms. Arrangører: Kursusudvalget * Rundt om en studerende Navn: Gitte Bruun Titel: 4. semester. Uddannelsessted: Århus Tandlægeskole. Hvor langt er du på studiet? Jeg har været i gang med studiet i næsten to år nu. Da de to første år af studiet er mest teoretiske, er det begrænset hvor meget, jeg har været på klinikken indtil nu. Her på skolen kører man med en føl-ordning, hvor de yngre studerende hjælper de ældre studerende på fællesklinikken som suge-assistance, så på den måde har jeg snuset lidt til det. Vi arbejder nu på præklinikken og jeg ser meget frem til at begynde på 5. semester efter sommerferien, hvor vi begynder på klinikken og får vores egne rigtige patienter i stolen. Der er mange spændende områder inden for tandplejen, men for mig står det klart at god tandpleje fra en tidlig alder er en vigtig faktor for et godt og sundt tandsæt.

18 Hvad gør du dig af refleksioner i forhold til tandlægestudiet? Jeg synes klart, at det er et unikt studie på den måde, at vi både uddannes som håndværkere, men samtidig også lærer teorien bag. Der er sket store nedskæringer på Aarhus Tandlægeskole, og det der bekymrer mig og mine medstuderende er, om vi bliver uddannet ligeså dygtige tandlæger som tidligere, og om kvaliteten af vores arbejde er godt nok, når vi står med vores kandidatbevis i hånden. Gør du dig nogle tanker om fremtidens tandpleje - kommunalt og privat? til fremtidens tandpleje, tror jeg, at vi går en spændende fremtid i møde. Teknologien udvikles hele tiden, og forhåbentlig lærer jeg også at arbejde med disse hjælpemidler. Jeg føler mig faktisk ganske sikker rent fagligt. Det bliver dog en stor omstilling både at skulle være udsat for tidspres i en langt højere grad, og at der (i den private sektor) pludselig skal være penge mellem mig og patienterne. På skolen har vi typisk patienten i stolen i 2,5 timer af gangen, og mht. pengene kan man dække sig ind under, at man faktisk ikke har noget at sige, når det kommer til pris og betalingsfrister. Hvor end jeg ender, om det bliver i den offentlige eller i den private sektor, vil det nok let kunne føles som en udfordring (både for mig selv og patienten), at det hele går lidt langsomt i starten. Men jeg glæder mig til at kunne mærke en hurtig fremgang! Jeg ser også frem til at få godt styr på at tilpasse behandlinger, så patienterne får de korrekte tilskud. Med de ændrede tilskudsregler i den nye overenskomst, kan man dog frygte, at det ikke bliver helt let at få en sikker (og overskuelig) vejledning fra kolleger. Men det skal jo nok falde på plads. Hovedbestyrelsen har inviteret en studerende fra både Aarhus og København med til møderne. Du repræsenterer Århus, hvad håber du at få ud af samarbejdet? På Aarhus tandlægeskole er jeg også medlem af hovedbestyrelsen af Odontologisk forening (OF), hvor jeg sidder som studenterrepræsentant for DOFT. Jeg håber, at dette fører til et samarbejde mellem DOFT og de studerende, som vil være attraktivt for begge parter, og at vi kan hjælpe hinanden med at finde ud af, hvad der rører sig henholdsvis i den kommunale tandpleje og på tandlægeskolerne. Har du været på DOFT sommerskole eller overvejet at prøve det? DOFT sommerskole er en fed mulighed for os studerende, for at få et indblik i hverdagen i den kommunale tandpleje og arbejdet med børn og unge. Jeg har ikke selv prøvet at tage på DOFT sommerskole, men går mine eksaminer som de skal denne sommer, overvejer jeg meget at tage kontakt til en kommunal tandpleje og få planlagt et sommerskoleforløb. Der er ingen i min familie som er tandlæger, hvorfor jeg heller ikke har mulighed for at kigge med i deres arbejde.

19 Hvis du ikke havde læst til tandlæge, hvad var du så blevet? Kirurgi har altid fascineret mig, men tanken om at skulle bruge langt over 10 år før man er uddannet speciallæge har nok skræmt mig lidt. Hvis jeg ikke havde valgt tandlægestudiet, kunne sygeplejerskeuddannelsen have været et godt bud, pga. arbejdet med mennesker, en hverdag med fart over feltet og følelsen af, at kunne hjælpe og gøre en forskel for mennesker som har brug for det. Det samme får jeg dog ud at tandlægeuddannelsen og tilmed kirurgi. * Modtagere af støtte fra DOFT's Forskningskonto 2015 Pia Elisabeth Nørrisgaard er tildelt kr. til projektet: "Oral Sundhed hos børn med og uden astma i COPSAC2010 kohorten". Marie-Louise Milvang Nørregaard og Hanne Gaard er tildelt kr. til projektet: "Brug af pulsoximeter under anvendelse af N2O/O2 på børn og unge under 18 år i forbindelse med tandbehandling. Eva Lauridsen, Jens Ove Andreasen og Simon Storgård Jensen er tildelt kr. til projektet: Formidling af prognoseestimater for traumer i det primære tandsæt via the dental traume guide". Kaushik Sengupta er tildelt kr. til projektet: "Extent and determinants of oral health inequalities in adolescents in Denmark. Med støtte fra forskningskontoen følger samtidig en forpligtelse til at bidrage med en artikel til DOFT's nyhedsbrev. Stort tillykke til årets modtagere. Vi glæder os til jeres resultater. Du kan i dette nyhedsbrev læse Dorte Haubeks bidrag: "Dentinogenesis imperfecta hos voksne med osteogenesis imperfecta". Se mere på Projektet har løbet fra 2011 til 2014.

20 KORT NYT OK 2015: Resultatet af urafstemningen i AC AC har udsendt en oversigt over afstemningsresultatet fra organisationer, der stemte ved kompetent forsamling og en oversigt over afstemningsresultatet fra organisationer, der stemte ved urafstemning. Samtlige organisationer stemte JA til resultatet. Fordelt på ja og nej-stemmer stemte 91,6 % ja og 8,4 % nej. Tilslutningen til resultatet for DOFT s urafstemning var på 98,4 % Fokus på akademikernes psykiske arbejdsmiljø: Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster 10 mia. kr. Stress, mobning og en dårlig worklife balance er ikke kun hårdt og omkostningsfyldt for den medarbejder, der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdspladsen og samfundet som helhed lider også under det, da der er en direkte sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og hvor produktive medarbejderne er. Akademikerne har spurgt medlemmer om deres psykiske arbejdsmiljø og produktivitet. Konklusionen er, at medarbejdere der har et rigtig godt psykisk arbejdsmiljø er op til 37 pct. mere produktive end medarbejdere, der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Læs mere på Tønder vil forebygge sig til mental sundhed Et projekt om forebyggelse skal få medarbejdere og ledere i Tønder Kommune til at fremme den mentale og fysiske sundhed hos sig selv og borgerne. Medarbejderne og lederne i Tønder Kommune skal tage ansvar for egen sundhed og arbejdsevne, og de skal samtidig overføre sundhedsbevidstheden i kontakten med borgerne. Allerede efter fire måneder har projekt Forebyggelse i fællesskab" rykket ved medarbejdernes opfattelse af sundhed. Læs mere på *

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti

Læs mere

Inspirationsguide til praktikophold for tandlægestuderende i DOFT Sommerskole og andre praktikophold i studietiden.

Inspirationsguide til praktikophold for tandlægestuderende i DOFT Sommerskole og andre praktikophold i studietiden. Inspirationsguide til praktikophold for tandlægestuderende i DOFT Sommerskole og andre praktikophold i studietiden. Vi har fået input til guiden fra tidligere værter for DOFT s Sommerskole, hvor knap 100

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2 PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børn og unges reaktioner og kooperation ved tandbehandling, medicinering og vågen sedering i tandklinikken Fredag d. 5. september 2014 kl. 8.30 14.15 i Aud. 2 8.30-9.15

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI

INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI Fredag d. 7. september 2012 kl. 8.30 12.30 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.00 Børns reaktion på tandbehandlinger 10.00-10.15 Kaffepause 10.15-11.45

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2019

Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Høringssvar fra LSU, Institut for Odontologi vedr. forslag om fusion af SKT og Institut for Odontologi

AARHUS UNIVERSITET. Høringssvar fra LSU, Institut for Odontologi vedr. forslag om fusion af SKT og Institut for Odontologi skt.odont.hoering@au.dk Høringssvar fra LSU, Institut for Odontologi vedr. forslag om fusion af SKT og Institut for Odontologi LSU, Institut for Odontologi ser en række muligheder i forslaget om fusion

Læs mere

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Udarbejdet af: Susanne Pallesen (Syddjurs kommune) Pia Holm Hølledig (AUH) Britta Fuhlendorff (VIA) Susanne Jastrup (VIA) Intro: Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017

Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017 Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Stillings- og personprofil. Overtandlæge. Frederikssund Kommune August 2017

Stillings- og personprofil. Overtandlæge. Frederikssund Kommune August 2017 Stillings- og personprofil Overtandlæge Frederikssund Kommune August 2017 Opdragsgiver Frederikssund Kommune Adresse Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Telefon: 47 35 10 00 www.frederikssund.dk

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

TILBUD OG OVERSLAG PÅ TANDBEHANDLING.

TILBUD OG OVERSLAG PÅ TANDBEHANDLING. TILBUD OG OVERSLAG PÅ TANDBEHANDLING. DATO: 0.0. 00 Navn på Patient ØSTFYNS IMPLANTAT & KIRURGIKLINIK TORVET. DK. 800 NYBORG ØSTFYNS IMPLANTAT- OG KIRURGIKLINIK P P Februar 00. BEHANDLINGSPLANLÆGNING:

Læs mere

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune.

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. Formål med aftalen. Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne,

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Bettina Carlsen Maj 2011 FTFs ungdomsundersøgelse 2011 De unge sygeplejerskers forventninger til og oplevelse af arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de 538 beskæftigede sygeplejerskers oplevelse

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative

Læs mere

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere!

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! TTEAM - Tema 35 43 13. februar 6. april 2016 2017 Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! Det ambulante område i Region

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere