Introduktion. Lise Paulsen Galal
|
|
- Robert Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion Lise Paulsen Galal I 2011 har verden været vidne til folkelige opstande i flere arabiske lande. Det har ført til præsidenters afgang i Tunesien og Egypten, og i skrivende stund er der krig i Libyen og voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi i både Syrien og Yemen, mens der også nyligt har været demonstrationer i Marokko. Målet for de, der protesterer, er forskellige former for forandring med særligt fokus på politiske og sociale, men også økonomiske reformer. I flere lande er der enten igangsat eller lovet reformprocesser. Ophævelsen af forhadte undtagelsestilstande er sat befolkningen i udsigt, mens magthavere krampagtigt og med brug af vold forsøger at holde sig ved magten. Et af de spørgsmål, som har rejst sig i forbindelse med opstandene, er de etniske og religiøse forskelligheder i de enkelte lande. I Bahrain er opstanden blevet slået hårdt ned med påstanden om, at det blot var et shi itisk komplot, mens det i Egypten lykkedes oprørerne at fremstå som et forenet folk med muslimer og kristne, der stod sammen og skabte fælles front på Tahrir-pladsen. Denne egyptiske samhørighed er allerede siden blevet udfordret. Først i forbindelse med forhandlingerne af en ny konstitution i Egypten, der rejste spørgsmålet om den kristne minoritets position i Egypten, da nogle koptere krævede en bedre repræsentation i konstitutionsudvalget. Dernæst i forbindelse med voldelige sammenstød mellem kristne og muslimer, senest den 7. maj ved en kirke i Cairo-bydelen Imbaba, hvor tolv mennesker blev dræbt. Der er således god grund til at tro, at de aktuelle forandringer også vil påvirke de forskellige minoriteters situation i de forskellige lande. Hvad dette konkret vil medføre og i hvilken retning, er endnu for tidligt at sige. Men et vigtigt udgangspunkt for at forstå de aktuelle konflikter og de kommende udfordringer er, at minoriteterne i de forskellige mellemøstlige lande både deler fælles historiske erfaringer samtidig med, at de har meget forskellige forudsætninger knyttet til karakteristika ved den enkelte minoritetsgruppe, det pågældende land og konkrete historiske udviklingsprocesser. I dette temanummer af Kult belyses både ligheder og forskelle på tværs af tid og rum. Artiklerne belyser fra varierende faglige og analytiske vinkler forskellige, fortrinsvis religiøse minoritetsgruppers situation i Mellemøsten, som den så ud før revolutionerne. Jørgen Bæk Simonsen leverer således i sin introducerende artikel et detaljeret og komplekst overblik over i
2 minoriteternes situation under det moderne Mellemøstens udvikling fra kalifat til nationalstat. Heroverfor giver de resterende artikler indblik i specifikke aspekter af konkrete minoritetsgrupper liv, praksis og vilkår i et eller flere mellemøstlige lande. Margit Warburg skriver om baha ier, der i dag bor spredt over det meste af verden, herunder flere forskellige mellemøstlige lande. Nefissa Naguib belyser aspekter af jøders situation i Mellemøsten gennem læsningen af eksil-biografier skrevet af sefardiske jøder, der er udvandret fra Egypten i det 20. århundrede. I sin artikel sætter Andreas Bandak fokus på kristne i Syrien, mens Lise Paulsen Galal har koptisk-ortodokse kristne i Egypten som omdrejningspunkt. Endelig afrundes de case-baserede artikler med en artikel af Carmit Romano-Hvid, hvori hun analyserer en nylig transmitteret tv-serie på jødisk tv, der fra en både kritisk og humoristisk vinkel behandler emnet palæstinensere i Israel. Artiklerne afspejler i deres forskellighed en generel voksende forskningsmæssig interesse i minoriteter i Mellemøsten, som til dels kan forklares med netop samfundsmæssige forandringer. Fx har situationen i Irak efter Saddam Husseins fald skabt opmærksomhed om irakiske religiøse, ikke mindst kristne minoritetsgruppers situation. Den tilsyneladende stigende interesse kan dog også ses som resultatet af det modsatte, nemlig en påfaldende beskeden interesse for minoriteterne i Mellemøsten de sidste ca. halvtreds år af det 20. århundrede (Ibrahim, 1996; Robson, 2011; Schultze, Stokes & Campbell, 1996). Det skal retfærdigvis nævnes, at især Israel og Libanon her må anses for undtagelsen, om end det, hvad Israel angår, også har været tale om et begrænset fokus på fortrinsvis palæstinenserne i det besatte område. Forklaringen på den tilsyneladende begrænsede interesse for minoriteterne er naturligvis kompleks og har forskellige rødder knyttet til de forskellige fagdiscipliner. Her skal blot peges på tre tendenser. For det første er de mellemøstlige lande alle forholdsvis unge stater, hvilket ikke mindst har fået den mere politisk og samfundsorienterede forskning til at være optaget af statsdannelser, udviklings- og demokratiseringsprocesser på det nationale niveau, hvor minoritetsspørgsmålet frem for at være et selvstændigt emne har været et sekundært aspekt af den generelle samfundsforskning. Samme tendens har ifølge Ibrahim været at finde i den aktuelle arabiske forskning, som ligeledes har været mest optaget af demokratiseringsprocesser og skabelsen af stabile nationalstater; og i dét perspektiv er spørgsmålet om minoriteter primært et spørgsmål om rettigheder og diskrimination (Ibrahim, 1996). ii
3 For det andet synes heller ikke kulturforskningen i form af antropologien, historie- og religionsforskningen at have haft den helt store interesse i de kulturelle og religiøse minoriteter i Mellemøsten indtil op omkring årtusindeskiftet. Dette må først og fremmest ses i lyset af en vestlig forskning i Mellemøsten, der indtil slutningen af 1980 erne fokuserede på islam og muslimske kulturelle praksisser. Islam blev kort sagt fremstillet som essensen af den arabiske verden og skabte den senere så kritiserede orientalistiske forskningstradition, der ikke gav megen plads til ikke-muslimer og ikke-arabere (Abu-Lughod, 1989; Gilsenan, 1990; Said, 1985). Islam blev det omdrejningspunkt, der til stadighed i antropologien blev brugt til at forklare essentielle træk i den mellemøstlige og arabiske kultur (Abu-Lughod, 1989). Denne tendens til at forklare næsten alle kulturelle praksisser med islam må ses som en medvirkende faktor til, at eksistensen af minoriteter i store dele af Mellemøsten synes at have været usynlig eller ligefrem irrelevant for antropologien. Derudover kan man også pege på betydningen af antropologiens historiske tradition for at studere primitive og historieløse befolkningsgrupper (Asad, 1986; Said, 1985; Tonkin, McDonald & Chapman, 1989). Mange af de mellemøstlige minoriteter er grupper, som set i et teorihistorisk perspektiv ikke lever op til antropologiens forestillinger om primitive folk, men tværtimod ikke blot har en lang skrifttradition, men også er stamfædre og -mødre til kristendommen, og dermed nødvendigvis må tilskrives civilisatoriske træk set i det etnocentriske perspektiv, som antropologien historisk set har haft. For det tredje kan man karakterisere den forskning i minoriteter, der trods alt har fundet sted, som domineret af enten spørgsmålet om rettigheder eller beskrivelser af minoritetsgruppers særtræk, kultur og traditioner. Disse studier er selvfølgelig væsentlige bidrag til den generelle viden om minoriteter, men hvad den sidste tendens angår, risikerer man med denne at hænge fast i den tradition inden for kulturforskningen, der ser fællesskaber som adskilte eller ligefrem isolerede kulturer. Artiklerne i herværende nummer illustrerer, hvordan dette langt fra er tilfældet i praksis. Ved at sætte fokus på relationen mellem majoritet og minoritet og de konstituerende aspekter af denne relation, giver Bandaks og Galals artikler fx indblik i, hvordan kristne minoriteter navigerer mellem den religiøse anderledeshed fra og den nationale enshed med majoriteten, og at begge aspekter er ligeså væsentlige elementer i den kristne syriske og koptisk egyptiske identitet. Mens Warburgs og Naguibs artikler viser, hvordan minoritetens mere eller mindre tvungne migration påvirker forholdet til oprindelseslandet meget forskelligt. For baha ierne fører det til udviklingen af en transnational religiøs identitet, mens det for de eksilerede sefardiske jøder resulterer i iii
4 erindringer om hjemlandet forbundet med længsel, tab, men også nostalgi. I Romano-Hvids artikel sætter tv-serien lys på den komplekse og gensidigt konstituerende relation mellem majoritet og minoritet, som i tv-serien bestræbes opløst og genforhandlet gennem humor, ironi og selvkritik. Og på det overordnede plan, afslører Bæk Simonsens gennemgang af den moderne mellemøstlige nationalstats udvikling, hvordan minoriteten ikke blot er minoritet i kraft af en særegen religion, sprog eller kultur, men i kraft af etableringen af nye nationale majoriteter og med dem nye nationale selvforståelser og identiteter som folk. Således introducerer artiklerne et minoritetsperspektiv, der anvender minoritetsbegrebet analytisk ved at inddrage den asymmetriske magtrelation mellem majoritet og minoritet. Minoriteten er altså ikke som udgangspunkt defineret ved sit numeriske antal, men ved den manglende magt til at definere det, i dette tilfælde nationale fællesskab, som de tilhører. Antallet vil ofte være en medvirkende faktor i den manglende definitionsmagt, men et numerisk mindretal kan principielt godt sidde på definitionsmagten. Som det fremgår i Bæk Simonsens og Galals artikler er minoritetsbegrebet et ganske andet end dhimmi-begrebet, der blev anvendt under de muslimske kalifater til at betegne de religiøse mindretal og deres status under muslimsk styre. Hvad minoritetsbegrebet analytisk introducerer, er en relationel tilgang til identitet, der sætter fokus på de processuelle aspekter og de magtaspekter, den uundgåeligt er indlejret i. Det betyder på den anden side ikke, at minoritetens identitet(spolitik) kun er formet af relationen til majoriteten eller den asymmetriske magtrelation (jf. Ortner, 2006), eller at man skal ignorere de kulturelle specificiteter. Minoriteter er heller ikke i Mellemøsten kun objekter for andre aktører, som synes at have været historieforskningens hidtil dominerende syn på kristne i Mellemøsten (jf. Rowe, 2010), men har deres egen politik, der kun kan forstås ved også at inddrage og undersøge dét, der betyder noget for minoriteten. Hvordan de kulturelle særegenheder på den ene side og minoritetspositionen på den anden er tæt forbundne og gensidigt betydningsgivende, er netop, hvad herværende artikler giver forskellige bud på. Litteratur Abu-Lughod, Lila (1989), Zones of Theory in the Anthropology of the Arab World, i Annual Review of Anthropology, no. 18. iv
5 Asad, Talal (1986), The Idea of an Anthropology of Islam, in Occas. Pap. Ser. Cent. Contemp. Arab. Stud. Washington, DC: Georgetown Univ. Press. Gilsenan, Michael (1990), Very Like a Camel: The Appearance of an Anthropologist s Middle East, i Fardon, Richard (ed.), Localizing Strategies. Regional Traditions of Ethnographic Writing. Scottish Acedemic Press, Edingburgh, and Smithsonian Institution Press. Ibrahim, Saad Eddin (1996), Management and Mismanagement of Diversity: The Case of Ethnic Conflict and State-Building in the Arab World, i Egypt, Islam and Democracy. Twelve Critical Essays. Cairo: The American University in Cairo Press. Ortner, Sherry B. (2006), Anthropology and Social Theory. Culture, Power, and the Acting Subject. Durham and London: Duke University Press. Robson, Laura (2011), Recent Perspectives on Christianity in the Modern Arab World, i History Compass, 9/4: Rowe, Paul S. (2010), The Middle Eastern Christian as Agent, i International Journal of Middle Eastern Studies, vol. 42: Said, Edward (1985 (78)), Orientalism. Penguin Books. Schulze, Kirsten E.; Martin Stokes & Colm Campbell (1996), "Introduction", i Schulze, Kirsten E.; Martin Stokes & Colm Campbell (eds.), Nationalism, Minorities and Diasporas: Identities and Rights in the Middle East. Tauris Academic Studies. London - New York: I.B. Tauris Publishers. Tonkin, Elizabeth; Maryon McDonald and Malcolm Chapman (1989), History and Ethnicity. London and New York: Routledge. v
Mellemøstlige kristne i Danmark
Mellemøstlige kristne i Danmark Af Lise Paulsen Galal, lektor, ph.d. Inst. for Kommunikation og Humanistiske Videnskaber, RUC galal@ruc.dk Det er ikke usædvanligt for kristne med mellemøstlig baggrund
Læs mereMinoritet, medborger og martyr. En minoritetsteoretisk analyse af positioner og fortællinger blandt ortodokse koptere i Egypten
Ph.d.-afhandling LISE PAULSEN GALAL Minoritet, medborger og martyr En minoritetsteoretisk analyse af positioner og fortællinger blandt ortodokse koptere i Egypten Institut for Kultur og Identitet Roskilde
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereKulturelle Processer i Europa. Bind I
1 Giddens, Anthony; Beck, Ulrich: "Opdagelse af det sande Europa: En kosmopolitisk vision" 1 Kilde: Eurovisioner, essays om fremtidens Europa Informations Forlag, 2006 ISBN: 8775141337 2 Stråth, Bo: "Europe
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereHJÆLPEMIDDEL 1 Protester under Det Arabiske Forår i 2011
HJÆLPEMIDDEL 1 Protester under Det Arabiske Forår i 2011 Kilde: Kort lavet af "Newsmappers" på Tripline 1 Revolutionerne i 1989 i Østblokken Kilde: Wikipedia Public domain 2 Revolutionerne i 1848 i Europa
Læs mereTema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereISLAMISK HISTORIE (TĀRĪKH)
1 ISLAMISK HISTORIE (TĀRĪKH) 8. april 2018 Islamstudier 2 (2018, 1. halvår), al-jāmiʿah al-muḥammadiyyah al-saifiyyah Sarfrāz al-ʿulūm Tlf.: 30 58 30 30 E-mail: info@saifi.dk OVERSIGT OVER DAGENS LEKTION
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereReligiøs forfølgelse
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling) UUI Alm.del Bilag 52 Offentligt Religiøs forfølgelse Bidrag til åben høring i Folketingets Udenrigsudvalg 12.11.14 Religionsfrihed og
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
Læs mereMELLEMØSTEN TEMADAG torsdag den 1. december 2011
MODUL 1 8:30 9:30 lokale antal klasser klasser præs. Kim Bildsøe Lassen (1) "En personlig beretning om krig, 3w, 3x, 3z, 2a, 2b, 2m, 2s, DR. Studievært på TV avisen. Journalist kaos og håb" Festsalen 20
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs merePraktikanter fra Metroxpress i New York
Praktikanter fra Metroxpress i New York ProPublica Vi har besøgt det journalistisk undersøgende medie, ProPublica, der har vundet Pulitzer-prisen flere gange, blandt andet ved at afsløre politiets brug
Læs mere2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND
2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND Religiøs undervisning af børn og unge i Danmark Det er et velkendt faktum, at børn, der har modtaget en eller anden form for religiøs opdragelse, har
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereMordet på Kitty Genovese
Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereKategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU
Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereINDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN
Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet
Læs mereAnika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark
Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om
Læs mereSprog-og kulturmøde. 2 Hastrup, Kirsten: "Prolog: Det sociale menneske" og "Kultur som idé: Mennesker, folk og frihed"
1 Eriksen, Thomas Hylland: Det tapte kulturelle øyrike 1 Kilde: Kulturelle veikryss. Essays om kreolisering Universitetsforlaget, 1994 ISBN: 9788200039358 2 Hastrup, Kirsten: "Prolog: Det sociale menneske"
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs merevold og overgreb i flygtningefamilier KØBENHAVN, 16. JANUAR 2018
vold og overgreb i flygtningefamilier KØBENHAVN, 16. JANUAR 2018 WWW.INTEGRATIONSNET.DK VOLD OG OVERGREB I FLYGTNINGEFAMILIER Er det udtryk for traumer, kulturelt betinget adfærd eller..? Interviews blandt
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg
Læs mereEfterretningsmæssig risikovurdering 2006
Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereGRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER
GRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER PROBLEMSTILLING: Hvordan kan forholdet mellem Grønland og Danmark forklares med begreberne indgrupper og udgrupper? DEFINITIONER Hvad kendetegner en indgruppe? Hvad kendetegner
Læs mereFra kejserrige, imperialisme og forfald til kommunisternes magtovertagelse Kina
Efterårssemesteret 2007 i 2.D på Ørestad Gymnasium. Fra kejserrige, imperialisme og forfald til kommunisternes magtovertagelse Kina 1839-1949 Uge Emne/ indhold Formål/fagspecifikke kompetencer Modul 1
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereDemokrati, magt og medier
Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs mereIkke-vestlige borgeres baggrunde Næstved Bibliotek og Borgerservice Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Ikke-vestlige borgeres baggrunde Næstved Bibliotek og Borgerservice Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp DFH Integration hvem er vi Formiddagens program > Flygtninges
Læs mereDen nødvendige indsats
ANALYSE November 2011 Den nødvendige indsats Omar Dhahir Artiklen beskriver den sproglige virkelighed for minoriteter i mange lande, herunder Danmark. Minoriteter alle steder kæmper for, at deres børn
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereIT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013
IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereVestens unuancerede billede af islam
Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET REGERINGENS SÆRLIGE INDSATS FOR RELIGIONS- OG TROSFRIHED OG RELIGIØST FORFULGTE, HERUNDER KRISTNE
UDENRIGSMINISTERIET 2019 REGERINGENS SÆRLIGE INDSATS FOR RELIGIONS- OG TROSFRIHED OG RELIGIØST FORFULGTE, HERUNDER KRISTNE INTRO Fra at have været en relativ overset menneskerettighed, er retten til religionsog
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)
Læs mereMuhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006
Muhammedkrisen set indefra 1 Arla Foods i Mellemøsten Syrien Arla Foods, Libanon Joint venture salg og distribution Libanon Danya Foods, Saudi-Arabien Total supply chain inkl. lokalproduktion og eksport
Læs mereIndlæg om kristne mindretal åbent samråd den 27. februar Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Venstre, som i sin tid anmodede
Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del Bilag 120 Offentligt (01) Indlæg om kristne mindretal åbent samråd den 27. februar 2014 Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Venstre, som i sin tid anmodede min
Læs mereMænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers
Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereI martyrernes fodspor Egypter eller kristen først? 1
I martyrernes fodspor Egypter eller kristen først? 1 Lise Paulsen Galal Den 25. januar 2011 indledtes en fredelig opstand og revolution i Egypten. Billeder af fortrinsvis fredelige demonstrationer på den
Læs mereHUMOR - en seriøs strategi i politisk aktivisme
HUMOR - en seriøs strategi i politisk aktivisme Oslo marts 2015 Majken Jul Sørensen Honorary Post-doctoral Research Associate, University of Wollongong, Australia majken.sorensen@gmail.com Hvad er humor?
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereEn måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel.
2.4. ISLAM I DANMARK Af Brian Arly Jacobsen Siden Anden Verdenskrig har der ikke foreligget oplysninger vedrørende antallet af tilhørere indenfor forskellige trossamfund på baggrund af folketællinger.
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2019
Pensum i Politisk teori, forår 2019 * Grundbog: Will Kymlicka (2002). Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (lokale
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereNextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011
18. juli - 8. august 2011 Be Khosh Amadid velkommen til! Uanset om du har stor viden om s sociale og politiske forhold eller knap nok ved, hvor landet ligger, er det sikkert, at mødet med vil gøre et enestående
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mere( ) ( ) /11/3 : 1388/2/26 :
( ) dboostani@mail.uk.ac.ir ( ) a_mohammadpur@basu.ac.ir........ 53-99 388 388//3 : 388/2/26 : 54.. :.. 3 2... 5 4.. Michel Foucault (Genealgy) -2... (Archeology) -3 ). (.. 4. Subject 5. Object 55.......
Læs merevold og overgreb i flygtningefamilier AARHUS, 16. NOVEMBER
vold og overgreb i flygtningefamilier AARHUS, 16. NOVEMBER 2017 WWW.INTEGRATIONSNET.DK VOLD OG OVERGREB I FLYGTNINGEFAMILIER Er det udtryk for traumer, kulturelt betinget adfærd eller..? Interviews blandt
Læs mereDen ubehagelige alliance
ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereNORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT
NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University
Læs mereAnalyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret
Læs mereSOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV
SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University
Læs mereTværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne
Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne Spørgsmål: Hvad går metoden tværkulturel konfliktmægling ud på og hvordan bruges metoden i praksis? Hvordan kan
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005
university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF,
Læs mereAndre muslimske identiteter: et studie af ikke-organiserede muslimske minoriteter i Danmark. 1
Andre muslimske identiteter: et studie af ikke-organiserede muslimske minoriteter i Danmark. 1 Af Nadia Jeldtoft Resumé Denne artikel er baseret på et studie af transnationale ægteskaber gennem 13 kvalitative
Læs mereANALYSE November 2009. Før valget: Iraks mindretal. Helle Lykke Nielsen
ANALYSE November 2009 Før valget: Iraks mindretal Helle Lykke Nielsen Der skal være parlamentsvalg i Irak i januar 2010. Det er anden gang efter Saddamstyrets fald, og selv om den første valgperiode har
Læs mereEN SKILSMISSE, ET OVERFALD OG EN FREMTID UDEN JORD
EN SKILSMISSE, ET OVERFALD OG EN FREMTID UDEN JORD E N E T N O G R A F I S K F O R T Æ L L I N G O M S O C I A L E K O N S E K V E N S E R A F G Æ L D a f M E T T E L I N D K U S K Det kan have alvorlige
Læs mereHvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.
Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner
Læs mereLærervejledning (STX og HF)
Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs mereMellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Læs mere